26.12.2014 Views

Kommuneplan 2009 - Bornholms Regionskommune

Kommuneplan 2009 - Bornholms Regionskommune

Kommuneplan 2009 - Bornholms Regionskommune

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

• Bynære rekreative områder, der er områder i tilknytning

til byerne og primært (men ikke kun) dækker

lokale rekreative behov.

• Enkellokaliteter, der er mindre besøgslokaliteter af

kulturhistorisk, geologisk eller naturmæssig interesse,

hvortil der er knyttet information.

Udpegningen af områder vil ske i samarbejde med især

Skov- og Naturstyrelsen Bornholm, men også øvrige

aktører på øen.

Støttepunkter til de rekreative lokaliteter

Til hvert af de udpegede områder fastlægges overordnede

retningslinjer. Planlægningen skal danne grundlag

for, at koordinering og samarbejde kan styrkes bl.a.

om indsatser som øget kvalitet og tilgængelighed.

Friluftsliv

Friluftsliv er et bredt begreb, der her dækker almene aktiviteter,

der finder sted i det åbne land, i skoven, ved

havet eller på særlige udendørs sportsanlæg uden for byerne.

For byer, se afsnit 3.9 om idræt og fritid samt bybeskrivelser.

Gode rammer for friluftsaktiviteter medvirker bl.a.

til at øge folkesundheden og give livskvalitet i en tid,

hvor flere og flere er beskæftiget med indendørs arbejde.

Det bevirker, at vi i stigende grad har behov for fysiske

udfoldelsesmuligheder i nærheden af, hvor vi færdes

til dagligt, og for større naturområder og specialanlæg,

som kan tilfredsstille vores specifikke interesser og behov

for fysisk aktivitet. At færdes i naturen og i det åbne

land er samtidig for mange et tilbud om fred og ro midt

i en travl hverdag.

Naturen som ramme om friluftsliv er derfor generelt en

vigtig ressource i forhold til at skabe øget sundhed, trivsel

og livskvalitet.

Et rigt og varieret friluftsliv kræver tilgængelige naturarealer,

der kan tåle det slid, som aktiviteterne medfører.

Planlægning og regulering af forskellige interesser

og aktiviteter må derfor balancere mellem hensynet til

naturen og hensynet til det stigende ønske om tilgængelighed

til udfoldelse, refleksion og oplevelser. Idealet og

målet er en flersidig anvendelse af arealer, uden eksklusiv-

eller eneret til anvendelse.

Tilgængelighed

Naturbeskyttelsesloven sikrer alle ret til at færdes i offentlige

og større private skove, på strande, klippekyster,

udyrkede arealer og ad eksisterende markveje. Udfoldelsesmulighederne

på private arealer skal ses i forhold til

den private ejendomsret og er ifølge lovgivningen mere

begrænsede. Samlet set er op mod 1/3 af Bornholm offentlig

tilgængelig som følge af disse bestemmelser.

En stor del af de fredede områder, skove, strande og

udyrkede arealer er ifølge bestemmelser i Naturbeskyttelsesloven

alment tilgængelige i forskelligt omfang

samt de veje og stier, der er knyttet hertil.

Gode cykelveje, gangstier og motionsruter er med til at

styrke øens tiltrækningskraft i forhold til bl.a. bosætning,

serviceerhverv og turisme. Bornholm har et veludbygget

net af cykelveje og en cykelguide med cykelruter

og seværdigheder.

I de kommende år sættes der fokus på at planlægge en

tilsvarende udbygning af vandremuligheder og motionsspor.

Kyststien, der strækker sig rundt langs det meste

af kysten, er rammen om et stinet, der også vil inkludere

eksisterende ruter i de større naturområder, mindre

stier og cykelveje, småveje og markveje. Målene er bl.a.

at øge anvendelse, fleksibilitet og variation af det eksisterende

stinet.

De enkelte byers rekreative ruter og områder vil også

indgå. Det gælder bl.a. havne og torvedannelser, grønne

åndehuller, bynære strande og skove, kolonihaver og legearealer.

Disse arealer er nærmere beskrevet i kommuneplanens

bybeskrivelser.

Adgang for alle

Bornholms natur er mange steder ret „uvejsom“, og det

er netop en del af dens egenart og kvalitet. Det betyder

samtidigt, at der en del steder må tænkes i specialløsninger,

så flere kan få adgang til, om ikke hele så dele af,

de særlige naturoplevelser, vi har på øen. Det kan være i

form af specialbelægninger, trapper og ramper, udsigtspunkter,

badebroer suppleret med informationer. Faciliteterne

gør det muligt for mennesker med f.eks. handicap

eller mennesker, der af aldersmæssige grunde har

behov for korte afstande, at få adgang til en friluftsoplevelse.

Generelt er der behov for flere tiltag og mere information

om, hvor og på hvilken måde regionskommunen

søger at underbygge princippet om „adgang for alle“.

Information

Mere information har til hensigt at give øget viden om

natur, kultur og de landskaber, så flere finder glæde ved

at færdes der. Formidlingen i naturen sker foreløbig i

form af informationsskilte, kortborde og orienterende

vej- og stiskiltning. På enkelte lokaliteter forventes digital

information desuden at kunne blive aktuel.

106

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!