Maj 2009 Liahona - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

158. ÅRGANG • NUMMER 5 • JESU KRISTI KIRKE AF SIDSTE DAGES HELLIGE • MAJ 2009GeneralkonferencetalerÆldste Neil L. Andersen kaldet til De Tolv

De Tolv Apostles KvorumSiddende (fra venstre) præsident Boyd K. Packer, ældste L. Tom Perry, ældste Russell M. Nelson, ældste Dallin H. Oaks ogældste M. Russell Ballard. Stående (fra venstre) ældste Richard G. Scott, ældste Robert D. Hales, ældste Jeffrey R. Holland,ældste David A. Bednar, ældste Quentin L. Cook, ældste D. Todd Christofferson og ældste Neil L. Andersen.

158. ÅRGANG • NUMMER 5 • JESU KRISTI KIRKE AF SIDSTE DAGES HELLIGE • MAJ 2009Liahona2 Sammenfatning af aprilkonferencen2009MØDET LØRDAG FORMIDDAG4 Velkommen til konferencePræsident Thomas S. Monson7 Vær fremsynede forsørgere timeligtog åndeligtÆldste Robert D. Hales11 Respekt og ærbødighedMargaret S. Lifferth14 Åbenbarede kvorumsprincipperMichael A. Neider17 Find styrke i de vanskelige tider!Ældste Allan F. Packer19 Styrken i pagterÆldste D. Todd Christofferson23 ModgangPræsident Henry B. EyringMØDET LØRDAG EFTERMIDDAG27 Opretholdelse af Kirkens lederePræsident Dieter F. Uchtdorf29 Rapport fra KirkensRevisionsafdeling, 2008Robert W. Cantwell30 Statistisk rapport, 2008Brook P. Hales31 Lær af fortidenÆldste M. Russell Ballard34 Vor Faders plan – stor nok til allehans børnÆldste Quentin L. Cook38 Tro på Herren Jesus KristusÆldste Kevin W. Pearson41 Tro i modgangÆldste Rafael E. Pino43 Tempeltjeneste: Kilden til styrke ogkraft i svære tiderÆldste Richard G. Scott46 Lektier fra FadervorÆldste Russell M. NelsonPRÆSTEDØMMETS MØDE49 Råd til unge mændPræsident Boyd K. Packer53 Det er jeres telefonopkaldBiskop Richard C. Edgley56 Præstedømmets ansvarÆldste Claudio R.M. Costa59 Det er et stort arbejde, jeg er i gangmed, så jeg kan ikke tage dernedPræsident Dieter F. Uchtdorf63 »Mand nede!«Præsident Henry B. Eyring67 Vær dit bedstePræsident Thomas S. MonsonMØDET SØNDAG FORMIDDAG75 Disciplens vejPræsident Dieter F. Uchtdorf78 Kom til hamÆldste Neil L. Andersen81 Kom videre med vores livÆldste Steven E. Snow83 Hans arm er nokBarbara Thompson86 Der var ingen med hamÆldste Jeffrey R. Holland89 Vær ved godt modPræsident Thomas S. MonsonMØDET SØNDAG EFTERMIDDAG93 Uselvisk tjenesteÆldste Dallin H. Oaks97 Ærefuldt have ry og anseelseÆldste David A. Bednar101 Hellige hjem, hellige templerÆldste Gary E. Stevenson104 Gaver til at hjælpe os medat navigere i livetÆldste José A. Teixeira106 Hans tjenere,profeterneÆldste F. Michael Watson109 »Før sjæle til mig«Ældste L. Tom Perry112 Til vi ses igenPræsident Thomas S.MonsonUNGE PIGERS ÅRLIGE MØDE114 Vær et forbillede for de troendeAnn M. Dibb117 Et dydigt liv – Trin for trinMary N. Cook120 Kom, lad os drage op til HerrensbjergElaine S. Dalton123 Må I have modPræsident Thomas S. Monson72 Generalautoriteter i Jesu Kristi Kirkeaf Sidste Dages Hellige128 De talte til os130 Indeks over beretninger frakonferencen131 Vor tids lærdomme131 Hovedpræsidentskaber for Kirkensorganisationer132 Kirkenyt

Maj 2009 158. årgang. Nummer 5LIAHONA 04285 110Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Helliges officielletidsskrift på dansk.Det Første Præsidentskab: Thomas S. Monson,Henry B. Eyring, Dieter F. UchtdorfDe Tolv Apostles Kvorum: Boyd K. Packer, L. Tom Perry,Russell M. Nelson, Dallin H. Oaks, M. Russell Ballard,Richard G. Scott, Robert D. Hales, Jeffrey R. Holland,David A. Bednar, Quentin L. Cook, D. Todd Christofferson,Neil L. AndersenRedaktør: Spencer J. CondieVejledere: Gary J. Coleman, Kenneth Johnson,Yoshihiko Kikuchi, W. Douglas ShumwayAdm. direktør: David L. FrischknechtRedaktionel leder: Victor D. CaveSeniorredaktør: Larry HillerGrafisk leder: Allan R. LoyborgChefredaktør: R. Val JohnsonVicechefredaktør: Jenifer L. Greenwood, Adam C. OlsonRedaktører: Ryan CarrAssisterende redaktør: Susan BarrettRedaktion: David A. Edwards, Matthew LaRene PorterGaunt, Annie Jones, Carrie Kasten, Jennifer Maddy, MelissaMerrill, Michael R. Morris, Sally J. Odekirk, Judith M. Paller,Joshua J. Perkey, Chad E. Phares, Jan Pinborough,Richard M. Romney, Don L. Searle, Janet Thomas, PaulVanDenBerghe, Julie WardellSeniorsekretær: Laurel TeuscherLedende Art Director: M. M. KawasakiArt Director: Scott Van KampenProduktionsleder: Jane Ann PetersDesign og produktion: Cali R. Arroyo, Collette NebekerAune, Howard G. Brown, Julie Burdett, Thomas S. Child,Reginald J. Christensen, Kim Fenstermaker, KathleenHoward, Eric P. Johnsen, Denise Kirby, Scott M. Mooy,Ginny J. NilsonPrepress: Jeff L. MartinTrykchef: Craig K. SedgwickDistributionschef: Randy J. BensonLiahona:Redaktør: Svend Aage AndersenRedaktionens adresse: Translation Division, Borups Allé128, 1. th, DK-2000 Frederiksberg. Tlf. 38 11 18 50;fax 38 11 18 51Kirkenyt:Tegning af abonnement eller adresseændring kan foretagesenten ved henvendelse til din tidsskriftsrepræsentant ellerdirekte til distributionscentret i Stockholm. Tlf. 0046-8 500655 20. Abonnementsprisen på DKK 130 pr. år (inkl. momsog porto) betales på girokontonummer 653-2136.Indsend manuskripter og spørgsmål til Liahona, Room 2420,50 East North Temple, Salt Lake City, UT 84150-3220, USA,eller med e-mail til liahona@ldschurch.orgLiahona (et ord fra Mormons Bog, som betyder »kompas«,eller »vejviser«) udgives på albansk, armensk, bislama,bulgarsk, cambodjansk, cebuano, dansk, engelsk, estisk,fiji, finsk, fransk, græsk, haitisk, hindi, hollandsk, indonesisk,islandsk, italiensk, japansk, kiribati, kinesisk, koreansk,kroatisk, lettisk, litauisk, malagassisk, marshallesisk,mongolsk, norsk, polsk, portugisisk, rumænsk, russisk,samoansk, singalesisk, slovensk, spansk, svensk, tagalog,tahitiansk, tamil, telugu, thai, tjekkisk, tonga, tysk, ukrainsk,ungarsk, urdu og vietnamesisk. (Antal numre pr. år variererfra sprog til sprog).© 2009 Intellectual Reserve, Inc. Alle rettigheder forbeholdes.Printed in the United States of America.Tekst og billedmateriale i Liahona kan kopieres tillejlighedsvis, ikke-kommercielt brug i kirke og hjem.Billedmateriale må ikke kopieres, hvis der i kunstværketskildeangivelse står restriktioner. Spørgsmål skal rettes tilIntellectual Property Office, 50 East North Temple Street,Salt Lake City, UT 84150, USA; e-mail:cor-intellectualproperty@ldschurch.org.Liahona findes på internettet på mange sprog på www.liahona.lds.org.For readers in the United States and Canada:May 2009 Vol. 158 No. 5. LIAHONA (USPS 311-480)Danish (ISSN 1522-9165) is published monthly byThe Church of Jesus Christ of Latter-day Saints, 50 EastNorth Temple, Salt Lake City, UT 84150. USA subscriptionprice is $10.00 per year; Canada, $12.00 plus applicabletaxes. Periodicals Postage Paid at Salt Lake City, Utah.Sixty days’ notice required for change of address. Includeaddress label from a recent issue; old and new addressmust be included. Send USA and Canadian subscriptions toSalt Lake Distribution Center at address below. Subscriptionhelp line: 1-800-537-5971. Credit card orders (Visa,MasterCard, American Express) may be taken by phone.(Canadian Poste Information: Publication Agreement#40017431).POSTMASTER: Send address changes to Salt LakeDistribution Center, Church Magazines, PO Box 26368,Salt Lake City, UT 84126-0368.TALERE I ALFABETISKORDENAndersen, Neil L., 78Ballard, M. Russell, 31Bednar, David A., 97Christofferson, D. Todd, 19Cook, Mary N., 117Cook, Quentin L., 34Costa, Claudio R. M., 56Dalton, Elaine S., 120Dibb, Ann M., 114Edgley, Richard C., 53Eyring, Henry B., 23, 63Hales, Robert D., 7Holland, Jeffrey R., 86Lifferth, Margaret S., 11Monson, Thomas S., 4, 67,89, 112, 123Neider, Michael A., 14Nelson, Russell M., 46Oaks, Dallin H., 93Packer, Allan F., 17Packer, Boyd K., 49Pearson, Kevin W., 38Perry, L. Tom, 109Pino, Rafael E., 41Scott, Richard G., 43Snow, Steven E., 81Stevenson, Gary E., 101Teixeira, José A., 104Thompson, Barbara, 83Uchtdorf, Dieter F., 27,59, 75Watson, F. Michael, 106EMNEINDEKSAfhængighed, 7Aktivering, 14, 63Ansvar, 49, 56, 109Arbejde, 53Beskyttelse, 97Broderskab, 53, 63Bøn, 46, 67, 112Det Aronske Præstedømme,14, 49Discipel, 75Dømme, 34, 123Dyd, 117, 120, 123Eksempel, 11, 114, 117Ensomhed, 86Erfaring, 31Evige familier, 43Familie, 83, 101Familieaften, 56Faste, 46Forandring, 81Forberedelse, 43, 120Forpligtelse, 59Forsoning, 34, 86, 117Forstyrrelser, 59Fremsynet levevis, 7Generalkonference, 112Glæde, 89Gæld, 7Handlefrihed, 104Helligånden, 17, 19, 104Historie, 31Hjem, 101Håb, 75, 81, 89Indlæring, 31Jesus Kristus, 46, 75, 78, 86Lydighed, 19, 38, 106Lærdomme, 34Mod, 123Medlemsmissionering, 109Missionering, 4, 109Modgang, 19, 23, 41, 89Offer, 93Pagter, 19, 97Personlig fremgang, 114Perspektiv, 81Pionerer, 78Pornografi, 112Prioritering, 59Profeter, 81, 104, 106Præstedømmekvorummer,14, 53Præstedømmet, 56, 63Præstedømmevelsignelser,67Renhed, 120Respekt, 11, 34Selviskhed, 93Selvsupplerende uddannelsesfond,4Skriftstudium, 67Templer, 4, 43, 97, 101, 112Tjeneste, 23, 53, 63, 83, 93Tro, 19, 38, 41, 49, 81, 83Trøst, 41Tvivl, 38Tålmodighed, 75Udholdenhed, 89Undervisning, 11Unge Piger, 114Vidnesbyrd, 17, 31, 78Visdomsordet, 49Ydmyghed, 23, 46Ærbødighed, 11Åbenbaring, 17LIAHONA MAJ 2009 3

MØDET LØRDAG FORMIDDAG4. april 2009Velkommen tilkonferencePRÆSIDENT THOMAS S. MONSONMine brødre og søstre, det glæder mig at rapportere, atKirken klarer sig rigtig godt. Herrens værk går fortsatuforstyrret fremad.Mine kære brødre og søstre,ved indledningen af aprilkonferencen2009 bemærker vimed sorg fraværet af ældste Joseph B.Wirthlin fra De Tolv Apostles Kvorum.Vi sørger over hans bortgang. Vi savnerham. Vi udtrykker vores kærlighedtil hans familie. Jeg tvivler sletikke på, at han fortsætter i dette storeværk på den anden side af sløret.På grund af ældste Wirthlins bortganger der en ledig plads i De TolvApostles Kvorum. Efter megen fasteog bøn har vi kaldet ældste NeilLinden Andersen til at udfylde denneplads. Vi præsenterer denne formiddaghans navn for jer til opretholdelse.Alle, der kan opretholde ham idenne hellige kaldelse, bedes vise detmed en oprakt hånd. Nogen imod,samme tegn.Vi takker for jeres opretholdelse.Ældste Andersens navn bliver medtaget,når navnene på Kirkens lederelæses op i eftermiddag.Ældste Andersen, vi beder dig nuindtage din plads på forhøjningensammen med medlemmerne af DeTolv. Vi ser frem til at høre fra dig vedkonferencemødet søndag formiddag.Mine brødre og søstre, siden vimødtes for seks måneder siden, harjeg været i Mexico City med præsidentog søster Henry B. Eyring for der atgenindvie templet. I månedsvis har detundergået en omfattende renovering.Aftenen før genindvielsen blev derafholdt et storslået kulturelt arrangementpå Aztec Stadion. Omkring87.000 tilskuere blev presset ind pådet udendørs stadion, og en gruppepå over 8.000 unge deltog i programmet,som bestod af en 80-minutterspræsentation af musik, dans ogMexicos historie.Præsident Eyring og jeg modtoghver en serape og en sombrero.Iført denne nationaldragt kunne jegikke modstå at synge for publikummed en improviseret udgave af »ElRancho Grande«, som jeg havde lært ispansk i niende klasse. Det vil jegikke gøre i dag.Hvert af de to indvielsesmøderden følgende dag var fyldt medHerrens Ånd.For blot to uger siden indviede vived 12 møder templet i Draper iUtah, en storslået bygning ved bjergenesfod i den sydlige del af Salt Lakedalen.Der var omkring 685.000mennesker – både medlemmer ogikke-medlemmer – som var til åbenthus. Næsten 365.000 medlemmer var4

til stede ved indvielsesmøderne,inklusive de møder, der blev transmitterettil flere stavscentre. HerrensÅnd var til stede i rigt mål, da templetblev indviet.I den nære fremtid skal vi indvietemplet ved Oquirrh Mountains iUtah, og i de kommende månederog år kommer der mange flereindvielser. Vi ser frem til disse begivenheder.Der er noget ved en tempelindvielse,som tilskynder til enrevurdering af sine egne præstationerog et oprigtigt ønske om at gøredet endnu bedre.Og nu, mine brødre og søstre, detglæder mig at rapportere, at Kirkenklarer sig rigtig godt. Herrens værkgår fortsat uforstyrret fremad.Vi har nu omkring 53.000 missionærer,der tjener i 348 missioner over heleverden. Vi tager Frelserens befalingmeget alvorligt, idet han sagde: »Gåderfor hen og gør alle folkeslagenetil mine disciple, idet I døber dem iFaderens og Sønnens og Helligåndensnavn.« 1 Vi er dybt taknemlige for voremissionærers indsats og for de ofre,som de og deres familier yder, så dekan tjene.Vi har også utallige frivillige og missionæreri aktiviteter, der ikke er forkyndende.De er generelt modneLIAHONA MAJ 2009 5

personer, som skænker deres tid ogtalenter for at fremme Herrens værkog velsigne vor himmelske Fadersbørn. Vi er yderst taknemlige for denværdifulde tjeneste, som disse personeryder.Den selvsupplerende uddannelsesfond,der blev oprettet i 2001, gårstadig fremad. Siden dens begyndelsehar 35.600 unge mænd og kvinderdeltaget i programmet og modtagetundervisning, der forbedrer deresfærdigheder og muligheder for at fåarbejde. Hidtil har 18.900 færdiggjortderes uddannelse. I gennemsnit –med de 2,7 års uddannelse, de numodtager – bliver deres indtægt tre tilfire gange større. Hvilken velsignelsei deres liv! Det er virkelig et inspireretprogram.Mine brødre og søstre, jeg takkerjer for jeres tro og hengivenhed forevangeliet. Jeg takker jer for den kærlighedog omsorg, I viser hinanden.Jeg takker jer for den indsats I yder ijeres menigheder og i jeres stave ogdistrikter. Det er den indsats, der gørHerren i stand til at opnå sine hensigterher på jorden.Jeg takker personligt for jeresvenlighed over for mig, uanset hvorjeg kommer. Jeg takker jer for jeresbønner på mine vegne. Jeg mærkerdisse bønner og er meget taknemligfor dem.Og nu, mine brødre og søstre, ervi ivrige efter at lytte til de budskaber,der bliver præsenteret for os denæste to dage, hvor vi bliver undervistog inspireret og får en fornyetbeslutsomhed om at efterleve evangelietog at tjene Herren. De, derskal tale til os, har søgt himlenshjælp og vejledning, mens de harforberedt deres taler. De er blevettilskyndet om det, som de vil fortælleos.Vi byder velkommen til jer, der ernye i Kirken. Vi beder for jer, derkæmper med udfordringer, med skuffelsereller med tab. Vor himmelskeFader elsker hver eneste af os og eropmærksom på vore behov. Må viblive fyldt med hans Ånd, når vi lyttertil det, der bliver præsenteret. Detteer min bøn denne formiddag, hvor viindleder denne storslåede konference.Jeg indskyder også, at jeg medglæde mindes præsident Gordon B.Hinckley, der var præsident forKirken før mig. Jeg er sikker på, athan tjener trofast på den anden side.I vor Herres og Frelsers, Jesu Kristinavn. Amen. ■NOTE1. Matt 28:19.6

Vær fremsynedeforsørgere timeligtog åndeligtÆLDSTE ROBERT D. HALESDe Tolv Apostles KvorumNår vi er fremsynede, kan vi forsørge os selv og voresfamilie og også følge Frelserens eksempel om at tjene ogvelsigne andre.Hvor er vi velsignede ved atblive ledt af en levende profet!Thomas S. Monson, som voksedeop under den store depression,lærte, hvordan man tjener andre.Hans mor bad ham ofte om at gå henmed mad til trængende naboer, oghun gav hjemløse mænd forskelligesmåjobs til gengæld for et måltid mad,hun selv lavede. Senere blev han somung biskop undervist af præsident J.Reuben Clark: »Vær god mod enkerneog sørg for de fattige« (Thomas S.Monson, »En forudseende plan – etprægtigt løfte«, Stjernen, okt. 1986, s.64). Præsident Monson fulgte 84enker og sørgede for dem, indtil degik bort. Gennem årene er hans tjenesteover for medlemmer og venneri hele verden blevet et kendetegn forhans tjenestegerning. Vi er taknemligfor at have hans eksempel. Tak, præsidentMonson.Brødre og søstre, ligesom præsidentMonson vokser vore børn op itider med økonomisk usikkerhed.Ligesom vore bedsteforældre og oldeforældrelærte vigtige lektier gennemøkonomisk modgang, kan det, vilærer nu i vore nuværende omstændigheder,velsigne os og vore efterkommerei kommende generationer.I dag taler jeg til alle, hvis frihed tilat vælge er blevet reduceret på grundaf dårlige valg i fortiden. Jeg taler isærom valg, der har ført til massiv gæld ogafhængighed af mad, narkotika, pornografisamt andre tanke- og handlingsmønstre,som begrænser voresselvværdsfølelse. Alle disse misbrugpåvirker os personligt og nedbryderforholdene i vores familie. Naturligviskan noget gæld, som har finansiereten uddannelse, et beskedent hjemeller en almindelig bil, være nødvendigfor at sørge for en familie.Desværre stiftes ekstra gæld, når viikke kan kontrollere vore behov ellerafhængighedsskabende impulser. Oghvad angår både gæld og afhængighed,er den håbefulde løsning densamme – vi må henvende os til Herrenog følge hans befalinger. Vi må mereend noget andet ønske at ændre voresliv, så vi kan bryde gældens onde cirkelog vore ukontrollerede behov. Jegbeder til, at I i de næste få minutter ogunder hele denne konference bliverfyldt med tillid til vor Frelser JesusKristus og finder håb i hans gengivneevangeliums lærdomme.Vore udfordringer, deriblandt dem,vi skaber ud fra vore egne beslutninger,er en del af vores prøve her ijordelivet. Lad mig forsikre jer om,at jeres situation ikke er uden forFrelserens rækkevidde. Gennem hamkan enhver kamp være til vores erfaringog gavn (se L&P 122:7). Enhverfristelse, vi overvinder, er for at styrkeos, ikke nedbryde os. Herren vil aldrigtillade os at lide udover det, vi kanudholde (se 1 Kor 10:13).Vi må huske, at modstanderen kenderos yderst godt. Han ved, hvor,hvornår og hvordan han skal friste os.Hvis vi er lydige over for Helligåndenstilskyndelser, kan vi lære at genkendemodstanderens tillokkelser. Før vigiver efter for fristelse, må vi med fastbeslutsomhed lære at sige: »Vig bagmig, Satan« (Matt 16:23).Vores fremgang måles aldrig på,hvor stærkt vi bliver fristet, men påhvor trofast vi reagerer. Vi må bedevor himmelske Fader om hjælp ogsøge styrke gennem hans Søns JesuKristi forsoning. I både det timeligeog det åndelige giver denne opnåelseaf guddommelig hjælp os mulighedfor at blive fremsynede forsørgere foros selv og andre.Hvad er en fremsynet forsørger?Vi er alle ansvarlige for at forsørgeos selv og vores familie, både påLIAHONA MAJ 2009 7

São Paulo i Brasilientimelig og åndelig vis. For at forsørgepå fremsynet vis må vi praktisereprincipperne for fremsynet levevis:At sætte tæring efter næring medglæde – være tilfreds med det, vi har,undgå massiv gæld og flittigt spareop og forberede os på »sne-inde«-situationer. Når vi er fremsynede, kanvi forsørge os selv og vores familie ogogså følge Frelserens eksempel omat tjene og velsigne andre.For at være fremsynede forsørgeremå vi holde den mest grundlæggendebefaling: »Du må ikke begære« (2 Mos20:17). Vores verden er fyldt medfølelser af at have ret til noget. Nogleaf os føler os flove, skamfulde ellermindre værdifulde, hvis vores familieikke har alt det, som vore naboer har.Som følge heraf sætter vi os i gæld forat købe ting, vi ikke har råd til – ogting, som vi egentlig ikke behøver.Hver gang vi gør det, bliver vi timeligtog åndeligt fattigere. Vi forærer nogetaf vores dyrebare, uvurderlige handlefrihedbort og bringer os i selvpåførttrældom. Penge, som vi kunne havebrugt til at sørge for os selv og andre,skal nu anvendes til at betale voresgæld. Det, der bliver tilbage, er oftekun lige nok til at dække vore mestgrundlæggende behov. Når vi lever pået eksistensminimum, bliver vi nedtrykte,vores selvværd påvirkes, ogvores forhold til familie, venner,naboer og Herren svækkes. Vi harikke tid, energi eller interesse i atsøge det åndelige.Hvordan undgår og overvinder vi såvanen med gæld og afhængighed afverdslige og timelige ting? Jeg vil gernefortælle jer om to lektier i forbindelsemed fremsynet levevis, der kan hjælpeos hver især. Disse lektier fik jeg, sammenmed mange andre vigtige lektier imit liv, af min hustru og evige ledsager.Disse lektier lærte jeg på to forskelligetidspunkter i vores ægteskab – begge itilfælde, hvor jeg ønskede at købe ensærlig gave til hende.Den første lektie lærte jeg, da vi varnygifte og havde meget få penge. Jegvar i luftvåbnet, og vi havde ikke kunnettilbringe julen sammen. Jeg varpå en opgave i udlandet. Da jeg komhjem, så jeg en smuk kjole i et butiksvindueog foreslog min hustru, at hvishun kunne lide den, ville vi købe den.Mary gik ind i butikkens prøverum. Etøjeblik efter kom ekspedienten ud,gik forbi mig og hængte kjolen tilbagepå plads i butiksvinduet. Da vi forlodbutikken, spurgte jeg: »Hvad sketeder?« Hun svarede: »Det var en smukkjole, men den har vi ikke råd til!«De ord ramte mig lige i hjertet. Jeghar lært, at de tre kærligste ord er »jegelsker dig«, og de seks mest omsorgsfuldeord over for dem, vi elsker, er»det har vi ikke råd til«.Den anden lektie lærte jeg adskilligeår senere, da vi var mere økonomiskvelfunderede. Vores bryllupsdagnærmede sig, og jeg ønskede at købeen flot frakke til Mary for at visehende min kærlighed og påskønnelsefor vore mange lykkelige år sammen.Da jeg spurgte hende, hvad hun syntesom den frakke, jeg tænkte på, svaredehun med ord, som igen trængtedybt ind i mit hjerte og sind. »Hvornårskulle jeg have den på?« spurgte hun.(På det tidspunkt var hun hjælpeforeningspræsidenti menigheden oghjalp familier i nød).Derpå lærte hun mig en uforglemmeliglektie. Hun kiggede mig i8

øjnene og spurgte sødt: »Køber duden for min eller din skyld?« Hunspurgte med andre ord: »Er formåletmed denne gave at vise din kærlighedtil mig eller at vise mig, at du er engod forsørger, eller at vise verdennoget?« Jeg overvejede hendesspørgsmål og blev klar over, at jegtænkte mindre på hende og voresfamilie og mere på mig selv.Efter det havde vi en alvorligsamtale om fremsynet levevis, derændrede vores liv, og vi var beggeenige om, at vore penge kunne brugesbedre ved at nedbringe vores kreditlåni huset og bidrage til vore børnsuddannelsesfond.Disse to lektier viser hele essensenaf fremsynet levevis. Når vi står overfor valget om at købe, forbruge ellerinddrage os i verdens ting og aktiviteter,har vi alle brug for at lære at sigetil hinanden: »Vi har ikke råd til det,selv om vi ønsker det!« Eller: »Vi harråd til det, men vi har ikke brug fordet – og i virkeligheden ønsker vi detslet ikke!«Bag disse lektier er der et ligesåvigtigt princip: Vi kan lære meget vedat kommunikere med vores mandeller hustru. Når vi holder råd ogarbejder sammen i familieråd, kan vihjælpe hinanden med at blive fremsynedeforsørgere og undervise vorebørn til også at leve fremsynet.Grundlaget for fremsynet levevis ertiendeloven. Denne lovs hovedformåler at hjælpe os med at udvikle tro påvor himmelske Fader og hans Søn,Jesus Kristus. Tiende hjælper os medat overvinde vore ønsker om denneverdens ting og villigt at bringe ofrefor andre. Tiende er den store retfærdigelov, for ligegyldigt hvor rige ellerfattige vi er, betaler vi alle den samme»tiendedel af hele [vores] indkomstårligt« (L&P 119:4), og vi modtageralle velsignelser så store, at de er»uden mål« (Mal 3:10).Udover vores tiende bør vi ogsåvære et eksempel med hensyn tilbetaling af fasteoffer. Et fasteofferudgør – som et minimum – beløbetfor to på hinanden følgende måltider,som vi faster fra hver måned. Ved ikkeat spise disse to måltider kommer viHerren nærmere i ydmyghed og bønog deltager med et anonymt bidragfor at velsigne vore brødre og søstreverden over.En anden vigtig måde at hjælpevore børn til at lære at være fremsynedeforsørgere er ved at lægge etfamiliebudget. Vi bør regelmæssigtgennemgå vores families indkomsts-,opsparings- og forbrugsplan til familieråd.Det vil lære vore børn at findeforskellen mellem ønsker og behovsamt at planlægge fremad, så familiensmidler anvendes meningsfyldt.Da vore drenge var små, havdevi et familieråd og satte mål om atholde en »drømmeferie« ned adColoradofloden. Når én af os ønskedeat købe noget i løbet af det følgendeår, spurgte vi hinanden: »Vil vi virkeliggerne købe det nu, eller vil vi holdevores drømmerejse senere?« Det varLIAHONA MAJ 2009 9

10en vidunderlig lærerig erfaring om atvælge fremsynet levevis. Ved ikke attilfredsstille vore umiddelbare ønskeropnåede vi en mere ønskværdigbelønning for familiesammenhold ogdejlige minder i årene fremover.Vi kan, når som helst vi ønsker atopleve eller eje noget, som får indflydelsepå vore midler, spørge os selv:»Er fordelen midlertidig, eller vil denhave evig værdi eller betydning?«Oprigtige svar på disse spørgsmål kanhjælpe os til at undgå overdrevengæld og anden afhængighedsskabendeadfærd.I bestræbelserne på at overvindegæld og vanedannende adfærd bør vihuske, at afhængighed er det naturligemenneskes stærke længsel, og detkan aldrig tilfredsstilles. Det har enumættelig appetit. Når vi er afhængige,søger vi de verdens besiddelsereller fysiske fornøjelser, som synes atfriste os. Men som Guds børn bør det,vi hungrer mest efter og søger, væredet, som kun Herren kan give – hanskærlighed, hans følelse af at haveværdi, hans tryghed, hans tillid, hanshåb for fremtiden og vished om hanskærlighed, som bringer os evig glæde.Vi må mere end noget andet ønskeat gøre vor himmelske Faders vilje ogpå fremsynet vis forsørge os selv ogandre. Vi må ligesom kong Lamonisfar sige: »Jeg [vil] aflægge alle minesynder for at kende dig« (Alma 22:18).Så kan vi fast besluttede henvende ostil ham og love ham følgende: »Jeg vilgøre alt, hvad der kræves.« Gennembøn, faste, lydighed mod befalingerne,præstedømmets velsignelser oghans store sonoffer vil vi føle hanskærlighed og kraft i vores liv. Vi vilmodtage hans åndelige vejledningog styrke gennem Helligåndens tilskyndelser.Kun gennem vor Herresforsoning kan vi opnå en mægtig forandringi hjertet (se Mosi 5:2; Alma5:14) og opleve en mægtig forandringi vores vanedannende adfærd.Med al den kærlighed jeg har i mig,og med Frelserens kærlighed gennemmig, indbyder jeg jer til at komme tilham og høre hans ord: »Brug derforikke penge på det, som ikke er afnogen værdi, ej heller jeres arbejdskraftpå det, som ikke kan tilfredsstille.Lyt omhyggeligt til mig, og huskde ord, som jeg har talt; og kom tilIsraels Hellige, og tag for jer af det,som ikke forgår, ej heller kan blivefordærvet« (2 Ne 9:51).Jeg vidner om, at lysten til at ejeverdens ting kun kan overvindes vedat komme til Herren. Afhængighedenssult kan kun erstattes af vores kærlighedtil ham. Han står klar til at hjælpeos hver især. »Frygt ikke,« sagde han,»for I er mine, og jeg har overvundetverden« (L&P 50:41).Jeg bærer mit særlige vidnesbyrdom, at han gennem forsoningen harovervundet alt. Må vi alle også overvindeverdslig fristelse ved at kommetil ham og blive fremsynede forsørgerebåde timeligt og åndeligt for osselv og andre, er min ydmyge bøn iJesu Kristi navn. Amen. ■

Processen med undervisning ogselvdisciplin fortsætter linje på linjeog forskrift på forskrift. Sådan læreret barn at være ærbødig under bønog nadvermødet. Han sidder sammenmed sine forældre under mødet.Derpå vokser hans selvdisciplin, nårhan senere lærer at faste, adlyde visdomsordet,træffe gode valg omkringinternettet og at efterleve kyskhedsloven.Vi får hver især større evnerog forståelse. Vi velsigner vore børnog unge, når vi er gode eksempler,underviser og støtter dem gennemdenne proces, fordi selvbeherskelseikke kun er roden til selvrespekt,men også afgørende for at kunne indbydeÅnden til at undervise, bekræfteog vidne.Jeg kan huske en tale, som præsidentPacker holdt til en konferencefor næsten 20 år siden, med titlen»Ærbødighed indbyder til åbenbaring«.7 Den vending husker jeg stadigefter alle de år. Det minder mig om,at vi i vores hjerte, hjem og til voremøder skal skabe ærbødighed, somindbyder Ånden til at trøste, lede,undervise og vidne. Når Ånden vidnerfor os, at Gud er vor Fader, og atJesus Kristus er vor Frelser, så får viden åbenbaring, der fører til ægteærbødighed affødt af kærlighed ogdyb respekt.Hvad kan vi så gøre som forældreog ledere? Vi kan være gode eksempler,når vi beder ydmygt, bruger bønnenssprog og udtaler guddommensnavne korrekt. Vi kan omgås skrifternemed respekt og undervise ideres lærdomme med overbevisning.Ærbødigheden øges, når vi udviserbehørig respekt ikke kun for generalautoriteternemen også over for delokale præstedømme- og organisationsledere.Min stavspræsident harværet en god ven i over 30 år, og somvenner har vi altid brugt hinandensfornavne. Men fordi han tjente sompræstedømmeleder, valgte jegbevidst – offentligt og især i Kirken –at omtale ham som præsident Porter.Det opfordrer til ærbødighed, når viunderviser vore børn og unge i, atdet er passende at tiltale vore lederesom præsident, biskop, bror og søster.Det lærer os også sandheden i,12

at ledere er kaldet af Gud og har fåethellige ansvar.Som forældre og lærere skal vivære eksempler på ærbødig opførseltil møderne i Kirken. Vore kirkebygningerhar mange forskellige funktioner,men om søndagen er de steder,hvor man tilbeder. Vi mødes for atforny pagter, der helbreder vores sjæl.Vi kommer for at lære og styrke voresvidnesbyrd. Missionærerne tagerderes undersøgere med. Kun når vi erærbødige, kan Ånden bekræfte evangelietssandheder gennem Guds ord,musik, vidnesbyrd og bøn.Vi er et venligt folk, og vi elskerhinanden, men vores ærbødighed viløges, hvis vi hilser og taler sammenpå gangen, og hvis nadvermødet indledesallerede ved præludiet og ikkeførst ved indledningsbønnen. Vi fremmerærbødigheden, når vi tager etgrædende barn med ud af kirkesalenog finder et andet lokale, hvor vi fortsatkan lytte til mødet, indtil spædbarneter trøstet, eller det forstyrrendelille barn er roligt igen. Ærbødighedbetyder også, at vi slukker voresmobiltelefon og lignende udstyr. Atsende sms’er eller læse e-mail underkirkemødet er ikke alene uærbødigt,det er også forstyrrende og signalerermangel på respekt for de andre tilstedeværende.Vi er gode eksempler påærbødighed, når vi deltager i mødet,lytter til talerne og synger Zions salmersammen.Vores lærere i Primary, Søndagsskolenog organisationerne for deunge har enestående muligheder forat undervise og være gode eksemplerpå respekt og ærbødighed. Jeg har etpar forslag.Det vigtigste er at elske eleverne ijeres klasse. Ofte er det det mest forstyrrendebarn, der har mest brug forjeres kærlighed.Tag jer tid til at forklare, hvadærbødighed er, og hvorfor det er vigtigt.Vis et billede af Frelseren. Forklar,hvilken adfærd der er acceptabel, ogvær kærlig og konsekvent, når I ikkealene opfordrer til ærbødighed, menogså forventer det.Vær beredt. Forbered ikke kunmaterialet, men forbered også jer selvtil at undervise med Ånden. Mangeproblemer med ærbødigheden kanklares med en velforberedt lektion,som eleverne deltager i.Tal med forældrene til børn medet handicap og find frem til, hvad deter rimeligt at forvente af barnet, foralle børn fortjener en chance for atudvikle sig.Udnyt menighedens ressourcersom hjælp. Når der er et problemmed ærbødigheden hos børnene ellerde unge, er der ofte et problem medærbødigheden i menigheden. Tagproblemer op i menighedsrådet, hvormenighedens ledere kan arbejde sammenfor at fremme respekt og ærbødighedpå alle niveauer. 8For mange år siden lovede præsidentPacker Herrens velsignelsertil dem, der tilbeder i ærbødighed.De løfter gælder absolut også i dag:»Skønt vi måske ikke ser en umiddelbar,mirakuløs forandring, så vil enstille forandring ske, så sikkert somHerren lever. Den åndelige styrke imedlemmernes liv og i Kirken vilvokse. Herren vil udøse sin Ånd overos i rigere mål. Vi vil være mindre forstyrredeog forvirrede. Vi vil findeåbenbarede løsninger på personligeog familiens problemer.« 9Jeg tror på løfterne fra en profet.Jeg ved, at jeg har en kærlig himmelskFader, og at hans Søn, Jesus Kristus,er min Frelser. Jeg beder til, at voresstørre ærbødighed må afspejle voresdybe kærlighed til dem og forbedrevores stræben efter at vogte deres får,i Jesu Kristi navn. Amen. ■NOTER1. Joh 21:15-17.2. Se Joh 4:10-14.3. Joh 6:48.4. David O. McKay, i Conference Report, apr.1967, s. 86.5. L. Tom Perry, »Tjen Gud, som det er hamvelbehageligt, med ængstelse og helligfrygt«, Stjernen, jan. 1991, s. 66.6. »Når jeg vil ære min himmelske Fader«,Børnenes sangbog, s. 12.7. Se Boyd K. Packer, »Ærbødighed indbyder tilåbenbaring«, Stjernen, jan. 1992, s. 24-26.8. Se Undervisning, den største kaldelse,1999, s. 79-87.9. Stjernen, jan. 1992, s. 26.LIAHONA MAJ 2009 13

ÅbenbaredekvorumsprincipperMICHAEL A. NEIDERNetop afløst som andenrådgiver i Unge Mænds hovedpræsidentskabLad os gå fremad i tro, med selvtillid og dyd og sammenmed Kristus tjene for at frelse vore familier og alle vorehimmelske Faders børn.Jeg elsker disse ord af Nefi: »Fornår et menneske taler vedHelligåndens kraft, overførerHelligåndens kraft det til menneskenesbørns hjerte.« 1 Det er min bøn, atHelligåndens kraft vil overføre mitbudskab til jeres hjerte.Tillad mig at repræsentere Kirkenspræstedømmebærere og udtrykketaknemlighed for vore kirkeledereog Unge Pigers hovedpræsidentskab,der for nylig har tilføjet dyd som enbetydningsfuld værdinorm for ungepiger. Når jeg hører Kirkens ungepiger citere Unge Pigers tema, styrkesmit ønske om og min forpligtelse til atvære dydig og hellig. Som bærere afdet hellige præstedømme bør vi sørgefor, at søstrene ikke er de enesteeksempler på dyd.Herren har i afsnit 38 i Lære ogPagter befalet os hver især at væredydige: »Og lad enhver agte sin brodersom sig selv og øve dyd og hellighedover for mig.« 2Jeg ønsker i dag at tale om Gudsåbenbarede kvorumsprincipper ogsidste dages profeters inspireredeledelse i forbindelse med Det AronskePræstedømme. Jeg opfordrer ungemænd i alderen 12 til 18 år samt dereskvorumspræsidentskaber til at lytte,for vi skal drøfte hellig skrift, somHerren har rettet mod jer. Jeg opfordrerogså forældre og andre præstedømmelederetil at lytte, så I får enbedre forståelse for, hvordan kvorummethjælper jer med at styrke ogberede Guds sønner.Til at begynde med vil jeg understregeprincippet om studium, eller atfå Guds ord. Jeg har af min hustruRosemarys eksempel lært, at vi børblive trofaste elever. Ligesom mangeaf jer studerer hun regelmæssigt skriftensåvel som andre gode bøger. Hunstuderer Guds befalinger, principperfor et vellykket ægteskab, om at væreen god forælder samt at få et godthelbred. Med et smil giver hun migofte en god bog og siger: »Værsgo, dubehøver kun at læse det, der erunderstreget.« Og hvis hun giver migen bog om ægteskab, smiler jeg igenog siger: »Tak.«Brødre, vi bør ivrigt studere åbenbaredepræstedømme- og kvorumsprincipper.Vores mål er på korrekt visat anvende inspireret vejledning fraGud og hans profeter for at optimerekvorummets dyder og velsignelsersamt styrke de unge mænd og deresfamilie. Kvorummets arbejde er at øgetroen på Kristus, berede og frelseunge mænd og fjerne misforståelserog ladhed i udførelsen af Guds vilje.Når vi søger visdom hos Gud, lad osda også studere åbenbarede kvorumsprincipper.Præsident Monson har sagt, at»undervisning i det grundlæggende ervigtigt. For at vi bedre kan forstå voresopgave og vores mulighed« og for atgøre sig fortjent til åndens dømmekraft,må præstedømmeledere gørederes hjemmearbejde. 3Præsident Stephen L. Richardshar sagt, at et kvorum er en klasse,et broderskab og en tjenesteenhed:En klasse, hvor en ung mand bliverundervist i Jesu Kristi evangelium,et broderskab, hvor vi kan styrke,opbygge, løfte og være venner forhinanden, og en tjenesteenhed, hvorman kan yde tjeneste til kvorumsmedlemmerog andre. 4Lære og Pagter er en betydningsfuldog rig kilde af åbenbarede kvorumsprincipper.Fx vejleder vers 85 iafsnit 107 en præsident for diakonerneskvorum i, hvordan han betjenersine kvorumsmedlemmer: »Og videre,sandelig siger jeg jer: Den pligt, derpåhviler en præsident over embedetsom diakon, er at præsidere over tolvdiakoner, at sidde i råd med dem ogat lære dem deres pligt, således at deopbygger hinanden, sådan som det erblevet givet ifølge pagterne.« 5Vore kirkeledere har undervist os,og vi har følt Ånden tilskynde os til atanvende spørgsmål, som er inspireredeaf Ånden, for at hjælpe os til at14

lære om Gud samt om hans viljemed os. 6Jeg opfordrer kvorumspræsidentskabertil at stille følgende spørgsmålog stræbe efter andre spørgsmål,som Ånden inspirerer til: Hvad gøren kvorumspræsident i Det AronskePræstedømme for at præsidere over etkvorum? Hvad er hans pligter? Hvadgør han, når han sidder i råd med kvorummetsmedlemmer? Hvordan oghvornår underviser han? Hvilke pagterhenvises der til i versene? Og hvadgør vejlederen i kvorummet og medlemmetaf biskoprådet, når de bistårpræsidenten i hans pligter og i hansanvendelse af præstedømmenøgler tilat præsidere?Brødre, når I studerer disse vers oghåndbøgerne, vil andre spørgsmålkomme til jer i jeres hjerte. For eksempel:Fungerer mit kvorum, som beskrevetaf Herren i skrifterne? Hvis ikke,hvorfor ikke? Og hvad skal jeg gøre, såjeg på passende vis kan anvende åbenbaredekvorumsprincipper i mit kvorum.Når et præsidentskab beder omhjælp og vejledning, vil Ånden, biskoprådet,vejledere og kvorummet hjælpe,og sørg for regelmæssigt at bruge deinspirerede kirkehåndbøger.Mange kvorumspræsidenter ogandre præstedømmeledere verdenover har opdaget, at der kan udrettesog forventes mere af kvorumspræsidentskaberog deres kvorummer iDet Aronske Præstedømme, når detjener i menigheden eller grenen. 7 Såkan kvorumspræsidentskaber benyttede unge ledere mere, mens vejlederekan anvende mere tid på støtte og pålederoplæring. 8 Efterhånden som vifokuserer på kvorumspligter, øgeshyppigheden af regelmæssige præsidentskabsmøder,så bedre forberedelseog ledelsesmuligheder opnås.Kvorumsledere opdager, at deenkelte kvorummer i Det AronskePræstedømme bør mødes hver isærefter den fælles indledning af præstedømmemødet,så de kan få passendealdersrelateret instruktion og størremulighed for at lede i et kvorum. Allesammenlægninger af kvorummeranses for midlertidige.Herren og vore brødre har givetos mange redskaber for at bistå os iarbejdet med det aronske præstedømmekvorum,deriblandt indtrængendebøn i tro, faste, skriftstudium, Til styrkefor de unge, Pligt mod Gud, kvorummetsundervisningshæfte, Forkynd mitevangelium som hjælpekilde, forskelligeaktiviteter samt spejderprogrammet.Spejderprogrammet anvendes iUSA, Canada og andre steder i verden,hvor det er godkendt af præstedømmeledere.9 Præsidentskaberne lærer atanvende disse redskaber og væverhvert eneste ind i kvorummet og detsaktiviteter på den måde, som præstedømmetog Ånden anviser, som imødekommerhvert kvorumsmedlemsbehov og styrker broderskab, fastholdelse,missionering og sjovt samvær.Når vi betragter de redskaber,som Det Aronske Præstedømme kananvende, kan vi se, at kvorummetforventes at hjælpe forældre medat styrke deres sønner åndeligt ogenhver anden facet af deres karakter,aktiviteter og personlige tilværelse.Når disse kvorumsprincipper og -redskaberanvendes ved planlægning ogmed visdom samt udøvelse af tro,sker der mirakler.Der er rigeligt med eksempler påunge, der hele tiden udøver godtlederskab over hele verden. Lad miggive jer blot et eksempel.Jeg mødte Matt Andersen, der erkvorumspræsident for lærerne, oghvis far tjente som missionspræsidentLIAHONA MAJ 2009 15

16i Mexico. Da Matt blev indsat somkvorumspræsident, var han deteneste medlem i lærernes kvorum,der kom i kirke i sin menighed.Præsident Matt Andersen var ved atlære et nyt sprog, så han kunne væreen effektiv missionær. Han gik fremadi tro, med mod og selvtillid, som hanhavde fået hjemmefra og i diakonerneskvorum, og han besluttede atanvende sine nøgler som præsident tilat velsigne sine kvorumsmedlemmerog deres familie. Han bad straks omen liste over kvorumsmedlemmernehos menighedssekretæren, øvede sigpå sit spanske, og med en bøn i hjertetringede han til den ene dreng, derstod et telefonnummer ud for. Hansagde: »¡Omar: Tú, Iglesia, Hoy!« Ellerpå dansk: »Omar! Du, kirke, i dag!«Blot det grundlæggende budskab!Miraklet er, at Omar kom i kirkeden dag, og snart derefter gjordeogså hans mor og søster. Vores ungekvorumspræsident Matt Andersenopfordrede dernæst biskoppen til atkøre ham, oversætte og sammenbesøge to andre drenge, hvis navnestod på listen, men uden noget telefonnummer.En kombination af hanspræsidentskabsnøgler, englebetjeningog himlens kræfter. Resultatetvar, at disse to drenge også kom ikirke og udgjorde det nye præsidentskabi lærernes kvorum. Andredrenge og deres familie vendte ogsåtilbage til evangeliets velsignelser ogpræstedømmet.Mine unge brødre og søstre, I erstærke redskaber i Frelserens hænder,og han kan bruge jer til at bringeevangeliets velsignelser til andre.Biskopper, ignorer ikke styrken ogevnerne i jeres kvorummer i DetAronske Præstedømme og Unge Pigerklassepræsidentskaber. Herren harbrug for dem i dette vigtige værk. Derer hjerter, de kan nå, og arbejde sommåske kun de kan udføre. Giv demopgaver! Åbn døre for dem, så de kanvære ledere og få englebetjening somlovet i Lære og Pagter 13.Må vi som ledere i Det AronskePræstedømme studere Kristi liv ogforsoning. Må vi studere de åbenbaredeprincipper om kvorummer i DetAronske Præstedømme. Må vi følgepræsident Monsons råd om at gørevores hjemmearbejde, så vi forstårvores opgave og mulighed og gør osfortjent til at have Ånden. Og lad osligesom præsident Matt Andersen gåfremad i tro, med selvtillid og dydog sammen med Kristus tjene for atfrelse vore familier og alle vore himmelskeFaders børn inden for voresrækkevidde.Jeg giver jer mit vidnesbyrd om, atJesus er Kristus, at han lever og elskeros, og at Det Aronske Præstedømmesvirke er en hellig og vigtig del af hansværk. I Jesu Kristi navn. Amen. ■NOTER1. 2 Ne 33:1.2. L&P 38:24.3. Se Thomas S. Monson, »Back to Basics«,regionalrepræsentanters seminar, 3. apr.1981, s. 2.4. Stephen L Richards, i Conference Report,okt. 1938, s. 118; se også L. Tom Perry,»Hvad er et kvorum?« Liahona, nov. 2004,s. 23-26; D. Todd Christofferson,»Præstedømmekvorummet«, Liahona, jan.1999, s. 47-49; Robert L. Backman, »Bringnyt liv til det aronske præstedømme«, Dendanske Stjerne, apr. 1983, s. 65-72; RobertL. Backman, »Youth’s Opportunity toServe«, Ensign, juli 1973, s. 84-85.5. L&P 107:85; se også v. 86-89.6. Se Henry B. Eyring, »Ældste David A.Bednar: Fremad i Herrens styrke«, Liahona,mar. 2005, s. 14-19; Neal A. Maxwell,»Jesus, the Perfect Mentor«, Ensign, feb.2001, s. 8-17; David A. Bednar, »Bed i tro«,Liahona, maj 2008, s. 94-97.7. Se Den danske Stjerne, apr. 1983, s. 65-72;Ensign, juli 1973, s. 84-85.8. Se Ezra Taft Benson, »Til ›den stærke ogstræbende ungdom‹«, Stjernen, aprilkonferencen1986, s. 41-43; »Det AronskePræstedømme«, kapitel 2 i Kirkens instruktionshåndbog,Bog 2: Ledere i præstedømmetog hjælpeorganisationerne, 1999,s. 175-192; se også note 7.9. Se Thomas S. Monson, »Løb dreng, løb!«,Den danske Stjerne, apr. 1983, s. 31-35;Scouting Handbook, 1997; se også note 8.

Find styrke i devanskelige tider!ÆLDSTE ALLAN F. PACKERDe HalvfjerdsAt have evnen til at modtage personlig inspiration blivernødvendig i de kommende tider.Ældste Andersen, vi giverudtryk for vores kærlighed,velsignelser og støtte, nårdu skal udfylde denne nye kaldelse.Brødre og søstre, enkeltpersoner ogfamilier i hele verden bliver udfordretaf de nuværende omstændigheder.Skønt jeg mener, at der ligger alvorligeudfordringer forude, ved jegogså, at det er et vidunderligt tidspunktat være i live, især for de unge.Jeg ser mine børn og børnebørn haveen indholdsrig og tilfredsstillendetilværelse, selv når de møder udfordringer,modgang og forhindringer,som skal overvindes.Disse er tiderne, hvor profetier bliveropfyldt. Vi lever i tidernes fyldesuddeling, tidspunktet til at forberedesig på Frelserens komme. Det er ogsåtidspunktet til at udarbejde voresegen frelse.Når vindene raser og regnen styrterned, rammer det os alle. De, som harbygget deres grundvold på klippensnarere end på sandet, vil overlevestormene. 1 Det er muligt at byggepå klippen ved at udvikle en dyberepersonlig omvendelse til Jesu Kristievangelium og vide, hvordan manmodtager inspiration. Vi skal vide det– og vide, at vi ved det. Vi skal stååndeligt og timeligt uafhængigt af alleverdens skabninger. 2 Dette begyndermed en forståelse af, at Gud Faderener vores sjæls Fader, at han elsker os,at Jesus Kristus er vor Forløser ogFrelser, samt at Helligånden kan kommunikeremed vores sind og voreshjerte. 3 På denne måde modtager viinspiration. Vi er nødt til at lære, hvordanvi genkender og anvender dissetilskyndelser.Da jeg var en ung mand og gik igymnasiet, var en af mine store interesseramerikansk fodbold. Jeg spilledemiddle linebacker. Trænerenarbejdede hårdt med holdet for atlære os det grundlæggende. Vi trænede,indtil færdighederne blev ennaturlig del af os. Under en kampmod vores største rival havde jeg enoplevelse, som har hjulpet mig i løbetaf årene. Vi skulle forsvare os. Jegkendte min modstander, og som kampenskred frem, flyttede han til højrefor mig. Der var meget larm fra spillereog fans. Jeg reagerede, som trænerenhavde lært os, og fulgte eftermin mand ind mod linjen uden atvide, om han havde bolden. Til minoverraskelse følte jeg delvist bolden imine hænder. Jeg hev i den, men minmodstander ville ikke give slip. Imensvi kæmpede om bolden, hørte jegmidt i al larmen en stemme råbe:»Packer, takl ham!« Det var nok til at fåfokus tilbage i kampen, så jeg takledeham lige på stedet.Jeg har tænkt over, hvordan jeghørte den stemme over al den andenlarm. Jeg havde lært trænerensstemme at kende under træningen,og jeg havde lært at stole på den. Jegvidste, at det, han lærte os, virkede.Vi er nødt til at lære Helligåndenstilskyndelser at kende, og vi er nødt tilat udøve og anvende evangeliets lærdomme,indtil de bliver naturlige ogautomatiske. Disse tilskyndelser blivergrundvolden for vores vidnesbyrd. Såvil vores vidnesbyrd gøre os glade ogsikre i vanskelige tider.Ældste Dallin H. Oaks defineredeet vidnesbyrd på denne måde: »Et vidnesbyrdom evangeliet er et personligtvidne båret af Helligånden tilvores sjæl om, at visse kendsgerningeraf evig betydning er sande, og at vived, at de er sande.« 4 På et andet tidspunktsagde ældste Oaks: »Et vidnesbyrder at vide og at føle, omvendelseer at gøre og at blive.« 5Der er adskillige ting, som vi kangøre for at udvikle en dyb omvendelseog lære, hvordan man modtagerguddommelig inspiration. For det førstemå vi nære et ønske. Alma sagde:»For jeg ved, at han giver menneskeneefter deres ønske, hvad enten det ertil død eller til liv … efter deres vilje.« 6Dernæst udfordrede Alma os til etforsøg med ordet: »Se, vi vil sammenligneordet med et frø. Se, hvis I giverplads til, at et frø kan blive sået i jeresLIAHONA MAJ 2009 17

18hjerte, se, hvis det er et sandt frø elleret godt frø, og hvis I ikke kaster detud ved jeres vantro, så I modsætter jerHerrens Ånd, se, da vil det begyndeat svulme i jeres bryst, og når I følerdisse svulmende bevægelser, begynderI at sige til jer selv: Det må nødvendigvisvære sådan, at det er et godtfrø, eller at ordet er godt, for detbegynder at udvikle min sjæl, ja, detbegynder at oplyse min forstand, ja,det begynder at blive mig lifligt.« 7Det næste trin er at studere oglære. Dette omfatter overvejelse,hvilket udvider og styrker vore vidnesbyrd.»Men se, jeg siger dig, atdu må gennemtænke det i dit sind;dernæst må du spørge mig, om deter rigtigt«. 8Vi kan lære, hvordan svarene kommergennem inspiration. De kommersom tanker og følelser til vores sindog hjerte. 9 Lejlighedsvis kan svarenekomme som en brændende fornemmelsei brystet. Elias lærte os, atsvarene kommer som »en sagtesusen«. 10 Herren sagde: »Og hvis deter rigtigt, vil jeg bevirke, at det brænderi brystet på dig, således skal duføle, at det er rigtigt.« 11Joseph Smith bad os kigge eftersvar ved at være opmærksomme påde tanker og følelser, som kommerind i vores sind. Med tiden lærer vi atgenkende disse som tilskyndelser.Han sagde: »En person kan haveudbytte af at lægge mærke til den førstetilkendegivelse fra åbenbaringensånd; fx når du føler den rene intelligenstilflyde dig, kan den give dig etpludseligt indfald af visse tanker, så atdu – ved at lægge mærke til det, kanfinde dem opfyldt samme dag ellersnart derefter – med andre ord vil detanker, der blev udgydt i dit sind vedGuds Ånd, gå i opfyldelse – og vedsåledes at lære og forstå Guds Ånd,kan du udvikle dig i åbenbaringensprincip, indtil du bliver fuldkommen iKristus Jesus.« 12At udvikle denne evne hjælper osmed at få et vidnesbyrd og bliver midlettil at få yderligere inspiration ifremtiden.Skønt et vidnesbyrd kan kommesom en dramatisk tilkendegivelse, gørdet det som regel ikke. Sommetidertror folk, at de er nødt til at have enoplevelse som Joseph Smiths syn, førde får et vidnesbyrd. Hvis vi har urealistiskeforventninger til, hvordan,hvornår eller hvor svarerne kommer,risikerer vi at overse svarene, derkommer som stille, beroligendefølelser samt tanker, der oftest kommerefter vore bønner, mens vi gørnoget andet. Disse svar kan være ligeså overbevisende og stærke.Med tiden modtager vi svarene oglærer, hvordan inspiration kommer.Det er noget, som hver person selvskal lære.Dernæst åbner det at bede om etvidnesbyrd om sandheden et vindue tilinspiration. Bøn er den mest almindeligeog den stærkeste måde at indbydetil inspiration på. Blot ved at stille etspørgsmål, 13 selv i vores sind, åbner vivinduet. I skrifterne står der: »Bed, såskal der gives jer; søg, så skal I finde;bank på, så skal der lukkes op for jer.« 14Jesus lærte os også at anvende lærdommenei vores tilværelse: »Den,der vil gøre hans vilje, skal erkende,om min lære er fra Gud, eller om jegtaler af mig selv.« 15Med tiden får vi et personligt vidnesbyrd,og vi vil vide det – og vide,at vi ved det. Vi bliver så uafhængigeaf alle andre verdslige ting, for »vedHelligåndens kraft kan [vi] kendesandheden af alt,« 16 som er ret 17 ognødvendigt 18 for os. Vi får styrke, trøstog hjælp til at træffe gode beslutningerog til at udstråle selvtillid ivanskelige tider. 19Dette vidnesbyrd er ikke begrænsettil ledere, men er tilgængeligt foralle mænd, kvinder, unge og selv småbørn. At have evnen til at modtagepersonlig inspiration bliver nødvendigi de kommende tider.

