Kommuneplan 2009 - Bornholms Regionskommune

Ved indvinding i områder med særlige drikke vandsinteresser,
samt i vandindvindingsoplande til vandværker
uden for disse, vil kommunalbe styrelsen lægge
afgørende vægt på, at grundvandsinteresser og drikkevandsinteresser
ikke bliver truet. Der vil derfor ved nye
tilladelser kunne blive stillet vilkår, der begrænser gravedybde
i forhold til grundvandsspejlet; normalt gives tilladelse
til indvinding indtil 5 m under grund vandsspejl,
men her kan hensynet til grundvandsmagasinernes sårbarhed
medføre indskrænkninger.
Tilsvarende kan stilles krav om at grundvandsspejlet
ikke må sænkes i for hold til det naturlige grundvandsspejl.
For hold omkring årstidsvariationer af grundvandsspejlet
og den afsænkning, selve rå stofgravningen
vil afstedkomme, vil blive vurderet konkret i de enkelte
tilfælde.
En tilladelse til indvinding af råstoffer kan ænd res eller
trækkes tilbage, hvis råstofindvindingen skulle vise sig
at have negativ virkning på grundvandskvaliteten.
Resume af redegørelse Råstofplan
for Bornholm 2008-2020
Råstofindvindingsområder
Regionskommunen vil i første del af planperioden
(2008-2012) arbejde på at få revideret udpeg ningen af
råstofindvindingsområder. Dette vil f.eks. ske på baggrund
af en detailkortlægning af udvalgte områder,
bl.a. for et område til indvinding af sandsten.
Råstofkvaliteter
Der indvindes granit af forskellig kvalitet, der anvendes
til formål som:
• bygnings sten, brosten, gravsten, fliser mm
• fyldsten til anlægs projekter, og
• granit til ned knusning til højkvalitetsprodukter som
tilslags materiale til asfalt og beton.
Kvaliteten af de færdigbrudte materialer afhænger af
brydningsmåden, og det tilstræbes så vidt muligt at anvende
så stor en andel af det brudte materiale som muligt.
Der indvindes sand og grus i forskellige kvaliteter.
Kvartssandsaflejringer på land ud gør væsentlige grundvands
magasiner med til knyttede vandindvindingsinteresser,
hvorfor det er vanskeligt at udnytte denne ressource.
Størstedelen af sand- og grusindvindingen på/ved Bornholm
sker i dag på søterritoriet på Rønne Banke. Staten
er råstofmyndighed på havområdet.
Der indvindes mindre mængder sandsten, der anvendes
til produktion af knækfliser og haveinventar og til
nedknust materiale til brug i f.eks. indkørsler og havegange.
Der er for tiden ikke mulighed for at indvinde Nexøsandsten
af en kvalitet, der er egnet til bygningssten.
Regionskommunen har bedt Geologisk Museum ved
Københavns Univer sitet om at udarbejde et notat om
mulighederne for at finde den egnede kvalitet.
Der indvindes p.t. ikke ler og kun skifer i mindre
mængder.
Råstofforbrug
På land er granitindvindingen uden sammenlig ning
den største med omkring 190.000 m 3 pr år. Indvindingen
af sand, grus og sten på land lig ger i mængde
på omkring 50.000 m 3 i de sidste par år. Fra Østersøen
omkring Bornholm ligger ind vindingen af sand/grus
på omkring 300.000 m 3 pr år.
Der indvindes i alt ca. 540.000 m 3 råstof pr. år på og
ved Bornholm, svarende til en årlig indvin ding på 12,5
m 3 /indbygger. På landsplan regnes der med et forbrug
på ca. 6 m 3 pr. indbygger. Der er således en overproduktion
på Bornholm på ca. 100 pct., og disse råstoffer
sæl ges til aftagere i landets andre regioner, især råstoffer
til asfalt og betonproduk tion.
Råstofbehov
Udviklingen i råstofproduktionen på Bornholm har i
de sidste 20 år været præget af, at indvin dingen af granit
er faldet fra et maksimum på ca. 1 mio. m 3 /år i perioden
1990-1996 til en no genlunde konstant indvinding
på 190.000 m 3 /år de sidste 10 år. Indvindingen af sand,
grus, sten og sandsten er steget en smule De ad spurgte
aktører har ikke forventning om, at den nuværende produktion
vil ændre sig markant.
Den store produktion af granit skyldes de store broforbindelser,
der har aftaget vandbygningssten. Der kan
opstå et be hov for en stor produktion af vandbygningssten,
hvis Fehmernforbindelsen vælger at aftage sten fra
Bornholm. Det er usikkert, om de nu værende aktive
brud har kapacitet til at opfylde dette behov.
94