L08Dda (Danish News) - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

JESU KRISTI KIRKE AF SIDSTE DAGES HELLIGE • DECEMBER 2008 

Kirkenyt 

FamilySearch Indexing: Enhver kan hjælpe med slægtsforskning, 

når som helst og hvor som helst 

Eric Eames, Kirkens Tidsskrifter 

Når de fordyber sig i digitaliserede 

folketællinger og kirkebøger, 

bliver kirkemedlemmer, 

som deltager i indekseringen 

af FamilySearch, mindet om, at ved 

hvert klik med musen kommer en 

person tættere på at blive fundet og 

tættere på at modtage tempelordinancerne. 

Henry Burkhardt, som indekserer 

Brandenburgs kirkebøger fra statsarkivet 

i Potsdam i Tyskland, har oplevet 

denne følelse, ligesom mange 

andre har. 

Billedet af FamilySearchs frivillige, 

der indekserer projekter, spredes 

verden over fra Latinamerika 

til Asien og fra gamle til unge. 

Medlemmer med internetadgang 

drager fordel af FamilySearchs brugervenlige 

hjemmeside og bruger 

tid på at indeksere mellem klassetimer, 

under pauser på arbejdet eller 

i stedet for at se fjernsyn. 

For nogle mennesker som 

Austin Corry, universitetsstuderende 

og medlem af Logan Universitys 

15. Menighed, Logan Universitys 

5. Stav i Utah, er indeksering 

blevet til en sjov og afslappende 

oplevelse. 

»Jeg fandt tid til at indeksere 15 

minutter her og en time der,« sagde 

bror Corry, som har indekseret flere 

end 17.000 navne i sin fritid. »Det er 

virkelig ikke en ulejlighed, men en 

kæmpe mulighed for at bringe 

Ånden ind i din hverdag.« 

Global indeksering passer ind i en 

travl tilværelse 

En af grundene til at medlemmer 

over hele verden elsker FamilySearchs 

indekseringsprogram er, at programmet 

er designet til at passe ind i en 

travl hverdag. Tidligere kendt som 

uddragning var indeksering engang 

en tidskrævende og monoton proces 

med at rode i papirer - det tog uger at 

uddrage et enkelt bundt. 

Ved hjælp af digitalisering og internettets 

funktioner tager hvert bundt 

af navne nu omkring 30 minutter at 

udføre. Frivillige får en uge til at udføre 

et bundt navne, og de kan når som 

helst gemme deres arbejde og senere 

begynde hvorfra de slap. 

»Det, som jeg godt kan lide ved 

indeksering, er, at du kan gøre det, 

når du kan, et bundt ad gangen,« 

sagde Patricia Mollemans fra Tyskland. 

»Det er ikke overvældende. Det kan 

gøres på omkring en halv time. Jeg 

udfører et bundt, jeg uploader det, 

og det er gjort. Jeg synes, det er 

godt for mange mennesker, som 

ikke havde tid til den gamle uddragningsmodel.« 

Indeksering opretter datafiler fra 

digitaliserede optegnelser, hvilket 

Nu kan alle med en computer og 

internetadgang hjælpe i 

slægtsforskning. 

gør det muligt at søge efter informationen 

gennem en gratis database på 

FamilySearch.org. Der er ikke nogen 

begrænsning på, hvor mange navne 

en person kan lave. Hvert eneste 

indekseret navn udgør en forskel og 

hjælper mennesker med at finde 

deres forfædre. 

FamilySearch har adskillige indekseringsprojekter 

tilgængelige på 

fransk, engelsk, hollandsk, italiensk, 

spansk og tysk. Indekseringsprojekter 

på tjekkisk og russisk er på vej. 

FamilySearchs områdeledere hjælper 

med at rekruttere index-frivillige i 

mange lande til at blive en del af den 

globale indsats. 

FOTO: WELDEN C. ANDERSEN 

KIRKENYT DECEMBER 2008 

K1

FOTO: WELDEN C. ANDERSEN 

Medlemmer rundt om i verden tilbringer lidt tid hver uge med at bidrage til at 

skabe indeks. 

»Nu, hvor optegnelser for flere 

lande er tilgængelige, er flere medlemmer 

begejstrede for at deltage,« 

sagde Francisco Javier Gómez, 

FamilySearchs supportleder i 

Sydamerikas nordlige område. »De 

føler, at det er endnu et bevis på, 

at Kirken virkelig er engageret i at 

hjælpe hele verden med at kende 

deres forfædre.« 

Mander, FamilySearch repræsentant 

i West Midlands i England, sagde, at 

indeksering har bragt hende tættere 

på himlen mere end nogen anden 

form for tjeneste. 

Den indsats, der blev ydet i 

Logan Stav, har forenet menigheder. 

Personligt har de studerende vendt 

deres øjne mod templet, fået større 

påskønnelse for dets betydning ved 

at forpligte sig til at holde deres pagter 

og efterleve templets standarder. 

»Ånden er til stede,« sagde Kay 

Baker, stavens højrådsmedlem med 

ansvar for indekseringsarbejdet. »Når 

unge sætter sig ved computeren og 

begynder at indføre navne og udføre 

slægtshistorisk arbejde, opdager de 

at det er sjovt og spændende.« 

Aktiviteten er også blevet større 

blandt mindre aktive, idet biskopper 

har givet dem opgaver om at 

indeksere. 

»Gennem indeksering kan de tjene 

og føle, at de bidrager med noget, og 

det har hjulpet nogle af dem med at 

blive aktive igen og rette det, som 

var forkert i deres tilværelse,« sagde 

Bruce M. Cook, der for nylig blev 

afløst som stavspræsident. 

Studerende dementerer stereotyper 

Selvom slægtshistorie generelt 

betragtes som ældre medlemmers 

domæne, dementerer de studerende 

Indeksering styrker vidnesbyrd 

og forener 

I 2007 imødekom studerende 

fra Logan Universitys 5. Stav i Utah, 

ikke blot deres mål om at indeksere 

100.000 navne, men overgik det med 

3.000. De overgik det antal efter de 

første to måneder i 2008, hvor de var 

på vej til at forvandle deres nye mål 

på 200.000 navne. 

Men resultater kan ikke altid måles. 

Velsignelser kan komme gennem en 

stigning i tilstedeværelsen ved nadvermødet 

og stærkere vidnesbyrd. Elaine 

Ny teknologi skaber interesse hos unge for slægtsforskning 

FamilySearchs informationschef 

Paul Nauta sagde, at den kirkeejede 

slægtshistoriske service er 

begejstret over at se det stigende 

antal unge og universitetsstuderende, 

som er motiveret til at 

udføre indekseringsarbejde eller 

søge efter deres egne forfædre. 

Han håber også, at den fortsatte 

udbygning af FamilySearchs hjemmeside 

vil tiltrække flere teknologi-interesserede 

unge. 

»Når mulighederne vokser 

for at udføre slægtsforskning 

eller melde sig som frivillig 

online, synes de unge naturligt 

at blive engageret,« sagde bror 

Nauta. 

Alle interesserede i slægtsforskning 

kan indeksere ved at gå 

til hjemmesiden FamilySearch 

Indexing.org, klikke på linket 

»Volunteer« og følge downloadinstruktionerne 

trin for trin. ■ 

K2

den stereotype. Nogle menighedssammenkomster 

og familieaftener i 

staven har udviklet sig til rene indekserings-»fester«. 

Mellem fuldførelse 

af indeksbundter nyder de studerende 

forfriskninger, hygger sig eller 

spiller volleyball. Nogle af disse sociale 

sammenkomster har varet til 

langt ud på natten, hvor de studerende 

har meldt sig til at komme 

på forskellige tidspunkter i løbet af 

natten. En menighed begyndte en 

indekseringsmaraton kl. 18.00 og 

sluttede kl. 8.00 den næste morgen. 

