''Jeg synes faktisk forvaltningen svigtede. Vi fik en pose penge, men ...

More documents

Recommendations

Info

Sprog Må man sige indvandrer ”Politisk korrekt sprog er som et stangspring. Hopper man over overlæggeren, bliver den straks hævet.” Man må ikke sige indvandrerbørn, men skal sige tosprogede børn eller børn med anden etnisk baggrund. Danske børn er ikke bare danske, men etnisk danske. Der er ingen børn, der klarer sig dårligt, men der er børn, der har behov for en særlig indsats. Der er høje krav til korrektheden, hvis man skal følge de retningslinjer, forvaltningen udstikker. Tendensen ligner det, vi ser i resten af samfundet; et stigende antal politisk korrekte betegnelser skal udviske uhensigtsmæssige og negativt ladede ord. Sidste skud på stammen var, da beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen for nylig meldte ud, at vi ikke længere skulle sige ældrebyrde. Ældre er ingen byrde. Hensigten er at skabe et positivt, fremadrettet sprogbrug, der ikke diskriminerer eller stigmatiserer nogen grupper. Men spørgsmålet er, om de justerede og korrigerede betegnelser fungerer efter hensigten Vi spurgte en forsker og en standup-komiker, hvad de politiske korrekte ord betyder for vores virkelighedsopfattelse. Og vi spurgte tre ledere i BUF, hvad der egentlig bliver sagt. Komikeren Sebastian Dorset, journalist og stand-up-komiker - Engang kom jeg til at sige evnesvag, og det vakte dyb forargelse, for det hedder jo udviklingshæmmet. Det var lige mens sagen omkring Fælledgården kørte, og så sagde jeg: Tror I ikke hellere, at de svage vil have hjælp end at blive sat ind under en politisk korrekt betegnelse Det faldt ikke i god jord. Men jeg mener faktisk, at politisk korrekt sprog er som et stangspring. Hopper man over overlæggeren, bliver den straks hævet. De korrekte betegnelser bliver jo længere og længere. Vi må for eksempel ikke længere tale om danskere, men skal sige etnisk danskere. Jeg tror, at politisk korrekthed har den modsatte effekt end hensigten. For eksempel taler vi om folk med anden etnisk baggrund, fordi vi tror, vi kan fjerne diskrimination, hvis vi udtrykker os på den måde. Men sådan er det ikke. Jeg tror, det var Lenny Bruce, der under Kennedy sagde, at hvis blot Kennedy ville kalde de sorte, der arbejdede for ham, for ’niggers’, så ville det fjerne meget mobning og diskrimination. Pointen er jo, at hvis vi blev ved med at sige det – og også magthaverne sagde det, så ville det ikke længere være diskriminerende. Hvis vi alle blev ved med at kalde en spade for en spade, en åndssvag for åndssvag eller en kejthåndet, som jeg selv er, for kejthåndet ville det holde op med at såre. Er der ingen fare i at give los for sprogbruget - Jeg synes, det er langt vigtigere, hvad man siger, og hvordan man siger det, end den betegnelse man hæfter på. Når det så er sagt, er jeg faktisk selv meget politisk korrekt, når jeg laver stand-up-shows. Jeg har oplevet, at hvis jeg siger perker, evnesvag eller kejthåndet, så står det i vejen for mit budskab. Folk stopper op – og forarges over ordet, frem for at høre, hvad jeg siger. Nogle formår at komme uden om det, men jeg kan ikke. Hvis det skal have en effekt, er vi nødt til at være enige om at holde op med at korrigere sproget – og konstant hæve overlæggeren. Hvis det kun er den enkelte, der nægter at bruge de politisk korrekte betegnelser, virker det ikke. Jeg håber ikke, vi bliver ved med at hæve overlæggeren. Det stopper ikke diskrimination og mobning. Hverken i samfundet eller i skolegården.
Forskeren Klaus Kjøller, forfatter og sprogforsker 12/13 - Political correctness var en bevægelse, der startede i USA i midten af 80’erne. Dens formål var at bekæmpe al diskrimination med sproglige midler. Man må ikke sige neger, men skal sige sort eller afroamerikaner. Herhjemme ser vi samme tendenser. I stedet for indvandrer hedder det nydansker. Ensomme Gamles Værn har for længst ændret navn til Ældre Sagen. Og sidste år blev Udlændinge Styrelsen til Udlændinge Service. Der er tale om en generel proces, hvor man søger at benævne ting pænt, positivt og optimistisk. Men problemet er, at det at forsøge at bruge politisk korrekte betegnelser er som at tisse i bukserne for at holde varmen. Der går et stykke tid, så opstår der en negativ betydning, og så er man nødt til at finde et nyt og længere ord. Se for eksempel på tosprogede, der