Kommuneplan 2009 - Bornholms Regionskommune

More documents

Recommendations

Info

8.3 Kystnærhedszone Målsætning Kystområderne skal beskyttes til gavn for kystmiljøet, befolkningen og turisterne. Det gøres blandt andet ved at fastholde og forbedre vilkårene for de naturmæssige, landskabelige og rekreative værdier. Retningslinjer Kystnærhedszonen. Se kortbilag 7. Ved placering af nye bebyggelser og større tekniske anlæg i kystnærhedszonen skal alternative, ikke kystnære lokaliseringsmuligheder være vurderet og fundet uegnede, så kun nødvendige arealer til særlig begrundet byvækst, tekniske anlæg og ferie- og fritidsformål lokaliseres i kystnærhedszonen. Nye arealudlæg kan kun ske efter fornyet kommuneplanlægning, der sikrer og udbygger offentlighedens adgang til og langs kysten, samt at placering og udformning af bebyggelser og anlæg foretages under størst mulig hensyntagen til kystinteresser. Ferie- og fritidsanlæg skal lokaliseres efter sammenhængende turistpolitiske overvejelser og kun i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser. Særlige kystområder I den særlige kystområder/landskabskiler og de kystnære kulturmiljøer kan der ikke placeres ny bebyggelse eller anlæg som vil forringe områdets særlige landskabelige værdi, de kulturmiljømæssige kvaliteter de rekreative oplevelsesmuligheder samt offentlighedens adgang til kysten. Offentlighedens adgang til kysten og oplevelsesmuligheder skal sikres og udbygges inden for de særlige kystområder. Lokalplanlægning og sagsbehandling Ved konkret lokalplanlægning eller sagsbehandling skal det vurderes om arealet har kystsammenhæng. I de kystnære dele af byzonerne skal ny bebyggelse indpasses i den kystlandskabelige helhed, de bevaringsværdige helheder i bystrukturen og til naturinteresser på omgivende arealer. Ved lokalplanlægning skal der redegøres for den visuelle påvirkning af den planlagte bebyggelse, såfremt det fraviger væsentligt i højde eller volumen fra den eksisterende bebyggelse i området. Kystsikring Der må ikke opføres bebyggelse og anlæg på land, som forudsætter inddragelse af arealer på søterritoriet eller særlig kystbeskyttelse. Undtaget herfra er trafikhavne og andre overordnede trafik- og forsyningsanlæg samt lystbådehavne i henhold til de regionplanmæssige retningslinjer. Kystsikring skal kunne foretages efter en særlig planlægning med vidtgående hensyntagen til kystmiljøet og adgangsmulighederne. Redegørelse Kystnærhedszonen Kystnærhedszonen på 3 km er fastlagt i Planloven og omfatter landzone og sommerhusområder i kystområderne. Ifølge loven skal kystnærhedszonen friholdes for uplanlagt bebyggelse og tekniske anlæg, som ikke er afhængig af kystnærhed. (bortset fra landbrugsbyggeri og mindre tilbygninger), og der kan ikke udlægges nye arealer til sommerhusområder. I planlovens §5b, gælder der følgende for planlægning i kystnærhedszonen: • at der kun må inddrages nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering, • at der bortset fra trafikhavneanlæg og andre overordnede infrastrukturanlæg kun i ganske særlige tilfæl- de kan planlægges for bebyggelse og anlæg på land, som forudsætter inddragelse af arealer på søterritoriet eller særlig kystbeskyttelse, • at nye sommerhusområder ikke må udlægges, og at eksisterende sommerhusområder skal fastholdes til ferieformål, jf. dog stk. 2, • at ferie- og fritidsanlæg skal lokaliseres efter sammenhængende turistpolitiske overvejelser og kun i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser, og • at offentlighedens adgang til kysten skal sikres og udbygges Retningslinjer og rammer i kommuneplanen skal begrænse arealudlæg og sikre, at de nødvendige arealudlæg ikke bliver større end det forventede behov i kommuneplanperioden. 115
