opslag 5 mb - Dansk Vietnamesisk Forening

Nam 

A J O U R 

Dansk Vietnamesisk Forening · Nr 3 · 3 kvt · 2013 · 38 årgang 

We the People · Frihed i stumper og stykker · 

Foto: Statens Museum for Kunst 

På studietur i Bao Loc 

· Tre studerende fortæller · 

Dæmninger på Mekong 

Foto: Lasse Jesper Pedersen 

· Behovet for vandkraft sætter økosystem og livsbetingelser under pres ·

Nam 

A J O U R 

Redaktion: 

Inger V. Johansen 

Morten Rasmussen, Ingeborg Rasmussen, 

Jonas Andersen (ansv.) 

Oversættere: 

Leny Landegent, Heidi Senderowitz, 

Majbrit Sunesen, Jonas Andersen 

Grafisk tilrettelæggelse: 

nisjensen.dk 

Redaktionen er afsluttet 16. september 

Deadline nr. 4, 2013: 1. november 

Dansk Vietnamesisk Forening 

Lærdalsgade 7, 

2300 København S 

Kontortid: 

Kontortid torsdage kl. 16-18, og efter aftale 

Tlf. tid hverdage kl. 9-19.00: 38 86 07 01 

ellers telefonsvarer der aflyttes dagligt 

www.davifo.dk 

Foreningens formål 

er at befordre samarbejde 

og forståelse mellem Danmark 

og Vietnam og fremme venskabet 

mellem danskere og vietnamesere. 

1 årigt prøvemedlemskab: 125 kr. 

Derefter årligt 215 kr. inkl. blad 

160 kr. for unge under uddannelse, 

pensionister og andre ubemidlede. 

Yderligere medlemmer 

af samme husstand: 60 kr. hver 

600 kr. for organisationer. 

Abonnement uden medlemsskab: 

110 kr. årligt 

Giro: Reg. nr. 1551 konto 229-18 00 

Foreningens formand: 

Jørgen Prag: tlf. 86 60 06 20 

Forslag til foredrag og andre aktiviteter 

modtages gerne 

Annoncepriser: 5 kr pr spalte mm 

bagsiden og side 3, 5 & 7: +1 kr, 

fast indrykning: -1 kr 

Tryk: Christensen Grafisk 

Oplag: 850 

ISSN · 1902-4428 

INDHOLD 

• Dæmningsbyggeri truer 60 millioner mennesker______________________ 3 

• Familien på fire___________________________________________________ 5 

• Er der penge i skidtet_____________________________________________ 7 

• Vietnams riseksport - storhed og forfald ____________________________ 9 

• Familier forværrer seksuelt misbrug af børn_________________________ 10 

• NU er det alvor!__________________________________________________ 11 

• Sygeplejestuderende på Bao Loc Hospital___________________________ 12 

• Brudstykker af frihed. Udstilling___________________________________ 14 

• Nationalforsamlingen stemmer om tillid til ledere _ __________________ 15 

• Fremtiden tilhører de ”professionelle amatører”_____________________ 16 

• Ny CD med Nguyen Thanh Thuy_ __________________________________ 18 

• ”Turen går til Vietnam” stadig suveræn_____________________________ 18 

• Wok og wonton’er på La Viet. Restaurantanmeldelse_ ________________ 19 

• Workshop i Düsseldorf_ __________________________________________ 20 

• Ru. Boganmeldelse______________________________________________ 20 

• Nekrolog. Henry Prunier, 91 år_____________________________________ 21 

• Kort nyt_ _______________________________________________________ 21 

 

 

 

 

 

interkulturel kommunikation 

intensive sprogkurser 

tolkning 

oversættelse 

specialrejser 

Vestergade 16, 2. 1456 København K 

Tlf. 32 96 56 36 Fax 32 96 56 37 

E-mail: danviet@danviet.dk 

Dæmningsbyggeri truer 

60 millioner mennesker 

Vandkraft omtales ofte som en god løsning på Sydøstasiens stigende energibehov, 

men en række nye vandkraftværker på Mekong-floden kan resultere i en af 

regionens største sociale og økologiske katastrofer nogensinde 

Tekst & foto: Lasse Jesper Pedersen 

Mekongfloden som løber gennem 

ikke mindre end seks lande (Kina, 

Myanmar, Laos, Thailand, Cambodja 

og Vietnam) er og har altid været regionens 

vigtigste livsåre. Af de omkring 60 millioner 

mennesker der bor i det nedre Mekong bassin 

i dag, bor omkring 40 procent af dem inden 

for en 15 km bred korridor langs Mekong. Ud 

over at fiskeriet i floden understøtter befolkningens 

ellers proteinfattige kost med 2,5 millioner 

tons protein hvert år, fungerer floden 

som handelsvej, og de årlige oversvømmelser 

bliver budt velkommen, da de tilfører jorden 

vigtige næringsstoffer og vand og oversvømmer 

rismarkerne, ligesom de også er med til 

at befri landbruget for skadedyr i markerne, 

såsom rotter. 

Igennem de seneste årtier er interessen 

for Mekong som vandkraft-ressource vokset i 

takt med Sydøstasiens stigende energibehov. 

Flere lande i regionen, som for eksempel 

Vietnam, Cambodja og Laos er i dag helt afhængige 

af olieimport fra Kina og Singapore, 

men vandkraft vil give landene mulighed for 

 

at afkoble deres økonomier fra denne olieafhængighed. 

Desuden er vandkraft umiddelbart 

den billigste løsning på det stigende 

energibehov, og udenlandske investorer står 

klar til at springe ind med lån og teknologi. 

Hertil kommer at Verdensbanken og en række 

udviklingsorganisationer anser vandkraft for 

en grøn løsning. 

Resultatet er, at der i dag er planlagt hele 

11 store dæmninger på Mekong, der er en af 

verdens sidste store naturlige og fritflydende 

floder. Det er svært at fremskaffe konkrete oplysninger 

om de enkelte projekter, da landene 

i regionen holder kortene tæt ind til kroppen, 

men som eksempel kan nævnes Sambor 

dæmningen i Cambodja, som kommer til at 

ligge på selve Mekong, og derved vil blokere 

hele flodens gennemløb. Et eksempel på en 

dæmning som allerede nu er taget i brug, 

er Nam Thuen 2 dæmningen i Laos på en af 

Mekongs bifloder. 

Læren fra Nam Thuen 2 

Dæmningsbyggeri er dog langt fra uproblematisk, 

og det er velkendt at dæmningerne 

kan have alvorlige konsekvenser for flodens 

økosystem og de mennesker der lever omkring 

den. Derfor er der i løbet af de sidste 

30 år blevet gjort betydelige tiltag for at 

begrænse de alvorligste konsekvenser. 

Desværre viser erfaringer fra blandt andet 

Nam Thuen 2 projektet i Laos at sådanne 

tiltag ikke er tilstrækkelige til at afbøde de 

sociale og økologiske konsekvenser. Nam 

Thuen 2 projektet, der af Verdensbanken 

blev finansieret og promoveret som et 

forgangsprojekt, der skulle demonstrere 

best practice inden for dæmningsbyggeri 

og være et modelprojekt for andre projekter 

i regionen, stod færdigt i marts 2010, men 

allerede få år efter at sluserne blev åbnet 

beretter NGO’er såsom International Rivers 

Network og Save the Mekong Coalition i dag, 

at de omkring 110.000 mennesker der bor 

nedstrøms af dæmningen oplever dårligere 

vandkvalitet, at fiskeriet er alvorligt for nedadgående, 

og de mere end 6.500 mennesker 

der er blevet genhuset som en konsekvens 

af projektet, ikke har modtaget tilstrækkelig 

kompensation til at bibeholde deres ellers 

spinkle levegrundlag. 

Dertil kommer at den jord, de har fået 

stillet til rådighed, ikke er egnet til at dyrke 

afgrøder, og at kun meget få af familierne 

Side 2 3 · 2013 

3 · 2013 

A J O U R A J O U R 

Side 3

har forstand på at holde husdyr. Nakai-Nam 

Theun nationalparken, der modtog penge 

fra projektet til at beskytte sin biodiversitet, 

som kompensation for at projektet ville 

påvirke økosystemer andre steder, beretter 

at projektet på trods af midlerne har medført 

øget adgang til området, der nu er plaget af 

ulovligt hugst og krybskytteri. 

Hindringer for samarbejde 

Med op mod 11 planlagte dæmninger på 

Mekongfloden i løbet af de næste 10-20 år, er 

det er svært at være positiv omkring flodens 

fremtid. 

Truslen om en social og økologisk 

katastrofe har ført til et transnationalt 

samarbejde imellem Mekonglandene i form 

af ’The Mekong River Commission’ (MRC) 

som en organisation der skulle fremme 

en bæredygtig forvaltning og udvikling 

af vand- og vandrelaterede ressourcer til 

Mekonglandenes fælles gavn og befolkningens 

velfærd. De økonomiske interesser 

i dæmningsprojekterne lægger dog alvorlige 

forhindringer i vejen for samarbejdet, som 

har været forholdsvis handlingslammet, ikke 

mindst fordi Kina har nægtet at underskrive 

bindende aftaler og støtte helt op omkring 

MRC’s mission, i det hele taget. 

Tidligere var de primære sponsorer af 

vandkraftværker internationale udviklingsbanker, 

eksempelvis Verdensbanken, Den 

Asiatiske Udviklingsbank ADB, og internationale 

udviklingsorganisationer. I kraft med 

at flere store dæmningsprojekter medførte 

enorme utilsigtede sociale- og miljømæssige 

konsekvenser rundt omkring i verden, har 

disse dog så småt trukket sig tilbage siden 

slut- 90’erne. Dette efterlod et tomrum, som 

hurtigt blev fyldt ud, først og fremmest af 

statslige kinesiske investorer der var interesseret 

i at gøre specielt Laos og Cambodja 

til ”Sydøstasiens Batterier”. Problemet er at 

de kinesiske statsejede virksomheder og 

eksport/import-banker, ikke på samme måde 

er gennemsigtige for offentligt tilsyn, eller 

står til ansvar over for civilsamfundet. De har 

stadig ikke har været villige til at følge de 

sociale og miljømæssige guidelines udstukket 

af WCD (World Comission of Large Dams), 

Ækvatorprincipperne, eller den fælles tilgang 

til miljø og de officielt støttede export credits 

etableret af OECD-landene. 

Manglende bæredygtighed 

Set fra et bæredygtighedsperspektiv er det 

desuden yderst problematisk at den brede 

vifte af alternative, bæredygtige og socialt 

ansvarlige energiløsninger (reduktion af energiforbrug 

kontra øget produktion af energi) 

der, ud over vandkraft, kunne være med til at 

bakke op omkring regionens øgede behov 

for energi, aldrig har været taget op til overvejelse 

i samarbejdet imellem Mekonglandene. 

Den Asiatiske Udviklingsbank ADB, der 

både var financier og rådgiver for disse 

landes regeringer, lagde aldrig op til en undersøgelse 

af den mest ansvarlige måde at 

imødekomme regionens energibehov. Det 

er således et gennemgribende problem 

i hele regionens energiplanlægning i dag, 

at internationale best practice-standarder, 

der ville inkludere sociale, miljømæssige og 

økonomiske faktorer i planlægningen, aldrig 

er blevet taget i brug. 

Fiskestrømme trues 

Med det manglende fokus på best practice 

i dæmningsbyggerierne på Mekongfloden 

kan de menneskelige og miljømæssige 

konsekvenserne ikke overdrives. Ud over at 

dæmningerne sandsynligvis vil medføre at 

de årlige vandstandsstigninger på op til 10 

meter vil udeblive og fjerne grundlaget for 

meget af landbruget langs floderne, findes 

der stadig ingen fisketrappe (en anordning 

så fiskene kan migrere op og ned ad strømmen 

på trods af dæmningen) der kan sikre 

migrationen, og dermed overlevelsen, af 

alle de, for økosystemet, vigtige fiskearter, 

samt de store mængder af fisk, der hvert år 

svømmer op ad Mekong. 

Som et eksempel kan nævnes den berømte 

Tonle Sap flod i Cambodja, der er en 

biflod til Mekong. Hvert år skifter vandet i 

floden retning to gange. I regnsæsonen løber 

vandet op i Tonle Sap søen, hvor milliarder af 

fisk gyder i det rolige vand. Efterhånden som 

tørsæsonen sætter ind, løber vandet tilbage 

mod Mekong, og søen tømmes næsten helt 

for vand. Med vandet løber der i perioder op 

mod 50.000 fisk forbi et givent punkt hvert 

eneste minut. Hvis denne fiskestrøm, eller 

dele af den, bliver tilbageholdt af dæmninger, 

er der slet ingen tvivl om at konsekvenserne 

for økosystemerne og de mennesker, der er 

afhængige af dem, vil blive helt uforståeligt 

store. 

Saltvandsindtrængen i deltaet 

Hertil kan tilføjes et hav af andre alvorlige 

konsekvenser, såsom øget saltvandsindtrængen 

i det sydligste delta, der vil ødelægge 

landbrugsproduktionen længere og længere 

opstrøms. Dette sker som en konsekvens af 

at vand bliver tilbageholdt i dæmningerne, 

og er en effekt der kun bliver forstærket af 

vandstandsstigningen i verdenshavene. 

Herudover kan nævnes dårligere vandkvalitet 

i det mere stillestående vand i reservoirerne, 

der også vil fungere som nedsynkningssted 

for meget af det affald befolkningen i dag 

smider i floden. Dette vil påvirke både fiskeri 

og drikkevandskvaliteten, da mange henter 

deres drikkevand direkte i floden, og de 

sundhedsmæssige konsekvenser bliver kun 

forstærket af, at det stillestående vand kommer 

til at udgøre ideelle ynglebetingelser for 

sygdomsbærende insekter, såsom malariaog 

denguemyg. 

Kapløb om ressourcerne 

Vandet er en fælles ressource, og for at 

økosystemet kan bevares, kræver det at 

alle Mekonglandene slutter op omkring en 

fælles aftale. En af de største trusler mod 

økosystemet er, at landene hver især i mangel 

af en fælles plan for udnyttelsen af flodens 

ressourcer søger det størst mulige udbytte 

uden at skele til konsekvenserne af dette for 

de øvrige lande, og at de derved ødelægger 

økosystemet som helhed. 

