nr. 177 - Fjordhesten Danmark

More documents

Recommendations

Info

dem: personligt medlem 500 kr., familiemedlemskab 600 kr., junior- og seniormedlem kr. 350. Forslagene Først en oversigt, der kan sammenholdes med indkaldelsen i ”Fjordhesten” nr. 176. 1) vedtaget med 64 stemmer for og 18 imod. 2) vedtaget, 1 stemme imod 3) vedtaget 4) vedtaget 5) vedtaget 6) vedtaget 7) vedtaget, 1 stemme imod 8) vedtaget 9) vedtaget 10) vedtaget 11) forslagsstillerne trak forslaget uden debat Hingstene skal igen køres Ole Jensens forslag (nr. 1) om at gøre den frivillige køreprøve obligatorisk for de 3½-årige og ældre hingste, der møder til avlsgodkendelse, blev som forventet livligt debatteret. På talerstolen var der lidt flere tilhængere end modstandere, men da afstemningens stund var inde, blev forslaget vedtaget med et overbevisende flertal, nemlig 64 stemmer for og 18 imod. Måske havde modstanden været mindre, hvis der ikke havde været lidt sproglig begrebsforvirring om avlsgodkendelse, kåring og det at stille til kåring. Ole havde begrundet sit forslag med, at det var vigtigt, der blev avlet gode brugsheste. Andre så køreprøven som en temperamentstest og anbefalede forslaget vedtaget på den baggrund. Andre igen fandt, at der var bedre måder at temperamentsteste hingstene på. Nu er forslaget så vedtaget, og det bliver materialprøveudvalget, der i nærmeste fremtid skal drøfte helt præcist, hvordan køreprøven skal afvikles. Det skal også nævnes, at en generalforsamlingsdeltager, der var for forslaget, fandt, at regelsættet burde ændres, således at både køreprøve og selve materialprøven ikke blot var en adgangsbillet, men indgik i den samlede kåringsresultat. Nyt navn Det er snart nogle år siden, jeg første gang gjorde mig til talsmand for, at vi ændrede vort navn, således at det i langt højere grad appellerede til såvel avlere som brugere af fjordhesten. Ved årets generalforsamling §3 stk. 2 i Hingstekåringsregler Avlsgodkendelse Hingste på 2½år kan tildeles 1-årig avlsgodkendelse og skal møde året efter til en fornyet avlsgodkendelse. Hingste på 3½ år og ældre kan tildeles 1-årig avlsgodkendelse, såfremt hingsten har bestået en af bestyrelsen godkendt køreprøve. skete det endelig, da forslag nr. 2 blev vedtaget med kun en stemme imod. Foreningen hedder nu Fjordhesten Danmark. Identifikation Der var to forslag (nr. 3 og 4) om mærkning. De blev begge vedtaget, og er nu sammenfattet i en ny §5 i regelsættet ’Stambogsføring – Fjordhesten Danmark’s register’. Det voldte lidt vanskeligheder, da vi på det konstituerende bestyrelsesmøde skulle indpasse forslag nr. 4 i vort regelsættet. Dels var der andre bestemmelser, der skulle tages hensyn til, dels skal mærkningen også være praktisk gennemførlig til overkommelige penge. Kåringsklasserne er væk Der var meget overraskende for forslagsstilleren, dvs. den gamle bestyrelse, at der slet ikke var debat om dette forslag (nr. 5). Vi havde nok troet, at en del af vore medlemmer ville være mere konservative. Men vore forestillinger blev gjort til skamme, og afskaffelsen af kåringsklasserne er også kun en formsag, idet det er bedømmelsens delkarakterer og helhedskarakteren, folk kigger på, når de skal vurdere et kåringsresultat. Fremover vil vore hingste og hopper blive kåret med en helhedskarakter i stedet for i en klasse. Forslag nr. 10, som blev vedtaget uden debat, var alene en nødvendig omformulering af regelsættet efter afskaffelse af kåringsklasserne. § 5 i Stambogsføring – Fjordhesten Danmarks register Identifikation Føl (født i 2005 og senere) skal