''Jeg synes faktisk forvaltningen svigtede. Vi fik en pose penge, men ...

Overgange
Sådan skaber man en god overgang
fra børnehave til skole
- Lektor Stig Broströms råd til
børnehavepædagoger og børnehaveklasseledere:
• Besøg skolen.
Før skolestart bør børnene
besøge den skole, de skal gå på,
hilse på deres børnehaveklasseleder
og vide noget om, hvad
man laver i børnehaveklassen.
• Tal sammen.
Børnehavens pædagoger og
børnehaveklasselederen skal
tale sammen – dels om den
røde tråd mellem børnehavens
og børnehaveklassens pædagogik
og dels om de enkelte
børns udvikling, så børnehaveklasselederen
kan tage højde
for det enkelte barns særlige
karakteristika.
• Inddrag forældrene.
Forældrene bør inddrages
aktivt i perioden op til skolestart
– de skal have et konkret
indtryk af, hvad der sker i
børnenes børnehaveklasse, og
de skal hilse på børnehaveklasselederen.
’’På nogle skoler
synes man ikke, det
er nødvendigt at
sætte sig ind i
børnehavens
pædagogik, for det
er jo alligevel bare
er et sted, hvor
børnene fiser
rundt.’’
Stig Broström, lektor på DPU
de blandt andet fået ved at tage på studieture og ved
at arrangere foredragsaftener, hvor de får inspiration –
blandt andet fra andre kommuner – og mulighed for at
debattere, hvor de vil hen med deres samarbejde.
Overgangsgruppen, der ud over Tina Jørgensen består
af børnehaveklasseleder Susanne Metzon og repræsentanter
fra de fem børnehaver, mødes fire-fem gange om
året, og for at komme hele vejen rundt om en god skolestart,
er også fritidshjemmet repræsenteret på møderne.
I børneperspektiv kommer deres arbejde til udtryk
gennem besøgsdage, fælles udflugter og arrangementer
samt en bog med billeder og tegninger, som det enkelte
barn laver i børnehaven og tager med sig i skole.
Visionen er, at initiativerne skal vokse – og at flere
skal komme til:
- Vi overvejer blandt andet at invitere børnehavepædagogerne
med i vores indskrivningsteam. Og så vil vi
gerne trække de børnehaver, der har vores københavnermodel-børn,
med ind i samarbejdet.
Omvendt samtale med forældrene
Det er blevet frikvarter for Kristoffer, Liva og Eva, og
de er godt i gang med at bestige klatrestativet i gården.
At dømme efter deres glade smil trives de fint i deres
nye miljø. Og det er også børnehaveklasseleder Susanne
Metzons opfattelse. I eftermiddag skal hun have samtale
med deres forældre. En såkaldt omvendt skole-hjemsamtale.
- Jeg tror på, at man bedst får de nødvendige informationer
om det enkelte barn fra forældrenes egen mund.
Derfor har vi kæmpet for at få ressourcer til en samtale,
hvor forældrene fortæller om deres barn – og samtidig
har lejlighed til at se mig an. Men det er klart, at vi med
de børn, der har særlige behov, sørger for at indhente
oplysningerne langt før.
Og det gør Vibenshus Skole, ifølge Stig Broström,
klogt i:
- Det er jo lidt kluntet og uhensigtsmæssigt at bruge
et halvt år på at finde ud af, at et barn har nogle særlige
problemer, der f.eks. gør, at det helst skal tales til på en
bestemt måde, siger Stig Broström, der ikke mener, at
man skal være så bange for, at oplysninger om det enkelte
barns udvikling virker stigmatiserende.
- Det ville da være dumt ikke at drage nytte af den
viden, man har.
I skolegården lyder klokken, og 0.u styrer mod klassen.
De har taget de første skridt på overgangsstigen. Til
næste år kan de se frem til endnu en af de store overgange
– nemlig skriftet fra de trygge børnehaveklasserammer
til det egentlige skoleliv. •