Derfor tog Den Asiatiske Udviklingsbank 

ADB allerede i 1990’erne initiativ til the Greater 

Mekong Subregion programmet (GMS). Et af 

de grundlæggende elementer var at opmuntre 

til regionalt energisamarbejde igennem 

etableringen af et regionalt energimarked 

primært bestående af vandkraft. 

Dette skulle ske igennem et komplekst 

netværk af højspændingsledninger, der 

ville åbne op for de bjergrige regioner i Laos 

og Kinas Yunnan provins. Energien skulle 

primært sælges til de voksende økonomier i 

Thailand og Vietnam, men på trods af et stort 

engagement fra især ADB, er udviklingen og 

samarbejdet gået i stå, og det lader ikke til 

at højspændingsnettet nogensinde vil blive 

implementeret. 

Øget risiko for konflikt 

Med det kuldsejlede GMS-program er risikoen 

for konflikter i regionen vokset. Dette 

er senest eksemplificeret i en ophedet debat 

mellem Cambodja og Laos, da Laos for nyligt 

påbegyndte konstruktionen af den første 

www 

store dæmning på Mekong (Don Sahong) 

under hundrede kilometer opstrøms fra 

Cambodjas grænse. Det er paradoksalt at 

Cambodja på den ene side er bange for, at 

det vil føre til et kollaps af fiskeriet i Cambodja, 

samtidigt med at den Cambodjanske regering 

selv planlægger et antal af dæmninger 

ikke langt fra deres grænser til både Vietnam 

og Laos. 

Disse planer er godt nok officielt trukket 

tilbage, da de blev opmærksomme på 

dæmningsbyggeriet i Laos, men den stadige 

tilstedeværelse af kinesere, der sejler rundt 

på floden iført gule hjelme og laver målinger, 

vidner om at planerne i realiteten ikke er taget 

af bordet. Et paradoks der understreger hvorfor 

det er vigtigt samarbejdet genoptages. 

På den ene side ønsker ingen af landende 

at ødelægge levegrundlaget for deres egen 

befolkning, men så længe der ikke er nogen 

fælles aftale, bliver det uundgåeligt et øget 

kapløb om ressourcerne med øget social og 

politisk ustabilitet til følge. 

Som resultat fortsætter planlægningen 

og bygningen af nye dæmninger uden den 

nødvendige afvejning af konsekvenserne 

for mennesker og natur langs Mekong. De 

dystre udsigter for Mekong bør derfor give 

anledning til eftertanke, når vandkraft igen 

omtales positivt i en sydøstasiatisk kontekst. 

http://www.internationalrivers.org 

Kan vi stole på at lokale organisationer varetager lokalbefolkningens interesser, eller bør vi blande 

os mere aktivt Et besøg hos en ung familie ved Mekong afslørede lokalbefolkningens sårbarhed 

idste år rejste jeg til Cambodja, for at 

Sundersøge en hidtil overset problematik 

med store vandkraftværker. Formodningen 

var at vandkraftværker, blandt andet på 

grund af dannelsen af store mængder metan 

på reservoirernes bund, ikke kunne anses for 

at være helt så grønne i et klimaperspektiv, 

som hidtil antaget. 

Hvad jeg imidlertid bed mærke i var, 

hvordan NGO’er og lokale CSO’er (Civil 

Society Organisations) valgte at behandle 

dæmningsproblematikken overfor lokalbefolkningen. 

Ved ankomsten rådede de mig 

nemlig på det kraftigste til ikke at omtale 

dæmningsplanerne for de folk jeg mødte, 

mens jeg rejste langs floden, for at foretage 

målinger i det område der om nogle år (efter 

al sandsynlighed) ville blive ’slugt’ af Sambor 

Dam reservoiret. 

En familie med en fremtid 

På min rejse indlogerede jeg mig en dag hos 

Familien på fire 

Lasse Jesper Pedersen 

er cand.techn.soc og har igennem de sidste 

fire år arbejdet med de sociale, de miljømæssige, 

og de klimamæssige konsekvenser 

af dæmningsbyggeri på Mekong. I 2009-2010 

var han praktikant i klima-afdelingen på den 

danske ambassade i Vietnam, og har siden 

arbejdet i Miljøministeriet i København. 

en familie på fire. Faren var kun 23 år gammel 

og havde sammen med sin kone, der var lam 

fra livet og ned efter en motorcykelulykke, to 

søde piger på to og fire år. Han var den eneste 

i landsbyen der talte en smule engelsk, og 

efter en lang dags arbejde blev jeg, som så 

ofte før, inviteret til at dele den smule mad 

der var, med familien. 

Jeg kunne naturligvis kun fortælle, at jeg 

var ved at lave nogle miljøundersøgelser i 

området. Faderen derimod fortalte om, 

hvordan de sidste par år havde været nogle 

gode år for folkene i landsbyen, og meget af 

snakken drejede sig om fremtiden. 

Han fortalte med smil og håb i øjnene om, 

hvordan folkene her kun havde haft ringe 

muligheder for at løsrive sig fra fattigdommen 

tidligere, men at de nu var begyndt at 

bygge en skole i den lille landsby, så hans to 

små piger, og de andre børn i byen i øvrigt, 

forhåbentligt ville få en helt anden og bedre 

chance for at bryde ud af den fattigdom han 

Side 4 3 · 2013 

3 · 2013 

A J O U R 

Side 5 

A J O U R

Er der penge i skidtet 

En dansk erhvervsdelegation var i foråret i Vietnam for at udforske mulighederne for indgåelse af 

partnerskaber med vietnamesiske virksomheder omkring energiproduktion og affaldshåndtering 

Skal vi blande os 

Var det ikke bedre hvis jeg havde fortalt faselv 

var vokset op i, og som jeg kunne se 

omkring mig. 

Da jeg senere samme aften gik i seng, 

var det med en klump i halsen, for på det 

højdekort jeg havde lavet over området var 

der ingen tvivl: 

Det område jeg var i lige nu, ville om få år 

ligge på reservoirets bund. 

Besøget i regionen har efterladt mig med 

spørgsmålet om, hvorvidt vi, der ønsker at 

arbejde for at skabe bedre vilkår for verdens 

fattigste, i virkeligheden burde blande os 

mere aktivt. Konsekvensen af at følge de 

lokale organisationers råd om at tie, virker 

uoverskuelige. 

milien om dæmningsplanerne for området 

Det ville have givet dem en reel chance for at 

mobilisere sig og give deres mening til kende, 

og måske endda blive taget med på råd, og 

det ville have givet dem en reel chance for at 

prioritere deres liv på en måde, hvor de ikke 

brugte al deres energi og deres sparsomme 

ressourcer på projekter, der om få år ikke 

længere ville stå. 

Tekst og foto: Jesper Lund 

Vietnam har igennem de seneste årtier 

oplevet en historisk vækst med øget industrialisering 

og forbrug til følge. Resultatet er 

iøjnefaldende: I storbyerne rejser sig kontorer 

og knejsende byhuse i stål og glas, og nyrige 

kører op og ned af boulevarderne i spritnye 

Porscher til en værdi, der ovestiger en fattig 

families livstidsindkomst adskillige gange. 

Men med det øgede forbrug følger også 

voksende affaldsmængder. 

Oveni denne udvikling øges befolkningen 

og man regner med at Vietnam bliver blandt 

de 15 folkerigeste nationer inden for en overskuelig 

fremtid. Så det haster med at finde 

bæredygtige løsninger for affaldshåndtering 

og energieffektivitet. 

Dansk clean-tech delegation 

Mine erfaringer og min viden fra Vietnam 

gav mig i marts 2013 muligheden for at 

deltage i en erhvervsdelegation, som uafhængig 

rådgiver for danske virksomheder, 

der vil etablere forretning i Vietnam. Danida 

Business Partnerships (DBP) og handelsrådet 

i Udenrigsministeriet havde nemlig sammensat 

en delegation inden for energieffektivisering 

og affaldshåndtering til Vietnam. 

Formålet med at sende delegationen 

til Vietnam var at matche lokale og danske 

virksomheder inden for affaldshåndtering 

Vietnams affalds- og energisektor 

• Private husholdninger producerer hver dag ca. 60.000 tons affald. Denne 

mængde forventes af være fordoblet i 2020. Hovedparten af affaldet 

deponeres på lossepladser uden nævneværdig sortering eller genbrug. 

Selv i hovedstaden Hanoi er det kun ca. 70% af husholdningernes affald 

som indsamles og bearbejdes. 

• Landbrugssektoren producerer årligt mindst 75 millioner ton affald, 

hvoraf hovedparten afbrændes i stedet for at blive genbrugt som biomasse 

eller brændstof. 

• Industrien producerer omkring 13.000 ton industriaffald pr. dag, 

hvoraf 20% er farligt affald. Og hospitalsaffald udgør 40 ton i døgnet. 

• Det estimeres at der kan spares op til 50 pct. 

af energiforbruget i cementindustrien, 35% i den keramisk 

industri, 30% i tekstil- og beklædningsindustrien, 

og 20% i stål- hhv. fødevareindustrien. Det er den vietnamesiske 

regerings plan at reducere hele industriens energiforbrug med 5-8% 

gennem anvendelse af mere effektive produktionsmetoder. 

• Mulighederne for energieffektiviseringer på eksisterende EL-kraftværker 

er stort set uudnyttet. Derudover behøver Vietnam ny og bedre teknologi til 

konstruktionen af de 25 kraftværker der er projekteret bygget frem til 2025. 

og energieffektivisering for at fremme disse 

sektorer i Vietnam. Desuden håbede man 

på at bidrage til økonomisk vækst og til at 

introducere danske virksomheder på det 

hastigt voksende marked for grøn teknologi 

Side 6 3 · 2013 

3 · 2013 

A J O U R 

Side 7 

A J O U R

Vietnams riseksport - 

storhed og forfald 

For 20 år siden var Vietnam en af verdens førende riseksportører - i dag går det knap så godt 

i Vietnam. Primus motor i disse bestræbelser 

var Jeppe Solmer, Head of Commercial and 

Business instruments, fra den danske ambassade. 

Gruppen af deltagende virksomheder 

opererer primært inden for affaldshåndtering 

(indsamling, sortering og afbrænding), ELog 

varmeproduktion samt rådgivning om 

forsyningsvirksomhed. 

Jeg savnede i den forbindelse deltagere 

fra et større dansk energiselskab med forstand 

på optimering af EL-distribution. Der er 

nemlig et enormt energispild i ledningsnettet 

mellem EL-kraftværket og slutbrugerne. På 

den måde fyres der langt mere brændstof 

og CO2 af end nødvendigt. Ifølge forsyningsselskabet 

EnergiDanmark (som ikke deltog i 

delegationen) er der en nærmest stensikker 

økonomisk og miljømæssig gevinst at hente 

ved optimering af ledningsnet. 

Virksomhedsbesøg 

Selve delegationen var i Vietnam i en lille 

uges tid, som var tætpakket med virksomhedsbesøg 

i begge ender af landet. Efter ambassadens 

grundige introduktion af planen 

for delegationen, var deltagerne klædt på til 

at tage på virksomhedsbesøg. 

Det foregik således at virksomhederne 

i samarbejde med den danske ambassade 

inden turen havde matchet potentielle danske 

og vietnamesiske samarbejdspartnere, 

som nu fik muligheden for at mødes ansigt 

til ansigt. Turen var arrangeret således at de 

potentielle partnere havde mulighed for at 

mødes og forhandle med hinanden en eller 

flere gange i løbet af delegationens besøg 

i Vietnam. 

På opdagelse i svineriet 

Der var lejlighed til at studere affaldshåndtering 

på allernærmeste - og stinkende - hånd 

på vore field trips. 

Vi besøgte affaldssorteringen, og der hvor 

den organiske del af affaldet komposteres og 

i visse tilfælde omdannes til gødningspiller. 

Især potentialet for kompostering synes 

enormt, idet en meget stor andel af affald 

fra landbrugsproduktionen for størstedelens 

vedkommende afbrændes eller dumpes i 

floderne. 

Nogle steder ser man endda at gyllen 

fra grisestier udledes direkte i floder - det 

er noget frygteligt svineri og ressourcespild. 

Nogle af de produktionsmetoder de 

vietnamesiske virksomheder benytter er på 

samme tid simple og effektive og var på et 

niveau, hvor de danske virksomheder sagde, 

at de kunne bruge dem til noget. Men det de 

Jesper Lund er cand. scient. i biologi og HD i finansiering, og har arbejdet for Danidas 

fiskerisektorprogram og som uafhængig rådgiver indenfor natur, miljø og CSR. 

vietnamesiske virksomheder savner, er input 

omkring optimering og at kombinere de 

bedste teknologier og erfaringer fra Danmark 

og Vietnam. 

Workshop 

På den sidste del af rejsen deltog delegationen 

i workshoppen “Vietnam–Denmark 

Green Growth Partnerships in Waste 

Treatment & Renewable Energy Sectors”, med 

deltagelse af bl.a. Pia Olsen Dyhr, som på 

daværende tidspunkt var vores Handels- og 

Investeringsminister. 

På workshoppen præsenterede de danske 

virksomheder sig, hvorefter potentielle 

vietnamesiske partnervirksomheder kunne 

kontakte de danske virksomheder ved deres 

respektive stande. Så det var i overført betydning 

en skønhedskonkurrence. 

Der er penge i skidtet 

I skrivende stund foregår der forhandlinger 

mellem nogle af de virksomheder der mødtes 

under delegationen. I Danmark skal vi 

således glæde os over, at vietnameserne og 

andre godt er klar over, at Danmarks meget 

stramme miljøpolitik faktisk har ført til, at 

vi besidder miljøteknologi i den absolutte 

superliga. 

Der er gode muligheder for at tjene penge 

på skidtet! 

Hvorfor lyder bøndernes råb om hjælp ikke 

nær så højt som andres i denne vanskelige 

tid Er det fordi "landbrugsministeren 

er for blid" som kongresmedlem Tran Hoang 

Ngan udtrykte det på den seneste session i 

Nationalforsamlingen. 

Hvor bevæger landbruget sig hen 

Det er længe siden at bønderne og de, der 

interesserer sig for landbruget, kunne høre 

så skarpe spørgsmål som dem, der blev rejst 

af Nationalforsamlingens næstformand Tran 

Hoang Ngan over for Minister for Landbrug og 

Udvikling af Landdistrikter, Cao Duc Phat, på 

Nationalforsamlingens møde i juni. 

De vietnamesiske bønders problemer er de 

samme år efter år, og de er ikke blevet løst. Det 

største er, at når høsten er god og afgrøderne 

store, så falder priserne på landbrugsprodukter, 

især ris, kraftigt . 