Beskyttelsesbehovet og anvendelsesmulighederne i kystnærhedszonen er forskellige, da kystlandskabet har varieret indhold af strandarealer, landbrugsarealer, skovområder, byer og sommerhusområder. Kystnærhedszonen dækker på Bornholm ca. 280 km 2 , der svarer til ca. 48% af Bornholm. De fleste større byer ligger i kystnærhedszonen, og der kan derfor ikke foretages byudvikling uden at de kystnær områder berøres heraf. Der udlægges ikke nye arealer til byformål i kystzonen med denne kommuneplan, men eksisterende arealudlæg opretholdes, idet det vurderes at de kan udnyttes uden væsentlige gener for kystlandskabet. I forbindelse med konkret planlægning for det enkelte område, forudsættes det at der, om nødvendigt, udføres visualisering og miljøvurdering der belyser den landskabelige påvirkning. Hovedparten af arealreservationerne til ferie- og fritidsanlæg ligger også i kystnærhedszonen. Arealreservationerne er videreført fra tidligere planer. Særlige kystområder Særlige kystområder indgår i særlige naturområder og interesseområder for naturbeskyttelse, se afsnit 8.1 om naturbeskyttelse. Strandbeskyttelseszonen Strandbeskyttelseszonen på 300 m er den mest sårbare del af kystnærhedszonen og samtidig et af de mest værdifulde for offentligheden, hvorfor det er det mest restriktive beskyttelsesområde. Byggeri, anlæg og andre indgreb i zonen er omfattet af Naturbeskyttelseslovens bestemmelser. Offentlig adgang Der er generelt god adgang til kysten, men kommunalbestyrelsen ønsker at forbedre adgangsmulighederne enkelte steder, ligesom friluftslivets muligheder ønskes forbedret, samtidig med at der skal tages hensyn til både landskabelige, natur- og kulturmiljømæssige interesser. Se afsnit 7.5 om rekreative områder og friluftsliv. Kystsikring Kystsikringssager behandles af Kystinspektoratet. <strong>Regionskommune</strong>n høres i sagsbehandlingen og anbefaler generelt ikke kystsikringsanlæg på uberørte kyster med mindre væsentlige samfundsmæssige interesser taler herfor. Kystinspektoratet udgav i 1998-99 en kortlægning af alle kystkonstruktioner på Bornholm. 116
Page 1 and 2:
Kommuneplan 2009 Del 1 Mål og retn
Page 3 and 4:
Titel: Kommuneplan 2009, del 1 Udgi
Page 6 and 7:
Indhold Forord 3 Visioner for Bornh
Page 8 and 9:
gøres til udgangspunkt for bosætn
Page 10 and 11:
Netop på det tidspunkt begyndte pr
Page 12 and 13:
Figur 1.1.5 Befolkning
Page 14 and 15:
Det bornholmske arbejdsmarked er s
Page 16 and 17:
Figur 2.1.1 Zoneinddeling mm Byzone
Page 18 and 19:
Byudvikling Der udlægges byudvikli
Page 20 and 21:
19 Intet vindue E BL BL BL BL BL BL
Page 22 and 23:
21 B B E BL BL BL BL BL BL BL BL BL
Page 24 and 25:
En del boligbyerne har ingen daglig
Page 26 and 27:
Vurdering af arealudlæg Der har si
Page 28 and 29:
2.3 Landdistriktspolitik Målsætni
Page 30 and 31:
3.1 Børnepasning Målsætning I sa
Page 32 and 33:
Småbørn, 2003-2020, indeks: 2009