enten brændemærkes og/eller chipmærkes for at kunne få hestepas. Ikke-mærkede hopper og vallakker, der fremstilles til kåring/vallakbedømmelse, skal (med virkning fra 2005) chipmærkes i forbindelse med kåringen. Ikke-mærkede hingste, der fremstilles til kåring, skal (med virkning fra 2005) chipmærkes i forbindelse med kåringen. Andre ikke-mærkede ældre heste kan kun mærkes, når dyrets identitet er fastslået ved en afstamningskontrol (DNA). Vallakbedømmelse. Heller ikke forslaget (nr. 6) om det nye reglement for vallakbedømmelse kaldte på den store debat. Det blev vedtaget, og i 2005 er en bestået terræn let forudsætningen for, at en vallak kan meldes til bedømmelse i uge 28. Resultatet af terræn let omregnes til en delkarakter, der tæller dobbelt, når vallakkens helhedskarakter skal udregnes. Det er også nyt, at vallakker fra i år kun bedømmes med fire eksteriør-delkarakterer, dvs. som det sker på føl- og plageskuer. Vi håber, at rigtig mange vallakejere vil tage 10 deres gode brugsheste til bedømmelse i uge 28. På længere sigt, måske allerede til næste år, skal den nye bestyrelse have fundet omregningsnøgler for andre ride- eller køreprøver, men først skal vi lige se, hvordan omregningsnøglen for terræn let virker. Sportsstambogen Da ideen til en sportsstambog opstod, havde sportsudvalget og bestyrelsen hver sine ideer til, hvordan regelsættet kunne udarbejdes. Men samarbejde er godt, og det endte med, at udvalg og bestyrelse stillede forslaget (nr. 7) sammen. Debatten var minimal, en generalforsamlingsdeltager gjorde os opmærksomme på, at der manglede mulighed for at søge optagelse via pløjeresultater. Bestyrelsen kunne berolige med, at det var en fejl og lovede, at det ville blive medtaget i regelsættet, som kan læses andet steds i dette blad. Vedtagelsen af forslag 8 om brug af bogstaver i stambogsnumrene var en ren formalitet. Elitestambogen Bestyrelsens forslag (nr. 9) til, hvordan avlshingste også kunne kvalificere sig til optagelse i elitestambogen blev vedtaget uden debat. Bestyrelsesvalget Måske skyldtes den manglende debatlyst, at generalforsamlingsdeltagerne havde tankerne ved dagsordenens pkt. 7 – bestyrelsesvalget. I ulige år skal der vælges fem bestyrelsesmedlemmer, og der var ni kandidater, da stemmesedlerne skulle i brug. Den skriftlige afstamning gav følgende resultat: Bestyrelsesmedlemmer for en 2-årig periode: Mogens Olsen 75 stemmer, Leif Grimbühler 67 stemmer, Birgit Mortensen 56 stemmer, Susanne Fønsskov 56 stemmer, Janne Melvej 45 stemmer. Suppleanter: Bjarne Hansen 36 stemmer, Jørgen Riis Hansen 31 stemmer, Henriette Thomsen 10 stemmer, Hanne Wulff Jensen 9 stemmer. Øvrige valg Henny Hove blev genvalgt som materialprøvedommer for en 3-årig periode. Claus Brokholm blev genvalgt som revisor for en 2-årig periode. Aktivitetsplan for 2005 Formanden fortalte om, hvad der skulle ske i 2005 og nævnte også jubilæet i 2006 med planerne om samle hingstekåring, medaljekåring, 2 års finale og et stort sportsarrangement (EM) på Vilhelmsborg den 3.-6. august 2006. Eventuelt Det sidste punkt på en generalforsamling er altid eventuelt. Her kan alt debatteres, men intet besluttes, og vi kom da også vidt omkring. Der var en tak fra redaktør Lisbeth til alle for samarbejdet omkring arbejdet med Fjordhesten, specielt de mange der havde bidraget med stof til bladet. Der var spørgsmål til WinHorse, til sportsudvalgets sammensætning og til hvordan bruttotruppen var blevet udtaget. Der var også interesse for de prøver, der kvalificerede