På en journalists spørgsmål om, hvordan man 

sikrer en 30 procent fortjeneste for risbønder som 

vedtaget af regeringen, svarede formanden for 

Vietnam Food Association vrissent: "På dette 

tidspunkt kan vi kun sige, om bønderne kan sælge 

ris eller ej! Hvis de ikke kan sælge, må de bruge 

risen som foder til ænderne! " 

Doi Moi politikken førte til fremgang 

For 20 år siden blev de vietnamesiske bønder 

hædret som helte, der ændrede landet fra en 

stor risimportør til den næststørste riseksportør 

i verden. 

Ser man tilbage til slutningen af det 19. århundrede 

og begyndelsen af det 20. århundrede, 

var Vietnam og Myanmar (Burma) to af Asiens 

store riseksportører. På grund af krig og konflikter, 

stod de uden for rismarkedet i en lang periode. 

I 1989, takket være Doi Moi politikken (fornyelsen) 

vendte Vietnam tilbage til tronen inden for 

riseksport, til overraskelse for den øvrige verden. 

Dette resultat var så stort, at i årtier efter indeholdt 

resultatrapporter fra alle sektorer udtryk om 

at " bidrage til gøre landet til en riseksporterende 

stormagt". 

Det gav mening i raporterne fra Ministeriet 

for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, 

men mange institutioner og ministerier, der 

intet havde at gøre med landbrug og riseksport 

delte stoltheden over denne præstation i deres 

rapporter. 

 

Ris bliver til andefoder 

Men i dag er glansen gået af den slags udtryk. I 

dag må bønder bruge risen til andefoder, hvis den 

ikke kan sælges! I 2012 blev landbruget og landdistriktsudviklingen 

betragtet som et lyspunkt i 

den økonomiske krisetid. Landbrugseksport var 

fortsat højere end 2011. 

Men omkostningerne var meget dyre: jo mere 

de producerede, desto større tab led bønderne. 

Den udenlandske valuta var yderst værdifuld for 

landet under krisen, men kostede sved og tårer 

hos bønderne. 

Ikke blot risavlere, men også frugt-og grøntsagsproducenter 

havde tab. Medierne omtalte 

dette flittigt, men situationen blev ikke bedre. 

En række foranstaltninger og programmer blev 

igangsat, men de gjorde ikke megen forskel. 

Manglende hjælp ovenfra 

Under Nationalforsamlingens spørgetid den 

12. juni talte den deputerede Tran Hoang Ngan 

bøndernes sag og sagde, at mens andre brancher 

i krise som for eksempel ejendomshandelen forsøgte 

at få Nationalforsamlingens og regeringens 

støtte til at overvinde krisen, kunne landbrugets 

råb om hjælp ikke nå frem til de centrale organer. 

Ved tidligere sessioner, når folk fra landbrugssektoren 

fortvivlet talte deres sag, stod 

dagsordenen for Nationalforsamlingen ofte på 

tiltag og redningspakker for ejendomsmarkedet! 

"Hvorfor er råbet om hjælp fra landbruget ikke 

så højt som andres i denne vanskelige tid Er det 

fordi landbrugsministeren er for blød" spurgte 

Tran Hoang Ngan. 

I Holland indbringer én hektar landbrugsjord 

omkring 225.000 kr. årligt. I Taiwan er den årlige 

indtægt fra en hektar jord 68.000 kr. 

Det er urimeligt at sammenligne med andre 

lande og regioner, men et landbruget, der stagnerer 

og ligefrem går tilbage i produktionseffektivitet 

kan ikke være normalt. 

Ikke kun risproducenter lider 

Efter at have været tilbage på tronen blandt 

risproducenter i et kvart århundrede, halter 

Vietnams konkurrenceevne stadig bagefter ikke 

kun Thailand, men også de fremstormende lande 

som Indien og Myanmar og endda Cambodja, 

som netop har produceret nok ris til eget forbrug 

i de sidste par år. 

Nye fremskridt i landbruget såsom mekanisering 

, teknologi , konservering osv. har bidraget til 

at øge produktiviteten. Men det største problem - 

at organisere moderne landbrugsproduktion, der 

forbinder risproduktionen med verdensmarkedet 

- er der ikke fundet løsninger på. 

Situatonen kalder på reformer og omlægning 

af landbrugsproduktionen, men der er endnu 

ikke sket noget. 

vietnamnet.vn, 28. juni 

Foto: Lasse Jesper Pedersen 

Side 8 3 · 2013 

3 · 2013 

A J O U R 

Side 9 

A J O U R

Familier forværrer seksuelt misbrug af 

børn ved at beskytte gerningsmændene 

Politiet i Bien Hoa i Dong Nai provinsen 

anklager Hoang Van Hung for påstået 

seksuelt misbrug af sin 13-årige steddatter. 

Ifølge efterforskerne, bor Hung, 51, sammen med 

sin kone, 39, kun identificeret som D., og hendes 

datter i Long Binh bydel. Han har ifølge politiet 

begået "obskøne handlinger" mod steddatteren 

adskillige gange, senest den 9. februar. Ved den 

lejlighed, fangede D. ham på fersk gerning og 

ringede til politiet. Hung blev anholdt samme 

dag. 

Fokus på problemet 

Med det stigende antal rapporterede tilfælde af 

seksuelt misbrug af børn i de seneste par år, især 

af familiemedlemmer, ønsker eksperter at sætte 

focks på problemet og indføre en nultoleranceholdning 

i familierne. 

Familien må under ingen omstændigheder 

skjule tilfældene, heller ikke selv om synderen 

og offeret er i familie, sagde Phan Thanh Minh, 

forhenværende tjenestemand ved Ho Chi Minh 

byens afdeling for arbejdsmarkedspolitik, krigsinvalider 

og sociale anliggender. 

I mange tilfælde bliver et barn misbrugt 

flere gange, selv efter at misbrugeren er blevet 

opdaget af andre familiemedlemmer, som dog 

ikke rapporterede forholdet til politiet af frygt 

for at ødelægge familieforholdet og familiens 

omdømme. 

Nogle lovovertrædere er således forsat med 

at misbruge andre børn uden at blive stoppet. 

M's historie 

En 13-årig pige fra Mekong Delta provinsen Kien 

Giang, kun identificeret som M., blev angiveligt 

voldtaget flere gange af sin egen far, fordi hendes 

mor ikke rapporterede det, sagde hun. Sidste 

år, da faderen vendte hjem fra en fest meget 

beruset, klædte han datteren af og forsøgte at 

voldtage hende, da hans kone kom hjem. 

Moderen lovede at holde det hemmeligt, efter 

at manden svor aldrig at gøre det igen, sagde hun. 

M., der nu opholder sig på et krisecenter i Ho 

Chi Minh byens distrikt 7, sagde: "Hun sagde til 

mig jeg ikke måtte fortælle det til andre, fordi 

det er skamfuldt." 

Hendes far forlod hjemmet i to uger, før han 

vendte tilbage og voldtog hende, men hun havde 

været for bange for at fortælle det til sin mor, 

sagde hun. 

En gang, da de var på besøg hos et familiemedlem, 

tog han hende ovenikøbet til en 

Ønsket om at opretholde mænds og fædres gode omdømme 

går forud for at beskytte børn mod nærgående slægtninge 

nærliggende kirkegård for at voldtage hende, 

sagde hun. 

Han begyndte derefter at voldtage hende 

ofte, indtil en nabo fangede ham på fersk gerning 

og meldte ham til politiet. Faderen blev anholdt 

og M. blev sendt til krisecentret. 

Stigende antal tilfælde 

Ifølge en rapport i 2012 om det nationale program 

for bekæmplese af seksuelt misbrug af børn, 

blev 8.426 børn misbrugt mellem 2006 og 2011, 

heraf 59 procent seksuelt, og 9.655 personer blev 

fundet skyldige. 

Antallet af sager om seksuelt misbrug af børn 

registreret i 2005 var 200, et tal, der steg til 833 i 

2009 og 1.453 i 2011, siger rapporten. 

Le Thi Thu, direktør for den sydlige kontor af 

den vietnamesiske forening for beskyttelse af 

børns rettigheder, siger at seksuelt misbrug er 

udbredt over hele landet, og der bør foretages 

en hurtig indsats for at beskytte børnene. 

"I de seneste år er yngre børn blevet ofre. 

Nogle ofre var kun tre år gamle, og én var kun 

20 måneder. " 

Hun sagde at mange familier ofte ikke er 

opmærksomme nok. 

"I mellemtiden er de etiske normer i samfundet 

sunket til et alarmerende lavt niveau." 

Tilfældene plejede at være sjældne, men flere 

er blevet rapporteret i den seneste tid, hvor de 

skyldige er bedstefædre, fædre og brødre til 

ofrene, sagde hun. 

Konference i Ho Chi Minh City 

Et stort problem er, at det er et tabubelagt emne 

ikke blot for familierne, men selv for eksperter. 

Under en konference afholdt af Hoa Hong 

Nho (små roser) krisecentret i Ho Chi Minh City, 

hævdede nogle af deltagere bizart nok, at det at 

diskutere og informere om problemet med mænd 

der misbruger deres børn, ville forværre det gode 

billede af faderen i samfundet, da hyppigheden 

er meget lille. 

Som svar sagde krisecentrets formand, 

Nguyen Kim Thien: "Selv om kun ét barn bliver 

misbrugt (af faderen), er det et menneske, der er 

i sorg, og vi bør ikke lade det passere. Under alle 

omstændigheder er der ingen undersøgelser af 

dette, så vi ved ikke, om hyppigheden er lille. " 

Minh, den tidligere embedsmand, sagde, at 

der ikke bør være en generalisering af faderens 

image. 

"Der er gode eksempler på fædre ud over 

dem, der misbruger deres egne børn. Vi kan ikke 

have et stereotypt billede af en god far. " 

Dette kunne give familierne det forkerte 

indtryk, at billedet af faderen bør beskyttes for 

enhver pris, advarede hun. 

"Der har været tilfælde, hvor moderen 

dækkede over en voldelig far, og manden blev 

først anholdt, efter at barnet selv meldte det til 

politiet." 

Tre-årig dreng voldtaget 

Luong Thi Thuan, formand for HCMC Børne 

Sponsor Association, sagde at alle sager om 

seksuelt misbrug af børn bør undersøges og 

retsforfølges. 

"Jeg har kendskab til tilfælde, hvor kommunen 

har afholdt sig fra at foretage strafferetlig 

efterforskning og i stedet håndteret dem som 

et mindre familieproblem." 

Ifølge den vietnamesiske forening for beskyttelse 

af børns rettigheder, er bevidstheden om at 

beskytte børn mod seksuelle overgreb endnu 

lavere, når det drejer sig om drenge. 

I en sag rapporteret på foreningens hjemmeside, 

var en tre-årig dreng i Mong Cai i Quang 

Ninh provinsen angiveligt blevet voldtaget af sin 

nabo Nguyen Dinh Viet, 44. 

Det skete i september sidste år, da barnet 

legede i Viets hus, og manden tog ham til et toilet 

og voldtog ham. 

Barnet fortalte sin mor, at han havde smerter, 

og hun rapporterede det til politiet. 

Ifølge rapporten er der utallige tilfælde af 

drengebørn der bliver seksuelt misbrugt, og 

misbrugerne slipper af sted med det, fordi deres 

familier undlader at rapportere det til politiet. 

Thanh Nien News, 4. april 

Af Ole Riis, lærer 

og formand for Shelterindsamlingen 

Vi har vidst det lige fra starten af projektet: 

En dag ville vi ikke kunne få flere 

Danidamidler til at støtte Little Rose Warm 

Shelter (LRWS). Den dag er nu fastsat endeligt til 

den 31.12.2013. Faktisk sker der fra den 1.8.2013 

en udfasning af driftsstøtten med 1/6 per måned 

indtil Danida ikke længere støtter. 

Meningen er så at Shelterindsamlingen skal 

tage over. Indsamlingen blev netop etableret 

med henblik på at sikre den fortsatte drift af 

shelteret efter Danida perioden. 

På den måde har vi udvist rettidig omhu, og 

vi Thar lavet et tiltag meget få udviklingsprojekter 

faktisk il lyden gør, nemlig af buldrende at etablere trommer en støttegruppe smøg 

og fundraising en dansende omkring drage projektet, sig som igennem skal tage et 

vare stuvende på post-Danida fuldt Asia perioden. House, da DVF 6. april 

Dit afholdt lille bidrag sin årlige gør Vietnam en forskel Kulturdag. 

I år var der ekstra damp på kedlerne for 

Og kære læser: vi er nået et godt stykke af vejen. 

Takket 

at gøre 

være 

kulturdagen 

støtte fra virksomheder 

til en stor oplevelse 

og private 

for 

er både vi i den voksne situation, og børn. at vi har Majestætisk midler til at indrammet 

af frem ØKs til tidligere 1.1.2015, uanset hovedsæde. hvad der sker. 

dække 

driften 

Så I Asia kan House, man sige, som at ligger en økonomisk tæt på Langelinie buffer på 

ca. i København, 1½ årsdriftsbudget kunne må de være besøgende nok Men det lære er 

faktisk at lave et absolut forårsruller, minimum. købe Personalet specialiteter skal kunne fra 

føle sig trygge, og hvis vi vil fastholde det personale 

vi har uddannet, skal vi altid have midler 

NU er det alvor! 

til minimum 1½ år frem. De årlige driftsudgifter 

inklusive lønninger, mad, tøj, skolegang, fortsat 

uddannelse af andre sheltre beløber sig til ca. kr. 

240.000 med det antal piger der bor der nu, ca. 22. 

Hjælp os med at kunne fastholde LRWS som 

et ressourcecenter for rehabilitering af udsatte 

Buldrende trommer, 

lækre forårsruller, 

foredrag, piger kaffe i Vietnam. og kage 

og ikke mindst en 

intimkoncert med 

af børnehjemmet. 

Chris Minh Vi skal Doky have hjælp nu 

Vores ambition er endda at udvide antallet 

af piger, hvis vi kan samle flere penge ind. Fysisk 

er der plads til 40–45 piger, men økonomien har 

ikke været til det under Danidaprojektet. Det ville 

være en drøm at kunne skabe en sådan udvikling 

Så kære medlem, kære virksomhed, hjælp os allerede 

nu. Sæt penge ind på vores konto mærket 

LRWS. Vietnam Husk Supermarked at opgive navn og i Frankrigsgade, 

cpr. nr. hvis du er 

skattepligtig gå på opdagelse i Danmark, på en da vores fotoudstilling indsamling om er 

godkendt 1980’ernes og du Hanoi. får fradrag efter gældende regler. 

