Kommuneplan 2009 - Bornholms Regionskommune

More documents

Recommendations

Info

taloprensning på Bornholm af samtlige tidligere benzinsalgssteder med forurening. Områdeklassificering Som et led i grundvandskortlægningen gennemføres en samlet kortlægning af andre mulige forureningskilder inden for de i grundvandskortlægningen udpegede nærområder. Jordflytning For at undgå ukontrolleret spredning af forurenet jord vedtog Folketinget i 2008 en række skærpede krav omkring deponering af jord. Det medfører at regionskommunen fører en indgående kontrol med flytning af jord fra offentlig vej, forureningskortlagte grunde og områdeklassificerede arealer, hvor jorden ofte er forurenet. Inden flytning foretages, skal der ske anmeldelse til kommunen, som skal godkende stedet for endelig deponi, og sikre at jorden er analyseret for miljøskadelige stoffer. Ren jord kan genanvendes på fx landbrugsarealer, mens lettere forurenet jord bliver deponeret på pladser der er godkendt til formålet, eller til godkendt genanvendelse, fx til indbygning i støjvolde. Stærkt forurenet jord skal altid afleveres til affaldsselskabet Bofa. Se afsnit 9.6 om affaldsanlæg. Udgiften til administration af jordflytningsordningen opkræves sammen med ejendomsskatten. Områdeklassificering Samtidig med opstramningerne på jordflytningsområdet indførtes begrebet „områdeklassificering som lettere forurenet“. Det vil sige at en række områder der gennem årtier har været udsat for diffus forurening, som udgangspunkt betragtes som forurenede. Når jord fra disse områder skal flyttes eller deponeres, skal der indgives anmeldelse til kommunen, og jorden skal analyseres. Ved indførelse af loven var alle byzoneområder pr. definition områdeklassificerede, men på basis af konkrete vurderinger kan kommunerne udtage dele af klassificeringen. På Bornholm er de fleste nybyggede arealer taget ud, og det, der resterer, er især de gamle købstadsområder. Her viser erfaringen, at jorden ofte er lettere forurenet, især med bly, cadmium og forskellige organiske stoffer. Slam Regionskommunens rensningsanlæg producerer slam med et højt indhold af bl.a. næringsstoffer. Slammet er generelt gunstigt for landbrugsjorder, men slammet kan, ud over nyttige stoffer, indeholde spor af miljø- Figur 9.1.4 Områdeklassificering fremmede stoffer, fx i form af tungmetaller, plasticblødgørere og medicinrester. Udbringning af slam på landbrugsjord reguleres generelt af slambekendtgørelsen. Desværre kendes den risiko slamudbringningen udgør overfor grundvandet ikke, hvilket taler for at forsigtighedsprincippet tages i anvendelse. Derfor gives der ikke tilladelse til udspredning af slam inden for nærområder. Slagge Slagge fra bl.a. kul- og affaldsforbrænding kan indeholde miljøfremmende stoffer som fx tungmetaller. Også her bringes forsigtighedsprincippet i anvendelse. Regionskommunen vil derfor ikke tillade udlægning af slagge indenfor nærområderne. Bjergvarmeboringer Bjergvarmeanlæg består af et varmeoptagersystem som optager varmeenergi fra undergrunden gennem en boring ned i klippen, og et varmepumpeanlæg indendørs som omsætter varmeenergien til et højere temperaturniveau. Bjergvarmeboringer er typisk 120-200 m dybe og udføres på Bornholm i overensstemmelse med den svenske typegodkendelse, dvs. som åbne boringer med et forerør drevet mindst 1 meter ned i klippen og afsluttet med vandtæt prop for at hindre nedsivning af overfladevand. 129
Regionskommunen vurderer at det udenfor nærområderne og 300 meter-zonen omkring vandindvindingsboringer ikke er betænkelig at udføre bjergvarmeboringer i grundfjeldsområdet, idet den vertikale vandtransport her er helt uden betydning. I Nexø og Balka Sandsten er vandcirkulationen meget større. Her vil der gennem bjergvarmeboringen kunne ske en uheldig opblanding af forskellige grundvandsmagasiner. Derfor tillader regionskommunen som hovedregel ikke at bjergvarmeboringer i sandstensområdet. 130
Page 1 and 2:
Kommuneplan 2009 Del 1 Mål og retn
Page 3 and 4:
Titel: Kommuneplan 2009, del 1 Udgi