nu er blevet til folk med anden etnisk baggrund. Ord hænger sammen med følelser, og de følelser, der ligger bag et udsagn kan man ikke fjerne ved at lave politisk korrekte ord. Man fjerner ikke diskrimination ved at ændre eller forlænge ord. Tværtimod kan man risikere modsatte effekt. For hvis et ord ikke svarer til den måde, folk oplever virkeligheden på, fører det til sarkasme og ironi. Faktum er, at man ikke kan styre sproget. Magthaverne kan da godt sidde og blive enige om, at den og den betegnelse er rigtig, men det hjælper ikke ude i virkeligheden. Hvad skal man så gøre - Der findes ingen lette løsninger. Og særligt, når man beskæftiger sig med opdragelse og uddannelse, kan jeg godt se, at man har behov for nogle positive og fremadrettede begreber, der sigter efter at se potentialet i børnene. Men så må ambitionen være, at betegnelsen er kort og langtidsholdbar – og at de, der skal bruge den, føler det er sandheden. Man skal passe på, at de politisk korrekte betegnelser ikke går hen og bliver en idyllisering – eller i værste fald en forvrængning – af virkeligheden. Man skal ikke tro, at man kan skabe positiv tænkning og undgå diskrimination ved at bruge pæne og positive ord. Praktikerne Lise Egholm, skoleleder på Rådmandsgades Skole på Nørrebro Jørgen Bang, skoleleder på Kildevældskolen på Østerbro Christina Andersen, souschef i institutionen Murergården på Nørrebro ”Man skal ikke tro, at man kan skabe positiv tænkning og undgå diskrimination ved at bruge pæne ord.” - Da jeg startede på skolen for 12 år siden, havde vi lærere, der godt kunne finde på at omtale elever som perkere. I dag vil du aldrig høre en lærer på Rådmandsgade Skole bruge det udtryk. Det ville øjeblikkeligt føre til en tjenstlig samtale hos mig. Men man kan godt have et kærligt frisprog i de lukkede rum. På lærerværelset kan vi for eksempel godt tale om en elev, der er sløjt begavet, men aldrig på en nedsættende måde. Jeg synes, det er noget pjat, at man ikke må sige sorte og hvide skoler. Man skal ikke pakke tingene ind i vat og lide af hensynsbetændelse. Vi taler aldrig om sorte børn, men vi taler nogle gange om palæstinensiske eller tyrkiske børn. Men det er ikke noget, vi går og tænker over. Det er jo bare vores børn. - Selvfølgelig bruger vi andre ord, end man gjorde i 1960’erne eller 1970’erne, for sproget ændrer sig. Men det grundlæggende er, at personalegruppen har respekt for børnene. Vi kan godt tale om sorte og hvide skoler – og om sorte og hvide børn, men vi gør det ikke på en despektfuld måde. Den politisk korrekte betegnelse ’børn med anden etnisk baggrund end dansk’ er simpelthen for lang og besværlig at bruge i dagligdagen. Det samme gælder en betegnelse som ’børn af udsatte familier’. Man kan derfor godt høre nogle lærere tale om svage eller stærke elever, men igen på en respektfuld måde. - For os er børn børn. Vi arbejder ikke med tosprogede eller udsatte børn, og vi taler ikke om stærke og svage børn. Det er ikke vores udgangspunkt. Det vigtige er ikke, hvor børnene kommer fra – det vigtige er, at de er børn. Medierne er meget optaget af at sætte mærkater og brændemærker på folk – nærmest som under Anden Verdenskrig. Det er vi ikke på Murergården. Vi har ikke noget sprogligt frirum, hvor man lige kan komme af med nogle småracistiske bemærkninger. Hvis man har brug for dét, finder man hurtigt ud af, at Murergården ikke er det rette sted at være.
Page 1 and 2: OKT • NOV • DEC 1 • 2007 Maga
Page 3 and 4: Indhold 02/03 Indhold S. 28* S. 24*
Page 5 and 6: 04/05 Vokseværk udfordrer institut
Page 7 and 8: 06/07 Tekst: Eva Frydensberg Holm -
Page 9 and 10: - Du skal huske på, at vi var to s
Page 11: Sprog 10/11 Sorte skoler, indvandre
Page 15 and 16: 14/15 Tekst: Henrik Nordskilde - Fo
Page 17 and 18: Ordet er frit.. 16/17 Femårstest -
Page 19 and 20: Pædagoger, dagtilbud 1300 Dagpleje
Page 21 and 22: 20/21 ’’Med det ansvar vi har,
Page 23 and 24: Og det blev sagt... 22/23 Kvindelig
Page 25 and 26: 24/25 Detach samles i Kvisten, der
Page 27 and 28: 26/27 Klokken 21.05 I Fensmarksgade
Page 29 and 30: 28/29 Tag børnene i hånden Smid f
Page 31 and 32: BUF-djævlen 30/31 Er det godt nok
Page 33 and 34: 32/33 ”Selv om det var svært, bu
Page 35 and 36: 34/35 Mere idræt i skoler og på i

''Jeg synes faktisk forvaltningen svigtede. Vi fik en pose penge, men ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?