Bemærk 

Eller 

vi 

lade 

har fået 

sig friste 

Paypal 

af 

betaling. 

rejsebureauernes 

HUSK at alle de penge vi får går ubeskåret til 

slagtilbud. 

sheltret, da indsamlingen ingen omkostninger har, 

Restaurant Saigon bød på frokost, og 

og da alle arbejder frivilligt. Sig det til dine venner 

og kaffen bekendte. kunne Vær indtages tæt på det, med du giver vietnamesisk penge til, 

og kage vær i med den til store at bygge foyer. Shelterindsamlingen op 

og gøre Traditionen gedigen tro forskel. bød kulturdagen også på 

en Hvis række vi samler foredrag flere penge om alt ind fra end rejser vi skal og bruge mad 

til driften biogasproduktion af børnehjemmet, i Mekong, vil de integration, 

gå til andre 

værdigt trængende projekter: SPI projektet til 

integration af tidligere gadebørn på arbejdsmar- 

K U L T U R D A G 

Shelterprojektet er inde i sin sidste fase 

og Shelterindsamlingen står overfor sin største udfordring nogensinde 

kedet, og Green Bamboo Warm Shelter, et hjem 

for drengegadebørn. 

For øjeblikket har jeg, Ole Riis, taget orlov i tre 

måneder for at tage til Vietnam og konsolidere 

projektet, så vi forhåbentligt kan få rejst de penge 

der skal til, således at de materialer vi har udviklet 

bliver kendt i videre kredse, således at vores 

hjemmeside og det længe ventede nyhedsbrev 

endelig bliver etableret, således at den fortsatte 

træning sikres, og således at vi i det hele taget får 

skabt gode solide rammer for post-Danida tiden. 

Vi har allerede oprettet en Facebook side. Gå 

ind og ”like” os og følg med der. Vi er i fuld gang 

med at oprette vores egen hjemmeside www. 

sheltercollection.org, hvor jeg bl.a. vil blogge fra 

mit ophold i Vietnam. 

Foredrag 

og en gennemgang 

og besøg 

ved ambassadør Lai 

Donorer Ngoc Doan skal unde over sig Vietnam den glæde i dag. at aflægge et 

besøg Lakmalerier på børnehjemmet, og bøger hvis blev man solgt er til i Ho fordel Chi 

Minh 

for børnene 

City. Man 

på 

kontakter 

Little Rose 

bare Ole 

Warm 

Riis 

Shelter 

forinden 

i 

for at lave en aftale. Så kan man ved selvsyn 

Ho Chi Minh City, og for de små fremmødte 

konstatere den gode stemning der hersker, og 

var der mulighed for finurligt papirklip og 

at arbejdet med anerkendende pædagogik har 

sat leg sit med præg. glaskugler. 

Flere Efter har lodtrækninger allerede gjort brug om af gavekort det, men til vi 

vil rejser gerne og endnu restauranter mere ud og afsluttede fortælle om Chris vores 

arbejde: Minh Doky hvordan dagen kommer med frivillige en stemningsfuld 

i gang med 

så intimkoncert. 

ambitiøst et projekt, hvordan er det at samarbejde 

med en partner så langt væk, og hvilke 

skæbner gemmer der sig på sådan et børnehjem 

For at styrke pigernes selvtillid får de får de en slags karatetræning 2 gange om ugen af trænere fra den lokale sportsforening. 

Kontakt: Ole Riis, ole.riis.dk@live.com, mobil 20 11 16 80. http://davifo.dk/aktiviteter/shelterindsamling 

Facebook: thesheltercollection . Paypal konto: sheltercollection@hotmail.com- Nordea konto: 2290 – 6448 4356 85 

Side 10 3 · 2013 

3 · 2013 

Side 11 

A J O U R A J O U R

Sygeplejestuderende på Bao Loc Hospital 

Af Louise Hassan, 

Lea G. Boserup 

og Mette Pedersen 

Som led i vores uddannelse ønskede 

vi at komme på en udveksling, der 

kunne give os et nyt perspektiv på 

vores sygeplejeprofession og udvikle os 

personligt. Vi havde alle stor interesse 

for at rejse til Vietnam og fik kontakt til 

Dansk Vietnamesisk Forening. Gennem 

formanden for hospitalsindsamlingen 

Helle Blom fandt vi ud af, at der er stort 

fokus på børnedødelighed i Vietnam og 

besluttede at lave et projekt om emnet. 

De fem hyppigste årsager til død hos 

småbørn i Vietnam er: dengue feber, 

under/fejlernæring, øvre luftvejsin- 

Vi besøgte i februar Bao Loc General Hospital i Lam Dong provinsen i Vietnam. Fejlernæring blandt børn er et stort problem i Vietnam og er tæt forbundet med børnedødelighed. 

I Lam Dong provinsen i Central Highlands er problemet størst. Vi tog til hospitalet i Bao Loc for at undersøge problemet og finde ud af hvordan forebyggelsen kunne forbedres. 

fektioner, diarré og malaria. Dette er 

interessant fordi det, i vores øjne, er 

“relativt simple” sygdomme, der koster 

børnene livet. Børn under 5 år der dør, 

er et af de barskeste udtryk for fattigdom 

i ulandene. Ifølge FN´s 2015-mål 

skal børnedødelighed på verdensplan 

reduceres med 2/3. 

I Vietnam er fejlernæring et stort problem 

og er tæt forbundet med børnedødeligheden 

i landet. Fattigdom er en 

af årsagerne til fejlernæring, og 13,1% af 

befolkningen lever i ekstrem fattigdom. 

Især i bjergområderne er fattigdommen 

stor, og 44% af børnene er fejlernæret. 

På baggrund af denne viden fandt vi det 

interessant at undersøge hvilke tiltag 

de sundhedsprofessionelle gør for at 

forebygge fejlernæring og dermed 

Việt Nam 

reducere børnedødeligheden i Vietnam. 

Mødet med Bao Loc 

Vi fik i samarbejde med Dansk Vietnamesisk 

Forening kontakt til hospitalsdirektøren 

Dr. Thien på Bao Loc General 

Hospital og tog i februar fra Danmark 

til Vietnam og besøgte hospitalet. 

Hospitalet har 450 senge og dækker 

et område med 500.000 indbyggere. 

Det inkluderer bjergfolket i Lam Dong 

Provinsen, der er et fattigt folkeslag 

og lever isoleret uden nem adgang til 

sundhedsprofessionelle. Mødet med Bao 

Loc var lidt af et kulturchok. 

Der blev peget meget på os, vinket og 

råbt ”Hello!”. På hospitalet følte vi os som 

æresgæster og oplevede virkelig folkets 

høflighed og gæstfrihed. De gjorde alt 

 

hvad de kunne for at få os til at føle os 

godt tilpas - og det gjorde vi. Allerede fra 

første dag på børneafdelingen følte vi 

os godt modtaget, og vi fulgte læger og 

sygeplejersker i deres daglige arbejde. 

Børneafdelingen havde en belægning 

på 88 børn, med fem børn per 

sygeplejerske, lige fra for tidligt fødte 

børn til børn op til 15 år. På stuerne 

var der manglende udluftning, trykket 

stemning, og syv metalsenge stod tæt 

uden afskærmning. 

Vi så en dreng på 32 dage, der kun 

vejede 1600 g og oveni havde fået en 

alvorlig lungebetændelse. Han havde en 

dårlig prognose. Flere børn havde diagnosen 

fejlernæring kombineret med lungebetændelse 

eller diarré. Overlægen 

og afdelingssygeplejersken fortalte, at 

fejlernæring er et stort problem blandt 

de indlagte børn, og at de hyppigste 

sygdomme er infektioner såsom diarré 

og lungebetændelse. 

Børnene dør primært af en kombination 

af infektion og fejlernæring. Ifølge 

overlægen er årsagerne til fejlernæring 

mødrenes unge alder, fattigdom og 

manglende tid og viden om den rette 

ernæring blandt mødrene. Vi så, gennem 

forløbet på hospitalet, flere af de 

nævnte tilfælde og fik øjnene op for 

problemets omfang. 

Bedre håndhygiejne 

Gennem vores feltobservationer og litteratursøgning 

så vi tre elementer som 

vi fandt mulige at ændre på og forbedre 

som led i forebyggelsen. Det første var 

en forbedring af infektionsforebyggende 

håndhygiejne på hospitalet, da 

gentagne infektioner fører til fejlernæring. 

Retningslinjer i Danmark kræver 

at der udføres håndhygiejne mellem 

hver patient, normalt med sprit. På 

hospitalet oplevede vi at håndhygiejne 

kun blev udført inden stuegang på alle 

børnene og efter. Lungebetændelse og 

diarré er begge smitsomme infektioner 

og kan overføres fra barn til barn ved 

manglende håndhygiejne. Hvis børnene 

allerede har en dårlig ernæringstilstand 

og dertil får en infektion, øges deres 

risiko for at dø. 

Bedre ernæring 

Det andet er at ris er hovedingrediensen 

i måltidet. En sygeplejerske 

fortalte, at man bliver stærk af at 

spise to store skåle to gange dagligt. 

Behandlingen af fejlernæring på hospitalet 

var rissuppe tilsat fedt og protein. 

Mikronæringsstofmangel, mangel på 

essentielle vitaminer og mineraler, er en 

type fejlernæring og et stort problem i 

Vietnam. Polerede hvide ris, som spises 

i Vietnam er den type, der er mindst 

vitamin- og mineralrig. Ris er en stor 

og vigtig del af den vietnamesiske madkultur. 

Problematikken er at mængden 

af indtaget ris formentlig bidrager til 

forekomsten af fejlernæring. Det tredje 

er mødrenes viden om den rette ernæring 

til deres børn. Mødrenes kulturelle 

overbevisninger, manglende viden og 

færdigheder angående den rette ernæring 

og mangel på information om 

vigtigheden af at amme er tre store barrierer 

og hovedårsager til fejlernæring. 

Ved at øge mødrenes viden omkring 

den rette ernæring kan fejlernæring 

forebygges. Samlet set kan tiltag som 

undervisning af sundhedsprofessionelle 

og mødre i hygiejne og korrekt ernæring 

være med til at øge deres viden og dermed 

forebygge fejlernæring 

Efter at vi har undersøgt problemstillingen 

omkring fejlernæring har vi 

fundet ud af, at det er en kompleks 

problematik. Det kræver ressourcer for 

at kunne ændre og forbedre kvaliteten 

i praksis som led i forebyggelsen af 

fejlernæring. De ressourcer har de ikke i 

Vietnam, og de har derfor brug for hjælp 

til at kunne sikre en bedre fremtid for de 

vietnamesiske børn. 

Anvendte kilder: FN, WHO, 

Ministry Of Health Vietnam 2010, 

WFP 2008, Fødevarestyrelsen 2009, 

International forskning. Fundet på 

databaserne Cinahl og PubMed. 

Side 12 

3 · 2013 

3· 2013 

Side 13 

A J O U R 

A J O U R 

Việt Nam 

Lea G. Boserup 

Louise Hassan 

Mette Pedersen

Af Jonas Andersen 

Foto: Statens Museum for Kunst 

I 

disse dage udstilles Frihedsgudinden på 

Statens Museum for Kunst i København, eller 

rettere sagt: En tro kopi af Frihedsgudinden, 

fremstillet i fuld størrelse og i samme materiale 

som originalen i New York. 

Til forskel fra originalen, er denne kopi 

dog ikke blevet samlet, men udstilles i stedet i 

brudstykker som ligger spredt som brikkerne i et 

puslespil hen ad museets ”Skulpturgade”. Nogle 

dele er let genkendelige, såsom en fingerspids, 

eller et brudstykke af en kæde, mens andre dele 

er langt sværere at placere, og man kan slet ikke 

undgå at tage udfordringen op, og spekulere på, 

hvor hver enkelt del hører hjemme i helheden. 

I sin udforskning af brudstykkerne får man 

således et underligt intimt forhold til Gudinden, 

man ellers oftest ser på afstand, men her kommer 

helt tæt på og kan studere på både yder- og 

indersiden. 

Delene kan også beskues fra oven, fra en 

af gangbroerne over skulpturgaden, hvor den 

smukke kobber giver en varm glød til gadens 

kolde hvide fliser. 

Skrøbelighed 

Med Frihedsgudinden har kunstneren Danh Vo 

taget fat i ét af verdens mest kendte og mest 

Brudstykker af frihed 

Netop nu udstiller dansk-vietnamesiske Danh Vo sit kunstværk 

We the People (Detail) på Statens Museum for Kunst 

We the People (Detail) 

af Danh Vo 

Statens Museum for Kunst 

Sølvgade 48-50 

1307 København K 

Åbent tirs-søn 10-17, ons 10-20, 

mandag lukket 

Der er gratis adgang til udstillingen 

som løber frem til 31. december 2013 

www smk.dk 

værdiladede symboler overhovedet, og med de 

tre første ord fra den amerikanske uafhængighedserklæring 

”We, the People” som overskrift for 

sit værk, er der klare referencer til de universelle 

frihedsværdier, som både vækker stærke følelser 

og samtidig er så skrøbelige i store dele af verden. 

Danh Vo blev født i Sydvietnam i 1975 og 

flygtede som bådflygtning med sin familie ud 

på Stillehavet, hvor de blev samlet op af et dansk 

containerskib. Selvom målet for flugten var USA 

endte Danh Vo og hans familie altså ved en tilfældighed 

i Danmark, og netop tilfældigheden i 

de kulturelle og politiske situationer, der former 

identitet, fascinerer Danh Vo, og er et tilbagevendende 

tema i hans kunst. 

Der er således heller ingen tvivl om, at dette 

værk spænder tråde til Danh Vos egen livshistorie. 

Selv nævner han sin fascination ved Gudindens 

UDSTILLING 

sårbarhed i form af hendes millimetertynde skal 

- eller skind, som han kalder det. 

Lager med offentlig adgang 

Tilfældigheden har også fået lov at råde på udstillingen, 

hvor det er fragtmænd, og altså hverken 

Danh Vo eller kuratoren der har bestemt, hvordan 

de enkelte dele skal stå opstillet. Udstillingen er 

ifølge Danh Vo, ”et lager med offentlig adgang.” 