»Det var sjovt at se medlemmerne 

i biskoprådet og højrådet være oppe 

hele natten sammen med de studerende 

for at hjælpe os med at nå 

vores mål,« sagde Belinda Olsen, 

et medlem af staven. 

Indekseringen har motiveret 

nogle medlemmer til at begynde at 

arbejde med deres egne rødder og 

gøre tempeltjeneste. I 2007 fandt 

og klargjorde de studerende i staven 

omkring 2.500 familienavne til 

tempelordinancer. 

»Jeg tror, at det er vigtigt for alle 

medlemmer at blive engageret i 

indeksering og slægtsforskning,« 

sagde søster Olsen. »Hvis vi altid 

lader andre om ansvaret, vil det 

aldrig blive gjort.« ■ 

Vandprojekt giver mere end blot vand 

Eric Eames, Kirkens Tidsskrifter 

Langt inde i den afrikanske vildmark 

borede man efter vand, 

mens nogle få landsbyboere fra 

Makueni-regionen i Kenya ventede 

spændt i nærheden. Ligesom mange 

andre håbede Alice Musili, at det livsnødvendige 

vand ville springe op af 

hullet. Og hvis det gjorde, ville hun 

ikke længere skulle gå 30 km for at 

hente vand eller være tvunget til at 

drikke fra de forurenede flodlejer. 

Da boringen stoppede, blev et rør 

sænket med i det 75 m dybe hul. 

Luft blev pumpet ind for at fjerne 

løst jord, og vand boblede ud af hullet 

som et springvand. Nogle landsbyboere 

råbte af glæde. Nogle dansede. 

Nogle blev overvældet og græd. 

»De var så begejstrede og taknemlige,« 

sagde ældste Tom Pocock, humanitærmissionær 

fra Virginia i USA, der 

tjener i Kenya sammen med sin hustru 

Ellie. »Vand betyder alt for dem.« 

Kirkens initiativ for rent vand gør 

det muligt for fjerne lokalsamfund 

Folk fra Makueni-regionen fejrer, at vandet sprøjter op fra et nyt borehul. 

som Makueni med brønde med 

håndpumper at begrænse vandbårne 

sygdomme. Foruden at landsbyboerne 

tilbringer mindre tid med at 

hente vand, giver brøndene også 

familier mulighed for at tilbringe 

mere tid sammen, og børn får mulighed 

for at komme oftere i skole. 

I juli 2008 i nabodistriktet Mwingi 

byggede Kirken med hjælp fra de 

lokale landsbyboere 30 brønde, 

som betjener 56.000 mennesker. På 

samme tid blev 20 brønde i Masinga 

i Kenya også færdige og betjener 

32.000 mennesker. Syv andre projekter 

i landet er i gang. 

Tag ansvar 

Som andre store humanitære initiativer 

omfatter rent vand-projekter 

FOTO: MATTHEW HEAPS 


K3

principper for selvhjulpenhed og 

mulighed for at opretholde livet. 

Matthew Heaps, leder for Kirkens 

initiativ for rent vand, sagde, at 

fordi lokalsamfundene er engageret 

i ethvert aspekt af projektet, får 

menneskene en følelse af, at det 

er deres brønd. 

»Vores mål er, at få vandsystemet 

til at virke længe efter, vi er væk,« 

sagde bror Heaps. »Så vi gør det 

klart for dem, at det er deres, og at 

det bliver deres ansvar at vedligeholde 

det. Måneder med forberedende 

arbejde udført af missionærer og 

samarbejdende organisationer bliver 

brugt på at sikre, at der er en lokal 

infrastruktur, før vi afleverer dem.« 

I de første etaper fastslår en lokal 

ekspert, hvor det er bedst at bore en 

brønd. Når stedet er fundet, bliver 

personen, som ejer det stykke jord, 

bedt om at donere det. På grund af 

grundejernes gavmildhed og deres 

engagement for at hjælpe deres samfund 

har Kirken ikke en eneste gang 

betalt for jorden. 

Herfra hjælper Kirkens humanitærmissionærer 

og samarbejdende organisationer 

lokalsamfundet med at 

danne en vandkomité. Denne komité 

er ansvarlig for en række gøremål. 

De fastsætter fx et vedligeholdelsesplan 

og beslutter, hvordan man skal 

opkræve folk for det vand, som de 

bruger, og hvordan man skal indsamle 

penge til at vedligeholde systemet. 

»Hvis det er lokalsamfundets medlemmer, 

som træffer beslutningerne, 

vil brønden holde,« sagde Patrick 

Reese, leder af humanitærtjenestens 

planlægning 

og administration. 

»Hvis det er en eller 

anden ingeniør, som 

træffer beslutningerne på vegne af 

lokalsamfundet, vil det ikke gå godt.« 

Kirken forsyner også vandkomiteen 

med de nødvendige redskaber til 

at reparere og vedligeholde brønden 

og oplærer lokalsamfundet i hygiejne, 

så de trygt kan bruge vandet. 

Samarbejde 

Efterhånden som disse detaljer 

falder på plads, begynder boringen. 

Mens lokale entreprenører varetager 

de store projekter, såsom boringen 

forventes medlemmerne af lokalsamfundet 

at bruge deres redskaber til 

bl.a. at grave grøfter, flytte rør og 

blande cement. 

I Den Demokratiske Republik 

Congo graver flere end 400 mennesker 

en 30 km lang grøft og lægger 

rør for at skabe et system, hvor vandpresset 

bliver skabt af tyngdekraften. 

Dette fireårige projekt vil gavne 

omkring 160.000 mennesker, hvilket 

gør det til det største rent vand-projekt, 

som Kirken har finansieret. 

På en nylig tur til Kenya sagde 

bror Heaps, at han konstant så frivillige, 

som med deres skovle og hakker 

gravede gennem hård jord eller 

blandede cement og sten, som lokalsamfundet 

ydede som et bevis på 

deres engagement for projektet. 

»Folk her har et stort ønske om at 

det går godt,« sagde søster Marilyn 

Børn fra Congo hjælper med at bringe 

rør til dem, som arbejde på et rent 

vand-projekt i Luputa i Den 

Demokratiske Republik Congo. 

Barlow, en humanitærmissionær i 

Den Demokratiske Republik Congo, 

»og med de rigtige oplysninger og 

redskaber, vil det lykkes.« 

Hvad får vi ud af det 

Med så få medlemmer af Kirken på 

kontinentet bliver rent vand-projekterne 

den første præsentation af Kirken 

for mange afrikanske lokalsamfund og 

ældste Farrell Barlow, en humanitærmissionær, 

sagde, at projekterne gør 

et gunstigt indtryk på folket. 

»Nogle gange bliver vi spurgt om, 

hvad vi får ud af det,« sagde ældste 

Barlow. »Selvom vi ikke forkynder, 

fortæller vi dem, at vi tror, at vi alle 

er vor himmelske Faders sønner og 

døtre, og at vi skal tjene og hjælpe 

hinanden.« 

Med omkring 23 projekter i gang 

i 2008 fortsætter rent vand-initiativet 

med at berøre tusindvis af liv. Siden 

2002 har projekterne givet flere end 

fire millioner mennesker i 50 lande 

adgang til rent vand. 