Som ung lærte jeg, at mit vidnesbyrdkunne vokse ved at udfylde minepræstedømmepligter. Jeg havde etønske om at kende sandheden. Jegstuderede og overvejede; jeg bad omsvar. En dag, mens jeg som præst sadved nadverbordet, følte jeg det, og jegvidste det.Hvilken herlig tid at være i live!Herren har brug for os alle. Det ervores dag; det er vores tid! I en afvore salmer står der:Styrken i pagterÆLDSTE D. TODD CHRISTOFFERSONDe Tolv Apostles KvorumLad i tider med lidelser jeres pagter være altoverskyggende,og lad jeres lydighed være fuldkommen.Rejs jer, o, mænd [og jeg tilføjerkvinder] af Gud!Glem verden, vær ej sene.Øs af hjerte, sjæl, sind og styrke ud.Tjen kongernes Konge alene. 20Jeg bærer vidnesbyrd om vorhimmelske Fader, vores sjæls Fader,om Jesus Kristus, vor Forløser ogFrelser og om Helligånden, som ermidlet, hvorigennem vi modtagerguddommelig vejledning. Jeg bærervidnesbyrd om, at vi personligtkan modtage inspiration. Må vialle kende den stemme, hvorigennemden inspiration kommer, detbeder jeg om i Jesu Kristi navn.Amen. ■NOTER1. Se Matt 7:24-27.2. Se L&P 78:14.3. Se L&P 8:2-3.4. Dallin H. Oaks, »Opstandelsen«, Liahona,juli 2008, s. 26.5. Dallin H. Oaks, citeret i Kenneth Johnson,»Coming to Know for Ourselves«, Ensign,juli 2008, s. 29.6. Alma 29:4.7. Alma 32:28.8. L&P 9:8.9. Se L&P 8:2-3.10. 1 Kong 19:12.11. L&P 9:8.12. History of the Church, 3:381.13. Se Richard G. Scott, »To Learn and to TeachMore Effectively«, i Brigham YoungUniversity 2007-2008 Speeches, 2008, s. 7.14. Luk 11:9, se også Matt 7:7; 3 Ne 14:7, L&P88:63-65.15. Joh 7:17.16. Moro 10:5.17. Se 3 Ne 18:20.18. Se L&P 88:64.19. Se Alma 48:15-16.20. »Rise Up, O Men of God«, Hymns, nr. 323.Tillad mig at give en varm ogoprigtig velkomst til ældsteNeil L. Andersen til De TolvApostles Kvorum. Han er en værdigog velkommen tilføjelse.Den 15. august 2007 oplevede Peruet voldsomt jordskælv, som næstenødelagde kystbyerne Pisco og Chincha.Ligesom mange andre kirkeledere ogmedlemmer gik Wenceslao Conde,præsidenten for Kirkens BalconcitoGren i Chincha, straks i gang med athjælpe andre, hvis huse var beskadiget.Fire dage efter jordskælvet var ældsteMarcus B. Nash fra De Halvfjerds iChincha for at være med til at koordinereKirkens hjælpeindsats der ogmøde præsident Conde. Da de talteom ødelæggelsen, der var sket, oghvad der blev gjort for at hjælpeofrene, kom præsident Condes hustruPamela forbi bærende på et af hendessmå børn. Ældste Nash spurgte søsterConde, hvordan hendes børn havdedet. Med et smil svarede hun, at takketvære Guds godhed var de allesunde og raske. Han spurgte til familienCondes hjem.»Det er væk,« sagde hun ganskeenkelt.»Hvad med jeres ejendele?«spurgte han.»Alt er begravet under murbrokkernefra vores hus,« svarede søsterConde.»Og alligevel smiler du,« bemærkedeældste Nash, »mens vi taler.«»Ja,« sagde hun, »jeg har bedt, ogjeg har fred. Vi har alt, hvad vi behøver.Vi har hinanden, vi har vore børn, vi erbeseglet i templet, vi har denne vidunderligekirke, og vi har Herren. Vi kanbygge igen med Herrens hjælp.«Denne smukke demonstration aftro og åndelig styrke gentages blandtde hellige over hele verden i mangeforskellige situationer. Det er en enkelillustration af en virkelig styrke, somder er meget behov for i vore dage, ogsom bliver stadig mere afgørende itiden forude. Vi har brug for stærkekristne, som kan udholde vanskeligheder,som kan fastholde håbet trods tragedie,som kan løfte andre ved dereseksempel og deres medfølelse, ogsom til stadighed kan overvinde fristelser.Vi har brug for stærke kristne,som kan få vigtige ting til at ske vedderes tro, og som kan forsvare JesuKristi sandhed mod moralsk relativismeog militant ateisme.LIAHONA MAJ 2009 19

20Hvad er kilden til en sådanmoralsk og åndelig styrke, og hvordanopnår vi den? Kilden er Gud.Vores adgang til denne styrke skergennem vore pagter med ham. Enpagt er en aftale mellem Gud og etmenneske, en overenskomst, hvorbetingelserne er fastsat af Gud (seGuide til Skrifterne, »Pagt«, s. 149).I disse guddommelige aftaler forpligterGud sig til at styrke, hellige ogophøje os til gengæld for vores forpligtelsetil at tjene ham og holdehans befalinger.Vi indgår pagter ved præstedømmeordinancer,hellige ritualer,som Gud har fastsat, så vi kan visevores forpligtelse. Vores grundlæggendepagt, fx den, hvori vi førstlover vores villighed til at påtageos Kristi navn, bliver bekræftetved dåbsordinancen. Det skerenkeltvis ved navn. Ved denne ordinancebliver vi en del af Herrenspagtsfolk og arvinger til Guds celestialerige.Andre hellige ordinancer udføresi templer, der er bygget til netopdet formål. Hvis vi er trofaste overfor pagterne indgået der, blivervi arvinger til ikke blot det celestialerige, men til ophøjelse, den højesteherlighed i Guds rige, og vi opnåralle de guddommelige muligheder,som Gud kan give (se L&P 132:20).Skrifterne taler om den nye ogevigtvarende pagt. Den nye og evigtvarendepagt er Jesu Kristi evangelium.Evangeliets lærdomme ogbefalinger udgør med andre ordindholdet af en evigtvarende pagtmellem Gud og et menneske, som påny gengives i hver uddeling. Hvis vimed en sætning skulle beskrive dennye og evigtvarende pagt, ville detvære dette: »For således elskede Gudverden, at han gav sin enbårne søn,for at enhver, som tror på ham, ikkeskal fortabes, men have evigt liv«(Joh 3:16).Jesus forklarede, hvad det vil sigeat tro på ham: »Se, dette er befalingen[eller med andre ord, dette erpagten]: Omvend jer, alle I jordensender, og kom til mig, og bliv døbt imit navn, så I må blive helliggjort vedmodtagelsen af Helligånden, så I måstå uplettede for mig på den yderstedag« (3 Ne 27:20).Hvad er det ved at indgå og holdepagter med Gud, som giver os styrketil at smile i vanskeligheder, til atændre trængsler til triumf, til at»være ivrigt engageret i en god sag …og udvirke megen retfærdighed«(L&P 58:27)?

Styrket af gaver og velsignelserFor det første nyder vi en stadigstrøm af velsignelser lovet af Gud ihans pagt med os, når vi vandrer ilydighed mod principperne og befalingernei Jesu Kristi evangelium.Disse velsignelser giver os de ressourcer,vi behøver til at handle, frem forblot at lade sig påvirke, når vi går gennemlivet. 1 For eksempel velsignerHerrens befalinger i visdomsordetvedrørende omsorg for vore fysiskelegemer os først og fremmest med»visdom og store skatte af kundskab,endog skjulte skatte« (L&P 89:19).Endvidere fører de os generelt til etsundere liv og frihed fra nedbrydendeafhængighed. Lydighed giveros større kontrol over vores liv, størreevne til at komme og gå, til at arbejdeog skabe. Selvfølgelig kræver alder,ulykker og sygdomme uundgåeligtderes del, men selv da styrker voreslydighed over for denne evangeliskelov vores evne til at håndtere disseudfordringer.Langs pagtens sti finder vi en stadigstrøm af gaver og hjælp. »Kærlighedenophører aldrig« (1 Kor 13:8; Moro7:46), kærlighed fører til kærlighed,barmhjertighed fører til barmhjertighed,dyd fører til dyd, forpligtelsefører til loyalitet og tjeneste fører tilglæde. Vi er en del af et pagtsfolk, etsamfund af hellige, som opmuntrer,styrker og betjener hinanden. SomNefi forklarede det: »Og dersommenneskenes børn holder Gudsbefalinger, giver han dem næring ogstyrker dem« (1 Ne 17:3). 2Styrket med øget troAlt dette betyder ikke, at livet i pagtener uden udfordringer, eller at denlydige sjæl bør være overrasket, hvisskuffelser eller tilmed katastrofer forstyrrerhans fred. Hvis I føler, at personligretskaffenhed bør udelukkeethvert tab og enhver lidelse, såburde I måske sludre lidt med Job.Dette bringer os til en anden måde,hvorpå vore pagter giver styrke – deproducerer den nødvendige tro til atholde ud og til at gøre alt det, der ernødvendigt i Herren. Vores villighed tilat påtage os Kristi navn og holde hansbefalinger kræver et mål af tro, mennår vi ærer vore pagter, vokser den tro.For det første bliver de lovede frugteraf lydighed synlige, hvilket bekræftervores tro. For det andet kommunikererÅnden Guds velbehag, og vi føler ostrygge ved hans fortsatte velsignelseog hjælp. For det tredje kan vi, uansethvad der sker, møde livet med håb ogsindsro, idet vi ved, at det til sidst vil gågodt, fordi vi har Guds løfte til os personligt,med navn, og vi ved, at hanikke kan lyve (se En 1:6; Eter 3:12).Kirkeledere tidligt i denne uddelingbekræftede, at vi ved at holdeos til pagtens sti får den nødvendigevished, som vi behøver i prøvelsensstund:»Det var dette [vished om, atderes kurs i livet var i overensstemmelsemed Guds vilje], der satte defordums hellige i stand til at udholdealle deres lidelser og forfølgelser,og … at man røvede deres gods ogødelagde deres midler, men også atlide døden i dens rædsomste skikkelser;vidende (ikke blot tro) at nårdette ›hus på jorden, brydes ned, såhar vi en bygning fra Gud, et hus,der ikke er bygget med hænder,men er evigt, i himlene‹ (2 Kor 5:1)«(Forelæsninger om troen, 6:2, 3).De påpegede endvidere, at vi vedat ofre alt, hvad Herren måtte kræveaf os, kunne få Åndens vidnesbyrdom, at vores kurs er ret og Gud velbehagelig(se Forelæsninger omTroen, 6:7-12). Med den viden blivervores tro ubundet i visheden om,at Gud, når tiden er inde, vil vendeenhver prøvelse til vores fordel.Nogle af jer er blevet styrket af dentro, når I har udholdt de, der medspot peger fra »en stor og rummeligbygning« og råber: »Skam jer« (se1 Ne 8:26-27), og I har stået fast medPeter og de fordums apostle »glade,fordi [I] var blevet anset for værdigetil at blive vanæret for Jesu navnsskyld« (ApG 5:41).Herren sagde om Kirken:»Sandelig siger jeg jer: Alle blandtdem, som … er villige til at iagttagederes pagter ved opofrelse – ja, vedethvert offer, som jeg, Herren, vilbefale – de er antaget af mig.For jeg, Herren, vil få dem til atbære som et meget frugtbart træ, somer plantet i et prægtigt land ved enren bæk, og som giver megen dyrebarfrugt« (L&P 97:8-9).Apostlen Paulus forstod, at den,der har indgået en pagt med Gud,både får tro til at modstå prøvelser ogopnå endnu større tro gennem disseprøvelser. Om hans personlige »torn ikødet« (2 Kor 12:7) bemærkede han:»Tre gange bad jeg Herren om, atden måtte blive taget fra mig,men han svarede: ›Min nåde er dignok, for min magt udøves i magtesløshed.‹Jeg vil altså helst være stolt afmin magtesløshed, for at Kristi magtkan være over mig.Derfor er jeg godt tilfreds under[min] magtesløshed, under mishandling,under trængsler, under forfølgelserog vanskeligheder for Kristiskyld. For når jeg er magtesløs, så erjeg stærk« (2 Kor 12:8-10). 3Styrket gennem»guddommelighedens kraft«Vi har for det første overvejet dekraftgivende velsignelser og for detandet troens gave, som Gud skænkerdem, der holder deres pagter medham. Et sidste aspekt af styrke gennempagter, som jeg ønsker atnævne, er overdragelse af guddommeligkraft. Vores pagtsforpligtelse tilvor himmelske Fader tillader ham atlade sin guddommelige indflydelse,»guddommelighedens kraft« (L&P84:20), flyde ind i vores liv. Han kangøre dette, fordi vi ved vores deltagelsei præstedømmeordinancer udøvervores handlefrihed og vælger atmodtage den. Vores deltagelse i disseordinancer demonstrerer også, at viLIAHONA MAJ 2009 21

22er beredt til at acceptere de yderligereansvar, der kommer med merelys og åndelig kraft.I alle ordinancerne, især templets,bliver vi begavet med kraft fra dethøje. 4 Denne »guddommelighedenskraft« kommer direkte og ved Helligåndensindflydelse. Helligåndsgavener en del af den nye og evigtvarendepagt. Det er en afgørende del af voresdåb, Åndens dåb. Det er nådens budbringer,hvorved Kristi blod anvendestil at borttage vore synder og helliggøreos (se 2 Ne 31:17). Det er dengave, hvorved Adam blev »levendegjorti det indre menneske« (Moses6:65). Det var ved Helligånden, at defordums apostle udholdt alt det, somde udholdt, og ved deres præstedømmenøglerbragte evangeliet til denverden, de kendte på deres tid.Når vi har indgået guddommeligepagter, er Helligånden vores talsmand,vores vejleder og vores ledsager.Helligåndens frugter er »de fredsskabendesandheder om udødelig herlighed,sandheden om alt; den, somgiver liv til alt, og som levendegør alt;den, som ved alt og har al magt, hvadangår visdom, barmhjertighed, sandhed,retfærdighed og dom« (Moses6:61). Helligåndens gaver er vidnesbyrd,tro, kundskab, visdom, åbenbaringer,mirakler, helbredelser ogbarmhjertighed for blot at nævnenogle få (se L&P 46:13-26).Det er Helligånden, der vidner omjeres ord, når I underviser og vidner.Det er Helligånden, der, når I taler påfjendtlige steder, lægger ned i jereshjerte, hvad I skal sige, og opfylderHerrens løfte om, at »I ikke [skal]blive beskæmmet for mennesker«(L&P 100:5). Det er Helligånden, deråbenbarer, hvordan I kan klare dennæste, tilsyneladende uoverstigeligeforhindring. Det er ved Helligånden ijer, at andre kan mærke Kristi renekærlighed og modtage styrke til at gåfremad. Det er også Helligånden i sinegenskab af forjættelsens Helligånd,der bekræfter jeres pagters gyldighedog virkning og besegler løfter på jer. 5Guddommelige pagter skaberstærke kristne. Jeg opfordrer inderligtjer alle til at være værdige til og modtagealle de præstedømmeordinancer,som I kan, og derefter trofast holdede løfter, som I har indgået ved pagt.Lad i tider med lidelser jeres pagtervære altoverskyggende, og lad jereslydighed være fuldkommen. Da kan Ibede i tro uden at tvivle i henhold tiljeres behov, og Gud vil svare jer. Hanvil styrke jer, når I arbejder og våger. Ihans egen tid og på hans egen mådevil han række sin hånd ud til jer ogsige: »Her er jeg.«Jeg vidner om, at præstedømmetsmyndighed findes i Jesu Kristi Kirke afSidste Dages Hellige til at administrerede ordinancer, hvorved vi kan indgåbindende pagter med vor himmelskeFader i hans hellige Søns navn. Jeg vidnerom, at Gud vil holde sine løfter til

jer, når I ærer jeres pagter med ham:Han vil velsigne jer med »et godt, presset,rystet, topfyldt mål« (Luk 6:38).Han vil styrke og fuldkommengørejeres tro. Han vil med sin hellige Åndfylde jer med guddommelig kraft. Jegbeder til, at I altid må have hans Åndmed jer til at vejlede jer og udfri jer fradet, I mangler, angst og lidelser. Jegbeder om, at I gennem jeres pagter måblive et kraftigt redskab for det gode ihans hænder, der er vor Herre ogForløser, i Jesu Kristi navn. Amen. ■ModgangPRÆSIDENT HENRY B. EYRINGFørsterådgiver i Det Første PræsidentskabJeg bærer mit vidnesbyrd for jer, at Gud Faderen lever. Hanhar udstukket en kurs for enhver af os, en kurs der kanforfine og fuldkommengøre os, så vi kan være hos ham.NOTER1. Profeten Joseph Smith bemærkede:»Ligesom Gud har lagt en plan for voreslykke – og alle sine skabningers lykke, harhan aldrig – vil han aldrig indføre en ordinanceeller give sit folk en befaling, somikke vil fremme den lykke, som han har tiltænktdem, og som ikke vil resultere i destørste goder og den største herlighed fordem, der modtager hans lov og ordinancer«(Profeten Joseph Smiths lærdomme, s. 308).2. Nogle ser kun ofre og begrænsninger vedlydighed over for befalingerne i den nye ogevigtvarende pagt, men de, der prøveroplevelsen – som frit og ubegrænset giversig til et pagtsliv – finder større frihed ogtilfredsstillelse. Når vi virkelig forstår, såsøger vi flere befalinger, ikke færre. Hver nylov eller befaling, som vi lærer om og efterlever,er som endnu et trin på en stige, dergør os i stand til at klatre højere og højere.Et liv i evangeliet er virkelig det gode liv.3. Apostlen Jakob underviste i den sammelektie:»Mine brødre, I skal kun regne det forglæde, når I kommer ud for mange prøvelser;I ved jo, at jeres tros prøve skaberudholdenhed.Og udholdenheden skal føre til fuldendtværk, for at I kan være fuldkomne og helstøbteog ikke stå tilbage i noget« (Jak 1:2-4, JSO).4. Som profeten Joseph bad om i bønnen, derindviede templet i Kirtland, og bønnen blevåbenbaret til ham fra Herren: »Og vi bederdig, hellige Fader, om at dine tjenere mådrage ud fra dette hus, udrustet med dinkraft, og at dit navn må være på dem og dinherlighed være omkring dem og dine englepasse på dem« (L&P 109:22).5. I indvielsesbønnen for templet i Kirtland,der tidligere blev omtalt, bad profeten: »Ogtilsted du, hellige Fader, at alle de, der tilbederi dette hus … må vokse op i dig ogmodtage en fylde af Helligånden« (L&P109:14-15). »Fylden af Helligånden« omfatterdet, som Jesus beskrev som »det løfte,som jeg giver jer om evigt liv, ja, det celestialeriges herlighed; hvilken herlighed erden Førstefødtes menighed, ja, Guds, denhelligste af alle, ved Jesus Kristus, hansSøn« (L&P 88:4-5).Mine elskede brødre og søstre,denne mulighed for at tale tiljer er et storslået og helligtprivilegium. Jeg beder til, at mine ordmå være nyttige og opmuntre jer.Trods forskelligheden i vores livhar vi mindst en udfordring til fælles.Vi må alle håndtere modgang. Derkan være perioder, sommetider lange,hvor vores liv synes at flyde udenbesvær. Men det ligger i vores lodsom mennesker, at tryghed efterfølgesaf lidelse, perioder med godt helbredslutter, og ulykker banker på.Især når de gode tider har varet enrum tid, kan ankomsten af lidelseeller tab af økonomisk tryghed føre tilfrygt og sommetider tilmed til vrede.Vreden opstår delvis fra en følelseaf, at det, der sker, er uretfærdigt. Detgode helbred og den fredfyldte følelseaf tryghed kan nu synes velfortjent ognaturlig. Når det forsvinder, kan deropstå en følelse af uretfærdighed. Selven god mand, jeg kendte, græd ogråbte i sin fysiske smerte til dem, derhjalp ham: »Jeg har altid forsøgt atvære god. Hvordan kunne det ske?«Denne længsel efter et svar på»Hvordan kunne det ske?« bliverendnu mere smertefuld, når de, derkæmper, også omfatter dem, vi elsker.Og det er især svært for os at acceptere,når de ramte for os synes at væreuden skyld. Så kan lidelsen rystetroen på, at der virkelig findes en kærligog almægtig Gud. Nogle af os harset en sådan tvivl ramme en hel generationi forbindelse med krig ellerhungersnød. En sådan tvivl kan vokseog sprede sig, indtil nogle måske vendersig fra Gud, som de anklager forat være ligeglad eller ubarmhjertig.Og hvis disse følelser ikke kontrolleres,kan de føre til tab af tro på, at deroverhovedet findes en Gud.Mit formål i dag er at forsikre jerom, at vor himmelske Fader ogFrelseren lever, og at de elsker helemenneskeheden. Selve det, at vi harmulighed for at møde modgang oglidelser, er en del af beviset på deresuendelige kærlighed. Gud gav osgaven at leve på jorden, så vi kunnevære forberedt til at modtage denstørste af alle Guds gaver, som er evigtliv. Så vil vores ånd blive forandret. Vivil blive i stand til at ønske det, Gudønsker, tænke som han tænker, ogLIAHONA MAJ 2009 23

24derved blive beredt til at blive betroeten uendelig efterslægt, som vi skalundervise og lede gennem prøver forderefter at blive oprejst til at leve forevigt i det evige liv.Det er klart, at for at vi kan få dengave og blive det betroet, må en forandringfinde sted, ved at vi træfferretfærdige valg, hvor det er svært. Vibliver forberedt til så stor tillid ved atgennemgå vanskelige oplevelser i livetpå jorden. Den uddannelse kan kunkomme, når vi er underkastet prøvelser,mens vi tjener Gud og på hansvegne andre.I denne uddannelse oplever viulykke og lykke, sygdom og sundhed,sorg fra synd og glæde ved tilgivelse.Denne tilgivelse kan kun komme vedFrelserens uendelige forsoning, somhan udvirkede ved at gennemgåsmerte, som vi ikke kunne bære,og som vi kun svagt kan ane.Det vil trøste os, når vi lidende måvente på Frelserens lovede hjælp, hvormedhan af erfaring ved, hvordan manhelbreder og hjælper os. MormonsBog giver os vished om hans magt til attrøste. Og tro på den kraft giver os tålmodighed,når vi beder, arbejder ogventer på hjælp. Han kunne have lært,hvordan man hjælper os ved blot at fååbenbaring, men han valgte at lære vedpersonlig erfaring. Her er beretningenfra Alma:»Og han skal gå omkring og lidesmerter og trængsler og fristelser afenhver art; og dette for at det ordmå blive opfyldt, som lyder: Han vilpåtage sig sit folks smerter og sygdomme.Og han vil påtage sig døden, såhan kan løse dødens bånd, sombinder hans folk; og han vil påtagesig deres skrøbeligheder, så hansindre kan fyldes med barmhjertighed,hvad angår kødet, så han, hvadangår kødet, kan vide, hvorledes hankan bistå sit folk, hvad angår deresskrøbeligheder.Se, Ånden ved alt; alligevel liderGuds Søn, hvad angår kødet, så hankan påtage sig sit folks synder, såhan kan slette deres overtrædelseri overensstemmelse med hans magttil at udfri; og se nu, det er det vidnesbyrd,som er i mig.« 1Selv når I fornemmer sandhedenaf denne evne og venlighed hosHerren til at redde jer i jeres prøvelser,kan det stadig teste jeres modog styrke til at holde ud. ProfetenJoseph Smith råbte i smerte i etfangehul:»O Gud, hvor er du? Og hvor erpaulunet, som dækker dit skjul?Hvor længe skal din hånd holdestilbage og dit øje, ja, dit rene øje, skuened fra de evige himle på den uret,som gøres mod dit folk og dine tjenere,og dine øren gennemtrængesaf deres råb?« 2Herrens svar har hjulpet mig ogkan opmuntre os alle i tider medmørke. Her er det:»Min søn, lad der være fred i dinsjæl, din modgang og dine trængslerskal kun vare et øjeblik,og så skal Gud, hvis du udholderdem vel, ophøje dig i det høje; duskal sejre over alle dine fjender.

Dine venner står dig bi, og de skalatter hilse dig med varmt hjerte ogvenlige hænder.Du er endnu ikke som Job, dinevenner går ikke i rette med dig, ej hellerbeskylder de dig for overtrædelse,sådan som de gjorde med Job.« 3Jeg har set tro og mod komme fraet vidnesbyrd om, at det er sandt, at vibliver forberedt til evigt liv. Herren vilredde sine trofaste disciple. Og disciplen,der accepterer en prøvelse somen invitation til at udvikle sig og derforkvalificerer sig til evigt liv, kanfinde fred midt i kampen.Jeg talte for nylig med en yngre far,som har mistet sit job i den nyligeøkonomiske krise. Han ved, at hundredtusinderaf personer med præcishans færdigheder desperat søgerarbejde for at kunne forsørge deresfamilie. Hans stille overbevisning fikmig til at spørge ham, hvad han havdegjort for at blive så sikker på, at hankunne finde en måde at sørge for sinfamilie. Han sagde, at han havde gennemgåetsit liv for at sikre, at hanhavde gjort alt, hvad han kunne, for atvære værdig til Herrens hjælp. Det varklart, at hans behov og hans tro påJesus Kristus førte han til at være lydigmod Guds befalinger, når det varsvært. Han sagde, at han indså denmulighed, da han og hans hustrulæste i Alma, hvor Herren havdeberedt et folk til at finde evangelietgennem modgang.I husker det øjeblik, hvor Almahenvender sig til en mand, der ledtefolket i nød. Manden fortalte ham,at de var blevet forfulgt og afvist pågrund af deres fattigdom. Og beretningenlyder:»Og se, da Alma hørte dette, vendtehan sig straks om med ansigtet vendtlige mod ham, og han så med storglæde, for han så, at deres trængslervirkelig havde ydmyget dem, og at devar beredte til at høre ordet.Derfor sagde han ikke mere til denanden mængde, men han strakte håndenud og råbte til dem, som han så,og som oprigtigt angrede, og sagdetil dem:Jeg ser, at I er ydmyge i hjertet, ogom så er, da er I velsignede.« 4Skriften fortsætter med at prise deaf os, som forberedte os på modgangi de gode tider. Mange af jer havde trotil at forsøge at være værdige til denhjælp, I nu behøver, før krisen kom.Alma fortsatte: »Jo, den, der oprigtigtydmyger sig og omvender sig frasine synder og holder ud til enden,han skal blive velsignet – ja, megetmere velsignet end de, der bliver nødttil at være ydmyge på grund af deresoverordentlig store fattigdom.« 5Den unge mand, jeg for nylig taltemed, var én, der havde gjort mereend at lægge lidt mad og penge tilside til dårlige tider, som de levendeprofeter havde advaret om villekomme. Han havde begyndt at forberedesit hjerte til at være værdig tilHerrens hjælp, som han vidste, athan ville få brug for i den nærmestefremtid. Da jeg spurgte hans hustruden dag, hvor han mistede sit job,om hun var bekymret, sagde hunmed glæde i stemmen: »Nej, vi er ligekommet fra biskoppens kontor. Vibetaler en ærlig tiende.« Nuvel, det erstadig for tidligt at sige, hvordan detgik, men jeg følte mig overbevist,ligesom de syntes overbevist: »Altingordner sig.« Tragedien undermineredeikke deres tro; den prøvede denog styrkede den. Og den følelse affred, som Herren har lovet, er alleredeblevet leveret midt i stormen.Andre mirakler kommer helt sikkert.Herren tilpasser altid hjælpen tilpersonen i nød for at styrke og renseham eller hende bedst muligt. Ofte vilden komme som inspiration til at gøredet, der kan synes særligt svært forpersonen, der selv har brug for hjælp.En af de store prøvelser i livet er atmiste en elsket ægtefælle til døden.Præsident Hinckley beskrev smerten,da søster Hinckley ikke længere stodved hans side. Herren kender behovenehos dem, der af døden er adskiltfra deres elskede. Han så enkernessmerte og kendte deres behov fra sitliv på jorden. Han bad en højt elsketapostel, midt i smerten på korset, omat sørge for hans mor, der var enke ognu ville miste en søn. Han fornemmerLIAHONA MAJ 2009 25

26nu behovet hos ægtemænd, der harmistet deres hustru, og behovet hoshustruer, der på grund af dødsfald erefterladt alene.De fleste af os kender enker, somhar brug for opmærksomhed. Detrører mig at høre, som jeg har hørt,om en ældre enke, som jeg havde tilhensigt at besøge igen, der blev inspirerettil at besøge en yngre enke forat trøste hende. En enke, der selvhavde behov for trøst, blev sendt forat trøste en anden. Herren hjalp ogvelsignede to enker ved at inspireredem til at opmuntre hinanden. Så hanhjalp dem begge.Herren sendte hjælp på sammemåde som til de ydmyge fattige iAlma 34, som havde reageret på hanstjeneres undervisning og vidnesbyrd.Da de havde omvendt sig og tilsluttetsig Kirken var de stadig fattige. MenHerren sendte dem for at gøre forandre, hvad de formodentligt troedevar umuligt for dem, og som de stadighavde brug for. De skulle giveandre det, som de kunne have håbet,at han ville give dem. Herren gav gennemsin tjener disse fattige nydøbtedenne vanskelig opgave: »For efter atI har gjort alt dette, hvis I så viser dentrængende og den nøgne bort ogikke besøger den syge og plagedeog ikke giver af jeres gods, hvis I harnoget, til dem, som står i behov – jegsiger jer, at hvis I ikke gør noget afdette, se, da er jeres bøn forgæves oggavner jer intet, og I er som hyklere,der fornægter troen.« 6Det kan virke som at bede folk omfor meget, når de selv har så stort etbehov. Men jeg kender en ung mand,som blev inspireret til at gøre præcisdet i begyndelsen af sit ægteskab. Hanog hans hustru kunne knap overlevepå deres smalle budget. Men han så etandet par, der var fattigere, end deselv var. Til sin hustrus overraskelsehjalp han de andre af deres sparsommemidler En lovet velsignelsemed følelse af fred kom, mens destadig var fattige. Velsignelsen medvelstand, der oversteg deres vildestedrømme, kom senere. Og mønstretmed at se andre i nød, nogen medfærre midler eller med smerter, eraldrig ophørt.Der er endnu en prøvelse, der, hvisman udholder den godt, kan bringevelsignelser i dette liv og velsignelserfor evigt. Alder og sygdom kan væreen prøve for selv den bedste. Minven tjente som vores biskop, da minedøtre boede hjemme. De taler omdet, de følte, når han bar sit enkle vidnesbyrdomkring lejrbål i bjergene.Han elskede dem, og de vidste det.Han blev afløst som vores biskop.Han havde virket som biskop før i enanden stat. Personer, som jeg harmødt, der kom fra hans tidligeremenighed, mindes ham, som minedøtre gør.Jeg besøgte ham i hans hjem fratid til anden for at takke ham og giveham præstedømmevelsignelser.Hans helbred gik langsomt ned adbakke. Jeg kan ikke huske alle de sygdomme,han led af. Han skulle opereres.Han var konstant i smerte. Menhver gang jeg besøgte ham for atopløfte ham, vendte han situationen;det var altid mig, der blev opløftet.Hans ryg og ben tvang ham til atbruge stok for at gå. Alligevel var hani kirke, altid siddende ved døren,hvor han med et smil kunne hilsepå dem, der kom tidligt.Jeg glemmer aldrig min overraskelseog beundring, da jeg åbnedebagdøren derhjemme og så hamkomme op ad vores indkørsel. Detvar den dag, hvor vi stillede voresaffaldsspande ud, så skraldemændenekunne tømme dem. Jeg havde satspanden ud om morgenen. Men hertrak han min affaldsspand op ad bakkenmed en hånd, mens han balanceredemed en stok i den anden hånd.Han gav mig den hjælp, han syntes, atjeg behøvede, når han selv behøvededen langt mere, end jeg gjorde. Oghan hjalp mig med et smil og uden atvære spurgt.Jeg besøgte ham, da han til sidstmåtte passes af sygeplejersker oglæger. Han lå i en hospitalsseng, stadigmed smerter og stadig smilende.Hans hustru havde ringet til mig forat sige, at han blev svagere. Min sønog jeg gav ham en præstedømmevelsignelse,mens han lå i sengen forbundettil slanger og flasker. Jegbeseglede velsignelsen med et løfteom, at han ville have tid og styrke tilat gøre alt det, som Gud ønskede,han gjorde i dette liv, til at klareenhver prøve. Han rakte sin hånd udfor at gribe min, da jeg trådte væk frahans seng for at gå. Jeg var overrasketover styrken i hans greb og fasthedeni stemmen, da han sagde:»Jeg vil klare det.«Jeg gik og tænkte, at jeg snart såham igen. Men telefonopringningenkom i løbet af en dag. Han var gåetbort til det herlige sted, hvor han vilse Frelseren, som er hans fuldkomnedommer og vil blive vores. Da jegtalte ved hans begravelse, tænkte jegpå Paulus’ ord, da han vidste, at hanskulle til det sted, hvor min nabo ogven var gået:»Men du, hold altid hovedet koldt,

MØDET LØRDAG EFTERMIDDAG4. april 2009bær dine lidelser, gør din gerning somevangelist og fuldfør din tjeneste!Mit blod skal snart udgydes, ogtiden er inde, da jeg skal bryde op.Jeg har stridt den gode strid, fuldførtløbet og bevaret troen.Nu har jeg retfærdighedens sejrskransi vente, som Herren, den retfærdigedommer, på den dag vil givemig – og ikke mig alene, men alledem, som har glædet sig til hans tilsynekomst.«7Jeg er sikker på, at min nabo klaredesin prøve og vil møde sin dommermed et glad smil.Jeg bærer mit vidnesbyrd for jer, atGud Faderen lever. Han har udstukketen kurs for enhver af os, en kursder kan forfine og fuldkommengøreos, så vi kan være hos ham. Jeg vidner,at Frelseren lever. Hans forsoningmuliggør, at vi kan renses, når vi holderhans befalinger og vore helligepagter. Og jeg ved af egen erfaring,at han kan og vil give os styrke tilat hæve os gennem enhver prøve.Præsident Monson er Herrens profet.Han har alle præstedømmets nøgler.Dette er Herrens sande kirke, hvor visammen med ham løfter hinanden ogbliver velsignet ved at hjælpe de medlidende,som han placerer på voresvej. I Jesu Kristi navn. Amen. ■NOTER1. Alma 7:11-13.2. L&P 121:1-2.3. L&P 121:7-10.4. Alma 32:6-8.5. Alma 32:15.6. Alma 34:28.7. 2 Tim 4:5-8.Opretholdelse afKirkens lederePRÆSIDENT DIETER F. UCHTDORFAndenrådgiver i Det Første PræsidentskabBrødre og søstre, det foreslås, atvi opretholder Thomas SpencerMonson som profet, seer ogåbenbarer og præsident for Jesu KristiKirke af Sidste Dages Hellige; HenryBennion Eyring som førsterådgiver iDet Første Præsidentskab og DieterFriedrich Uchtdorf som andenrådgiveri Det Første Præsidentskab.De, der kan godkende det, bedesvise det.Nogen imod, samme tegn.Det foreslås, at vi opretholder BoydKenneth Packer som præsident for DeTolv Apostles Kvorum og følgendesom medlemmer af det kvorum: BoydK. Packer, L. Tom Perry, Russell M.Nelson, Dallin H. Oaks, M. RussellBallard, Richard G. Scott, Robert D.Hales, Jeffrey R. Holland, David A.Bednar, Quentin L. Cook, D. ToddChristofferson og Neil L. Andersen.De, der kan godkende det, bedesvise det.Nogen imod, samme tegn.Det foreslås, at vi opretholder rådgivernei Det Første Præsidentskab ogDe Tolv Apostle som profeter, seereog åbenbarere.De, der kan godkende det, bedesvise det.Nogen imod, samme tegn.Det foreslås, at vi afløser ældsteNeil L. Andersen som medlem afDe Halvfjerds’ Præsidium.LIAHONA MAJ 2009 27

28De, der sammen med os ønsker atvise deres påskønnelse, kan gøre det.Det foreslås, at vi afløser følgendeområdehalvfjerdsere med virkning fra1. maj 2009: Gutenberg G. Amorím,Wilford W. Andersen, Koichi Aoyagi,José E. Boza, G. Lynn Brenchley, JohnJ. Chipman, Yoon Hwan Choi, ClaytonM. Christensen, Ernesto A. Da Silva,James Dunlop, David W. Eka, I. LeeEnce, Edgardo E. Fernando, Luiz C.França, Joseph T. Hicken, Michael H.Holmes, Pita F. Hopoate, Tohru Hotta,William K. Jackson, Bin Kikuchi,Miguel A. Lee, Yong Hwan Lee, AlfredoHeliton de Lemos, James B. Martino,Lamont W. Moon, Kent H. Murdock,Brent H. Nielson, Alexander A. Nuñez,Russell T. Osguthorpe, Adilson dePaula Parrella, Pedro J. Penha, Errol S.Phippen, Neil E. Pitts, Gary L. Pocock,Dale G. Renlund, Ronald A. Stone,Jean Tefan og Allen P. Young.De, der sammen med os ønsker atudtrykke deres taknemlighed for deresfremragende virke, bedes vise det.Det foreslås, at vi afløser brødreneA. Roger Merrill, Daniel K. Judd ogWilliam D. Oswald som Søndagsskolenshovedpræsidentskab.Det foreslås også, at vi afløserbrødrene Charles W. Dahlquist, DeanR. Burgess og Michael A. Neider somUnge Mænds hovedpræsidentskab.Vi afløser også alle medlemmer afSøndagsskolens og Unge Mændshovedbestyrelser.Alle, der sammen med os ønsker atudtrykke tak for disse brødres hengivneindsats, bedes vise det.Det foreslås, at vi opretholder ældsteDonald L. Hallstrom som medlemaf De Halvfjerds’ Præsidium.De, der kan godkende det, bedesvise det.Nogen imod?Det foreslås, at vi opretholder somnye medlemmer af De Halvfjerds’Første Kvorum Mervyn B. Arnold,Yoon Hwan Choi, Brent H. Nielson,Dale G. Renlund, Michael T.Ringwood og Joseph W. Sitati; og somJuchitán i Oaxaca i Mexiconye medlemmer af De Halvfjerds’Andet Kvorum Wilford W. Andersen,Koichi Aoyagi, Bruce A. Carlson,Bradley D. Foster, James B. Martino,Kent F. Richards og Gregory A.Schwitzer.De, der kan godkende det, bedesvise det.Hvis der er nogen imod, bedes devise det.Det foreslås, at vi opretholder følgendesom ny områdehalvfjerdsere:Manuel M. Agustin, Victor A.Asconavieta, Juan C. Avila, Duck SooBae, Dennis C. Brimhall, Thomas M.Cherrington, Samuel W. Clark, Carl B.Cook, Kevin R. Duncan, Rodolfo C.Franco, Gerrit W. Gong, Mauro Junot,Larry S. Kacher, Von G. Keetch,Katsumi Kusume, German Laboriel,J. Christopher Lansing, David E.LeSueur, Paulo C. Loureiro, Steven J.Lund, Dmitry Marchenko, AbrahamMartinez, Hugo E. Martinez,Freebody A. Mensah, Christopher B.Munday, Hirofumi Nakatsuka, HeeKeun Oh, Chikao Oishi, Alejandro S.Patanía, Renato M. Petla, Marcos A.Prieto, Jonathan C. Roberts, J. CraigRowe, Manfred Schütze, Walter C.Selden, T. Marama Tarati, Warren G.Tate, Hesbon O. Usi, Jack D. Ward ogRandy W. Wilkinson.De, der kan godkende det, bedesvise det.Nogen imod?Det foreslås, at vi opretholderRussell Trent Osguthorpe somden nye hovedpræsident forSøndagsskolen med David MerrillMcConkie som førsterådgiver ogMatthew Ottesen Richardson somandenrådgiver.Det foreslås, at vi opretholderDavid Le Roy Beck som den nyehovedpræsident for Unge Mændmed Larry Miner Gibson som førsterådgiverog Adrián Ochoa somandenrådgiver.De, der kan godkende det, bedesvise det.Nogen imod, samme tegn.Det foreslås, at vi opretholder alleøvrige generalautoriteter, områdehalvfjerdsereog hovedpræsidentskaberfor Kirkens organisationer, somde nu fungerer.De, der kan godkende det, bedesvise det.Nogen imod, samme tegn.Præsident Monson, så vidt jeg harkunnet se, har afstemningen iKonferencecentret været enstemmigtgodkendende for forslagene.Tak, brødre og søstre, for jeresopretholdelse og for jeres tro, hengivenhedog bønner.Vi beder nu ældste Hallstrom, denykaldede medlemmer af DeHalvfjerds og af de nye hovedpræsidentskaberfor Søndagsskolen ogUnge Mænd om at indtage deresplads på forhøjningen. Det vil følessom en lang vej, som præsidentMonson sagde i dag.Vi byder alle velkommen, især ældsteAndersen, der i formiddag blevden 97. apostel til at tjene i denneuddeling. Kaldelsen som apostel går,som I ved, tilbage til Herren JesusKristus. Og disse halvfjerdsere, som Ilige så gå herop, er dem, som De Tolvifølge skrifterne skal kalde på førnogen anden (se L&P 107:38).Tak, brødre. ■

Rapportfra KirkensRevisionsafdeling,2008PRÆSENTERET AF ROBERT W. CANTWELLDirektør for Kirkens RevisionsafdelingTil Det Første Præsidentskab i Jesu Kristi Kirke af SidsteDages HelligeKære brødre. Som foreskrevetved åbenbaring i afsnit 120 iLære og Pagter godkenderRådet, der forvalter tiende, anvendelsenaf Kirkens midler. Dette rådbestår af Det Første Præsidentskab,De Tolv Apostles Kvorum og DetPræsiderende Biskopråd. Detteråd godkender budgetter forKirkens afdelinger og foretagender.Kirkens afdelinger anvender midlernei henhold til de godkendtebudgetter og i overensstemmelsemed Kirkens retningslinjer ogprocedurer.Kirkens Revisionsafdeling har fåetadgang til alle optegnelser og systemer,der er nødvendige for at evalueretilstrækkeligheden af kontrollenmed modtagelse af midler, udgifter ogbeskyttelse af Kirkens aktiver. KirkensRevisionsafdeling er uafhængig af alleKirkens øvrige afdelinger og foretagender,og medarbejderne består afstatsautoriserede revisorer, autoriseredeinterne revisorer, autoriseredeIT-systemrevisorer og andre uddannedemedarbejdere.Baseret på vore revisioner erKirkens Revisionsafdeling af denopfattelse, at modtagne bidrag,afholdte udgifter og Kirkens aktiver iåret 2008 i alle væsentlige henseenderer blevet registreret og administrereti overensstemmelse med godbogføringsskik, godkendte budgetterog Kirkens retningslinjer ogprocedurer.ÆrbødigstKirkens RevisionsafdelingRobert W. CantwellAdministrerende direktør ■LIAHONA MAJ 2009 29

Statistisk rapport, 2008PRÆSENTERET AF BROOK P. HALESSekretær for Det Første PræsidentskabBrødre og søstre, Det FørstePræsidentskab har udgivetfølgende rapport omKirkens vækst og status pr. 31.december 2008.KirkeenhederStave..............................................2.818Missioner .........................................348Distrikter .........................................622Menigheder................................28.109KirkensmedlemstalKirkens samledemedlemstal.....................13.508.509Vækst i antal indskrevnebørn .....................................123.502Nyomvendte døbt....................265.593MissionærerFuldtidsmissionærer..................52.494TemplerTempler indviet i 2008........................4(Rexburg i Idaho,Curitiba i Brasilien,Panama City i Panama ogTwin Falls i Idaho)Templer genindvieti 2008...............................................1(Mexico City i Mexico)Antal templer, der er åbne pr.31. december .............................128Fremtrædende kirkemedlemmer,som er gået bort siden april sidste årÆldste Joseph B. Wirthlin fra DeTolv Apostles Kvorum; søster AliceThornley Evans, enke efter ældsteRichard L. Evans fra De Tolv ApostlesKvorum; ældste J. Thomas Fyans,emeritus-generalautoritet; ældsteDouglas H. Smith, tidligere medlemaf De Halvfjerds; søster HarrietBarbara Washburn, hustru til ældsteJ. Ballard Washburn, tidligere medlemaf De Halvfjerds; og bror DanielH. Ludlow, tidligere direktør forKirkens samordningsafdeling ogchefredaktør for Encyclopedia ofMormonism. ■30

Lær af fortidenÆLDSTE M. RUSSELL BALLARDDe Tolv Apostles KvorumAt lære af fortiden gør, at I kan opbygge personligevidnesbyrd på et solidt fundament af lydighed,tro og Åndens vidne.Vi lever i en fascinerende ogsommetider forvirrende tid.Forleden nævnte jeg for et afmine børnebørn, at jeg skulle skrivemin tale til konferencen. Hans ansigtafspejlede hans forvirring. »Skal dusende din tale på sms,« spurgte han.»Jeg troede, at du skulle holde den iConference Center.«Selvom det for nogle ville være lettereat sende en sms, er jeg taknemligfor denne lejlighed for at tale til jer idag, for jeg føler, at jeg har et vigtigtbudskab til dette barnebarn og mineandre børnebørn og alle de unge iKirken.Da jeg for nogle år siden arbejdedei forretningsverdenen, lærte jeg endyrebar lektie, fordi jeg ikke lyttede tilmin fars råd, ej heller gav jeg agt påÅndens tilskyndelser, som gav migvejledning fra min himmelske Fader.Min far og jeg var i bilbranchen, ogbilfabrikken Ford søgte forhandlere afderes nye bilserie. Min far og jeg blevaf nogle chefer i Ford inviteret til forhåndsvisningaf det, de troede, villeblive et særligt efterspurgt produkt.Da vi så bilerne, rådede min far, somhavde mere end 35 år erfaring i branchen,mig imod at blive forhandler.Men salgspersonalet hos Ford varmeget overtalende, og jeg valgte atblive Salt Lake Citys første – og sidste– forhandler af Edsel. Hvis I ikke ved,hvad en Edsel er, så spørg jeres bedstefar.Han vil fortælle jer, at en Edselvar en kæmpe fiasko.Der ligger en vigtig lektie for jeralle i denne oplevelse. Når I er villigetil at lytte og lære, kommer nogle aflivets mest vigtige lektier fra dem,som er gået forud for jer. De hartrådt, hvor I træder nu og har oplevetmeget af det, som I oplever nu. Hvis Ilytter og reagerer på deres råd, kan dehjælpe jer frem til valg, som vil væretil jeres gavn og velsignelse samt ledejer væk fra beslutninger, som kan ødelæggejer. Når I ser på jeres forældreog andre, som er gået forud for jer, vilI se eksempler på tro, engagement,hårdt arbejde, hengivenhed og ofre,som I bør stræbe efter at gentage.Det er svært at forestille sig en situation,hvor det ikke ville være umagenværd at overveje og lære af andreserfaringer. Mange fag kræver en læreplads,under hvilken en kommendefagmand følger en erfaren person forat lære af hans årelange erfaring ogakkumulerede viden. Inden for professionelsport forventes det ofte, atnybegyndere sidder på bænken oglærer ved at iagttage de erfarne spillere.Nye missionærer bliver sat til atarbejde sammen med en seniorkammerat,hvis erfaring hjælper den nyemissionær og viser, hvordan man tjenerHerren effektivt.Selvfølgelig er der gange, hvor viikke har andet valg end at vove os udpå egen hånd og undervejs finde udaf tingene, så godt vi kan. Fx er derikke mange folk i min generation, hviserfaring er til nogen hjælp, når detgælder den mest moderne teknologi.Når vi har problemer med nymodensteknologi, må vi rette blikket modnogle, som kender mere til det, endvi gør, hvilket almindeligvis betyderat spørge en af jer unge.Det er mit budskab og vidnesbyrdtil jer i dag, mine unge venner, at der tilde vigtigste spørgsmål om jeres evigeliv er svar i skriften samt i apostlenesog profeternes ord og vidnesbyrd. Detfaktum, at disse ord kan komme fralangt ældre mænd, tidligere og nulevende,gør dem ikke mindre relevante.Det gør rent faktisk deres ord endnumere værdifulde for jer, fordi de kommerfra dem, som har lært meget afmange års from livsførelse.Der er et kendt citat, som tilregnesGeorge Santayana. I har sikkert hørtdet: »De, som ikke kan huske fortiden,er fordømt til at gentage den«(i John Bartlett, red., Familiar Quotations,15. Udg., 1980, s. 703). Der erfaktisk adskillige forskellige variationeraf dette citat, deriblandt: »De,som ikke husker fortiden, er dømt tilat gentage den.« Følelsen er dyb uansetsproget. Der er mange store lektierat lære af fortiden, og I bør læredem, så I ikke opbruger jeres åndeligestyrke på at gentage fortidens fejl ogdårlige valg.I behøver ikke at være sidste dageshellige – ikke engang religiøse – for atLIAHONA MAJ 2009 31

32se, at historien gentager sig for Gudsbørn, som vi læser om det i DetGamle Testamente. Igen og igen harvi set, hvordan retfærdighed afløses afuretfærdighed. På lignende vis rummerMormons Bog optegnelser omdette kontinents tidligere befolkning,som fulgte det selvsamme mønster:Retfærdighed følges af fremgang,af materiel velstand, af grådighed,af stolthed, af ugudelighed og etmoralsk kollaps, indtil folket har nedkaldttilstrækkeligt mange plager oversig selv til, at det vækker ydmyghed,omvendelse og forandring.I den relativt korte årrække DetNye Testamente dækker over, gentagerhistorien sig selv igen. Dennegang vendte folket sig mod Kristus oghans apostle. Kollapset blev så stort,at vi kalder det frafaldet, hvilket førtetil flere århundreders stagnation oguvidenhed ofte kaldt den mørkemiddelalder.Jeg må være meget præcis omkringdisse historiske, gentagne periodermed frafald og åndeligt mørke. Vorhimmelske Fader elsker alle sinebørn, og han ønsker, at de alle modtagerevangeliets velsignelser i deres liv.Åndelig lys mistes ikke ved, at Gudvender ryggen til sine børn. Det ersnarere et resultat af, at hans børnsamlet vender ham ryggen. Det er ennaturlig konsekvens af menneskers,samfunds, landes og hele civilisationersdårlige valg. Det er blevet bevistigen og igen i tidens løb. En af historiensstore lektier er, at vore valg, bådede personlige og kollektive, har åndeligekonsekvenser for os selv og voreefterkommere.I alle uddelinger har Guds kærligeønske om at velsigne sine børn væretåbenlys i den mirakuløse genoprettelseaf evangeliets sandheder på jordengennem levende profeter.Gengivelsen af evangeliet gennemprofeten Joseph Smith i begyndelsenaf 1800-tallet er blot det senesteeksempel. Lignende genoprettelsehar fundet sted i tidligere tider gennemprofeter som Noa, Abraham,Moses og selvfølgelig Herren JesusKristus selv.De 179 år, der er gået siden JesuKristi Kirke af Sidste Dages Helligeblev officielt organiseret, har væretekstraordinære på enhver måde. Derhar ikke tidligere i historien været enperiode med så markant fremganginden for videnskab og teknologi.Disse fremskridt har hjulpet til atfremme evangeliet over hele verden.Men de har også bidraget til en øgetmaterialisme og selvforkælelse samttil et moralsk forfald.Vi lever i en tidsalder, hvor grænsernefor god smag og offentlig sømmelighedbliver skubbet til et punkt,hvor der slet ikke er nogle grænser.Guds befalinger får mange slag på det

vaklende grundlag, der udgøres afideer, som absolut afviser enhver forestillingom »rigtigt« og »forkert.« Vissegrupper i samfundet synes genereltmistroiske over for dem, som vælgerat leve efter en religiøs overbevisning.Og når troende mennesker prøver atadvare andre om de mulige konsekvenseraf syndige valg, bliver dehånet og latterliggjort, og deres mesthellige ritualer og dyrebare værdierbliver gjort offentligt til grin.Lyder det bekendt, mine ungebrødre og søstre? Kan I se historiensmønster gentage sig – mønstret,hvor retfærdighed efterfølges affremgang, af materiel velstand, af grådighed,af stolthed, af ugudelighedog et moralsk kollaps – det sammemønster, som vi gang på gang ser iDet Nye og Gamle Testamente samtMormons Bog? Men vigtigere er det,hvilken betydning fortidens lektierhar på de personlige valg, I træffernu og resten af jeres liv?Herrens stemme lyder klar ogumiskendelig. Han kender jer. Hanelsker jer. Han ønsker, at I skal væreevigt lykkelige. Men i henhold tiljeres gudgivne handlefrihed er valgetjeres. I er hver især nødt til at gøreop med jer selv, om I vil ignorere fortidenog blive udsat for de smerteligefejltrin og tragiske faldgruber, somtidligere generationer er stødt på, ogselv opleve de ødelæggende konsekvenseraf dårlige valg. Hvor megetbedre vil jeres tilværelse ikke blive,hvis I følger Kristi trofaste disciplesfine eksempel såsom Helamans sønner,Moroni, Joseph Smith samt detro pionerer og som de vælge at forblivetro mod vor himmelske Fadersbefalinger.Jeg håber og beder af hele mithjerte til, at I vil være kloge nok til atlære af fortiden. I behøver ikke atbruge tid på at være som Laman ogLemuel for at finde ud af, at det erbedre at være som Nefi eller Jakob.I behøver ikke at følge sporet fraKain eller Gadianton for at indse, at»ugudelighed har aldrig været lykke«(Alma 41:10). Og I behøver ikke attillade samfundet at blive som et nytSodoma og Gomorra for at forstå, atdet ikke er et godt sted at opfostreen familie.MoskvaAt lære af fortiden gør, at I kan gåfrejdigt frem i lyset uden at løberisiko for at snuble i mørke. Det ermeningen, det skal være sådan. Deter Guds plan; fædre og mødre, bedsteforældre,der underviser deresLIAHONA MAJ 2009 33

ørn, børn, der lærer af dem ogbliver en mere retfærdig generationqua deres egne personlige oplevelserog muligheder. At lære affortiden gør, at I kan opbygge personligevidnesbyrd på et solidtfundament af lydighed, tro ogÅndens vidne.Det er selvfølgelig ikke nok atlære disse lektier som rene historiskeeller kulturelle anliggender. Atlære navne, datoer og rækkefølgenaf begivenheder fra trykte siderhjælper jer ikke meget, medmindrebetydningen og budskabet står skreveti jeres hjerte. Næret af vidnesbyrdog tro kan fortidens lektier slårod i jeres hjerte og blive en levendedel af jer.Og så kommer det tilbage, somdet altid gør, til jeres personlige troog vidnesbyrd. Det er dét, der gørforskellen, mine unge brødre og søstre.Det er sådan, man ved det. Deter sådan, I undgår fortidens fejltrinog løfter jeres åndelighed op til detnæste stadie. Dersom I er åbne ogmodtagelige for Helligåndens hviskeni jeres liv, vil I forstå fortidenslektier, og de vil være brændt ind ijeres hjerte gennem kraften i jeresvidnesbyrd.Hvordan opnår I sådan et vidnesbyrd?Ja, der findes ingen ny teknologi,der løser det, og det kommerder aldrig. I kan ikke google jer til etvidnesbyrd. I kan ikke sms’e tro. I fåret levende, livsændrende vidnesbyrdi dag på samme måde som altid.Processen har ikke ændret sig. Detkommer gennem ønske, studium,bøn, lydighed og tjeneste. Det erderfor, at profeternes og apostleneslærdomme, tidligere og nutidige, erlige så relevante for jer i dag, som dealtid har været.At I må finde glæde og lykke samtfred i fremtiden ved at lære fortidensstore og evige lektier er min bøn forjer – for mine børnebørn og alleKirkens unge, hvorend I er, i JesuKristi navn. Amen. ■Vor Faders plan –stor nok til allehans børnÆLDSTE QUENTIN L. COOKDe Tolv Apostles KvorumSelv om vores rejse kan være fyldt med trængsler, er måletvirkelig storslået.Dette jordiske liv kan udgøreen vanskelig rejse, men måleter virkelig storslået. Kristusudtrykte dette til sine disciple: »Sådanhar jeg talt til jer, for at I skal have fredi mig. I verden har I trængsler; menvær frimodige, jeg har overvundetverden.« 1Mit formål denne eftermiddag erdobbelt: For det første at tale omnogle »anstødssten« for tro, for detandet at beskrive, hvordan vor Fadersplan er stor nok til alle hans børn.I de sidste to år har der i USA ogover hele verden været en dramatiskudvikling i drøftelsen af vores tro oglærdomme. Det er ikke nyt; det ersket jævnligt gennem hele Kirkenshistorie.I 1863 gik den engelske forfatterCharles Dickens ombord på passagerskibetAmazon, der skulle sejle tilNew York. Hans formål var at rapportereom de sidste dages hellige, somemigrerede for at opbygge Kirken idet vestlige USA. Tusinder af nye medlemmervar allerede emigreret, og dervar skrevet meget om dem og derestro, især i de britiske medier. Detmeste havde været ugunstigt.»Jeg gik ombord på deres skib,«skrev Dickens, »for at vidne mod dem,hvis de fortjente det, hvad jeg virkeligtroede, de gjorde; da de til min storeforbløffelse ikke fortjente det.« 2Efter at Dickens havde betragtet denye medlemmer og gået lidt rundtblandt dem, blev han imponeret ogbeskrev de engelske medlemmer,hvoraf de fleste var arbejdere, somværende »blomsten af England indenfor deres område.« 3Der har været to modstridendebeskrivelser med hensyn til Kirken.På den ene side er retskafne medlemmerog den måde, de lever på, genereltblevet beskrevet positivt. De, der34

personligt kender sidste dages helligeeller haft mulighed for at være tæt pådem, har den samme mening, somCharles Dickens beskrev for næsten150 år siden.På grund af genoprettelsens opløftendelærdomme glæder medlemmernesig over evangeliet og finderglæde og tilfredshed i Kirken. Vi bliverbetragtet positivt, når vi efterlever lærdommenei det gengivne Jesu Kristievangelium. Når medlemmer ikkeefterlever lærdommene, kan det væreen anstødssten for dem, der ikke tilhørerKirken. 4I modsætning til de positive rapporterom retskafne medlemmer, såhar beskrivelser af Kirken og denslære ofte været usande, urimeligeog barske. Det bør her erkendes, atnogle beskrivelser af kristendommengenerelt også har været megetbarske. 5Denne holdning til vores lære børikke komme som en overraskelse. ILære og Pagter sagde Herren, at derville være nogle, der vil »opløfte deresrøst og forbande Gud …« 6 og nogle,der »vender deres hjerte bort fra migpå grund af menneskers forskrifter.« 7For nylig demonstrerede busreklameri London den polarisering, dergenerelt eksisterer mellem religioner.Nogle ateister, agnostikere ogikke-troende betalte for at placerestore plakater på de røde dobbeltdækkerbusseri London med teksten:»Der er sandsynligvis ingen Gud.Vær ikke bekymret og nyd livet.«Modreklamer indrykket af kristnepåstod: »Der er afgjort en Gud,«efterfulgt af opløftende budskaber. 8Ikke-troende har svært ved atacceptere miraklerne i Det Gamle ogDet Nye Testamente samt jomfrufødslenog Frelserens opstandelse. Debetragter disse begivenheder medsamme skepsis som tilsynekomstenaf Gud Faderen og Jesus Kristus forJoseph Smith. De er ikke åbne formuligheden af en himmelsk plan,LIAHONA MAJ 2009 35