Ligesom de værdier, som frihedsgudinden 

symboliserer, har global appel, og ligesom som 

de håb, som hun repræsenterer, findes i brudstykker 

overalt i verden, er dele af Danh Vos 

Frihedsgudinde også udstillet forskellige steder 

i verden. Delene roterer imellem de forskellige 

udstillingssteder, og giver dermed værket en mobilitet, 

som ligeledes genspejler nogle kendetegn 

ved Danh Vos eget liv. 

Outsourcingens dilemma 

En finurlighed ved kunstværket er, at hans 

Frihedsgudinde blev bygget i Shanghai. Dette 

ærgrer Danh Vo, men Kina blev angiveligt valgt 

fordi det var der, de kunne bygge den. I Europa 

findes de nødvendige håndsværksfærdigheder 

simpelthen ikke længere. I en tid hvor undertrykkende 

regimer øger deres globale indflydelse i 

takt med, at vi i den demokratiske verden outsourcer 

vores arbejde netop til sådanne steder, 

tilfører dog blot endnu en tankevækkende 

dimension til værket. 

Nationalforsamlingen stemmer om tillid til ledere 

Tillid eller mangel på tillid til lederne - Nationalforsamlingen 

har været igennem en usædvanlig afstemning, der fremover bliver en årlig tradition 

Medlemmerne af Nationalforsamlingen, 

Vietnams lovgivende forsamling, 

stemte den 10. juni om, hvorvidt de 

havde "høj tillid,", "tillid" eller "lav tillid" til nationens 

øverste embedsmænd. I alt 492 medlemmer 

afgav stemmer. 

Ingen blev afskediget denne gang 

De embedsmænd, der fik "lav tillid" fra to tredjedele 

af forsamlingen, og de der får dårlige 

resultater ved tillidsafstemningen to år i træk, 

kan stå over for afskedigelse eller blive bedt om 

at træde tilbage. 

Men alle 47 embedsmænd der var omfattet 

af den skelsættende afstemning, herunder 

premierministeren og præsidenten, vandt den 

nødvendige støtte. 

Af de embedsmænd, der scorede dårligt i, 

hvad der fremover vil være en årlig proces, fik 

statsbankdirektør Nguyen Van Binh 209 "lav tillid" 

ud af 491 stemmer, og dermed det højeste antal 

negative stemmer. 

Binh blev efterfulgt af undervisningsminister 

Pham Vu Luan, der fik 177 gange "lav tillid" ud af 

492 stemmer, og premierminister Nguyen Tan 

Dung, der scorede 160 gange "lav tillid". 

Problemer i banksektoren 

Analytikere siger at Binh's dårlige resultat afspejler 

vedvarende problemer i banksektoren, der er 

blevet stækket af tab på debitorer. 

På Nationalforsamlingens efterårssamling 

sidste år undskyldte premierminister Nguyen Tan 

Dung for første gang over for de deputerede for 

udbredt korruption og ineffektivitet samt finansielle 

katastrofer forårsaget af overbeskyttede 

statsdrevne virksomheder. 

Viceformanden for underhuset Nguyen Thi 

Kim Ngan vandt den største ros fra de andre 

deputerede med 372 "høj tillid". 

Afstemningen fandt sted på baggrund af 

den offentlige utilfredshed med den økonomiske 

afmatning, som fortsat er gået ud over den 

almindelige befolkning og har drevet tusindvis 

af virksomheder over hele landet ud af markedet 

og i konkurs. Vietnams økonomi, der engang blev 

betragtet som en voksende tiger i regionen, 

havde kun en økonomisk vækst på 5,03% sidste 

år, den laveste i 13 år. 

Bekymring over økonomien 

Tillidsafstemningen afslører, at bekymringerne 

i kommunistpartiet over håndteringen 

af økonomie,n der dukkede op i oktober 

sidste år, også afspejles blandt de deputerede 

i Nationalforsamlingen," sagde Carl Thayer, en 

Vietnam-analytiker ved University of New South 

Wales, Australien. 

Ifølge analytikere er afstemningsresultatet 

i sig selv måske ikke overraskende, men det 

at offentliggøre dem er bemærkelsesværdigt. 

Det viste også, at selv om Vietnam står over 

for grundlæggende udfordringer, udvikler det 

politiske system sig på en positiv om end stadig 

usikker måde. 

"Det er en bemærkelsesværdig udvikling," 

siger Jonathan London, en Vietnam-ekspert ved 

Hong Kong's City University. "Tillidsafstemningen 

er ny, og en tilsvarende proces ville være utænkelig 

i Kina". På selve aftenen for afstemningen 

udtrykte analytikere og insidere bekymring for, 

om Nationalforsamlingens deputerede, ville være 

i stand til at stemme efter deres samvittighed. 

Øget respekt for Nationalforsamligen 

Vietnams nationale lovgivende organ vandt offentlig 

anerkendelse i et historisk skridt i juli 2010, 

da det stemte imod en regeringsplan om at bygge 

en 56 milliarder USD højhastigshedsjernbane fra 

Hanoi til Ho Chi Minh City. 

Begivenheden højnede den offentlige respekt 

for forsamlingen, der normalt betragtes som et 

gummistempel, for sin vilje til at udfordre regeringen 

og udøve parlamentets tilsynsfunktion. 

Ifølge analytikere repræsenterer resultaterne 

af den første tillidsafstemning nogensinde en 

skelsættende begivenhed i vietnamesisk historie 

og indikerer, at lovgiverne har et vist niveau af 

valgfrihed. 

"Denne valgfrihed vil kunne medføre ændringer 

i det vietnamesiske politiske system på langt 

sigt," udtalte en anonym diplomat. 

Mens en enkelt tillidsafstemning er ikke vil 

komme til at bestemme de enkelte ministres 

skæbner, antyder resultatet afstemningen dog, 

at der vil ske udskifting af ministre før den nuværende 

embedsperiode udløber i 2016. 

"Tillidsafstemningen afslører, at bekymringer 

i partiet og Nationalforsamlingen over håndteringen 

af økonomien sandsynligvis fortsætter," 

siger Carl Thayer. 

Thanh Nien News 11. Juni 2013 

Side 14 

A J O U R 

3 · 2013 

3 · 2013 

A J O U R 

Side 15

Fremtiden tilhører de ”professionelle amatører” 

Af Ole Riis 

I 

den hidtidige debat er der fra flere sider 

fremført en holdning om, at de frivillige allernådigst 

kan deltage i udviklingsarbejdet. 

"Hattedamer" kan godt bruges til noget, men det 

skal ikke være noget vigtigt, det skal levebrøds- 

NGO-medarbejderne tage sig af. Men de frivillige 

består ikke af hattedamer. Så fik vi lige begge 

fordomstermer linet op. 

Jeg er ikke en "hattedame", og der er nødt til 

at komme et lidt mere provokatorisk modspil til 

denne lidt selvopretholdende tænkning om de 

sekretariatsstyrede NGOers nødvendighed og 

uundværlighed. I virkeligheden forholder det sig 

nemlig helt omvendt. I virkeligheden kan NGOmiljøet 

ikke undvære de frivillige - amatørerne 

og medlemmerne. Det er os der skaber den 

legitimitet hele sektoren hviler på. OK - ikke det 

hele, men den største del... 

Vi skulle helt hen i indlæg otte før 

Projektrådgivningen/CISU overhovedet bliver 

nævnt i debatten. Dejligt også at se Tune Nyborg 

fra Stairway Foundation redegøre fint for, hvad 

en frivillig NGO kan udrette, og at det arbejde, vi 

laver, også er dybt professionelt. Vi har særligt 

været rigtig gode til at skabe reel bæredygtighed 

og samarbejde på tværs af NGOer. Hvorfor er 

det for øvrigt lige, at lønbærende NGOer ikke 

samarbejder særlig meget med hinanden og 

udnytter hinandens kernekompetencer 

Professionelle protester 

Nå, men vi kan jo kalde de frivillige, der har været 

igennem CISU uddannelsen for ”professionelle 

amatører”, og de der er ansatte i NGOere på sekretariaterne 

for de ”professionelle professionelle”. 

Selvom jeg nu aldrig har fundet ud af om det at 

være professionel er en eller andet veldefineret 

kvalitet i sig selv. Det betyder vel bare, at man 

har en uddannelse - om man er god til det, siger 

det vist ikke noget om. Så i virkeligheden er det 

et indholdsløst ord. 

Ordet ”amatør” betyder ”af hjertet, uden egen 

vinding for øje”. Og det er da en god egenskab 

at gå til et arbejde, som skal rette op på nogle af 

de skævheder, der er i verden. 

Jeg spørger: kunne det ikke være et forfriskende 

scenarie med en fremtid, der bød på et 

NGO landskab med en masse små velkvalificerede 

NGOere drevet af ildsjæle og frivillige, der professionelt 

varetog solidt udviklingsarbejde, og som 

dansk civilsamfundspolitik støttede og udviklede, 

fremfor at gøre store mastodont-NGOer endnu 

større og endnu mere konsulentagtige 

Hvor er beviset for, at de store lønbærende 

NGOers projekter skaber bedre udvikling, mere 

Side 16 

Vi er ikke ”hattedamer” - en frivillig amatør taler ud 

Debat på U-landsnyt 

Dette debatindlæg er offentliggjort 

i en redigeret udgave på u-landsnyt. 

dk som et bidrag til et større tema om 

frivillighed i udviklingsarbejdet. 

Vietnam Ajour har valgt at bringe indlægget 

i sin fulde længde da Ole Riis er medlem 

af bestyrelsen for Dansk Vietnamesisk 

Forening og projektkoordinator på 

frivillig basis for Shelterprojektet i Ho Chi 

Minh City. Desuden er han bestyrelsesmedlem 

i NGO Fontana og i CISU. 

Det skal dog understreges at synspunkterne 

som fremføres er Ole Riis’ 

private, og de repræsenterer altså ikke 

nødvendigvis de foreninger han sidder 

i bestyrelsen af, ej heller DVF. 

www u-landsnyt.dk 

impact, mere demokrati, og mere mellemfolkelig 

forståelse end de ikke-lønbærende Mig bekendt 

er der endnu ikke lavet en sådan sammenligning, 

og personligt er det ikke min erfaring, at 

det forholder sig sådan. Til gengæld er der så 

ikke en risiko for, at de lønbærende NGOer har 

for meget fokus på organisation-building, og at 

impact kommer i klemme på den konto 

Ildsjæle skal ikke sættes til at stille stole op 

Fremtidens Civilsamfundspolitik skal ikke i højere 

grad fremme større og mere konsulentagtige 

NGOer. Den skal fremme et mangfoldigt miljø, 

A J O U R 

der hele tiden formår at rekruttere og udvikle 

ildsjæle. Ildsjæle skal ikke sættes til at stille borde 

op og rydde af, hvis de har viljen og evnen til at 

indgå i dybt professionelle udviklingsprojekter. 

Et andet spørgsmål man kan stille sig er, om 

ikke den teknologiske udvikling er med til, at 

sætte nye standarder for 

• hvor effektivt man kan arbejde sammen 

med sin partner 

• hvor tæt sponsorer kan være på målgruppen 

for indsatsen 

• hvor hurtigt informationer kan deles, og 

• hvor hurtigt man kan reagere på dem, 

og dermed skabe så meget impact som 

muligt. 

Jeg er sikker på at de store NGOer har fokus på 

denne udvikling, men er det ikke de små der har 

den største fordel af den Har de store mastodonter 

tilstrækkelig tilgængelighed og effektivitet, 

eller er de for administrationstunge, styrede af 

egne regler og politikker og faste arbejdstider. 

Så tilhører fremtiden ikke i stedet dem: 

• der kan tage hurtige beslutninger 

uafhængige af tankskibsagtige politikker 

og beslutningsstrukturer. Den 

professionelle amatør kan i dag stå 

hjemme i haven og IP-telefonere eller 

videokonference med sin partner om et 

aktuelt problem lørdag formiddag og få 

det klaret med det samme. 

• der kan arbejde fleksibelt i.f.t. tidsforskelle, 

og skabe en så direkte kontakt mellem 

projektadministratorer og sponsorer i 

nord og modtagerne i syd. 

 

3 · 2013 

• der kan bruge hele deres energi på at 

tænke i impact frem for i organisationsvedligeholdelse 

i nord 

• der samtidig med en professionel tilgang, 

ved eksemplets magt kan sætte 

deres egen ildsjæl i spil 

• der formår at bruge intellektuel kapacitet 

på impact-tænkning frem for på at 

diskutere forskellen på Theory of Change 

og Logical Framework Approach. 

Beskæftigelsesterapi for akademikere 

Sådanne diskussioner er der mange af i den 

internationale NGO verden, og for mig at se, 

er det bare en gang beskæftigelsesterapi for 

akademikere, som har svært ved at tage skridtet 

fra analyse til handling. 

De store NGOer har nogle udfordringer 

foran sig, og det har de små også. Vi bør støtte 

hinanden i at udvikle et bedre NGO-landskab. Vi 

skal skabe et som animerer, støtter og udvikler 

ildsjæle og professionelle amatører til at skabe 

denne skov af små aktive NGOer som kan tage 

over der, hvor de professionelle professionelle 

bliver for ineffektive. Og hvis ikke de lønbærende 

NGOer kan eller vil optage kvalificerede, fordi de 

har svært ved at kombinere det med kapaciteten 

af deres bestående lønnede medarbejdere, så 

burde man måske ændre modellen en smule, 

så CISU, som det blev foreslået på workshoppen 

”Civilsamfund på hovedet”, agerer mere som en 

slags folkehøjskole, hvor man kan tage en uddannelse, 

og så derefter finde en NGO, hvor man kan 

byde kvalificeret ind. Det vil måske skabe noget 

mere dynamik i miljøet. 

Der er masser af interesserede unge. Selv 

vores lille organisation får jævnligt henvendelser, 

og der bliver flere og flere kvalificerede ældre. 

CISU har en særdeles vigtig rolle at spille med 

en styrket proaktiv og nursende indsats for at 

skabe en endnu større skov af NGOer, der ikke 

skal have som mål at blive rammeorganisationer, 

men rigtige NGer (Non Governmental). De skal 

selvfølgelig gøre brug af CISU midler, men de skal 

også fundraise deres egne, for at sikre deres egen 

stemme i udviklingsdebatten. Hvem er bedre til 

at fundraise end ildsjælene selv Her behøves 

ingen frontere. 