til deltagelse i medaljekåringen, der var et ønske om, at også hopperne skulle rides eller køres før kåring. Derudover var der nogle betragtninger om, at hingstene med de bedste sportsresultater havde de laveste avlsindeks og et ønske om, at man også fik et sportsindeks. Formanden svarede til det sidste, at vi aktuelt langt fra havde nok sportsresultater til at kunne lave et selvstændigt indeks på det område. Der kom en opfordring til at bakke op om hoppekåringen i 2005. Og til allersidst var der forslag om, at man på skift holdt generalforsamling i de forskellige landsdele. Formøde om træning af fjordheste Berider Johnny Hansen var engageret foredragsholder ved formødet på dette års generalforsamling. Emnet var træning af fjordheste, og det handlede især om, hvordan man som avler/hingsteejer forbereder sin hingst til materialprøven. Der var dog også mange guldkorn at hente for os andre. Af Annette Ruhoff Johnny er, foruden at være ansvarlig for fjordhestenes stationsafprøvning, en dygtig berider. Han tilrider og træner mange heste og har et meget jordnært forhold til det at træne en unghest. Efter eget udsagn bekender han sig ikke til en bestemt ”trosretning”, men stjæler glad og gerne fra diverse dygtige ryttere og hestefolk. Han ser, hører og læser mange forskellige ting - hvorefter han sorterer i stoffet og beholder det, han kan bruge. Ganske som de fleste af os nok gør. Når en hingst møder til stationsafprøvning er det vigtigt, at den har grundkonditionen i orden. Det forebygger skader og sygdomme, HENRIK KØIER ANDERSEN Skandinaviens største udvalg i Hestevogne, Kareter, Seletøj og andet tilbehør til kørsel. Lager - Jylland: Tonni Christensen Haderslevvej 109 6760 Ribe Tlf 7541 0203 Sjælland: Henrik Køier Andersen Smidstrupvej 8 4733 Tappernøje Tlf 4076 5650 Værksted: Torben Dahl Jyderupvej 50 4683 Rønnede Tlf 4030 5650 mail@koier.com WWW.KOIER.COM hvilke der dårligt er plads til i det forholdsvis hårde program, hestene skal igennem. Han mente dog ikke, at stationsafprøvningen på nogen måde er for hård, når hestene blot er godt forberedte. Johnny havde en del udstyr med, og startede sit foredrag med en vældig instruktiv gennemgang af det nødvendige udstyr. Det er først og fremmest vigtigt at grejet passer. Vi kan ikke forlange af hesten, at den skal arbejde optimalt, hvis den er iført udstyr der klemmer, strammer eller snærer. Først og fremmest skal sadlen passe. Den skal være tilpas bred i bommen, og det dybeste punkt skal ligge midt i sædet. Unge heste har pr. definition ikke en ret markeret manke - den kommer med træningen - og hvis sadlen vil skride frem i starten, kan der med fordel anvendes et gelepad, der holder den på plads, indtil hesten har opbygget muskler nok til at holde den på plads. Gjorden skal ikke være for bred - allerhelst vil han anvende en gjord med ”udskæringer” til forbenene. Trensen (hovedtøjet) skal også ligge godt, og her spiller næsebåndet en vigtig rolle. Johnny fremhævede det mexikanske næsebånd (krydsnæsebånd) som værende særlig velegnet til fjordhestenes korte, brede hoveder (der er dog den hage ved det mexikanske næsebånd, at det ikke er tillladt i dressurkonkurrrencer - men måske vil sportsudvalget overveje at ændre i sportsreglementet, så det bliver tilladt ved fjordhestestævnerne?). Biddet skal være så stort, at der ses omkring en centimeter på hver side af hestens hoved, og det må hverken være for tykt eller for tyndt. Mange fjordhestefolk ynder ikke at ”pakke hesten ind” i gamacher eller bandager, og det syntes han for så vidt også er i orden, men han rådede os alligevel til at tænke på, at