36hvor et himmelsk væsen præsiderer.De har ikke tro. 9Min primære bekymring gælder dehæderlige mennesker på jorden, somer åbne for religiøs tro, men som erskuffede eller forvirrede over ukorrektelærdomme. For eksempel medhensyn til læren om, at åbenbaringstadig findes, så er nogle meget godemennesker sikre på, at Kirken ikkekan være sand, fordi de har lært ogderfor tror på, at himlen er lukket, ogder ikke kommer mere åbenbaring,ingen hellig skrift og ingen udtalelsefra himlen. Lad mig understrege, atdenne meget udbredte tro ikke erbaseret på skriften, men den er enanstødssten for nogle. 10I en ny og meget solgt bog brugerforfatteren som sin primære analogiden interessante kendsgerning, atalle europæere i århundreder troede,at alle svaner var hvide. Det var ikke,før man opdagede Australien, atman fandt svaner af en anden farve.Forfatteren bruger denne analogitil at forklare begivenheder, der faktiskfandt sted, men som ikke var forventet.11 Da jeg tænkte over denneanalogi, så forstod jeg, at mangemennesker har nægtet at undersøgeKirken alvorligt, for de tror, at derikke kan være åbenbaring i denneuddeling. Et medlem, der konverteredetil Kirken og nu tjener sommissionspræsident, beskriver, hvorsvært det var for ham, da han undersøgteKirken. Han sagde: »Jeg havdehele mit liv lært, at der aldrig mereville være profeter og apostle her påjorden. Så at acceptere Joseph Smithsom profet udgjorde en stor anstødssten.«Men han bad og sagde: »Jegmodtog et vidnesbyrd om, at evangelietvar blevet gengivet på jorden,og at Joseph Smith virkelig varGuds profet.« 12For mange af de mennesker, derer åbne over for religion og tro, erisær et spørgsmål foruroligende. Dehar svært ved at forene den korrektelærdom, at vi har en kærlig Fader ihimlen, og den ukorrekte lærdomom, at størstedelen af menneskehedener fordømt til komme i et evigthelvede.Det var et dilemma for min tipoldefar,Phineas Wolcott Cook. Han blevfødt i 1820 i Connecticut. I sin dagbogskrev han, at han havde indgået enpagt med Herren om at tjene ham,hvis han kunne finde den rette vej.Han besøgte mange kirker, og i enblev han bedt om at »vidne [og] tilsluttesig kirken [og] være kristen.«Han svar var, at han »ikke kunne sige,hvilken han skulle tilslutte sig, dervar så mange.« Han fortsatte med atundersøge flere kirker. En lære varisær vigtig for ham. Han forklarede:»Sommetider fandt de fejl hos mig,fordi jeg ønskede en mere liberalfrelse for den menneskelige familie.Jeg kunne ikke tro, at Herren havdeskabt en del til at blive frelst og enanden del til at blive fordømt i al evighed.«13 På grund af denne lærdom tillodhan, at hans navn blev fjernet fraen protestantisk kirkes optegnelser.Da SDH-missionærer i 1844 undervistehan om den sande lære i frelsesplanen,blev han døbt.Phineas’ tro på Herrens inderligebarmhjertighed og hans plan forlykke har været kendetegnende formange hæderlige mænd og kvinder,selv når deres egen kirkes lære varmeget dyster.Den anglikanske kirkeleder ogklassisk lærde Frederick Farrar, forfatterentil The Life of Christ, beklagedei en forelæsning i WestminsterAbbey, at den almindelige lærdom ide protestantiske kirker om helvedevar ukorrekt. Han hævdede, at endefinition af helvede, som indeholdt»uendelig pinsel« og »evigtvarendefordømmelse« skyldtes oversættelsesfejlfra hebraisk og græsk til engelski King James-oversættelsen afBibelen. Farrar bemærkede ogsåden overvældende beskrivelse af enkærlig Fader i himlen gennem heleBibelen som yderligere bevis på, atdefinitionerne af helvede og fordømmelsebrugt i den engelske oversættelsevar ukorrekte. 14Lord Tennyson udtrykte i sit digt»In Memoriam« sit hjertes følelse efterat have bemærket, at »vi stoler på, atalt godt ender trods meget dårligt.«Han fortsatte:Ingen vandring er helt tilfældig;og intet liv forsvinder helt,det bliver ej som affald delt,den dag, hvor Gud gør bunkenfærdig. 15På den tid, hvor Joseph Smithmodtog åbenbaringer og organiseredeKirken, underviste langt de

fleste trosretninger i, at Frelserensforsoning ikke ville tilvejebringefrelse til flertallet af menneskeheden.Den mest almindelige lære var, atnogle få ville blive frelst, og det overvældendeflertal ville være dømt tiluendelig tortur på den mest afskyeligeog ubeskrivelige måde. 16 Denvidunderlige lære åbenbaret til profetenJoseph viste os frelsesplanen, dergælder for hele menneskeheden, herunderogså dem, der aldrig hører omKristus i dette liv, børn, der dør, førde opnår ansvarlighed, og de, deringen forståelse har. 17Efter døden lever de retfærdigesånder i en midlertidig tilstand kaldetparadis. Alma den yngre lærer os, atparadiset er »en tilstand af hvile, entilstand af fred,« hvor de retfærdige»skal hvile fra alle deres besværlighederog fra al bekymring og sorg.« 18 Deuretfærdige ånder bor i et åndeligtfængsel, sommetider omtalt som helvede.19 Det er beskrevet som et forfærdeligtsted, et mørkt sted, hvorde, der frygter »Guds vredes rasendeharme« skal forblive, indtil opstandelsen.20 På grund af Jesu Kristi forsoningvil alle ånder, der er velsignetmed at blive født, imidlertid til sidstopstå, ånd og legeme vil blive forenet,og de vil arve riger af herlighed,der overgår vores eksistens her påjorden. 21 Undtagelsen er begrænsettil dem, der, som Satan og hansengle, bevidst gør oprør mod Gud. 22Ved opstandelsen vil det åndeligefængsel eller helvede, frigive defangne ånder. Jesus kom til verden»for at blive korsfæstet for verden ogfor at bære verdens synder og for athelliggøre verden og at rense den foral uretfærdighed.« 23Frelseren sagde: »Jeres hjerte måikke forfærdes … I min faders hus erder mange boliger … jeg går bort forat gøre en plads rede for jer.« 24 Enpræcis sammenfatning står i Moses’Bog: »For se, dette er min gerning ogherlighed: At tilvejebringe udødelighedog evigt liv for mennesket.« 25Efter alt det, som Frelseren led formenneskeheden, er det ikke overraskende,at han i forbindelse med deeksisterende kirker i det første syninstruerer Joseph om, at han »ikkemåtte slutte sig til nogen af dem,for de havde alle uret.« 26 Frelserenåbnede efterfølgende for gengivelsenaf hans sande lærdomme i forbindelsemed frelsesplanen og andre frelsendeprincipper så som læren om Kristus. 27Men på trods af betydningen afvore doktrinære forskelle i forhold tilandre kristne trosretninger, så harvores holdning til andre kirker væretat afstå fra kritik. De gør meget godt.De velsigner menneskeheden.Mange hjælper deres medlemmermed at lære om Frelseren og hanslærdomme.En journalist fra Washington Postbesøgte en af vore kirkemøder iNigeria. Journalisten interviewedeet nyt medlem og fortalte om hansomvendelse. Journalisten skrev:»[Han] sagde … han hoppede afen bybus og gik ind i [SDH-kirkebygningen]… Han kunne straks lidedet, han hørte derinde [i kirkesalen];især at ingen forkyndte, at personeri andre trossamfund havnede i helvede.«28 Dette genspejler følelsen hostalrige nydøbte i Kirken, siden denblev organiseret.Vore ledere har til stadighed rådetos til at »at leve med respekt ogpåskønnelse for dem, der ikke er afvores tro. Det er et stort behov forhøflighed og gensidig respekt blandtpersoner med forskellig tro og holdninger.«29Det er ligeså vigtigt, at vi er kærligeog venlige over for medlemmer afvores egen tro, uanset omfangetaf deres forpligtelse eller aktivitet.Frelseren har gjort det klart, at vi ikkeskal dømme hinanden. 30 Det gælderisær for personer i vores egen familie.Det er vores pligt at elske, underviseog aldrig give op. Herren har givetfrelse »frit til alle mennesker,« menhan har »befalet sit folk, at de skulleformå alle mennesker til omvendelse.«31Ønsket i vores hjerte er selvfølgeligikke kun at opnå frelse og udødelighed,men også at opnå evigt liv hosen kærlig Fader i himlen og hos vorFrelser i det celestiale rige sammenmed vores familie. Vi kan kun opnåevigt liv gennem lydighed mod evangelietslove og ordinancer. 32 Frelserensagde: »For hvis I holder mine befalinger,skal I modtage af hans fylde ogblive herliggjort i mig.« 33De tidlige europæiske medlemmer,som Dickens mødte ombord på skibetAmazon, havde overvundetmange anstødssten. De havde et vidnesbyrdom, at åbenbaring kommerfra himlen, og at profeter og apostleigen er på jorden. De havde tro påJesu Kristi gengivne evangelium.De havde fået en forståelse af dethimmelske mål, der ventede dem.De frygtede ikke den anstrengenderejse, som de påbegyndte, og deresendelige mål var faktisk ikke SaltLake-dalen. Deres virkelige mål var»paradiset« efterfulgt af ophøjelse idet celestiale rige.Det er derfor, at sidste dages helligedengang og nu synger det sidstevers af »Kom, kom, Guds folk« medtro og forventning.Om hytten på vor rejse brydes ned,Salig dag, alt er vel!Endt er da al vor trængsel og ufred,og hos Gud bor vor sjæl. 34En kærlig Fader har sørget for enomfattende og barmhjertig plan forsine børn, »der frelser de levende, forløserde døde, redder de fordømte ogherliggør alle, der omvender sig.« 35Selv om vores rejse kan være fyldt medtrængsler, er målet virkelig storslået.Jeg fryder mig over den store frelsesplan,der er stor nok til alle vorFader i himlens børn. Jeg udtrykkertaknemlighed, der er større end minevne til at formulere mig, for JesuKristi forsoning. Jeg vidner om denneLIAHONA MAJ 2009 37

kendsgerning i Jesu Kristi navn.Amen. ■NOTER1. Joh 16:33.2. Charles Dickens, »The UncommercialTraveler,« All the Year Round, 4. juli 1863,s. 449; se også David M. W. Pickup, The Pickand Flower of England, 2001, s. 2.3. All the Year Round, 4. juli 1863, s. 446.4. Se Alma 4:10.5. Se Paul Johnson, »Militant Atheism andGod,« Forbes, 8. okt. 2007, s. 27; JohnGray,»Faith in Reason: Secular Fantasies ofa Godless Age,« Harper’s Magazine, jan.2008, s. 86.6. L&P 45:32.7. L&P 45:29.8. William Lee Adams, »Christians and AtheistsBattle in London Bus Wars,« 8. feb., 2009,www.time.com.9. Se Luk 18:8.10. Nogle har fejlagtigt citeret Åb 22:18. Mender henvises til Johannes’ Åbenbaring, ikketil hele Bibelen. Se også 5 Mos 4:2.11. Se Nassim Nicholas Taleb, The Black Swan:The Impact of the Highly Improbable ,2007, s. xvii–xxviii.12. Gengivelse af samtale med Gary G. Ely, 16.maj 2008, forud for hans virke som præsidentfor Denver Nord-missionen i Colorado.13. I Newell Cook McMillan, saml., The Lifeand History of Phineas Wolcott Cook,1980, s. 19-20.14. Se Frederick W. Farrar, Eternal Hope, 1892,s. xxxvi–xlii. Se en mere omfattende gennemgangaf disse emner hos H. WallaceGoddard, »God’s Plan – Kinder Than WeDare to Expect,« Miridian Magazine, 2006,www.ldsmag.com/myth/060217plan.html.15. Poems of Tennyson, Oxford UniversityPress, 1907, s. 387-388.16. Se Frederick W. Farrar, Eternal Hope, 1892,s. xxii.17. Se L&P 29:46-50, 137:7-10.18. Alma 40:12.19. Se 2 Ne 9:10-14; L&P 76:84-86.20. Alma 40:14.21. Se L&P 76:89.22. Se Es 14:12-15; Luk 10:18; Åb 12:7-9; L&P76:32-37.23. L&P 76:41; se også 1 Kor 15:22.24. Joh 14:1-2.25. Moses 1:39.26. JS-H 1:19; se også v. 20.27. Se 2 Ne 31:2-21; se også Hebr 6:1-2; 2 Joh9-10; 3 Ne 11:30-40.28. Mary Jordan, »The New Face of GlobalMormonism,« The Washington Post, 19.nov. 2007, s. A01.29. Gordon B. Hinckley, »Dette er Mesterensværk,« Stjernen, juli 1995, s. 72.30. Se Luk 6:37.31. 2 Ne 26:27.32. Se L&P 93:1.33. L&P 93:20.34. »Kom, kom, Guds folk«, Salmer og sange,nr. 16.35. Orson F. Whitney, Conference Report,1921, s. 323.Tro på HerrenJesus KristusÆLDSTE KEVIN W. PEARSONDe HalvfjerdsI et troens hjem er der ikke grund til at frygte eller tvivle.Vælg at leve i tro, og ikke i frygt.Jeg indbyder ydmygt Helligåndentil at være til stede, når vi nudrøfter et vigtigt evangelisk princip:Tro på Herren Jesus Kristus. Jeganerkender og værdsætter med storkærlighed de store eksempler i mitliv på sand tro og trofasthed. Jeg vilgerne udtrykke min dybeste kærlighedog taknemlighed til agtværdigeforældre, familie, præstedømmeledere,kære missionærer, vidunderligebørn og en dejlig evig ægtefælle. Jegerkender mit eget behov for og ønskeom større tro som discipel og vidnefor Kristus. Der har aldrig været størrebehov for tro i mit eget liv end nu.Som forældre har vi fået en befalingom at lære vore børn »at forstålæren om omvendelse, tro på Kristus,den levende Guds Søn« (L&P 68:25).Dette kræver mere end blot at anerkendetro som et evangelisk princip.»At tro er at have tillid til noget ellernogen« (Bible Dictionary, »Faith,« s.669). Sand tro må have Jesus Kristussom midtpunktet. »Tro er et principmed kraft og styrke« (Bible Dictionary,s. 670). Det kræver, at vi handler ogikke blot tror. Tro er en åndelig gavefra Gud, som kommer gennem hansHelligånd. Den kræver en korrekt forståelseog kendskab til Jesus Kristus,hans guddommelige egenskaber ogperfekte karakter, hans lærdomme,forsoning, opstandelse og præstedømmekraft.Lydighed mod disseprincipper udvikler fuld tillid til hamog hans ordinerede tjenere samt forvisningom hans lovede velsignelser.Der er intet andet, som vi kan værefuldstændigt sikre på. Der er intetandet fundament i livet, der på sammemåde kan bringe fred, glæde og håb. Iusikre og svære tider er tro virkelig enåndelig gave, som er vores ydersteindsats værd. Vi kan give vore børnuddannelse, undervisning, sport,kunst og materielle goder, men hvis viikke giver dem tro på Kristus, har viikke givet meget.»Tro vækkes ved at høre deresvidnesbyrd, som har tro« (BibleDictionary, »Faith«, s. 669; se også38

Rom 10:14-17). Ved jeres børn, at Ived? Ser og mærker de jeres overbevisning?»Stærk tro udvikles gennemlydighed mod Jesu Kristi evangelium«(Bible Dictionary¸ s. 669).Ældste Bruce R. McConkie harudtalt: »Tro er en Guds gave, dergives som belønning for personligretskaffenhed. Den bliver altid givet,når der er retfærdighed til stede, og jostørre lydighed mod Guds lov, destostørre tro bliver man givet« (MormonDoctrine, 2. udg, 1966, s. 264). Hvisvi ønsker mere tro, må vi være merelydige. Når vi gennem vores eksempellærer vore børn at være skødesløseeller tilfældige med hensyn til atadlyde Guds bud, forhindrer vi dem iat modtage denne afgørende åndeligegave. Tro kræver, at vi er indstilledepå at være lydige selv i de små ogenkle ting.Ønsket er en partikel af tro, somudvikles i os, når vi oplever guddommeligsandhed. Det er som en åndeligfotosyntese. Helligåndens indflydelse,som fungerer med Kristi lys i ethvertmenneske, skaber det, der åndeligtsvarer til en kemisk reaktion, en gennemgribendeforandring i hjertet,eller et ønske om at vide. Håb udviklersig, når trospartikler bliver tilmolekyler, og når der gøres bare enlille indsats for at efterleve de sandeprincipper.Når man begynder at udvikle lydighed,opnår man særlige velsignelser,og troen opstår. Ønske, håb og tro eren del af troen, men tro som et stærktprincip kommer af konsekvent atudvise en lydig adfærd og indstilling.Personlig retskaffenhed er et valg.Tro er en gave fra Gud, og de, derer i besiddelse af den, kan modtageenorm åndelig kraft.En særlig slags tro udvikles, nårvi fokuserer hele vores hjerte, sjæl,sind og styrke. Det kan ses og føles iøjnene på en god missionær, entapper og dydig ung kvinde, og hosretfærdige mødre, fædre og bedsteforældre.Det kan ses i den enkeltesliv – ung som gammel – i ethvertland og enhver kultur, uanset hvilketsprog, de taler, i enhver situationeller fase i livet. Det er »troens øje,«som profeten Alma talte om (seAlma 5:15-26) – evnen til at fokusereog holde ud og konstant holde fast ide sande principper uden vaklen,selv når mørkets tåge virkelig omgiveros. Den slags tro er særlig stærk.São Paulo i Brasilien»For det må nødvendigvis væresådan, at der er en modsætning i alt… Derfor gav Gud Herren mennesket,at det skulle handle selv. Og se,mennesket kunne ikke handle selv,medmindre … det blev tilskyndet afden ene eller den anden« (2 Ne 2:16).Og sådan er det med tro. Det kanvære fristende at vælge tvivl og vantrofrem for tro.LIAHONA MAJ 2009 39

Da Jesus vendte tilbage fra denophøjede åndelige oplevelse påForklarelsens Bjerg, henvendte endesperat far, hvis søn havde brug forhjælp, sig til ham. Faderen bad inderligt:»Hvis du kan gøre noget, så forbarmdig over os og hjælp os.«Jesus sagde til ham: »Hvis du kan!Alt er muligt for den, der tror.Straks råbte drengens far: ›Jeg tror,hjælp min vantro‹« (Mark 9:22-24).Tro og frygt kan ikke eksistere sideom side. Den ene må vige for denanden. Det er ganske enkelt, at vi allehar brug for bestandigt at opbygge troog overvinde kilderne til destruktivvantro. Frelserens sammenligningmellem tro og et sennepsfrø viserdenne virkelighed (se Matt 13:31-32).Se sådan på det: Vores nettomængde afanvendelig tro er det, vi stadig kanudvise, når vi har fratrukket vore kildertil tvivl og vantro. I stiller måske jer selvdette spørgsmål: »Er min nettomængdeaf tro positiv eller negativ?« Hvis jerestro overstiger jeres tvivl og vantro, ersvaret nok ja. Hvis I lader tvivl og vantrokontrollere jer, er svaret nok nej.Vi har et valg. Vi får det, som vikonstant fokuserer på. Fordi der er enmodsætning i alt, er der kræfter, dernedbryder vores tro. Nogle er følgeraf Satans direkte indflydelse. Men iandre tilfælde kan vi kun bebrejde osselv. De stammer fra vore personligetilbøjeligheder, indstillinger og vaner,som vi kan lære at ændre. Jeg tænkersærligt på seks former for »nedbrydende«indflydelse. Overvej deres indflydelsepå jer eller jeres børn.Den første er tvivl. Tvivl er ikke etevangelisk princip. Den kommer ikkefra Kristi lys eller Helligåndens indflydelse.Tvivl er en negativ følelse, derhænger sammen med frygt. Denopstår på grund af manglende tillid tilsig selv eller sine evner. Den er uforeneligmed vores guddommeligeidentitet som Guds børn.Tvivl fører til modløshed.Modløshed skyldes uopfyldte forventninger.Kronisk modløshed fører tillavere forventninger, et mindre ønske,og det bliver sværere at følge Ånden(se Forkynd mit evangelium, 2004,s. 10). Modløshed og fortvivlelse ermodsætninger til tro.Modløshed fører til forvirring, etmanglende fokus. Forvirring fjernerdet fokus, som troens øje kræver.Modløshed og fortvivlelse er to afSatans mest effektive redskaber, mende er også dårlige vaner.Forvirring medfører manglendeflid, mindre hengivenhed for at forblivetro og trofast og fortsætte trodstrængsler og skuffelse. Skuffelse er enuundgåelig del af livet, men denbehøver ikke at føre til tvivl, modløshed,forvirring eller manglende flid.Hvis man ikke vender om, førerdenne vej uundgåeligt til ulydighed,som underminerer troens grundlag.Så ofte er resultatet vantro, den bevidsteeller ubevidste benægtelse af tro.Vantro er det, som skrifterne kalderet forhærdet hjerte. Det er ikkelængere at kunne føle.Disse seks destruktive tendenser –tvivl, modløshed, forvirring, manglendeflid, ulydighed og vantro nedbryderog ødelægger vores tro. Vi kanvælge at undgå eller overvinde dem.Svære tider kræver større åndeligstyrke. Tænk over Frelserens løfte:»Hvis I har tro på mig, skal I havemagt til at gøre hvad som helst, jeganser for tjenligt« (Moro 7:33).Jeg erklærer ydmygt, at Gud vorhimmelske Fader lever og elsker hvereneste af os, hans børn. Jesus Kristuser vor Frelser og Forløser. Han leverog leder selv sin kirke gennem præsidentMonson, hans salvede profet.Fordi Kristus lever, smiler håbet osaltid i møde. I et troens hjem er derikke grund til at frygte eller tvivle.Vælg at leve i tro, og ikke i frygt. I JesuKristi hellige navn. Amen. ■40

Tro i modgangÆLDSTE RAFAEL E. PINODe HalvfjerdsAt efterleve evangeliet … betyder, at vi er beredte til merefortrøstningsfuldt at imødekomme og udholde modgang.En søndag morgen for nogle årsiden modtog jeg en telefonopringningfra bror OmarAlvarez, som på det tidspunkt tjentesom en af mine rådgivere i biskoprådet.Hans 3-årige datter var død i entragisk ulykke.Han fortalte beretningen om, hvadder skete, således:»Så snart vi kom til en af de smukkestrande i Venezuela, tiggede voresbørn os om at lade dem gå ud og legei en lille flod nær ved stranden. Detgav vi dem lov til. Og så begyndte vi attage nogle ting ud af bilen. To minuttersenere lagde vi mærke til, at vorebørn var begyndt at gå for langt ud frastranden.Da vi gik hen imod dem for atfå dem tættere på, så vi, at vores3-årige datter ikke var sammen medde andre børn. Vi kiggede desperatefter hende, blot for at finde hendeflydende nær det sted, hvor de andrebørn var. Vi trak hende hurtigt op afvandet. Nogle mennesker prøvede athjælpe med at redde hende, men dervar intet at gøre. Vores yngste dattervar druknet.De minutter, der fulgte, var yderstvanskelige, fyldte med angst ogsmerte over tabet af vores yngste datter.Den følelse blev snart til en næstenuudholdelig pine. Men midt iforvirringen og usikkerheden komtanken til os om, at vores børn varblevet født i pagten, og gennem denpagt tilhører vores datter os for alevighed.Hvilken velsignelse det er at tilhøreJesu Kristi Kirke af Sidste DagesHellige og have modtaget de helligeordinancer i hans tempel! Vi føler osnu meget mere forpligtede til at væretrofaste over for Herren og holdeud til enden, fordi vi ønsker at væreværdige til de velsignelser, somtemplet stiller til rådighed, så vi kanse vores datter igen. Til tider sørgervi, ›men vi sørger ikke på sammemåde som dem uden håb‹« (seKirkens præsidenters lærdomme:Joseph Smith (Studievejledning forDet Melkisedekske Præstedømme ogHjælpeforeningen, 2008), s. 184).Denne trofaste familie begyndte atforstå, at når vi møder modgang ivores liv, er Gud den eneste sandekilde til trøst. »Fred efterlader jeg jer,min fred giver jeg jer; jeg giver jerikke, som verden giver. Jeres hjertemå ikke forfærdes og ikke være modløst!«(Joh 14:27).Adskillige år efter denne svære prøvelsefor familien Alvarez, overværedejeg, hvordan en anden trofast familiehåndterede stor modgang. Flere personeri familien Quero var omkommeti en forfærdelig bilulykke. BrorAbraham Quero mistede sine forældre,sine to søstre, sin svoger og sinniece i den ulykke.Bror Quero udviste en beundringsværdigholdning, da han sagdefølgende:»Nu var tiden til at vise loyalitetmod Gud og til at anerkende, at vier afhængige af ham, at vi må adlydehans vilje, og at vi vil underkasteos ham.Jeg talte med mine brødre og gavdem styrke og mod til at forstå det,som præsident Kimball sagde formange år siden, at ›der ikke er nogentragedie ved døden, men kun vedsynd‹« (Spencer W. Kimball, studievejledningfor Det MelkisedekskePræstedømme og Hjælpeforeningen,2006, s. 18), og det vigtige ikke er,hvordan et menneske døde, menhvordan det levede.Jobs ord fyldte min sjæl: ›Herrengav, Herren tog, Herrens navn værelovet‹ (Job 1:21). Og dernæst fra Jesus:›Jeg er opstandelsen og livet; den, dertror på mig, skal leve, om han end dør‹(Joh 11:25).Det var en af de mest åndeligeoplevelser, vi havde som familie: Atacceptere Guds vilje under så yderstvanskelige omstændigheder.«I begge de tilfælde, som disse godefamilier var udsat for, svandt smerteog sorg bort på grund af evangelietslys, som fyldte dem med fred og trøstog tilvejebragte forvisning om, at altville gå i orden.Selv om disse familiers smerte ikkekan sammenlignes med den pine, somHerren udholdt i Getsemane, har detgjort mig i stand til bedre at forståFrelserens lidelse og forsoning. Derfindes ingen skrøbelighed, lidelse ellerLIAHONA MAJ 2009 41

42Juchitán i Oaxaca i Mexicomodgang, som Kristus ikke følte iGetsemane.Herren åbenbarede følgende tilJoseph Smith i Lære og Pagter:»Hvilken lidelse fik mig, selv Gud,den største af alle, til at skælve afsmerte og til at bløde fra hver pore ogtil at lide både på legeme og ånd – ogjeg ønskede, at jeg ikke skulle drikkedet bitre bægre, men undlade det –dog, ære være Faderen, så drakjeg og fuldendte mine forberedelser for menneskenes børn (L&P19:18-19).Profeten Joseph Smith, som vidsteen masse om livets storme, udbrød ipine i en af sine sværeste stunder: »OGud, hvor er du? O Gud, hvor er du?Og hvor er paulunet, som dækker ditskjul?« (L&P 121:1).Dernæst, da profeten opløftede sinrøst, fulgte Herrens trøstende ord,som lød:»Min søn, lad der være fred i dinsjæl, din modgang og dine trængslerskal kun vare et øjeblik,og så skal Gud, hvis du udholderdem vel, ophøje dig i det høje; duskal sejre over alle dine fjender«(L&P 121:7-8).Præsident Howard W. Hunter harsagt: »Hvis vores liv og tro er centreretomkring Jesus Kristus og hans gengivneevangelium, er der intet, dernogensinde kan gå vedvarende galt.På den anden side, hvis vi ikke centrerervores liv om Frelseren og hans lærdomme,er der ingen fremgang, dernogensinde kan gå vedvarende godt«(The Teachings of Howard W. Hunter,red. Clyde J. Williams, 1997, s. 40; se»Find en tryg havn«, Liahona, juli2000, s. 73).Frelseren sagde:»Den, som derfor hører disse mineord og handler efter dem, vil jegsammenligne med en vís mand, sombyggede sit hus på en klippe –og regnen faldt, og oversvømmelsernekom, og vindene blæste ogslog imod dette hus, og det faldt ikke,for det var grundlagt på en klippe.Og enhver, som hører disse mineord og ikke handler efter dem, skalsammenlignes med en tåbe, som byggedesit hus på sandet –og regnen faldt, og oversvømmelsernekom, og vindene blæste ogslog imod dette hus, og det faldt, ogstort var dets fald« (3 Ne 14: 24-27).Det er interessant at bemærke, atregnen slog imod, oversvømmelsernekom, og vindene blæste imod beggehuse! For det at efterleve evangelietbetyder ikke, at vi for evigt undgårmodgang. Derimod betyder det, atvi er beredte til mere fortrøstningsfuldtat imødekomme og udholdemodgang.Jeg bærer højtideligt vidnesbyrdom, at Jesus er Kristus, vor Frelserog Forløser. Han leder sin kirke gennemen levende profet, præsidentThomas S. Monson. Hvis vi levervores liv i overensstemmelse medFrelserens lærdomme, vil vi heltbestemt finde den fred og trøst, somkun Gud kan give (se Fil 4:7). Jegvidner om denne kendsgerning iJesu Kristi navn. Amen. ■

Tempeltjeneste:Kilden til styrke ogkraft i svære tiderÆLDSTE RICHARD G. SCOTTDe Tolv Apostles KvorumNår vi holder de pagter, vi har indgået i templet,når vi lever retfærdigt … er [der] ingen grund tilbekymring eller mismod.Hvert eneste medlem af JesuKristi Kirke af Sidste DagesHellige er velsignet med atleve i en tid, hvor Herren har inspireretsine profeter til at sørge for enmarkant lettere tilgang til de helligetempler. Gennem omhyggelig planlægningog visse ofre kan størstedelenaf Kirkens medlemmer modtage templetsordinancer selv og på vegne afderes forfædre og blive velsignet af depagter, der indgås deri.Eftersom jeg elsker jer, vil jeg taleåbenhjertigt og uden omsvøb til jer.Jeg har mange gange set personer ydestore ofre for at komme til et fjerntliggendetempel. Men når der bliverbygget et tempel tæt på, går der ikkelænge, før mange holder op med atkomme der regelmæssigt. Jeg har etforslag: Når der bliver bygget et tempelindenfor overkommelig afstand,kan små ting forpurre jeres planer omat tage til templet. Tag jeres omstændighederi betragtning, og sæt jer specifikkemål om, hvornår I kan og vildeltage i templets ordinancer. Og ladså ikke noget komme i vejen for denplan. Denne plan garanterer, at de,der bor lige i nærheden af templet, vilblive lige så velsignet, som dem, der igod tid planlægger den lange tur tiltemplet.For 14 år siden besluttede jeg attage til templet og fuldføre en ordinancemindst én gang om ugen. Nårjeg har været ude at rejse, indhenterjeg det forsømte for at holde mit mål.Jeg har stået fast ved den beslutning,og det har ændret mit liv markant. Jegstræber efter at deltage i de forskelligeordinancer, der er tilgængelige itemplet.Jeg opfordrer jer til at sætte jeresegne mål for, hvor ofte I vil stille jer tilrådighed for de ordinancer, der tilbydesi vore fungerende templer. Hvader der, der er mere vigtigt end at væretil og deltage i templets ordinancer?Hvilken aktivitet kan have størrebetydning og give mere glæde og dyblykke for par end at tjene i templetsammen?Nu vil jeg gerne give nogle yderligereforslag til, hvordan man dragerstørre nytte af at komme i templet.• Forstå den del af læren, somrelaterer til tempelordinancer,særligt betydningen af Jesu Kristiforsoning. 1• Når I deltager i templets ordinancer,overvej så jeres forhold tilJesus Kristus og hans forhold tilvor himmelske Fader. Denne enklehandling vil føre til større forståelseaf tempelordinancernes ophøjedenatur.• Udtryk altid taknemlighed gennembøn for de uforlignelige velsignelser,der stammer fra tempelordinancer.Lev hver dag på enmåde, der vidner for vor himmelskeFader og hans elskede Sønom, hvor meget disse velsignelserbetyder for jer.• Planlæg regelmæssige besøg itemplet.• Sæt tilstrækkelig tid af til at væreustresset inden for templets mure.• Flyt om på jeres gøremål, så I kandeltage i alle templets ordinancer.• Tag jeres ur af, når I træder ind iHerrens hus.• Lyt omhyggeligt til præsentationenaf hver enkel del af ordinancenmed et åbent sind og hjerte.• Vær opmærksom på den person,I udfører den stedfortrædendeordinance for. Bed til tider for,at han eller hun vil anerkendevigtigheden af ordinancerne ogvære værdig til eller arbejde påat blive værdig til at nyde godtaf dem.LIAHONA MAJ 2009 43

44• Indse, at meget af det storladne ibeseglingsordinancen, hverkenkan forstås eller huskes efter éngang at have gennemgået den.Stedfortrædende arbejde gør, atman får en væsentlig bedre forståelseaf det, der siges i ordinancen.• Indse, at beseglingsordinancenikke er eviggyldig, før forjættelsenshellige Ånd har bekræftet den.Begge må være værdige og ønske,at beseglingen skal gælde for evigt.Dersom I som par endnu ikke erblevet beseglet i templet, så overvejdisse skriftsteder:»I den celestiale herlighed er dertre himle eller grader;og for at opnå den højeste må etmenneske indtræde i denne præstedømmeorden,[hvilken vil sige dennye og evigtvarende ægteskabspagt],og hvis han ikke gør dette, kan hanikke opnå den.Han kan indtræde i en af de andre,men det er enden på hans rige; hankan ikke få nogen forøgelse« (L&P131:1-4).Nogle gange, når jeg hører et korsynge til en tempelindvielse, opleverjeg noget så sublimt, at det løfter mithjerte og sind. Så lukker jeg øjnene ogmere end én gang er det sket, at jeg imit sind har set en tragt af mennesker,som begynder ved templet og stigeropad. Jeg føler, at de repræsenterer demange ånder, som venter på, at derbliver gjort stedfortrædende arbejdefor dem på det hellige sted, de glædersig, for endelig er der et sted, hvor delænker, der holder dem tilbage i deresevige fremgang, kan brydes. For atkunne opnå dette, er I nødt til atudføre stedfortrædende arbejde. I ernødt til at finde jeres forfædre. Detnye program FamilySearch TM gør detlettere end før. Det er nødvendigt atfinde disse forfædre, gøre dem klarog komme til Herrens hus for atudføre de ordinancer, som de længesefter at modtage. Sikke en glæde deter at være i stand til at deltage i tempeltjeneste!Jeg vil gerne fortælle om enoplevelse, som en af min hustru,Jeanenes, forfædre havde. Hendesnavn er Sarah DeArmon Pea Rich.Hendes kommentar viser den indflydelse,templet kan have på vores liv.Da hun var 31 år, modtog hun en kaldelsefra Brigham Young om at gøretjeneste i templet i Nauvoo, hvor allede mulige ordinancer blev udført,før de var nødt til at forlade templet.Hun skrev dette:»Mange var de velsignelser, vihavde modtaget i Herrens hus, hvilkethar vakt glæde og trøst midt i allevore trængsler og gjort os i stand tilat have tro på Gud, velvidende, athan ville lede og bevare os på denukendte rejse, der lå foran os. For

havde det ikke været for den tro ogviden, der blev skænket os i det tempelved Herrens Ånds indflydelse oghjælp, ville vores rejse have været somat tage et spring ud i mørket. Atbegynde en sådan rejse midt om vinterenog i vores pauvre tilstand villesynes som at vandre lige ind i dødensgab. Men vi havde tro på vor himmelskeFader, og vi satte vores lid til ham,for vi følte, at vi var hans udvalgte folkog havde modtaget hans evangelium,og i stedet for sorg følte vi fryd ved, atvores forløsningsdag var kommet.« 2Nu vil jeg gerne tale om den særligebetydning templet har for mig. Endel af dette budskab vil være lidt personligt,så jeg vil påskønne jeres bønner,så jeg ikke bliver for følelsesladet.For fjorten år siden tog Herren minhustru til den anden side af sløret. Jegelsker hende af hele mit hjerte, menjeg har aldrig beklaget mig over det,for jeg ved, det var hans vilje. Jeg haraldrig spurgt ham hvorfor, men snarerehvad det er, han ønsker, at jegskal lære af denne oplevelse. Jeg tror,det er en god måde at møde livetsubehageligheder på, ikke at beklagesig, men takke Herren for den tillid,han viser os, når han giver os mulighedenfor at overkomme vanskeligheder.Vi var blevet velsignet med børn.Den førstefødte, en datter, er stadigen stor velsignelse i vores liv. Et parår senere fik vi en søn, som vi kaldteRichard. Et par år senere fik vi en datter.Hun døde efter nogle få minutter.Vores søn, Richard, blev født meden hjertefejl. Vi fik at vide, at medmindredet blev ordnet, var der ikke storsandsynlighed for, at han ville levemere end to eller tre år. Dette er sålænge siden, at den teknik, der findesnu til at ordne sådanne fejl, var heltukendt. Vi var så velsignede at værepå et sted, hvor lægerne indvilligede iat udføre den nødvendige operation.Operationen skulle udføres, menshans hjerte bankede.Operationen blev udført blot seksuger efter vores datters fødsel og død.Da operationen var overstået, komchefkirurgen ind og sagde, at den varforløbet godt. Og vi tænkte: »Hvorskønt! Vores søn ville være i stand tilat blive stærk og løbe, gå og vokseop!« Vi udtrykte dyb taknemlighed tilHerren. Ti minutter efter kom densamme læge tilbage, helt bleg i ansigtetog sagde: »Jeres søn er død.«Tilsyneladende var belastningen vedoperationen mere end hans lille kropkunne klare.Senere den samme aften omfavnedejeg min hustru og sagde: »Vibehøver ikke at bekymre os, for voresbørn er født i pagten. Vi har en forsikringom, at vi skal være sammen meddem igen. Nu har vi en grund til atleve så godt, vi kan. Vi har en søn ogen datter, som er i det celestiale rige,for de døde, inden de blev otte år.«Den viden har været en stor trøst foros. Vi glæder os over at vide, at allevore syv børn er beseglet til os for tidog evighed.Den prøvelse har ikke været et problemfor nogen af os, for når vi leverretfærdigt og har modtaget templetsordinancer, er alt andet i Herrenshænder. Vi kan gøre vores bedste,men det endelige udfald er op tilham. Vi bør aldrig beklage os overdet, der sker i vores liv, når vi leverretfærdigt.For fjorten år siden besluttedeHerren, at det ikke længere var nødvendigtfor min hustru at leve på jordenog tog hende på den anden sideaf sløret. Jeg indrømmer, at der harværet tider, hvor det er svært ikke atkunne vende sig mod hende og talemed hende, men jeg klager ikke.På vigtige tidspunkter i mit liv harHerren tilladt mig at kunne mærkehendes indflydelse gennem sløret.Det, jeg prøver at sige, er, at når viholder de pagter, vi har indgået itemplet, når vi lever retfærdigt for atkunne fastholde de velsignelser, derloves i disse ordinancer, så lad detske, der må ske, for der er ingengrund til bekymring eller mismod.Jeg ved, at jeg vil få det privilegiumat være sammen med denne smukkehustru, som jeg elsker af hele mithjerte, og med de børn, som er sammenmed hende på den anden side,igen på grund af de ordinancer, derudføres i templet. Det er en stor velsignelse,at vi atter har beseglingsmagtenpå jorden, ikke blot for dettejordeliv, men for al evighed. Jeg erHerren taknemlig for at have gengivetsit evangelium i sin fylde, deriblandtde ordinancer, som er påkrævede for,at vi kan være lykkelige i denne verdenog leve lykkeligt for evigt i dentilkommende.Dette er Herrens værk. JesusKristus lever. Dette er hans kirke. Jegvidner om ham og hans forsoning,der er grundlaget for, at de ordinancer,som udføres i templerne er gyldigeog gældende. Det vidner jeg omaf al den evne, jeg har, i Jesu Kristinavn. Amen. ■NOTER1. Afsnit 88, 109, 131 og 132 i Lære og Pagterkunne være et godt sted at begynde.2. Sarah DeArmon Pea Rich, »Autobiography,1885-1893,« Church History Library, s. 66;stavning, tegnsætning, store og små bogstaverer moderniseret.LIAHONA MAJ 2009 45

Lektier fra FadervorÆLDSTE RUSSELL M. NELSONDe Tolv Apostles KvorumVore bønner følger det mønster og de belæringer, Herren,Jesus Kristus, gav os. Han lærte os at bede.Sammen med jer, mine kærebrødre og søstre, udtrykker jegkærlighed og beundring forældste Neil L. Andersen. Hans kaldsom apostel kommer gennem åbenbaringfra Herren til sin profet, præsidentThomas S. Monson. Gennemhele sit liv har præsident Monson forfinetsin evne til at lytte til Herrensvilje. Som Frelseren underkastede sinvilje til vor himmelske Faders vilje,således underkaster profeten sin tilHerren. Tak præsident Monson, fordidu har udviklet og gør brug af denkraft. Vi ønsker dig tillykke, ældsteAndersen, og vi beder for dig!FadervorVore bønner følger det mønsterog de belæringer, Herren, JesusKristus, gav os. Han lærte os at bede.Vi kan lære mange vigtige lektier frahans bønner. Vi kan begynde medFadervor og finde lektier i andre bønner,han har bedt. 1Lyt efter lektien, mens jeg citererFadervor:»Vor Fader, du som er i himlene!Helliget blive dit navn,komme dit rige, ske din vilje som ihimlen således også på jorden;giv os i dag vort daglige brød,og forlad os vor skyld, som også viforlader vore skyldnere,og led os ikke ind i fristelse, menfri os fra det onde. For dit er Riget ogmagten og æren i evighed! Amen.« 2Fadervor finder vi to gange iDet Nye Testamente og en gang iMormons Bog. 3 Den er også medtageti Joseph Smiths oversættelse afBibelen, 4 hvor disse to sætningertydeliggøres:1. »Tilgiv os vore overtrædelser, somogså vi tilgiver de, der overtrædermod os,« 5 og2. »lad os ikke blive ledt ind i fristelse,men fri os fra det onde.« 6Tydeliggørelsen omkring tilgivelseunderstøttes af andre af Mesterensudtalelser. Han sagde til sine disciple:»At for så vidt som I har tilgivet hinandenjeres overtrædelser, således tilgiverjeg, Herren, også jer.« 7 Med andreord, hvis man selv vil tilgives, må manselv tilgive. 8 Tydeliggørelsen omkringfristelse er nyttig, for selvfølgelig villeGuddommen ikke lede os ind i fristelse.Herren sagde: »Våg, og bedom ikke at falde i fristelse.« 9Selvom de fire versioner afFadervor ikke er identiske, indledesde alle med tiltalen »vor Fader,« somantyder det tætte forhold mellem Gudog hans børn. Sætningen: »Helligetblive dit navn« afspejler den respektog ærbødige indstilling, vi bør have,når vi beder. »Ske din vilje« udtrykkeret begreb, som jeg vender tilbage tilsenere.Hans bøn om »dagligt brød« omfatteret behov for åndelig næring såvelsom fysisk næring. Jesus, som omtaltesig selv som »livets brød,« gav et løfte:»Den, der kommer til mig, skal ikkesulte.« 10 Når vi deltager værdigt i nadveren,bliver vi yderligere lovet, at vialtid vil have hans Ånd hos os. 11 Deter åndelig næring, som ikke opnås pånogen anden måde.Da Herren afsluttede sin bøn,anerkendte han Guds store kraft ogherlighed og sluttede med »amen.« Vislutter også vore bønner med amen.Selvom det udtales forskelligt på forskelligesprog, er betydningen densamme. Det betyder »i sandhed« eller»sandelig.« 12 At tilføje amen bekræfteren prædiken eller en bøn. 13 De, somdeltager, bør bidrage med deres hørbareamen 14 , for at sige, at »dette erogså min højtidelige erklæring.« 15Herren indledte sin bøn ved førstat bede sine disciple om at undgå»tomme gentagelser« 16 og at »bedesåledes.« 17 Derfor tjener Fadervor somet eksempel til efterfølgelse og ikkesom et stykke, der skal huskes udenadeller gentages igen og igen.Mesteren ønskede ganske enkelt, at vibeder om Guds hjælp, mens vi konstantstræber efter at undgå ondt ogleve retfærdigt.ForbønAndre af Herrens bønner erogså vejledende, særligt hans forbønner.De hedder sådan, fordiHerren bønsomt gik i forbøn hossin Fader til fordel for sine disciple.Forestil jer, at verdens Frelser knæler46

ned i bøn, idet jeg citerer fraJohannes kapitel 17:»Sådan talte Jesus; og han så opmod himlen og sagde: ›Fader … herliggørdin søn, for at Sønnen kanherliggøre dig‹… ved at fuldføre den gerning,du har givet mig at gøre.For de ord, du gav mig, har jeggivet dem, og de har taget imod dem,og de har i sandhed forstået, at jeg erudgået fra dig, og de er kommet til tropå, at det er dig, der har udsendt mig.Jeg beder for dem.« 18Vi ved udfra denne af Herrens bønner,hvor inderligt han føler sit ansvarfor os som Formidler og Talsmandhos Faderen. 19 Lige så inderligt bør viføle vores ansvar for at holde hansbefalinger og holde ud til enden. 20Jesus bad også forbøn for detidligere indbyggere i fordumsAmerika. Der står optegnet, at»ingen kan fatte den glæde, somfyldte vor sjæl på det tidspunkt, vihørte ham bede til Faderen for os.« 21Så tilføjede Jesus: »Salige er I forjeres tros skyld. Og se, min glæde ernu fuldkommen.« 22I en senere bøn bad Jesus om, atde måtte være enige. »Fader,« sagdehan, »jeg beder til dig for dem … atde må tro på mig, at jeg må være idem, ligesom du, Fader, er i mig, at vimå være ét.« 23 Vi kan også bede om atvære ét. Vi kan bede om at være ét afhjerte og sind med Herrens udvalgteog med vore kære. Vi kan bede omgensidig forståelse og respekt mellemos og vores næste. Hvis vi virkeligbryder os om andre, bør vi bede fordem. 24 »Bed for hinanden, …« undervisteJakob, for »en retfærdigs bønformår meget, stærk som den er.« 25Læren fra andre bønnerHerren underviste i andet omkringbøn. Han sagde til sine disciple:»Derfor skal I altid bede til Faderen imit navn.« 26 Det tydeliggjorde Frelserenyderligere: »Bed i jeres familie tilFaderen og altid i mit navn.« 27 Vi følgerlydigt den anvisning, når vi beder til vorhimmelske Fader i Jesu Kristi navn. 28En anden af Herrens bønner gentageren lektie i disse tre på hinandenfølgende vers:»Fader, jeg takker dig for, at du hargivet Helligånden til dem, som jeg harudvalgt …Fader, jeg beder dig, at du vil givealle dem den Helligånd, som vil tropå deres ord.Fader, du har givet dem Helligånden,fordi de tror på mig.« 29Hvis Helligåndens ledsagelse er såvigtig, bør vi også bede om den. Vi børligeledes hjælpe alle omvendte og vorebørn til at fremelske Helligåndsgaven.Når vi beder om det, kan Helligåndenblive en vital styrke til godt i vores liv. 30Forbedring af vore bønnerHerren har belært os om måder,hvorpå vi kan forbedre vore bønner.Han siger fx: »De retfærdiges sanger en bøn til mig, og den skal blivebesvaret med en velsignelse på dereshoved.« 31Bønner kan forbedres gennemfaste. 32 Herren sagde: »Og jeg giverLIAHONA MAJ 2009 47

jer den befaling, at I skal vedblivemed at bede og faste fra denne stundaf.« 33 En bøn om visdom gennemfaste blev opsendt af præsidentJoseph F. Smith, som advarede om,at »der er noget, der hedder at overdrive.En mand kan faste og bede,indtil han slår sig selv ihjel, og der erikke noget behov for det, ej hellernogen visdom i det …Herren kanhøre en enkel bøn opsendt i tro meden halv snes ord, og han vil anerkendeen faste, som ikke varer længereend 24 timer, lige så beredvilligtog virkningsfuldt, som han vil besvareen bøn bestående af tusinder ordog en faste, der varer i en måned …Herren anerkender det rimeligemed meget større glæde og tilfredshedend det, der er for meget ogunødvendigt.« 34Begrebet med, at »noget kan overdrives,«kan også anvendes om længdenpå vore bønner. En afslutningsbønved et kirkemøde behøver ikke atindeholde et referat af hvert budskabog bør ikke være en ikke-programsatprædiken. Private bønner kan være ligeså lange, vi ønsker, men fællesbønnerbør være korte, ydmyge bønner om, atHerrens Ånd må være med os, eller etkort udtryk for taknemlighed for det,der har lydt.Vore bønner kan forbedres påandre måder. Vi kan bruge »ordentligeord« 35 – særlige stedord, når vi tiltalerGuddommen. Selvom de verdsligemanerer, hvad angår daglig påklædningog tale bliver mere afslappede, ervi blevet bedt om at bevare bønnensformelle og passende sprog. I vorebønner bruger vi [på engelsk] de højtideligestedord Thee, Thou, Thy ogThine i stedet for dig, din og jeres. 36At bruge dem hjælper os til at væreydmyge. Det kan også forbedre vorebønner. Skrifterne siger: »Vær duydmyg, så skal Herren din Gud lededig ved hånden og give svar på dinebønner.« 37Bønner begynder med et selvstændigtinitiativ. »Se,« siger Herren, »jegstår ved døren og banker på; hørernogen mig og åbner døren, vil jeg gåind til ham og holde måltid med hamog han med mig.« 38 Den dør åbnes,når vi beder til vor himmelske Fader iJesu Kristi navn. 39Hvornår skal vi bede? Nårsomhelstvi ønsker det! Alma lærte os: »Rådførdig med Herren i alle dine gerninger,så vejleder han dig til din gavn; ja, nårdu lægger dig om aftenen, da læg digfor Herren, …; og når du står op ommorgenen, lad da dit hjerte være fuldtaf tak til Gud; og hvis du gør dette,skal du blive løftet op på den yderstedag.« 40 Jesus påmindede sine discipleom, »at de ikke skulle høre op med atbede i hjertet.« 41Blandt Kirkens medlemmer er detskik at knæle ned i familiebøn hvermorgen og aften og at bede personligebønner og velsigne sin mad. 42Præsident Monson sagde: »Når vi tilbederHerren som familie og gennempersonlige bønner, så lad os gøre det itro og tillid til ham.« 43 Og når vi bederom såvel timelige som åndelige velsignelser,bør vi alle huske at bede, somJesus gjorde i Fadervor og sige: »Skedin vilje.« 44Jesus Kristus, verdens Frelser, hansom udfriede os ved sit blod, er vorForløser og Forbillede. 45 Ved slutningenaf sin jordiske mission, badhan om, at hans vilje, den elskedeSøns, måtte blive opslugt i Faderensvilje. 46 I skæbnetimen sagde Frelseren:»Fader, din vilje ske og æren være dinfor evigt.« 47 Således bør vi også bedeGud om: »Din vilje ske.«Og lad os bede om »at [Herrens]rige må have fremgang på jorden, forat dens indbyggere må …være beredtpå de dage … da Menneskesønnenskal komme ned … iklædt sin herlighedsglans, for at møde Guds rige,som er oprettet på jorden.« 48Må vi i vores daglige liv og skæbnetimeranvende denne dyrebare lærefra Herren inderligt, beder jeg om iJesu Kristi hellige navn. Amen. ■NOTER1. Med januarudgaven af Ensign fra 1976 blevder udgivet et særtillæg om bøn. Den ivrigestuderende af bøn vil kunne få meget ud afat studere disse artikler.2. Matt 6:9-13.3. Se Matt 6:9-13; Luk 11:2-4; 3 Ne 13:9-13.4. Se JSO, Matt. 6:9-15.5. JSO, Matt 6:13.6. JSO, Matt 6:14.7. L&P 82:1.48

PRÆSTEDØMMETS MØDE4. april 20098. Se Matt 18:23-35; L&P 64:10.9. Matt 26:41.10. Joh 6:35; se også Joh 6:48; 51.11. Se Moroni 4:3; L&P 20:77,79.12. På hebraisk og græsk betyder amen i »sandhed,«»helt sikkert,« »sandelig,« eller »sådaner det.«13. Se Åb 1:18; 22:20-21. Det bruges også, nårman samtykker (se 1 Konge 1:36).14. Se 1 Kor 14:16.15. Se Sl 106:48; Åb 5:13-14; 19:4; D&C88:135.16. Matt 6:7; 3 Ne 13:7.17. Matt 6:9; 3 Ne 13:9.18. Joh 17:1,4, 8-9.19. Se 1 Tim 2:5; 1 Joh 2:1; L&P 29:5; 45:3;110:4.20. Se L&P 14:7.21. 3 Ne 17:17.22. 3 Ne 17:20.23. 3 Ne 19:23.24. Se ; Matt 5:44; Alma 34:27; 3 Ne 18:21.25. Jak 5:16.26. 3 Ne 18:19.27. 3 Ne 18:21.28. Se 2 Ne 32:9; 33:12; 3 Ne 18:23, 30; 19:6-7;20:31; 28:30.29. 3 Ne 19:20-22.30. Se Joh 10:27-28 (sammenlign med L&P84:43-47); 2 Ne 31:17-20; Alma 5:38. Og vikan indbyde til Åndens følgeskab, som går iforbøn for os og hjælper os til at vide, hvadvi skal bede om (se Rom 8:26).31. L&P 25:12.32. Se ApG 14:23; 1 Kor 7:5; Omni 1:26; Alma5:46; 6:6; 17:3; 17:9; 28:6; 45:1; 3 Ne 27:1;4 Ne 1:12; Moro 6:5.33. L&P 88:76.34. Joseph F. Smith, i Conference Report, okt.,1912, s. 133-134.35. Se JSO, Sl 17:1.36. Se Spencer W. Kimball, Faith Precedes theMiracle, 1972, s. 201; Stephen L Richards, iConference Report, okt. 1951, s. 175;Bruce R. McConkie, »Hvorfor Herren indførtebøn,« Den danske stjerne, aug. 1976,s. 7; L. Tom Perry, »Vor Fader, du som er iHimlen«, Den danske stjerne, apr. 1984, s.17; og Dallin H. Oaks, »Bønnens sprog«,Stjernen, juli 1993, s. 14-17. Detaljer omdet sprog bliver forklaret af Don E. Nortonjun., »The Language of Formal Prayer«,Ensign, jan. 1976, s. 44-47.37. L&P 112:10. Se også Sl 24:3-4; Matt 6:12;Hel 3:35; L&P 64:8-10.38. Åb 3:20.39. Se 3 Ne 18:20; L&P 88:64.40. Alma 37:37. Se også Fil 4:6; Alma 34:18-27;L&P 10:5; 93:49.41. 3 Ne 20:1.42. Se Den danske stjerne, aug. 1976, s. 11.43. Thomas S. Monson, »Et kongeligt præsteskab«,Liahona, nov. 2007, s. 61.44. Se Matt 26:42; Jakob 7:14; Eter 12:29;L&P 109:44; Moses 4:2.45. Se 3 Ne 27:13-15; 21-22.46. Se Mosi 15:7.47. Matt 26:39; se også Moses 4:2, der viser vorFrelsers ydmyge adfærd fra begyndelsen.48. L&P 65:5.Råd til unge mændPRÆSIDENT BOYD K. PACKERPræsident for De Tolv Apostles KvorumNår I først forstår den, vil visheden om evangeliet,sandheden, få jer igennem disse svære tider.Unge mænd taler om fremtiden,fordi de ikke har en fortid,og gamle mænd taler om fortiden,fordi de ikke har en fremtid.Jeg er en gammel mand, men jeg viltale til de unge mænd i Det AronskePræstedømme om jeres fremtid.Det Aronske Præstedømme, som Ibærer, blev gengivet af et sendebudfra Gud. »Ordinationen blev foretagetved håndspålæggelse af en engel, derpræsenterede sig som Johannes, densamme som i Det Nye Testamentekaldes Johannes Døber. Englen forklarede,at han handlede underledelse af Peter, Jakob og Johannes,de fordums apostle, som besad nøglernetil det højere præstedømme,som blev kaldt Melkisedeks præstedømme.«1»Det mindre, eller det aronske præstedømmesmagt og myndighed er atbesidde nøglerne til englebetjening ogat forrette de ydre ordinancer, evangelietsbogstav, omvendelsesdåb til syndernesforladelse i overensstemmelsemed pagterne og befalingerne.« 2I er blevet ordineret til et embede iGuds præstedømme og givet guddommeligmyndighed, som ikke kanbæres af denne jords konger, dommereog store mænd, medmindre deydmyger sig og træder ind gennemporten, som fører til evigt liv.Der findes mange beretninger iskrifterne om unge mænd, der tjener.Samuel tjente i tabernaklet sammenmed Eli. 3 David var en ung mand, dahan kæmpede mod Goliat. 4 Mormonstjeneste begyndte, da han var 10. 5Joseph Smith var 14, da han fik detførste syn. 6 Og Kristus var 12, da hanblev fundet i templet, hvor han undervistede vise mænd. 7Paulus sagde til den ungeTimotheus: »Lad ingen ringeagte dig,fordi du er ung.« 8Da jeg begyndte min karrieresom underviser, havde præsident J.Reuben Clark jun., førsterådgiver iDet Første Præsidentskab, talt tillærerne. Hans ord ramte mig lige ihjertet og har påvirket mig lige siden.Præsident Clark beskrev de ungesom »hungre[nde] efter det, somhører Ånden til [og] ivrige efter atlære evangeliet.« Han sagde: »Deønsker det direkte og ufortyndet. Deønsker at kende til … vores lære …De ønsker at få et vidnesbyrd omsandheden heraf. De er ikke tvivlere,LIAHONA MAJ 2009 49

50men undersøgere, de søger eftersandheden.«Præsident Clark fortsatte: »I behøverikke gå omveje med disse åndeligterfarne unge og hviske religion i deresører. I kan sige det lige ud, ansigt tilansigt, og tale frit med dem herom … Ikan fortælle dem om disse sandhederhelt åbent … Der er ingen grund til engradvis tilnærmelse.« 9Siden dengang har jeg undervistunge på den samme måde, som jegunderviser voksne.Der er noget, som I er nødt til atforstå.Præstedømmet er noget, som manikke kan se, høre eller røre, men deter en virkelig myndighed og en virkeligmagt.Da jeg var fem år gammel, blev jegmeget syg. Det viste sig, at jeg havdebørnelammelse, en sygdom, som denlokale landsbydoktor slet ikke kendte.Jeg lå i adskillige uger på en feltsengfra første verdenskrig i vores entréved siden af en kakkelovn. Bagefterkunne jeg ikke gå. Jeg husker megettydeligt, at jeg gled hen over linoleumsgulvetog hev mig selv op påstole for at lære at gå igen. Jeg var heldigereend andre. En af mine vennermåtte gå med krykker og benskinneresten af livet.Da jeg kom i skole, gik det op formig, at mine muskler var svage. Jegvar meget selvbevidst. Jeg vidste,at jeg aldrig ville blive sportsmand.Det hjalp ikke meget, da jeg læsteom en mand, som gik til lægen for atfinde en kur mod hans mindreværdskompleks.Efter en grundig undersøgelse,sagde lægen: »Du har ikke etkompleks. Du er virkelig mindre værd!«Med den opmuntring gik jeg igennemlivet og besluttede mig for atkompensere på andre måder.Jeg fandt håb i min patriarkalskevelsignelse. Patriarken, som jeg aldrighavde mødt før, bekræftede, at patriarkerhar profetisk indsigt. Han sagde,at jeg havde et stort ønske om atbegynde et liv på jorden og var villigtil at møde de prøvelser, som følgermed livet i et dødeligt legeme. Hansagde, at jeg har fået et legeme meden sådan fysisk udformning og tilstandfor at sætte min ånd i stand tilvirke gennem det, uhindret af fysiskeskavanker. Det opmuntrede mig.Jeg lærte, at man altid bør passepå sit legeme. Indtag ikke noget,som vil skade det, sådan som vi bliverrådet til i visdomsordet: Te, kaffe,spiritus, tobak eller andet, som ervanedannende eller skadeligt.Læs afsnit 89 i Lære og Pagter: I vilfinde store løfter:»Alle hellige, der erindrer sig disseord, følger dem og vandrer i lydighedmod disse bud, skal få sundhed i navlenog marv i benene.Og skal finde visdom og storeskatte af kundskab, ja, endog skjulteskatte,og skal løbe og ikke blive trætte,og skal gå og ikke blive matte.«Og derpå dette løfte: »Og jeg,Herren, giver dem et løfte om, atdødens engel skal gå forbi dem, ligesomIsraels børn, og ikke slå demihjel.« 10I ser måske andre, som har et merefuldkomment legeme end jeres. Faldikke i fælden med at få dårligt følelsermht. jeres højde, vægt, ansigtstræk,hudfarve eller race.I er Guds sønner. I levede i forudtilværelsensom et individuelt åndeligtbarn af himmelske forældre.Ved fødslen fik I et dødeligt legemeaf kød og blod og ben for at kunneopleve livet på jorden. I ville bliveprøvet, når I forbereder jer på atvende tilbage til vor himmelskeFader.Jeg stiller jer det samme spørgsmål,som Paulus stillede til korinterne:»Eller ved I ikke, at jeres legeme er ettempel for Helligånden, som er i jer,og som I har fra Gud? I tilhører ikkejer selv?« 11Jeres køn blev bestemt i forudtilværelsen.I blev født som mænd. I skalværdsætte og beskytte den maskulinedel af jeres natur. I må vise respektfuldog beskyttende agtelse for allekvinder og piger.Misbrug ikke jer selv. Lad aldrigandre røre jeres legeme på en måde,som er uværdig og rør ikke andre påen uværdig måde.Undgå pornografiens og narkotikaensdødelige gift. Hvis den findes ijeres tilværelse, så pas på! Hvis det fårlov til at fortsætte, kan det ødelæggejer. Tal med jeres forældre, tal medjeres biskop. De vil vide, hvordan dekan hjælpe jer.Udsmyk ikke jeres legeme medtatoveringer eller med piercinger forat tilføje smykker. Hold jer fra det.Hav ikke venner, som bekymrerjeres forældre.Lucifers og hans engles påvirkninger tilstede overalt. De frister jer til atgøre, sige og tænke det, der ødelægger.