Jeg drømmer om… 

Jeg drømmer om et sådant dynamisk NGO landskab, 

men vi professionelle amatører skal kæmpe, 

for at det kommer til at gå den vej. Lige nu trækker 

det mod, at de større NGOer skal spille en endnu 

større rolle, og jeg frygter for den folkelige forankring, 

som var så højt besunget for at par år tilbage, 

da man ville presse rammeorganisationerne til at 

fundraise mere. Vi skal revitalisere NGO-miljøet 

og afmontere den strukturelle afhængighed fra 

regeringen. Kun på den måde kan vi redde den 

folkelige forankring af hele miljøets indsats, - også 

de professionelle professionelle. 

Men det kræver at vi små NGOer får eller tager 

3 · 2013 

indflydelse i forhold til vores legitimitet, - både 

i CISU og i formuleringen af den nye civilsamfundsstrategi. 

Der er ikke behov for kontinuitet i 

det danske NGO miljø og i den danske civilsamfundstænkning 

hvad angår vægten mellem store 

og små NGOer, - der er behov for nytænkning. 

Der er meget mere at sige om dette emne. 

Diskussionerne er mangeartede og meget mere 

detaljerede og selvfølgelig også nuancerede, 

end jeg kan komme ind på her. Men de føres 

allerede rundt omkring, herunder i CISUs bestyrelse 

i forbindelse med formulering af det nye 

værdigrundlag og den nye strategi for de næste 

tre år, omkring den nye civilsamfundsstrategi/ 

politik omkring brugen af sydfonde og omkring 

den nye CSR pulje. Jeg gentager: Der er ikke brug 

for at skabe strukturer og regler, der skaber en 

endnu større COWI-ficering af det danske og 

udenlandske NGO landskab. Lad os nu bruge 

den intellektuelle kraft, der er i HELE miljøet og i 

udenrigsministeriet til at ikke at skabe kortsigtede 

løsninger men langsigtede dynamiske løsninger. 

Alle udviklingsaktører har deres berettigelse, 

for de store NGOer kan generelt noget, vi andre 

ikke kan, på nogle andre niveauer af samfundet 

i syd, men der er nødt til at blive slået et slag 

for de små, når meget af det der sker politisk og 

strukturelt for øjeblikket går på at ”stort er bedst”. 

”Køkkenbords NGOer” 

CISU har tidligere faciliteret networking for de 

kommende rammeorganisationer. Jeg vil gerne 

på lignende vis invitere repræsentanter for CISUmedlemmer, 

der maximalt har én ansat til at blive 

medlem af Facebook forummet ”"Køkkenbords 

NGO er" i Danmark”. 

Her kan vi drøfte vores fælles fremtid, eventuelt 

lave en fælles strategi i forhold til CISU, herunder 

de kommende drøftelser om værdigrundlag 

og strategi, vi kan drøfte hvad vi skal mene om 

de nye rammeorganisationers placering i CISU. 

Vi bør også drøfte, om de projektvilkår, vi bydes 

nu, er gode nok i forhold til de professionelle 

professionelle (her tænker jeg bl.a. på reglerne for 

A J O U R 

beregning af overhead og dækning af udgifter i 

forbindelse med monitoreringsbesøg). 

Af-akademiseringen af sproget i alle CISU 

publikationer er en anden ting vi skal have 

kigget på. Den høje grad af akademisering af 

sproget i NGO-sektoren har en undertrykkende 

og status quo bevarende effekt på de nye i miljøet, 

og er i virkeligheden helt unødvendig. De 

små NGOer med højst én ansat udgør ca. 70% af 

medlemskaren i CISU, men det afspejler sig ikke 

i sammensætning af bestyrelsen. Bør vi ikke gøre 

noget ved det 

Vi skal prøve at lave en "CISU-reloaded" 

proces, som ikke slækker på mangfoldigheden 

i NGO miljøet, men hvor vi anerkender, at der er 

behov for nytænkning og revitalisering fremfor 

kontinuitet, hvor der lægges mere vægt på 

impact frem for analyser, og hvor gennemsnits- 

NGOen om fem til ti år måske ikke ser ud som 

i dag, - til gengæld er den mere dynamisk og 

folkelig forankret, mere effektiv og mangfoldig 

til gavn for vores medmennesker i syd. 

I øvrigt er hele PS/NGO samarbejdstemaet 

som vi har været optaget af i miljøet i mange år, 

et af de områder hvor jeg ser at analyser overgår 

handlinger. ”Grib da nu knoglen og ring til en 

relevant virksomhed og fortæl om jeres gode 

ide!” 

Jeg beklager hvis nogle af mine synspunkter, 

ord og vendinger kan virke provokerende på 

nogle, men det er bevidst. 

Aktiv kl. fem om morgenen 

Jeg tror, at vi er nødt til at have en åbenhjertig 

drøftelse af, hvad vi vil med udviklings-NGOerne, 

og hvad der er mest effektivt og fremtidsorienteret. 

Nu fik jeg så taget mig sammen til at skrive 

dette indlæg, men generelt kan det være svært 

for os små aktive NGOer og frivillige at få en 

stemme i hverdagens debat, fordi vi skal lægge 

vores indsats i fritiden. Vi enkeltpersoner, der 

er projektbærende, prioriterer selvfølgelig det 

projektfaglige først. For mit eget vedkommende 

sker det mest fra kl. 5.00 – 7.00 om morgen, dertil 

møder om aftenen og i weekenderne og monitoreringsrejser 

i ferien. 

Men vi må også bare erkende, at I professionelle 

professionelle og udenrigsministeriet 

ikke er gode til at inkludere os. De fleste møder 

og workshops etc. foregår altid i jeres egen arbejdstid. 

Hvor dynamisk og udviklende for vores 

segment, er det Selv hvad Frivillighedsrådets 

arrangementer angår, har jeg aldrig fået en invitation, 

der ikke lå i min almindelige arbejdstid. 

Så der er plads til forbedringer. 

Afslutningsvis vil jeg atter konstatere, at 

qua den gode solide kursusvirksomhed, der er i 

CISU, og den løbende rådgivning man får under 

projektansøgning og –implementering, bliver 

de frivillige rigtig godt klædt på til at lave solide 

projekter i syd. Så vi er ikke hattedamer, vi har 

noget på hjerte, og vi er dybt kvalificerede. 

Side 17

Ny CD med 

Nguyen Thanh Thuy 

ANMELDELSE 

”Turen går til Vietnam” 

stadig suveræn 

6. udgave af den fremragende ”Turen går til Vietnam” 

af Vietnam-kenderen Niels Fink Ebbesen 

ANMELDELSE 

Wok og wonton’er på La Viet 

Alsidige hovedretter sikrede den gode madoplevelse på La Viet i Århus 

Af Wilfred Gluud 

Nguyen Thanh Thuy har udgivet ny CD 

med både solostykker, orkester samt 

ensemblet Six Tones. Nguyen Thanh 

Thuy fra Hanoi spiller den vietnamesiske ”Dàn 

Tranh” (vietnamesisk 17-strenget zither), og 

hun er en førende repræsentant for traditionel 

vietnamesisk musik. Thanh Thuy er både lærer I 

Hanoi ved Vietnam National Academy of Music 

og optræder med musikere fra Skandinavien. 

Thanh Thuy spillede på Vietnam Kulturdag 

i 2010. Begge hendes udgivelser, hendes 

første solo CD "Dôc Tâu Dàn Tranh", og den 

fremragende CD Quoc Trung: Doung Xa Van 

dam (The Road to Infinity) kan købes på Dansk 

Vietnamesisk Forenings sekretariat. 

The Six Tones er et svensk / vietnamesisk 

projekt, der arbejder på at kombinere musik 

fra Vietnam og Europa. Foruden Thanh Thuy 

medvirker den svenske guitarist Stefan Östersjö 

og komponist og Laptop-improvisator Henrik 

Frisk. Endelig medvirker også Ngo Tra My der 

spiller "dan bau", en monochord som både i 

klang og funktionalitet minder lidt om en theremin 

(et tidligt elektronisk musikinstrument). 

Af Wilfred Gluud 

Bogen er praktisk opbygget, og illustreret 

med gode fotos hovedsagelig taget af 

forfatteren. Bogen har, som resten af 

serien, et godt register og krydshenvisninger, 

specialtegnede kort og bykort. Bagerst finder 

man et afsnit med praktiske informationer. 

Desuden små lister over restauranter og hoteller 

samt omtale af kollektive transportmuligheder 

i Vietnam. En imponerende mængde 

information klemt ind på 156 sider. 

Bogen dækker storbyerne Hanoi og Ho Chi 

Minh City, bjergene i nord, det centrale Vietnam, 

kysten og højlandet i syd samt Mekong og Phu 

Quoc. 

Nye tiltag i 6. udgave 

De indledende kapitler har fået nye navne og 

er blevet mere prosaagtige: Vietnam i dag. Seje 

kvinder og børn med ansvar. Religiøst supermarked. 

Kulturen bobler. Du er blevet federe. 

Under hvert gummitræ ligger en grav. Vigtige 

årstal. En forfærdelig sød fyr. Naturen på spil. 

Fra bagsidens beskrivelse: ”Start dagen 

med byens bedste nudelsuppe. Kast et blik på 

kolonitidshistorie og kommunistisk kitsch, eller 

forsvind i mængden på farverige markeder. 

Nyd roen i landsbyen. Trek mellem rismarker 

og kalkstensbjerge, og tag med båd gennem 

Ha Long-bugten og det frodige Mekong-deltas 

fantastiske landskaber.” 

Bogen skal have ros for at vietnamesiske ord 

skrives med korrekte accenter, så man har en 

chance for at udtale dem korrekt hvis man kan 

lidt vietnamesisk. Der er to siders miniparlør 

bag i bogen, og jeg kan anbefale at man scanner 

og printer disse to sider og får dem lamineret 

inden rejsen. 

E-bog 

Guidebogen er også udkommet som E-bog, 

som er en PDF-fil af den trykte udgave. Indhold, 

sidehenvisninger og links er klik-bare. Men det 

er irriterende når teksten ikke fortsætter fordi 

man skal gå tilbage for at finde spalte nummer 

to. Download til min smartphone virker, men 

Việt Nam 

Side 18 

23 · · 2013 

A J O U R 

A J O U R 

Turen går til Vietnam 

6. udgave udkom 27. november 

2012. Politikens Forlag, 156 sider. 

Pris: 180kr. - køb i boghandelen eller bestil 

hos Saxo til 135 kr. + forsendelse 29,95 kr. 

Også udkommet som E-bog, pris 84,95 kr. 

fordi det er en anden enhed end den oprindelige 

virker links på siderne ikke. Men det er 

alligevel imponerende. 

Nyttigt supplement 

Vi anbefaler dem der rejser på egen hånd også 

at medbringe guidebogen fra Lonely Planet, 

for bl.a. at kunne vælge hoteller i den rigtige 

prisklasse. 

Niels Fink Ebbesen har også skrevet ”Turen 

går til Laos & Angkor-templerne”, som er udsolgt 

fra forlaget, men kan lånes via bibliotek.dk. 

Han har også har oversat og bearbejdet 

”Rejsen rundt i Vietnam”. 6. udgave 2011, 

384 sider, 240 kr. En omfattende kvalitetsrejsehåndbog 

med en enestående kombination 

af vidende engageret tekst og exceptionelle 

fotos. For tung at medbringe på rejsen med 

sine 774 gram, men se den inden rejsen. Eller 

lån den på biblioteket uanset udgave. 

Af Lise Malling Olsen 

Der er ganske få vietnamesiske 

restauranter i Aarhus, men i 

Mindebrogade ligger La Viet, 

og lokker de sultne Århusianere med sit 

eksotiske menukort. 

For cirka halvandet år siden blev restauranten 

relanceret og tog navneforandring 

fra Rosaline til La Viet 

Dette skete i forbindelse med TV3 

programmet ’Med kniven på struben’, 

hvor den kendte kok Bo Bech forsøger at 

hjælpe en restaurant, ofte med en lille eller 

faldende omsætning, til at få flere kunder. 

Restauranten ejes af Rosaline og Xuan Tran, 

og Rosaline står for køkkenet, og den aften 

vi spiste i restauranten var det Xuan Tran, 

der stod for den meget venlige betjening, 

som henholdsvis foregik på vietnamesisk 

og dansk, da jeg også denne gang havde 

allieret mig med en etnisk vietnameser 

som en af medspiserne. 

Ingen supper 

Efter at have kigget på La Viet’s meget indbydende 

hjemmeside var forventningerne 

høje. Spisekortet er omfangsmæssigt holdt 

på et meget overskueligt niveau med seks 

forretter, syv hovedretter og to desserter. 

Vi undrede os over, at der ingen supper var 

på menuen, da det jo netop er de gode supper, 

som kendetegner det vietnamesiske 

køkken. Men Xuan Tran fortalte, at de på 

3· · 2013 

Mindebrogade 2, st. 8000 Aarhus C 

Åben mandag-lørdag 17-22 

Tlf. 86 12 22 29 

Mandag og tirsdag kan 

studerende få studierabat på en 

3 retters menu inkl. drikkevarer for 175 kr. 

www laviet.dk 

nogle dage også serverede supper og en anden 

vietnamesisk specialitet, nemlig pandekager 

med fyld. Forretterne koster 60 kr., mens hovedretterne 

koster 100 kr. 

Vi var sultne, så vi valgte at dele og smage 

forskellige forretter, og vi bestilte to slags 

forårsruller nogle med krabber og nogle med 

svinekød, rispapirruller med and og grønt og 

wontoner med svinekød og sød chili. Mine 

medspisere var alle garvede kendere af det 

vietnamesiske køkken, og vi var enige om, 

at forretterne ikke helt levede op til vores 

forventninger. 

Måske var forårsrullerne ikke frisklavede, da 

dejen ikke var særlig sprød. I rispapirrullerne var 

der mange nudler og få grøntsager, og anden 

var lidt tør. Derimod kunne vi alle godt lide de 

lækre wontoner. 

Hovedretter med variation 

Blandt hovedretterne faldt valget på ’Husets 

specielle wok med rejer og grønt’, stegte ris 

med citrongræs, lime og svinekød, svinekød 

Việt Nam 

A J O U R 

LA VIET 

med nudler og urter og kylling med grøn karry 

og ingefær. Vi drak dejlige kolde Saigon øl til 

det hele, og de kostede 42 kr. pr. stk. La Viet har 

også vin, men vi foretrak øl, der passer bedre 

til den vietnamesiske mad. Postevandet med is 

var uden beregning. 