»At se glæden i folks ansigter, når 

vandet strømmer fra brønden, er 

den største oplevelse,« sagde ældste 

Barlow. ■ 

© 2008 INTELLECTUAL RESERVE, INC.; ALLE RETTIGHEDER FORBEHOLDES 

K4

Medlemmer stoler på bøn under dødbringende tornado 

Nye rapporter fra 25. maj 

2008 forudså, at den halvanden 

km brede tornado, som 

havde tilintetgjort halvdelen 

af Parkersburg i Iowa i USA 

ville tage nordpå. Men da Wes 

Godfrey optog tornadoen på 

video fra sit hjem østpå i New 

Hartford i Iowa, begyndte den 

roterende tragt langsomt at 

fylde hans kameraskærm. 

Bror Godfrey fik i en fart sin 8 

måneder gravide hustru Erin og 

deres to børn ind i deres tornadorum, 

og familien trykkede sig tæt 

sammen i bøn. Da bror Godfrey bad 

vor himmelske Fader om at redde 

deres og naboernes liv, rørte Ånden 

hans hjerte, og han vidste med det 

samme to ting: (1) de ville være OK 

og (2) de ville blive ramt. 

Efter bønnen var der pludselig 

en uhyggelig stilhed. Et øjeblik 

senere eksploderede regn og vind 

mod beskyttelsesrummets ståldør. 

Tumulten varede kun et par sekunder, 

før stilheden vendte tilbage. 

Efterspil 

Da familien besluttede, at det 

var sikkert at komme ud, var deres 

hjem væk. 

»Jeg var knust,« sagde søster 

Godfrey. »Jeg troede, at vores hus stadig 

ville være der, men på samme tid 

var jeg glad for, at vi stadig var i live. 

Jeg indså, hvor skrøbelig livet er.« 

FOTO: WES GODFREY 

Wes og Erin Godfrey boede i dette hus, 

før det blev destrueret. 

Familien Godfrey overlevede 

tornadoen, der destruerede deres hjem. 

Tornadoens vinde, målt i den 

lave ende af EF-5-skalaen 1 , kulminerede 

med 330 km/t, ødelagde over 

240 huse og forretninger fuldstændigt 

samt dræbte seks personer i 

Parkersburg. I New Hartford ødelagde 

tornadoen yderlige 30 huse og 

dræbte to personer meget tæt på 

Godfreys hus. 

Efter at have beroliget sin familie, 

brugte bror Godfrey sin hustrus 

FOTO: WES GODFREY 

mobiltelefon til at ringe til deres hjemmelærer, 

Jason Meyers, der boede 30 

minutter derfra i Cedar Falls. Uden 

tøven sagde bror Meyers, at han og to 

andre medlemmer var på vej. Da de 

ankom, hoppede bror Meyers ud af 

bilen for at give bror Godfrey og hans 

familie en omfavnelse. 

»Det var godt, for vi havde ingen 

familie herude. Men vores menighedsfamilie 

var der for os,« sagde 

bror Godfrey, mens han forsøgte at 

tilbageholde tårerne. 

De fik familien Godfrey ud 

af katastrofeområdet for at bo 

hos hjælpeforeningspræsidenten, 

hvor medlemmer kom 

med mad og tøj. 

Lektier at lære 

Den næste morgen ønskede 

familien Godfrey at gøre et forsøg 

på at finde nogle af deres 

ting, selv om stykker af deres hjem lå 

spredt over 5 km eller mere og billeder 

af børnene blev senere fundet 

160 km derfra. Før de begyndte at 

søge, bad bror Godfrey en bøn om, 

at de ville være i stand til at finde 

nogle specifikke ting, navnlig deres 

vielsesringe, deres punge, skrifter, 

en dagbog og et blodsukkerapparat 

til sukkersyge. 

Efter en halv times eftersøgning 

fandt en rådgiver i stavspræsidentskabet 

Godfreys ringe under noget 

isolation. Femten minutter senere 


K5

dukkede deres punge op, helt intakt 

med kørekort og indhold. Så blev 

blodsukkerapparatet, dagbogen og 

skrifterne fundet. 

»Alt dette kan erstattes, men jeg 

tror at grunden til, at vi fandt det, 

var for at opbygge vores vidnesbyrd 

om bøn,« sagde bror Godfrey. 

Hjælper til 

Efter tornadoen hjalp medlemmer 

fra Cedar Falls Menighed i 

Cedar Rapids Iowa Stav med at 

rydde op. De hjalp med at omdanne 

en folkeskole i Aplington til 

Parkersburgs distributionscenter. 

På centret kunne ofre for tornadoen 

afhente doneret tøj, madvarer, 

toiletartikler, rengøringsmidler og 

adskillige andre artikler, deriblandt 

mikroovne og andre apparater. 

Kirkemedlemmer arbejdede som 

frivillige på centret tre aftener om 

ugen i hele august måned. 

»Der blev sørget godt for os der,« 

sagde søster Godfrey. »Vor himmelske 

Fader tog sig af os dengang, og 

han gør det stadig, og det er dét, 

som er så forbløffende.» ■ 

NOTE 

1. Fujita-skalaen eller EF-skalaen er en 

opdateret version af Fujita eller F-skalaen, 

der bruges til at måle tornadoers styrke i 

USA ved den skade, som de forårsager. 

Den beregner stadig vindhastigheder på 

samme måde som den oprindelige F-skala 

og har stadig 6 kategorier, fra 0 til 5, men 

den er mere detaljeret og specifik. Den 

har været i brug siden februar 2007. 

© 2008 INTELLECTUAL RESERVE, INC.; ALLE RETTIGHEDER FORBEHOLDES 

Templet i Panama blev indviet 

Efter et åbenthus og en kulturel fejring 

blev templet i Panama City 

indviet af præsident Thomas S. 

Monson. 

Luis Farias, en af de flere end 32.000 

mennesker, som var til åbenthus, 

sagde, at denne oplevelse har givet 

ham mulighed for »at forny håbet.« 

»Jeg ser, at verden mister sine 

TEMPELNYT 

værdier,« sagde han, »og efter at 

træde ind i templet, blev mit håb 

større ved, at alt ikke er tabt.« 

Panamas førstedame, Vivian 

Fernández de Torrijos, deltog også 

i åbenthus sammen med adskillige 

embedsmænd. Hun fortalte sin vært, 

at hun var imponeret over templets 

skønhed og ærbødighed. 

Panamas førstedame, Vivian Fernández de Torrijos, besøgte det nye tempel i 

Panama City sammen med ældste Don R. Clarke, områdepræsident for Det 

Centralamerikanske Område, og hans hustru, Mary Anne Clarke. 

Der er 140 templer enten i 

brug eller under opførelse over 

alt i verden. ■ 

Templet i Mexico 

City genåbner efter 

renovering 

Efter et åbenthus fra den 20. oktober 

til den 8. november 2008 var 

templet i Mexico City rede til at blive 

genindviet den 16. november 2008. 

Det 25 år gamle tempel blev lukket 

for renovering den 31. marts 2007. 

Der er flere end en million sidste 

dages hellige i Mexico. For en fjerdedel 

af dem er templet i Mexico City 

det nærmeste tempel. 

I forbindelse med templets genindvielse 

blev der planlagt en kulturel 

højtideligholdelse med musik 

og dans den 15. november 2008 i 

Mexico City. Templet i Mexico City, 

der oprindeligt blev indviet den 2. 

december 1983, var det første af 12 

templer opført i Mexico. ■ 

K6

Kirken sender hjælp til Filippinerne 

Som reaktion på lokale behov 

foretog kirkeledere i Filippinerne 

store indkøb af de vigtigste fødevarer 

og vand på flasker efter en tyfon 

forårsagede mudderskred og oversvømmelser. 