Modstå enhver tilskyndelse, somvil plage jeres sjæl. 12I skal ikke være bange. ProfetenJoseph Smith lærte os, at »alle væsener,som har legemer, har magt over dem,som ingen har.« 13 Og Lehi lærte os, atalle »menneske[r] er blevet tilstrækkeligtundervist, så det kender godt fraondt.« 14 Husk, at den bønsomme krafti jeres sjæl vil beskytte jer.Jeg husker, da jeg blev »[døbt] vednedsænkning i vand til syndernes forladelse.«15 Det var dejligt. Jeg formodede,at alle mine fortidige fejltagelsernu var vasket væk, og hvis jeg aldrigbegik flere fejltagelser i mit liv, villejeg være ren. Dette besluttede jeg migfor at gøre. Det gik af en eller andengrund ikke helt sådan. Jeg opdagede,at jeg begik fejltagelser, ikke med vilje,men jeg begik dem. Jeg troede tåbeligtnok engang, at jeg var blevet døbtfor tidligt. Jeg forstod ikke, at nadverensordinance, administreret af jer fraDet Aronske Præstedømme, i virkelighedener en fornyelse af dåbspagtenog genindsætter velsignelserne fraden. Jeg så ikke, som åbenbaringerfortæller os, at jeg kunne »få forladelsefor [mine] synder.« 16Hvis I har følt jer skyldige pga. syndeller misgerning, må I lære om forsoningenskraft, og hvordan den virker.Og med dyb og oprigtig omvendelsekan I frigøre den kraft. Den kan skyllede små ting bort, og med dybdegåendeiblødsættelse og skrubben vaskerden alvorlige overtrædelser væk.Der er intet, hvorfra I ikke kan bliverene igen.Helligånden altid er altid hos jer,som den blev overdraget jer ved jeresdåb og bekræftelse.Jeg var præst i Det Aronske Præstedømme,da den Anden Verdenskrigbrød ud. Jeg blev ordineret til ældste,da vi alle marcherede i krig.Jeg drømte om at følge min ældrebror Leon, som på det tidspunkt fløjB-24 bombefly i Slaget om England.Jeg meldte mig frivilligt til pilottræningi det amerikanske flyvevåben.Suva i FijiJeg dumpede den skriftlige eksamenmed et point. Så huskedesergenten, at der var adskilligespørgsmål til to point, og hvis jeghavde svaret rigtigt på to af dem,kunne jeg bestå.En del af prøven havde fleremulige svar. Et spørgsmål lød: »Hvadbruges etylenglykol til?« Hvis jeg ikkehavde arbejdet på min fars tankstation,ville jeg ikke have vidst, at detbruges som frostvæske til biler. Og såbestod jeg lige netop.Jeg bad en bøn før den fysiske test.Den viste sig blot at være en rutine.I unge mænd bør ikke beklage jerover opdragelsen. Fordyb jer ikke såmeget i det tekniske, at I ikke lærerdet praktiske. Alt, hvad I kan lære afpraktisk art – i huset, i køkkenet, ihaven – vil være til gavn for jer. Beklagjer aldrig over opdragelse. Studér flittigtog mød altid op.»Guds herlighed er intelligens, ellermed andre ord, lys og sandhed.« 17»Uanset hvilket intelligensniveauvi opnår i dette liv, så opstår det sammenmed os i opstandelsen.« 18Vi skal lære om »det, som er ovenover,og det, som er nedenunder,det, som er i jorden og på jorden og ihimlen.« 19I kan lære at reparere og male ogendda sy og alt andet praktisk. Det erværd at gøre. Hvis det ikke er til gavnfor jer selv, vil det hjælpe jer, når I tjenerandre mennesker.Jeg endte med at flyve den sammeslags bombefly i Østen, som min brorhavde fløjet i England. Min missionvar, viste det sig, som soldat at undervisei evangeliet i Japan.Måske var den sværeste udfordringved krigen at leve med usikkerheden,ikke at vide, hvordan det ville ende,eller om vi kunne fortsætte medvores liv.Jeg fik en lille soldaterudgave afMormons Bog, som kunne være imin lomme. Jeg havde den med allesteder. Jeg læste den og den blev endel af mig. Det, som jeg havde stilletspørgsmålstegn ved, blev til sandhed.Når I først forstår den, vil vishedenom evangeliet, sandheden, få jer igennemdisse svære tider.LIAHONA MAJ 2009 51

52WarszawaDet tog fire år, før vi kunne vendetilbage til vores liv. Men jeg havde lærtog havde fået et sikkert vidnesbyrdom, at Gud er vor Fader, at vi er hansbørn og at Jesu Kristi gengivne evangeliumer sandt.Jeres generation er fyldt med usikkerhed.Et liv med morskab og spil ogdyrt legetøj er pludseligt slut. Vi gårfra en generation med bekvemmelighedog underholdning til en generationmed hårdt arbejde og ansvar.Vi ved ikke, hvor længe det vil vare.Livets realiteter er nu en del afjeres præstedømmeansvar. Det vilikke skade jer at ønske noget og ikkefå det. Det vil modne og disciplinerejer, det er godt for jer. Det vil sikre, atI kan få et lykkeligt liv og opdrage enlykkelig familie. Disse prøvelser følgermed præstedømmets ansvar.Nogle af jer bor i lande, hvor detmeste af det, I spiser, og noget af det, Iklæder jer i, vil afhænge af, hvad familienhar fremstillet. Måske kan det,som I kan bidrage med være afgørendefor, at huslejen kan blive betalt,eller familien kan få mad og et sted atbo. Lær at arbejde og hjælpe til.I alle samfund er grundlaget formenneskeliv familien, oprettet vedden første befaling til Adam og Eva,vore første forældre: »Bliv frugtbareog talrige, opfyld jorden.« 20Derefter kom budet: »Ær din farog din mor, for at du må få et langtliv på den jord, Herren din Gud vilgive dig.« 21Vær et ansvarligt medlem af jeresfamilie. Pas på jeres ting – jeres tøj,jeres ejendele. Fråds ikke. Lær at væretilfreds.Det kan virke som om verden er ibevægelse, og det er den! Det kanvirke som om, der er krige og rygterom krige, og det er der! Det kan virke,som om fremtiden indeholder prøvelserog vanskeligheder, og det gørden! Men frygt er det modsatte af tro.Vær ikke bange! Jeg frygter ikke noget.Her til formiddag kom fire ungemænd, alle børnebørn, for at besøgeos. Tre af dem havde en ung kvindeved deres side – en kom for at tale omsit kommende bryllup, to for atbekendtgøre deres forlovelse, og densidste for at tale om sin missionskaldelsetil Japan. Vi talte med dem om,at en dag vil I alle bringe en af vorhimmelske Faders rene og dyrebaredøtre til templet for at blive besegletfor tid og al evighed. Disse unge børnebørnmå vide det, som Almabelærte: At evangeliets plan er »denstore plan for lykke,« 22 og at lykke erformålet med vores tilværelse. Jegbærer vidnesbyrd om dette i JesuKristi navn. Amen. ■NOTER1. Introduktion til L&P 13.2. L&P 107:20.3. Se 1 Sam 1:24-28.4. Se 1 Sam 17.5. Se Mormon 1:2.6. Se JS-H 1:7.7. Se Luk 2:41-52.8. 1Tim 4:12.9. J. Reuben Clark jun., Den fastlagte kurs forKirken i uddannelse, tale til seminar- oginstitutledere i Aspen Grove i Utah, 8. aug.1938, hæfte, opdateret 2004, s. 3, 9.10. L&P 89:18-21.11. 1 Kor 6:19.12. Se Moro 7:17.13. Kirkens præsidenters lærdomme: JosephSmith, studievejledning for DetMelkisedekske Præstedømme ogHjælpeforeningen, 2008, s. 211.14. 2 Ne 2:5.15. TA 1:4.16. Mosi 4:12.17. L&P 93:36.18. L&P 130:18.19. L&P 101:34.20. 1 Mos 1:28; Abr 4:28.21. 2 Mos 20:12.22. Alma 42:8.

Dette er jerestelefonopkaldBISKOP RICHARD C. EDGLEYFørsterådgiver i Det Præsiderende BiskoprådVi kalder nu på jer for at mobilisere vorepræstedømmekvorummer som svar på arbejdsløshedenog de finansielle udfordringer, som vore medlemmerstår overfor.Mine brødre i præstedømmet, ide senere år har vi væretvidne til mange ulykker ognaturkatastrofer verden over. Blandtdem har der været orkaner, storbrande,jordskælv og en ødelæggendetsunami.Kirken har reageret på disse ogmange andre katastrofer på storslåetvis. Grupper af medlemmer har hurtigtmobiliseret sig for at tage af stedog hjælpe de nødlidende. De følte sigalle glade ved at vide, at de velsignedeandre gennem deres tjeneste.Ofte udtaler personer, som ikkedeler vores tro – medlemmer af andrekirker, hjælpeorganisationer, regeringerog nyhedsmedier – sig om,hvor hurtigt Kirken er i stand til atmobilisere så mange, der er villigetil at hjælpe. De spørger: »Hvordangør I det?« Svaret på det spørgsmålkan udtrykkes meget enkelt: »Vi erberedte, vi har en organisation, vi harmedfølelse, og vi har næstekærlighed.«Det kræver sædvanligvis blotnogle få telefonopkald fra præsiderendeautoriteter til lokale ledere forat kunne mobilisere hundredvis ogsommetider tusindvis af personer, dertager af sted for at redde deres brødreog søstre i nød.I dag ønsker jeg at tale om endnuen udfordring, som vi har mulighedfor at reagere på, og brødre, dette erjeres telefonopkald. Denne udfordringkommer ikke af naturlige årsager,men dens resultater er virkeligeog kan mærkes globalt. Og selv om vier optimistiske vedrørende fremtiden,så fortsætter vi – som vi har gjort det iårtier – med at tilegne vore kræfter tildet grundlæggende princip om, at vier vores brors vogter.Ældste Robert D. Hales har fornyligt bemærket: »De økonomiskeskyer, der længe har truet verden, ernu fuldstændig over os. Påvirkningenaf denne økonomiske storm over vorhimmelske Faders børn kræver enevangelisk velfærdsvision mere endnogensinde før.« 1 Denne stormsarbejdsløshed og finansielle kølvandskyller ind over alle stave og allemenigheder overalt i Kirken. Jeg tænker,at vi alle har følt dem på en elleranden måde, enten personligt, gennemvores familie eller gennemnogen, vi kender.Brødre, der findes ingen organisation,der er bedre i stand til at reagerepå menneskehedens udfordringerend den allerhøjeste Guds præstedømme.Den organisation har vi.Stavspræsidenter, biskopper, ældsterneskvorumspræsidenter og højpræsternesgruppeledere – vi kalder nupå jer for at mobilisere vore præstedømmekvorummersom svar påarbejdsløsheden og de finansielleudfordringer, som vore medlemmerstår over for. Betragt dette som jerespersonlige telefonopkald. Nu er tideninde til at stå sammen, opløfte oghjælpe de familier i vore kvorummer,som måtte være i nød.Der er rige muligheder, og det erjeres mulighed og ansvar at fordeleHerrens ressourcer. Blandt vorekvorumsmedlemmer finder I højstsandsynlig nogle, der kender til jobmuligheder,og andre, der er dygtigetil at skrive CV’er eller bistå med atforberede en jobsamtale. Uden hensyntil titler eller færdigheder finder Iet broderskab, der er forpligtet til atbære hinandens byrder.Præsident Monson fortæller enberetning om en pensioneret lederved navn Ed, som var et godt eksempelpå et kvorumsmedlem. Ved en lejlighedtalte præsident Monson med Edog spurgte ham: »›Ed, hvad laver du iKirken?‹ Han svarede: ›Jeg har den bedsteopgave i menigheden. Mit ansvar erat hjælpe mænd, som er arbejdsløse,med at finde fast arbejde. I år har jeghjulpet 12 af mine brødre, som vararbejdsløse, med at få et godt job. Jeghar aldrig været lykkeligere hele mitliv.‹« Præsident Monson fortsætter:LIAHONA MAJ 2009 53

54»Skønt han ikke var så høj, stod ›LilleEd,‹ som vi kærligt kaldte ham, rankden aften, mens hans øjne skinnedeog hans stemme skælvede. Han vistesin kærlighed ved at hjælpe dem, derhavde brug for det. Han gengav denmenneskelige værdighed. Han åbnededøre for dem, som ikke selv kunnegøre det.« 2Der er mange måder, hvorpå biskopperog kvorumsmedlemmer kanhjælpe med at lette den arbejdsløseslidelse og bekymring. Phil’s Auto iCenterville i Utah er et bevis på, hvadpræstedømmeledelse kan udrette.Phil var medlem af ældsternes kvorumog arbejdede som mekaniker på etlokalt bilværksted. Uheldigvis kom detværksted, hvor Phil arbejdede, ud forøkonomiske vanskeligheder og måtteafskedige Phil. Han blev knust overden drejning, begivenhederne tog.Da Phils biskop, Leon Olson, hørteom hans jobtab, overvejede biskoppenog ældsternes kvorumspræsidentskabmåder, hvorpå de kunnehjælpe Phil tilbage på fode. Han vartrods alt et medlem af kvorummet, enbror og han havde brug for hjælp. Defandt frem til, at Phil havde evnerne tilat drive sin egen forretning. Et af kvorumsmedlemmernetilbød sin gamlelade, som måske kunne bruges somet værksted. Andre kvorumsmedlemmerkunne hjælpe med at samle detnødvendige værktøj og udstyr til indretningaf det nye værksted. Om ikkeandet så kunne næsten alle i kvorummethjælpe med at gøre rent i laden.De fortalte Phil om deres idé, dernæstfortalte de om deres plan tilmedlemmerne i deres kvorum. Ladenblev gjort ren og sat i stand, værktøjblev indsamlet og alt gjort i orden.Phil’s Auto blev en succés og flyttedetil sidst til bedre og mere permanentelokaler – alt sammen fordi hans kvorumsbrødretilbød ham hjælp i en krisetid.Præstedømmekvorummer kanog skal gøre en forskel.Mange menigheder og stave harkaldet jobspecialister for at yde biskopperog kvorumsledere yderligerestøtte. Tøv ikke med at bede demom hjælp.I mange områder har Kirkenoprettet arbejdsanvisningskontorer.Personalet på disse kontorer er oplærttil at hjælpe jer med jeres behov forjobs i kvorummet, menigheden og staven.Deres tætte forhold til arbejdsgiverekan være en fordel i forbindelsemed karriereudvikling og beskæftigelsesmuligheder.Kirkens Deseret Industries genbrugsforretningertilbyder ansættelses-og uddannelsesmuligheder tilmennesker med al slags baggrund.Folk med særlige behov får mulighedfor rehabilitering, oplæring og jobplacering.Hvor de findes, kan DeseretIndustries være en værdifuld kildesom hjælp.Biskopper, søstrene spiller en rollei denne indsats. På grund af økonomienfinder mange mødre det nødvendigtat lægge et budget og laveandre tilpasninger i hverdagen. Noglefinder det endda nødvendigt at forladehjemmet for at finde arbejde.Hjælpeforeningssøstre kan med deressærlige gave i form af et medfølendehjerte hjælpe. De kan være med til atfinde de trængende. De kan under-

San Juan i San Juan i Argentinavise. De kan passe børn, lindre, trøsteog opmuntre. De kan gøre en forskel.Nu vil jeg gerne sige et par ord tiljer, der for tiden er arbejdsløse.Ansvaret for at finde et job eller forbedrejeres beskæftigelsesmulighed hvilerpå jer. Fortsat vejledning kommerfra Herren ved regelmæssig faste ogbøn. Jeres kvorumsleder, biskop, specialisterog personale på arbejdsanvisningskontoretvil hjælpe jer i jeresbestræbelser. Vi frygter imidlertid,at præstedømmeledere ofte ikke erklar over jeres situation. Åbn munden!Lad dem vide, at I søger arbejde.Og biskopper og præstedømmeledere,rejs jer og lad præstedømmetsbroderskab involvere sig i den vidunderligemulighed for virkelig at væreet kvorum, et broderskab og sinbrors vogter.Præsident Gordon B. Hinckleysagde, mens han stadig var i De TolvApostles Kvorum:»Jeg er sikker på, mine brødre, at vihar eksperter, viden, styrke, omsorgog interesse nok i hvert kvorum til athjælpe de medlemmer af kvorummet,der er i vanskeligheder, hvis disse kilderadministreres på rette måde.… Det er præstedømmekvorummetsopgave at sætte sådanne kræfterog foranstaltninger i gang, som kanhjælpe den pågældende til vedvarendeat sørge for sig selv og sin familie.« 3I oktober 1856 fandt præsidentYoung under en generalkonferenceud af, at to håndkærrekompagnier,Martins og Willies kompagnier, rejstesent på året og ville møde det hårdevintervejr på sletterne i det vestligeUSA. Han stod på forhøjningen somen Guds profet og udtalte:»Mange af vore brødre og søstrebefinder sig på sletterne med håndkærrer… og de skal bringes hertil,vi skal sende dem hjælp … Dette samfundskal hente dem og bringe demhertil …Det er min religion. Det er diktatetfra Helligånden, som jeg besidder,det er at redde folket …Jeg kan fortælle jer, at jeres tro,religion og trosbekendelse aldrig kanfrelse blot én af jeres sjæle i Guds celestialerige, medmindre I fører sådanneprincipper ud i livet, som jeg nu underviserjer i. Drag ud og bring de mennesker,som nu er på sletten, hertil!« 4Som følge af præsident Youngsopråb til handling, blev muldyrspændt for vogne, og mænd til at køredem samt mel og andre forsyningerblev straks sendt af sted for at reddedet folk, der var strandet på sletterne.Brødre, dette er jeres telefonopkald.Dette er vores telefonopkald. MåHerren velsigne os alle med sammetrang i dag til hastigt at besvare opkaldetfor at bringe vores folk tilbage fradisse økonomiske udfordringer, akkuratsom Herren gjorde det med håndkærrekompagnierne,er min bøn iJesu Kristi navn. Amen. ■NOTER1. Robert D. Hales, »A Gospel Vision ofWelfare: Faith in Action,« i Basic Principlesof Welfare and Self-Reliance, 2009, s. 1-3.2. Thomas S. Monson, »Til undsætning,«Liahona, juli 2001, s. 59.3. Se Gordon B. Hinckley,»Præstedømmekvorummernes ansvar forvelfærdstjenesten,« Den danske Stjerne,apr. 1978, s. 131-132.4. Brigham Young, Deseret News, 15. aug.1856, s. 252.LIAHONA MAJ 2009 55

PræstedømmetsansvarÆLDSTE CLAUDIO R.M. COSTADe Halvfjerds’ PræsidiumSom præstedømmebærere kan vi have en stærkindflydelse på andre.Ældste Andersen på vegneaf De Halvfjerds vil jeggerne sige, at vi elsker digog vi opretholder dig med voreshjerte og tro.Mine kære brødre, det er et helligtprivilegium at være en del af Herrensmægtige styrke. 1 Jeg står ydmygt foranjer og ser jer for mig forsamlet rundtomkring i verden.I det verdensomspændende oplæringsmødefor ledere den 21. juni2003 lærte præsident Gordon B.Hinckley os, at vi som præstedømmebærerehar et firefoldigt ansvar. Hansagde: »Vi har alle ansvar på fire områder.For det første har vi et ansvar overfor vores familie. For det andet har viet ansvar over for vores arbejdsgiver.For det tredje har vi et ansvar over forHerrens værk. For det fjerde har vi etansvar over for os selv.« 2De fire ansvarsområder er af afgørendebetydning.Præsident Gordon B. Hinckley harsagt: »Det er bydende nødvendigt, at Iikke forsømmer jeres familie. Intet afdet, I har, er mere dyrebart.« 3Det er vores ansvar som fædre atlede vores familie i daglig familiebøn,dagligt skriftstudium og i familieaften.Vi må prioritere og bevare disse mulighederfor at opbygge og styrke voresfamilies åndelige fundament. PræsidentHinckley har sagt: »Forsøg ikke at ladenoget komme i vejen. Betragt tidenmed familien som hellig.« 4Angående familieaften har hansagt: »Betragt mandag aften som helligetfamilieaften.« 5Vore børn lever, ligesom deres forældre,under tidspres på alle områder ideres liv. De har aktiviteter, der omfatterkirke, skole og venner. Mange afvore børn går på en skole, hvor de eren minoritet. Skolerne planlægger titbegivenheder mandag aften. Det kanvære aktiviteter som sport, prøver, korog andre begivenheder. Vi er nødt til atholde mandag aften fri for andre forpligtelser,så vi kan holde vores familieaften.Ingen andre aktiviteter ervigtigere for vores familie.Det er under familieaften og i andrefamiliesammenhænge, at vi beredervore børn på at modtage Herrens velsignelser.Ældste Russell M. Nelson fraDe Tolv Apostles Kvorum har sagt:»Det er vores ansvar at sørge for, atvi har familiebøn, skriftstudium ogfamilieaften. Det er vores ansvar at forberedevore børn til at modtage deordinancer, der fører til frelse ogophøjelse.« 6Familieaften er en helt særlig tid, vihar, til at styrke os selv og vores familie.Det er vigtigt at inddrage helefamilien i opgaverne til familieaften.Et barn kan fortælle om en primarylektion,som han eller hun fik dagenfør. Familieaften styrkede min egenfamilies tro og vidnesbyrd.Dagligt skriftstudium er en andenvigtig familieaktivitet. Jeg husker, damin søn var syv år gammel. Han togen aften et brusebad under et stormvejr,da strømmen forsvandt i voreshjem. Min hustru kaldte på ham ogbad ham skynde sig med at blivefærdig og så tage et stearinlys oglangsomt komme nedenunder tilfamiliebøn. Hun advarede ham omat være forsigtig med lyset, så hanikke tabte det på gulvtæppet, fordidet kunne påbegynde en brand, oghuset kunne brænde ned. Adskilligeminutter senere kom han ned ogkæmpede med at holde lyset i denene hånd og skrifterne under denanden arm. Hans mor spurgte ham,hvorfor han havde taget sine skriftermed. Hans svar var: »Mor, hvis husetbrænder ned, må jeg redde mineskrifter!« Vi vidste, at vore bestræbelserpå at hjælpe ham til at elskeskrifterne var blevet sået i hanshjerte for evigt.Med hensyn til vores ansvarover for vores arbejdsgiver harpræsident Hinckley sagt: »I har enforpligtelse. Vær ærlig over for jeresarbejdsgiver. Udfør ikke kirkearbejdei arbejdstiden.« 7Han mindede os også om, at voresarbejde sætter os i stand til at sørge56

for vores familie såvel som at tjeneeffektivt i Kirken.Præstedømmebærere har mangeansvar og opgaver. Vi har mulighedfor at besøge, interviewe, underviseog tjene mennesker. Det er vores helligeansvar at opbygge Kirkens medlemmerog hjælpe med at styrkederes tro og vidnesbyrd om vorFrelser Jesus Kristus. Vi har mulighederfor at sørge for de familier, hvorvi tjener som hjemmelærere, ogundervise medlemmer i at sørge forsig selv, deres familie og de fattigeog trængende på Herrens måde.Præstedømmebærere har ansvar forat motivere de unge til at forberedesig på ærefuldt at tjene på en fuldtidsmissionog blive viet i templet. 8Præsident Ezra Taft Benson harsagt: »Præstedømmebærerne bør vågeover kvorumsmedlemmerne og deresfamilie gennem organiserede hjemmelærerbesøg.«9Vi må have omsorg for hvert medlemi Kirken, som vi har ansvar for.Hjemmelærerbesøg er et af vore størsteansvar.Som fædre har vi også det helligeansvar at være et værdigt eksempelfor vore børn, så de kan lære at blivebedre forældre og ledere i deres egethjem. Jeg citerer ældste M. RussellBallard fra De Tolv Apostles Kvorum:»Vi vil bede alle præstedømmeledere,især fædre, om at hjælpe jeres sønnermed at forberede sig. I må forberededem, både åndeligt og timeligt, såde kan ligne og virke som Herrenstjenere.« 10Når vi modtager præstedømmet,indgår vi en evig pagt om at tjeneandre. 11 Som præstedømmebærerekan vi have en stærk indflydelse påandre.Præsident Monson har mindet osom: »Hvor er vi heldige og velsignedeved at bære Guds præstedømme …Husk altid, at folk ser jer someksempler, og I påvirker andres tilværelseenten i god eller dårlig retning,og den indflydelse vil kunne mærkes ikommende generationer.« 12Vores eksempel vil altid tale højt. Imine år som medlem af Kirken er jegblevet påvirket af mange lederes ogkirkemedlemmers eksempel. Jeg huskeret vidunderligt par, som var etstort eksempel for vores familie ogfor hele menigheden. De blev døbt i1982. Jeg var deres biskop.Celso og Irene boede ganske langtfra Kirken. De gik 40 minutter hvervej til kirke, og de gik aldrig glip af etmøde. De var altid til stede og smiledemeget. Det var deres natur attjene andre. Celso og Irene havde ensøn ved navn Marcos, som var fødtmed et mentalt og fysisk handicap.Jeg husker udmærket, hvor kærligt detog sig af deres søn. I 1999 fik Celsoen hjerneblødning, som lammedeLIAHONA MAJ 2009 57

58hans underkrop. Celso fortsatte medtrofast at komme i Kirken med sinfamilie. De betalte trofast deres tiendeog gav et gavmildt fasteoffer. Voressøn Moroni er nu deres biskop, oghan fortalte mig, at Celso og Irenefortsat tjener trofast. De tjener ikkeblot i deres kaldelser i menigheden,de tjener også trofast som tempeltjenerei templet i São Paulo i Brasilien.De tjener hver fredag fra tidlig morgentil aften. De giver altid så villigtaf deres tid og midler, når de trofastudfører deres kirkeansvar.Præsident Monson kom med følgenderåd: »Det meste af præstedømmebærerestjeneste udføres stille oguden fanfarer. Et venligt smil, et hengiventhåndtryk, et oprigtigt vidnesbyrdom sandheden kan helt bogstaveligtopløfte mennesker, forandre deresnatur og frelse dyrebare sjæle.« 13Det er den slags stille tjeneste, somCelso og Irene yder.Når vi overvejer en klog anvendelseaf vores tid og vore midler for atimødekomme vores families, arbejdesog kirkekaldelsers behov, er det vigtigtat huske, at alle præstedømmebærerehar brug for at udvikle sig åndeligt.Det er et ansvar, vi har over for osselv. Og det er også vigtigt at huske,at vi alle har hjælpere. 14 Råd fra voreprofeter, seere og åbenbarere er denmest dyrebare hjælp, som vi kanmodtage.Vor Frelser gav os hver især denneopfordring:»Tag mit åg på jer, og lær af mig, forjeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet,så skal I finde hvile for jeres sjæle.For mit åg er godt, og min byrdeer let.« 15Når vi udfører hans værk og gørhans vilje frem for vores egen, indservi, at åget er godt, og byrden er let.Han vil altid være med os. Han vilåbenbare lige nøjagtigt det, som vibehøver, for at det skal gå godt forvores familie, vores karriere samtethvert ansvar, som vi har i hans kirke.Han vil hjælpe os med at udvikle ospersonligt og som brødre i præstedømmet.Jeg ved, at Kirken er sand. Jeg ved,at Joseph Smith er Guds profet. Jegved, at præsident Thomas S. Monsoner Herrens levende profet på jorden idag. Jeg ved, at Jesus er Kristus, vorFrelser og Forløser, i Jesu Kristi navn.Amen. ■NOTER1. Se »Se her! En mægtig styrke«, sange,nr. 91.2. Gordon B. Hinckley, »Fryd dig overprivilegiet ved at tjene,«Verdensomspændende oplæringsmøde forledere, 21. juni 2003, s. 22.3. Verdensomspændende oplæringsmøde forledere, 21. juni 2003, s. 22.4. Verdensomspændende oplæringsmøde forledere, 21. juni 2003, s. 22.5. Verdensomspændende oplæringsmøde forledere, 21. juni 2003, s. 23.6. Russell M. Nelson, »Vores hellige forpligtelsetil at ære kvinder,« Liahona, juli 1999,s. 47-48.7. Verdensomspændende oplæringsmøde forledere, 21. juni 2003, s. 23.8. Brev fra Det Første Præsidentskab,»Leadership Training Emphasis,«29. sep. 1995.9. Ezra Taft Benson, »Forstærk dine stave,«Stjernen, aug. 1991, s. 6.10. M. Russell Ballard, »Forbered dig til tjeneste,«Liahona, juli 1985, s. 40.11. Se M.Russell Ballard, »The GreaterPriesthood: Giving a Lifetime of Service inthe Kingdom,« Ensign, sep. 1992, s. 72.12. Thomas S. Monson, »Retskafne eksempler«,Liahona, maj 2008, s. 65-66; se også N.Eldon Tanner, »For They Loved the Praiseof Men More Than the Praise of God«,Ensign, Nov. 1975, s. 74.13. Thomas S. Monson, »At lære, at gøre, atvære«, Liahona, nov. 2008, s. 62.14. Verdensomspændende oplæringsmøde forledere, 21. juni 2003, s. 23.15. Matt 11:29-30.

Det er etstort arbejde,jeg er i gang med,så jeg kan ikketage dernedPRÆSIDENT DIETER F. UCHTDORFAndenrådgiver i Det Første PræsidentskabVi kan ikke og må ikke tillade at blive distraheret fravores hellige pligt. Vi kan og må ikke miste fokus på det,der betyder mest.Mine kære brødre, jeg har i etpar måneder vidst, hvad jegville tale til jer om i dag. I dentid har jeg ledt efter en historie, somkunne illustrere det, jeg ønsker atsige. Jeg ledte efter en historie omlandbrug. Jeg ledte efter en historieom dyr. Til ære for ældste Scott, harjeg ledt efter en historie om atomfysikog til ære for præsident Monson enhistorie om at holde duer.Til syvende og sidst var der én historie,som blev ved med at kommetilbage til mig – en historie, som jeghar husket i mange, mange år. Denhandler ikke om landbrug, dyr, atomfysikeller duer. Den handler, som Imåske har gættet – om flyvning. Jegkalder den: »Historien om elpæren.«Historien om elpæren, eller at tabedet af syne, som betyder mestEn mørk aften i december for 36år siden, styrtede en Lockheed 1011jumbojet ned i Floridas Everglades,og flere end 100 mennesker omkom.Denne forfærdelige ulykke var etaf de flystyrt i USA’s historie medflest døde.Det ejendommelige ved denneulykke er, at alle vigtige dele og systemerpå flyet fungerede perfekt – flyetkunne let have landet sikkert på sitbestemmelsessted i Miami, kun30 km derfra.Kort før landing opdager besætningen,at en grøn lampe ikke lyser –en lampe, som indikerer, om næsehjuleter kommet rigtigt ned eller ej.Piloterne afbrød landingen, lod flyetcirkulere over det kulsorte Everglades,og rettede al deres opmærksomhedmod problemet.De blev så optaget af at undersøgedet, at de ikke så, at flyet gradvistdalede længere og længere ned modden mørke sump under dem. Da deendelig opdagede, hvad der skete, vardet for sent at undgå katastrofen.Efter ulykken forsøgte havarieksperterat fastslå årsagen.Landingsstellet var blevet sænket ned,som det skulle. Flyet var i perfektteknisk stand. Alt virkede som detskulle – bortset fra én ting: En enkeltudbrændt pære. Denne lille pære – tilen værdi af én krone – indledte enkædereaktion, som i sidste instansførte til, at flere end 100 menneskerled en tragisk død.Selvfølgelig var pæren, der ikke virkede,ikke skyld i ulykken; den skete,fordi besætningen rettede opmærksomhedenmod noget, som i øjeblikketsyntes at betyde noget, mens manmistede det, der var vigtigst, af syne.Bestem jer for at gøre det, derbetyder mestTilbøjeligheden til at fokusere pådet uvæsentlige på bekostning af detvæsentlige ser man ikke kun blandtpiloter, men hos alle. Vi er alle i risikogruppen.Bilisten, som holder øjnenepå vejen, har langt større chance forat nå sikkert frem til sin destinationend den bilist, som har travlt med atsende sms’er fra sin mobil.Vi ved, hvad der betyder mest ilivet – Kristi lys oplyser alle om det. Vihar som trofaste sidste dages helligeLIAHONA MAJ 2009 59

60Helligånden som en »stadig ledsager«til at lære os det, der har evig værdi.Jeg forestiller mig, at enhver præstedømmebærer,som hører mig i dag,ville kunne holde en formidabel taleom emnet »hvad er vigtigst«, hvis deblev bedt om det. Vores svaghed liggeri, at vore handlinger ikke altid errettet ind efter vores samvittighed.Tænk over det et øjeblik og overvej,hvad der er i jeres hjerte og tanker.Fokuserer I på det, der betydermest? Den måde I bruger jeres fritidpå giver måske et godt praj om det.Hvilken retning tager jeres tanker, nårder ikke er noget pres fra afleveringsfrister?Er jeres tanker og hjerte rettetmod de kortvarige, flygtige ting, sombetyder noget i øjeblikket, eller moddet, som betyder mest?Hvilket nag bærer I rundt på?Hvilke undskyldninger klynger I jerfast i, som afholder jer fra at være denægtemand, far, søn eller præstedømmebærer,som I ved, I bør være? Hvaddistraherer jer fra jeres pligter ellerforhindrer jer i med mere flid at højnejeres kaldelser.Nogle gange er det, som distrahereros, ikke dårligt i sig selv, og oftekan det tilmed få os til at føle osgodt tilpas.Det er muligt at overdrive selvnoget godt. Et eksempel kan væreen far eller bedstefar, som brugertimevis på at søge efter sine forfædreeller skabe en blog, mens han negligerereller undgår at tilbringe kvalitetstideller meningsfuld tid medsine egne børn og børnebørn. Etandet eksempel kan være gartneren,som bruger alle sine dage på at lugeukrudt, mens han ignorerer detåndelige ukrudt, som truer med atkvæle hans sjæl.Selv programmer i Kirken kan bliveen distraktion, hvis vi overdriver detog tillader, at de tager størstedelenaf vores tid og opmærksomhed påbekostning af det, der betyder mest.Vi har brug for balance i livet.Når vi oprigtigt elsker vor himmelskeFader og hans børn, vil vi udviseden kærlighed gennem vore handlinger.Vi tilgiver hinanden og stræberefter at gøre godt, for »vort gamle [jeg]er blevet korsfæstet med [Kristus].« 1 Vitager os af »faderløse og enker i deresnød og bevare[r os] selv uplettet afverden.« 2Mine kære præstedømmebrødre, vilever i de sidste dage. Jesu Kristi evangeliumer genoprettet på jorden.Guds præstedømmes nøgler er attergivet til menneskene. Vi lever i forventningensog forberedelsens tidsalder,Gud har betroet os at forberedeos selv, vores familie og verden tilmorgengryet – den dag, hvor GudsSøn selv »når befalingen lyder, nårærkeenglen kalder og Guds basungjalder, [vil] stige ned fra himlen« 3 ogindlede sit tusindårsrige.Vi er blevet betroet det hellige præstedømmeog udstyret med ansvaret,kraften og retten til at handle påvegne af vor himmelske Konge.Det er det, der betyder mest. Detteer det af evig værdi, som fortjenervores opmærksomhed.Vi kan ikke og må ikke tillade atblive distraheret fra vores hellige pligt.

Vi kan og må ikke miste fokus på det,der betyder mest.NehemiasNehemias i Det Gamle Testamenteer et godt eksempel på at bevarefokus og forblive tro mod en vigtigsag. Nehemias var en israelit, somlevede i eksil i Babylon og var kongensmundskænk. En dag spurgtekongen Nehemias, hvorfor han varså mismodig. Nehemias svarede:»Hvorfor skulle jeg ikke være mismodig,når byen med mine fædres graveligger i ruiner, og dens porte er fortæretaf ild?« 4Da kongen hørte dette, blev hanblød om hjertet, og han gav Nehemiaslov til at vende tilbage til Jerusalem oggenopbygge byen. Det var dog ikkealle, der var begejstrede for den plan.Adskillige af de fyrster, der boede nærJerusalem, blev ganske forbitredeover, at der kom »et menneske, derville israelitterne vel.« 5 Disse mænd»blev … rasende, og … begyndte atspotte judæerne.« 6Nehemias var frygtløs og lod ikkemodstanden standse ham. I stedetsamlede han sine ressourcer ogarbejdskraft og gik i gang med at genopbyggebyen, for »folket havde modtil at gå videre.« 7Men da bymuren begyndte at blivehøjere, øgedes modstanden.Nehemias’ fjender truede, konspireredeog latterliggjorde. Deres truslervar ikke tomme, og de blev så voldsomme,at Nehemias sagde: »De villegøre os bange.« 8 Til trods for faren ogde konstante trusler om invasion,fortsatte arbejdet. Det var en vanskeligtid. »Og enhver, der byggede,havde sit sværd bundet om lænden,mens de byggede.« 9Efterhånden som arbejdet skredfrem, blev Nehemias’ fjender mereindædte. Fire gange bad de ham omat forlade den sikre by og møde demunder dække af at ville løse konflikten,men Nehemias vidste, at deønskede at skade ham. Hver gang deforsøgte, gav han dem samme svar:»Det er et stort arbejde, jeg er i gangmed, så jeg kan ikke tage derned.« 10Hvilket enestående svar! Med etklart og konstant mål i hjerte og sindog med stor beslutsomhed rejste deJerusalems mure på blot 52 dage. 11Nehemias nægtede at lade sig distraherefra at gøre det, som Herrenønskede af ham.Vi vil ikke tage nedJeg bliver opmuntret og inspireretaf de mange trofaste præstedømmebærerei dag, som er af ét hjerte ogsind. Ligesom Nehemias elsker IHerren og stræber efter at højne detpræstedømme, I bærer. Herren elskerjer og bekymrer sig om jeres hjertesrenhed og standhaftigheden bag jeresbeslutninger. Han velsigner jer forjeres troskab, leder jeres vej og brugerjeres evner og talenter til opbygge sitrige på denne jord.Men vi er dog ikke alle somNehemias. Der er plads til forbedring.Mine kære brødre i præstedømmet,gad vide, hvad vi kunne opnå, hvisalle, ligesom Nehemias’ folk, »havdemod til at gå videre.« Jeg tænker på,LIAHONA MAJ 2009 61

62hvad der kunne opnås, hvis vi »aflagde… det barnlige« 12 og indviede osselv med hjerte og sind til at bliveværdige præstedømmebærere ogsande repræsentanter for HerrenJesus Kristus.Tænk et øjeblik over, hvad derkunne opnås i vores privatliv, voresarbejdsliv, vores familie og voremenigheder. Tænk på, hvordan Gudsrige kunne gå fremad over hele jorden.Forestil jer, hvordan verden villeændre sig for altid, hvis enhver mand,der bærer Guds præstedømme villebinde op om sine lænder og leveop til sit fulde potentiale og væreomvendt dybt i sin sjæl, en ærlig ogtrofast præstedømmebærer opsat påat opbygge Guds rige.Det er let at lade sig distrahere –og være fokuseret på en udbrændtpære eller på uvenlige menneskersuvenlige handlinger, uanset hvadderes motiv er. Men tænk på denkraft, vi ville besidde som enkeltpersonerog som præstedømmekorps,hvis vi, i stedet for at reagere på allefristelser ved at miste fokus ellersænke vores standarder – Guds standarder– svarede: »Det er et stortarbejde, jeg er i gang med, så jeg kanikke tage derned.«Vi lever i en tid med store udfordringerog store muligheder. Herrensøger mænd som Nehemias – trofastebrødre, som lever op til præstedømmetsed og pagt. Han forsøger athverve usvigelige sjæle, som er villigetil at arbejde på at opbygge Guds rige,de, som når de møder modgang ogfristelser, siger i deres hjerte: »Det eret stort arbejde, jeg er i gang med,så jeg kan ikke tage derned.«Som, når de møder prøvelserog lidelser, svarer: »Det er et stortarbejde, jeg er i gang med, så jeg kanikke tage derned.«Som, når de møder hån og bebrejdelser,svarer: »Det er et stort arbejde,jeg er i gang med, så jeg kan ikke tagederned.«Vor himmelske Fader søger dem,som nægter at lade det ligegyldigehindre deres søgen efter det evigtvarende.Han søger dem, som ikke villelade tillokkelsen ved det lette ellermodstanderens snarer distrahere demfra at udføre det værk, som Herrenhar bedt dem udføre. Han søger dem,hvis handlinger stemmer overensmed deres ord, som med overbevisningsiger: »Det er et stort arbejde, jeger i gang med, så jeg kan ikke tagederned.«Jeg bærer højtideligt vidnesbyrdom, at Gud lever og er opmærksompå enhver af os. Han vil række sinhånd frem og støtte dem, der rejsersig og bærer præstedømmet med ære,fordi han i disse sidste dage har etstort værk for os at udføre.Evangeliet er ikke menneskeskabt.Kirkens læresætninger er ikke en ellerandens bedste bud på gamle skriftersbetydning. Det er himlens sandhed,åbenbaret af Gud selv. Jeg vidner om,at Joseph Smith så det, han sagde,han så. Han så i sandhed ind i himleneog talte med Gud Faderen ogSønnen og med engle.Jeg vidner om, at vor himmelskeFader taler til dem, som søger ham iånd og sandhed. Jeg har med mineegne øjne set det og vidner medglæde om, at Gud i vor tid taler gennemsin profet, seer og åbenbarer, ja,Thomas S. Monson.Mine kære brødre, vi har ligesomNehemias et stort arbejde at udføre.Vi skuer fremtiden i horisonten. Deter min inderlige bøn, at vi til trods forfristelser aldrig vil sænke vores standarder,at vi til trods for forstyrrelser,hvor de end kommer fra, ikke vil tabedet, der betyder mest af syne, at vi måstå standhaftige og samlet, skulderved skulder, mens vi tappert bærerHerren Jesu Kristi fane.Jeg beder til, at vi må være værdigetil Gud den Almægtiges hellige præstedømmeog over for menneskerløfte hovedet og med ubævendestemme sige til verden: »Det er etstort arbejde, vi er i gang med, så vikan ikke tage derned.« I Jesu Kristihellige navn. Amen. ■NOTER1. Rom 6:6.2. JSO, Jak 1:27.3. 1 Thess 4:16.4. Neh 3:33.5. Neh 2:10.6. Neh 3:33.7. Neh 3:38.8. Neh 6:9.9. Neh 4:12.10. Neh 6:3.11. Se Neh 6:15.12. 1 Kor 13:11.

»Mand nede!«PRÆSIDENT HENRY B. EYRINGFørsterådgiver i Det Første PræsidentskabEn ansvarsfølelse for andre er selve kernen i trofastpræstedømmetjeneste.Jeg er taknemlig for den æreog velsignelse, det er at tale tilGuds præstedømme. Min hensigti aften er at hjælpe jer til at væremodige og frimodige i jeres præstedømmetjeneste.I vil få brug for mod, og I vil få brugfor frimodighed, fordi I er indrulleret iHerrens hær i den sidste uddeling.Dette er ikke fredelige tider. Sådanhar det været, lige siden Satan samledesine styrker mod vor himmelskeFaders plan i den førjordiske tilværelse.Vi kender ikke til detaljerne iden kamp. Men vi kender til ét resultat.Satan og hans følgesvende blevnedstyrtet til jorden. Og siden Adamog Eva blev skabt, er denne konfliktfortsat. Vi har set den tage til. Og skrifterneantyder, at krigen vil blive voldsommere,og antallet af åndeligtomkomne vil stige på Herrens side.De fleste af os har set en slagmarkpå film eller læst en beskrivelse af en ien historie. Gennem et øredøvendespektakel af eksplosioner og soldatersskrig, lyder råbet: »Mand nede!«Når det råb lyder, søger trofastesoldater hen mod lyden. En andensoldat eller sygehjælper vil trodsefaren og begive sig mod den såredekammerat. Og den faldne mand ved,at der kommer hjælp. På trods af risikoenvil de løbe eller kravle derhenfor at beskytte og yde hjælp i tide. Detgør sig gældende i enhver gruppe afmænd, som befinder sig på svære ogfarlige missioner, som de er opsatpå at fuldføre uanset omkostningen.Historierne om sådanne grupper erfulde af beretninger om disse trofastemænd, som var opsatte på aldrig atlade nogen i stikken.Her er et eksempel fra en officielredegørelse. 1 Under kampene iSomalia i oktober 1993, så to US-rangerened fra deres helikopter underen ildkamp. De så to andre helikopterei nærheden blive ramt og faldetil jorden. De to rangere, som var inogenlunde sikkerhed, fandt viaradioen ud af, at der ikke var nogenstyrke på jorden, som kunne kommede faldne til undsætning. Fjendennærmere sig ulykkesstedet.De to mænd, der overværede detteovenfra, bad om lov til at lande på jorden(ordene de brugte var at »bliveindsat«) for at beskytte deres kritisksårede kammerater. Deres anmodningblev afvist, eftersom situation varfor farlig. De bad om lov for andengang. Atter en gang blev det afvist.Først efter deres tredje anmodning fikde lov til at gå ned.Udelukkende bevæbnet med derespersonlige håndvåben kæmpede desig vej hen til de nedstyrtede helikoptereog sårede flyvere. De bevægedesig igennem intens geværild, efterhåndensom fjenden nærmede sig nedstyrtningsstedet.De hev de sårede udaf vraget. De lagde sig rundt om desårede, således at de selv var mestudsatte. De forsvarede deres kammerater,indtil de løb tør for ammunition,og de blev fatalt såret. Deres mod ogoffer reddede en pilots liv, som ellersville være gået tabt.De blev efter deres død tildelt kongressenstapperhedsmedalje, [Medalof Honor] deres fædrelands højesteanerkendelse for udvist mod over foren væbnet fjende. Begrundelsen lødpå, at det, de gjorde var »mere endpligten krævede.«Jeg tænker dog, om de så sådan pådet, da de bevægede sig frem mod desårede flyvere. Af loyalitet følte de enpligt til at stå last og brast med deressoldaterkammerater uanset omkostningen.Modet til at handle og deresuselviske tjeneste udsprang af deresfølelse af, at de var ansvarlige for kammeraternesliv, lykke og sikkerhed.Sådan en ansvarsfølelse for andreer selve kernen i trofast præstedømmetjeneste.Vore kammerater bliversåret i den åndelige konflikt, der raseromkring os. Det gør de menneskerogså, som vi er kaldet til at tjene ogbeskytte mod ondt. Åndelige sår erikke så iøjnefaldende, medmindreman ser dem med det inspireredeøje. Men biskopper, grenspræsidenterog missionspræsidenter, som sidderforan Frelserens andre disciple, kan seden sårede og sårene.Det har fundet sted i årevis og overhele jorden. Jeg mindes, at jeg sombiskop fik øje på en ung præstedømmebærer,og ved synet af hans holdningkom denne tanke til mig såLIAHONA MAJ 2009 63

64tydeligt, at jeg næsten kunne høreden: »Jeg har brug for at tale medham – og snart. Der er noget i gære.Han har brug for hjælp.«Jeg ville aldrig skubbe en sådan indskyndelsevæk, for jeg har lært, at syndensar i første instans ikke gør såondt på den, der er såret. Satan synesaf og til at indsprøjte noget, der tagerden åndelige smerte, mens han påførersåret. Medmindre der sker nogethurtigt for at påbegynde en omvendelse,kan såret blive dybere og større.Derfor venter man, som præstedømmebærermed ansvaret for flereaf vor himmelske Faders børns åndeligeoverlevelse, ikke med at rykke tilundsætning, indtil råbet lyder: »Mandnede!« Selv en nær ven eller andreledere eller forældre kan have oversetdet, I har set.I kan måske være den eneste, dergennem inspiration har følt et advarselsråb.De andre tænker måske, som Iogså vil blive fristet til: »Det er måskebare noget, jeg bilder mig ind. Hvilkenret har jeg til at dømme andre? Det erikke mit ansvar. Jeg lader det ligge,indtil han beder om hjælp.«Kun en bemyndiget dommer i Israelhar fået magten og ansvaret for atafgøre, om der er tale om et alvorligtsår, undersøge det og dernæst underinspiration fra Gud foreskrive den nødvendigebehandling for, at helingenkan begynde. Alligevel har I indgåeten pagt om at komme Guds åndeligtsårede børn til undsætning. I er ansvarligefor at være modige og frimodigenok til ikke at vende ryggen til.Jeg må forklare de to sidste ting,som jeg nu bedst kan. For det første,hvorfor har I ansvar for komme ensåret ven til undsætning? Og for detandet, hvordan håndterer I detteansvar?For det første er I under pagt, somdet er blevet gjort klart for jer. Da Itog imod Guds tillid til jer om at modtagepræstedømmet, accepterede Iansvaret for at gøre, hvad I end kunnegøre eller undlade at gøre for andresfrelse, uanset hvor svært og farligt detmåtte synes for jer.Der er utallige eksempler på præstedømmebærere,som har båret dettunge ansvar, som I og jeg bør gøre.Jakob i Mormons Bog beskrev den helligetillid således, da han under vanskeligeomstændigheder kom nogen tilundsætning: »Se, mine elskede brødre,i henhold til det ansvar, jeg er underfor Gud med hensyn til at højne mitembede med alvor, og for at jeg kangøre mine klæder rene for jeres synder,kommer jeg, Jakob, op i templet idag for at kundgøre jer Guds ord.« 2Nu indvender I måske, at Jakob varprofet, og det er I ikke. Men uansethvilket embede I har i præstedømmet,indebærer det en forpligtelse tilat »løfte de nedhængende hænder ogstyrke de matte knæ« 3 omkring jer. Ier, som Herrens tjenere under pagttil, efter jeres bedste evne, at gøre forandre, som han ville have gjort.Jeres store mulighed og ansvar erbeskrevet i Prædikerens Bog:»Hellere to end én, de får god lønfor deres slid.For hvis de falder, kan den enehjælpe den anden op. Men ve den,der er alene! Hvis han falder, er deringen anden til at hjælpe ham op.« 4Udfra det vil I forstå de sande ogtankevækkende ord fra Joseph Smith:»Ingen andre end tåber vil drive spøgmed menneskesjælen.« 5 Som Jakobmente, ville enhver falden mands ellerkvindes sorg, som han kunne havehjulpet, men ikke gjorde, blive hansegen sorg. Jeres lykke er bundet tildem, I er kaldet til at tjene som præstedømmebærere.

Nu kommer vi til spørgsmålet om,hvordan vi bedst hjælper dem, vi erkaldet til at tjene og hjælpe. Detafhænger af jeres evne og beskaffenhedenaf jeres præstedømmeforholdtil den person, som er i åndelig fare.Lad mig give tre tilfælde, som til tiderkan være jeres mulighed for at ydepræstedømmetjeneste.Lad os begynde, hvor I er den uerfarnejunior-makker, en lærer i DetAronske Præstedømme, som bliverkaldet til at besøge en ung familiemed en erfaren makker. Inden besøgetforbereder I jer på besøget ved atbede om styrke og inspiration til atse deres behov og til at kunne se,hvilken hjælp I kan give. Hvis I kan,beder I om dette med jeres makkerog sætter navn på dem, I skal besøge.Når I beder, vil I føle jer nærmere pådem og på Gud. I og jeres makkervil være enige om det, I håber på atopnå. Så lægger I en plan for det,I vil gøre.Uanset hvad planen er, vil I medstor opmærksomhed og ydmyghedlytte og iagttage under besøget. I erunge og uerfarne. Men Herren kenderalt til deres åndelige tilstand ogderes behov. Han elsker dem. Ogfordi I ved det, sender han jer til athandle på vegne af ham, I kan havetro på, at I kan mærke deres behovog ved, hvad I kan gøre for at imødekommederes behov. Det kommer tiljer, når I besøger dem ansigt til ansigti deres hjem. Det er derfor, I har fåetdette præstedømmeansvar i Lære ogPagter: »Besøg hvert medlems hjemog forman dem til at bede lydeligt og iløndom og at varetage alle familiemæssigepligter.« 6Og så får I et større ansvar, hvilketkræver endnu større dømmekraft:»Lærerens pligt er altid at våge overkirken og at være hos dem og atstyrke demog at se til, at der ikke er nogenugudelighed i kirken, ej heller indbyrdesnag, ej heller løgn, bagtalelseeller ond tale,og påse, at kirken ofte mødes, ogpåse, at alle medlemmer gør derespligt.« 7I og jeres makker vil sjældent modtageinspiration, der gør, at I vil vide ihvilken grad, de lever op til disse standarder.Men jeg kan af erfaring love jer,at I vil få gaven til at vide, hvad der ergodt hos dem. Og derudfra vil I være istand til at styrke dem. Der er nogetandet, jeg kan love: I og jeres makkervil blive inspireret til at vide, hvilkeændringer de kunne foretage, som vilindlede den åndelige heling, de harbrug for. De ord, I bliver inspirerede tilat tale omkring ting i deres liv, vil næstenmed sikkerhed indeholde nogle afde ændringer, som Herren finder detvigtigst, at de foretager.Hvis jeres makker føler sig tilskyndettil foreslå ændringer, så lægmærke til, hvordan han gør det. I bliversikkert overrasket over den måde,Ånden vejleder ham til at tale på.Hans stemme vil være lyden af kærlighed.Han vil finde en måde at forbindeden fornødne ændring med envelsignelse på. Hvis det er forældrene,der har brug for at foretage nogleændringer, forklarer han måske, hvordandet vil lede til gladere børn. Hanvil beskrive ændringerne som etskridt væk fra sorg og til et bedre ogtryggere sted.LIAHONA MAJ 2009 65

66Jeres bidrag under besøget kansynes meget beskedent, men det kanhave større virkning, end I kan forestillejer. Jeres ansigtsudtryk og væremådeviser folk, at I bekymrer jer omdem. De vil kunne se jeres kærlighedtil dem, og Herren vil gøre, at I ikke erbange. Og I vil være frimodige nok tilat bære jeres vidnesbyrd om sandheden.Jeres ydmyge, enkle og måskekorte vidnesbyrd rører måske hjertetmere hos en person, end det gør, nårdet kommer fra jeres mere erfarnemakker. Jeg har set det ske.Uanset hvilke rolle I har ved detpræstedømmebesøg, så vil jeresønske om at besøge Herrens folk forat hjælpe dem medføre mindst to velsignelser.For det første vil I mærkeGuds kærlighed for de mennesker, Ibesøger. For det andet vil I mærkeFrelserens taknemlighed for detønske, I havde, da I tog af sted for atyde den hjælp, Frelseren vidste, debehøvede.Han sendte jer til dem, fordi hanstolede på, at I ville føle jer ansvarligefor at opfordre dem til at komme tilham og glæden.Efterhånden som I bliver lidtældre, kommer der en anden mulighedtil jer for at tjene i præstedømmet.I vil også komme til at kende deandre medlemmer af kvorummetgodt. I har måske spillet basketball,football eller lavet andre aktiviteter ogtjenesteprojekter. I bliver måske nærevenner med nogle af dem.I vil vide, hvornår de er glade, oghvornår de er kede af det. Måske haringen af jer en bemyndiget stilling ikvorummet. Men I vil føle ansvar overfor de andre medlemmer af præstedømmet.Jeres ven betror jer måske,at han er begyndt at overtræde etbud, og I ved, at det vil skade hamåndeligt. Han beder jer måske områd, fordi han stoler på jer.Jeg kan udfra erfaring sige, at hvisdet lykkes jer at finde en måde atpåvirke ham, så han kommer væk fraden farlige sti, vil I aldrig glemme denglæde, der følger af at være en sandven. Hvis det ikke lykkes jer, kan jeglove jer, at I vil føle sorgen, som varden jeres egen, når den melder sig, ogdet gør den. Men hvis I prøvede athjælpe, vil I stadig være hans ven. Ogdet kan ske, at han i årevis vil tale omalle de gode ting, der kunne haveværet, og hvor taknemlig han er, fordiI bekymrede jer nok til at prøve. Så vilI støtte ham og atter engang opfordreham, som I gjorde, da I var unge, til atkomme tilbage til glæden, som forsoningenstadig gør mulig for ham.Endnu senere i livet er I måskeblevet fædre – fædre med præstedømmet.Det I lærte gennem præstedømmetved at hjælpe andre vækfra sorg og mod glæde, kan givejer den styrke, I vil få brug for ogønsker. Årevis med ansvar for menneskesjæleforbereder jer til athjælpe og beskytte jeres familie, somI elsker mere, end I kan forestille jer ijeres ungdom. I ved, hvordan I gennempræstedømmets kraft skal lededem i sikkerhed.Min bøn er, at I i livet og for altidvil finde glæde i jeres tjeneste i præstedømmet.Jeg beder til, at I viludvikle det mod og den kærlighed tilvor himmelske Faders børn, der førtetil, at Mosijas sønner tryglede om lovtil at kundgøre evangeliet for et forhærdetfolk til trods for stor fare.Deres ønske og mod udsprang af enansvarsfølelse for nogle fremmedemenneskers evige lykke, som stod ifare for uendelig pinsel. 8Må vi udvikle lidt af det ønske,Jahve havde, da han i en verden førdenne bad om at stige ned fra himlensherlighed for at tjene os og givesit liv for os. Han sagde til sin Fader:»Send mig.« 9Jeg vidner om, at I er kaldede afGud og sendt hertil for at tjene hansbørn. Han ønsker ikke, at en enestebliver ladt tilbage. Præsident Monsonbesidder præstedømmets nøgler påjorden. Gud vil give jer inspiration ogstyrke til at leve op til jeres ansvar forat hjælpe hans børn med at findefrem til den glæde, der er gjort muliggennem Jesu Kristi forsoning. Detbærer jeg vidnesbyrd om i Jesu Kristihellige navn. Amen. ■NOTER1. Se The U.S. Army Leadership Field Manual,2004, s. 28-29.2. Jakob 2:2.3. L&P 81:5.4. Præd 4:9-10.5. History of the Church, 3:295.6. L&P 20:47.7. L&P 20:53-55.8. Se Mosi 28:1-8.9. Se Abr 3:27.