Page 34 and 35:
Den nationale tilbudsportal og den
Page 36 and 37:
Figur 3.3.1 Skoler
Page 38 and 39:
Ansvaret for planlægning, tilrette
Page 40 and 41:
Den regionalpolitiske indflydelse p
Page 42 and 43:
3.5 Handicappede Målsætning Kommu
Page 44 and 45:
3.6 Ældre Målsætning Kommunalbes
Page 46 and 47:
Ældre, 2003-2020, indeks, 2009 = 1
Page 48 and 49:
har flest kroniske sygdomme, dvs. d
Page 50 and 51:
Indsatser på kulturområdet planl
Page 52 and 53:
3.9 Idræt og fritid Målsætning D
Page 54 and 55:
Figur 3.9.1 Idrætsanlæg
Page 56 and 57:
Støttede boliger: Regionskommunens
Page 58 and 59:
Arealreservationer til boligudvikli
Page 60 and 61:
Bornholm - f.eks. workshops, udstil
Page 62 and 63:
4.3 Kommunale bygninger Målsætnin
Page 64 and 65:
4.4 Landzoneadministration Målsæt
Page 66 and 67: det, Stenseby, Tejn, Østerlars, Ve
Page 68 and 69: Cykelvej Cykelveje Det bornholmske
Page 70 and 71: 5.2 Havne Målsætning Der skal ska
Page 72 and 73: Redegørelse Der er i alt 27 havne
Page 74 and 75: 6.0 Erhverv Målsætning Det er kom
Page 76 and 77: Erhvervsstrukturen på Bornholm Bor
Page 78 and 79: Turistovernatninger i antal og % Å
Page 80 and 81: Figur 6.1 Turisme Sommerhusområde
Page 82 and 83: Figur 6.2.2 Butiksområder Butiksom
Page 84 and 85: Redegørelse Udviklingen i detailha
Page 86 and 87: hold for både køretøjer og andre
Page 88 and 89: 6.3 Landbrug Målsætning Dyrknings
Page 90 and 91: Bufferzoner Nitratklasse 1 Nitratf
Page 92 and 93: 6.4 Skovdrift Målsætning Driften
Page 94 and 95: 6.5 Råstofindvinding I 2007 overgi
Page 96 and 97: Sand, grus og sten afsættes typisk
Page 98 and 99: 7.1 Hoteller, feriecentre og vandre
Page 100 and 101: Redegørelse Ifølge Danmarks Stati
Page 102 and 103: På arealerne ved Madsebakke i Alli
Page 104 and 105: Campingpladser Godkendt pr. august
Page 106 and 107: 7.5 Rekreative områder og frilufts
Page 108 and 109: Der er udarbejdet skiltekoncept for
Page 110 and 111: Sikring af biologisk mangfoldighed
Page 112 and 113: å der og økologiske forbindelser,
Page 114 and 115: Lavbundsområder Lavbundsområder u
Page 118 and 119: 8.4 Geologiske interesser Målsætn
Page 120 and 121: 8.4.1 Geologiske interesser 3 2 1 N
Page 122 and 123: • Havneundersøgelse • Fortidsm
Page 124 and 125: Figur 8.5.1 Kulturmiljøer Kulturmi
Page 126 and 127: Intet vindue Arnager Bølshavn - Yp
Page 128 and 129: Nærområder Ud over ovenstående r
Page 130 and 131: taloprensning på Bornholm af samtl
Page 132 and 133: 9.2 Vandløb, søer og kystvande Ve
Page 134 and 135: 9.3 Klima Målsætning Kommunalbest
Page 136 and 137: B A Andre støjende anlæg Der fast
Page 138 and 139: A B Figur 9.4.2 Miljøtekniske anl
Page 140 and 141: Redegørelse Nye erhvervsvirksomhed
Page 142 and 143: Bofa’s affaldsbehandlingscenter C
Page 144 and 145: • fastholde og udvikle affaldshå
Page 146 and 147: og som har fast bopæl i en afstand
Page 148 and 149: 10.1 Energiforsyning Målsætning B
Page 150 and 151: Bornholm energiforbrug fordelt på
Page 152 and 153: 10.2 Vandforsyning Målsætning Bor
Page 154 and 155: Vandindvindingen til vandværker fa
Page 156 and 157: 10.3 Spildevand Målsætning Der sk
Page 158 and 159: 10.4 Varmeforsyning Målsætning Ko
Page 160 and 161: Figur 10.4.2 Varmeplan
show all

Kommuneplan 2009 - Bornholms Regionskommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?