KATASTROFERAPPORT 

Tyfonen Fengshen fejede igennem 

landet den 21. og 22. juni og destruerede 

huse og dræbte flere end 1.000 

mennesker. Kirkemedlemmer og missionærer 

er rapporteret i god behold. 

Kirkens velfærdsteam i området 

sørgede for 20 sække ris og kasser 

med sardiner, sprængt oksekød, 

mælk og vand til medlemmerne på 

øen Panay, som blev mest beskadiget. 

De uddelte også over 160.000 flasker 

vand til guvernørens kontor. Stave 

og distrikter på Panay organiserede 

oprydning på lokale skoler. ■ 

Kirken reagerer efter at orkanen Dolly rammer USA 

Kirkens velfærdstjeneste leverede 

mere end 15.000 hygiejnesæt, 

8.000 rengøringssæt og 2.000 kasser 

med de vigtigste fødevarer til områder 

i USA, som var påvirket af orkanen 

Dolly. 

Stormen rev tage af huse og forårsagede 

oversvømmelser i byer langs 

grænsen mellem Texas og Mexico 

den 24. juli 2008. Dage senere sendte 

rester af stormen kraftigt regnvejr 

ned over New Mexico, hvilket forårsagede 

pludselige oversvømmelser 

og førte til evakuering af hundredvis 

af mennesker. 

Alle medlemmer og missionærer 

er rapporteret i god behold. Mindst 

tre kirkebygninger i Texas har fået 

mindre skader fra lyn og utætte 

tage. 

Kirken arbejdede tæt sammen 

med Texas Emergency Management 

og Frelsens Hær for at få forsyninger 

ud til de nødlidende. Lokale 

medlemmer arbejdede sammen 

med katastrofekorps for at tilbyde 

frivillig hjælp til oprydningen. ■ 

KORT NYT FRA HELE VERDEN 

Humanitærtjenesten modtager 

belønning fra Madagaskar 

Som anerkendelse for SDH 

Humanitærtjenestes velfærdsbidrag 

til Madagaskar modtog den belønningen 

Chevalier de L’Ordre 

Nationale Madagascar i juni 2008 

fra landets sundhedsministerium. 

I 2007 og 2008 gav Kirken udstyr 

til tandlæger, som behandler patienter 

i fjerntliggende områder, og til 

læger, så de kan operere for grå stær. 

Kirken donerede også 500 kørestole 

og udførte rent vand-projekter i 17 

lokalsamfund. 

Kenya anerkender Kirkens 

velfærdsindsats 

Kenyas regering accepterede 

Kirkens hjælp efter uroligheder efter 

landets præsidentvalg, hvor 1.500 

mennesker døde og 600.000 blev fordrevet 

fra deres hjem. Kirken sendte 

20 40-fods containere pakket med 

tæpper, hygiejne- og skoleforsyninger, 

tørmælk og nærende fødevarer 

så vel som udstyr til brug på 

børnehjem og til pleje af nyfødte. 

Forsyningerne blev omdelt af samarbejdspartnere 

i Afrika til familier, 

som søgte hjælp til at vende tilbage 

til deres hjem. 

Svensk tre-i-én 

Svensktalende medlemmer kan 

nu studere Mormons Bog, Lære og 

Pagter og Den Kostelige Perle ved 

udgivelsen af den nye tre-i-én på 

svensk. En bekendtgørelse fra Det 

Første Præsidentskab opfordrede 

medlemmer til at få deres eget 

eksemplar af den nye udgave af 

tre-i-én med Guide til skrifterne 

gennem lokale distributionscentre 

eller lokale ledere. En ny udgave 

af Mormons Bog er også tilgængelig 

på sproget. ■ 


K7

FÆLLESTID 

Yderligere forslag 

til fællestid i 

december 2008 

§Følgende er yderligere 

forslag, som lederne i 

Primary kan bruge sammen 

med Fællestid, der er trykt i 

Liahona, december 2008. Se »Læs en 

historie om Jesus« på side L4 og L5 

i denne udgave, hvor der er lektioner, 

instruktioner og aktiviteter, 

der passer til disse forslag. 

1. Anbring billeder fra Joseph 

Smiths liv på tavlen. (Fra Primary 5 

billedpakke, brug 5-1 [Joseph 

Smith], 5-3 [Joseph Smiths familie], 

5-4 [Joseph Smith læser Bibelen], 

5-5 [Den hellige lund], 5-6 [Det første 

syn] og 5-8 [Besøg af engelen 

Moroni]). Brug billederne til at fortælle 

beretningen om gengivelsen 

af evangeliet. (Til de ældre børn: 

Find vers i Joseph Smith–Historie, 

der relaterer til billederne. Bed 

adskillige børn eller klasser om at 

finde en henvisning og læs Joseph 

Smiths egne ord for at lære om 

evangeliets gengivelse). 

Bed to børn om at vise billederne 

fra Evangelisk Kunst 240 (Jesus 

Kristus) og 400 (Joseph Smith). 

Gentag det ugentlige evangeliske 

princip sammen: »Jesus Kristus 

gengav sit evangelium gennem 

profeten Joseph Smith.« Anbring 

de to billeder på tavlen. Læs 

3 Ne 27:13-16. Hjælp børnene 

med at forstå, at ordet evangelium 

betyder “gode nyheder” og de gode 

nyheder er Frelseren, Jesu Kristi 

fødsel, liv og mission. Skriv ordet 

evangelium på tavlen. 

Leg en musikalsk gætteleg for 

at finde seks af de mange velsignelser, 

som vi modtager på grund af 

Jesu Kristi evangelium (præstedømmet, 

skrifterne, dåb, Helligånden, 

profeter og templer). Vælg primarysange 

eller salmer, som børnene 

kender, og som beskriver disse 

velsignelser. Bed pianisten om 

at spille de første få noder af sangen. 

Lad børnene gætte sangen og 

tilføj flere noder om nødvendigt. 

Når børnene har gættet sangen 

og velsignelsen, syng så sangen 

sammen. 

Hvis der er tid til det, så giv børnene 

papir og blyanter eller farver, 

så de kan tegne en velsignelse, som 

de modtager på grund af Jesu Kristi 

evangelium. 

Afslut med at bære vidnesbyrd 

om profeten Joseph Smith og om 

Frelseren. 

2. Lav før fællestid forskellige 

problemanalyser for at hjælpe 

børnene med at træffe gode valg 

(se »indgående analyser af et bestemt 

emne,« Undervisning, den største 

kaldelse, 2000, s. 171-172). 

Begynd fællestid med at hjælpe 

børnene med at finde 3 Ne 27:21 

og læs det sammen. Fremhæv sætningen: 

»For det, som I har set mig 

gøre, det skal I også gøre« og drøft, 

hvorfor det er vigtigt at forsøge at 

være som Jesus. Syng »Jesu Kristi 

Kirke« (Børnenes sangbog, s. 48). 

Fortæl om adskillige børn, som forsøger 

at være som Jesus (se »Jeg 

prøver at blive som Jesus« artikler 

fra Lille Liahona, eller fortæl nogle 

eksempler på børn fra din Primary, 

som træffer gode valg). Syng sidste 

linje i »Jesu Kristi Kirke« mellem 

hvert eksempel. 

Anbring et billede af et barn og et 

billede af Frelseren på tavlen og gentag 

ugens evangeliske princip: »Fordi 

jeg ved, at jeg er Guds barn, og at 

Jesus Kristus er min Frelser, vil jeg 

…« Giv hver klasse en problemanalyse. 

Bed hver klasse om at læse problemanalysen 

og beslutte, hvordan 

de vil løse problemet ved at træffe 

gode valg. Giv hver klasse tid til at 

fortælle om deres problemanalyse 

og løsninger. 