Page 6 and 7:
Indhold Forord 3 Visioner for Bornh
Page 8 and 9:
gøres til udgangspunkt for bosætn
Page 10 and 11:
Netop på det tidspunkt begyndte pr
Page 12 and 13:
Figur 1.1.5 Befolkning
Page 14 and 15:
Det bornholmske arbejdsmarked er s
Page 16 and 17:
Figur 2.1.1 Zoneinddeling mm Byzone
Page 18 and 19:
Byudvikling Der udlægges byudvikli
Page 20 and 21:
19 Intet vindue E BL BL BL BL BL BL
Page 22 and 23:
21 B B E BL BL BL BL BL BL BL BL BL
Page 24 and 25:
En del boligbyerne har ingen daglig
Page 26 and 27:
Vurdering af arealudlæg Der har si
Page 28 and 29:
2.3 Landdistriktspolitik Målsætni
Page 30 and 31:
3.1 Børnepasning Målsætning I sa
Page 32 and 33:
Småbørn, 2003-2020, indeks: 2009
Page 34 and 35:
Den nationale tilbudsportal og den
Page 36 and 37:
Figur 3.3.1 Skoler
Page 38 and 39:
Ansvaret for planlægning, tilrette
Page 40 and 41:
Den regionalpolitiske indflydelse p
Page 42 and 43:
3.5 Handicappede Målsætning Kommu
Page 44 and 45:
3.6 Ældre Målsætning Kommunalbes
Page 46 and 47:
Ældre, 2003-2020, indeks, 2009 = 1
Page 48 and 49:
har flest kroniske sygdomme, dvs. d
Page 50 and 51:
Indsatser på kulturområdet planl
Page 52 and 53:
3.9 Idræt og fritid Målsætning D
Page 54 and 55:
Figur 3.9.1 Idrætsanlæg
Page 56 and 57:
Støttede boliger: Regionskommunens
Page 58 and 59:
Arealreservationer til boligudvikli
Page 60 and 61:
Bornholm - f.eks. workshops, udstil
Page 62 and 63:
4.3 Kommunale bygninger Målsætnin
Page 64 and 65:
4.4 Landzoneadministration Målsæt
Page 66 and 67:
det, Stenseby, Tejn, Østerlars, Ve
Page 68 and 69:
Cykelvej Cykelveje Det bornholmske
Page 70 and 71:
5.2 Havne Målsætning Der skal ska
Page 72 and 73:
Redegørelse Der er i alt 27 havne
Page 74 and 75:
6.0 Erhverv Målsætning Det er kom
Page 76 and 77:
Erhvervsstrukturen på Bornholm Bor
Page 78 and 79:
Turistovernatninger i antal og % Å
Page 80 and 81: Figur 6.1 Turisme Sommerhusområde
Page 82 and 83: Figur 6.2.2 Butiksområder Butiksom
Page 84 and 85: Redegørelse Udviklingen i detailha
Page 86 and 87: hold for både køretøjer og andre
Page 88 and 89: 6.3 Landbrug Målsætning Dyrknings
Page 90 and 91: Bufferzoner Nitratklasse 1 Nitratf
Page 92 and 93: 6.4 Skovdrift Målsætning Driften
Page 94 and 95: 6.5 Råstofindvinding I 2007 overgi
Page 96 and 97: Sand, grus og sten afsættes typisk
Page 98 and 99: 7.1 Hoteller, feriecentre og vandre
Page 100 and 101: Redegørelse Ifølge Danmarks Stati
Page 102 and 103: På arealerne ved Madsebakke i Alli
Page 104 and 105: Campingpladser Godkendt pr. august
Page 106 and 107: 7.5 Rekreative områder og frilufts
Page 108 and 109: Der er udarbejdet skiltekoncept for
Page 110 and 111: Sikring af biologisk mangfoldighed
Page 112 and 113: å der og økologiske forbindelser,
Page 114 and 115: Lavbundsområder Lavbundsområder u
Page 116 and 117: 8.3 Kystnærhedszone Målsætning K
Page 118 and 119: 8.4 Geologiske interesser Målsætn
Page 120 and 121: 8.4.1 Geologiske interesser 3 2 1 N
Page 122 and 123: • Havneundersøgelse • Fortidsm
Page 124 and 125: Figur 8.5.1 Kulturmiljøer Kulturmi
Page 126 and 127: Intet vindue Arnager Bølshavn - Yp
Page 128 and 129: Nærområder Ud over ovenstående r
Page 132 and 133: 9.2 Vandløb, søer og kystvande Ve
Page 134 and 135: 9.3 Klima Målsætning Kommunalbest
Page 136 and 137: B A Andre støjende anlæg Der fast
Page 138 and 139: A B Figur 9.4.2 Miljøtekniske anl
Page 140 and 141: Redegørelse Nye erhvervsvirksomhed
Page 142 and 143: Bofa’s affaldsbehandlingscenter C
Page 144 and 145: • fastholde og udvikle affaldshå
Page 146 and 147: og som har fast bopæl i en afstand
Page 148 and 149: 10.1 Energiforsyning Målsætning B
Page 150 and 151: Bornholm energiforbrug fordelt på
Page 152 and 153: 10.2 Vandforsyning Målsætning Bor
Page 154 and 155: Vandindvindingen til vandværker fa
Page 156 and 157: 10.3 Spildevand Målsætning Der sk
Page 158 and 159: 10.4 Varmeforsyning Målsætning Ko
Page 160 and 161: Figur 10.4.2 Varmeplan
show all

Kommuneplan 2009 - Bornholms Regionskommune

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?