en utrænet hest ofte risikerer at slå benene sammen, og tilrådede at bruge træningsgamacher i den daglige træning. Her er det vigtigt at vælge en gamache der ikke er for lang. Fjordheste har korte piber, og hvis gamachen er for lang, vil den kunne gnave hesten i koden. Herefter fortalte han ganske kort, hvordan han selv arbejder med unghesten fra bunden, og fremhævede at en stor del af arbejdet foregår fra jorden. Han fremhævede det faktum, at mange fjordhestefolk har forstand på kørsel, og at det er en stor hjælp, når hesten skal tilrides, idet man med fordel kan ”køre” hesten fra 11 Da generalforsamlingens dagsorden var udtømt takkede formanden dirigent og forsamling for en god generalforsamling, og Flemming Hjorthøj rettede en tak til de tre der, der nu forlod bestyrelsen, for deres arbejde i det forgangne år. jorden og lære den kommandoerne for skridt, trav og galop samt ”lave mund” på den inden rytteren sætter sig op. Johnny gør selv brug af en roundpen (en cirkelformet indhegning), hvor han i første omgang lader hesten løbe løs. Her lærer han den at gå frem i forskellige tempi, at stoppe samt at ”changere volten” ved at vende udad og gå den anden vej i ringen. Han lærer hesten at stoppe ved stemmekommando og kropssprog, så han altid kan bringe den ud af en eventuel paniksituation. Når hesten er fortrolig med dette, spænder han en longe i indvendige bidring, og lærer den at der er noget der ”tager” i indvendige side, og næste skridt at så at ”køre den”, altså at longere den i dobbeltliner. Nu skal den lære at der er noget der holder i udvendige side, og at bevæge sig fremad samt stoppe og vende ved hjælp af stemme, pisk og tøjlehjælp, og her er det jo en klar fordel at hesten har lært at changere volten og gå den anden vej ved at vende udad i volten, så den ikke bliver viklet ind i linerne. Når dette fungerer tilfredsstillende er det som regel en smal sag at vænne den til rytter. I starten skal rytteren bare ”følge med” og longeføreren klarer temposkift og stop. Efterhånden føjer rytteren sine hjælpere (vægt, ben og tøjle) til, og så er hesten klar til at slippe longen og starte den egentlige ridning. Alt dette er naturligvis ikke noget der opnås på en søndag eftermiddag med godt vejr - det tager tid. Johnny ville dog ikke sætte tid på de enkelte faser, men fastholdt at det beror på den enkelte hest og dens træner. Det er vigtigt at ”læse” hesten og at holde inde mens det går godt. Det er bedst med forholdsvis korte intervaller, så hesten får tid til at fordøje det indlærte, inden der kobles mere på. P.S.: Undertegnede må indrømme, at jeg ikke bruger så lang tid på ”cirkelarbejde” som Johnny anbefaler (dybest set fordi jeg finder det en anelse kedeligt), men jeg tror nu alligevel, at jeg vil følge hans anvisninger, når jeg skal starte tilridningen af vores 3-års vallak. Jeg har en fornemmelse af, at det vil forebygge ”signalforvirring” i kommunikationen mellem hest og rytter, og måske endda forkorte processen.
Page 3 and 4: Sats og tryk: Indhold Leder .......
Page 5 and 6: Kære hopper og vallakker Af Jes Bo
Page 7 and 8: Kilde: Landscentret-Heste Hingst Be
Page 9: Vi fik nyt navn, vi fik en sportsst
Page 13 and 14: Opdræt af heste - godt management
Page 15 and 16: Et føl kan også trænes Når hest
Page 17 and 18: Nyt dansk blod til Canada For præc
Page 19 and 20: 50 års jubilæum i Holland Af Birg
Page 21 and 22: Halsnæs og Mosegårdens Splint. De
Page 23 and 24: Terrænprøve på Sjælland den 26.

nr. 177 - Fjordhesten Danmark

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?