Afslut med at synge »Jesu Kristi 

Kirke.« Bær vidnesbyrd om, hvordan 

det at vide, at du er Guds barn, og at 

Jesus Kristus er din Frelser, hjælper 

dig med at træffe gode valg hver 

eneste dag. ■ 

K8

LOKALNYT 

BUDSKAB FRA OMRÅDEPRÆSIDENTSKABET 

Den Sande Discipels Prøve 

Ældste Gérald Caussé 

Som halvvoksen havde jeg 

mulighed for at være hjemmelærer 

sammen med min far. 

Jeg husker en oplevelse, vi havde 

sammen, som er forblevet en lektie 

for mig om vores rolle som hjemmeog 

besøgslærere. 

En aften arbejdede jeg hårdt for 

at forberede mig på nogle vigtige 

eksaminer, da min far stak hovedet 

ind ad døren til mit værelse. Vi var 

ventet på hjemmelærerbesøg hos 

en ny familie, som vi var blevet tildelt. 

Da jeg var meget optaget af 

min repetition, indvilligede jeg i 

kun at følge ham med mine fødder, 

fordi jeg frygtede, at jeg ville miste 

en kostbar aften. Vi skulle besøge 

en søster, som var blevet døbt den 

foregående søndag. Ifølge den oplysning, 

som vi havde fået var hun gift, 

men hendes mand virkede ikke 

interesseret i Kirken. Da vi ankom, 

fik besøget en uventet drejning, 

som gjorde jeg blev i dårligt humør. 

Manden havde travlt med noget 

arbejde på huset og min far brugte 

hele besøget på at tale om gør-detselv 

med ham. Intet åndeligt budskab 

blev givet den aften. På vejen 

hjem var jeg fuldstændig sikker på, 

at jeg havde spildt min aften. 

Efter at have forladt mine forældres 

hus for at studere i en anden 

by, fortsatte min far med at tage sig 

af denne familie. Det var først adskillige 

år senere, at jeg forstod min 

mangel på klarsyn. Jeg var hjemme 

hos mine forældre på ferie, og jeg 

opdagede denne nye familie ved 

menighedens møder, faderen og 

moderen, begge døbt, var sammen 

med deres børn. Selv i dag, næsten 

tredive år senere, når jeg møder 

denne familie, husker jeg lektien, 

som jeg lærte som ung præst om 

klarsyn, som vi altid må have som 

hjemmeog besøgslærere. 

Præsident Benson erklærede: 

»Hjemmeundervisning er et inspireret 

program. Det er omsorgens og 

kærlighedens inderste væsen at 

række andre en hjælpende hånd – 

aktive såvel som mindre aktive. Det 

er præstedømmets barmhjertighedstjeneste. 

Det er på den måde, vi 

giver udtryk for vores tro gennem 

vore gerninger. Det er en af prøverne 

på, om vi er sande disciple.« 1 

Hvorfor er hjemmeundervisning 

en af prøverne på sande disciple 

En sand discipel bestræber sig på 

enhver måde at følge vor Frelsers, 

Jesu Kristi eksempel. 

Jesus viste kærlighedens eksempel 

uden personsanseelse. Som 

hjemmeog besøgslærere vælger vi 

ikke vores kammerat eller de familier, 

vi besøger. Familier bliver os tildelt 

ved inspiration og under biskoppens 

myndighed og ikke efter, hvem 

vi kan lide. Ikke desto mindre bliver 

de vore venner. Jeg havde mulighed 

for at besøge en familie syv år i træk. 

Ved slutningen af de år havde vi haft 

uforglemmelige åndelige oplevelser, 

vi havde grædt sammen med dem 

i deres prøvelser og glædet os sammen 

med dem, når det vrimlede 

med velsignelser. Besøg efter besøg 

blev de gradvist dyrebare venner, 

som vi nød at se på ferier og ved 

særlige lejligheder. 

Jesus viste os det største eksempel 

på ren og medfølende kærlighed. 

Vores rolle som hjemmeog besøgslærere 

går længere end den lette 

gerning, det er at besøge de tildelte 

mennesker en gang om måneden. Vi 

kigger efter meget mere end tilfredsstillelsen 

ved at føre besøgene ind i 

en rapport. Vi har en oprigtig og 

permanent omsorg for vore familiers 

velbefindende. Denne omsorg kan 

vi give udtryk for til enhver tid gennem 

vore bønner og tanker, i en lille 

gestus, som betød så meget, som at 

ønske nogen tillykke med fødselsdagen 

eller lykønske dem med en 

bestået eksamen eller deltage i velsignelser 

eller ordinancer. Jeg husker 

et telefonopkald, som jeg modtog 

hjemme midt om natten. Det var en 

bror, som jeg besøgte på det tidspunkt: 

»Jeg har brug for at tale med 

dig, fordi jeg er bange for, at noget 

alvorligt er ved at ske.« Vi brugte 

nogen tid i telefonen. År senere fortalte 

denne bror mig, at vores samtale 

den nat havde »reddet et liv«. 

Jesus viste os et storartet eksempel 

på en lærer, hvis ord gennemtrængte 

sjæl og hjerte på dem, som 

hørte ham. Vi kan også røre hjertet 


K9

FOTO: JULIE ANDERSEN 

hos dem, som vi besøger gennem 

vores undervisning og vidnesbyrd. 

Vores bedste allierede er Helligånden, 

som vil hjælpe os, hvis vi søger ham, 

med at finde det budskab og den 

undervisningsmetode, som passer 

bedst til den familie, som vi besøger. 

På den måde vil et besøg aldrig 

blive det samme som et andet. Som 

i min oplevelse sammen med min 

far kan en samtale om gør-det-selv 

være den bedste måde og føre til 

en mere åndelig undervisning. 

I denne juletid beder jeg om, 

at vi vil give de familier, som vi 

besøger, vidnesbyrdet om Frelseren 

som gave så vel som en oprigtig 

kærlighed, som er tillidsvækkende. 

Jeg vidner om, at vi ved at udfylde 

dette hellige kald vil komme tættere 

på ham og gennem vore gerninger 

gengive en sand discipels 

værk. ■ 

NOTE: 

1. Ezra Taft Benson, »Til Kirkens hjemmelærere«, 

Stjernen, juli 1987, s. 46. 

Kristian Buur Kreiberg fra Århus 

Menighed og Simone Kirstine 

Rosenkilde Hendriksen fra Horsens 

Menighed modtog diplom for 4 års 

seminarstudier. 

Seminar- og institutafslutning 

i Århus Stav juni 2008 

Cecilie Dee Kearsley & Daniella Møller, Århus Menighed. 

Endelig var dagen kommet til 

endnu en superlørdag, men 

desværre den sidste inden sommerferien. 

Afslutningen på seminaråret 

bliver traditionelt holdt i Århus 

Menighed, og det blev det også i 

år. Piger og drenge i UM/UP og 

UV strømmede til, da klokken var 

omkring 16.00, til en forrygende 

1 1 /2 times seminar, som blev ledt af 

CES-koordinatoren i Danmark Jens 

Andersen. 

Uddeling af beviser 

Mødet bød bl.a. på en skriftstedsjagt, 

men også på uddeling af 

beviser, for seminarog institutelevernes 

flittige arbejde i denne sæson. Bl.a 

modtog Simone Kirstine Rosenkilde 

Hendriksen fra Horsens Menighed 

og Kristian Buur Kreiberg fra Århus 

Menighed deres 4 års seminardiplom. 