Vær dit bedstePRÆSIDENT THOMAS S. MONSONHver enkelt må stræbe efter at lære sin pligt og derefterudføre den efter bedste evne.Mine elskede brødre i præstedømmet,forsamlet her i dettefyldte Konferencecenter ogpå steder over hele verden, jeg erydmyg ved mit ansvar for at tale til jer.Jeg støtter de budskaber, der alleredeer præsenteret, og udtrykker til hvereneste af jer min oprigtige kærlighedså vel som min påskønnelse af jerestro og jeres hengivenhed.Brødre, vores ansvar som bærereaf præstedømmet er meget vigtigt,som beskrevet i Lære og Pagter: »Dethøjere, eller det melkisedekske, præstedømmesmagt og myndighed erat besidde nøglerne til alle de åndeligevelsignelser i kirken …« 1 Ogvidere: »Det mindre, eller det aronske,præstedømmes magt og myndigheder at besidde nøglerne tilenglebetjening og at forrette de ydreordinancer, evangeliets bogstav,omvendelsesdåb til syndernesforladelse i overensstemmelse medpagterne og befalingerne.« 2I 1958 beskrev ældste Harold B.Lee, der senere tjente som den 11.præsident for Kirken, præstedømmetsom »Herrens … soldater mod detondes styrker.« 3Præsident John Taylor erklærede, at»magten tilkendegivet af præstedømmeter ganske enkelt Guds magt.« 4Disse gribende erklæringer fraGuds profeter hjælper os med at forstå,at hver enkelt mand og hverenkelt dreng, som bærer Guds præstedømme,må være værdig til det storeprivilegium og ansvar. Hver enkelt måstræbe efter at lære sin pligt og derefterudføre den efter bedste evne. Nårvi gør det, tilvejebringer vi de midler,hvormed vor himmelske Fader oghans Søn, Jesus Kristus, kan udførederes værk her på jorden. Det er os,der er deres repræsentanter her.I verden i dag står vi over for problemerog udfordringer, hvoraf noglekan virke virkelig skræmmende. Menmed Gud på vores side kan det ikkegå galt. Når vi værdigt bærer hans helligepræstedømme, vil vi sejre.Nu, til jer, der bærer Det AronskePræstedømme, må jeg sige, at jeg virkelighåber, at I alle er opmærksommepå betydningen af jeres præstedømmeordination.I spiller en afgørenderolle i livet for hvert eneste medlem ijeres menighed, når I tager del i velsignelsenog omdelingen af nadverenhver søndag.Det var mit privilegium at tjenesom sekretær i mit diakonkvorum.Jeg husker de mange opgaver, som vimedlemmer af det kvorum fik mulighedfor at udføre. At omdele den helligenadver, indsamle det månedligefasteoffer og holde øje med hinandener blandt dem, jeg husker. Menden mest skræmmende opgave fikjeg ved et lederskabsmøde ved voresmenighedskonference. Det medlemaf vores stavspræsidentskab, sompræsiderede, bad en række af menighedensledere om at tale. Det gjordede. Og så, uden det mindste varsel,rejste han sig og sagde: »Nu vil vibede en af de yngre ledere, ThomasS. Monson, sekretær i diakonerneskvorum, om at aflægge rapport oversit virke og bære sit vidnesbyrd.« Jeghusker ikke et ord af, hvad jeg sagde,men jeg har aldrig glemt oplevelseneller den lektie, den lærte mig. Detvar apostlen Peter, som sagde: Vær»altid rede til forsvar over for enhver,der kræver jer til regnskab for dethåb, I har.« 5I en tidligere generation gavHerren dette løfte til bærere af præstedømmet:»… jeg vil drage foranjeres ansigt. Jeg vil være ved jereshøjre hånd og ved jeres venstre, ogmin Ånd skal være i jeres hjerte ogmine engle rundt omkring jer til atstyrke jer.« 6Dette er ikke en tid til frygt, brødre,snarere en tid til tro – en tid foralle os, der bærer præstedømmet, tilat leve op til sit bedste.Selv om vores rejse gennem livetpå jorden til tider bringer os i fare, sålad mig i aften komme med tre forslagtil jer, som, hvis de iagttages og følges,vil føre os i sikkerhed. De er:1. Studér flittigt.2. Bed inderligt.3. Lev retskaffent.Disse forslag er ikke nye; de er blevetudtalt og gentaget igen og igen.Men hvis vi gør dem til en del af voresliv, vil vi have styrke til at modståModstanderen. Hvis vi ignorerer dem,så åbner vi døren, så Satan kanpåvirke os og få magt over os.LIAHONA MAJ 2009 67

68For det første, studér flittigt.Hver eneste bærer af præstedømmetbør studere skrifterne dagligt.Lynkurser er ikke altid lige så effektivesom daglig læsning og anvendelse afskrifterne i vores liv. Bliv fortrolig medde lektier, skrifterne lærer os. Lær atkende baggrunden og situationen forMesterens lignelser og profeternesformaninger. Studér dem, som om detalte til jer, for det er sandheden.Profeten Lehi og hans søn Nefi fikhver i et syn vist betydningen af atmodtage og derpå holde fast vedGuds ord. Om jernstangen, der blevvist til Nefi, sagde han til sine vantrobrødre Laman og Lemuel:»Og jeg sagde til dem, at det varGuds ord, og at den, der ville lytte tilGuds ord og ville holde fast ved det,de skulle aldrig fortabes, ej hellerkunne Modstanderens fristelser ogbrændende pile overvælde dem, så deblev blinde, og føre dem bort tilundergang.Derfor formanede jeg, Nefi, dem tilat give agt på Herrens ord; ja, medhele min sjæls styrke og med alle deevner, som jeg besad, formanede jegdem til, at de skulle give agt på Gudsord og huske altid at holde hans befalingeri alt.« 7Jeg lover jer, uanset om I bærerDet Aronske eller Det MelkisedekskePræstedømme, at hvis I studererskrifterne flittigt, så vil jeres styrke tilat undgå fristelse og til at modtagevejledning fra Helligånden vokse ijer alle.For det andet bed inderligt.For Gud er alt muligt. Mænd i DetAronske Præstedømme, mænd i DetMelkisedekske Præstedømme, huskprofeten Josephs bøn opsendt i denlund, der kaldes hellig. Se jer omkringog se resultatet af den besvarede bøn.Adam bad, Jesus bad. Vi kenderresultatet af deres bønner. Han, somser selv spurven falde, hører helt sikkertvores hjertes bøn. Husk løftet:»Hvis nogen af jer står tilbage i visdom,skal han bede om at få den af Gud,som giver alle rundhåndet og udenbebrejdelser, og så vil han få den.« 8Til alle, der kan høre mig, somkæmper med store eller små udfordringerog vanskeligheder, bøn giveråndelig styrke; den er vores pas tilfred. Bøn er det middel, hvorved vihenvender os til vor Fader i himlen,som elsker os. Tal til ham i bøn oglyt efter svaret. Mirakler udvirkesgennem bøn.Søster Daisy Ogando bor i NewYork City, hvor over 8 millioner bor.For nogle år siden mødte søsterOgando missionærerne og blevundervist i evangeliet. Langsomtmistede hun og missionærerne kontaktenmed hinanden. Tiden gik. I2007 begyndte evangeliets principper,som missionærerne havdeundervist hende i, så at røre hendeshjerte.

Da Daisy en dag gik ind i en taxi,så hun missionærerne langt væk,men hun kunne ikke komme i kontaktmed dem, før de gled ud afsyne. Hun bad inderligt til vor himmelskeFader og lovede ham, at hvishan på en eller anden måde atterville lede missionærerne til hende,ville hun åbne sin dør for dem. Hunvendte hjem den dag med tro i sithjerte på, at Gud ville høre ogbesvare hendes bøn.Samtidig gennemgik to unge missionærer,som inderligt havde bedtog arbejdet for at finde nogen atundervise, en dag optegnelserne framissionærer, som tidligere havdetjent i deres område. Og dervedfandt de navnet Daisy Ogando. Dade kom til hendes lejlighed denselvsamme eftermiddag, som søsterOgando havde bedt en enkel, meninderlig bøn, åbnede hun dørenog sagde de ord, der er sød musikfor alle missionærer, der har hørtdem: »Ældster, kom ind. Jeg harventet på jer!«To inderlige bønner blev besvaret,kontakten blev genoprettet, missionærerneunderviste i lektionerne ogarrangementer blev truffet, så Daisyog hendes søn Eddy kunne blive døbt.Husk at bede inderligt.Mit sidste forslag, mine brødre:Lev retskaffent. Esajas, den storeprofet i Det Gamle Testamente, kommed denne gribende opfordring tilbærere af præstedømmet: »Rør ikkenoget urent … rens jer, I, som bærerHerrens kar!« 9 Det kunne ikke sigesmeget tydeligere.Præstedømmebærere behøverikke nødvendigvis at være veltalende.De behøver ikke have store universitetseksamineri vanskelige studier.De kan meget vel være mænd ibeskedne omstændigheder. MenGud har ingen personsanseelse, oghan vil støtte sine tjenere i retfærdighed,når de undgår det onde i vor tidog lever et rent og dydigt liv. Lad migillustrere det.1.500 km nord for Salt Lake City liggerden smukke by Calgary i Alberta iCanada, som er hjemsted for denberømte Calgary Stampede, et afCanadas største årlige arrangementerog verdens største udendørs rodeo. Iløbet af 10 dage er der en rodeo-konkurrence,udstillinger, dyrskuer ogvæddeløb med hestevogne. Stampedeparaden,som finder sted på åbningsdagen,er en af festivalens ældste ogstørste traditioner. Paraden følger enrute på knap 5 km rundt i Calgaryscentrum, og der er omkring 350.000tilskuere, hvoraf mange er klædt icowboytøj.For flere år siden stillede et marchorkesterfra en stor high school iUtah op og vandt en af de eftertragtedepladser til at deltage i CalgaryLIAHONA MAJ 2009 69

70Stampede Parade. Måneder gik medindsamling af penge, øvelser tidligtom morgenen op og ned ad gaderneog andre forberedelser, så orkestretkunne rejse til Calgary og deltage iparaden, hvor et orkester skulle kåressom årets bedste.Endelig blev det afgangsdag, ogivrige elever og ledere steg op i busserneog kørte nordpå på den langerejse til Calgary.Undervejs standsede karavaneni Cardston i Alberta, hvor gruppensov natten over. De lokale hjælpeforeningssøstrehavde smurt madpakkertil orkestret, som de kunne spise,før de kørte videre. Brad spillede iorkestret og var præst i Det AronskePræstedømme. Han var ikke sulten ogbestemte sig for at gemme sin frokosttil senere.Brad kunne godt lide at siddebagest i bussen. Da han satte sig påsin sædvanlige plads forud for restenaf rejsen til Calgary, smed han sinmadpakke på hylden bag den sidsterække sæder. Der lå madpakken ligeved bagvinduet, hvor solen dennejuli-eftermiddag skinnede. Desværrevar der en sandwich med æggesalat imadpakken. For de af jer, der ikke forstår,hvad det betyder, så lad mig blotfortælle, at æggesalat skal opbevares iet køleskab. Hvis ikke, og den som idette tilfælde udsættes for høj varme,hvor solen skinnede gennem et busvinduepå en solskinsdag, bliver denen ret effektiv inkubator for en rækkeforskellige bakterier, der kan medføredet, der almindeligvis kaldes madforgiftning.Nogen tid før ankomsten tilCalgary blev Brad sulten. Han huskedesin madpakke og slugte en sandwichmed æggesalat. Da bussernekom til Calgary og kørte rundt i byen,var hele orkestret begejstret – alleundtagen Brad. Desværre var deteneste, der vældede op i ham enalvorlig mavepine og andet ubehageligtforbundet med madforgiftning. Ived, hvad det er.Da de nåede frem til deres mål, forlodorkestret bussen. Men Brad blevsiddende. Selv om Brad vidste, at deandre regnede med, at han spilledepå sin tromme i paraden næste formiddag,så sad Brad bukket sammen ismerte og var for syg til at forlade bussen.Heldigvis for ham fandt to afhans venner, Steve og Mike, ud af, athan manglede, og de begyndte at ledeefter ham. De var begge lige blevetfærdige med high school og var beggefor nylig blevet ordineret til embedetsom ældste i Det MelkisedekskePræstedømme.Da Steve og Mike fandt Bradbagest i bussen og fandt ud af, hvadproblemet var, følte de sig hjælpeløse.Endelig gik det op for dem,at de var ældster og havde DetMelkisedekske Præstedømmes magttil at velsigne de syge. Trods deresmanglende erfaring med at givepræstedømmevelsignelser, havdedisse to nye ældster tro på den magt,de havde. De lagde deres hænderpå Brads hoved, benyttede DetMelkisedekske Præstedømmes myndighedog udtalte i Jesu Kristi navnde enkle ord for at velsigne Brad, såhan kunne blive rask.Fra det øjeblik var Brads symptomerfuldstændig væk. Den næste morgenindtog han sin plads sammenmed resten af orkestret og marcheredestolt ned ad Calgarys gader.Orkestret blev kåret som årets bedsteog fik det eftertragtede blå bånd. Menaf langt større betydning var det, at tounge, uerfarne, men værdige præstedømmebærere,havde taget imod kaldetom at repræsentere Herren ogtjene deres medmennesker. Da detvar nødvendigt for dem at udøvederes præstedømme for at hjælpeandre, der desperat behøvede dereshjælp, var de i stand til at træde til,fordi de havde levet retskaffent.Brødre, er vi beredt til vores rejse ilivet? Vejen kan til tider være vanskelig.Fastlæg jeres kurs, vær forsigtigeog beslut at studere flittigt, bedeinderligt og leve retskaffent.Lad os aldrig fortvivle, for det værk,vi er engageret i, er Herrens værk.Det er blevet sagt: »Herren formerryggen til at bære de byrder, der bliverlagt på den.«Den styrke, som vi alvorligt søger,for at kunne møde udfordringerne ien kompleks verden i forandring,kan blive vores, når vi fast, beslutsomtog modigt som Josva står frem ogerklærer: »Jeg og mit hus vil tjeneHerren.« 10 Denne guddommeligesandhed vidner jeg om og gør det ivor Herre Jesu Kristi navn. Amen. ■NOTER1. L&P 107:18.2. L&P 107:20.3. Harold B. Lee, »Priesthood«, tale til seminar-og institutansatte, Brigham YoungUniversity, 17. juli 1958, s. 1.4. John Taylor, The Gospel Kingdom, udv.G. Homer Durham, 1941, s. 130.5. 1 Pet 3:15.6. L&P 84:88.7. 1 Ne 15:24-25.8. Jak 1:5.9. Es 52:11.10. Jos 24:15.

LIAHONA MAJ 2009 71

Generalautoriteter i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages HelligeDET FØRSTE PRÆSIDENTSKABHenry B. EyringFørsterådgiverThomas S. MonsonPræsidentDE TOLV APOSTLES KVORUMDieter F. UchtdorfAndenrådgiverBoyd K. Packer L. Tom Perry Russell M. Nelson Dallin H. Oaks M. Russell Ballard Richard G. ScottRobert D. HalesJeffrey R. HollandDavid A. BednarQuentin L. Cook D. Todd Christofferson Neil L. AndersenDE HALVFJERDS’ PRÆSIDIUMRonald A. Rasband Claudio R. M. Costa Steven E. SnowWalter F. González L. Whitney ClaytonJay E. Jensen Donald L. HallstromApril 2009

DE HALVFJERDS’ FØRSTE KVORUM DE HALVFJERDS’ ANDET KVORUMMarcos A. Aidukaitis Carlos H. Amado Mervyn B. Arnold David S. Baxter Shayne M. Bowen Gérald Caussé Yoon Hwan Choi Craig C. ChristensenGary J. Coleman Spencer J. Condie Wilford W. Andersen Koichi Aoyagi Douglas L. Callister Tad R. CallisterLawrence E. Corbridge Benjamín De Hoyos John B. Dickson Charles Didier David F. Evans Enrique R. Falabella Eduardo Gavarret Carlos A. GodoyChristoffel Golden jun. C. Scott Grow Craig A. Cardon Bruce A. Carlson Shirley D. Christensen Don R. ClarkeBruce C. Hafen James J. Hamula Keith K. Hilbig Richard G. Hinckley Marlin K. Jensen Daniel L. Johnson Kenneth Johnson Paul V. Johnson Yoshihiko Kikuchi Paul E. Koelliker James M. Dunn Keith R. Edwards Stanley G. Ellis Bradley D. FosterErich W. Kopischke John M. Madsen Richard J. Maynes Lynn A. Mickelsen Marcus B. Nash Dennis B.NeuenschwanderBrent H. NielsonGlenn L. PaceAllan F. Packer Kevin W. Pearson Daryl H. Garn Larry W. Gibbons Spencer V. Jones Won Yong KoAnthony D. Perkins Paul B. Pieper Rafael E. Pino Bruce D. Porter Carl B. Pratt Dale G. Renlund Michael T. Ringwood Lynn G. Robbins Cecil O. Joseph W. Sitati James B. Martino Clate W. Mask jun. Robert C. Oaks William W. ParmleySamuelson jun.Ulisses Soares Gary E. Stevenson Michael John U. Teh José A. Teixeira Octaviano Tenorio Francisco J. Viñas William R. Walker F. Michael Watson Lance B. Wickman Jorge F. Zeballos Wolfgang H. Paul Kent F. Richards Gregory A. Schwitzer W. Douglas ShumwayDET PRÆSIDERENDE BISKOPRÅDClaudio D. Zivic W. Craig ZwickLowell M. Snow Paul K. Sybrowsky Kent D. Watson Robert S. WoodRichard C. EdgleyFørsterådgiverH. David BurtonPræsiderende biskopKeith B. McMullinAndenrådgiver

Sidste dages hellige over hele verdensamles for at nyde generalkonferencen. Påbilleder med uret begyndende nederst tilvenstre er medlemmer af Kirken fra Suva iFiji, Cluj-Napoca i Rumænien, Moskva,Bermejillo i Durango i Mexico, Juchitán iOaxaca i Mexico, São Paulo i Brasilien ogWarszawa.74

MØDET SØNDAG FORMIDDAG5. april 2009Disciplens vejPRÆSIDENT DIETER F. UCHTDORFAndenrådgiver i Det Første PræsidentskabNu er det tid til at tage Jesu Kristi evangelium til sig, blivehans disciple og vandre på hans vej.Idag er den dag, som den kristneverden traditionelt kalder palmesøndag.I husker, at det var pådenne søndag for næsten 2.000 årsiden, at Jesus Kristus drog ind i byenJerusalem i den sidste uge af hans livpå jorden. 1 Som opfyldelse af Zakarias’gamle profeti 2 red han på et æsel, ogda han gjorde det, kom en stor skareud for at hilse på Mesteren og dækkedevejen foran ham med et tæppe afpalmeblade, blomstrende grene og tilmedderes egne kapper. Da han nærmedesig, råbte de: »Velsignet værehan, som kommer, kongen, i Herrensnavn!« 3 og »Hosianna, Davids søn!« 4Måske troede disciplene, at det varet vendepunkt – det øjeblik, hvorden jødiske verden endelig ville anerkendeJesus som den længe ventedeMessias. Men Frelseren forstod, atmange hyldestråb og bifald kun varmidlertidige. Han vidste, at han snartskulle gå op på Oliebjerget og der,alene i Getsemane, påtage sig verdenssynder.Jesu Kristi evangeliumDet er passende, at vi i løbet afugen fra palmesøndag til påskemorgenvender vore tanker mod JesusKristus, kilden til lys, liv og kærlighed.Folkeskaren i Jerusalem betragtedeham måske som en stor konge, derville befri dem fra politisk undertrykkelse.Men i virkeligheden gav han osmeget mere end det. Han gav os sitevangelium, en uvurderlig perle, denstore nøgle til kundskab, der, når denforstås og anvendes, åbner op for etliv med lykke, fred og tilfredshed.Evangeliet er den gode nyhed omKristus. Det er åbenbaringen om, atGuds Søn kom til jorden, levede etfuldkomment liv, sonede for vore synderog overvandt døden. Det er frelsensvej, håbets og glædens vej ogforvisningen om, at Gud har en planmed forløsning og lykke for sine børn.Evangeliet er disciplens vej. Når vifølger den vej, kan vi opleve selvsikkerhedog glæde – selv i tider medfare, sorg og usikkerhed.Verdens vejVi lever i en tid, hvor mangebekymrer sig over deres levebrød. Deer bekymret for fremtiden og tvivlerpå deres evne til at klare de udfordringer,de står overfor. Mange haroplevet personlig ulykke og sorg. Dehungrer efter en mening og et formålmed livet.Fordi der er så stor interesseomkring disse spørgsmål, undser verdensig ikke for at tilbyde utalligenye svar på hvert eneste problem, vimøder. Mennesker løber fra den enenye ide til den næste og håber at findenoget, der kan besvare deres sjælsbrændende spørgsmål. De deltager ikurser og køber bøger, cd’er og andreprodukter. De bliver fanget i begejstringenover at søge efter noget nyt.Men uundgåeligt falmer hver ny teorisflamme, for blot at blive erstattet af enanden »ny og forbedret« løsning, derlover at gøre det, som andre tidligereikke kunne.Det er ikke, fordi disse verdsligemuligheder ikke indeholder elementeraf sandhed – mange af dem gør.Alligevel lever ingen af dem op til denvarige forandring, som vi søger i voresliv. Når begejstringen fortager sig, erder stadig en hulhed, når vi søgerefter den næste nye ide, der åbner forhemmeligheden bag lykke.Som modsætning hertil har JesuKristi evangelium svarene på alle voreproblemer. Evangeliet er ikke en hemmelighed.Det er ikke komplicereteller skjult. Det kan åbne døren tilsand lykke. Det er ikke en personsteori eller forslag. Det kommer sletikke fra mennesker. Det udspringer fradet rene og evige vand fra Skaberen afuniverset, som kender sandheder,som vi slet ikke kan begynde at fatte.Og med den viden har han givet osevangeliet – en guddommelig gave,den ultimative opskrift på lykke ogsucces.Hvordan bliver vi Jesu Kristidisciple?Når vi hører de himmelske sandhederi Jesu Kristi evangelium, begynderhåb og tro at blomstre i vores indre. 5Jo mere vi fylder vores hjerte og sindmed budskabet om den opstandneKristus, jo større bliver vores ønskeom at følge ham og leve efter hansLIAHONA MAJ 2009 75

76lærdomme. Dette får så vores tro til atvokse og tillader, at Kristi lys oplyservores hjerte. Når det sker, erkender viufuldkommenhederne i vores liv, ogvi ønsker at blive renset for syndensdeprimerende byrder. Vi higer efter atblive fri for skyld, og det inspirerer ostil at omvende os.Tro og omvendelse fører til dåbensrensende vand, hvor vi indgår pagtom at påtage os Jesu Kristi navn ogvandre i hans spor.For at fastholde os i ønsket om atleve et rent og helligt liv, bliver viskænket ildens dåb – den ubeskriveligeHelligåndsgave, en himmelskTalsmand, som ledsager og vejlederos, når vi vandrer på retskaffenhedensvej.Jo mere vi bliver fyldt med GudsÅnd, desto mere giver vi af os selv tilandre. Vi bliver fredsstiftere i voreshjem og i familien, vi hjælper voremedmennesker overalt, og vi rækkerbarmhjertigt ud med venlighed,tilgivelse, velvillighed og langmodigtålmodighed.Det er de første trin langs densande vej til liv og tilfredshed. Detteer den fredfyldte vej for Jesu Kristidisciple.Tålmodighedens vejAlligevel er det ikke en hurtig løsningeller hastig kur.En af mine venner skrev for nyligog betroede mig, at han havde sværtved at fastholde sit vidnesbyrd stærktog levende. Han bad om råd.Jeg skrev tilbage og foreslog kærligtnogle få, specifikke ting, som hankunne gøre, der kunne rette hans livlidt mere ind efter det gengivne evangeliumslærdomme. Til min forbavselsehørte jeg fra ham kun en ugeefter. Hovedindholdet af hans brev var:»Jeg forsøgte det, du foreslog. Det virkedeikke. Hvad kan du ellers tilbyde?«Brødre og søstre, vi må blive påvejen. Vi opnår ikke evigt liv ved atløbe 100 m – det er et udholdenhedsløb.Vi må igen og igen anvende deguddommelige, evangeliske principper.Dag efter dag må vi gøre dem tilen del af vores daglige liv.Alt for ofte betragter vi evangelietsom en landmand, der sår et frø i jordenom morgenen og forventer atspise frugten om eftermiddagen. DaAlma sammenlignede Guds ord medet frø, forklarede han, at frøet langsomtvokser til et frugtbærende træsom resultat af vores »tro og [vores]flid og tålmodighed og langmodighed.«6 Det er sandt, at nogle velsignelserkommer med det samme. Kortefter at vi sår frøet i vores hjerte,begynder det at svulme og spire ogvokse, og derved ved vi, at frøet ergodt. Fra det øjeblik, hvor vi sætterfoden på disciplens vej, begyndersete og usete velsignelser fra Gudat følge os.Men vi kan ikke modtage fyldenaf disse velsignelser, hvis vi »forsømmertræet og ikke har tanke for detspasning.« 7Det er ikke nok at vide, at frøeter godt. Vi må »passe det med storomsorg, så det kan slå rod.« 8 Først dakan vi nyde frugten, »som er mere sødend alt, hvad der er sødt, og … mereren end alt, hvad der er rent« og »tagefor [os] af denne frugt, indtil [vi] ermætte, så [vi] ikke sulter, ej heller skal[vi] tørste.« 9At være discipel er en rejse. Vi harbrug for rejsens lutrende lektier til atskabe vores karakter og rense voreshjerte. Ved trofast at vandre på disciplensvej demonstrerer vi for os selvomfanget af vores tro og vores villighedtil at acceptere Guds vilje fremfor vores.Det er ikke tilstrækkeligt at tale omJesus Kristus eller forkynde, at vi erhans disciple. Det er ikke nok atomgive os selv med symboler påvores religion. At være discipel er ikkeen tilskuersport. Vi kan ikke forventeat opleve velsignelserne ved tro ved atstå passivt på sidelinjen, mere end vi

kan forvente fordelene ved et godthelbred ved blot at sidde i sofaen, sesport i fjernsynet og give sportsfolkenegode råd. Og alligevel er »tilskuerrollen«for nogle den foretrukne ogmåske også den primære måde at tilbedeGud på.Vores religion opleves ikke påanden hånd. Vi kan ikke modtageevangeliets velsignelser ved blot atbetragte det gode, som andre gør.Vi må forlade sidelinjen og praktiseredet, vi prædiker.Vejen er åben for alleDet første skridt på disciplens vejbegynder heldigvis lige præcis på detsted, hvor vi står! Vi behøver ikke kvalificereos først for at tage det førsteskridt. Det er uden betydning, om vier rige eller fattige. Der er intet kravom uddannelse, veltalenhed ellerintelligens. Vi behøver hverken værefuldkomne eller tale pænt eller opføreos pænt.Du og jeg kan vandre på disciplensvej i dag. Lad os være ydmyge, lad osbede til vor Fader i himlen af helevores hjerte og udtrykke vores ønskeom at komme ham nærmere og atlære af ham.Hav tro. Søg, og I vil finde. Bankpå, og døren vil blive åbnet. 10 TjenHerren ved at tjene andre. Bliv enaktiv deltager i jeres menighed. Styrkjeres familie ved at forpligte jer til atefterleve evangeliets principper. Væraf ét hjerte og af ét sind i jeres ægteskabog i jeres familie.Nu er tiden inde til at justere jeresliv, så I kan få en tempelanbefaling ogbruge den. Nu er tiden inde til at holdemeningsfulde familieaftener, til at læseGuds ord og bede til vor himmelskeFader i oprigtig bøn. Nu er tiden indetil at fylde vores hjerte med taknemlighedfor genoprettelsen af hans kirke,for levende profeter, Mormons Bog ogpræstedømmets kraft, der velsigner os.Nu er tiden inde til at tage Jesu Kristievangelium til sig, blive hans discipleog vandre på hans vej.Der er nogle, som tror, at de ikkelængere fuldt ud kan nyde evangelietsvelsignelser, fordi de har begået fejl.De forstår slet ikke Herrens hensigter.En af de store velsignelser ved atefterleve evangeliet er, at det forædleros og hjælper os med at lære af vorefejltagelser. Vi har alle »syndet og harmistet herligheden fra Gud,« 11 og alligevelhar Jesu Kristi forsoning magt tilat gøre os hele, når vi omvender os.Vores elskede ven, ældste JosephB. Wirthlin, underviste os tydeligt idette princip, da han sagde:»Åh, hvor er det vidunderligt atvide, at vor himmelske Fader elsker os– selv med alle vore svagheder! Hanskærlighed er af en sådan art, at selvom vi skulle give op, vil han aldriggøre det.Vi ser [måske] os selv, som vi var igår og i dag. Vor himmelske Fader seros i et evigt perspektiv …Jesu Kristi evangelium er et forvandlingensevangelium. Det tager ossom mænd og kvinder på jorden ogforfiner os til mænd og kvinder tilevighederne.« 12Og jer, der har forladt disciplens vej,uanset årsagen, jeg opfordrer jer til atbegynde, hvor I er, og komme til JesuKristi gengivne evangelium. Gå igen påHerrens vej. Jeg vidner om, at Herrenvil velsigne jer, skænke jer kundskabog glæde, der overgår enhver forståelse,og Åndens himmelske gaver. DetLIAHONA MAJ 2009 77

er altid den rette tid til at gå på hansvej. Det er aldrig for sent.Til de, der føler sig utilstrækkelige,fordi de ikke har været medlem afKirken hele deres liv, til de, der føler,at de aldrig kan indhente den tid, dehar mistet, vidner jeg om, at Herrenhar brug for jeres specifikke evner,talenter og færdigheder. Kirken harbrug for jer; vi har brug for jer. Det eraltid den rette tid til at gå på hans vej.Det er aldrig for sent.Kom til hamÆLDSTE NEIL L. ANDERSENDe Tolv Apostles KvorumJeg ved med fuldkommen og sikker klarhed gennemHelligåndens kraft, at Jesus er Kristus, Guds elskede Søn.78Velsignelserne ved atvære discipelLad os denne palmesøndag, idenne påsketid og altid huske, at vorHerres og Frelsers, Jesu Kristi gengivneevangelium har magt til atudfylde ethvert hulrum, hele ethvertsår og bygge bro over enhver dal afsorg. Det er vejen med håb, tro og tillidtil Herren. Jesu Kristi evangeliumbliver forkyndt i dets fylde i JesuKristi Kirke af Sidste Dages Hellige.Denne kirke ledes af en levende profet,bemyndiget af Herren JesusKristus til at give instruktion og vejledningtil at hjælpe os til at klare vortids udfordringer, hvor alvorlige deend måtte være.Jeg bærer højtideligt vidnesbyrdom, at Jesus Kristus lever. Han er verdensFrelser og Forløser. Han er denlovede Messias. Han levede et fuldkommentliv og sonede for vore synder.Han vil altid stå ved vores side.Han vil udkæmpe vores slag. Han ervores håb; han er vores frelse; han ervejen. Jeg vidner om dette i Jesu Kristihellige navn. Amen. ■NOTER1. Se Matt 21:6-11.2. Se Zak 9:9.3. Luk 19:38.4. Matt 21:9.5. Se Rom 10:17.6. Alma 32:43.7. Alma 32:38.8. Alma 32:37.9. Alma 32:42.10. Se Matt 7:7.11. Rom 3:23.12. Joseph B. Wirthlin, »Det store bud«,Liahona, nov. 2007, s. 29-30.Mine kære brødre og søstreover hele verden, mine knævakler, og jeg kan knap kontrolleremine følelser. Jeg udtrykkermin kærlighed til jer og takker jerinderligt for jeres opretholdelse. Påså mange områder føler jeg mig utilstrækkeligog ydmyg.Jeg finder trøst i, at i forbindelsemed en kvalifikation for det helligeapostelembede, hvor der ikke kanvære noget spillerum, har Herren velsignetmig rigt. Jeg ved med fuldkommenog sikker klarhed gennemHelligåndens kraft, at Jesus er Kristus,Guds elskede Søn.Der findes ingen mand med merekærlighed end præsident Thomas S.Monson. Hans varme er som solskinved middagstid. Og alligevel, da hangav mig denne hellige kaldelse, kan Iforestille jer den overvældende følelseaf alvor, jeg følte, da Guds profetsøjne spejdede dybt ind i min sjælskamre. Lykkeligvis kan I også forestillejer den kærlighed, jeg følte fra Herrenog hans profet, da præsident Monsonomsluttede mig med sine lange ogkærlige arme. Jeg elsker dig, præsidentMonson.Til alle, som kender mig, hvis jegnogensinde sammen med jer haropført mig mindre godt, end jegburde, så beder jeg om jeres tilgivelseog tålmodighed. Jeg har virkelig brugfor jeres tro og bønner på mine vegne.Jeg ved, at jeg ikke er det, som jegmå blive. Jeg beder til, at jeg må værevillig og formelig af Herrens undervisningog rettelser. Jeg finder trøst ipræsident Monsons ord i går aftes tilpræstedømmets møde om, at Herrenformer ryggen, så den passer til debyrder, der placeres på den.Kort tid efter min kaldelse somgeneralautoritet for 16 år siden, hvorjeg ledsagede præsident Boyd K.Packer, sagde han noget til en stavskonference,som jeg ikke har glemt.Da han talte til forsamlingen, sagdehan: »Jeg ved, hvem jeg er. Så tilføjedehan efter en pause: Jeg er ingenting.«Han vendte sig mod mig, der sad påforhøjningen bag ham og sagde: »Ogdu, bror Andersen, er heller ingenting.«Så tilføjede han disse ord: »Hvisdu nogensinde glemmer det, vilHerren straks minde dig om det, ogdet vil ikke være behageligt.«Jeg udtrykker dyb taknemlighedfor jer, de trofaste medlemmer af

Kirken. Som ung missionær i Frankrigblomstrede mit vidnesbyrd, da jeg såmedlemmer, der hengivent gav sigfuldt ud for Jesu Kristi evangelium.I de sidste 20 år har vi boet 10 åruden for USA i vores kirkekaldelser. Ilande og på sprog, der er forskelligtfra mit eget, har jeg set Guds kraftvirke i jeres liv. I er vidunderlige – denstore familie af troende på Jesu Kristigenoprettede evangelium.Herren har velsignet mig på måder,som jeg aldrig kan betale tilbage. Hantillod, at jeg blev gift med en af hansengle her på jorden. Min hustru Kathyer mit lys og eksempel, en dyrebarGuds datter, fyldt med renhed oguskyld. Jeg ville intet være udenhende. Det meste af mit liv har jegforsøgt at blive det, som hun troede,at jeg allerede var.For 20 år siden, da vore fire børnvar små, blev vores familie kaldet til attjene på en mission i Frankrig. Meddenne og andre efterfølgende kaldelserflyttede de fra by til by, frakontinent til kontinent i de år, der fordrerstabilitet. Herren har nu velsignetdem rigt med vidunderlige ægtefællerog gode børn. Jeg ønsker at takkedem for at være så gode og for deofre, de ydede for mig. Jeg er ogsåtaknemlig for mine trofaste forældre –min mor er her i dag – og for alledem, der har gjort så meget for mighele mit liv.Jeg udtrykker min største respektfor og kærlighed til mine brødreblandt De Halvfjerds. Jeg elsker dem,som jeg elsker min egen bror. Voresfællesskab og venskab gælder ikkekun denne verden, men vil følge osgennem sløret.I 16 år har medlemmer af DetFørste Præsidentskab og De Tolvværet mine eksempler og lærere. Jeghar lært af deres integritet og retskaffenhed.I disse mange år har jeg aldrigset utøjlet vrede eller noget ønske ompersonlig eller materiel vinding. Aldrighar jeg set nogen manøvrere for opnåpersonlig indflydelse eller magt.Jeg har snarere set deres loyalitetog omsorg for hustruer og børn.Jeg har oplevet deres kærlighed ogsikre vidnesbyrd om vor himmelskeFader og hans Søn. Jeg har set demutrætteligt søge at opbygge Gudsrige først. Jeg har set Guds krafthvile på dem og styrke og opretholdedem. Jeg har bevidnet opfyldelsenaf deres profetiske røst. Jeghar set syge blive oprejst og nationerblive velsignet med deres myndighed,og jeg har stået sammen meddem i situationer, der er for helligetil at omtale. Jeg vidner om, at de erHerrens salvede.Jeg beder til, at min ånd må blivesom ældste Joseph B. Wirthlins – hvisbortgang har medført denne kaldelse– en ånd blottet for ethvert ønskeom personlig opmærksomhed, villigtil at gå overalt og gøre alt, hvadHerrens profeter ønsker, jeg skalgøre, og anvende hele min indvielsetil at vidne om Frelseren og opbyggeGuds rige indtil mit sidste åndedrag.LIAHONA MAJ 2009 79

80Juchitán i Oaxaca i MexicoVore dage er en tid, der har væretlænge ventet i verdenshistorien.Skrifterne taler om det, »som Herrenhar befalet og forberedt før verdensgrundlæggelse« (L&P 128:5).Åbenbaringerne fortæller om enstor indsamling, der skal finde sted(se 2 Ne 10:7-8; 3 Ne 16:5). Esajas profeterede,at Herrens hus ville bliveetableret i bjergenes top, og atHerrens røst ville udgå derfra til helejorden (se Es 2:2-3). Daniel erklærede,at det ville være som en sten,der blev revet løs fra bjerget, menikke ved menneskehånd (se Dan 2:34,44-45). Peter taler om genoprettelsenaf alt (se ApG 3:20-21). Nefi så, atantallet tilhørende Guds lams kirkeville være få, men være i alle lande ognationer (se 1 Ne 14:12, 14).Vi lever i disse dage, hvor Herrenudfører »et forunderligt værk og etunder« (2 Ne 25:17). Vi er blevet velsignetmed at bringe evangeliet tilvores familie og vore efterkommereog til at hjælpe ved forberedelsen afFrelserens andet komme. Herrenbeskrev formålene med genoprettelsensom at »være et lys for verden… være et banner for [os, hans] folk… og for at den kan være et sendebudfor [hans] ansigt til at beredevejen foran [ham]« (L&P 45:9). Vi harikke et ligegyldigt ansvar; det er ikketilfældigt, at vi er dem, vi er; overholdelseaf vore pagter i disse skæbnesvangredage vil være et hæderstegngennem alle evigheder.Jeg har været så privilegeret at seHerrens hånd virke over hele verden.Selvom vi ærer de pionerer,som vandrede over sletterne til SaltLake-dalen, så lever der langt flerepionerer i dag. De skubber ikkehåndkærrer, men de er på så mangemåder præcis de samme pionerer:De har hørt Herrens røst gennemMormons Bog og gennem deres personligebønner. Med tro og omvendelseer de trådt ned i dåbens vandeog har plantet deres fødder solidt ievangeliets fede muld. Som Kristidisciple har de været villige til at ofrefor det, der er rigtigt og sandt. Ogmed Helligåndsgaven holder de enstabil kurs mod evigt liv.Mine kære brødre og søstre, vi måhuske, hvem vi er, og hvad vi har ivore hænder. Vi er ikke alene i voresønske om at gøre godt; der er vidunderligemennesker i mange trosretninger.Vi er ikke alene om at bede til vorhimmelske Fader eller om at modtagesvar på vore bønner; vor Fader elskeralle sine børn.Vi er ikke alene om at ofre for enstor sag; der er andre, der er uselviske.Andre deler vores tro på Kristus.Der er loyale og hæderlige fædre ogmødre i alle lande, som elsker hinandenog elsker deres børn. Der ermeget, vi kan lære af gode menneskeroveralt omkring os.Og alligevel må vi ikke vige tilbagefra det, der er enestående og kun findesi Jesu Kristi Kirke af Sidste DagesHellige. Kun her findes Guds præstedømme,gengivet til jorden af himmelskesendebud. Kun her stårMormons Bog ved Bibelens side ogåbenbarer og erklærer Kristi guddommelighedog hele hans evangelium.Kun her er der Guds profeter, sombringer vejledning fra himlen ogbærer de nøgler, der binder det i himlen,der er bundet på jorden.Vores viden om Kirkens guddommeligemission bør ikke føre til tankerom overlegenhed eller arrogance,men bør føre os på knæ, bønfaldendeom Herrens hjælp, så vi kan blive det,vi bør være. Men vi behøver i ydmyghedikke være frygtsomme, idet vihusker Herrens ord: »Dette er minkirke, og jeg vil stadfæste den; ogintet skal omstyrte den« (Mosi 27:13).Frem for alt proklamerer vi vorFrelser og Forløser, Jesus Kristus. Alt,hvad vi er – alt, hvad vi nogensinde vilblive – skylder vi ham. Mens vi medforundring betragter hans majestæt, såbeder han os ikke om at holde os påafstand, men byder os at komme tilham. »Se, jeg står ved døren og bankerpå; hører nogen mig og åbner døren,vil jeg gå ind til ham« (Åb 3:20).Hans ord lyder ned gennem århundrederne:»Jeg er opstandelsen og livet; den,der tror på mig, skal leve, om hanend dør.Og enhver, som lever og tror påmig, skal aldrig i evighed dø« (Joh11:25-26).Brødre og søstre, han lever. Han eropstanden. Han vejleder sit helligeværk på jorden. Hans profet er præsidentThomas S. Monson. Det vidnerjeg om i Jesu Kristi navn. Amen. ■

Kom videre medvores livÆLDSTE STEVEN E. SNOWDe Halvfjerds’ PræsidiumVed at lytte til profeterne, bevare et evigt perspektiv, have troog være ved godt mod kan vi imødekomme livets uventedeudfordringer.Ivores nieces Lachelles allerførsteår tilbragte hun morgenerne sammenmed sin bedstemor. De tohavde et særligt bånd på grund afdisse timer sammen. Lachelle blevsnart fem år gammel og forberedtesig på at begynde i skole. Deres sidstemorgen sammen læste bedstemorSquire en historie for sit barnebarn oggyngede med hende i den store gyngestol.»Vi har haft det så sjovt sammen,Lachelle«, sagde hun til hende,»og nu er det tid til, at du skal begyndei skole. Jeg elsker dig så meget, hvadskal jeg overhovedet gøre uden dig?«Med visdom udover sine fem årkiggede Lachelle op på sin bedstemormed store brune øjne. »Bedstemor,«sagde hun, »jeg elsker også dig, mendet er tid til at komme videre medmit liv.«Det er et godt råd til os alle. Vi harogså brug for at »komme videre medvores liv.« De fleste af os søger ikkeeller byder ikke engang dramatiskeændringer velkommen. Men forandringer en afgørende del af vorelivserfaringer.Mange af disse forandringer kommer,efterhånden som vi baner os vejgennem vores jordiske rejse. Vores livændres, efterhånden som vi går frabarndom gennem ungdom og videretil voksentilværelsen for at slutte medalderdommen. Skole, mission, ægteskab,job og pensionering er alleeksempler på milepæle for forandringer.Alt for ofte er vi tilbageholdnemed at træde ind på det næstestade, påbegynde den næste udfordring.Måske er vi for magelige,frygtsomme eller mangler tro.Bedstemors skød er ofte mere behageligtend prøvelserne i en børnehave.Vores forældres kælder medutallige videospil er måske mere tiltrækkendeend universitetet, ægteskabeteller en karriere.Hvordan kan vi bedst berede ospå de forandringer, vi uundgåeligt måstå overfor, mens vi bevæger os gennemlivet?For det første, følg profeterne.Lyt til og giv agt på brødrenes råd.Profeter hæver ofte en advarselsrøst,men giver også regelmæssige, nyttigeråd for at hjælpe os med at ride livetsstorme af. I det første afsnit i Lære ogPagter minder Herren os om, »hvadenten det er ved min egen røst ellerved mine tjeneres røst, det er detsamme« (L&P 1:38). Profeter hjælperos til at konfrontere de forandringerog udfordringer, vi konstant står overfor.Den populære primarysang »FølgGuds profeter« minder os om dettevigtige princip: »Men en sikker tryghedfår vi, når vi blot følger Gudsprofeter – gør, hvad der er godt«(Børnenes sangbog, s. 58).For det andet, bevar et evigt perspektiv.Forstå, at forandring ogudfordringer er en del af Guds plan.Formålet med denne jordiske tilværelseer en prøvelsestid eller en tid»for at se, om de vil gøre alt, hvadHerren deres Gud vil befale dem«(Abr 3:25). For at teste vores anvendelseaf vores gudgivne handlefrihedgennemgår vi som dødelige en rækkeforandringer, udfordringer, prøvelserog fristelser, mens vi går gennem livet.Først da bliver vi rigtig testet.I 2 Nefi læser vi: »For det må nødvendigvisvære sådan, at der er enmodsætning i alt. Hvis det ikke varsåledes … kunne retfærdighed ikketilvejebringes, ej heller ugudelighed,hverken hellighed eller elendighed,hverken godt eller ondt« (2 Ne 2:11).Livets udfordringer og forandringergiver os mulighed for at udvikle os,idet vi udøver vores handlefrihed til attræffe retskafne beslutninger.For det tredje, hav tro. PræsidentGordon B. Hinckley opmuntredemedlemmer af Kirken til at gåfremad i tro (se »Gud har ikke givetos en kujonsk ånd,« Stjernen, feb.1985, s. 23-24). Når vi dagligt konfronteresmed en verden fuld afnegativitet, kan tvivl, frygt og enddaLIAHONA MAJ 2009 81

82rædsel krybe ind i vores hjerte.Præsident Thomas S. Monson harfortalt os: »Tro og tvivl kan ikkeeksistere i det samme sind påsamme tid, for den ene driver denanden væk« (»Kom til ham i bøn ogtro,« Liahona, mar. 2009, s. 4). IMoroni læser vi, at »uden tro kan derikke være noget håb« (Moro 7:42). Vimå udøve tro for at håndtere livetsudfordringer og forandringer. Deter sådan, vi lærer og går fremad.For det fjerde, vær ved godt mod.Mange af vore medlemmer rundtomkring på kloden står over forudfordringer, både økonomiske oganden slags. I sådanne tider er det letat føle sig modløs og glemt. I Kirkensførste, vanskelige dage rådede Herrende hellige til at være glade: »Vær vedgodt mod, børnlille, for jeg er midtiblandt jer, og jeg har ikke svigtet jer«(L&P 61:36).I ældste Joseph B. Wirthlins sidstekonferencetale for et halvt år sidenlærte han os, hvordan vi skal reagerepå modgang. Hans råd indeholdtblandt andet: »Næste gang I fristes tilat brokke jer, så prøv at grine i stedetfor. Det forlænger jeres liv, og det gørlivet rarere for alle dem omkring os«(»Tag livet, som det kommer, og elskdet«, Liahona, nov. 2008, s. 27). Latterog en god humoristisk sans kan blødgørebumpene langs livets vej.Det ville være rart, hvis vi kunneforudse alle de forandringer, der villeske i løbet af livet. Nogle forandringerser vi komme. Det er ganske vist, atalle sidste dages hellige unge mændlærer at forberede sig på en fuldtidsmission,en oplevelse, der ændrerderes liv. Alle værdige unge voksneforstår betydningen af at vælge enægtefælle og blive beseglet i det helligetempel. Vi ved, at disse forandringerkommer, og vi kan planlæggeefter dem. Men hvad med de forandringer,der ret uventet trænger sigind på os? Det er forandringer, som vitilsyneladende ikke har nogen kontrolover. Økonomisk nedtur, arbejdsløshed,svækkende sygdom eller skade,skilsmisse og død er eksempler på forandring,som vi ikke forventer, regnermed eller byder velkommen. Hvordanhåndterer vi sådanne uventedetilbageslag på livets rejse?Svaret er det samme. Ved at lyttetil profeterne, bevare et evigt perspektiv,have tro og være ved godtmod kan vi imødekomme livets uventedeudfordringer og »komme videremed vores liv.«De første pionerers liv er glimrendeeksempler på, hvordan vi børacceptere forandring og overvindeudfordringer og vanskeligheder.Robert Gardner jun. blev døbt ind iKirken i januar 1845 i en frossen sø ide øde skove i det østlige Canada.Han var trofast og flittig og foretogsammen med sin familie rejsen tilNauvoo og ankom efter mange genvordighedertil Salt Lake-dalen i oktober1847. Efter ankomsten til dalenslog de lejr ved et sted kaldet OldFort, som lå nogle få blokke fra dettekonferencecenter. I sin håndskrevneberetning skrev han: »Jeg spændtemine okser fra og satte mig på denknækkede vognstang og sagde, at jegikke kunne foretage én dagsrejsemere« (»Robert Gardner jun. SelfHistory and Journal«, Church HistoryLibrary, s. 23).Robert begyndte fra bunden af ogskabte et nyt liv for sig selv og sinfamilie. De første år var hårde, mengradvist blev situationen bedre,efterhånden som han og hans brorArchibald begyndte at bygge møllerved Mill Creek og Jordan River. Noglefå år senere vendte lykken. Det vand,der drev hans mølle, blev omledtlængere oppe af vandløbet og tørlagdehans del af vandløbet. Et forsøgpå at bygge en kanal på knap 10 km tilmøllen mislykkedes.Jeg læser igen fra hans beretning:»Kanalen blev ved med at bryde sammen,så vi til sidst måtte erklære denfor mislykket. Det mislykkede forsøggjorde, at jeg mistede alle mine afgrøder,og min mølle virkede ikke. Mitlager var helt forsvundet, og jeg varruineret« (»Robert Gardner jun. SelfHistory and Journal«, s. 26).Som om det ikke var prøvelse nok,fortæller den næste indførsel i hansberetning os, at han blev kaldet til enmission i Canada. Et par månedersenere forlod han sin familie, og rejstesammen med en gruppe missionærermed håndkærre, dampskib og jernbanetil sin missionsmark.