Hovedretterne var heldigvis væsentlig 

bedre end forretterne, og de smagte også meget 

forskelligt. Vi var helt enige om, at vinderen 

var kyllingen, og trods advarslen på spisekortet, 

om at retten var stærk, så faldt den helt i vores 

smag også på grund af grøntsagerne, som 

havde bevaret både bid og sprødhed. Det 

samlede indtryk af hovedretterne var, at de alle 

var velsmagende, lækre og meget mættende. 

Vores anbefaling er derfor tre madskåle. 

For fire personer nåede den samlede 

regning op på 1011 kr. og det var rimeligt i 

betragtning af, at drikkevarerne kostede 294 kr.. 

 

Side 19

Workshop 

i Düsseldorf 

Europæiske venskabsforeninger 

mødtes for at diskutere 

fremtidens udfordringer 

Af Jonas Andersen 

Tyske ’Freundschaftsgesellschaft Vietnam’ 

afholdt d. 25. maj i år en international 

workshop over temaet ”Vietnam 

2013 og fremtiden for international Vietnam 

solidaritet”. Ud over undertegnede 

som deltog på vegne af DVF, var en række 

andre europæiske venskabsforeninger 

repræsenteret, herunder foreninger fra 

Schweiz, Frankrig og Belgien. Desuden 

deltog et netværk af vietnamesiske kvinder 

i Tyskland samt en delegation fra den 

vietnamesisk-tyske venskabsforening 

med base i Hanoi. 

Arrangementet blev indledt af værtsforeningens 

præsident, dr. Günter Giesenfeld, 

som holdt et længere oplæg om 

fremtidsudsigterne for et solidarisk arbejde 

i Vietnam, som han beskrev i dystre 

vendinger. Dette satte gang i debatten 

blandt deltagerne, som alle oplever 

vigende medlemstal i deres organisationer, 

og alle er prægede af en aldrende 

medlemsskare. 

Både i den formelle debat og under 

mere uformelle former blev der udvekslet 

erfaringer og idéer til hvordan man 

kunne forny foreningerne og tiltrække 

nye medlemmer. Her skal blot nævnes, at 

den tyske venskabsforening har succes 

med at arrangere en årlig Vietnamrejse 

med forberedende foredrag om landet 

og med et rejseprogram, der blandt andet 

indeholder besøg hos foreningens 

egne projekter. 

Med deltagelsen i workshoppen fik 

DVF, ud over et indblik i de europæiske 

søsterorganisationers arbejde, konsolideret 

kontakten til gamle venner og 

samtidig skabt nye kontakter, vi håber 

på at kunne få et gensidigt samarbejde 

med i fremtiden. 

Af Jørgen Prag 

Ru 

ANMELDELSE 

’Ru’ er en sympatisk og usentimental selvbiografisk 

beskrivelse af forfatteren Kim Thuys rejse 

gennem tid og rum, fra hun var en lille pige på flugt fra 

Vietnamkrigen til hendes liv som mor i Canada 

Meget kort kan det siges at ”Ru” er en 

perle af en bog. 

Ru betyder "vuggevise" eller "at 

vugge" på vietnamesisk; på fransk dækker det 

over en lille strøm eller bæk. Det er også titlen på 

Kim Thúys meget roste selvbiografiske roman - en 

lille strøm af erindringer, som slingrende bevæger 

sig fra barndommen i krigens Sydvietnam til livet 

i eksil i Canada. 

Den giver et fint og befriende usentimentalt 

billede at være et flygtningebarn, for Kim Thùys 

historie er universel og dækker mange andre 

børns oplevelse af at være flygtning. Bogen 

fortæller også på en fin og indfølende måde 

hvordan det er at være på flugt og være placeret 

mellem 2 kulturer, og erkendelsen af at man hører 

til begge steder. 

Stemningsfulde snapshots 

Den handler om en 10-årig pige, der ligesom forfatteren 

flygter fra det krigshærgede Vietnam via 

havet. Vi følger hende i erindringsglimt fra barndommen 

i Saigons overklasse, over flugten i den 

overfyldte båd, til flygtningelejren i Malaysia hvor 

fluerne var store og konstant summede omkring 

hende, til livet i Canada som mor. Forfatteren 

formår at skabe en sammenhængende fortælling 

på de små 160 sider, og zapper ubesværet mellem 

nutid og fortid. De stemningsmættede snapshots 

fylder ½-2 sider og er nedslag i hovedpersonens 

liv. 

Ru 

Af Kim Thúy 

Oversat af Else Henneberg Pedersen 

160 sider , 179,00 kr. 

Gads Forlag 

www gad.dk 

Bogens fortæller er hovedpersonen selv, og 

hun fortæller med en ydmyg og taknemmelig 

stemme, der er befriende blottet for appeller 

og selvmedlidenhed. Det gør til gengæld, at 

hun med det samme vinder læserens sympati 

og fastholder dennes opmærksomhed. Se bare 

her: “Mine forældre fortæller tit min bror og mig, 

at de ikke har nogen penge, vi kan arve efter 

dem, men jeg synes, at de allerede har efterladt 

os deres erindringers rigdom, som gør det muligt 

for os at føle skønheden ved en klase blåregn, 

et ords skrøbelighed eller forundringens kraft.” 

I korte billeder behandles emner som moderskab, 

frygt, kærlighed og drømme om job 

og fremtid i en ramme af krig, fluer, afføring og 

velmenende canadieres hjælp. “Ru” er en fremragende 

bog, læs den! 

Bogen har fået en fantastisk modtagelse i såvel 

Canada som i Europa. I 2010 modtog Kim Thúy 

Canadas fineste litteraturpris, Governor General’s 

Award, ligesom den blev tildelt den franske Grand 

Prix RTL-LIRE 2010 og en række andre litterære 

priser, samt meget positive anmeldelser overalt. 

Af Inger V. Johansen 

New York Times bragte den 24. april i år 

en opsigtsvækkende længere nekrolog 

i anledning af Henry Prunier’s død den 

17. marts. Han deltog i 1945 som 23-årig i en 

hemmelig amerikansk OSS (Office of Strategic 

Services - en forløber for CIA) mission - kodenavn 

”Deer Team” - i Vietnam for at træne Viet Minh, 

den vietnamesiske befrielsesbevægelse, i brug af 

moderne amerikanske våben og guerillataktik. 

Ligesom USA bekæmpede Viet Minh den japanske 

besættelsesmagt under Anden Verdenskrig. 

Han var den sidste overlevende af de syv, der 

deltog i missionen. 

Missionen gik til en landsby 120 km nordvest 

for Hanoi, hvor den var med til at træne en Viet 

Minh eliteenhed på 200 guerillaer. Dette var Ho 

Chi Minh’s hemmelige lejr i junglen. Blandt de 

tilstedeværende var også den senere General 

Giap. 

Alliance med Ho Chi Minh 

Viet Nam ajour 1/2013 bragte en længere artikel 

om General Giap, hvor denne periode af Giaps 

liv også omtales, idet det var her, at Giap fik et 

militært ansvar i Viet Minh som den, der skulle 

opbygge de vietnamesiske væbnede styrker. Men 

den amerikanske hemmelige mission i Vietnam i 

slutningen af Anden Verdenskrig kom ikke med 

i artiklen. 

Det er kun få der ved, at amerikanere i OSS i 

slutningen af Anden Verdenskrig overvejede at 

fortsætte samarbejdet med Ho Chi Minh og Viet 

Minh efter krigen. 

USA havde under krigen været tilhængere 

af afkolonisering (Præsident Roosevelts’ politik 

Agent Orange hærger stadig 

Vietnam 

DA NANG, Vietnam – På mange måder er 

Nguyen Thi Ly ligesom enhver anden 12-årig 

pige. Hun har et dejligt smil og er hurtig til at le. 

Hun ønsker at blive lærer, når hun vokser op. Hun 

nyder at sjippe når hun leger. 

Men Ly er også meget forskellig fra andre 

børn. Hendes hoved er alvorligt misdannet. 

Hendes øjne er unaturligt langt fra hinanden og 

permanent skæve. Hun har været indlagt med 

Henry Prunier, 91 år 

Manden som lærte General Giap at kaste granater er død 

- men han døde i april 1945) og betragtede det 

franske kolonistyre som en saga blot, efter at 

franskmændene havde underlagt sig den japanske 

besættelsesmagt i Vietnam. 

Men virkeligheden overhalede denne mulighed. 

Med det franske kolonistyres tilbagevenden 

til Vietnam efter krigen og den kolde krig, valgte 

USA at støtte Frankrig. 

Amerikanere, der arbejdede for OSS i sidste 

del af Anden Verdenskrig, og også flere historikere 

har dog givet udtryk for den opfattelse, at USA 

måske kunne have undgået krig og nederlag i 

Vietnam 20 år senere, hvis man havde fastholdt 

alliancen med Ho Chi Minh lige efter krigen. Her 

skal bl.a. nævnes Archimedes Patti, officer i den 

amerikanske hær, der i 1944 blev sat til at lede 

OSS’s operationer i Kunming, Kina, og i Hanoi 

i 1945, hvor han arbejdede tæt sammen med 

Viet Minh og Ho Chi Minh. Patti kritiserer i sin 

bog fra 1982 "Why Vietnam: Prelude to America's 

Albatross" USA’s politikskifte i forhold til Vietnam 

i 1945 

Henry Prunier havde dog ikke denne opfattelse, 

men omvendt betragtede han heller ikke 

per definition Nordvietnam som en fjende. 

Ho Chi Minh var meget opsat på en alliance 

med USA for at blive fri af de franske kolonister, 

hvilket også afspejledes i hans ordvalg i hans 

en lang række lidelser siden sin fødsel. Hendes 

mor, 43-årige Le Thi Thu, har lignende deformiteter 

og sundhedsproblemer. Ingen af dem har 

nogensinde sat foden på en slagmark, men de er 

begge ofre for krigen. 

Le og hendes datter er anden- og tredjegenerations 

ofre for eksponering for dioxin, 

resultatet af det amerikanske militærs brug af 

Agent Orange under Vietnamkrigen. Her sprøjtede 

USA's luftvåben mere end 20 millioner liter 

Agent Orange og andre plantegifte over dele 

af det sydlige Vietnam og langs grænserne i 

NEKROLOG 

berømte tale i Hanoi, da han den 2. September 

1945 erklærede Vietnam for en uafhængig nation. 

Den mindede stærkt om den amerikanske 

uafhængighedserklæring. 

Franskmændene hævdede efterfølgende, at 

amerikanerne havde været med til at så revolution 

i Vietnam. Men Ho Chi Minhs anmodning til 

den amerikanske Præsident Truman om at støtte 

Viet Minh mod Frankrig, der efter krigen søgte at 

genetablere sit kolonistyre, blev aldrig besvaret. 

Henry Prunier i Vietnam i 1995 

”Deer Team’s” tilstedeværelse i 1945 betød, at Ho 

Chi Minh, der var alvorligt syg af forskellige sygdomme, 

heriblandt malaria, kunne få medicinsk 

behandling af amerikanerne. De fik ham på ret 

køl i løbet af deres 2 måneder lange ophold og 

flere mener, at de måske reddede hans liv. 

Henry Prunier, der var menig i den amerikanske 

hær, blev rekrutteret til den hemmelige 

mission i 1945 som tolk på grund af sine gode 

sprogkundskaber, blandt andet i fransk og 

vietnamesisk. 

Han fik under missionen den særlige opgave 

at træne en lille mand, der gik under navnet Mr. 

Van - dette var Vo Nguyen Giap - i brugen af 

amerikanske rifler, maskingeværer, bazookaer 

og andre våben. Det meste af sit liv arbejdede 

Prunier dog for sin families murervirksomhed. 

I 2011 modtog han en bronze stjerne medalje 

for sine bedrifter dengang. 

Da Henry Prunier i 1995 besøgte Vietnam for 

at mødes med nogle af de overlevende fra den 

daværende Viet Minh enhed, som han havde 

hjulpet, blev han straks genkendt af General Giap 

som den, der havde lært ham at kaste granater. 

Giap tog en appelsin op og viste, hvordan Prunier 

havde lært ham teknikken. 

KORT NYT 

nabolande Laos og Cambodja. Plantegiftene 

var forurenet med dioxin, der forbliver giftigt 

i årtier og forårsager fødselsdefekter, kræft og 

andre sygdomme. 

Allerede i 1965 advarede firmaet Dow (ifølge et 

notat der er blevet offentliggjort i USA’s Federale 

retsinstans), firmaet Monsanto og andre Agent 

Orange beslutningstagere, om at industrien 

"skulle løse (dioxin) problemet før regeringen 

fandt ud af det." Monsanto og andre selskaber 

Side 20 

3 · 2013 

3 · 2013 

Side 21 

A J O U R A J O U R

ignorerede denne advarsel og fortsatte med at 

fremstille Agent Orange med høje niveauer af 

dioxin. 

Vietnamesisk Røde Kors anslår, at 3 millioner 

vietnamesere er ofre for dioxin på grund af Agent 

Orange, herunder mindst 150.000 mennesker 

født med alvorlige fødselsdefekter, siden krigen 

sluttede i 1975. Til denne dag fortsætter dioxin 

med at forgifte jorden og befolkningen. USA 

har aldrig accepteret ansvaret for disse ofre - det 

benægter, at Agent Orange er ansvarlig for 

sygdomme blandt vietnamesere. USA har været 

nødt til at acceptere at Agent Orange forårsagede 

sygdomme blandt USA’s krigsveteraner - og det 

er uklart, hvornår denne kæde af elendighed vil 

ende. 

• Drew Brown / McClatchy Foreign Staff. 

• www.bendbulletin.com, 24. juli 2013 

Det er nu muligt at sende penge direkte til 

”Da Nang Association For Victims of Agent 

Orange Dioxin” med følgende oplysninger: 

• Bank’s Name: Joint Stock Commercial 

Bank for Foreign Trade of Viet Nam 

• Da Nang Branch. Number of account: 

0041370440474. Swift code/BIC address 

: BFTVVNVX004. 

• Beneficiary: Da Nang Association For 

Victims of Agent Orange Dioxin. 

• Facebook: DAVA: The Da Nang 

Association For Victims Of Agent 

Orange/ Dioxin 

• www.dava.danang.gov.vn 

Immunitet for bestikkelse 

Et nyt lovforslag om generel immunitet til 

folk der betaler bestikkelse, vil være forfejlet, 

hævder eksperter. De mener, at det kan skabe et 

smuthul, som vil føre til en stigning i korruptionen 

frem for en nedgang. Samtidig gør forslaget intet 

for at opmuntre eller beskytte "whistleblowers". 

