nr. 177 - Fjordhesten Danmark

More documents

Recommendations

Info

Hvad indeholder foderet Foderstoffirmaerne skal oplyse, hvad det foder man køber indeholder af næringsstoffer. Anvender man en del grovfoder til hestene, er det nødvendigt at få foderet analyseret for at kende det nøjagtige indhold af næringsstoffer. Især mineralindholdet i foderet kan variere meget, afhængig af hvor man bor i landet. De naturligt forekommende næringsstoffer vil være at foretrække. Det er muligt via sammensætningen af f.eks. den græsblanding, der anvendes på hestenes marker at påvirke indholdet af næringsstoffer. Kløver har f.eks. et højt indhold af protein og calcium. Lucerne har et højt indhold af flere forskellige mineraler. Lucerne egner sig bedst til marker, hvor der skal tages slæt (hø/ensilage), lucernen klarer sig knap så godt, hvis den bliver ”trådt på”. D-vitamin er vigtigt for optagelsen af calcium fra tarmen og har betydning for mineraliseringen af knoglerne. Forstadier til D-vitamin dannes i huden via sollyset. Er hestene meget ude, behøver de ikke at blive suppleret med D-vitamin fra april til september, men resten af året bør der gives D-vitamin tilskud. Ikke meget foder indeholder naturligt Dvitamin. Hø er en god vitaminkilde. Man regner med, at det grovfodermiddel, der går under navnet wrap-hø indeholder ca. halvt så meget D-vitamin som hø. Vi helgarderer Når man læser at rigtig mange drægtige hopper underforsynes med mineraler, hvad er så mere nærliggende end at øge mængden af mineralblanding, når der skal fodres næste gang. Det er naturligvis udmærket, hvis hoppen reelt er underforsynet, og det med samtlige af de vitaminer og mineraler, der er i den blanding man bruger. Sandsynligheden for det er ikke ret stor. Hvis det f.eks. er zink hoppen mangler, kan det være man skal skifte til en anden mineralblanding. Eller man skal måske købe et produkt, der kun indeholder mineralet zink og så supplere med det. Find lommeregneren frem Begynd med at regne igennem, hvad hoppen tildeles og træf så efterfølgende en beslutning om, hvad der skal gøres. Man kan komme langt med et stykke papir en lommeregner og en blyant, men ellers er der hjælp at hente. Hos hestekonsulenter, der dels er lokalt placeret eller hos Landskontoret for Heste. Flere landbrugsskoler har hestelinje og lærere, der underviser i hestens fodring. De vil helt sikkert, gerne tage i mod en opgave, og sammen med eleverne prøve at beregne, hvorvidt der er overensstemmelse med hoppens foderplan og den anbefalede norm. Hvad er der i vejen med at helgardere Når vi tildeler mineraler er det ikke sådan, at når noget er godt, er mere dobbelt så godt. For at opnå den bedste udnyttelse af mineraler, skal der oftest være et bestemt forhold mellem dem. Mineraler og vitaminer er indbyrdes afhængige. Hvis man fordobler tildelingen af et mineral, kan man nemt risikere at optagelsen af et andet mineral hæmmes. Hesten skal udskille de mineralstoffer den ikke kan udnytte. Det er et andet aspekt, de Stort udvalg i kvalitetsseler foder- og mineralblandinger vi køber, koster penge. At det er til heste bliver de normalt ikke billigere af. Derfor er der flere grunde til, at det godt kan betale sig, at regne lidt på, hvad hesten egentlig har brug for. Fra unghest til ridehest – hvordan gør vi det bedst Det var Eva Søndergaard, DJF, der rundede temadagen af. Eva er en af de få danske hesteforskere vi har. Ikke fordi interessen for at forske ikke er der, men fordi der kun bevilliges meget få midler til forskning i heste. Heste bør opholde sig i grupper med andre heste, så meget som muligt Vi ønsker naturligvis alle, at vore føl udvikler sig som de skal både fysisk og psykisk. Forskningen i heste kan på nogle områder bekræfte os i at det vi gør, og måske altid har gjort, er det rigtige. I andre sammenhænge kan forskningsresultaterne lære os nye og mere hensigtsmæssige måder at opdrætte heste på. Mødet på Foulum understregede vigtigheden af, at føl, plage og heste har adgang til motion ude sammen med andre heste og i så mange timer som muligt. Føl og plage skal helst ikke kun gå sammen med voksne heste, da de ikke er specielt interesserede i at lege. Unge heste lærer mange ting via legen med jævnaldrende. Heste, der går i grupper-både inde og ude- er nemmere at træne. De er mindre aggressive og de lærer hurtigere, sandsynligvis fordi de ikke har behov for at ”lege” med træneren. Heste, der er vant til at gå i flok er nemmere at tilride og udviser sjældnere unormal adfærd. F.eks. kraftig sele, tospand med skagler, liner, læderkobler, hovedtøj, rustfri stålspænder - komplet til to heste........................................... kr. 7.200,- Kumteseler, komplet tospand .......................................................................... kr. 7.500,- Gypsyseler, komplet tospand, messingsløjfer.................................................... kr. 7.200,- Princesseler, komplet tospand .......................................................................... kr. 5.600,- Økoseler, komplet tospand .............................................................................. kr. 4.400,- Ponyseler, komplet tospand ............................................................................. kr. 2.800,- Ponysele, enspænder, justerbar ........................................................................ kr. 850,- Saletseler, komplet med messingspænder og -sløjfer ........................................ kr. 4.060,- Omgangstøj .................................................................................................... kr. 350,- Kørehovedtøj ................................................................................................... kr. 550,- Tlf. 8653 1011 Gl. Horsensvej 337 � Gjesing � DK-8660 Skanderborg 1
Et føl kan også trænes Når heste det meste af tiden er sammen i en gruppe, betyder det naturligvis, at de skal lære ind i mellem at være alene. Det bør inddrages i træningen under opvæksten, såvel som det at kunne stå bundet (det skal alle heste kunne), få løftet ben, kunne røres alle steder på kroppen o.s.v. Og husk det er meget nemmere og sikrere at håndtere et føl under indlæring af elementære færdigheder end en 3-års hest. Hvis den unge hest tilrides/tilkøres et andet sted Ja, så opnår man langt det bedste resultat, hvis man har gjort et godt forarbejde inden hesten sendes hjemmefra. Den bør kunne være alene, være vant til at blive transporteret, have prøvet longe, hovedtøj, sadel evt. seletøj. Stress medfører nedsat immunforsvar. Hesten bliver mindst stresset, når den er vant til lidt af hvert der hvor den kommer fra. Pluk fra temadagen på Foulum Stigende hjerterate hos en rytter kan give stigende hjerterate hos hesten viser et svensk forsøg. Vi kan med andre ord overføre vores egen usikkerhed til hesten. En pilotundersøgelse viste at nogle heste var tilfredse med synskontakt til en makker. (De havde mulighed for at få adgang til makkerens boks, hvis de trykkede på en pal et bestemt antal gange). Har hestene lært at nøjes med denne form for kontakt? Eller er det enkeltboksopstaldningen, der påvirker hesten til en vis grad af apati? De første 3 uger af føllets levetid, er der ikke meget kontakt føl i mellem. Derefter er der brug for en eller flere legekammerater. Jo flere stimuli føllet og plagen udsættes for, des bedre bliver det til at klare stresssituationer senere. Er folden lille vil der være mere aggressiv adfærd hestene i mellem. Foldens størrelse har også betydning for hestens galop. Heste bevæger sig mest jævnt i en kvadratisk fold. Heste, der er vant til at gå i flok, har meget mindre kampleg, når de kommer sammen med andre heste. 1 Vælg træningssteder, hvor hesten kommer på fold hver dag. En amerikansk undersøgelse har vist, at når hestene ikke kommer på fold sænkes aktiviteten i knoglerne og risikoen for skader øges. Almindelig fysisk træning kunne ikke erstatte foldopholdet. Det er meget vigtigt, at unghesten har gode oplevelser i forbindelse med træningen. Det vi skal sikre er at have en glad hest, der gerne vil arbejde sammen med os og i så mange år som muligt. Når heste går meget i flok og har muligheder for rigelige mængder af godt grovfoder, udvikler de ikke stereotypier, som f.eks. krybbebidning og vævning. Om temperament, sagde Erich Bruns, husdyrgenetiker fra Georg-August universitetet i Gøttingen, at der i avlen er taget for lidt hensyn til, at størstedelen af hestene ikke skal bruges på konkurrenceplan. Det er inden for de første 3-4 mdr. af drægtigheden, at stofskifteprocesserne udvikles og dermed føllets evne til at omsætte og udnytte næringsstoffer senere i livet. Har du drægtige hopper, så gem det bedste hø/ensilage (wrap) til sidst på vinteren, så hoppen får det bedste foder i slutningen af drægtigheden og i begyndelsen af den periode, hvor hun skal give mælk. Næringsindholdet i frisk græs er højest i forårsmånederne. For at sikre et sundt føl og på sigt en sund hest bør der sættes fokus på hoppens ernæring i drægtigheden. Føl bør først fødes efter 1. april, så de kan sikres motion på fold lige fra begyndelsen. Dette er meget vigtigt bl.a. i forhold til risikoen for at udvikle osteochondrose og andre sygdomme i bevægeapparatet.
Page 3 and 4: Sats og tryk: Indhold Leder .......
Page 5 and 6: Kære hopper og vallakker Af Jes Bo
Page 7 and 8: Kilde: Landscentret-Heste Hingst Be
Page 9 and 10: Vi fik nyt navn, vi fik en sportsst
Page 11 and 12: til deltagelse i medaljekåringen,
Page 13: Opdræt af heste - godt management
Page 17 and 18: Nyt dansk blod til Canada For præc
Page 19 and 20: 50 års jubilæum i Holland Af Birg
Page 21 and 22: Halsnæs og Mosegårdens Splint. De
Page 23 and 24: Terrænprøve på Sjælland den 26.

nr. 177 - Fjordhesten Danmark

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?