Han fuldførte sin mission, vendtetilbage til sin familie, og ved hårdtarbejde og flid kom han på fode igenog begyndte at få fremgang.Blot nogle få år senere underholdtebror Gardner nogle venner på singård i Millcreek i Salt Lake-dalen. Enbemærkede: »Jeg er glad for at se, atdu er kommet så meget ovenpå efterat have været ruineret. Du er næstenlige så heldigt stillet, som før du mistededin ejendom og tog på mission.«I Roberts beretning står der: »Mitsvar var: ›Ja, jeg var engang heldigtstillet, og det hele gik tabt, og jeger næsten bange for endnu en[missions]kaldelse.‹ Og rigtig nokkom nogle af mine naboer, som havdeværet til møde i Salt Lake City et partimer senere forbi og fortalte mig, atmit navn var blandt et antal navne,som blev kaldet i dag til at tage sydpåpå mission for at oprette en ny bosættelseog dyrke bomuld. Vi skullebegynde med det samme.«Han skriver: »Jeg kiggede lidt ogspyttede, tog min hat af og kradsedemig [i hovedet], tænkte og sagde:›Okay‹« (»Robert Gardner jun. SelfHistory and Journal«, s. 35; fremhævelsetilføjet).Robert Gardner vidste, hvad detville sige at håndtere forandringer i sitliv. Han fulgte brødrenes råd og togimod kaldelser om at tjene, selv nårdet ikke var belejligt. Han havde enstor kærlighed til Herren og viste enstærk og ubøjelig tro med en forbløffendegod humor og værdighed.Robert Gardner jun. tog videre ogblev en førende pioner i bestræbelsernepå at kolonisere det sydligeUtah. Det er sådan en som ham, ogutallige lignende pionerer, som giveros inspiration til at fortsætte og frygtløstkonfrontere mange forandringerog udfordringer, som kommer ind ivores tilværelse. At vi må være lydige,trofaste og ved godt mod, mens vibevæger os fremad og »kommervidere med vores liv«, beder jeg om iJesu Kristi navn. Amen. ■Hans arm er nokBARBARA THOMPSONAndenrådgiver i Hjælpeforeningens hovedpræsidentskabVi søger at øge vores tro og personlige retskaffenhed, styrkevores familie og hjem samt tjene Herren og hans børn.For mange år siden, mens jegvirkede i Hjælpeforeningenshovedbestyrelse, var jeg på enopgave for at undervise og oplærenogle hjælpeforenings- og præstedømmeledere.Vi var ankommetnetop i tide til mødets begyndelseefter at have undervist om formiddageni en anden by.Jeg var førstetaler efter åbningssangog bøn. Åbningssangen blevbekendtgjort som »The Time Is FarSpent.«Jeg kendte ikke titlen på dennesalme og tænkte, at det var underligt,at den skulle bruges som åbningssang.Jeg havde ikke engang taltendnu, og de sang allerede, at tidenvar fremskreden!Da vi begyndte at synge den, blevjeg snart klar over, at den henvistetil den korte tid, der er tilbage til atudbringe evangeliets budskab ogføre sjæle til Kristus. Teksten i fjerdevers genlød i mit hoved hele denaften og mange gange siden hen.Der står:Vær stålsat i dine mål, for Satanprøver dig.Din kaldelses alvor han kenderret godt.Din vej kan være tornet, men Jesuser nær dig.Skønt djævle gør modstand, er hansarm nok.Skønt djævle gør modstand, er hansarm nok. 1Budskabet i det vers er, at uansethvad der sker i livet, har Jesus Kristusmagten til at frelse. Ved sit guddommeligeoffer har han åbnet vejen foros til at opnå evigt liv. Hans gerning eri sandhed »at tilvejebringe udødelighedog evigt liv for mennesket.« 2 Hanhar bedt os om at hjælpe hinandenmed at gøre det, der fører til evigt liv.I september ved Hjælpeforeningensårlige møde nævnte søster Becktre ting, der kan hjælpe os med atnå vores mål om at opnå evigt liv.De er:1. »Øg tro og personlig retskaffenhed.«2. »Styrk familie og hjem.«3. »Tjen Herren og hans børn.« 3 Detbetyder også at finde frem til oghave omsorg for de fattige ogtrængende.LIAHONA MAJ 2009 83

84Vi ved, at Satan vil friste os ogprøve os, mens vi stræber efter atgøre alt dette, men Herren har lovet,at han vil styrke os. Han vil hjælpe os. 4Øg tro og personlig retskaffenhedSom barn lærte jeg af mine forældre,at min himmelske Fader og JesusKristus elsker mig. Jeg lærte, at »Jeg erGuds kære barn.« 5 Jeg kan ikke huskeat have vidst andet. De lærte mig, atJesus Kristus er vor Frelser, og at kunved ham kan vi blive frelst. 6Jeg lærte også, at for at min troskulle øges, skulle jeg bede hverdag. Faktisk skulle jeg bede altid. 7Jeg lærte, at når jeg læste og studeredeskrifterne, ville min kundskabog mit vidnesbyrd om evangelietssandhed vokse. Jeg lærte at elskeGud, og at jeg kunne vise min kærlighedved at holde hans befalinger. 8Jeg lærte som barn også om templetsbetydning. Som ung lærte jeg,at ved at indgå og holde hellige tempelpagterville det holde mig på kursentil evigt liv.Vi må hver især følge disse princippergennem hele vores liv forat øge vores tro og personlige retskaffenhed.Styrk familie og hjemDet er vores alles ansvar og velsignelseat styrke vores familie og hjem.Vi er alle i forskellige familiesituationer.Nogle familier har en mor og enfar med hjemmeboende børn. Noglepar har ikke længere hjemmeboendebørn. Mange medlemmer i Kirken erenlige, og nogle er enlige forældre.Andre er enker eller enkemænd, derbor alene.Uanset hvordan vores familie serud – så kan vi alle arbejde på at styrkevores egen familie eller hjælpe med atstyrke andre.I følgende eksempel vises noglemåder, hvorpå man kan styrke en familie.Jeg havde en opgave i nærheden afBoise i Idaho. Efter et oplæringsmødelørdag eftermiddag opholdt jeg mighjemme hos min niece og hendesfamilie. Samme aften havde vi, før børneneskulle i seng, en kort familieaftenog en beretning fra skriften. Deres farfortalte om Lehis familie, og hvordanhan lærte sine børn, at de måtte holdefast i jernstangen, som var Guds ord. 9Hvis de holdt fast i jernstangen, villede være i sikkerhed, og det ville føredem til glæde og lykke. Hvis de gav slippå jernstangen – så var der fare for atdrukne i flodens beskidte vand.For at illustrere det for børneneblev deres mor »jernstangen«, som deskulle klynge sig til, og deres far spillededjævelen, der prøvede at trækkebørnene væk fra sikkerhed og lykke.Børnene elskede beretningen oglærte, hvor vigtigt det er at holde fasti jernstangen.Efter beretningen fra skriften vardet tid til familiebøn. Deres mor mindedebørnene om at bede for biskoppen,som havde alvorlige problemermed øjnene. Treårige Brooklyn badbønnen den aften. Hun takkede vorhimmelske Fader for deres velsignelser,og hun bad ham indtrængendeom at »velsigne biskoppen, fordi hansøjne er i stykker.«Næste morgen kom vi til nadvermødetog satte os. Brooklyn og hendesfemårige søster Kennedy kiggedeop på forhøjningen og så biskoppenstå der. Pigerne pegede på biskoppenog sagde begejstret til deres mor: »Se,der er biskoppen.« Så udvekslede desmå piger et sigende blik, som om derblev sagt: »Vi bad for biskoppen, ognu har han det bedre.« De bad i tro ogvidste, at vor himmelske Fader villehøre deres ydmyge bøn.Skrifterne, familieaften og familiebønstyrker familien. Vi er nødt til atbenytte os af enhver mulighed for atstyrke familien og støtte hinanden i atforblive på den rigtige vej.Tjen Herren og hans børn og findfrem til og hav omsorg for de fattigeog trængendeGennem hele Frelserens jordiskeliv underviste han i, at vi skal haveomsorg for hinanden og hjælpe hinanden.Han helbredte de syge, fik delamme til at gå, gav de blinde synetigen og åbnede de døves ører. Hanunderviste folket i evangeliet. Han

velsignede folket og udførte mangemægtige mirakler. 10Der findes muligheder overalt forat hjælpe de trængende. Jeg vil tillademig at hævde over for jer, at på et tidspunkti vores tilværelse vil vi alle værefattige på en eller anden måde oghave brug for hjælp fra en anden person.For »er vi ikke alle tiggere?« 11Præsident Spencer W. Kimball harsagt: »Gud lægger virkelig mærke til os,og han våger over os. Men almindeligviser det gennem et andet menneske,han opfylder vore behov. Det er derforlivsvigtigt, at vi tjener hinanden.« 12I sommer, da jeg var væk hjemmefra,fejede en heftig regnstorm henover nabolaget. Et kæmpetræ franaboens have var faldet ned i minhave og havde revet nogle højspændingsledningerned. Træet skulle fjernes,før skaderne kunne rettes op ogstrømmen genetableres i mit hjem.Tidligt om morgenen ringede jegtil min bror, som ville sørge for atfinde noget udstyr og komme så hurtigt,han kunne. Jeg ringede også tilmin biskop. I løbet af få minutter varmin biskop, hjemmelærer, tidligerestavspræsident og ti mænd fra minmenighed til stede med deres motorsaveog gjorde kort proces meddenne katastrofe. Mine besøgslærerekom med mad den aften. Mange fleremænd fra højpræsternes gruppe, ældsterneskvorum og nabolaget kom defølgende aftener for at hjælpe mig ogmin familie med at rydde op i rodet.Jeg havde brug for hjælp ved denlejlighed. Jeg havde brug for andreshjælp. Min modløshed vendte sig tilglæde og taknemlighed. Jeg følte migelsket og omgivet af omsorg. Dissemennesker var hurtige til at opdage,at der var brug for hjælp. De efterlevedederes vidnesbyrd og praktiseredederes pagter.I Kirkens hovedsæde får vi ofte takkebrevefra mennesker, der ikke ermedlemmer af vores kirke, som erblevet betjent af jer efter en oversvømmelse,et jordskælv eller enanden katastrofe. Tak, fordi I altid erså villige til at tjene, vise kærlighed,give og således være Jesu Kristi sandedisciple.Vi må være »stålsat[te] i [vores]mål«, 13 når vi stræber efter at øge troog personlig retskaffenhed, at styrkevores familie og hjem samt at tjeneHerren og hans børn. Skønt Satan gørmodstand over for vore bestræbelser,vidner jeg om Jesus Kristus og hanssonoffers kraft, som gør os i stand tilat udføre hans vilje og forstørre vorebestræbelser i denne proces. I JesuKristi navn. Amen. ■NOTER1. »The Time is Far Spent«, Hymns, nr. 266.2. Moses 1:39.3. Se Julie B. Beck, »Opfyldelsen af formåletmed Hjælpeforeningen«, Liahona, nov.2008, s. 108-111.4. Se Es 41:10-14.5. »Jeg er Guds kære barn«, Salmer og sange,nr. 195.6. Se Mosi 3:17.7. Se 3 Ne 18:15, 18-19; L&P 10:5.8. Se Joh 14:15.9. Se 1 Ne 8:2-37.10. Se Matt 4:23; Matt 9:35; Luk 4:40;Joh 2:23; Mosi 3:5; 3 Ne 17:7-9; 26:15;L&P 35:9.11. Mosi 4:19.12. Spencer W. Kimball, »Et liv i overflod«, Dendanske Stjerne, juni 1979, s. 4.13. »The Time is Far Spent«, Hymns, nr. 266.LIAHONA MAJ 2009 85

Der var ingenmed hamÆLDSTE JEFFREY R. HOLLANDDe Tolv Apostles KvorumFra Golgatas top er sandheden forkyndt om,at vi aldrig vil blive efterladt alene eller uden hjælp,selv når vi sommetider kan føle, at vi er.Tak, søster Thompson, og tak tilalle de bemærkelseværdigekvinder i denne kirke. Brødreog søstre, mit påskebudskab i dag erhenvendt til alle, men er specielt rettettil dem, som er alene eller følersig alene eller værre endnu, føler sigforladt. Det kan omfatte dem, somlænges efter at blive gift, dem, somhar mistet en ægtefælle, og dem,som har mistet – eller som aldrig erblevet velsignet med – børn. Voresmedfølelse favner hustruer forladt afderes ægtemænd, ægtemænd, hvishustruer er gået deres vej, og børn,som er blevet efterladt af en af deresforældre – eller begge. Denne storegruppe kan omfatte en soldat langtvæk hjemmefra, en missionær i deførste ugers hjemve eller en arbejdsløsfar, der er bange for, at angsten ihans øjne er synlig for hans familie.Kort sagt kan det omfatte os alle påforskellige tidspunkter i vores liv.Til jer alle taler jeg om denensomste rejse nogensinde foretagetog de uendelige velsignelser, somden bragte til alle i den menneskeligefamilie. Jeg taler om Frelserensensomme opgave i alene at bære byrdenaf vores frelse. Med rette ville hansige: »Vinpersen trådte jeg alene,ingen fra folkene var med mig … Jegså mig omkring, men ingen kom tilhjælp, jeg undrede mig over, at ingenstøttede mig.« 1Som præsident Uchtdorf bemærkedetidligere, så ved vi fra skrifterne,at Jesu ankomst til Jerusalem somMessias søndagen før jødernes påskefest,en dag, der direkte svarer tildenne morgen, var et stort offentligtøjeblik. Men iver efter at fortsættemed at gå med ham ville hurtigtbegynde at svinde.Meget snart blev Jesus ført fremfor datidens israelitiske ledere – førstAnnas, tidligere ypperstepræst, såKajfas, den fungerende højpræst. Ideres iver efter at dømme, erklærededisse mænd og deres råd hurtig ogvredt deres dom: »Hvad skal vi numed vidner?« råbte de. »Han er [værdig]til døden.« 2Og så blev han bragt for landetsikke-jødiske ledere. Herodes Antipas,tetrarken fra Galilæa, forhørte ham éngang, og Pontius Pilatus, den romerskestatsholder i Judæa, gjorde det togange, og anden gang erklærede hanfor folkemængden: »Jeg har nu forhørtham i jeres nærvær, men jeg harikke fundet manden skyldig.« 3 Så meden handling, som var lige så urimeligsom ulogisk, lod Pilatus »Jesus piskeog udleverede ham til at blive korsfæstet.«4 Pilatus’ nyvaskede hænderkunne ikke have været mere plettedeeller mere urene.Denne gejstlige og politiske afvisningblev mere personlig, da borgernepå gaderne også vendte sig mod Jesus.Det er en af de ironiske sider veddenne historie, at Jesus sad i fængselmed en virkelig bespotter, en morderog oprører kaldt Barabbas, et navneller titel, der på aramæisk betyder»faderens søn.« 5 Bemyndiget til at løsladeén fange på grund af den jødiskepåskefest, spurgte Pilatus folket:»Hvem af de to vil I have, at jeg skalløslade jer?« De sagde: »Barabbas.« 6 Såen gudløs »faderens søn« blev sat fri,mens en virkelig guddommelig søn afsin himmelske Fader blev dømt tilkorsfæstelse.Dette var også en prøvelsestidfor dem, som kendte Jesus merepersonligt. Den vanskeligste for osat forstå i denne gruppe er JudasIskariot. Vi ved, at den guddommeligplan krævede, at Jesus blev korsfæstet,men det er smerteligt at tænkepå, at et af hans særlige vidner, somsad ved hans fødder, hørte hambede, så ham helbrede og føltehans berøring, kunne bedrage hamog alt, hvad han var, for tredive sølvstykker.Aldrig før i verdens historienhar så lidt penge købt så megetskændsel. Vi er ikke dem, der skalbedømme Judas’ skæbne, men Jesussagde om sin bedrager: »Det var86

edre for det menneske, om detaldrig var født.« 7Der var selvfølgelig andre blandt detroende, som også havde det svært.Efter den sidste nadver lod Jesus Peter,Jakob og Johannes vente, mens hangik alene ind i Getsemane have. Dahan faldt ned i bøn, »fortvivlet indtildøden,« 8 siger optegnelserne, at hanssved kom som bloddråber, 9 idet hanbønfaldt Faderen om at lade dette knusendeog brutale bæger gå ham forbi.Men det kunne selvfølgelig ikke gåham forbi. Da han kom tilbage fra denforpinte bøn, fandt han sine tre disciplesovende, hvilket tilskyndede hamtil at spørge: »Så kunne I da ikke vågeblot en time sammen med mig?« 10 Såskete det to gange igen, indtil han dentredje gang barmhjertigt siger: »Sover Inu og hviler jer?« 11 selvom der ikkeville være hvile til ham.Lidt senere, efter at Jesus var blevetanholdt og fremstillet for dommerne,benægter Peter, der blev beskyldt forat kende Jesus og være en af hansfortrolige, den beskyldning ikke én,men tre gange. Vi ved ikke alt, hvadder foregik, ej heller kender vi detbeskyttende råd, som Frelseren kanhave givet sine apostle, 12 men vi ved,at Jesus var opmærksom på, at selvikke disse dyrebare venner ville ståsammen med ham ved afslutningen,og han havde advaret Peter om det. 13Så galede hanen: »Herren vendte sigom og så på Peter, og Peter huskededet ord, Herren havde sagt … Og hangik udenfor og græd bitterligt.« 14Af guddommelig nødvendighedbliver støtten rundt om Jesus såledesmindre og mindre, hvilket ses iMatthæus’ korte vers: »Alle disciplene[lod] ham i stikken og flygtede.« 15Peter blev tæt nok på til at blive genkendtog konfronteret. Johannes stodved foden af korset sammen medJesu mor. De velsignede kvinder iFrelserens liv stod altid så tæt påham, som de kunne. Men i bund oggrund fortsatte hans ensomme rejsetilbage til sin Fader uden trøst ellerselskab.Nu taler jeg forsigtigt, endda ærbødigt,om hvad der kan have væretdet vanskeligste øjeblik i hele denneensomme rejse mod forsoning. Jegtaler om den sidste tid, som Jesus måhave været forberedt på intellektueltog fysisk, men som han måske ikkefuldt ud kunne forudse følelsesmæssigtog åndeligt – den afsluttende nedstigningi den lammende fortvivlelseover guddommelig tilbagetrækning,hvor han råber i yderst ensomhed:»Min Gud, min Gud! Hvorfor har duforladt mig?« 16Han havde forudset tabet af menneskeligstøtte, men han havde udentvivl ikke forstået dette. Havde hanikke sagt til sine disciple: »Der kommeren time … den er kommet, da Iskal spredes hver til sit og efterlademig alene. Men jeg er ikke alene, forFaderen er med mig … han har ikkeladt mig alene, for jeg gør altid det,der er godt i hans øjne«? 17Med hele min sjæls overbevisningbærer jeg vidnesbyrd om, at han fuldtud behagede sin Fader og at en fuldkommenFader ikke forlod sin Søn iden time. Det er i sandhed min personligeoverbevisning, at i hele Kristijordiske virke havde Faderen måskealdrig været tættere på sin Søn end idenne sidste forpinte tid med lidelse.For at hans Søns største offer kunneLIAHONA MAJ 2009 87

live lige så fuldkomment, somdet var frivilligt og hans alene, trakFaderen ikke desto mindre kortvarigtsin Ånds trøst og støtten fra sin personligetilstedeværelse væk fra Jesus.Det var påkrævet. Det var i sandhedvigtigt for forsoningens betydning, atdenne fuldkomne Søn, som aldrighavde talt dårligt, gjort noget forkerteller rørt ved noget urent, kunneerfare, hvordan resten af menneskehedenville føle, når de syndede. Forat hans forsoning kunne være uendeligog evig, måtte han føle, hvordandet er at dø, ikke blot fysisk, menåndeligt, for at mærke, hvordan deter, at få den guddommelige Ånd trukketvæk, hvilket får en til at føle sigfuldstændig og håbløst alene.Men Jesus holdt ud. Han fortsatte.Hans indre godhed gjorde det muligtfor troen at triumfere, selv i en tilstandaf fuldstændig smerte. Den tillid, somhan havde, fortalte ham, at på trods afhans følelser er den guddommeligebarmhjertighed aldrig fraværende, atGud altid er trofast, at han aldrig flygtereller svigter os. Da den sidste ørevar blevet betalt, da Kristi beslutsomhedom at være trofast var så tydelig,at den var fuldstændigt uovervindelig,da var det endeligt og barmhjertigt»fuldbragt.« 18 Mod alle odds og udennogen hjælp eller nogen til at holdesig oppe, genoprettede Jesus fraNazaret, den levende Guds levendeSøn, det fysiske liv, som døden havdestyret og bragte frydefuld og åndeligforløsning ud af djævelsk mørke ogfortvivlelse. Med troen på den Gud,som han vidste, var der, kunne han triumferendesige: »Fader, i dine hænderbetror jeg min ånd.« 19Brødre og søstre, noget af den størstetrøst ved påsken er, at fordi Jesusgik på en så lang og ensom sti fuldstændigalene, behøver vi ikke gøredet. Hans ensomme rejse købte os dejligtselskab på vores lille version af densti – vor Fader i himlens barmhjertigeomsorg, det aldrig svigtende selskabaf denne elskede Søn, Helligåndensfuldendte gave, engle i himlen, familiemedlemmerpå begge sider af sløret,profeter og apostle, lærere, ledere ogvenner. Alle disse og mange flere ergivet os som ledsagere på vores jordiskerejse på grund af Jesu Kristiforsoning og gengivelsen af hans evangelium.Fra Golgatas top er sandhedenforkyndt om, at vi aldrig vil blive efterladtalene eller uden hjælp, selv når visommetider kan føle, at vi er. Voresalles Forløser sagde i sandhed: »Jeg vilikke efterlade jer faderløse; jeg kommertil jer [og bliver hos jer].« 20Min anden bøn i påsken er, at dissescener fra Kristi ensomme offer knyttetsammen med øjeblikke af benægtelse,svigt og mindst ét fuldbyrdetbedrag aldrig må udspilles af os. Hanhar gået alene engang. Må jeg bede jerom, at han aldrig igen vil være nødt tilat konfrontere synd uden vores hjælp,at han aldrig igen vil finde uansvarligetilskuere, når han ser jer og mig langssin Via Dolorosa i dag. Når vi nærmeros denne hellige uge – Skærtorsdagmed dens påskelam, Langfredag meddens kors, Påskedag med dens tommegrav – må vi erklære os selv for at værebedre disciple af Herren Jesus Kristus,ikke blot i ord og når det går godt,men i gerning og i mod og i tro, ogsånår stien er ensom og når vores korser for tungt at bære. Må vi dennepåske og altid stå ved Jesus Kristus »tilalle tider og i alle ting og på alle steder,hvor [vi] måtte befinde [os], ja,indtil døden,« 21 for det er virkeligtsådan at han stod ved os, da det varindtil døden, og da han var nødt til atstå der helt alene. I Jesu Kristi navn.Amen. ■NOTER1. Es 63:3, 5; se også L&P 76:107; 88:106;133:50.2. Matt 26:65-66; se fodnote 66b.3. Luk 23:14.4. Matt 27:26.5. Se Guide til Skrifterne, »Barabbas«, s. 12.6. Matt 27:21.7. Matt 26:24.8. Matt 26:38.9. Se Luk 22:44; Mosi 3:7; L&P 19:18.10. Matt 26:40.11. Matt 26:45.12. Se Spencer W. Kimball, »Peter, My Brother,«BYU Speeches of the Year, 13. juli 1971, s. 5.13. Se Mark 14:27-31.14. Luk 22:61-62.15. Matt 26:56.16. Matt 27:46; fremhævelse tilføjet.17. Joh 16:32; 8:29.18. Se Joh 19:30.19. Luk 23:46.20. Joh 14:18, 23.21. Mosi 18:9.88

Vær ved godt modPRÆSIDENT THOMAS S. MONSONVær ved godt mod. Fremtiden er lige så strålendesom jeres tro.Mine kære brødre og søstre,jeg vil gerne udtrykke minkærlighed til jer. Jeg erydmyg ved tanken om ansvaret for attale til jer, og samtidig taknemlig formuligheden for at gøre det.Siden vi sidst mødtes ved generalkonferencenfor seks måneder siden,har der været stadige tegn på, at forholdenei verden ikke nødvendigviser, som vi kunne ønske. Den globaleøkonomi, som for seks måneder sidenhang lidt med næbet, synes nu at havestyrtdykket, og i mange uger har deøkonomiske udsigter set lidt dystreud. Desuden fortsætter samfundetsmoralske fundament med at skride,mens de, der forsøger at sikre dettefundament, ofte bliver latterliggjort ogtil tider udsat for chikane og forfølgelse.Krige, naturkatastrofer og personligeulykker forekommer stadig.Det ville være let at miste modetog blive kynisk i forbindelse medfremtiden – eller tilmed frygte det, dermåtte komme – hvis vi tillod os kun atdvæle ved det, der er forkert i verdenog i vores liv. Men i dag ønsker jeg atvende vores tanker og vores indstillingbort fra problemerne rundt om os og istedet fokusere på vores velsignelsersom medlemmer af Kirken. ApostlenPaulus skrev: »For Gud har ikke givetos en fej ånd, men en ånd med kraftog kærlighed og besindighed.« 1Ingen af os kommer gennem detteliv uden problemer og udfordringer –og sommetider tragedie og ulykke. Vier her trods alt først og fremmest forat lære og udvikle os gennem sådannebegivenheder i vores liv. Vi ved, at derer tidspunkter, hvor vi vil lide, hvorvi vil sørge, og hvor vi bliver bedrøvede.Men vi får at vide: »Adam faldt,for at menneskene kunne blive til,og menneskene er til for at kunnenyde glæde.« 2Hvordan kan vi have glæde i voresliv på trods af alt det, vi står overfor?Atter fra skrifterne: »Vær derforved godt mod og frygt ikke, for jeg,Herren, er med jer og vil stå jer bi.« 3Kirkens historie i denne, tidernesfyldes uddeling, er fuld af beretningerom personer, der har slidt og alligeveler forblevet trofaste og ved godtmod, når de har gjort Jesu Kristievangelium til det centrale i deres tilværelse.Det er denne indstilling, dervil trække os igennem, uanset hvad vimøder på vores vej. Den fjerner ikkevores problemer, men gør os snarerei stand til at se vore problemer iøjnene, konfrontere dem direkte oggå sejrende derfra.Eksemplerne på alle de mennesker,der har oplevet vanskelige forhold,og som stadig har holdt ud oghar sejret på grund af, at deres tro påevangeliet og på Frelseren har givetdem den styrke, de behøvede, er fortalrige til at nævne. Denne formiddagvil jeg imidlertid gerne fortælle jer omtre sådanne eksempler.Først kommer jeg med et rørendeeksempel fra min egen familie, somaltid har været en inspiration for mig.Mine oldeforældre på min morsside, Gibson og Cecelia Sharp Condie,boede i Clackmannan i Skotland.Deres familie arbejdede i kulminerne.De levede i fred med verden, omgivetaf slægtninge og venner, og boederelativt komfortabelt i et land, deelskede. Så lyttede de til budskabet framissionærer fra Jesu Kristi Kirke afSidste Dages Hellige og blev omvendthelt ind i deres sjæls inderste. Dehørte kaldet om at samles i Zion ogvidste, at de måtte følge det kald.Engang omkring 1848 solgte dederes ejendele og forberedte sig påden farlige rejse tværs over det storeAtlanterhav. Med fem små børn gik deombord på et sejlskib med alle deresverdslige ejendele i en lille kiste. Derejste 5.000 km tværs over havet –otte lange og udmattende uger på etforræderisk hav, hvor de ventendeholdt udkig, de fik dårlig mad, dårligtvand og på det lille skib kunne manikke få hjælp udefra.Midt i denne sjælsopslidende situationblev en af deres drenge syg. Dervar ingen læge, ingen butikker, hvorman kunne købe medicin til at lindrehans smerte. De så på, de bad, deventede, og de græd, mens hans tilstanddag for dag blev værre. Da hansøjne til sidst blev lukket af døden,blev deres hjerte revet itu. Og deressorg blev blot større ved, at søenslove skulle følges. Viklet ind i et lagenog tynget ned med jern blev den lillekrop overgivet til den våde grav. Dade sejlede bort, vidste kun disse forældre,hvilket knusende slag derLIAHONA MAJ 2009 89

90São Paulo i Brasilienhavde ramt deres sårede hjerte. 4 Menmed en tro affødt af deres dybe overbevisningom sandheden og dereskærlighed til Herren fortsatte Gibsonog Cecelia. De fandt trøst i Herrensord: »I verden har I trængsler; menvær frimodige, jeg har overvundetverden.« 5Hvor er jeg taknemlig for forfædre,som havde tro til at forlade deres arneog hjem for at rejse til Zion, somydede ofre, som jeg knap kan forestillemig. Jeg takker min himmelskeFader for det eksempel på tro, modog beslutsomhed, som Gibson ogCecelia Sharp Condie har vist mig ogalle deres efterkommere.Som det næste præsenterer jeg enmild, meget troende mand, som erindbegrebet af den fred og glæde,som Jesu Kristi evangelium kan bringei livet.En sen aften på en stillehavsø gleden lille båd stille hen til ankerpladsenved den primitive anløbsbro. To polynesiskekvinder hjalp Meli Mulipolaop af båden og ledte ham ad den nedtrådtesti, der førte til landsbyen.Kvinderne forundredes over de lysestjerner, som blinkede på midnatshimlen.Månens lys viste dem vej. MeliMulipola kunne dog ikke påskønnedisse naturens vidundere – månen,stjernerne, himlen – for han var blind.Bror Mulipolas syn havde væretnormalt indtil en skæbnesvangerdag, hvor lyset, da han arbejdedepå en ananasplantage, pludseligblev til mørke, og dag blev til en evignat. Han var nedtrykt og fortvivlet,indtil han hørte de »gode nyheder«i Jesu Kristi evangelium. Hans livblev bragt i overensstemmelse medKirkens lærdomme, og han følte atterhåb og glæde.Bror Mulipola og hans kære havdeforetaget en lang rejse, fordi de havdehørt, at en, som bar Guds præstedømme,besøgte øerne. Han søgte envelsignelse, og det var mit privilegiumsammen med en anden, der bar DetMelkisedekske Præstedømme, at giveham den velsignelse. Da vi var færdige,så jeg tårerne strømmede frahans synsløse øjne og ned ad hansbrune kinder, hvor de faldt på hanstøj. Han faldt på knæ og bad: »O, Gud,du ved, at jeg er blind. Dine tjenerehar velsignet mig, så mit syn kanvende tilbage. Uanset om det er dinvisdom, at jeg skal se lys eller mørkealle mit livs dage, vil jeg være evigtaknemlig for dit evangeliums sandhed,som jeg nu ser, og som giver miglivets lys.«Han rejste sig og takkede os smilendefor at give ham velsignelsen.Så forsvandt han ud i den stille nat.Han drog bort ligeså lydløst, som hanvar kommet. Men hans nærvær viljeg aldrig glemme. Jeg tænkte påMesterens budskab: »Jeg er verdenslys. Den, der følger mig, skal aldrigvandre i mørket, men have livets lys.« 6Mine brødre og søstre, vi har alledet lys i vores liv. Vi er ikke blevetefterladt til at vandre alene, uansethvor mørk vejen er.

Jeg elsker de ord, M. LouiseHaskins har skrevet:Og jeg sagde til manden, som stodved årets port:»Giv mig et lys, så jeg trygt kantræde ind i det ukendte!«Og han svarede:»Gå blot ind i mørket, og læg dinhånd i Guds hånd.Det vil for dig være bedre end et lysog sikrere end den kendte vej.« 7Scenen for mit sidste eksempelpå en person, som holdt ud og i sidsteende sejrede trods overvældendeog vanskelige forhold, begynder iØstprøjsen efter anden verdenskrig.Det var omkring marts 1946, mindreend et år efter krigen var slut, atEzra Taft Benson, der på det tidspunktvar medlem af De Tolvs Kvorum ogledsaget af Frederick W. Babbel, fik tilopgave at foretage en særlig rejse iEuropa efter krigen med det specifikkeformål at mødes med de hellige,vurdere deres behov og yde demhjælp. Ældste Benson og bror Babbelberettede senere, ud fra et vidnesbyrd,de havde hørt, om et kirkemedlemsoplevelser. Hun befandt sig i etområde, som ikke længere blev kontrolleretaf det styre, som hun havdelevet under.Hun og hendes mand havde leveten beskyttet tilværelse i Østprøjsen.Så kom den anden store verdenskrig ideres livstid. Hendes elskede ungemand blev dræbt i de sidste dage afde forfærdelige kampe i deres hjemland,og det efterlod hende ene om atsørge for deres fire børn.Besættelsesmagterne bestemte, attyskere i Østprøjsen skulle rejse tilVesttyskland og finde et nyt hjem.Kvinden var tysker, så hun måtterejse. Rejsen var mere end 1.600 kmlang, og hun havde ikke andre mulighederend at gå. Hun fik kun lov til atmedbringe de nødvendigheder, somhun kunne læsse på sin lille trækvognmed træhjul. Foruden sine børn ogdisse beskedne ejendele medbragtehun en stærk tro på Gud og på evangeliet,som det var åbenbaret til densidste dages hellige profet JosephSmith.Hun og hendes børn påbegyndterejsen sidst på sommeren. De havdehverken mad eller penge blandt deresfå ejendele, så hun var nødt til atsamle deres daglige mad på markerog i skoven langs vejen. Hun var konstantudsat for farer fra paniske flygtningeog plyndrende soldater.Da dagene blev til uger, og ugernetil måneder, faldt temperaturen tilunder frysepunktet. Hver dag slæbtehun sig frem over den frosne jordmed sit mindste barn – et spædbarn –i armene. Hendes tre andre børnkæmpede sig frem bag hende, og denældste – en syvårig – trak den lille trævognmed deres ejendele. Forreventog hullet hessian var svøbt om deresfødder og var den eneste beskyttelse,for deres sko var for længst gået iopløsning. Deres tynde, iturevne jakkerdækkede deres tynde og lasedetøj og var deres eneste beskyttelsemod kulden.Snart kom sneen, og dage og nætterblev et mareridt. Om aftenen forsøgtehun og børnene at finde etsted med ly – en lade eller et skur –og krøb sammen for at få varmenmed nogle få tynde tæpper fra vognenover dem.Hun kæmpede hele tiden for atfortrænge den overvældende frygt i sitsind for, at de ville dø, før de nåedefrem til deres mål.Og en morgen skete det utænkeligeså. Da hun vågnede, følte hun etkuldegys i hjertet. Hendes lille treårigedatter var kold og stille, og hunforstod, at døden havde gjort krav påbarnet. Selv om hun var overvældet afsorg, vidste hun, at hun måtte tage sigaf de andre børn og komme videre.Men først brugte hun det enesteværktøj, hun havde – en spiseske – tilat grave en grav i den frosne jord til sitlille, dyrebare barn.Døden skulle imidlertid vise sigat blive hendes ledsager på rejsen.Hendes syvårige søn døde, enten afsult eller af kulde, eller begge dele.Igen var spiseskeen hendes enesteskovl, og igen gravede hun time eftertime for blidt at lægge hans jordiskehylster ned i jorden. Dernæst dødehendes femårige søn, og igen brugtehun sin spiseske som skovl.Hendes desperation var altfortærende.Hun havde kun sit spædbarn,en lille datter, tilbage, og det lilleskind skrantede. Til sidst døde spædbarneti hendes arme, da hun næstenhavde nået rejsens mål. Skeen var nuvæk, så i timevis gravede hun en grav iden frosne jord med sine bare hænder.Hendes sorg blev uudholdelig.Hvordan kunne hun overhovedetknæle i sneen ved siden af sit sidstebarns grav? Hun havde mistet sinmand og alle sine børn. Hun havdeopgivet alt sit jordiske gods, sit hjemog tilmed sit fædreland.I dette øjeblik med overvældendesorg og fuldstændig forvirring, følteLIAHONA MAJ 2009 91

92hun, at hendes hjerte helt bogstaveligtblev knust. I desperation overvejedehun, hvordan hun kunne afsluttesit eget liv, som rigtig mange af hendeslandsmænd gjorde. Hvor ville detvære let at hoppe ud fra en nærliggendebro, tænkte hun, eller kaste sigforan et frembrusende tog.Og netop da, mens disse tankernagede hende, sagde noget i hendesindre: »Knæl ned og bed.« Hun ignoreredetilskyndelsen, indtil hun ikkelængere kunne stå imod. Hun knæledeog bad mere inderligt, end hunhavde gjort i hele sit liv:»Kære himmelske Fader, jeg anerikke, hvordan jeg fortsætter. Jeg harintet tilbage – bortset fra min tro pådig. Fader, jeg føler midt i min sjælsensomhed en overvældende taknemlighedfor din Søns, Jesu Kristi sonoffer.Jeg kan ikke udtrykke minkærlighed tilstrækkeligt til ham medord. Jeg ved, at jeg skal leve med minfamilie igen, fordi han led og døde; atjeg skal se mine børn igen og haveglæden ved at opdrage dem, fordi hanbrød dødens lænker. Selv om jeg idette øjeblik ikke ønsker at leve, så viljeg gøre det, så vi atter kan blive forenetsom familie og – sammen –vende tilbage til dig.«Da hun endelig nåede sit mål iKarlsruhe i Tyskland, var hun heltudtæret. Bror Babbel sagde, at hendesansigt var helt lilla, hendes øjne rødeog hævede og hendes led opsvulmede.Hun var bogstavelig talt ved atsulte ihjel. Ved et kirkemøde kortefter bar hun et storslået vidnesbyrd,hvor hun udtalte, at blandt alle desyge mennesker i hendes triste land,var hun et af de lykkeligste, fordihun vidste, at Gud lever, at Jesus erKristus, og at han døde og opstod, såvi atter kan leve. Hun vidnede om, athun vidste, at hvis hun fortsat var trofastog holdt ud til enden, vil hunblive forenet med dem, hun havdemistet, og ville blive frelst i Gudscelestiale rige. 8Fra den hellige skrift læser vi: »Mense, de retfærdige, Israels Helliges hellige,de, der har troet på [ham], de,der har udholdt verdens kors … deskal arve Guds rige … og deres glædeskal være fuldkommen for evigt.« 9Jeg vidner for jer om, at de lovedevelsignelser vil overgå alt. Selv omsorte skyer samler sig, selv om regnenvælter ned på os, så vil vores kundskabom evangeliet og vores kærlighed tilvor himmelske Fader og til vor Frelsertrøste og styrke os og bringe glæde ihjertet, når vi vandrer retskaffent ogholder befalingerne. Der er intet idenne verden, der kan besejre os.Mine elskede brødre og søstre,frygt ikke. Vær ved godt mod.Fremtiden er lige så strålende somjeres tro.Jeg erklærer, at Gud lever, og athan hører og besvarer vores bønner.Hans Søn, Jesus Kristus, er vor Frelserog Forløser. Himlens velsignelser venteros. I Jesu Kristi navn. Amen. ■NOTER1. 2 Tim 1:7.2. 2 Ne 2:25.3. L&P 68:6.4. Tilpasset fra Thomas A. Condie, »History ofGibson and Cecelia Sharp Condie«, 1937;ikke udgivet.5. Joh 16:33.6. Joh 8:12.7. Fra »The Gate of the Year«, i James DaltonMorrison, red, Masterpieces of ReligiousVerse, 1948, s. 92.8. Fra personlige samtaler med Frederick W.Babbel, On Wings of Faith, 1972, s. 40-42.9. 2 Ne 9:18.

MØDET SØNDAG EFTERMIDDAG5. april 2009Uselvisk tjenesteÆLDSTE DALLIN H. OAKSDe Tolv Apostles KvorumVor Frelser lærer os at følge ham ved at yde de nødvendigeofre for at miste os selv i uselvisk tjeneste for andre.Vor Frelser gav sig selv i uselvisktjeneste. Han lærte, at vi alle børfølge ham ved at fornægte voresegne egoistiske interesser for i stedetat tjene andre.»Hvis nogen vil følge efter mig[sagde han], lad ham da fornægte sigselv og tage sit kors op og følge mig.Den, der vil frelse sit liv, skal mistedet; men den, der mister sit liv pågrund af mig, skal finde det« (Matt16:24-25; se også Matt 10:39).I.Som gruppe er sidste dages helligefantastiske til at følge den belæring –fantastiske med hensyn til omfangetaf deres uselviske tjeneste.Hvert år indsender titusinder afsidste dages hellige ansøgning omat tjene som fuldtidsmissionær.Ældre tilsidesætter pensionistlivetsfornøjelser, hjemmets tryghed og selskabmed børn og børnebørn og drageraf sted for at tjene fremmede påukendte steder. Unge mænd ogkvinder holder pause i deres arbejdeog uddannelse og stiller sig til rådighedfor at tjene, hvorend de sendeshen. Hundredtusinder af trofastemedlemmer deltager i uselvisk tjeneste,som vi kalder »tempeltjeneste«,og de har intet andet motiv end kærlighedog at tjene vore medmennesker,både levende og afdøde. Densamme uselviske tjeneste ydes af enhærskare af ledere og lærere i vorestave og menigheder. Ingen får verdsligkompensation, men tjener trofastderes medmennesker på kristuslignendevis.Det er ikke let at opgive sine personligeprioriteter og ønsker. Formange år siden var en ny missionær iEngland frustreret og modløs. Hanskrev hjem og sagde, at han følte, athan spildte sin tid. Hans kloge farsvarede: »Glem dig selv og tag fatpå arbejdet.« 1 Den unge Gordon B.Hinckley knælede ned og indgik pagtmed Herren om, at han ville forsøgeat glemme sig selv og miste sig selv iHerrens tjeneste. 2 Som en modenHerrens tjener sagde ældste Hinckleymange år senere: »Den, som lever forsig selv, visner og dør, mens den, somglemmer sig selv i tjeneste for andre,vokser og blomstrer i dette liv og ievigheden.« 3I januar fortalte præsident ThomasS. Monson de studerende på BrighamYoung University, at deres studietidbør omfatte »åndelig forberedelse«,herunder at tjene andre. »En kærligindstilling karakteriserede Mesterensmission,« sagde præsident Monson.»Han gav den blinde synet, denlamme ben at gå på og den døde livettilbage. Måske bliver vi ikke spurgt,når vi står ansigt til ansigt med voresSkaber: ›Hvor mange stillinger havdedu?‹ men snarere: ›Hvor mange menneskerhjalp du?‹ Faktisk,« konkluderedepræsident Monson, »kan manslet ikke elske Herren, før man tjenerham ved at tjene hans folk.« 4Et velkendt eksempel på at mistesig selv i andres tjeneste – og det gælderikke kun sidste dages hellige – erdet offer, som forældre bringer forderes børn. Mødre lider smerte oggiver afkald på personlige prioriteterog komfort for at få og opdrage hvertbarn. Fædre tilpasser deres liv og prioriteterfor at forsørge en familie.Kløften mellem dem, der er, og dem,der ikke er villige til at gøre dette, bliverbredere i verden i dag. Et af minefamiliemedlemmer overhørte fornylig på en flyrejse et ungt par forklare,at de valgte at få en hund i stedetfor børn. »Hunde er mindrebesværlige,« erklærede de. »Hundesvarer ikke igen, og vi behøver aldriggive dem stuearrest.«Vi glæder os over, at så mange sidstedages hellige par er blandt denuselviske gruppe, som er villige til atgive afkald på deres personlige prioriteterog tjene Herren ved at få ogopdrage de børn, som vor himmelskeFader betror i deres varetægt. Vi glæderos også over dem, som passerhandicappede familiemedlemmerog gamle forældre. Ingen spørger idenne indsats: »Hvad får jeg ud afdet?« Det kræver altid at tilsidesættepersonlig bekvemmelighed for at ydeuselvisk tjeneste. Alt dette står i modsætningtil berømmelse, rigdom oganden tilfredsstillelse her og nu, somer den verdslige vej, som mange følgeri vore dage.LIAHONA MAJ 2009 93

94Sidste dages hellige er især forpligtedetil at ofre. Når vi hver uge modtagernadveren, bevidner vi voresforpligtelse til at tjene Herren og voremedmennesker. I hellige tempelceremonierindgår vi pagt om at tjene ogindvie vores tid og talenter til gavnfor andre.II.Sidste dages hellige er også kendtfor deres evne til at gå sammen om enfælles indsats. Mormonpionererne,som opbyggede området mellembjergene i det vestlige USA, etableredevores hæderkronede traditionmed uselvisk samarbejde til det fællesbedste. En fortsættelse af denne traditioner vores moderne »Hjælpendehænder«-projekter i mange lande. 5Ved nyligt afholdte valg har sidstedages hellige forenet sig medandre ligesindede for at forsvareægteskabet. For nogle har denindsats krævet store ofre og fortsatpersonlig smerte.Vore medlemmers religiøse tro ogkirketjeneste har lært dem, hvordanman samarbejder i en fælles indsats tilgavn for hele samfundet. Derfor ersidste dages hellige frivillige i høj kursinden for uddannelse, lokalstyre, velgørenhedog på utallige andre områder,der kræver gode færdigheder tilat yde en fælles indsats og uselvisk atofre tid og midler.Nogle tilskriver vore medlemmersvillighed til at ofre og deres evner tilsamarbejde vores effektive kirkeorganisationeller det, som skeptikere fejlagtigtkalder »blind lydighed«. Beggeforklaringer er forkerte. Ingen udefrakommendekopiering af vores organisationog ingen anvendelse af blindlydighed kunne gentage denne kirkesindsats eller vore medlemmers præstationer.Vores villighed til at ofre ogvores evner til samarbejde udspringeraf vores tro på Herren Jesus Kristus,fra vore lederes inspirerede lærdommeog fra forpligtelser og pagter,som vi bevidst indgår.III.Desværre synes nogle sidste dageshellige at afholde sig fra uselvisk tjenesteover for andre og vælger i stedetat fastsætte deres prioriteringefter verdens standarder og værdier.Jesus advarede om, at Satan ønskerat sigte os som hvede (se Luk 22:31;3 Ne 18:18), hvilket betyder at gøreos almindelige lige som alle andreomkring os. Men Jesus lærte, at vi,der følger ham, bør være dyrebare ogenestående, »jordens salt« (Matt 5:13)og »verdens lys«, der skinner på allemennesker (Matt 5:14, 16; se også3 Ne 18:24).Vi tjener ikke vor Frelser godt, hvisvi frygter mennesker mere end Gud.Han irettesatte nogle ledere i sin genoprettedekirke for at søge verdensros og for at være mere optaget af detverdslige end det, der hører Herrentil (se L&P 30:39; 58:39). Disse irettesættelserminder os om, at vi er kaldettil at opretholde Herrens standarder,ikke til at følge verdens. Ældste

John A. Widtsoe erklærede: »Vi kanikke gå som andre mænd, eller talesom andre mænd, eller gøre somandre mænd, for vi har en andenskæbne, forpligtelse og ansvar placeretpå os, og vi må forberede os dertil.«6 Den virkelighed har nutidiganvendelse på alle smarte handlinger,herunder uanstændigt tøj. Som enklog ven bemærkede: »Man kan ikkevære livredder, hvis man ligner alleandre svømmere på stranden.« 7De, der er fanget i et forsøg på atredde deres liv ved at søge verdensros, afviser faktisk Frelserens lære om,at den eneste måde at redde voresevige liv på er ved at elske hinandenog miste vores liv i tjeneste.C.S. Lewis forklarede denne del afFrelserens lære: »Det øjeblik manfokuserer på sig selv, er der en mulighedfor at sætte sig selv først – etønske om at være i centrum – faktiskønske at være Gud. Det var Satanssynd: Og det var den synd, han lærtemenneskeheden. Nogle menneskertror, at menneskehedens fald havdenoget at gøre med sex, men det er enfejl … Det, Satan proppede ind ihovederne på vore fjerne forfædre,var tanken, at de kunne ›være somguderne‹ – kunne selv gå i gang, somom de havde skabt sig selv – værederes egen herre – opfinde en slagslykke for sig selv uden Gud, adskiltfra Gud. Og ud af dette håbløse forsøgkom … den lange og forfærdeligehistorie om mennesket, der forsøgerat finde noget andet end Gud, derkan gøre ham lykkelig.« 8En egoistisk person er mere interessereti at behage mennesker –især sig selv – end i at behage Gud.Han ser kun på sine egne behov ogønsker. Han »vandre[r] på sin egenvej og efter billedet af sin egen gud,hvis billede er i verdens lighed« (L&P1:16). En sådan person bliver kobletfra Guds pagtsløfter (se L&P 1:15)og fra de jordiske venskaber og denhjælp, som vi alle har brug for i disseurolige tider. Hvis vi i modsætninghertil elsker og tjener hinanden, somFrelseren belærte om, forbliver vi iforbindelse med vore pagter og voremedarbejdere.IV.Vi lever i en tid, hvor ofre bestemter umoderne, hvor de ydre kræfter,der lærte vore forfædre om behovetfor uselvisk samarbejde og tjeneste, erreduceret. Nogen har kaldt det »miggenerationen«– en egoistisk tid, hvoralle synes at spørge: »Hvad får jeg udaf det?« Selv dem, som burde videbedre, synes at anstrenge sig for atvinde ros fra dem, der håner og spotterfra den »store og rummelige bygning«,der i et syn blev identificeretsom verdens stolthed (se 1 Ne 8:26-28; 11:35-36).Den verdslige stræben i vore dageer at få noget for intet. Den ældgamlelast grådighed viser sit ansigt i kravetom at have ret til noget: Jeg har ret tildette eller hint, fordi jeg er den, jeger – en søn eller datter, en borger,et offer eller et medlem af en andengruppe. At hævde sin ret er genereltegoistisk. Den kræver meget og giverlidt eller intet. Selve begrebet får os tilat søge at hæve os over vore omgivelser.Det adskiller os fra den guddommelige,upartiske standard ombelønning, hvor enhver, der modtageren velsignelse fra Gud, får den vedlydighed mod loven, hvorpå den velsignelseer baseret (se L&P 130:21).Virkningen af grådighed og kravses tydeligt i bonusser på mange millionerdollars hos direktører i storevirksomheder. Men eksemplerne ermere udbredt end som så. Grådighedog tanken om krav har også næretden ubetænksomme og udbredte låntagningog overdrevne forbrugerkulturbag den finansielle krise, somtruer med at opsluge verden.Hasardspil er et andet eksempel pågrådighed og egoisme. Spilleren sætteret mindre beløb på spil i håb omen enorm gevinst, der kommer ved attage beløbet fra andre. Uanset hvordandet maskeres, så er det at fånoget for intet i modstrid med evangeliskehøstens lov: »Hvad et menneskesår, skal det også høste« (Gal6:7; se også 2 Kor 9:6).Verdens værdier siger fejlagtigt, at»alt handler om mig«. Denne korrumperendeindstilling skaber ingen forandringog ingen vækst. Den er imodstrid til evig udvikling, det mål,som Gud har identificeret i sin storeplan for sine børn. Jesu Kristi evangeliumsplan hæver os over vores egoistiskeønsker og lærer os, at dette livhandler om, hvad vi kan blive.Et stort eksempel på uselvisk tjenesteer den afdøde Moder Teresa fraCalcutta, hvis løfte forpligtede hendeog hendes medarbejdere til »helhjertetog frit at tjene de fattigste af de fattige.«9 Hun lærte, at »en ting vil altidsikre os en plads i himlen – de barmhjertigeog venlige gerninger, vi harfyldt vores liv med.« 10 »Vi kan ikkeudrette store ting,« fastholdt ModerTeresa, »kun små ting gjort med storkærlighed.« 11 Da denne vidunderligeLIAHONA MAJ 2009 95

katolske tjener døde, erklærede DetFørste Præsidentskab i sit kondolencebrev:»Hendes liv med uselvisktjeneste er en inspiration for heleverden, og hendes gode kristne gerningervil stå som et minde i mangegenerationer.« 12 Det er det, somFrelseren kaldte at miste sit liv itjeneste for andre.Vi bør alle anvende dette principomkring vores holdning til at kommei kirke. Nogle siger: »Jeg lærte ikkenoget i dag« eller »Ingen var venligover for mig« eller »Jeg blev såret«eller »Kirken opfylder ikke minebehov.« Alle disse svar er selvcentrerede,og alle hæmmer de åndeligudvikling.Som modsætning hertil skrev enklog ven:»For mange år siden ændrede jegholdning til at gå i kirke. Jeg går ikkelængere i kirke for min egen skyld,men for at tænke på andre. Jeg hilserbevidst på personer, der sidder alene,byder gæster velkommen … meldermig frivilligt til en opgave …Jeg går kort sagt i kirke hver ugei den hensigt at være aktiv, ikkepassiv, og at have positiv betydningfor andre. Derfor er min deltagelse ikirkemøder en langt større fornøjelseog mere tilfredsstillende.« 13Alt dette illustrerer det evige principom, at vi er lykkeligere og meretilfredse, når vi handler og tjener forat give, ikke for at få.Vor Frelser lærer os at følge ham vedat yde de nødvendige ofre for at misteos selv i uselvisk tjeneste for andre.Hvis vi gør det, lover han os evigt liv,»den største af alle Guds gaver« (L&P14:7), herligheden og glæden ved atleve i Gud Faderens og hans Søns JesuKristi nærhed. Jeg vidner om dem ogom deres store plan til deres børnsfrelse, i Jesu Kristi navn. Amen. ■NOTER1. Citeret i Gordon B. Hinckley, »Taking theGospel to Britain: A Declaration of Vision,Faith, Courage, and Truth«, Ensign, juli1987, s. 7.2. Se Ensign, juli 1987, s. 7.3. Teachings of Gordon B. Hinckley, 1997,s. 588.4. Thomas S. Monson, »Store forventninger«,CES-foredrag for unge voksne, 11. jan.2009, www.ldsces.org.5. Se »Hjælpende Hænder fuldfører detførste årti med tjeneste«, Liahona, mar.2009, s. K1.6. John A. Widtsoe, i Conference Report, apr.1940, s. 36.7. Ardeth Greene Kapp, I Walk by Faith,1987, s. 97.8. C.S. Lewis, Mere Christianity, 1980, s. 49;fremhævelse tilføjet.9. The Joy in Loving: A Guide to Daily Livingwith Mother Teresa, komp. Jaya Chaliha ogEdward Le Joly, 1996, s. 15.10. Life in the Spirit, red. Kathryn Spink,1983, s. 42.11. Life in the Spirit, s. 45.12. »News of the Church«, Ensign, nov. 1997,s. 110.13. Mark Skousen til Dallin H. Oaks, 15. feb.2009.96

Ærefuldt have ryog anseelseÆLDSTE DAVID A. BEDNARDe Tolv Apostles KvorumIlden fra pagten vil brænde i hjertet på hvert et trofastmedlem af Kirken, som vil tjene og ærefuldt have ry oganseelse i Herrens hellige hus.Kort tid efter at jeg i 1987 blevkaldet til at tjene som stavspræsident,talte jeg med engod ven, som for nylig var blevetafløst som stavspræsident. Undervores samtale spurgte jeg om, hvadhan kunne lære mig om at blive eneffektiv stavspræsident. Hans svar påmit spørgsmål havde væsentlig indflydelsepå min efterfølgende tjeneste ikaldelsen.Min ven sagde, at han var blevetkaldet til tempeltjener hurtigt eftersin afløsning. Dernæst sagde han: »Jegville ønske, jeg havde været tempeltjener,inden jeg blev stavspræsident.Hvis jeg havde tjent i templet indenmin kaldelse som stavspræsident, villejeg have været en meget anderledesstavspræsident.«Jeg blev forundret over hans svarog bad ham om at uddybe det. Hansvarede: »Jeg tror, jeg var en god stavspræsident.Programmerne i voresstav kørte godt, og tallene var overmiddel. Men at tjene i templet harudvidet min horisont. Hvis jeg blevkaldet som stavspræsident i dag, villemit primære fokus være på værdighedentil at modtage og ære tempelpagter.Jeg ville bestræbe mig på at gøretempelforberedelse til kernen i alt,vi gjorde. Jeg ville gøre det bedremed hensyn til at føre de hellige tilHerrens hus.«Denne korte samtale med min venhjalp mig til som stavspræsident uophørligtat undervise om og vidne omden evige vigtighed af tempelordinancer,tempelpagter og tempeltjeneste.Det største ønske i vores præsidentskabvar, at alle medlemmerne i stavenmodtog templets velsignelser, varværdige til og ofte brugte en tempelanbefaling.Mit budskab i dag fokuserer påtemplets velsignelser, og jeg bederom, at Helligånden vil oplyse voressind, gennemtrænge vores hjerteog vidne om sandheden hos hverog en af os.Det guddommelige formål medindsamlingProfeten Joseph Smith erklærede,at formålet med at samle Guds folk tilalle tider har været at bygge templer,så hans børn kan modtage de højesteordinancer og derved opnå evigt liv(se Kirkens præsidenters lærdomme:Joseph Smith, Studievejledning forDet Melkisedekske Præstedømmeog Hjælpeforeningen, 2008, s. 411-414). Dette væsentlige forholdmellem princippet om indsamlingog opførelse af templer er fremhæveti Mormons Bog:»Se, marken var moden, og velsignedeer I, for I svang seglen og høstedeaf alle jeres kræfter, ja, heledagen lang arbejdede I; og se antalletaf jeres neg! Og de skal samles ind iladerne, så de ikke går til spilde«(Alma 26:5).Negene repræsenterer i dennelignelse de nydøbte medlemmer afKirken. Laderne er de hellige templer.Ældste Neal A. Maxwell har forklaret:»Når vi døber, bør vi have blikket rettetudover døbefonten og mod dethellige tempel. Den store lade, hvoridisse neg skulle samles, er det helligetempel« (i John L. Hart, »Make CallingFocus of Your Mission«, Church News,17. sep. 1994, s. 4). Denne forklaringtydeliggør og understreger vigtighedenaf hellige tempelordinancerog pagter – at negene ikke må gåtil spilde.»Ja, de skal ikke blive slået ned afuvejret på den yderste dag; ja, ej hellerskal de blive revet op af hvirvelvindene,men når uvejret kommer, er desamlet sammen på deres sted, så uvejretikke kan nå ind til dem; ja, ej hellerskal de føres af rasende vindederhen, hvor fjenden måtte ønske atbære dem« (Alma 26:6).Ældste Dallin H. Oaks har forklaret,at vi ved at forny vores dåbspagtved at deltage i nadveren, »vidner viikke om, at vi påtager os Jesu Kristinavn. Vi vidner [snarere] om, at vi ervillige til at gøre det (se L&P 20:77).LIAHONA MAJ 2009 97

98Det faktum, at vi blot vidner om voresvillighed, antyder, at noget andet måfinde sted, før vi rent faktisk påtageros dette hellige navn i [dybeste] ogvigtigste forstand« (se »Når vi påtageros Jesu Kristi navn«, Stjernen, aprilkonferencen1985, s. 74). Dåbspagtenlægger helt klart op til fremtidigebegivenheder og peger frem modtemplet.I nutidige åbenbaringer referererHerren til templer som huse, der er»bygget til mit navn« (L&P 105:33; seogså L&P 109:2-5; 124:39). I indvielsesbønnenfor templet i Kirtland badprofeten Joseph Smith Faderen om,»at dine tjenere må drage ud fra dettehus, udrustet med din kraft, og omat dit navn må være på dem« (L&P109:22). Han bad også om en velsignelse»over dit folk, på hvem dit navnskal skrives i dette hus« (v. 26). Og daHerren Jesus Kristus viste sig i templeti Kirtland og erklærede det forsit hus, sagde han: »Jeg har antagetdette hus, og mit navn skal være her;og jeg skal i barmhjertighed give migtil kende for mit folk i dette hus«(L&P 110:7).Disse skriftsteder hjælper os til atforstå processen med at påtage os JesuKristi navn, som indledes i dåbensvande, fortsætter og udvides i Herrenshus. Når vi går i dåbens vande, ser vihen mod templet. Når vi deltager inadveren, ser vi hen mod templet. Vilover altid at erindre Frelseren og atholde hans befalinger som forberedelsetil at deltage i templets helligeordinancer og modtage de største velsignelser,som er tilgængelige gennemvor Herres Jesu Kristi navn og myndighed.Således påtager vi os gennemtemplets hellige ordinancer mere heltog fuldt Jesu Kristi navn.»Og dette højere [eller Melkisedekske]præstedømme forvalter evangelietog besidder nøglen til rigetshemmeligheder, ja, nøglen til kundskabenom Gud.Derfor tilkendegives gudfrygtighedenskraft i dets ordinancer.Og uden dets ordinancer ogpræstedømmets myndighed bliverguddommelighedens kraft ikke givettil kende for menneskene i kødet«(L&P 84:19-21).Ingen sammensværgelse afugudelighed skal vinde sejr overdit folkVi lever i en tid, hvor der byggestempler over hele verden. Og modstanderener helt klart opmærksompå det øgede antal templer, som nufindes på jorden. Opførelsen og indvielsenaf disse hellige bygninger eraltid ledsaget af modstand fra fjenderaf Kirken såvel som uovervejet kritikfra nogle i Kirken.Sådan fjendtlighed er ikke ny. I1861, mens templet i Salt Lake City

var under opførelse, opfordredeBrigham Young de hellige således:»Hvis I ønsker dette tempel opført,så gå i gang og gør alt, hvad I kan …Nogle siger: ›Det bryder jeg mig ikkeom at gøre, for vi har aldrig begyndtat bygge et tempel, uden at helvedesklokker begynder at ringe.‹ Jeg vilgerne høre dem ringe igen. Alle helvedesstyrker vil være i stilling … Menhvad tror I, de magter? I har jo set,hvad de har formået indtil nu« (iDeseret News, 10. apr. 1861, s. 41).Som trofaste sidste dages helligeer vi blevet styrket af modgang og ermodtagere af Herrens inderlige barmhjertighed.Vi er rykket fremad medHerrens løfte: »Jeg vil ikke tillade, at[mine fjender] skal tilintetgøre mitværk; ja, jeg vil vise dem, at min visdomer større end Djævelens snedighed«(L&P 10:43).I mange år var søster Bednar og jegvært for trofaste mænd og kvinder,som holdt tale på BYU i Idaho. Mangeaf disse talere var emeritus ellerafløste medlemmer af De Halvfjerds,der havde tjent som tempelpræsidenterefter deres tjeneste som generalautoritet.Når vi talte med dissestærke medlemmer, stillede jeg altidsamme spørgsmål: »Hvad har du lærtsom tempelpræsident, som du villeønske, du havde forstået bedre, da duvar generalautoritet?«Når jeg lyttede til deres svar, opdagedejeg et gennemgående tema, somvil jeg opsummere således: »Jeg erkommet til en større forståelse af denbeskyttelse, der er tilgængelig i voretempelpagter, og hvad det betyder atyde et passende offer af tempeltjeneste.Der er forskel på medlemmer,der kommer i Kirken, betaler tiende,og som lejlighedsvis styrter ind itemplet for at tage en session, og demedlemmer, som trofast og vedvarendetjener i templet.«Ligheden i deres svar gjorde dybtindtryk på mig. Alle svarene på mitspørgsmål fokuserede på den beskyttendekraft i de ordinancer og pagter,som er tilgængelige i Herrens hus.Deres svar havde direkte parallel til deløfter, der er indeholdt i indvielsesbønnenfor templet i Kirtland i 1836:»Vi beder dig, hellige Fader, omgennem alle slægtled i al evighed atgrundfæste det folk, som skal tilbedeog ærefuldt have ry og anseelse idette, dit hus;om at intet våben, der smedesimod dem, skal nå sit mål; om at den,som graver en grav for dem, selv måfalde i den,om at ingen sammensværgelse afugudelighed skal få magt til at opståog vinde sejr over dit folk, på hvemdit navn skal skrives i dette hus;og hvis noget folk rejser sig imoddette folk, at din vrede da må blivetændt imod dem;og hvis de slår dette folk, at du davil slå dem, at du vil kæmpe for ditfolk, sådan som du gjorde på slagetsdag, så de må blive udfriet af alle deresfjenders hænder« (L&P 109:24-28).Overvej disse vers i lyset af modstanderensverserende rasen og det,vi har talt om omkring vores villighedtil at påtage os Jesu Kristi navn, og develsignelser, der er lovet dem, somærefuldt har ry og anseelse i det helligetempel. Disse velsignelser i pagternegælder alle generationer og i alevighed. Jeg indbyder jer til igen ogigen at studere og under bøn at overveje,hvad disse skriftsteder betyderfor jer og jeres familie.Vi bør ikke være overraskede overSatans forsøg på at forpurre eller såtvivl om tempeltjeneste. Den ondeafskyr renheden i og kraften fraHerrens hus. Den beskyttelse, somer tilgængelig for os hver især i oggennem templets ordinancer og pagter,står godt i vejen for Lucifers ondeplaner.LIAHONA MAJ 2009 99