"At legalisere betaling af bestikkelse, risikerer 

at gøre tingene værre. Det vil kun bevirke en 

endnu mere eftergivende holdning netop på et 

tidspunkt, hvor holdningen burde være den modsatte", 

siger James Anderson, senior governance 

specialist ved Verdensbanken i Vietnam. Han siger 

www 

at i stedet for at eksperimentere med den slags 

ideer, burde Vietnam fokusere på det, der har 

vist sig at virke, såsom åbenhed og adgang til 

information. 

Ved en konference om korruption i august 

sagde Nguyen Quoc Hiep, direktør ved regeringens 

Institut for Videnskabelig Inspektion, 

at regeringen burde genoverveje spørgsmålet 

om retsforfølgelse af bestikkere. "I nogle lande 

straffes bestikkerne ikke, da det er en vigtig vej 

til at afsløre korruption. Kun bestikkerne kender 

bestikkelsesbeløb, sted og formål", siger han. 

Allerede nu kan bestikkere i henhold til den 

vietnamesiske straffelov undgå retsforfølgelse 

- men kun hvis de er tvunget til at betale, og 

hvis de indberetter forbrydelsen til de relevante 

institutioner, inden den bliver afsløret. 

Ha Hai fra Advokatrådet i Ho Chi Minh City 

siger, at den nævnte artikel i straffeloven ikke 

er tilstrækkeligt implementeret, og at mange 

bestikkere er blevet forfulgt, selv om de opfyldte 

betingelserne for immunitet. Med den 

rodfæstede tradition i Vietnam for at give og 

modtage bestikkelse, som ikke betragtes som 

korruption, er analytikerne ikke overbeviste om 

at fuld immunitet for strafforfølgelse vil opmuntre 

til "whistleblowing". 

Ved mange former for korruption, specielt når 

det drejer sig om store pengebeløb, er begge parter 

villige deltagere - begge får noget ud af det. 

Derfor vil ingen af dem indberette det, selvom 

loven tillader det for betaleren uden retsforfølgelse", 

siger James Anderson til Vietweek. 

En undersøgelse om korruption fra sidste 

år udført af Verdensbanken i samarbejde med 

regeringens inspektorat, viste at mere end 75 

procent af de firmaer, som havde betalt bestikkelsesbeløb, 

gjorde det uopfordret, og 63 procent 

mener at pengene skaber "usynlige mekanismer 

som får tingene til at ske hurtigere". 

Byboerne er generelt mere til bøjelige til at 

sige at "det er nemmere at betale end at skulle 

slås med indviklede bureaukratiske procedurer" 

eller at "de fleste andre gør det samme". 

Ifølge tallene fra Global Corruption Barometer 

for 2013 fra Transparency International er de mest 

kendte begrundelser "det vil ikke gøre nogen 

forskel" og "jeg er bange for konsekvenserne", 

som folk giver for ikke at indberette korruption. 

"Hvis det er grunden til, at folk ikke vil indberette 

korruption på nuværende tidspunkt, hvorfor 

så legalisere betaling af bestikkelse i et forsøg på 

at forbedre situationen", siger James Anderson. 

Dao Nga, leder af den vietnamesiske afdeling 

af Transparency lnternational, siger at legalisering 

af betaling af bestikkelse vil være i strid med FNs 

konvention mod korruption, som Vietnam er 

medunderskriver af. "I givet fald ville det sende 

KORT NYT 

et uklart signal om bekæmpelse af korruptionen 

i landet", siger hun. 

En udenlandsk diplomat, der ønsker at være 

anonym, siger at lovforslaget måske kunne 

tilskynde udenlandske firmaer til at indberette 

bestikkelse. "For de lokale virksomheder, tror jeg 

at denne praksis er alt for rodfæstet, eller også 

vil folk ikke tro på at loven virkelig vil beskytte 

dem", siger hun. 

Thanh Nien News, den 7. august 2013 

Danmark åbner 

visumkontor i Ho Chi Minh City 

Ifølge en pressemeddelelse åbnede Danmark 

den 3. september et nyt visum-kontor i Ho Chi 

Minh City i et ønske om at styrke udvekslingerne 

med Vietnam. 

Alle ansøgninger om kortvarige Schengenvisaer 

til Danmark, Island og Litauen, samt til 

Grønland og Færøerne skal afleveres her. 

Folk som ønsker at ansøge om opholds- og 

arbejdstilladelser til Danmark skal også aflevere 

deres ansøgninger her. 

Åbningen af kontoret vil medføre en lettere 

sagsbehandling for ansøgere, da det tilbyder 

længere åbningstider og ingen forudgående 

aftale kræves. Supplerende serviceydelser såsom 

online-tracking af ansøgninger og kurerlevering 

tilbydes også. 

Sine Neuchs Thomsen, Scandasia.com 

5. september 

Politiet finder biler med udløbne 

diplomatnummerplader 

Trafikpolitiet under Ministeriet for Offentlig 

Sikkerhed har fundet frem til 317 biler, hvis 

diplomatnummerplader var udløbet, men som 

stadigvæk bruges. Resultatet viste sig efter 

inspektion af sådanne biler gennem en måned. 

Bilernes registreringsbeviser var udløbet, men 

nummerpladerne endnu ikke tilbagekaldt. 

Politiet meddeler at de er ved at overveje 

strafudmålingen for denne type lovbrud. De siger 

at de fortsat vil patruljere gaderne i byerne og 

i provinserne landet over indtil årsskiftet for at 

finde frem til udløbne diplomatbiler. 

Nummerplader med bogstaverne NG, NN, 

eller QT - forkortelser for "udenrigsministeriet " 

eller "udlændige" på vietnamesisk, bliver typisk 

registreret af udenlandske ambassader og konsulater 

i Vietnam. 

Ifølge Finansministeriets statistikker fra 2010 

var der 4366 biler med diplomatnummerplader 

i Vietnam. Med i det tal var 230 biler som skulle 

godkendes til geneksport, og 1758 biler som 

davifo.dk 

skulle skrottes eller sælges på legal vis. lfølge 

ministeriet kører mere end 1200 biler ulovligt 

rundt i landet. 

Thanh Nien News, den 6. august 2013 

Reflect Circle hjælper mor og søn 

væk fra fattigdomslisten 

2000 døde Hungs mand af sygdom, og da hun 

I kun havde begrænset viden om landbrug, var 

hun ikke i stand til at forsørge sig selv og sin 

14-årige søn. 

Hoang Thi Hung blev i en alder af 24 år gift 

med Luong Van Hanh for 10 år siden, da han 

var 26. De har en søn som går i 8. klasse i Bo Gai 

folkeskole i landsbyen Can Yen. Efter hendes 

mands død har Hung og hendes søn boet hos 

Hanhs yngre søster. 

"Det var en meget svær tid for mig, da min 

mand døde", husker hun. "På det tidspunkt var vi 

lige flyttet væk fra mine svigerforældre, og min 

søn var alvorligt underernæret". 

Hung ejede omkring 1000 kvm jord, men 

kendte ikke noget til moderne landbrugsteknikker. 

Hun kunne knap nok producere 10 "læs" majs 

(eller "gành" - den mængde en person kan bære 

på sine skuldre). Grisene som hun opdrættede 

døde ofte meget tidligt. 

I 2 til 3 måneder per år havde vi mangel på fødevarer," 

fortæller hun. "De seneste par år modtog 

vi støtte fra regeringen, herunder levering af 50 

kg kunstgødning, en plov, en rive og rent vand". 

"Jeg var meget glad da jeg fik ploven", siger 

hun. "Den er en jernplov, som ikke bliver ødelagt 

når den støder på sten. Den kan gå meget længere 

ned og forbedrer dermed jordstrukturen. 

Den tidligere træplov, som jeg selv lavede, gik 

normalt ret hurtigt i stykker". 

Heldigvis modtog Hung også hjælp fra 

"ActionAid Vietnam" ved at tilmelde sig en af 

deres "Reflect Circles". 

Hun deltog i adskillige træningsprogrammer 

og diskussioner i Reflect Circles og fik hurtigt 

chancen for at låne penge fra gruppens opsparingspulje 

- 1 million VND (ca. 270 kr.), som hun 

brugte til at købe grise for. "Takket være de nye 

landbrugsteknikker i familiens landbrug, kunne 

jeg høste 18 "læs" majs sidste år, og jeg sælger 2 

kuld smågrise på 12 styk på årsbasis". 

Hungs indtægt er nu steget tilpas meget til at 

hun kan forsørge sig selv og sin søn. Med stolthed 

siger hun: "Vi er ikke med på fattigdomslisten 

fra 2010". 

Reflect Circles udtænker også deres egne 

opsparingsskemaer. I stedet for at bruge penge 

som er øremærket til at købe olielampeolie for 

hver måned (3,50 kr. pr. person), bestemte de 

sig for at sætte dem i en kommunal lånepulje. 

Hung forklarer: "Jeg brev valgt ud af medlemmerne 

til at bruge 1 million VND fra puljen til at 

købe 2 grise. Efter et år solgte jeg for 3 millioner 

VND. Jeg betalte 1 million VND tilbage til Reflect 

Circles, og jeg følte mig meget lykkelig over at 

jeg kunne bruge overskuddet". 

Selv om livet for Hung og lokalsamfundets 

medlemmer har ændret sig til det bedre, spøger 

bekymringerne stadigvæk i deres sind, da de 

stadigvæk er prisgivet vejret. 

Klimaet er meget barsk, vi kan nemt falde 

tilbage til fattigdom igen efter en storm eller 

massiv regn. 

ActionAid.org 

Artiklen har været bragt på ActionAid’s 

website http://www.actionaid.org 

Det danske Mellemfolkeligt Samvirke 

er en del af den internationale sammenslutning 

ActionAid, der arbejder med udviklingsbistand 

i mere end 40 lande i verden og når ud til 

mere end 25 millioner af verdens fattigste 

- se også http://www.ms.dk/stot-os 

Statsbesøg 

Vietnams præsident Truong Tan Sang og hans 

kone var på officielt statsbesøg i Danmark fra 

den 18. til den 20. september 2013. Besøget havde 

særlig fokus på samhandel imellem Danmark og 

Vietnam inden for områder som klima, energi og 

bæredygtig vækst. 

Præsidentens besøg er kommet i stand efter 

invitation fra dronningen som gengæld for 

regentparrets og kronprinsparrets statsbesøg i 

Vietnam i 2009. Besøget har været dækket massivt 

af pressen, bl.a. med direkte tv-transmission 

fra den officielle middag. 

Da statsbesøget fandt sted efter redaktionens 

afslutning, er yderligere omtale af besøget udsat 

til næste nummer af Vietnam Ajour. 

www 

statsautoriserede revisorer 

En ny verden kan ses 

fra mange sider… 

RSM plus kommer 

hele vejen rundt. 

Vi tilbyder kompetent 

sparring, specialiseret 

indsigt og fremsyn. 

Kontakt os og kig med. 

www.rsmplus.dk 

Med 8 afdelinger og 215 medarbejdere, heraf ca. 30 

statsautoriserede revisorer, dækker vi hele Danmark. 

På kontoret i Vordingborg beskæftiger vi 20 medarbejdere. 

Og med en række special afdelinger – blandt 

andet egen skatte afdeling og it-afdeling – kan vi servicere 

de fleste virksomheder inden for revision 

og økonomisk rådgivning. 

RSM plus er et selvstændigt medlem af RSM 

International, en uafhængig kæde af selvstændige 

revisions- og konsulentfirmaer med 

kontorer i 94 lande. 

Bloggere arresteret 

KORT NYT 

Flere fremtrædene bloggere, der er kritiske 

over for styret i Vietnam er blevet arresteret 

i den seneste tid. 

Pham Viet Dao blev arresteret i Hanoi den 13. 

juni. Han har på sin blog diskuteret følsomme 

emner såsom grænsestridighederne med Kina. 

Tiltalen imod ham kan føre til en fængselsstaf 

på op til to år. 

Den tidligere journalist Truong Duy Nhat 

blev arresteret i hjembyen Danang den 26.maj 

for misbrug af demokratiske rettigheder og 

statsfjendtlig virksomhed. Hans blog har blandt 

andet handlet om korruption og magtmisbrug. 

Iagttagere ser en skærpelse af myndighedernes 

kurs over for kritiske bloggere. I årets første 

halvdel blev over 40 bloggere og aktivister idømt 

fængselsstraffe, sammenlignet med 40 i hele 2012. 

I pressefrihedsindexet for 2013, der udarbejdes af 

den internationale organisation Journalister Uden 

Grænser (Reporters sans frontièrs), ligger Vietnam 

i øjeblikket på en lidet flatterende 172. plads ud 

af 179 lande. 

statsautoriserede revisorer 

Vordingborg: 

Algade 76 

4760 Vordingborg 

Tlf. 5536 5000 

davifo.dk 

 

Side 22 3 · 2013 

3 · 2013 Side 23 

A J O U R A J O U R

Støt provinshospitalet i Bao Loc 

Støt vores indsamling til Bao Lôc General Hospital 

i den fattige provins Lam Dong. 

Vi støtter med udstyr og uddannelse. 

Send dit bidrag til 

Landsindsamlingen Hospitalsudstyr til Vietnam 

Giro (1551) 7 00 84 30 

Skattefradrag: Bidrag til indsamlingen kan trækkes fra i skatten. 

Det højeste beløb man kan fratrække er 14.500 kr. pr. person. Cpr-nr skal indberettes. 

Bliv aktiv i DVF 

DVF søger frivillig eventmager 

Til vores kulturdagsudvalg søger vi en eventmager til at planlægge og afvikle 

DVF’s årlige kulturdag. Dette års kulturdag var en stor succes med næsten 

200 betalende gæster og en lang række forskellige aktiviteter. Du vil indgå i 

udvalget der planlægger aktiviteterne som tovholder og bagstopper. Det er 

en fordel, hvis du har organisatorisk erfaring og personlig gennemslagskraft. 

Et spændende ulønnet job med masser af udviklingsmuligheder for den rette. 

Er du interesseret i denne opgave eller har du lyst til at bidrage til DVF’s arbejde 

på anden måde, bedes du kontakte vores sekretariat: kontor@davifo.dk, 

tlf. 38 86 07 01 

Tegning: Sĩ Kỳ Đăng 

Afsender: Dansk Vietnamesisk Forening · Lærdalsgade 7 · 2300 København S

opslag 5 mb - Dansk Vietnamesisk Forening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?