nr. 177 - Fjordhesten Danmark

Hvad indeholder foderet
Foderstoffirmaerne skal oplyse, hvad det foder
man køber indeholder af næringsstoffer.
Anvender man en del grovfoder til hestene,
er det nødvendigt at få foderet analyseret
for at kende det nøjagtige indhold af næringsstoffer.
Især mineralindholdet i foderet
kan variere meget, afhængig af hvor man
bor i landet. De naturligt forekommende
næringsstoffer vil være at foretrække. Det er
muligt via sammensætningen af f.eks. den
græsblanding, der anvendes på hestenes
marker at påvirke indholdet af næringsstoffer.
Kløver har f.eks. et højt indhold af protein
og calcium. Lucerne har et højt indhold
af flere forskellige mineraler. Lucerne egner
sig bedst til marker, hvor der skal tages slæt
(hø/ensilage), lucernen klarer sig knap så
godt, hvis den bliver ”trådt på”.
D-vitamin er vigtigt for optagelsen af calcium
fra tarmen og har betydning for mineraliseringen
af knoglerne. Forstadier til D-vitamin
dannes i huden via sollyset. Er hestene meget
ude, behøver de ikke at blive suppleret
med D-vitamin fra april til september, men
resten af året bør der gives D-vitamin tilskud.
Ikke meget foder indeholder naturligt Dvitamin.
Hø er en god vitaminkilde. Man
regner med, at det grovfodermiddel, der
går under navnet wrap-hø indeholder ca.
halvt så meget D-vitamin som hø.
Vi helgarderer
Når man læser at rigtig mange drægtige hopper
underforsynes med mineraler, hvad er så
mere nærliggende end at øge mængden af
mineralblanding, når der skal fodres næste
gang. Det er naturligvis udmærket, hvis
hoppen reelt er underforsynet, og det med
samtlige af de vitaminer og mineraler, der er
i den blanding man bruger. Sandsynligheden
for det er ikke ret stor. Hvis det f.eks. er zink
hoppen mangler, kan det være man skal
skifte til en anden mineralblanding. Eller
man skal måske købe et produkt, der kun
indeholder mineralet zink og så supplere
med det.
Find lommeregneren frem
Begynd med at regne igennem, hvad hoppen
tildeles og træf så efterfølgende en
beslutning om, hvad der skal gøres. Man
kan komme langt med et stykke papir en
lommeregner og en blyant, men ellers er
der hjælp at hente. Hos hestekonsulenter,
der dels er lokalt placeret eller hos Landskontoret
for Heste. Flere landbrugsskoler
har hestelinje og lærere, der underviser i
hestens fodring. De vil helt sikkert, gerne
tage i mod en opgave, og sammen med
eleverne prøve at beregne, hvorvidt der er
overensstemmelse med hoppens foderplan
og den anbefalede norm.
Hvad er der i vejen med at helgardere
Når vi tildeler mineraler er det ikke sådan, at
når noget er godt, er mere dobbelt så godt.
For at opnå den bedste udnyttelse af mineraler,
skal der oftest være et bestemt forhold
mellem dem. Mineraler og vitaminer er indbyrdes
afhængige. Hvis man fordobler tildelingen
af et mineral, kan man nemt risikere
at optagelsen af et andet mineral hæmmes.
Hesten skal udskille de mineralstoffer den
ikke kan udnytte. Det er et andet aspekt, de
Stort udvalg i kvalitetsseler
foder- og mineralblandinger vi køber, koster
penge. At det er til heste bliver de normalt
ikke billigere af. Derfor er der flere grunde
til, at det godt kan betale sig, at regne lidt
på, hvad hesten egentlig har brug for.
Fra unghest til ridehest
– hvordan gør vi det bedst
Det var Eva Søndergaard, DJF, der rundede
temadagen af. Eva er en af de få danske
hesteforskere vi har. Ikke fordi interessen for
at forske ikke er der, men fordi der kun bevilliges
meget få midler til forskning i heste.
Heste bør opholde sig i grupper med
andre heste, så meget som muligt
Vi ønsker naturligvis alle, at vore føl udvikler
sig som de skal både fysisk og psykisk.
Forskningen i heste kan på nogle områder
bekræfte os i at det vi gør, og måske altid har
gjort, er det rigtige. I andre sammenhænge
kan forskningsresultaterne lære os nye og
mere hensigtsmæssige måder at opdrætte
heste på. Mødet på Foulum understregede
vigtigheden af, at føl, plage og heste har
adgang til motion ude sammen med andre
heste og i så mange timer som muligt. Føl
og plage skal helst ikke kun gå sammen med
voksne heste, da de ikke er specielt interesserede
i at lege. Unge heste lærer mange ting
via legen med jævnaldrende.
Heste, der går i grupper-både inde og ude-
er nemmere at træne. De er mindre aggressive
og de lærer hurtigere, sandsynligvis
fordi de ikke har behov for at ”lege” med
træneren. Heste, der er vant til at gå i flok
er nemmere at tilride og udviser sjældnere
unormal adfærd.
F.eks. kraftig sele, tospand med skagler, liner, læderkobler,
hovedtøj, rustfri stålspænder - komplet til to heste........................................... kr. 7.200,-
Kumteseler, komplet tospand .......................................................................... kr. 7.500,-
Gypsyseler, komplet tospand, messingsløjfer.................................................... kr. 7.200,-
Princesseler, komplet tospand .......................................................................... kr. 5.600,-
Økoseler, komplet tospand .............................................................................. kr. 4.400,-
Ponyseler, komplet tospand ............................................................................. kr. 2.800,-
Ponysele, enspænder, justerbar ........................................................................ kr. 850,-
Saletseler, komplet med messingspænder og -sløjfer ........................................ kr. 4.060,-
Omgangstøj .................................................................................................... kr. 350,-
Kørehovedtøj ................................................................................................... kr. 550,-
Tlf. 8653 1011
Gl. Horsensvej 337 � Gjesing � DK-8660 Skanderborg
1