100Ilden fra pagtenUdvandringen fra Nauvoo i september1846 forårsagede ufatteligetrængsler for de trofaste sidste dageshellige. Mange søgte ly i lejre langsmed Mississippifloden. Da det iWinter Quarters kom Brigham Youngfor øre, hvordan forholdene var fordisse flygtninge, sendte han straks etbrev over floden til Council Point,hvor han opfordrede brødrene til athjælpe – idet han mindede dem omden pagt, de havde indgået i templet iNauvoo. Han sagde: »Nu er det tid tilat arbejde. Lad ilden fra den pagt, somI har indgået i Herrens hus, brænde ijeres hjerte som en uudslukkelig ild… « (i Journal History of The Churchof Jesus Christ of Latter-day Saints,28. sep. 1846, s. 5). Inden for få dagerullede der vogne østpå for at reddede betrængte hellige.Hvad var det, som gav disse tidligehellige sådan en styrke? Det var ildenfra tempelpagten, som brændte ideres hjerte. Det var deres forsæt omat tjene og ærefuldt have ry og anseelsei Herrens hus.Vi står nu og vil fremover stå overfor store udfordringer mod Herrensværk. Men ligesom pionererne, derfandt det sted, som Gud havde beredttil dem, så kan vi drage frem medmod, for Gud er med os hver dag (se»Kom, kom, Guds folk«, Salmer ogsange, nr. 16). I dag ligger templernespredt overalt på jorden som helligesteder for ordinancer og pagter,for belæring og som tilflugtssted frastormen.Indbydelser og befalingHerren erklærede: »Derfor må jegsamle mit folk … så hveden kan blivebragt i sikkerhed i laderne og få evigtliv og blive kronet med celestial herlighed«(L&P 101:65).Inden for min stemmes rækkeviddeer der mange unge piger, ungemænd og børn. Jeg bønfalder jer omat være værdige, være urokkelige ogmed stor forventning se frem til dendag, hvor I vil modtage templets ordinancerog velsignelser.Inden for min stemmes rækkeviddeer der mennesker, som burdehave, men som endnu ikke har modtagetordinancerne i Herrens hus.Uanset hvad grunden er, eller hvorlænge det har været udskudt, indbyderjeg jer til at påbegynde de åndeligeforberedelser, således at I kanmodtage de velsignelser, som kun ertilgængelige i templet. Forkast det ijeres liv, som står i vejen. Søg efterdet, som er af evig betydning.Inden for min stemmes rækkeviddeer der mennesker, som harmodtaget templets ordinancer, ogsom af forskellige årsager ikke erkommet tilbage til Herrens hus ien længere periode. Omvend jer,forbered jer og gør det, der mågøres, så I atter kan tjene i templetog bedre ihukomme og ære jereshellige pagter.Inden for min stemmes rækkeviddeer der mange mennesker, derhar en gyldig tempelanbefaling, ogsom stræber efter at bruge den værdigt.Jeg roser jer for jeres trofasthedog hengivenhed.Jeg bærer højtideligt vidne om, atilden fra pagten vil brænde i hjertetpå hvert et trofast medlem af Kirken,som vil tjene og ærefuldt have ry oganseelse i Herrens hellige hus. JesusKristus er vor Frelser og Forløser.Han lever og leder Kirkens anliggendergennem åbenbaring til sineudpegede tjenere. Om disse ting vidnerjeg i Herren Jesu Kristi helligenavn. Amen. ■

Hellige hjem,hellige templerÆLDSTE GARY E. STEVENSONDe HalvfjerdsEn forståelse af templets evige natur drager os til voresfamilie. En forståelse af familiens evige natur drageros til templet.Hvor har det været en vidunderligkonference. Hvor er vi velsignedeved at høre rådene fraDet Første Præsidentskab og De TolvApostles Kvorum, som vi opretholdersom profeter, seere og åbenbarere.Jeg husker en varm, solrig eftermiddag,da foråret prøvede at banesig vej efter en lang vinter i CacheValley i Utah. Min far, hvis lørdagealtid var fyldt med sysler til sine børnebørn,stoppede ved vores hjem ogtilbød os »at køre en tur«. Vores sønnerpå fire og seks, der altid var gladefor at køre med i farfars lastbil, for indpå klapsæderne bagi, og jeg satte migforan ved siden af min far. Turen førteos gennem gaderne i Logan centrum,som omkranser templet i Logan,der knejser på en høj og ligger smuktmidt i byen. Efterhånden som vibevægede os længere væk fra byen,drejede vi væk fra brolagte, travlegader til sjældent anvendte jordveje,hvor vi krydsede gamle broer og snoedeos mellem træer langt ude på landet.Vi var langt væk fra al andentrafik, og vi var helt alene.Min far, der var klar over, at hansbørnebørn befandt sig et sted, de ikkefør havde været, stoppede lastbilen.»Tror I, vi er faret vild?« spurgte handrengene, der med opspilede øjnestirrede ud af forruden tværs overdalen. Efterfulgt af et øjebliks tænkepausekom det dybsindige svar fra etlille barn. »Se,« sagde han og pegede,»farfar, man er aldrig faret vild, nårman kan se templet.« Vi vendte os omog så i den retning, han stirrede, hvorvi så solen glimte i spirene på templeti Logan, langt ovre på den anden sideaf dalen.Man er aldrig faret vild, når mankan se templet. Templet giver os ogvores familie vejledning i en verdenfyldt med kaos. Det er en evig vejviser,som hjælper os til ikke at fare vildi »tågen af mørke«. 1 Det er Herrenshus. 2 Det er et sted, hvor pagter indgåsog evige ordinancer udføres.I Mormons Bog vejledte kongBenjamin de hellige på sin tid og stedfor at samle »hver mand[, som] havdesit telt med døren vendt mod templet«.3 Som kirkemedlemmer har vifor nylig modtaget råd fra nutidigeprofeter, som, hvis de bliver fulgt, istørre grad vil vende dørene i voreshjem mod templet.Det Første Præsidentskab haropfordret »voksne medlemmer til athave en gyldig tempelanbefaling ogbesøge templet oftere,« når tid ogomstændigheder tillader det, ogopfordret medlemmer »til at erstattenogle fritidsaktiviteter med tempeltjeneste.«4 De opfordrede også »nyeremedlemmer og unge, der er 12 år ogældre, til at leve værdigt, så de kanhjælpe til i dette store værk ved atvirke som stedfortrædere ved dåb ogbekræftelser.« 4 Selv vore mindre børner blevet opfordret til at besøge tempelområdetog endda røre ved templet.5 Præsident Thomas S. Monsonsagde engang: »Når vi rører ved templet,vil templet røre os.« 6Vi er velsignede ved at leve i entempelbyggende uddeling, hvor146 templer er blevet indviet ellerbekendtgjort. 7 Under definitionen af»Templet« i Guide til Skrifterne kan vilæse følgende: »De er de helligste afalle steder på jorden, hvor man tilbederGud.« I Bible Dictionary stårdenne indsigtsfulde udtalelse: »Kunhjemmet kan sammenlignes medtemplet, hvad angår hellighed.« 8 Formig antyder det et helligt forholdmellem templet og hjemmet. Ikkeblot kan vi vende dørene i vores hjemmod templet, eller Herrens hus;vi kan også gøre vores hjem til et»Herrens hus«.Ved en stavskonference for nyligblev alle tilstedeværende af den besøgende,ældste Glen Jenson, en områdehalvfjerdser,bedt om at tage envirtuel rundtur i deres hjem set medderes åndelige øjne. Det vil jeg ogsågerne opfordre alle jer til at gøre.Uanset hvor jeres hjem ligger ogLIAHONA MAJ 2009 101

uanset dets udformning, så er anvendelsenaf evige evangeliske principperinden for dets vægge almengyldig. Lados begynde. Forestil jer, at I åbnerjeres hoveddør og går ind i jeres hjem.Hvad ser I, og hvordan føler I det? Erdet et sted med kærlighed, fred og lyfra verden, ligesom templet er? Er detrent og ryddeligt? Når I går gennemværelserne i jeres hjem, ser I så opløftendebilleder, som indbefatter passendebilleder af templet og Frelseren?Er jeres soveværelse eller det sted,hvor I sover, et sted til personlig bøn?Er jeres samlingssted eller køkkenet sted, hvor maden bliver tilberedtog indtaget sammen, hvor der ermulighed for, at familien kan føre enopløftende samtale og tilbringe tidsammen? Findes skrifterne i et rum,hvor familien kan studere, bede oglære sammen? Kan I finde jeres personligested, hvor I kan studere?Støder den musik, I hører, eller denunderholdning, I ser, online eller påanden vis, Ånden? Er samtalen opløftendeog uden strid? Det afsluttervores runde. Måske fandt I, ligesomjeg, nogle få steder, der har brugfor lidt forbedring i hjemmet –men forhåbentlig ikke »ekstremhjemmeservice«.Hvad enten vores bolig er stor ellerlille, ydmyg eller ekstravagant, findesder et sted for hver af disse evangeliskeprioriteter i vores hjem.For at bevare templet og de, derbesøger det, helligt og værdigt, harHerren fastsat standarder gennemsine tjenere profeterne. Det ville væreklogt, at vi sammen – i familieråd –overvejer nogle standarder i voreshjem, så vi kan bevare det helligt ogskabe mulighed for at gøre det til et»Herrens hus«. Formaningen om at»grundlæg[ge] et hus, ja, et bønnenshus, et fastens hus, et troens hus, etundervisningens hus, et herlighedenshus, et ordens hus, et Guds hus« 9giver guddommelig indsigt i den typehjem, som Herren ønsker, at vi bygger.Ved at gøre således påbegyndesopførelsen af et »åndeligt herskabshus«,hvori vi alle kan residere uansetvore verdslige omstændigheder – ethjem fyldt med skatte, »hvor hverkenmøl eller rust fortærer.« 10Der findes en retskaffen harmonimellem templet og hjemmet. En forståelseaf templets evige natur drager ostil vores familie. En forståelse af familiensevige natur drager os til templet.Præsident Howard W. Hunter har sagt:»Ved templets ordinancer besegles denevige families grundvold.« 11Præsident Boyd K. Packer harrådet: »Sig ordet tempel. Sig det stilleog ærbødigt. Sig det igen og igen.Tempel. Tempel. Tempel. Og tilføjordene det hellige. Det hellige tempel.Sig det, som om det står med storebogstaver, uanset hvor det står isætningen.Tempel. Et andet ord, der er ligesåbetydningsfuldt for en sidste dageshellig: Hjemmet. Føj ordene det helligetempel og hjemmet sammen, ogdu har beskrevet Herrens hus!« 12Sidste år samledes primarybørn,tusindvis af dem, fra rundt om i verdeni hver deres menighed, og sangfor deres familie og andre medlemmeri menigheden som en del afPrimarys nadvermødeprogram. Desang om ønsker, løfter og forberedelse.Det, de sang om, begynder ihellige hjem og fortsætter i helligetempler. Jeg tror, at I kan høre melodieni jeres hjerte, når jeg læserordene:Jeg elsker Herrens tempel,der skal jeg hen en dag,og føle Helligånden,102

jeg lytter og jeg be’r.For Guds tempel det er Herrens hus,hvor kærligheden virker.Jeg gør mig parat, mens jeg er barn.Det er min hellige pligt.Jeg elsker Herrens tempel,der skal jeg hen en dag,Jeg hører der min Fader,og jeg vil lyde ham.For Guds tempel er et helligt sted,hvor vi kan bli’ beseglet.Som Guds kære barn har jeg jo lært:Familien, den er evig. 13Præsident Boyd K. Packer harsagt: »Det højeste mål med det, vibelærer, er at forene forældre ogbørn i troen på Herren Jesus Kristus,at de er lykkelige i hjemmet, besegleti et evigt ægteskab, kædet sammenmed deres generationer og forvissetom ophøjelse i vor himmelskeFaders nærværelse.« 14Jeg vidner for jer om, at anvendelsenaf disse principper vil hjælpemed at vende dørene i jeres hjemmod templet, eller Herrens hus, og istørre grad give jer mulighed for atgøre jeres hjem til et Herrens hus.Jeg afslutter, hvor jeg begyndte,med et uskyldigt barns ord: »Man eraldrig faret vild, når man kan se templet.«Og jeg tilføjer mit vidnesbyrdom helligheden af vore hjem og afHerrens templer. Jeg ved, at Gud ervor kærlige himmelske Fader. Jegbærer vidnesbyrd om Jesus Kristus oghans rolle som Frelser og Forløser, ogom levende profeter, der er bemyndigedetil at udøve alle præstedømmetsnøgler fra Joseph Smith til Thomas S.Monson. Det gør jeg i Jesu Kristi helligenavn. Amen. ■NOTER1. 1 Ne 8:24.2. Se Topical Guide, »Temple, House of theLord«, s. 519; Guide til skrifterne, »Templet,Herrens hus«, s. 181.3. Mosi 2:6.4. Brev fra Det Første Præsidentskab, 11. mar.2003.5. Se Thomas S. Monson, »Vejen til fred«,Liahona, mar. 2004, s. 5-6.6. I JoAnn Jolley, »A Shining Beacon on aHill: Jordan River Temple Is Dedicated«,Ensign, jan. 1982, s. 77: »Tidligt på ugenledte ældste Thomas S. Monson fra DeTolvs Kvorum tanken hen på en dyb, åndeligbetydning ved templets fysiske tilstedeværelse.Han fortalte afdøde ældsteMatthew Cowleys beretning om en bedstefar,som tog sit lille barnebarn på et fødselsdagsvisittil tempelområdet i Salt LakeCity. Med opsynsmandens tilladelse gik dehen til templets store døre. Han foresloghende at placere hånden på templets murog dernæst på døren, og sagde så blidt tilhende: ›Husk, at du denne dag rørte vedtemplet. En dag vil du gå ind ad dennedør.‹ Hans særlige gave til sit barnebarnvar en påskønnelse af Herrens hus. Påsamme måde er det med os, sagde ældsteMonson: ›Når vi rører ved templet, viltemplet røre os.‹«7. Se »Temples around the World«, http://temples.lds.org. Klik på Chronological.8. Bible Dictionary, »Temple«, s. 781.9. L&P 88:119.10. Se Matt 6:19-20; 3 Ne 13:19-20.11. Howard W. Hunter, »Et tempelmotiveretfolk«, Stjernen, maj 1995, s. 4.12. Boyd K. Packer, »Templet, præstedømmet«,Stjernen, juli 1993, s. 20.13. »Jeg elsker Herrens tempel«, Børnenessangbog, s. 99.14. Boyd K. Packer, »Troens skjold«, Stjernen,juli 1995, s. 7.LIAHONA MAJ 2009 103

Gaver til athjælpe os med atnavigere i livetÆLDSTE JOSÉ A. TEIXEIRADe HalvfjerdsVi er ikke ladt alene. Gud har givet os de nødvendige gavertil at hjælpe os i vores liv på jorden.Vor himmelske Fader har en planfor os, en plan for lykke. Hansplan er centreret omkring HerrenJesus Kristus og hans forsoning. Ved atfølge Jesu Kristi lærdomme og eksempelbliver vi i stand til mere fuldt ud atforstå vores del i den plan.I det første kapitel i Moses’ Bogfinder vi en kort, men dyrebar udtalelse,som ganske enkelt beskriverGuds værk – nemlig: »At tilvejebringeudødelighed og evigt liv formennesket.« 1På vores livs rejse for at vende tilbagetil og blive mere som vor Fader,er vi ikke ladt alene. Gud har givet osde nødvendige gaver til at hjælpe os ivores liv på jorden.»Åndelige gaver er velsignelsereller evner skænket af Gud til sinebørn.« 2 Disse gaver hjælper osmed at navigere vores liv modevige mål.Det er en stor trøst at vide, at derer en plan, der giver os en Frelser,Jesus Kristus. 3 Hans offer gør detmuligt for alle mennesker, der rettersig efter hans evangeliske lærdomme,at blive tilgivet gennem omvendelse.Det er en stor trøst at vide, at der findeshjælp til os, så vore anstrengelserfor at vende tilbage for at bo hos vorFader i himlen kan lykkes. Det er enstor trøst at vide, at vi ikke sejler alenepå et ukendt hav, når vi går gennemlivets oplevelser.En gave, der vil hjælpe os alle medat navigere i livet, er gaven, som hanhar givet til alle: Evnen og magten tilat vælge.Vore valg har den ubenægteligekraft til at ændre vores liv. Dennegave er et ekstraordinært tegn på tillidtil os og samtidig et højt værdsatpersonligt ansvar, som skal brugesklogt. Vor Fader i himlen respekterervores frihed til at vælge og vil aldrigtvinge os til at gøre det, der er rigtigt,ej heller vil han hindre os i at træffemiddelmådige valg. 4 Hans invitation iforbindelse med denne vigtige ogafgørende gave er imidlertid tydeligtudtrykt i skrifterne: »Men se, det,som er af Gud, opfordrer og tilskyndertil bestandigt at gøre godt; derforer alt det, som opfordrer og tilskyndertil at gøre godt og til at elskeGud og til at tjene ham, inspireretaf Gud.« 5Ordene »til bestandigt at gøre godt«viser den standard, vi skal anvende,når vi bruger vores handlefrihed.Valg har konsekvenser tilknyttet,som måske eller måske ikke viser sigumiddelbart efter vore beslutninger.Anvendelse af de åndelige gaver, vihar fået, er afgørende for at forblivepå den rette kurs.For nylig brugte jeg en GPSmodtageri lommestørrelse, et fantastiskapparat, som består af enantenne rettet ind til frekvenser,som satellitter højt over jorden senderpå, sammen med en skærm,der angiver min nuværende positionpå jorden.I de sidste par årtier er disse apparaterblevet brugt meget til videnskabeligeformål, fremstilling af kort,landmåling og på det sidste til at forhindremennesker i at fare vild, når dekører bil!Menneskeheden har altid forsøgtat undgå at fare vild. I mit hjemlandPortugal brugte navigatører »fraLissabons kyst, over have, hvor sejlaldrig før var set,« 6 i perioden medopdagelsesrejser i det 15. århundredede bedste kort, stjernerne pånattehimlen og tidens mest avanceredesejlskibe til at finde deresmål. Trods alt dette var det ikke letfor disse navigatører at sejle modvinden, og mange gange sejlede deuendeligt længe, før de fandt vej pådet store hav.I modsætning hertil kan jeg i dagmed denne GPS-modtager altid fåomgående svar på spørgsmål som:104

• Hvor er jeg?• Hvor skal jeg hen?• Hvad er den bedste vej dertil?• Hvornår kommer jeg frem?Med dette lille apparat opnår jegen fornemmelse af tryghed, når jegkører, og jeg stoler på, at det medusædvanlig præcision og nøjagtighedvil føre mig derhen, hvor jeg ønsker.Men jeg husker en dag, hvor jegkørte ned i en underjordisk parkeringskælder.Jeg blev præsenteret foren ny funktion i apparatet – en advarendestemme ramte mig: »Mistetsatellitforbindelse.« Betonvæggene,der omgav mig, havde forstyrret satellitsignalet,og apparatet havde mistetforbindelsen.Da jeg igen kom udenfor, forstodjeg, at der krævedes lidt ekstra tid,mens apparatet genfandt det nødvendigesignal.Vi har også i vores indre en »GPS«,der til alle tider lader os vide, hvadder er rigtigt, og hvad der er forkert,så vel som at hjælpe os med at træfferigtige valg.»Vi er født med en naturlig evne tilat skelne mellem rigtigt og forkert pågrund af Kristi lys, der er skænket tilhver eneste person (se L&P 84:46).Denne evne kaldes en samvittighed.Besiddelse af den gør os til ansvarligepersoner.« 7Desuden er vi som medlemmer afKirken blevet givet Helligåndsgaventil at trøste, beskytte og vejlede os. 8Men vores samvittighed kan somandre evner blive uvirksom på grundaf synd eller misbrug. 9 Hvis vi bliverufølsomme over for det, der hørerGud til, mister vi også modtagelsen afdet signal, vi behøver til at vejlede os.At holde befalingerne er vores bedsteforsikring om at bevare et stærkt signalmed det guddommelige.Præsident Thomas S. Monson,vores elskede profet, har sagt: »Voresliv afhænger af de beslutninger, vitræffer – for beslutninger afgør voresskæbne.« 10Jeg vidner om, at et valg af det godetil sidst vil føre til lykke, mens forkertevalg slæber os ned til ulykke. 11 Ved atlære at vælge det, der er godt, og atholde befalingerne skaber det et mønster,der vil hjælpe os til, at -• opnå tilfredsstillelse i livet,• blive mere som vor Fader i himlenog hans Søn, Jesus Kristus, og• kvalificere os til at arve alle de velsignelser,der er lovet de trofaste.En anden gave, der vil hjælpe osmed at navigere i livet er evnen til attro på dem, der vidner om JesusKristus. 12Gennem vore profeter har Gud ialle tider – heriblandt vor egen –åbenbaret sin plan for lykke forenkeltpersoner og familier. De, somfølger profeterne, modtager de velsignelser,Gud har lovet.Vi kan altid stole på de levendeprofeter; deres lære afspejler Herrensord og vilje. »Nej, Gud Herren gørikke noget, førend han har åbenbaretsine planer for sine tjenere, profeterne.«13Teksten fra en primarysang opfordreros til:Følg Guds profeterfølg Guds profeter, de leder dig.LIAHONA MAJ 2009 105

Følg Guds profeter …følg Guds profeter, de viser vej …Men en sikker tryghed får vi, nårvi blotfølger Guds profeter – gør, hvadder er godt. 14Jeg vidner om, at vor Fader i himlener opmærksom på hver eneste, athan lytter til og besvarer vore bønner,og at han kommunikerer med sineprofeter for at vejlede os. Når viudvikler vores tro til at tro på og efterleveprofeternes ord, vil vi styrkevores vidnesbyrd om planen for lykkeog Jesu Kristi centrale rolle i den.Gennem retten til at vælge og deniboende evne til at tro på dem, dervidner om Jesus Kristus, bliver vi istand til at krydse livets store hav ognå vores evige mål.Vi er denne weekend blevet undervistaf profeter, seere og åbenbarere.Jeg er taknemlig for den vejledning,som vor Fader i himlen har givet os,og for hans Søn, Jesus Kristus, vorFrelser og Forløser. Jeg vidner om, atde lever og elsker os, og når vi følgerde belæringer, vi har modtaget, vil vitræffe gode valg, vi farer ikke vild, ogvi vil nå vores evige hjem. I Jesu Kristinavn. Amen. ■NOTER1. Moses 1:39.2. »Spiritual Gifts«, på gospeltopics.lds.org.3. Se »God has a plan for your life« påwww.mormon.org/mormonorg/eng/basic-beliefs/heavenly-father-s-plan-ofhappiness/god-has-a-plan-for-your-life.4. Se »God has a plan for your life«, påwww.mormon.org.5. Moro 7:13.6. Luis de Camõens, The Lusiad, bog I, stanza1, oversat af William Julius Mickle, 1776.7. »Samvittighed«, i Guide til Skrifterne,på scriptures.lds.org/da.8. Se ApG 2:38.9. »Samvittighed«, i Guide til Skrifterne,på scriptures.lds.org/da.10. Thomas S. Monson, »Afgørelser bestemmerens skæbne«, Den danske Stjerne, juli1980, s. 23.11. Se »God has a plan for your life«, påwww.mormon.org.12. Se L&P 46:14.13. Am 3:7.14. »Følg Guds profeter«, Børnenes sangbog,s. 58.Hans tjenere,profeterneÆLDSTE F. MICHAEL WATSONDe HalvfjerdsMesteren taler til os gennem sin profet.Mens jeg voksede op i det lillelandsbysamfund i Spring Cityi Utah, fik jeg hver sommermulighed for at være alene sammenmed min far i to uger, hvor vi vogtedefår ved bjergkæden Manti La Sal.Engang havde en kraftig tåge lagt sigover området så tyk, at man ikkekunne se en hånd for sig, og mørketbegyndte at falde på.Min far foreslog, at jeg vendte tilbagetil lejren, så ville han snart følgeefter. Jeg husker, at jeg spurgte om,hvordan jeg kunne finde tilbage til lejreni tåge. Min far sagde ganske enkelttil mig: »Slip tøjlerne, så vil hestenfå dig hen til lejren.« Jeg fulgte hansråd, slap mit faste greb om tøjlerneog med en opmuntring til hestenbegyndte vores tur. Indimellem blevjeg ramt i ansigtet af en lavthængendegren, jeg ikke kunne se, eller mineben kom lidt for tæt på et træ.Omsider stoppede hesten op, og jegkunne se omridset af lejren inden forsynsvidde.Nogle gange er vi måske ikkemed det samme i stand til at se denønskede vej foran os, men visdommenhos dem, der er gået forud foros, kombineret med visdommen hosdem, der stadig er hos os – de vilvære vore vejledere, hvis vi lader demfå tøjlerne.»Forstår du også det, du læser?« vardet spørgsmål Filip stillede én, somomhyggeligt studerede skrifterne.Svaret kom i form af et spørgsmål:»Hvordan skal jeg kunne det, medmindreder er nogen, der vejleder mig?« 1Svaret på disse søgende spørgsmålkommer fra profeterne fra gammeltid, som underviste i betydningen afat ransage skrifterne sammen med etløfte: »Den, som omhyggeligt bevarermit ord, skal ikke blive ført vild.« 2I hver uddeling har Herren befaletprofeterne, at »de skulle forkyndedette for verden; og alt dette for atdet … kunne blive opfyldt.« 3 Lære ogPagter, afsnit 1, udgør Herrens forordtil lærdomme, pagter og befalinger,der er givet i denne tidernes fyldesuddeling. Særligt nævneværdige ervers 37-38:106

»Gransk disse befalinger, for de ersande og troværdige, og de profetierog løfter, som er i dem, skal alle bliveopfyldt.Hvad jeg, Herren, har talt, har jegtalt, og jeg undskylder mig ikke; ogselv om himlen og jorden forgår, skalmit ord dog ikke forgå, men skal gå iopfyldelse, enten ved min egen røsteller mine tjeneres, thi det er detsamme.«I dag citerer jeg syv af Herrenstjenere. I marts 1970 indledte jeget længe næret ønske om at tjeneHerrens udvalgte tjenere. Fra førstefærd opstod muligheder for at være idirekte kontakt med brødrene i DeTolv Apostles Kvorum og siden medDet Første Præsidentskab i næstenfire årtier. Det var i disse udviklendeår, at en særlig forståelse for ordene»mit ord [skal] ikke forgå, men de skalalle blive opfyldt« begyndte at vokse imit hjerte.Vigtige råd er blevet givet ved tidligeregeneralkonferencer og vil fortsatblive udlagt af dem, som besidder tidligeretiders visdom, hvilket gør detmuligt, at vores hjerte brænder i os.Det er i efterlevelsen af sådanne råd,at vi må være stærke, aldrig give op ogholde ud til enden.Lad mig fortælle jer om den vejledningog de råd, som disse Guds profeterhar givet. Det var fx præsidentJoseph Fielding Smith, der ofte citeredefra det 24. kapitel i SalmernesBog, hvori der stilles et spørgsmål,gives et svar og loves velsignelser tilde trofaste.Spørgsmålet: »Hvem kan drageop til Herrens bjerg, hvem kan stå påhans hellige sted?«Svaret: »Den som har skyldfriehænder og et rent hjerte, den somikke farer med løgn og ikke sværgerfalsk.«Løftet: »Han henter velsignelsehos Herren og retfærdighed hos sinfrelses Gud.« 4Præsident Harold B. Lee rådedeved en generalkonference os til atlytte til de ord og befalinger, somHerren giver os gennem sine profeter.»I vil måske ikke synes om det, somkommer fra Kirkens ledelse. Detstrider måske med jeres politiskeholdninger … [eller] jeres socialeholdninger. Det griber måske ind i endel af jeres sociale liv. Men hvis vi lyttertil det, som kom det fra Herrensegen mund, med tålmodighed og tro,så er løftet, at ›Gud Herren vil spredemørkets magter foran jer og få himlenetil at ryste til jeres gavn og sitnavns ære.‹« 5Inden præsident Lee gik bort idecember 1973, talte han til en forsamlingaf Kirkens ansatte og deresfamilier. Han stillede følgende spørgsmålefter at have fortalt om Kirkensvelfærdsprogram: »Tror I på, at disseprofeter vidste, hvad de talte om?«Senere i den samme tale, angåendebrødrenes råd om at beskytte os modden lemfældighed, der invaderervores hjem gennem upassende litteraturog tv, spurgte han: »Er I for tæt påbrødrene, så I tænker på dem, ikkesom profeter, men som mænd, derblot gætter på, at sådanne råd kunnevære gode?« 6Det var præsident Spencer W.Kimball, som i sin bog gav os de trøstendeord om, at der findes et tilgivelsensmirakel, og at Gud vil tilgive. På etandet tidspunkt advarede præsidentKimball os om de uventede udfordringer,vi måske møder, hvis vi enkeltvisfik magt til at ændre store øjeblikkei livet. Ville vi have ændret begivenhederneved fængslet i Carthage, derresulterede i profeten Joseph Smithsdød? Eller endnu vigtigere, hvad villevi have gjort med en sådan ukontrolleretmagt i det afgørende øjeblik iLIAHONA MAJ 2009 107

108Getsemane og med de udtalte ord:»Dog, ske ikke min vilje, men din?« 7Hver morgen til Det FørstePræsidentskabs møde skiftesbrødrene til at bede. Jeg syntes altidgodt om at høre præsident Ezra TaftBenson bede. Hans bønner var næstenudelukkende taksigelser frem foranmodninger om velsignelser. OmEndnu et vidnesbyrd om Jesus Kristusgentog præsident Benson profetenJoseph Smiths ord om, »at MormonsBog var den mest korrekte bog på jordenog vor religions slutsten, og at etmenneske ville komme Gud nærmereved at efterleve dens forskrifter, endved nogen anden bog.« 8 Han opfordredeos til at følge Frelseren, somsagde: »Se hen til mig, og hold ud tilenden, og så skal I leve; for til den,der holder ud indtil enden, vil jeg giveevigt liv.« 9Under præsident Howard W.Hunters ni måneders tjeneste sompræsident for Kirken faldt vi alle forden godhed, som var så naturlig forham, der inviterede Kirkens medlemmertil at -»efterleve Jesu Kristi liv og eksempelendnu mere, især den kærlighed og dethåb og den medfølelse, han viste.… bruge Herrens tempel som detstore symbol på deres medlemskabog den himmelske ramme for dereshelligste pagter. Det ville opfylde mithjertes højeste ønske, hvis hverteneste medlem af Kirken var værdigttil at komme i templet.« 10Præsident Gordon B. Hinckley harsagt: »Jeg har ikke personligt talt medalle profeterne fra denne uddeling.Jeg har ikke kendt profeten JosephSmith, og jeg har heller aldrig hørtham tale. Men min bedstefar, der somung boede i Nauvoo, hørte ham, oghan vidnede om Josephs guddommeligekald som denne uddelings storeprofet.« 11Præsident Hinckley bar vidnesbyrdom det første syn, da Joseph Smithgik ud i en lund for at bede og fik svargennem guddommelig åbenbaring frabåde Faderen og Sønnen.Præsident Hinckleys forkærlighedfor at bygge templer og for det helligearbejde, der udføres i dem, vil tjenesom en ledestjerne, som vi hver isærkan følge.Vores elskede profet præsidentThomas S. Monson har atter understregetDet Første Præsidentskabs håbog ønske, da de i 1839 gav os et råd,som vi stadig burde følge i dag: »Afjeres flid, udholdenhed og trofasthed,sundheden i de lærdomme, som Iprædiker samt de moralske forskrifter,som I fremfører og praktiserer …afhænger den menneskelige familiesskæbne.« 12Det er præsident Monson, vi opretholdersom profet, seer og åbenbarer,og som tjener som en rungendestemme for enken, den faderløse ogalle, som er i nød. Han har i sandhed isit liv været et eksempel på Mesterensforbillede samt på et oprigtigt ønskeom altid at blive fundet i hans tjeneste.Det er præsident Monson, derer Herrens talerør, og hvis råd og vejledningvi formanes til at følge. På enmeget virkelig måde taler Mesterentil os gennem sin profet. Jeg ved oghar nedskrevet det til møder, hvorbrødrene er samlet, at dette er sandt.Som én, der er blevet undervistved fødderne af levende profeter ogaf disse sidste dages vidner, som jeghar kendt og elsker, vidner jeg i sandhedom, at når medlemmerne afdenne kirke lytter til de ord og befalinger,som Herren gav profeterne itestamenterne og efterfulgt afHerrens profet i dag, vil vi opnå enbedre forståelse af, at »Gud Herrengør ikke noget, førend han har åbenbaretsine planer for sine tjenere,profeterne.« 13Om disse sandheder og om, atGud er i himlen, at Jesus er Kristus,og om denne Jesu Kristi Kirke afSidste Dages Hellige, som har profeter,seere og åbenbarere til at lede os,bærer jeg højtideligt vidnesbyrd om iJesu Kristi hellige navn. Amen. ■NOTER1. ApG 8:30-31.2. JS-M 1:37.3. L&P 1:18.4. Sl 24:3-5.5. Harold B. Lee, i Conference Report, okt.1970, s. 152; eller Improvement Era, dec.1970, s. 126.6. Harold B. Lee, julebudskab til ansatte i JesuKristi Kirke af Sidste Dages Hellige, 13. dec.1973; i The Teachings of Harold B. Lee, red.Clyde J. Williams, 1996, s. 298.7. Luk 22:42; se Spencer W. Kimball, FaithPrecedes the Miracle, 1972, s. 100.8. Profeten Joseph Smiths lærdomme, s. 232.9. 3 Ne 15:9.10. Citeret i Jay M. Todd, »President Howard W.Hunter: Fourteenth President of theChurch«, Ensign, juli 1994, s. 4-5.11. Gordon B. Hinckley, »Tro hans profeter«,Stjernen, juli 1992, s. 48.12. History of the Church, 3:395; se flere oplysningerom dette brev i Joseph FieldingSmith, Church History and ModernRevelation, 1950, s. 48-49.13. Am 3:7.

»Før sjæle til mig«ÆLDSTE L. TOM PERRYDe Tolv Apostles KvorumMissionærer vil fortsat gøre det bedste, de kan,men ville det ikke være bedre, hvis I og jeg begyndteat udføre det arbejde, som retmæssigt er vores?For mange år siden kørte jeg adUniversity Avenue nær mundingenaf Provo Canyon, da jegså, at bilerne foran mig satte fartenned. Oppe foran var der politibilermed deres blå blink, en brandbil ogadskillige redningskøretøjer, der allevar klumpet sammen og blokeredevejen ind til Provo Canyon. Først blevjeg irriteret, da det så ud til, at viskulle være der i nogen tid. Jeg varogså nysgerrig – hvad forårsagedehele tumulten?Da jeg kiggede op på klippen påøstsiden af indkørslen til ProvoCanyon, så jeg nogle mænd klatre. Jegformodede, at de var redningsfolk.Hvor klatrede de hen? Til sidst så jegdet. På en eller anden måde havde etfår, et fortabt får, kæmpet sig omkring8 meter ad klippesiden, og hun varstrandet der. Hun var ikke en bjerggedeller et bjergfår, bare et hvidt får, somvar komme væk fra hyrdens hjord.Da jeg ikke havde andet at gøre,betragtede jeg klippesiden for at findeen sti, der førte op til, hvor fåret stod.Jeg kunne ikke begribe, hvordan hunvar kommet derop. Ikke desto mindrebefandt hun sig der, og hele tumultenforan mig var fokuseret på hendesundsætning. Den dag i dag ved jegikke, hvordan historien sluttede, dapolitiet fandt en måde, hvorpå trafikkenkunne flyde igen.Da jeg kørte væk, var der noget,som nagede mig. Selvom redningsfolkenehavde gode intentioner, hvordanville fåret så reagere på dem? Jeg ersikker på, at de havde en plan for,hvordan de ville berolige hende –måske ville de skyde hende med enbedøvelsespil på tæt afstand, så dekunne fange hende, før hun faldt. Jegkendte ikke deres plan, men jeg vidstelidt om, hvordan dyr reagerer på atblive trængt op i en krog af fremmede,så jeg var lidt bekymret for gennemførlighedenaf deres redningsindsats.Og så tænkte jeg: »Hvor er hyrden?«Han ville helt sikkert have den bedstechance for at nærme sig fåret uden atforskrække hende. Hyrdens beroligendestemme og hjælpende hånd vardet, der var brug for i denne situation,men han syntes at være forsvundetsporløst.Som medlemmer af Kirken virkerdet også sommetider, som om vi ervæk, lige som hyrden. Tænk over, hvadpræsident Monson fortalte de nyligtkaldede missionspræsidenter vedseminaret for nye missionspræsidenteri 2008. Han sagde: »Der er … ingenerstatning for et medlemsorienteretforkyndende program. At stemme dørklokkerer ikke en erstatning for det.Gyldne spørgsmål er ikke en erstatningfor det. Et medlemsorienteretprogram er nøglen til fremgang, ogdet virker, uanset hvor vi prøver det«(»Motivating Missionaries«, 22. juni2008, s. 8).Set i dette lys er medlemsmissionærer– både I og jeg – hyrderne, ogfuldtidsmissionærerne forsøger, ligesom redningsholdet, at gøre noget,der er næsten umuligt at gøre alene.Fuldtidsmissionærerne vil helt sikkertfortsætte med at gøre det bedste, dekan, men ville det ikke være bedre,hvis I og jeg begyndte at udføre detarbejde, som retmæssigt er vores ogsom vi er bedre egnede til, siden vipersonligt kender dem, som er fortabtog har brug for at blive reddet?Jeg vil gerne fokusere på tre formaningertil Kirkens medlemmer, somfindes i Lære og Pagter. De opfordreros alle til at være der, når venner,naboer og familiemedlemmer harbrug for vores hjælp. Dette bør ogsåomfatte dem, som er faldet fra, demindre aktive. Vi bør alle blive bedremedlemsmissionærer.I afsnit 88 vers 81 i Lære og Pagterlæser vi: »… og det påhviler enhver,der er blevet advaret, at advare sinnæste.« Jeg havde det privilegium atrejse til mange af Kirkens stave for atfremme væksten og udviklingen afmissioneringen i menigheden. Dethar været en meget udbytterig ogåndelig oplevelse for mig. Jeg har pådisse rejser opdaget, og en nyligundersøgelse har bekræftet, at overhalvdelen af alle mennesker i USA ogCanada har lidt eller ingen viden omvores tro. Jeg er sikker på, at procentdelener meget højere i andre dele afverden. Denne undersøgelse visteLIAHONA MAJ 2009 109

110også, at når ikke-medlemmer samarbejdermed trofaste kirkemedlemmeri en længere periode eller udsættesfor tydelige og rigtige oplysninger omKirkens tro og lærdomme, bliver depositive og åbne.Kirken har over 50.000 fuldtidsmissionærerrundt om i verden. Forkyndmit evangelium har hjulpet dem medat blive de bedste undervisere i JesuKristi evangelium, vi nogensinde harhaft i Kirkens historie. De fleste afvore fuldtidsmissionærer tilbringerdesværre det meste af deres tid medat forsøge at finde mennesker snarereend at undervise dem. Jeg ser vorefuldtidsmissionærer som en undervisningsressource,som vi ikke brugernok. Hvis I og jeg gjorde mere for atfinde mennesker til fuldtidsmissionærerneog frigjorde dem til at tilbringemere tid med at undervise de mennesker,som vi finder, ville store tingbegynde at ske. Vi mister en gyldenmulighed for at udvikle Kirken, når viventer på, at fuldtidsmissionærerneadvarer vore naboer i stedet for selvat gøre det.Det bør være »med stor alvor«(L&P 123:14), at vi bringer evangelietslys til dem, som søger efter desvar, som frelsesplanen tilbyder.Mange er bekymrede for deres familie.De leder efter tryghed i en verdenmed skiftende værdier. Vi har mulighedfor at give dem håb og mod og tilat invitere dem til at komme med osog tilslutte sig dem, der modtagerJesu Kristi evangelium. Herrens evangeliumer på jorden og vil velsignederes tilværelse her og i evighederne,der kommer.Evangeliet er centreret omkringvor Herre og Frelsers forsoning.Forsoningen giver os kraften til atvaske synder væk, til at helbrede oggive evigt liv. Alle forsoningens velsignelser,som ikke kan vejes ogmåles, kan kun gives til dem, somefterlever principperne og modtagerevangeliets ordinancer – tro på JesusKristus, omvendelse, dåb, modtageHelligånden og holde ud til enden.Vores store missionærbudskab til

verden er, at menneskeheden bliverinviteret til at blive reddet og til atkomme ind i den gode hyrdes, ja,Jesu Kristi fold.Vores missionærbudskab bliverstyrket af viden om genoprettelsen.Vi ved, at Gud taler til sine profeter idag, lige som han gjorde fordum. Vived også, at hans evangelium forvaltesmed det gengivne præstedømmesmagt og myndighed. Intet andet budskabhar så stor evig betydning foralle, som lever på jorden i dag. Vi eralle nødt til at undervise andre i dettebudskab med kraft og overbevisning.Det er Helligåndens stille sagte røst,som vidner gennem os om genoprettelsensmirakel, men først må vi åbnevores mund og bære vidnesbyrd. Vimå advare vore naboer.Dette fører til det andet skriftsted,som jeg ønsker at fortælle jer om fraLære og Pagter. Skønt vers 81 i afsnit88 underviser os i, at missionering blivervores ansvar, så snart vi er blevetadvaret, underviser vers 7-10 i afsnit33 os i at åbne vores mund.Vers 7 efterlader ingen tvivl i sindenehos dem, som har lært afsnit 4 iMoskvaLære og Pagter udenad, om, at Herrentaler om missionering: »Ja, sandelig,sandelig siger jeg jer, at marken alleredeer hvid til høst; sving derfor jeressegl, og høst af al jeres kraft, sind ogstyrke.«Så kommer formaningen – tregange – om at åbne vores mund:»Åbn munden, så skal den blivefyldt, og I skal blive ligesom Nefi fordum,der fra Jerusalem drog gennemørkenen.Ja, åbn jeres mund og hold jer ikketilbage, så skal I få lagt mange neg påryggen, for se, jeg er med jer.Ja, åbn jeres mund, så skal denblive fyldt, og sig: Omvend jer,omvend jer, bered Herrens vej oggør hans stier rette; for Himmerigeter for hånden« (v. 8-10).Hvad ville vi sige, hvis vi fik mulighedenfor at åbne vores mund tregange? Hvis jeg må, vil jeg gernekomme med et forslag. Først ogfremmest bør vi erklære vores tropå Jesus Kristus og hans forsoning.Hans forløsende gerning velsignerhele menneskeheden med udødelighedensgave og muligheden for atnyde Guds største gave til mennesket,evigt liv.Den anden gang vi åbner voresmund, bør vi med vore egne ord fortælleberetningen om det første syn– det er vores viden om en drengpå knap 15 år, som gik ind i en lundaf træer, og efter en oprigtig ogydmyg bøn blev himlen åbnet forham. Efter århundreder med forvirringblev Guddommens sande naturog Guds sande lærdomme åbenbaretfor verden.Den tredje gang vi åbner munden,lad os da bære vidnesbyrd omMormons Bog: Endnu et vidnesbyrdom Jesus Kristus. Mormons Bog komplementererBibelen ved at give osen større forståelse af lærdomme ivor Frelsers evangelium. MormonsBog er et slående vidnesbyrd om, atJoseph Smith er en sand Guds profet.Hvis Mormons Bog er sand, findesgengivelsen af præstedømmet. HvisMormons Bog er sand, så genoprettedeJoseph Smith med magten i detpræstedømme Jesu Kristi Kirke.Jeg har lige afsluttet Almas bog imin nuværende læsning af MormonsBog. Nær afslutningen af Almas storslåedebudskab til Kirken i Zarahemla,sagde han:»For hvilken hyrde er der blandt jer,som har mange får, og som ikke vogterover dem, så ulvene ikke kommerind og æder hans flok? Og se, hvis enulv kommer ind i hans flok, jager handen da ikke ud? Jo, og til sidst vil han,hvis han kan, slå den ihjel.Og se, jeg siger jer, at den godehyrde kalder på jer; og hvis I vil lyttetil hans røst, vil han bringe jer ind i sinfold, og I er hans får; og han befalerjer, at I ikke tillader nogen grådig ulvat komme ind blandt jer, for at I ikkeskal blive udryddet« (Alma 5:59-60).Frelseren er den gode hyrde, og vier kaldet til hans tjeneste. Fåret påklippesiden ved indkørslen til ProvoCanyon og Almas ord minder mig omFrelserens spørgsmål, som han stiller ikapitel 15 i Lukasevangeliet: »Hvis enLIAHONA MAJ 2009 111

af jer har hundrede får og mister et afdem, lader han så ikke de ni og halvfemsblive i ødemarken og går udefter det, han har mistet, indtil hanfinder det?« (v. 4).Når jeg normalt tænker på at vogtefår, tænker jeg på kravet til hyrden,eller hans forvaltning, om at gøre alt,hvad han kan, for alle sine får. Denneoplevelse mindede mig dog om, atdet er lignelsen om det fortabte får,og mine tanker rettede sig mod denusikre situation for det ene fortabtefår, helt alene og ude af stand til atfinde et andet skridt op af klippen ogligeledes ude af stand til at vende omog finde vejen ned. Hvor må hunhave følt det håbløst og følt sig ude afsig selv, fuldstændig magtesløs til atredde sig selv, et skridt fra den sikrekatastrofe.Det er vigtigt for os alle at tænkeover, hvordan det føles at være fortabt,og hvad det betyder at være en»åndelig« hyrde, som vil efterlade 99for at finde den, som er fortabt.Sådanne hyrder kan have brug forredningsholdets ekspertise og hjælp –men de er til stede, til at regne medog klatrer lige ved siden af dem for atredde dem, som er uendeligt megetværd i Guds øjne, for de er hans børn.Sådanne hyrder reagerer på den sidsteformaning om at være en medlemsmissionær,som jeg ønsker atfortælle jer fra Lære og Pagter:»Og dersom I skulle arbejde allejeres dage med at råbe omvendelsetil dette folk og kun føre én sjæl tilmig, hvor stor skal da ikke jeresglæde være sammen med ham i minFaders rige!Og se, hvis jeres glæde kan værestor sammen med én sjæl, som I harført til mig ind i min Faders rige, hvorstor skal da ikke jeres glæde være,hvis I fører mange sjæle til mig!«(L&P 18:15-16).Som skriftstedet også underviser i,oplever sådanne hyrder uudsigeligglæde. Jeg vidner om denne kendsgerningi Jesu Kristi navn. Amen. ■Til vi ses igenPRÆSIDENT THOMAS S. MONSONMå vi længe huske det, vi har hørt ved denne konference …Jeg opfordrer jer til at studere budskaberne og overvejederes lærdomme og derpå anvende dem i jeres tilværelse.Min elskede brødre og søstre,jeg føler mig overvældet, nuhvor vi afslutter denne storslåedegeneralkonference.Vi er blevet rigt velsignede, idetvi har lyttet til råd og vidnesbyrd fradem, som har talt til os. Jeg tror, atvi alle har besluttet at efterleve princippernei Jesu Kristi evangeliumlidt bedre.Jeg udtrykker min oprigtige tak tilalle, som deltog i konferencen, deriblandtde brødre, som bad.Musikken har været fremragende.Hvor er jeg taknemlig for dem, somvelsignede os med deres musikalsketalent, og som er villige til at delederes talent med andre. Jeg mindesskriftstedet, der står i Lære ogPagter: »For min sjæl fryder sig vedhjertets sang; ja, de retfærdiges sanger en bøn til mig, og den skal blivebesvaret med en velsignelse på dereshoved.« 1Må vi længe huske det, vi har hørtved denne konference. Jeg minder jerom, at hver eneste tale bliver trykt inæste måneds Ensign og Liahona.Jeg opfordrer jer til at studere budskaberneog overveje deres lærdommeog derpå anvende dem ijeres tilværelse.Jeg ønsker, at I skal vide, hvor højtjeg elsker og værdsætter mine hengivnerådgivere, præsident Henry B.Eyring og præsident Dieter F.Uchtdorf. De er mænd med visdomog forståelse. Deres tjeneste er uvurderlig.Jeg elsker og støtter mine brødrei De Tolv Apostles Kvorum. Veddenne konference opretholdte vi etnyt medlem af det kvorum. Han erHerrens værk fuldstændig hengiven,og jeg bærer vidnesbyrd om, at han ermanden, som vor himmelske Faderønsker, skal udfylde denne stilling pådette tidspunkt.Jeg udtrykker min kærlighed tilmedlemmerne af De Halvfjerds ogDet Præsiderende Biskopråd. De tjeneruselvisk og meget effektivt. Påsamme måde hylder jeg lederne iKirkens organisationer. I overensstemmelsemed vores fremgangsmådemed rotation har vi opretholdtnye hovedpræsidentskaber for UngeMænd og Søndagsskolen. Vi ser fremtil at arbejde sammen med dem. Vitakker dem, som blev afløst fra dissekaldelser ved denne konference, ogsom tjente så trofast.112

Mine brødre og søstre, må vistræbe efter at leve tættere på Herren.Må vi huske at »bede altid, for at [vi]ikke skal falde i fristelse.« 2Til jer forældre, udtryk jeres kærlighedtil jeres børn. Bed for dem, at demå være i stand til at modstå verdensondskab. Bed om, at de må vokse itro og vidnesbyrd. Bed for, at de måstræbe efter at leve et liv i godhed og itjeneste for andre.Børn, lad jeres forældre vide, atI elsker dem. Lad dem vide, hvormeget I værdsætter alt, hvad de hargjort og fortsat vil gøre for jer.Nu et advarende ord til alle –både unge og gamle, både mændog kvinder. Vi lever på et tidspunkt,hvor modstanderen benytter ethvertmiddel til at fange os i sit net af falskhed,han forsøger desperat at føreos ned sammen med ham. Der ermange stier, hvor han lokker os tilat gå – stier, som kan føre til voresundergang. Fremskridt inden formange områder, som kan bruges tildet gode, kan også blive brugt til atskubbe os frem ad de grufulde stier.Jeg føler, at jeg især skal nævne enspecifikt, og det er internettet. På denene side giver det os ubegrænsedemuligheder for at få nyttige og vigtigeoplysninger. Gennem internettet kanvi kommunikere med andre rundt omi verden. Kirken har en vidunderlighjemmeside, fyldt med værdifulde ogopløftende oplysninger og uvurderligeressourcer.På den anden side findes der imidlertid– og det er ganske alarmerende– rapporter om en række personer,som bruger internettet til onde ognedværdigende formål, hvor pornografier det mest sete af disse formål.Mine brødre og søstre, indblanding inoget sådant vil bogstavelig talt ødelæggesjælen. Vær stærke. Vær rene.Undgå for enhver pris sådant et nedværdigendeog ødelæggende indhold– hvorend det måtte være! Jeg udstederdenne advarsel til alle, hvor somhelst. Jeg tilføjer – især til de unge – atdette omfatter pornografiske billedersendt via mobiltelefonen.Mine elskede venner, lad underingen omstændigheder jer selv blivefanget i pornografi, en af Satans mesteffektive fristelser. Og hvis I har ladetjer selv blive indblandet i denneadfærd, så stop nu. Søg den hjælp,som I behøver for at ændre og overvindeden vej, jeres liv går. Tag denødvendige skridt til at komme tilbagepå den lige og smalle sti ogbliv der.Må vi sammen med Josva sige:»Vælg i dag … Jeg og mit hus vil tjeneHerren.« 3Mine brødre og søstre, nu har vibygget templer overalt i verden ogvil fortsat gøre det. De, der er værdigeog i stand til at besøge templet,råder jeg til at gøre det ofte. Templeter et sted, hvor vi kan finde fred.Der kan vi modtage en fornyethengivenhed for evangeliet og enstyrket beslutsomhed om at holdebefalingerne.Det er et stort privilegium at være istand til at gå i templet, hvor vi kanopleve Herrens Ånds helliggørendeindflydelse. Vi yder en stor tjeneste,når vi udfører stedfortrædende ordinancerfor dem, som befinder sigpå den anden side af sløret. I mangetilfælde kender vi ikke dem, som viudfører dette arbejde for. Vi forventerikke deres tak, ej heller har vi en forsikringom, hvorvidt de vil accepteredet, som vi tilbyder. Alligevel tjenervi, og i den proces opnår vi det, somikke kommer med nogen andenLIAHONA MAJ 2009 113

UNGE PIGERS ÅRLIGE MØDE28. marts 2009indsats. Vi bliver bogstaveligt taltbefriere på Zions bjerg. Som vorFrelser gav sit liv som et stedfortrædendeoffer for os, lige så kan vi, i etlidt mindre omfang, gøre det samme,når vi udfører stedfortrædendearbejde i templet for dem, som ikkehar mulighed for at gå fremad, medmindrenoget bliver gjort for dem afde of os, som befinder sig på jorden.Jeg er dybt taknemlig for, at vi somkirke fortsætter med yde humanitærhjælp, der hvor der er et stort behov.Vi har gjort meget i denne henseendeog har velsignet tusindvis af vor Fadersbørn, som ikke tilhører vores tro, såvel som dem, som gør. Vi har i sindeat fortsætte med at hjælpe overalt,hvor det er nødvendigt. Vi udtrykkertaknemlighed for jeres bidrag i dennehenseende.Hvor er jeg taknemlig, mine brødreog søstre, for gengivelsen af evangelieti denne uddeling og for alle velsignelserne,som er kommet ind i mintilværelse og ind i jeres tilværelse pågrund af gengivelsen. Vi er et velsignetfolk, for vi har den sikre viden om,at Gud lever, og at Jesus er Kristus.Må himlens velsignelser være medjer. Må jeres hjem være fyldt med harmoniog kærlighed. Må I konstantnære jeres vidnesbyrd, så de må værejer en beskyttelse mod modstanderen.Som jeres ydmyge tjener ønskerjeg af hele mit hjerte at gøre Gudsvilje og tjene ham og tjene jer.Mine brødre og søstre, nu erkonferencen ovre. Må vi kommesikkert hjem.Jeg elsker jer. Jeg beder for jer. Jegvil bede jer om at huske mig og allegeneralautoriteter i jeres bønner.Indtil vi mødes igen om seks måneder,beder jeg om, at Herrens velsignelsermå være over os alle, og jeggør det i Jesu Kristi, vor Herres ogFrelsers navn. Amen. ■NOTER1. L&P 25:12.2. 3 Ne 18:18.3. Jos 24:15.Vær et forbilledefor de troendeANN M. DIBBAndenrådgiver i Unge Pigers hovedpræsidentskabDe små og enkle ting, I vælger at gøre i dag, vil forstørres ogblive til store og herlige velsignelser i morgen.Jeg er glad for at være sammenmed jer og ydmyg over at tænkepå jeres fortræffelighed. I er etinspirerende og smukt syn. Jeg håber,at min mor eller søster Dalton vilunderskrive opgave nr. 4 under kundskabi min Personlige fremgang, fordenne tale bør bestemt opfylde kravetmed at holde en fem minutterstale om et evangelisk emne (se UngePiger Personlig fremgang, hæfte,2001, s. 35).Jeg elsker unge piger, jeg elskermine unge piger, og jeg elsker UngePigers program. Da jeg var ung, varUnge Pigers program og GUF en vigtigdel af mit liv. Jeg elskede minevenner, den undervisning vi fik,ungdomsstævner og lejr. Mine ledereelskede mig og underviste mig i evangelietssandheder. De var endnu etvidne om de evangeliske principper,som mine forældre havde undervistmig i. Mine forældre, min biskop ogmine kære ledere i Unge Piger var»et forbillede for de troende i tale, iadfærd, i kærlighed, i troskab, i renhed«(1 Tim 4:12). Jeg fulgte villigtderes eksempel, fordi jeg ønskede atvære som dem.Når jeg tænker tilbage på min tidsom ung pige, erkender jeg, at jegikke forstod betydningen af det, derskete i mit liv. Jeg forstod ikke, at mindeltagelse i hver eneste kirkeaktivitethjalp mig til at udvikle et livslangtmønster og en forpligtelse til at følgeJesu Kristi lære. Jeg forstod ikke, atjeg blev forberedt til mit kommendeliv som person, som hustru, sommor og som leder. Jeg forstod ikke,at når jeg forsøgte at vælge det rette,så ærede jeg mine dåbspagter, udøvedetro, styrkede min dyd og forberedtemig på at tage til templet. Jegkunne ikke se alt dette dengang,men med små, gradvise skridt blevjeg en troende – og et »forbillede forde troende.«Selv om vi ikke havde programmetPersonlig fremgang, som vi har idag, så havde vi et program, der mindedemeget om det. Det omfattede114

muligheder for at lære, øve og rapportereom vores fremskridt i efterlevelseaf evangeliske principper. For nylighavde jeg mulighed for at reflektereover mine oplevelser, da min ven ogmit forbillede, søster Kathy Andersen,viste mig sin Håndbog for bikubepiger.Jeg vil gerne fortælle jer noget frasøster Andersens slidte bog:I emnet om »Elsk sandhed«skulle man:»1. Være høflig og deltagende iklassen.2. Være ærlig i alt, hvad du gør. Deter vigtigt at få viden i skolen, mendet er også vigtigt at være ærlig ogretskaffen og ikke snyde. Hvis du»består« fag og samtidig »dumper« ikaraktertræk ved at være uærlig,har du ikke forstået betydningenaf sandhed.3. Ikke sladre eller lytte til sladderdenne måned. Forsøge at gøre dettil en vane resten af livet.4. Lægge mærke til meget godt hosdin familie og venner og fortældem ærligt og oprigtigt, hvad duhar set. De vil holde mere af dig.Husk – ingen ›fedten eller smiger‹«(Håndbog for bikubepiger, s. 59).Selv om det, jeg lige har læst, kanvirke gammeldags, så er det sandt.Unge »troende« piger skal være høflige,ærlige, tale venligt og være oprigtige.Det kan virke simpelt og småt,men i Mormons Bog undervise profetenAlma i: »Se, du mener måske, atdette er tåbeligt af mig, men se, jegsiger dig, at ved små og enkle ting bliverder udrettet store ting; og småmidler beskæmmer i mange tilfældede vise« (Alma 37:6).For nylig har jeg fulgt vorelevende profeter ved at arbejde medden nye værdinorm »dyd« for UngePiger i Personlig fremgang. Selv omdet kan synes som småt og enkelt, såvidner jeg om, at opgave nr. 3 alleredehar påvirket mit liv meget.Opgaven kræver studium af Almakapitel 5, hvorpå du bliver bedt omat lave en liste med de ting, du vilgøre for at forberede dig til at indtrædei templet og modtage de velsignelser,vor himmelske Fader harlovet (se indstik 2009 til Personligfremgang, Dyd, s. 3).Da jeg studerede Almas ord, føltejeg mig helt ydmyg ved alt det, jegmåtte gøre for at blive regnet medblandt den gode hyrdes flok. Listen,som jeg skrev i min dagbog, omfatter:»Jeg må vælge at blive åndeligt fødtaf Gud og have hans billede i minbevidsthed (se v. 14).Jeg må vælge at udøve tro på forløsningenaf ham, der skabte mig(se v. 15).Jeg må vælge at forlade de ugudeligeog leve adskilt (se v. 57).Jeg må vælge at aflægge min stolthed,være tilstrækkelig ydmyg og vandreulasteligt for Gud (se v. 27-28).Jeg må vælge at ændre mig,omvende mig og tage imod Herrensinvitation til at komme til ham og spiseaf frugten fra livets træ (se v. 34).«I min dagbog forpligtede jeg mig tilfølgende – selvfølgelig afspejler nogleaf dem mine personlige udfordringer:»Læse mine skrifter med størrepersonlig anvendelse.Vær positiv. Ikke jamre.Vise respekt og nægte at håneandre.Udtrykke taknemlighed, især overfor mine nærmeste.Være mere velordnet for at indbydeÅnden i mit hjem og i mit liv.Omvende mig, være mere ydmygog overveje mit hjertes åndeligetilstand.Oversætte Almas ord til mig selv,jeg vil forandre mig. Jeg vil vælge atstyrke min forpligtelse om at være ›etforbillede for de troende.‹«Fordi jeg gennemførte denne »lilleog enkle« aktivitet i forbindelse medværdinormen dyd i Personlig fremgang,voksede mit vidnesbyrd omprofeter og min forpligtelse til at følgeJesus Kristus meget. Fuldførelsen afdette mål forberedte mig til at væremere modtagelig for Ånden næstegang, jeg var i kirke og i templet. Hvergang jeg gennemgår ordene, som jegskrev i min dagbog, mærker jegÅnden og husker, hvad jeg følte, daLIAHONA MAJ 2009 115