Ved mødets slutning var størstedelen 

af forsamlingen blevet godt 

sultne, og heldigvis var næste punkt 

på skemaet, at det nu var tid til at 

forlade salen og begive os nedenunder 

for at få noget at spise. Efter 

et dejligt måltid mad i kælderen var 

der lagt op til fest. 

FOTO: JULIE ANDERSEN 

Seminar- og institutelever fra Århus Stav foran kirkebygningen i Århus. 

Til fest på ”Titanic” 

Temaet for årets seminarafslutningsfest 

var “Titanic”. Aktivitetssalen 

var forvandlet til skibets balsal med 

den store trappe og en kæmpe lysekrone 

som centrum for lokalet. 

Skulle man trænge til et hvil imellem 

dansene, kunne man slænge sig i liggestolene 

på “dækket”. Der var som 

altid en god stemning, og det var en 

mindeværdig dag og aften. ■ 

K10

Største Festinord nogensinde 

Sarah Leit, Søborg Menighed 

» 

ttitude of gratitude« (en taknemlig 

indstilling, red.)var dette års 

A 

tema til Festinord, som denne gang 

skulle holdes i Jönköping, Sverige. 

Der var lagt op til det helt store med 

750 tilmeldte fra over 20 forskellige 

nationer, hvilket er det største arrangement 

hidtil. 

Glimmer og bling-bling 

Mandagen gik med check-in, 

svensk aftensmad og stævnets første 

fest »The Big Premier Party« (Den 

store premierefest, red.) Her kom 

alle i fedeste outfit (tøj, red.), klar til 

at gå ned af den røde løber. Der var 

glimmer og bling-bling og fotografer 

der blitzede, så man følte sig som en 

superstar. 

50er fest samt et væld af aktiviteter 

Tirsdag morgen var der morgeninstitut 

for de friske, og så var der 

ellers lagt op til sport og workshops 

hele dagen. Der var et væld af aktiviteter 

man kunne melde sig til, deriblandt 

fodbold, ultimate freesbee, 

basketball, volleyball, laser tag, åndelige 

klasser, kulturelle ture i 

Jönköping og sågar en shoppingtur 

til indkøbscentreret A6. Efter en 

heftig dag med masser af sport og 

andre aktiviteter var der »Back to 

the 50s« fest (Tilbage-til-50’erne-fest, 

red.). Der hang LP’er i loftet, for at 

give den rigtige stemning, og alle 

kom i deres bedste 50’er tøj. Pigerne 

i flotte kjoler, stram hestehale, rød 

læbestift, flade sko og et stort lyserødt 

tyggegummi, som prikken over 

i’et. Drengene kom i deres oprullede 

sorte bukser og hvide t-shirts og 

masser af gelé i håret. Det var som 

taget ud af Grease-filmen, og man 

følte sig som Danny og Sandy. 

Fireside med ældste Sterri og endnu 

en fest 

Næste dag stod den på åndelige 

klasser, vidnesbyrdsmøde og fireside 

De seje fodbolddrenge. Fra venstre ses: Mads Frost, Daniel Anderson, Jens 

Hentzen, Mattias Nielsen, Jonas Klestrup, Christopher Jansen, Nicolai Als, Marc 

Bång, Andreas Morrell og en navnløs hollænder. 

De søde 50’er piger. Fra venstre ses: Michelle Bång, Stine Ringheim, Sacha 

Østergaard, Malou Haibrock og Sarah Leit. 

FOTO: LEIT FOTO: LEIT 


K11

ved ældste Sterri. Her fik man virkelig 

mulighed for at føle ånden. 

Dagen sluttede af med en klassisk 

»Black & White« fest. 

Fodboldfinale mod vore svenske 

ærkerivaler 

Torsdag var dagen, hvor fodboldturneringen 

skulle afgøres. 

En af Danmarks hold, »Søborg 

Hood« havde spillet sig i finalen, 

for at møde et svensk hold. Det 

var en utrolig spændende kamp 

med drama og overraskelser, hvor 

sejren gik til vores ærkerivaler fra 

Sverige. Men hvis der kunne gives 

en medalje for at heppe, var den 

helt sikkert gået til danskerne, for 

vi gav alt, hvad vi kunne af støtte 

til vores drenge på banen. Selvom 

Danmark ikke blev kendt for fodboldkampen, 

gjorde to danskere 

det alligevel den dag. For åbnede 

man en svensk avis, kunne man se 

Daniel Anderson og Christopher 

Jansen fra Søborg Menighed spille 

med deres muskler på stranden 

en solskinsrig dag. 

Melodi grand prix og den store 

finalefest 

Om aftenen blev der holdt 

Festinord’s melodi grand prix, 

hvor bla. Lee Jepsen fra Danmark 

stillede op med sin egen sang. 

Det blev efterfulgt af en parade i 

Jönköpings gader hen til skolen, 

hvor stævnets sidste fest, »Grand 

Finale« (den store finale, red.), 

skulle holdes. 

Afsked samt fireside med ældste 

Kopischke 

Efter at have fået et par timers 

søvn skulle der fredag morgen opryddes 

og pakkes. Derudover var der en 

fireside af ældste Kopischke, hvorefter 

det var tid til at tage afsked. Nu 

kunne man godt mærke, at det havde 

været en uge med rigtig mange sjove 

aktiviteter og alt for lidt søvn. 

Men på trods af for lidt søvn og 

for meget svensk mad var Festinord 

endnu engang et yderst vellykket 

arrangement, med en god blanding 

af sport, fester, åndelighed og social 

samvær. Og jeg glæder mig allerede 

til næste år, hvor rygter lyder, at det 

er Danmarks tur. Vi ses til »Festi«. ■ 

Ny CES-koordinator 

Jens Hjarup Andersen, Allerød Menighed 

J 

ens Hjarup Andersen er blevet ny 

CES-koordinator (seminarog institut 

koordinator, red.) for Danmark og 

Island, og har dermed afløst Ronald 

Gudnadsson på posten. Jens H. 

Andersen er oprindeligt uddannet 

i virksomhedsledelse, salg- og markedsføring, 

med en omfattende karriere 

som salgschef, salgsdirektør og 

uddannelseschef i store virksomheder 

som Kraft - Freia - Marabou A/S, 

The Walt Disney Company A/S og 

RABO BRIO A/S, men blev altså 1. 

marts 2008 ansat som koordinator for 

Seminar- og Institutprogrammerne. 

Trods sine kun 49 år har Jens H. 

Andersen foruden et aktivt arbejdsliv 

også tjent aktivt i Kirken i mange år. 

Som ung tjente han i 1978-1980 en 

fuldtidsmission i den engelske Bristolmission, 

og har efterfølgende tjent i 

adskillige kirkekaldelser herunder 

bl.a. som Unge Mænds præsident 

både i menighed og stav, missionsleder, 

stavsmissionspræsident, medlem 

af højrådet, rådgiver til biskoppen, 

biskop i Allerød Menighed samt som 

stavspræsident i Københavns Stav. I 

øvrigt er han gift med Susanne Duus 

Andersen, og sammen har de fire 

døtre og en søn. 

Nedenstående artikel er skrevet af 

den nye CES-koordinator, som bl.a. 

fortæller om hans helt personlige 

vidnesbyrd som ung seminarstuderende, 

men som også beskriver hans 

fremtidige visioner for CES: 

Paulus skrev til sin unge missionærkammerat 

Timotheus og opfordrede 

ham til at blive »ved det, du har lært 

og er blevet overbevist om! Du kender 

dem, du har lært det af, og fra 

barnsben kender du De hellige 

Skrifter, der kan give dig visdom til 

frelse ved troen på Kristus Jesus. 

Ethvert skrift er indblæst af Gud og 

nyttigt til undervisning, til bevis, til 

vejledning og til opdragelse i retfærdighed, 

så at det menneske, som 

hører Gud til, kan blive fuldvoksent, 

udrustet til al god gerning« (2 Tim 

3:14-17). Jeg er dybt taknemlig for 

den opvækst jeg har modtaget, for 

oprigtige og kærlige forældre, der i 

gerning og ord har båret vidnesbyrd 

om Jesu evangelium, og som har givet 

mig en tro på genoprettelsen af Guds 

rige gennem profeten Joseph Smith. 

K12

FOTO: ANDERSEN 

Jens H. Andersen med hustruen 

Susanne Duus Andersen. 

Jeg ved, hvem jeg har lært det af, 

og jeg er fast besluttet på at være 

trofast mod disse evige sandheder. 

Mine lærere og undervisere i evangeliske 

sandheder har været mange 

gennem årene. Det strækker sig 

fra min barndom i Allerød og på 

Frederiksberg til mine ungdomsår i 

Slangerup, til min fuldtidsmission i 

Bristol i England og gennem mine 

voksne år som familiefar og kirkeleder 

i København og Nordsjælland. 

Blandt de allerførste 

seminarstuderende 

Jeg var blandt de allerførste seminarstuderende, 

da seminarprogrammet 

blev introduceret til Danmark i 

1973, og jeg mindes med stor glæde, 

hvordan dette studieprogram åbnede 

skriftens ord for mig og gjorde 

det levende og betydningsfuldt i mit 

liv. Gennem studiet af Mormons Bog 

og ved personlig faste og bøn, modtog 

jeg et personligt vidnesbyrd gennem 

den Helligånd om denne bogs 

guddommelige sandhed, om Jesus 

Kristus som verdens Frelser og 

Forsoner. De lærdomme og principper, 

jeg har lært gennem seminarog 

institutprogrammerne og studiet 

af skriften, forandrede mit liv og 

forberedte mig til at virke som fuldtidsmissionær, 

som underviser og 

som præstedømmeleder 

i Kirken. 

Vigtigst af alt er 

dog den personlige tro, glæde og 

indre overbevisning om det genoprettede 

evangelium, som dette 

studium har givet mig. 

Vil gerne være en støtte og hjælp 

Som koordinator for seminarog 

institutprogrammerne i Danmark og 

Island er det mit største ønske at 

være en støtte og hjælp til forældre 

og kirkeledere i deres bestræbelser 

på at styrke troen på Jesus Kristus 

hos vore unge mennesker. Jeg elsker 

de unge, og det er mit ønske, at alle 

vore unge vil udvikle et personligt 

vidnesbyrd om Guds Søn og om genoprettelsen 

af Jesu Kristi Kirke i de 

sidste dage. At de vil udvikle et ønske 

om at tjene Gud hele livet, både som 

missionærer og senere som ægtepar 

og familier beseglet i Herrens tempel. 

Det er mit mål, at højne den 

evangeliske undervisning i Kirken 

gennem velmotiverede og kvalificerede 

lærere i seminarog institutprogrammerne. 

Lærere som forstår at 

undervise med kærlighed og indsigt 

gennem den Helligånds kraft. 

Udbygge institut 

Det er mit mål at udbygge institut 

og institutbygningerne i landet, således 

at endnu flere af vore unge voksne 

vil favne evangeliet og forblive trofaste 

og urokkelige i deres tro på Gud. 

Og at disse programmer kan virke 

som effektive missionærredskaber 

til at indbyde og undervise mange af 

de unges venner, familie og studiekammerater 

i evangeliet. Seminar- og 

institutprogrammerne er et af de vigtigste 

midler Herren har givet os til 

at forberede og opbygge Guds riges 

fremtid, nemlig vore unge. ■ 

Unge Pigers 

sommerlejr 2008 

Tanya Køster, Unge Pigers præsident i 

Århus Stav 

Unge Pigers Sommerlejr blev i år 

holdt på Port Arthur på Fyn. Der 

var masser af dejlig plads til alle 90 

piger samt lederne. Vi var samlet 

både fra Århus og Københavns stave 

ligesom sidste år, og det er rigtig dejligt, 

når vi kan være sammen alle 

sammen. Vores tema for ugen i lejren 

var: »JEG GÅR I TRO«. 

Et flot sæbeøje og nogenlunde godt 

vejr 

Vi havde en dejlig uge, hvor vi 

også havde besøg af en masse hvepse. 

Og når vi viftede dem væk, stak 

de flere af os, desværre. Så der var 

en pige fra Århus Stav, der fik sig et 

rigtigt flot sæbeøje. I øvrigt var vejret 

nogenlunde, da der både var sol og 

regn, men heldigvis med mest sol. 

Lejrlivet 

Pigerne var delt ind i 9 mindre 

lejre, hvor de skulle bygge deres 

eget bord, bål, skraldespand og fedtefælde. 

Nogle af pigerne byggede 

endda mere end det og havde en 


K13

FOTO: KØSTER 

lille kompas hver til at lære at gå 

efter inde i skoven og i det område, 

vi var i. Det var faktisk ikke helt så 

nemt at gå efter grader, men at 

finde nord, syd, øst og vest var alle 

rigtig gode til. 

Glade UP’er. På billedet ses: Lone Kreiberg, Laura Rosenkilde, Stephanie Nielsen, 

Cecilie Kearsley, Julie Andersen, Tanya Køster, Ole Køster, Anne Sophie Kreiberg og 

Marlene Munck. 

flot indgang til deres lejr. 

Alle lavede deres egen mad på 

bål. Pigerne kom og hentede deres 

madkurv 3 gange om dagen ved 

hytten som bl.a. Ole Køster pakkede 

til dem. 

Morgenstudium og »Jeg går i tro« 

sangen 

Vi havde morgenstudium hver 

morgen kl. 7.00. De første to morgener 

var der en pige, der kom til 

tiden og klar med sine skrifter. 

Da de andre piger fandt ud af, at 

det blev honoreret med en lille 

gave, blev der kamp om, hvem 

der kom først til morgenstudium 

de resterende dage. Det var dejligt 

at have en åndelig start på dagen 

sammen. Vi studerede det samme 

alle sammen og snakkede lidt om 

det. Foruden morgenstudium sang 

vi også UP-sangen »Jeg går i tro« et 

par gange om dagen. Til sidst kunne 

vi den næsten alle udenad. 

Aktive piger og masser af aktiviteter 

Ugen var fyldt med aktive piger 

og en masse aktiviteter. Mandag 

aften havde vi besøg af Jan & Trine 

Kreiberg fra Odense, som kom 

og holdt familieaften med os. 

Budskabet gik her ud på, hvordan 

vi kommunikerer med hinanden 

uden ord, men med vores hænder 

og kropsprog, hvilket var både sjovt 

og lærerigt. Næste dag skulle vi lære 

lidt om kompas, så alle piger fik et 

Forhindringsbane 

Pigerne lavede også alle et flag til 

deres lejr, som indeholdt farverne til 

de syv UP-værdinormer. 

Samme dag lavede vi også en forhindringsbane 

ud af rafter med forhindringer 

som slalom, rebstige, 

vippe, kravlebane, bro og andre. 

Denne var alle pigerne igennem om 

aftenen. De havde bygget det rigtig 

flot med de knob de havde lært tidligere. 

Vores to hjælpere, John Køster 

og Jonas Krogstrup, hjalp os, så alle 

rafterne var sikre at kravle på for alle. 

Pigerne var rent faktisk lynhurtige til 

at løbe banen igennem. Til slut fik 

alle pigerne den længeventede T- 

shirt, som virkelig faldt i god jord. 

Der var jubel og glæde den aften. 

Mie og jeg blev næsten overfaldet 

af glæde, da vi kom frem. 

Hikedag 

Om onsdagen var det hikedag. 

Pigerne var ude at gå 15 km. De startede 

i solskin, men sluttede i regn. Så 

var man beredt og havde sit regntøj 

med, var det ingen sag. Hiken gik ud 

på at lære at »GÅ I TRO« og følge de 

anvisninger, der blev givet undervejs, 

hvilket pigerne var rigtig gode til. 

Dog var der et hold fra Odense, 

hvor 4 piger måtte sande, at hvis 

K14

FOTO: KØSTER 

6 forskellige mesterskriftsteder, så 

hvis man havde gået til seminar, var 

det en stor hjælp. 

Selvom det kan være svært at læse et kompas, kan man godt have det sjovt 

alligevel. På billedet ses: Kirsa Rosenkilde, Benedicte Pascale, Catharina 

Richardy, Maria-Louise Kristensen, Ida Jensen, Isabella Jensen og Birgit Larsen. 

man ikke fulgte de anvisninger, der 

var givet, men i stedet fulgte sine 

egne veje, var det svært at følge 

kompasset, og så kom man på afveje. 

De måtte hentes af mig, men sejt var 

det, at de gik turen færdig i regn 

med de andre. 

Snobrødsdej og ballonskydning 

Hikens første post var placeret 

hos Birgit Larsen, hvor pigerne selv 

skulle blande en pose med snobrødsdej, 

som de skulle bære på 

maven på hele turen, så den kunne 

hæve til de kom tilbage til lejren. Det 

var der mange piger der fik sjov 

med. På en af de sidste poster skulle 

pigerne skyde balloner ned med et 

luftgevær. Det var sjovt, men også 

lidt af en udfordring. 

Natløb 

Sent onsdag aften ved midnat, da 

alle var i seng, næsten alle, blev der 

råbt i følgende i megafonen: »Så er 

det op piger, nu er der natløb, skynd 

jer at komme«. Pigerne var hurtige, 

men absolut ikke stille. Det tog også 

lidt tid at få pigerne samlet og til at 

være rolige. Pigerne skulle gå rundt 

uden lommelygter, og gå efter fem 

forskellige lysfarver, der var hængt 

op i mørket. Der skulle de finde et 

lille bånd ved deres lysfarve. Når de 

havde fundet alle syv båndfarver, som 

er UP’s værdinormer, skulle de sige 

UP-temaet, hvorefter de fik et bogmærke, 

hvor båndene kunne sættes 

fast på. Efter natløbet sad vi ude og 

hyggede med varm kakao og nybagte 

boller, som Elisabeth Knudsen havde 

lavet til os. Det var bare rigtig dansk 

råhygge! 

Jordovne og morsealfabetet 

Dagen efter sov vi alle længe inden 

morgenstudiet. I dag skulle der laves 

en jordovn, som pigerne skulle lave 

en steg i til deres aftensmad. Alle 

lavede deres ovn på forskellig måde. 

Petrea fra Roskilde gravede selv en 

rigtig stor og flot jordovn med plads 

til 2 stege, da de var mange i deres 

lejr. Det var ikke alle der havde lige 

stort held med en dejlig steg at spise, 

nogle blev lidt brændte. Men så er det 

jo dejligt, når dem, der havde succes, 

delte med dem, der ikke havde det. 

Foruden jordovne bød dagen også på 

en lille rask morsebane. På morsebanen 

lærte pigerne lidt om morsealfabetet, 

hvor de skulle finde frem til 

Torden og lynild 

Torsdagen var også dagen, hvor vi 

fik et ordentligt regnskyl med både 

lyn og torden. Der kom så meget 

vand, at et telt fra Esbjerg Menighed 

blev oversvømmet, og som følge 

deraf måtte tre af pigerne sove i en 

bil den nat. Mange lærte denne aften, 

som ikke var lige sjov for alle at være 

ude i, at ved at holde sammen og 

synge gode sange, tænke positivt og 

have en bøn i sit hjerte, så gik det 

alligevel. Og uvejret stoppede. 

Den sidste dag 

Den sidste dag var vi alle tidligt 

oppe. Vi spiste morgenmad sammen, 

som blev serveret i hytten. Mie 

og jeg forbarmede os over pigerne 

og gjorde plads i hytten til os alle. 

Således at vi ikke skulle sidde udenfor 

i regn og med hvepse. I hytten 

spiste vi sammen og sluttede af med 

et vidnesbyrdsmøde. Det var rigtig 

dejligt at mærke pigernes ånd. De 

holdt sig slet ikke tilbage, men ville 

gerne hver især bære deres vidnesbyrd. 

Det var tydeligt at mærke, at 

en uge som denne sammen med 

andre venner, som stræber efter de 

samme standarder og værdinormer, 

er til stor styrke og glæde for alle. 

Tak! 

Jeg vil gerne her på falderebet 

sige tak til alle, der kom og var med 


K15

til at gøre denne lejr til en god oplevelse. 

Og tak til lederne, der kom og 

var der for pigerne! Jeg er taknemlig 

for at kunne være med på sådan en 

uge og være sammen med så mange 

dejlige piger, som virkelig stræber 

efter at »Gå i tro«. Vi ser allerede 

frem til næste år. ■ 

Skriv til Lokalnyt 

Går du med en lille forfatter i 

maven, eller har du bare lyst til 

at dele en oplevelse med læserne af 

Liahonas lokale danske nyhedssider, 

er du meget velkommen til at maile 

din historie til følgende adresse: 

andersensa@ldschurch.org 

Du kan skrive om alt lige fra en 

god åndelig oplevelse, tjenesteprojekter, 

missionering, et stærkt fællesskab 

blandt de unge og meget meget 

mere. Der gøres dog opmærksom 

på, at vi ikke optager artikler om 

fødselsdage, bryllupper, begravelser 

eller artikler, der blot antydningsvis 

reklamerer for produkter i salgsøjemed. 

Redaktionen forbeholder sig 

også ret til at redigere i indsendte 

artikler. 

Billedmateriale 

Du må også meget gerne maile 

et eller højst to billeder, som understøtter 

artiklen. Husk også at billederne 

skal overholde Kirkens 

standarder, og at man ikke må tage 

billeder i kirkesalen. 

Tidshorisont 

Det er også meget vigtig at være 

opmærksom på, at der går mindst 

4 måneder, fra vi modtager artiklen, 

til den kommer i lokalnyt. Skulle 

der gå længere tid, vil man blive 

kontaktet. 

Skriv endelig! 

Vi glæder os meget til at høre fra 

dig, så skriv endelig! Skulle der være 

spørgsmål er du velkommen til at 

ringe til Svend Aage Andersen på 

tlf. nr. 38 11 18 50 eller maile til 

andersensa@ldschurch.org. ■ 

Missionærer 

Fra Danmark er følgende medlemmer kaldet til at tjene en mission: 

Samuel Stokholm Baxter, 

Roskilde Menighed, 

Københavns Stav. 

Tjekkiet, Prag-missionen juli 

2008-juli 2010. 

Pernille Bonnie Jakobsen, 

Roskilde Menighed, 


USA, Salt Lake Temple 

Square-missionen september 

2008-marts 2010 

Charlotte Frederiksen, 

Amager Gren, 


Schweiz, Zürich-missionen 

september 2008-marts 2010. 

Marc Weber Bång, Søborg 

Menighed, København Stav. 

England, London Sydmissionen 

september 2008 – 

september 2010. ■ 

EUROPE AREA (DANISH) 

K16

L08Dda (Danish News) - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?