116jeg udførte denne opgave ved mitkøkkenbord. Kapitel 5 i Alma er nu etaf mine yndlingskapitler. Jeg modtogvirkelig mange velsignelser, da jeggjorde dette, min oplevelse medPersonlig fremgang.Jeg nævnte tidligere søsterAndersen og hendes Håndbog forbikubepiger. Hun er hustru til ældsteNeil L. Andersen fra De Halvfjerds’Præsidium [nu medlem af De TolvApostles Kvorum], er mor og bedstemor.Jeg elsker tanken om, at selv omhun er flyttet rigtig mange gange,så vidste hun altid, hvor hun kunnefinde sin håndbog og præstationsskærf.Søster Andersen har stået vedsin mands side og undervist i evangelietover hele verden. Hun har ogsåvære et eksempel på kvindelighed oggodhed som et trofast medlem afKirken.Som 11-årig pige kunne søsterAndersen ikke vente på at begynde iUnge Pigers program. Da det endeligblev hendes fødselsdag, fik hunHåndbog for bikubepiger. SøsterAndersen forklarer:»I begyndelsen af bogen står der:›Sæt som bikubepige og resten af ditliv høje mål‹ (Håndbog for bikubepiger,s. 12). Jeg kunne se, at det villeblive et spændende eventyr for mig.Jeg tog min bog med hjem og læsteden straks helt igennem for at se,hvilke mål jeg skulle færdiggøre iløbet af de næste to år.Jeg erfarede, at der var 80 muligemål at vælge imellem. I min begejstringbesluttede jeg, at hvis jegarbejdede ihærdigt, kunne jeg fuldførealle målene i bogen – alle undtagenet! At tage til templet … og blivedøbt for de døde (Håndbog forbikubepiger, s. 140). Jeg kunne ikkeblive døbt for de døde, for der varingen templer i Florida.«Søster Andersen besluttede at fortællesin far om sin situation. Hendesbrev fortsætter:»Min far tøvede kun et øjeblik. Vihavde ingen familie ude vestpå ogingen anden grund til at rejse tilUtah. Tankefuldt sagde han til mig:›Kathy, hvis du fuldfører alle deandre mål i din bikubebog, så tagervi dig på den 4.000 km rejse til templeti Salt Lake City, så du kan udføredåb for de døde og fuldføre ditsidste mål.‹Jeg arbejdede på målene i minbikubebog i to år og fuldførte 79 mål.Min far arbejdede i de to år på atspare op til at foretage rejsen til templet.Min far holdt sit løfte til mig.Dengang var det for dyrt at flyvefor vores familie, så vi rejste de 8.000km i bil til Salt Lake City og tilbage, såjeg kunne fuldføre mit sidste mål sombikube. Jeg følte stor glæde, da jegtrådte ind i templet i Salt Lake City ogsom stedfortræder blev døbt af minfar. Det var en oplevelse, jeg aldrigglemmer.Jeg vil altid værdsætte min mors ogfars villighed til at gøre templet tilen vigtig del af mit liv … De forstodmeget klogt, at min tro ville blive styrketved at arbejde på mine mål i UngePiger. Mine forældres tro og offer forat tage den lange vej til Salt Lake Citygjorde et stort indtryk på mig og degenerationer, som er kommet« (»Jegkan fuldfører alle målene – udtagenet,« ikke udgivet manuskript).Som ung pige stræbte søsterAndersen efter at gøre det småt ogenkelt, så det kunne hjælpe hendemed at blive en eksemplarisk kvinde –»et forbillede for de troende« – og deter hun blevet. Vi har alle den sammemulighed. Småt og enkelt, vælg atgøre det i dag, og det vil forstørres ogblive til store og herlige velsignelser imorgen. Det vil hjælpe jer at være lykkeligeog mere selvsikre, hvis I hverdag er »et forbillede for de troende.«Det vil styrke jeres vidnesbyr, hjælpejer med at holde jeres dåbspagter ogforberede jer til at modtage templetsvelsignelser, så I kan vende tilbage tiljeres himmelske Fader.Må vi alle stræbe efter at være »etforbillede for de troende.« Må vi efterleveJesu Kristi evangelium og gøre altdet, vi bliver bedt om, og må vi gøredet i tro, uden at tvivle, med et rentog dydigt hjerte. Det er min oprigtigeog ydmyge bøn i Jesu Kristi navn.Amen. ■

Et dydigt liv –Trin for trinMARY N. COOKFørsterådgiver i Unge Pigers hovedpræsidentskabUngdommen er en skelsættende tid, hvor I kan anlægge jerdydige vaner, som kan hjælpe jer med at tage denødvendige skridt mod et evigt liv.Et af de mest udsøgte øjeblikke ien mors liv er, når hun får sitnyfødte barn i sine arme ogmærker, at denne rene ånd kommerlige fra vor himmelske Fader. Det eren sødmefuld påmindelse om, at vi erdøtre af en himmelsk Fader, og ligeankommet fra hans nærhed kommerder et barn til jorden, ren og rede tilat lære og udvikle sig.Da jeg tog hjemmefra for at læsepå universitet, modtog jeg et brev framin mor på Mors dag, som mindedesdenne usigelige oplevelse:»Denne Mors dag er noget særligt,fordi jeg tænker på, at jeg nu harværet ›mor‹ for dig i 21 år, og hvilketprivilegium det har været. Vi følte, atdu var gemt særligt til os. Vi kaldte digMary. Vi ønskede, at du ville forbliveren og god, som navnet antyder.Din tante med samme navn elskededig meget, meget højt og syede, næstenudelukkende i hånden, en smuklille kjole, som du kunne blive velsigneti, så du kunne få dit navn ved detallerførste nadvermøde, efter du varkommet hjem – så lille bitte.«Da jeg læste dette brev, indså jeg, atmin mors største håb var, at jeg forblevren og dydig. Dyd »er et tanke- ogadfærdsmønster, som er baseret påhøje moralske standarder« (Forkyndmit evangelium, 2005, s. 118). Minmor vidste, at dette liv ville blive svært,og at forblive dydig ville være en livslangudfordring. Hun ønskede, at evangelietsvelsignelser ville lede og hjælpemig med at møde den udfordring.I, mine kære unge piger, har alleredetruffet mange gode valg. Nu må Idanne jer et adfærdsmønster af dyd,som vil bevare jer på denne sti gennemhele jeres liv. Udvælg jer »et forbilledefor de troende« (se 1 Tim4:12), som kan være ved jeres side ogstøtte og hjælpe jer med at leve etdydigt liv.Hvorfor er det så vigtigt ikke barefor vore jordiske forældre, men ogsåfor vor Fader i himlen, at vi er dydige?Dyd bringer fred, karakterstyrke ogglæde i dette liv. Vor himmelske Fadervidste, at vi ville møde mange valg ogudfordringer, og et dydigt liv berederos på fremgang.For mange af jer, var den dag, hvorI blev velsignet det første skridt påen dydig rejse gennem livet. Jeresvalg om at blive døbt, bekræftet ogmodtage Helligåndsgaven og jeresbestræbelser på at tage værdigt del inadveren og forny jeres dåbspagterhver uge, er vigtige trin i et dydigt liv.Jeres næste trin på rejsen er at forberedejer på at være værdige til attræde ind i templet, hvor I vil indgåflere hellige pagter og modtage helligetempelordinancer, deriblandtcelestialt ægteskab. Det fordrer atI er dydige.Ungdommen er en skelsættendetid, hvor I kan anlægge jer dydigevaner, som kan hjælpe jer med at tagede nødvendige skridt mod et evigt liv.I det velkendte syn i 1 Nefi kapitel8 bliver vi mindet om vanskelighedenved at forblive på den lige og snævresti, som fører til evigt liv. Fader Lehibeskrev de udfordringer for sine sønner,som forskellige grupper af menneskerville møde, som stræbte eftertræet, »hvis frugt var ønskværdig til atgøre én lykkelig« (v. 10). Dette trærepræsenterede Guds kærlighed.(se 1 Ne 11:21-22).Den første gruppe begyndte atfølge den lige og snævre sti, men degreb ikke fat om jernstangen, somkunne holde dem på stien, og defór vild i en stor tåge af mørke (se1 Ne 8:21-23).Noget af den tåge af mørke eller defristelser, som Satan bruger til at hindrevejen til det evige liv, er decideretrettet mod kvinder. Han får kyskhedog moralsk renhed til at virke gammeldags.Han har fået moderskabet tilat virke mindre vigtigt. Han har haftheld til at forvirre kvinder om deresrolle i Herrens guddommelige plan.For at kunne navigere gennemdisse tåger af mørke har vi brug forLIAHONA MAJ 2009 117

118jernstangen, som repræsenterer Gudsord (se 1 Ne 15:23-24). Vi må studereog forstå de sandheder og befalinger,der findes i skriften. Vi må lytteomhyggeligt til profeternes ord ivores tid, hvis belæringer vil vejlede,lede og beskytte os. Og vi må holdefast i standarderne, som findes i Tilstyrke for de unge.Den anden gruppe af de folk, Lehiså, holdt fast i jernstangen. De fortsattei den rigtige retning, og de var istand til at tage del af frugten. Desmagte sand glæde, men desværrevarede deres glæde ikke længe, fordide så til siden og fik øje på dem, dergjorde nar af dem (se 1 Ne 8:24-27).De skammede sig og gav efter forgruppepres.Dette er en af Satans største strategiermod ungdommen. Unge piger, vimå være forenet i retfærdighed, så vikan stå stærkt, når andre gør nar afvores handlinger og overbevisninger.En måde, vi kan modstå verdenspres på er, ved at »stå … på helligesteder og lad jer ikke flytte« (L&P87:8). Hold jer væk fra situationer,hvor I sandsynligvis vil blive fristet,drillet og hånet. En fast beslutning omat forblive dydig vil give jer styrke tilat modstå gruppepres. Som vi bliverrådet til i Til styrke for de unge: »Havmod til at forlade en film eller etvideoparty, slukke for en computereller et fjernsyn, skifte radiokanal ellerlægge et blad fra dig, hvis det, dervises, ikke lever op til vor himmelskeFaders standarder« (s. 2001, s. 19).Vi bør undgå upassende materialepå internettet og på mobiltelefonen,såvel som anstødelig musik og udfordrendedans. I bliver måske drillet,der peges måske fingre ad jer, I stårmåske alene, men hav modet til atmodstå disse prøvelser.Hvad kan hjælpe jer til at gå fremadog holde fast i jernstangen? Centrérjeres liv om Frelseren og anlæg jer etretfærdigt livs daglige vaner.Kom til kundskab om Frelseren ogalt det, han har gjort for jer. Jeg synes,det er interessant, at da den sidstegruppe kom hen til træet, faldt dened. De var ydmyge. De indså, atde ikke ville være nået frem udenFrelserens hjælp.Husk, at det er forsoningens rensendekraft, som gør det muligt foros at være dydige. Vi begår alle fejl,men »fordi Frelseren elsker jer og hargivet sit liv for jer, kan vi omvendeos. Omvendelse er en handling, derbygger på tro på Jesus Kristus …Frelserens sonoffer har muligtgjort,at du kan blive tilgivet for dine synder… Beslut dig for at deltage værdigt inadveren hver uge og fyld dit liv meddydige aktiviteter, der vil give digåndelig styrke. Når du gør det, styrkesdin evne til at modstå fristelser, holdebefalingerne [være ren] og blive JesusKristus mere lig« (se indstik fra 2009om Dyd i Personlig Fremgang, s. 3).Daglige vaner med et retfærdigtlevned vil også hjælpe jer til fortsat atholde fast i jernstangen. Som hovedpræsidentskabfor Unge Piger har vibedt alle unge piger over hele verdenom at anlægge sig tre daglige vaner:For det første, bed til vor himmelskeFader hver dag, morgen og aften.For det andet, læs Mormons Boghver dag i mindst fem minutter.Og for det tredje, smil! Hvorfor? Vihar Jesu Kristi gengivne evangelium,hvilket giver sand glæde.Nu må I huske, at I ikke er alene pådenne rejse. Da I blev døbt og bekræftet,fik I Helligåndsgaven til at vejledejer på alle områder af jeres liv. I harbrug for denne vejledning. Dydiglevevis »til alle tider og i alle ting og påalle steder« (Mosi 18:9) gør jer værdigetil konstant at være ledsaget afHelligånden.Nogle gange kan man føle, at maner den eneste, der går på denne sti.Akkurat som jeres kære stod om jer,da I kom til denne verden, er dermange rundt om jer nu, som kanpåvirke jer i god retning – jeres forældre,søskende, ledere i Unge Piger,præstedømmeledere, gode venner ogendog »engle rundt omkring jer til atstyrke jer« (L&P 84:88).Se jer omkring i aften efter dem,som kan hjælpe jer på stien. Det er

venner, som holder fast i jernstangentil trods for, hvad verden fortællerdem, som kender og efterlever Gudsord og Guds profeters ord, som stårpå hellige steder og ikke lader sigrokke af verdens pres, som centrerersit liv om Frelseren og hans sonofferog som dagligt stræber efter at leveretfærdigt. Det er jeres forbillede forde troende. Lær af dem, og ungepiger, I kan også være et forbillede forde troende for dem og andre.Lad mig fortælle jer om et lysendeforbillede ved navn Hillary, en bikubepigei Lagos i Nigeria. Nogle af hendesklassekammerater hånede hendesstandarder, især hendes sømmeligepåklædning. Hun traf en beslutningom altid at have to små udgaver afTil styrke for de unge på sig. Nårnogen er efter hende, giver hun demet eksemplar og forklarer standarderne,og hvorfor hun følger dem.Det andet eksemplar beholder hunsom en personlig påmindelse om atholde standarderne.Vi må være forenede og hjælpehinanden med at fylde vores liv meddet, der er »dydigt, elskeligt, værd attale godt om« (TA 1:13). Vi opfordreralle unge piger, mødre og faktisk allekvinder, som ønsker at støtte op omdydens sag, til at færdiggøre den nyePersonlig Fremgang og projektetunder værdinormen dyd.For et par uger siden bad jeg min86-årige gamle mor om at arbejdesammen med mig om værdinormendyd. Det har været en sød velsignelsefor os begge. Da vi arbejdedepå værdinormen, fortalte hun migom hendes beslutning om somung pige i 1930’erne at leve meredydigt. Vi studerede skriften omdyd, »Familien: En proklamation tilverden« og endda Til styrke for deunge – sammen. Vi skrev hver især ivores dagbog om de velsignelser,vi havde modtaget ved at stræbeefter at leve et dydigt liv. En vigtigvelsignelse, som vi begge pegedepå, var at være værdig til at komme itemplet. Unge piger, det er jeresnæste skridt.Ligesom det tog 40 år at byggetemplet i Salt Lake City, sten på sten,så opbygger I et dydigt liv, trin fortrin. I har indgået pagter om at værelydige. I har truffet gode valg. Dedydige vaner, I udvikler nu, vil hjælpejer til fortsat at holde fast i jernstangen.I vil aldrig være alene på rejsen,for Frelseren vil altid være medjer, og I kan omvende jer. I er blevetvelsignet med Helligånden, som trøsterog vejleder jer. Find nogle personligeforbilleder for de troendeog stræb efter at hjælpe andre påderes rejse.Jeg bærer vidnesbyrd om, at vier døtre af vor himmelske Fader.Han elsker os og er opmærksompå hver eneste af os uanset voreomstændigheder. Uanset om vi er16 eller 86, så er hans største ønskevores evige lykke. Dette bærer jegydmygt vidnesbyrd om i Jesu Kristinavn. Amen. ■LIAHONA MAJ 2009 119

Kom, lad osdrage op tilHerrens bjergELAINE S. DALTONUnge Pigers hovedpræsidentJeres personlige dyd … gør jer i stand til at træffe debeslutninger, der vil hjælpe jer med at være værdige til attræde ind i templet.Et af de spørgsmål, jeg oftestbliver stillet, er: »Hvordan kanen mor til fem sønner og kunen datter kvalificere sig til at bliveUnge Pigers hovedpræsident?« Mitsvar er altid det samme: »Det erfordi, jeg har en perfekt datter, ogjeg kender alle drengenes hemmeligheder!«I aften har mine sønner givetmig lov til at afsløre en af dem forjer. Og det er denne: Dydige ungemænd er tiltrukket af dydige ungekvinder.Hvis man, inden de tager på mission,spørger de unge mænd om,hvad der er det vigtigste, de ser efterhos en ung kvinde, nævner de måskeen egenskab, der er baseret på verdsligestandarder: Udseendet. Men efterto år i missionsmarken vender disseunge mænd hjem, og de har ændretsig – deres fokus har ændret sig – ogdet, som de primært ser efter i enevig partner, har ændret sig, uden atde ved det! En dydig hjemvendt missionærkigger efter en dydig ungkvinde – en, som har et vidnesbyrdom Jesus Kristus og er forpligtet til atleve et rent liv.Hvad har været årsag til denne storeforandring i hjertet? Disse unge mændforstår deres identitet og rolle i planenfor lykke. De har renset deres liv, så dekan blive vejledt af Helligåndens stadigeledsagelse. De er værdige til attræde ind i Herrens hellige templer.De er dydige. Det er ikke noget under,at skriften siger: »til [vores] tro føjerdyd« (2 Peter 1:5). For dette er sandt:»Dyd elsker dyd; lys holder sig til lys«(L&P 88:40). Akkurat som Paulus’ rådlød til sin unge ven, Timotheus, »vær etforbillede for de troende … i renhed«(1 Tim 4:12), vil jeg i aften gerne gentagePaulus’ ord, fordi dyd er renhed.Som I husker, er det næsten et årsiden, vores præsidentskab kravledeop på toppen af et bjerg og udfoldedeet banner, som vi kaldte »tilbage tildyden.« Vi opfordrede de unge pigerog kvinder over hele verden til at ståfrem og lade deres lys skinne somstandard for alle folkeslagene (seL&P 115:5). Som følge deraf er værdinormendyd blevet tilføjet i UngePigers valgsprog og til Personlig fremgang,således at det kan blive »skreveti [vores] hjerte« (Rom 2:15). Det er entilføjelse til jer og til jeres tid, som erblevet inspireret af ord og belæringerfra profeter, seere og åbenbarere.Præsident Boyd K. Packer har sagt, atingen »omstændigheder i Kirkens historieeller i verdenshistorien … kansammenlignes med vores nuværendesituation. Intet … overgår i ugudelighedog fordærv det, der nu omgiveros» (»The One Pure Defence,« feb.2004). Aldrig før har der været etstørre behov for dyd og renhed iverden.Værdinormen »Dyd« har fået ensymbolsk farve, ligesom de andreværdinormer. Dydens farve er guld,fordi guld er rent. Det skinner. Det erblødt, ikke skærende eller pågående.Det er dyrebart. Guld må forædles.Når I lever et rent og dydigt liv, vil Iblive forædlet af livets erfaringer, ognår I »stol[er] på Herren« (Ordsp 3:5)og drager jer nærmere ham, vil han»gøre jeres hjerte rent som guld«(se Roger Hoffman, »Consider theLilies.«).Hvad betyder det at vende tilbagetil dyd? Vi opfordrer jer til at vende tilbagetil moralsk renhed og kyskhed.Dyd er renhed. Dyd er kyskhed. Ordetdyd er blevet defineret som »retskaffenhedog moralsk helstøbthed, kraftog styrke« (Guide til Skrifterne, »Dyd«;Luk 8:46). Kernen i et dydigt liv er seksuelrenhed, og alligevel er dennedefinition næsten helt forsvundet iverden. Profeten Mormon belærte om,120

at dyd og kyskhed er »yderst kært ogdyrebart, mere end alt andet« (Moro9:9). Det følges ad. Man kan ikke haveden ene uden den anden, og »vi tror,at vi skal være … dydige« (TA 1:13).For at være og forblive dydige, må Ivære tro mod jeres guddommeligenatur og anlægge jer »et tanke ogadfærdsmønster, som er baseret påhøje moralske standarder« (Forkyndmit evangelium, 2004, s. 118). Dissestandarder er evige, og ændrer sigikke. Vi er blevet undervist i dem afGuds profeter. I en verden med relativesandheder, er Herrens standarderabsolutte. De er blevet givet for atholde hver eneste af os på den sti, somfører tilbage til vor himmelske Fadersog hans Søn Jesu Kristi nærhed.I Lære og Pagter afsnit 25, giverHerren hver eneste af sine elskededøtre, du og jeg, rådet om at »vandrepå dydens stier« (v. 2). I er ikkealmindelige. I er ikke ordinære. I erGuds døtre. I jer bærer I en hellig krafttil at skabe liv. Det er en af Guds størstegaver til sine dyrebare døtre, og Imå værne om den kraft ved at efterlevestandarderne og forblive dydige.I må værne om jeres kraft ved hjælpaf renhed i tanke og handling. Ved atgøre det, vil jeres familie og de kommendegenerationer blive styrket ogvelsignet. Præsident Brigham Youngsagde: »Zions styrke ligger i hendessønners og døtres dyd« (Letters ofBrigham Young to His Sons, ed.Dean C. Jessee, 1974, s. 221).I må værne om jeres egen dydog hjælpe andre til at opnå den guddommelighed,der ligger i den. I erpå enhver måde dydens vogtere.Præsident David O. McKay sagde at»en kvinde bør være sit eget legemesdronning« (Liahona, feb. 2003, s. 23).»Ved I ikke, at I er Guds tempel, og atGuds ånd bor i jer?« (1 Kor 3:16). Mitspørgsmål til jer alle er, hvis vi ikkestår for dyd, hvem vil så?For nylig hørte jeg om en gruppeunge piger fra Peru, som besteg etbjerg og der foldede deres banner udfor verden. En anden gruppe af ungepiger og deres ledere fra Virginia nedskrevderes vidnesbyrd, og ligesomi Peru foldede de deres bannereud for verden. Jeg har fået billederfra så mange af jer, fra Californien tilCosta Rica, som har indgået en forpligtelseom at forblive dydige, ogsom går foran verden i en tilbagevendentil dyd.Da jeg var ung pige, fik mineledere i Unge Piger hver af os til atvælge et symbol, der skulle repræsenteredet liv, som vi ville leve, og det, viville stræbe efter at blive som Gudsdøtre. Vi syede så disse symboler påvores skærf – der var fremstillet afstof, og som vi bar. Disse skærf varvores personlige banner for verden!Jeg valgte en hvid rose som symbol,fordi roser bliver smukkere og smukkereefterhånden, som de gror ogblomstrer, og jeg valgte farven hvidfor renhed. Jeg opfordrer jer hver isærtil at overveje, hvad jeres personligebanner kunne være, hvis I kunne giveverden et budskab.For nogle få år siden gik min datterog jeg sammen med to andrevenner med rygsæk i Teton-Range. ViLIAHONA MAJ 2009 121

122ville gerne prøve noget spændende,så vi spurgte naturvejlederen, om dervar en sti, som kun få kendte. Hanfortalte os om en rute uden sti, derville føre os gennem enge, vandløbog klipper hen til en uberørt sø ogtil sidst til vores mål – Muren. Vislog til! Han gav os instruktionerom den generelle retning og sagde:»Gå højt oppe mod bjerget. Gå ikkened mellem pilebudskadset, for derholder bjørnene til; hold øje medvarderne, der viser vej.« Varder ersten, der er stablet oven på hinandenog udgør en naturvenlig markeringaf ruten.Vi begyndte tidligt næste morgen.Vi tilbragte nogen tid nede i pilebudskadset,hvilket gjorde mig meget nervøs.Så så vi vores første varde oppepå en bakke, og vi gik derhen. Vivandrede fra varde til varde. Noglegange virkede det, som var vi faretvild, for vi gik meget længe uden atse en ny varde, men så så vi til voresstore lettelse igen én, og alt var godt.Vi kom frem til et klippefyldt områdeog måtte løfte hinanden og vorerygsække op på hver afsats. Det varkrævende, men ved aftenstid nåede viden smukke og uberørte sø. Her slogvi vores telte op. Vi havde en fantastiskudsigt i alle retninger. Det varalle anstrengelserne værd!Men tidligt næste morgen vågnedejeg til lyden af en hylende blæst. Derlå en tæt tåge over søen, og det varnæsten umuligt at se i nogen retning.Vi tog vores telt ned, pakkede detog vore soveposer ned og begyndteat navigere rundt om søen, hvor vibegyndte nedstigningen til vores mål– Muren. Jeg var utrolig glad, da vikom til Muren – det var vi faktisk alle!Vi gik hen til den store granitvæg ogkyssede den! Vi var kommet frem.Når jeg i aften står foran jer og kalderpå Kirkens unge piger til at rejsejer og vende tilbage til dyd, så sigerjeg med Esajas’ ord: Lad os »vandre til… Herrens bjerg … han skal vise ossine veje, og vi vil gå på hans stier …«(Es 2:3). Dydens sti er »mindre befærdet«(se »The Road Less Traveled,« iThe Poetry of Robert Frost, comp.Edward Connery Lathem, 1969, s.105), den vil føre os gennem livetsenge og vandløb og uberørte søer –og tilmed klipper! Vi får brug for atløfte og trække hinanden op! Turenkan være anstrengende, men hvis vier villige, er belønningerne evige.Når I klatrer, så tillad ikke, at I gårned i pilebudskadset. Bliv højt oppepå bjergsiden. I er Guds dyrebaredøtre! Med denne viden om voresguddommelige identitet må alt væreanderledes: Vores tøj, vores sprog,vore prioriteter og vores fokus. Vi måikke søge vejledning fra verden, oghvis vores sande identitet er blevettilsløret på grund af fejl eller synd,kan vi ændre os. Vi kan vende omog omvende os og vende tilbage tildyden. Vi kan klatre op over pilebudskadset.Frelserens forsoning gælderfor os alle. Han indbyder os hver isærtil at komme til ham.Jeres dydige liv vil give jer den nødvendigeselvsikkerhed, kraft og styrketil at klatre op. I vil også være velsignetmed Helligåndens stadige ledsagelse.Følg de tilskyndelser, I modtager.Reagér ud fra dem. Helligånden vil,som varder på en mindre befærdet sti,vise dig alt, hvad du bør gøre (se 2 Ne32:5). Han vil undervise og vidne omKristus, som »viste vej og gik den selv«(»Den store visdom, kærlighed,«Salmer og sange, nr. 116).Jeres personlige dyd vil ikke blotgøre jer i stand til at have Helligåndensstadige ledsagelse, men den vil ogsågøre jer i stand til at træffe de beslutninger,der vil hjælpe jer med at væreværdige til at træde ind i templet ogder indgå og holde hellige pagter ogmodtage ophøjelsens velsignelser.Forbered jer selv åndeligt og vær redetil at træde ind i vor himmelske Fadersnærhed. Forberede jer nu til templet,Herrens bjerg. Lad aldrig målet om atkomme i templet slippe jer af syne. Gåi hans nærhed i al renhed og dyd ogmodtag hans velsignelser – ja »alt, hvadhan ejer« (Luk 12:44). I hans hellige

hus vil I blive renset, belært og begavetmed kraft og hans »engle [vil] passe på[jer]« (L&P 109:22).Vi må, akkurat, som WinstonChurchill sagde det på et megetvanskeligt tidspunkt under AndenVerdenskrig, vide og indse at: »Forhvert eneste menneske kommer der… dette særlige øjeblik, hvor de ioverført betydning bliver prikket påskulderen og tilbudt en mulighed forat gøre noget særligt, som de alenekan … Hvor er det dog en tragedie,hvis de i dette øjeblik er uforberedteller ukvalificeret til arbejdet, somville blive deres største time« (seJeffrey R. Holland, »I skal hellige jerselv,« Liahona, jan. 2001, s. 49). Det eren kritisk tid. I bliver prikket på skulderen.I forbereder jer nu til det værk,der bliver jeres største time. I forberederjer til evigheden.Sidste år, da jeg blev kaldet tilhovedpræsident for Unge Piger og varpå vej ud fra præsident Monsons kontor,rakte han ud mod en buket hvideroser, tog en fra vasen og gav den tilmig. I samme øjeblik han gav mig densmukke hvide rose, vidste jeg hvorfor.Jeg tænkte tilbage på dengang, hvorjeg som ung pige havde valgt denhvide rose som mit symbol på renhed– mit personlige banner. Hvordankunne præsident Monson vide det?Jeg tog den skønne rose med hjem,satte den i en smuk krystalvase og stillededen på et bord, hvor jeg kunnese den hver dag. Hver dag mindededen rose mig om vigtigheden af minegen personlige renhed og dyd, ogden mindede mig om jer. Når I udviklerjer og blomstrer, vil jeres personligerenhed gøre jer i stand til at bliveen styrke for det gode og en retskaffenindflydelse i verden. Jeg trorvirkelig, at en dydig ung pige, ledt afÅnden, kan forandre verden.Må det være jeres mål og jeres hjertesønske. Må I blive velsignede, når Ibestræber jer på at forblive dydige,det er min bøn i Jesu Kristi navn.Amen. ■Må I have modPRÆSIDENT THOMAS S. MONSONMin oprigtige bøn er, at I vil have det nødvendige mod til atafstå fra at dømme andre, mod til at være kyske og dydige,samt modet til at stå fast for sandhed og retfærdighed.Mine kære unge søstre, I er etstorslået syn. Og jeg forstår,at uden for dette storslåedeKonferencecenter er mange tusindeforsamlet i kirkesale og i andre lokalerover det meste af verden. Jeg bederom himmelsk hjælp, når jeg nu benyttermuligheden for at tale til jer.Vi har hørt relevante og inspirerendebudskaber fra jeres hovedlederei Unge Piger. De er fremragendekvinder, der er kaldet og indsat til atvejlede og undervise jer. De elsker jer,ligesom jeg gør.I er kommet til jorden i en storslåettid. Jeres muligheder er næstenubegrænsede. I bor næsten alle ikomfortable hjem, med en kærligfamilie og tilstrækkeligt med madog tøj. Desuden har de fleste af jeradgang til forbløffende teknologiskefremskridt. I kommunikerer medmobiltelefoner, sms’er, chat, e-mail,blogge, Facebook og andet tilsvarende.I lytter til musik på jeresiPods og MP3-afspillere. Denne listerepræsenterer selvfølgelig kun noglefå teknologier, der er til rådighedfor jer.Det er alt sammen lidt skræmmendefor én som mig, der voksedeop, da radioer generelt var storegulvmodeller, og hvor der næsteningen fjernsyn fandtes, for slet ikke attale om computere og mobiltelefoner.Da jeg var på jeres alder, delteman for det meste en telefonforbindelse.Hvis man i vores familieønskede at bruge telefonen, skulle viførst løfte røret og lytte for at sikre,at der ikke var en anden familie, derbrugte linjen, for flere familier deltesom en linje.Jeg kunne tale hele aftenen om forskellenepå min generation og jeres.Men lad os blot sige, at meget er forandretmellem dengang, hvor jeg varpå jeres alder, og i dag.Selv om det er en spændende tidmed masser af muligheder, så står Iogså over for udfordringer, der er eneståendefor denne tid. For eksempelgiver netop de teknologiske redskaber,som jeg har nævnt, muligheder,hvor modstanderen kan friste jer ogfange jer i hans spind af bedrag, hvorvedhan håber at styre jeres fremtid.Når jeg tænker over alt det, I stårover for i verden i dag, så er der etord i mine tanker. Det beskriver enegenskab, som vi alle har brug for,LIAHONA MAJ 2009 123

124men som I – i denne tid af jeres liv ogi denne verden – især får brug for.Den egenskab er mod.I aften vil jeg gerne tale med jerom det mod, som I får brug for i tresider af jeres liv:• For det første, mod til at afstå fra atdømme andre,• for det andet, mod til at være kyskeog dydige og• for det tredje, mod til at stå forsandhed og retfærdighed.Lad mig først tale om mod til atafstå fra at dømme andre. I spørgermåske: »Kræver det virkelig mod?« Ogjeg vil svare, at jeg tror, at det mangegange, når vi afstår fra at dømme –eller sladre eller kritisere, som bestemtminder om at dømme – kræver mod.Desværre er der personer, somfinder det nødvendigt at kritisere ellernedværdige andre. I har utvivlsomtværet sammen med sådanne personer,og det vil I også i fremtiden. Minekære, unge venner, vi er ikke overladttil at spekulere over, hvad vores opførselbør være i sådanne situationer. Ibjergprædikenen erklærede Frelseren:»Døm ikke.« 1 Ved en senere lejlighedformanede han: »Hold op med atfinde fejl hos hinanden.« 2 Det krævervirkelig mod, når man er omgivet afsine jævnaldrende og mærker pressettil at deltage i kritik og fordømmelse,og så afstå fra at deltage.Jeg tør godt sige, at der er ungepiger omkring jer, der på grund afjeres uvenlige bemærkninger og kritik,ofte holdes udenfor. Der synes at væreet mønster, især i jeres alder, hvor manundgår eller er uvenlig over for dem,der måske bedømmes anderledes,dem, der ikke passer den skabelon,som vi eller andre synes, at de burde.Frelseren sagde:»Et nyt bud giver jeg jer: I skalelske hinanden …Deraf kan alle vide, at I er minedisciple: hvis I har kærlighed tilhinanden.« 3Moder Teresa, en katolsk nonne,som det meste af sit liv levede blandtde fattige i Indien, fremsatte dennesande udtalelse: »Hvis man dømmermennesker, så har man ikke tid til atelske dem.«En ven fortalte mig om en af hendesoplevelser for mange år siden, dahun var teenager. I hendes menighedvar der en ung pige ved navn Sandra,som pga. en fødselsulykke var blevetlidt mentalt handikappet. Sandralængtes efter at være sammen med deandre piger, men hun så handikappetud. Hun opførte sig handikappet.Hendes tøj sad altid dårligt. Hun komsommetider med upassende kommentarer.Selvom Sandra deltog ideres GUF-aktiviteter, så var det altidlærerens ansvar at holde hende medselskab og forsøge at få hende til atføle sig velkommen og værdsat, eftersompigerne ikke gjorde det.Så skete der noget: En ny pige påsamme alder flyttede til menigheden.Nancy var en sød, rødhåret, selvsikkerog populær pige, som let passede ind.Alle pigerne ønskede at være hendesven, men Nancy begrænsede ikke sitvenskab. Faktisk gik hun den andenmil for at blive ven med Sandra ogsikre, at hun altid følte sig velkommentil alt. Nancy syntes oprigtigt at kunnelide Sandra.Selvfølgelig bemærkede de andrepiger det og begyndte at undre sigover, hvorfor de aldrig var blevet vennermed Sandra. Nu syntes det ikkekun acceptabelt, men også ønskværdigt.Med tiden begyndte de at forstådet, Nancy ved sit eksempel lærtedem: At Sandra var en dyrebar datteraf vor himmelske Fader, at hunhavde noget at bidrage med, og athun fortjente at blive behandlet medkærlighed og venlighed og positivopmærksomhed.Da Nancy og hendes familie flyttedefra nabolaget et års tid senere,var Sandra en permanent del af gruppenaf unge piger. Min ven fortalte, atfra da af, sørgede hun og de andrepiger for, at ingen nogensinde blevholdt udenfor, uanset hvad der gjordehende anderledes. En værdifuld ogevig lektie var blevet lært.Sand kærlighed kan ændre menneskersliv og ændre menneskers natur.

Mine dyrebare unge søstre, jegbønfalder jer om at have mod til atafstå fra at dømme og kritisere demomkring jer, så vel som mod til atsørge for, at alle kommer med ogføler sig elsket og værdsat.Jeg vender mig dernæst mod detmod, som I får brug for, for at værekyske og dydige. I lever i en verden,hvor moralske værdier i stort omfanger kastet til side, hvor synd åbenlystvises frem, og hvor fristelser til at forladeden lige og snævre sti omgiverjer. Der er mange røster, som fortællerjer, at I er alt for provinsielle, ellerat der er noget galt med jer, hvis I stadigtror, at der er noget, der hedderuanstændig opførsel.Esajas erklærede: »Ve dem, der kalderdet onde godt og det gode ondt,som gør mørke til lys og lys til mørke.« 4Der kræves stort mod, når I forbliverkyske og dydige trods tidensaccepterede tankegang.Verdens tankegang i dag har ikkemeget til overs for, at unge mænd ogunge kvinder forbliver moralsk reneog uplettede forud for ægteskabet.Gør det umoralsk adfærd acceptabelt?Absolut ikke!Vor himmelske Faders befalingerkan der ikke forhandles om!Dette er en stærk udtalelse franyhedskommentatoren Ted Koppel,der var studievært for ABC’s tv-programNightline i mange år. Han sagde:»Vi har faktisk overbevist os selvom, at slogan vil redde os. ›Tag et fix,hvis du skal, men brug en ren nål.‹›Nyd sex når som helst og med hvemsom helst, du ønsker, men beskyt dig.‹Nej. Svaret er nej. Ikke fordi detikke er smart, eller fordi man kankomme i fængsel eller dø af AIDS –men nej, fordi det er forkert …Det, som Moses havde med ned fraSinajbjerget, var ikke de ti forslag; deer befalinger. Er, ikke var.« 5Mine kære unge søstre, bevar etevigt perspektiv. Vær på vagt over foralt, der kan berøve jer evighedens velsignelser.Hjælp til at bevare det rette perspektivi disse tider med eftergivenhedkan komme til jer fra mangekilder. En værdifuld kilde er jerespatriarkalske velsignelse. Læs denofte. Studér den omhyggeligt. Vær vejledtaf dens advarsler. Lev, så I fortjenerdens løfter. Hvis I endnu ikke harmodtaget jeres patriarkalske velsignelse,så planlæg, hvornår I vil modtageden, og værdsæt den så.Hvis nogen er snublet på rejsen, erder en vej tilbage. Denne proces kaldesomvendelse. Vor Frelser døde forat give jer og mig denne velsignedegave. Vejen kan være vanskelig, menløftet er virkeligt: »Er jeres syndersom skarlagen, kan de blive hvidesom sne.« 6 »Og husker dem ikkelængere på deres synd.« 7LIAHONA MAJ 2009 125

For nogle år siden fremsatte etandet Første Præsidentskab denneudtalelse, og jeres Første Præsidentskabi dag gentager denne appel. Jegciterer: »Til ungdommen … vi bederjer inderligt om at leve et rent liv, foret urent liv fører blot til lidelse, elendighedog fysisk pine – og åndeligt erdet vejen til ødelæggelse. Hvor storslåetog tæt på englene er ikke unge,som holder sig rene. Disse ungeopnår uudsigelig glæde her og eviglykke herefter. Seksuel renhed er ungdommensmest dyrebare ejendel; dener grundlaget for al retskaffenhed.« 8Må I have mod til at være kyske ogdydige.Min sidste bøn i aften er, at I måhave mod til at stå fast ved sandhedog retfærdighed. Fordi tendensen isamfundet i dag går bort fra de værdierog principper, som Herren hargivet os, vil I næsten helt sikkert blivebedt om at forsvare det, I tror på.Medmindre vores vidnesbyrds rødderer solidt plantet, vil det blive vanskeligtfor os at modstå hånen fradem, der udfordrer vores tro. Nårjeres vidnesbyrd om evangeliet, omFrelseren og om vor himmelskeFader er solidt funderet, vil detpåvirke alt det, I gør i hele jeres liv.Modstanderen kunne ikke tænke signoget bedre, end at I tillader nedsættendekommentarer og kritik afKirken, at få jer til at stille spørgsmålog at tvivle. Jeres vidnesbyrd, hvisdet konstant næres, vil give jer sikkerhed.Lad os sammen tænke tilbage påLehis syn med livets træ. Han såmange, som havde holdt fast i jernstangen,og som havde kæmpet siggennem en tåge af mørke, der til sidstnåede frem til livets træ og spiste aftræets frugt, hvorpå de »kastede …blikket rundt omkring, som om deskammede sig.« 9 Lehi undrede sigover årsagen til deres forlegenhed.Da han så sig omkring, så han »påden anden side af floden med vanden stor og rummelig bygning …Og den var fyldt, både gamle ogunge, både mænd og kvinder, ogderes måde at klæde sig på var overordentligfornem, og det så ud somom, de spottede og pegede fingre addem, der … spiste af frugten.« 10Den store og rummelige bygningi Lehis drøm repræsenterer dem iverden, som håner Guds ord, og somlatterliggør dem, der modtager det,og som elsker Frelseren og efterleverbefalingerne. Hvad sker der meddem, der skammer sig, når hånenforegår? Lehi fortæller os: »Og efter atde havde smagt frugten, skammedede sig på grund af dem, som hånede126

dem, og de faldt fra, ind på forbudnestier, og blev væk.« 11Mine elskede unge søstre, må Imed jeres overbevisnings mod sammenmed apostlen Paulus erklære:»For jeg skammer mig ikke ved evangeliet;det er Guds kraft til frelse.« 12For at I ikke skal føle jer utilstrækkeligeover for de opgaver, som venterforude, så minder jeg jer om enanden af Paulus’ gribende udtalelser,som vi kan hente mod fra: »For Gudhar ikke givet os en fej ånd, menen ånd med kraft og kærlighed ogbesindighed. 13Lad mig afsluttende fortælle jerberetningen om en tapper ungkvinde, hvis oplevelse gennem alletidsaldre har været et eksempel på atstå for sandhed og retfærdighed.De fleste af jer kender beretningeni Det Gamle Testamente om Ester.Det er en meget interessant og inspirerendeberetning om en smuk ungjødisk pige, hvis forældre var dødeog havde efterladt hende til at bliveopdraget af hendes ældre fætterMordokaj og hans hustru.Mordokaj arbejdede for Persienskonge, og da kongen søgte en dronning,bragte Mordokaj Ester til paladsetog præsenterende hende somkandidat, idet han rådede hendetil ikke at afsløre, at hun var jøde.Kongen kunne lide Ester bedre endalle de andre og gjorde hende til sindronning.Haman, der stod over alle kongenshoffolk, blev mere og mere vred påMordokaj, fordi han ikke ville kastesig på knæ for ham. Som gengældoverbeviste Haman kongen – på enret lusket måde – om at der var et folki alle rigets 127 provinser, hvis loveadskilte sig fra alle andres, og at deikke ville adlyde kongens love ogburde blive udryddet. 14 Uden direkteat nævne dette folk for kongen henvisteHaman selvfølgelig til jøderne ogherunder Mordokaj.Med kongens tilladelse til at håndteresagen udsendte Haman breve tilalle statholderne i alle provinserne,hvor han instruerede dem i »atudrydde, dræbe og tilintetgøre allejøder, både unge og gamle, kvinderog børn, på … den trettende dag iden tolvte måned.« 15Mordokaj sendte gennem en tjenerbesked til Ester om forordningenmod jøderne og bad om, at hun gik tilkongen for at gå i forbøn for sit folk.Ester var først modvillig og mindedeMordokaj om, at det var imod lovenfor nogen at gå ind til kongen i denindre gård uden at være indbudt.Straffen for det var døden – medmindrekongen rakte sit gyldne scepterfrem og tillod personen at leve.Mordokajs svar på Esters tøven gårdirekte til sagen. Han skrev såledestil hende:»Bild dig ikke ind, at du som deneneste af jøderne kan redde livet,fordi du er i kongens palads.For hvis du virkelig tier i dennesituation, vil … du og dit fædrene hus… gå til grunde.« 16Og han tilføjede dette tankevækkendespørgsmål: »Og hvem ved, omdet ikke var med henblik på en situationsom denne, du opnåede kongeligværdighed?« 17Ester bad som svar Mordokaj omat samle alle de jøder, han kunne, ogbede dem om at faste tre dage forhende, og sagde, at hun og hendespiger ville gøre det samme. Hunerklærede: »Derefter vil jeg gå til kongen,selv om det er mod loven. Skaljeg dø, så lad mig dø.« 18 Ester havdesamlet alt sit mod og ville stå fast ogurokkeligt for det, som var rigtigt.Fysisk, følelsesmæssigt og åndeligtforberedt stod Ester i den indre gård ikongens palads. Da kongen så hende,rakte han sit gyldne scepter frem ogsagde, at han ville skænke hende,hvad hun end bad om. Hun inviteredekongen til en fest, som hunhavde arrangeret, og under festenafslørede hun, at hun var jøde. Hunafslørede også Hamans ufine plan omat udrydde alle jøderne i riget. Estersbøn om at redde hende og hendesfolk blev opfyldt. 19Ester havde ved faste, tro og modreddet et folk.I bliver nok aldrig bedt om at sættelivet på spil, som Ester gjorde, for det,som I tror på. Men I vil sandsynligvisopleve situationer, hvor der krævesstort mod af jer, når I står fast forsandhed og retfærdighed.Igen mine kære unge søstre,selvom der altid har været udfordringeri verden, så er mange af dem,som i står over for, kun kendt i vortid. Men I er nogle af vor himmelskeFaders stærkeste børn, og han harholdt jer tilbage til at komme til jorden»med henblik på en situation somdenne.« 20 Med hans hjælp vil I havemod til at modstå, hvad der end kommer.Selvom verden til tider kan synesmørk, så har I evangeliets lys, der vilvære som et fyrtårn til at vise jer vej.Min oprigtige bøn er, at I vil havedet nødvendige mod til at afstå fra atdømme andre, mod til at være kyskeog dydige samt modet til at stå fast forsandhed og retfærdighed. Når I gørdet, vil I være »et forbillede for de troende,«21 og jeres liv vil være fyldt medkærlighed, fred og glæde. Må det væresådan, mine elskede unge søstre, detbeder jeg om i vor Frelsers, Jesu Kristinavn. Amen. ■NOTER1. Matt 7:1.2. L&P 88:124.3. Joh 13:34-35.4. Es 5:20.5. Ted Koppel, Duke UniversityCommencement Address, 1987.6. Es 1:18.7. Jer 31:34.8. Det Første Præsidentskab, i ConferenceReport, apr. 1942, s. 89.9. 1 Ne 8:25.10. 1 Ne 8:26-27.11. 1 Ne 8:28.12. Rom 1:16.13. 2 Tim 1:7.14. Est 3:815. Est 3:13.16. Est 4:13-14.17. Est 4:14.18. Est 4:16.19. Se Est 5-8.20. Est 4:14.21. 1Tim 4:12.LIAHONA MAJ 2009 127

De talte til osGør konferencen til en del af vores tilværelseHvordan vil I gøre belæringerne ved generalkonferencen til endel af jeres egen og jeres families tilværelse? Overvej at brugenogle af disse udtalelser og spørgsmål som udgangspunkt foren samtale eller personlig overvejelse.I kan også læse, lytte eller se generalkonferencetalerne online underGospel Library på www.generalconference.lds.org eller se og deleuddrag på www.mormonmessages.org.• »Jeg ved med fuldkommen ogsikker klarhed gennem Helligåndenskraft, at Jesus er Kristus, Gudselskede Søn« – Ældste Neil L.Andersen (se s. 78).• »Man er aldrig faret vild, når mankan se templet. Templet giver os ogvores familie vejledning i en verdenfyldt med kaos« – Ældste Gary E.Stevenson (se s. 101).• »Er jeg et eksempel på respekt imit hjem og via den måde, jeg opførermig på over for dem, jeg elskerallermest? . . . Respekt for andre ogærbødighed for Gud er nært beslægtet«– Margaret S. Lifferth (se s. 11).128For børn• »Mine elskede brødre og søstre,frygt ikke. Vær ved godt mod.Fremtiden er lige så strålende somjeres tro. Jeg erklærer, at Gud lever,og at han hører og besvarer vore bønner.Hans Søn, Jesus Kristus, er vorFrelser og Forløser. Himlens velsignelserventer os« – PræsidentThomas S. Monson (se s. 89).• »Du og jeg kan vandre på disciplensvej i dag. Lad os være ydmyge,lad os bede til vor Fader i himlen afhele vores hjerte og udtrykke voresønske om at komme ham nærmereog at lære af ham« – PræsidentDieter F. Uchtdorf (se s. 75).

FOTOGRAFI AF TEMPLET I LOGAN I UTAH: STEVE TREGEAGLE; FOTOGRAFI AF MEDALJON: CHRISTINA SMITH; FOTOGRAFI AF TEMPLET I SALT LAKE CITY: CRAIG DIMONDFor de unge• I forbindelse medinternettet sagde præsidentThomas S.Monson: »Det udgør ennæsten grænseløsmulighed for at hentebrugbar og vigtig information.«Men han advaredeogså mod dem, som brugerinternettet til »onde og fornedrendeformål,« der »bogstavelig talt kan ødelæggeånden« (se s. 112).• Hvad bør I gøre som den yngstehjemmelærermakker? Hvad ville Istille op, hvis en af jeres venner begynderat falde væk fra Kirken? Læs hvadpræsident Henry B. Eyring havde atsige om begge disse situationer(se s. 63).• »Nogle har kaldtdette ›mig‹-generationen –en selvisk tid, hvor allesynes at spørge: ›Hvad fårFor voksne• Læs beretningen om præsidentHenry B. Eyrings biskop. Hvordanudviste han kærlighed og tjenstvillighedmod andre? Hvordan kan I somfamilie følge det eksempel? Tal om despecifikke ting, I kan gøre for at tjeneandre (se s. 23).• Præsident Dieter F. Uchtdorftalte om den lære, man kan udlede afen elpære. Hvad ville han sige meddet eksempel? Hvordan kan I anvendedet i jeres liv? (Se s. 59).• Ældste L. Tom Perry sagde: »Vigår glip af en gylden mulighed for atudvikle Kirken, når vi venter på, atfuldtidsmissionærerne advarer vorejeg ud af det?‹« sagdeældste Dallin H. Oaks.Men han tilføjedehåbefuldt: »Somgruppe er desidste dages helligeunikke, hvad angårudstrækningen af deresuselviske tjeneste« (se s. 93).• »I kan ikke google jer til et vidnesbyrd.I kan ikke sms’e tro,« sagde ældsteM. Russell Ballard. Han forklarede,at der ikke findes en ny teknologi til atfå et vidnesbyrd. Derefter forklarerhan, hvad processen er (se s. 31).• Hvilken type unge kvinder erunge mænd virkelig tiltrukket af?Søster Elaine S. Daltonafslører en af »drengeneshemmeligheder«og taler om at vendetilbage til dyden(se s. 120).naboer i stedet for at gøre det selv.«Overvej hvem I kan række udmod. Hvordan kan I fortælle hameller hende om jeres vidnesbyrd?(Se s. 109).• Ældste Russell M. Nelsonbeskrev det, vi kan lære afmåden, Frelseren bad på.Hvordan kan I forbedrejeres egne bønner udfrade eksempler, han giver?(Se s. 46).• Ældste Robert D.Hales sagde: »Jeg vidnerom, at lysten til at eje verdensting kun kan overvindesved at komme til Herren.Afhængighedens sult kan kun erstattesaf vores kærlighed til ham.« Tænkpå de gange, hvor I har følt Frelserenskærlighed. På hvilken måde er denstærkere end den hunger ellertomhed, vi kan føle i vores liv?(Se s. 7).• Efter at have talt om krafteni templets pagter og ordinancer,kom ældste David A. Bednarmed flere opfordringer vedslutningen af sin tale. Hvilkenen er den mest anvendeligefor jer? Hvad vil I stille opmed hans opfordringer?(Se s. 97). ■LIAHONA MAJ 2009 129

INDEKS OVER BERETNINGER FRA KONFERENCENFølgende er en oversigt over udvalgte oplevelser fra generalkonferencetaler til benyttelse i forbindelse med personligtstudium, familieaften eller anden undervisning. Nummeret henviser til talens første side.TalerÆldste Robert D. HalesÆldste Allan F. PackerÆldste D. Todd ChristoffersonPræsident Henry B. EyringÆldste M. Russell BallardÆldste Quentin L. CookÆldste Rafael E. PinoÆldste Richard G. ScottBiskop Richard C. EdgleyÆldste Claudio R.M. CostaPræsident Dieter F. UchtdorfPræsident Henry B. EyringPræsident Thomas S. MonsonÆldste Steven E. SnowBarbara ThompsonPræsident Thomas S. MonsonAnn M. DibbBeretningSøster Hales vælger at lade være med at købe en kjole, somhun ikke har råd til og senere ikke at købe en frakke, som hunikke har brug for (7).Ældste Packer lytter som ung til sin træners råd til trodsfor tilskuernes larm (17).En familie i Peru mister alle sine ejendele ved et jordskælv, menforbliver stærke og glade (19).Præsident Eyrings biskop tjener andre trods helbredsmæssigeudfordringer (23).Ældste Ballard beslutter sig for at sælge en bestemt bilmodeltil trods for sin fars råd om at lade være (31).Charles Dickens bliver imponeret over sidste dages helligeemigranter (34).Familien Alvarez’ treårige datter drukner, men familien findertrøst i tempelpagterne (41).Ældste og søster Scott trøstes af løfterne i templet, da de misterto af deres børn (43).Jobspecialister i menighederne hjælper medlemmerne med atfinde arbejde (53).Ældsternes kvorum hjælper et medlem med at starte egenforretning (53).Et ægtepar tjener og forbliver trofaste i Kirken trods mangeudfordringer (56).Et fly styrter ned, fordi besætningen bliver distraheret af en lilleudbrændt elpære (59).I dødelig fare beskytter soldaterne deres faldne kammerater (63).En kvinde i New York beder om og modtager besøg afmissionærerne (67).Et medlem af skoleorkestret bliver syg, men helbredes af enpræstedømmevelsignelse (67).Robert Gardner jun. reagerer godt på forandringer og modganghele livet igennem (81).Søster Thompson får hjælp af menigheden efter et træ vælteri hendes have (83).Præsident Monsons oldeforældre mistede deres søn på deresrejse mod Saltsødalen (89).En blind mand søger en præstedømmevelsignelse (89).En kvinde gennemlever svære prøvelser, da hun rejser fraØstprøjsen til Vesttyskland (89).En ung pige fuldfører alle 80 mål i sin Bikubehåndbog, deriblandten tur til templet (114).Emnergæld, pengehåndtering ogselvforsynende livsstilHelligånden, åbenbaringtro, åndelig styrkemodgang, tjenestehandlefrihed, erfaring, tro,indlæringeksempelmodgang, forsoningen, trøst,død, tro, håbmodgang, børn, død, håb,beseglingnæstekærlighed, præstedømme,selvhjulpenhedpræstedømme, selvhjulpenhed,tjenestemodgang, forpligtelse, pligt, tropligt, prioriteter, fristelsemod, pligt, tjenestebønpræstedømmeforandring, udfordringer, trovenlighed, tjenestemodgang, død, udholdenhed, tro,pionererpræstedømmemodgang, tromål, lydighed, tempeltjeneste130

Vor tids lærdommeHovedpræsidentskaber for KirkensorganisationerHJÆLPEFORENINGENDet MelkisedekskePræstedømmes ogHjælpeforeningens lektionden fjerde søndag er forbeholdt»Vor tids lærdomme«.Hver lektion kan forberedesud fra en eller flere taler fraden seneste generalkonference.Stavs- og distriktspræsidenterkan vælge, hvilketaler der skal benyttes, ellerde kan videregive detteansvar til biskopper og grenspræsidenter.Lederne børunderstrege værdien af, atbrødrene i Det MelkisedekskePræstedømme og søstrene iHjælpeforeningen studererde samme taler den sammesøndag.De, der deltager i lektionerneden fjerde søndag,opfordres til at studere ogmedbringe det seneste generalkonferencenummertilklassen.Forslag til forberedelse afen lektion ud fra talerBed om, at Helligånden vilvejlede dig, mens du studererog underviser i talen/talerne.Du kan måske fristes til atforberede en lektion vedhjælp af andre materialer,men konferencetalerne erdet godkendte undervisningsmateriale.Din opgave er athjælpe andre med at forståog efterleve evangeliet udfra det, der undervises ived den seneste af Kirkensgeneralkonferencer.Gennemgå talen/talerneog se efter principper og lærdomme,der dækker klassedeltagernesbehov. Se ogsåefter beretninger, skriftstedshenvisningerog udtalelser fratalen/talerne, der kan hjælpedig med at undervise i dissesandheder.Planlæg, hvordan der skalundervises i principper oglærdomme. Din plan børindeholde spørgsmål, der kanhjælpe klassedeltagerne:• Se efter principper og lærdommei talen/talerne.• Tænk over talens hensigt.• Udveksl forståelse, ideer,oplevelser og vidnesbyrd.• Anvend disse principperog lærdomme i deres tilværelse.■Silvia H. AllredFørsterådgiverMary N. CookFørsterådgiverMargaret S. LifferthFørsterådgiverDavid M. McConkieFørsterådgiverJulie B. BeckPræsidentUNGE PIGERElaine S. DaltonPræsidentPRIMARYCheryl C. LantPræsidentSØNDAGSSKOLENRussell T. OsguthorpePræsidentBarbara ThompsonAndenrådgiverAnn M. DibbAndenrådgiverVicki F. MatsumoriAndenrådgiverMatthew O. RichardsonAndenrådgiverMånederUndervisningsmateriale til fjerdesøndagUNGE MÆNDMaj 2009 – oktober 2009Taler udgivet i Liahona, maj 2009*November 2009 – april 2010Taler udgivet i Liahona, nov. 2009**Disse taler er tilgængelige (på mange sprog) på www.lds.org.Larry M. GibsonFørsterådgiverDavid L. BeckPræsidentAdrián OchoaAndenrådgiverLIAHONA MAJ 2009 131

KIRKENYTNye ledere, der blev opretholdt ved generalkonferencenKirkens medlemmerrundt om i hele verdendeltog i generalkonferencenden 4. og 5. april 2009via internet, radio, tv og satellittransmission.Under konferencen, somblev transmitteret på 94sprog, bekendtgjorde DetFørste Præsidentskab kaldelsenaf et nyt medlem af DeTolv Apostles Kvorum, et nytmedlem af De Halvfjerds’Præsidium og nye medlemmeraf De Halvfjerds. DetFørste Præsidentskabbekendtgjorde også reorganiseringenaf hovedpræsidentskabernefor Unge Mænd ogSøndagsskolen (se på s. 27-28en liste over dem, der blevopretholdt og afløst).Ældste Neil L. Andersen,seniormedlem af DeHalvfjerds’ Præsidium, blevkaldet til De Tolv ApostlesKvorum for at udfylde denledige plads efter ældsteJoseph B. Wirthlin (1917-2008), som gik bort i december(se biografi på s. 133).Ældste Donald L.Hallstrom fra De Halvfjerdsblev kaldet til De Halvfjerds’Præsidium (se biografipå s. 134).Seks mænd blev kaldet tilat tjene i De Halvfjerds’ FørsteKvorum. Kaldet blev ældsteMervyn B. Arnold fra DeHalvfjerds’ Andet Kvorum (seældste Arnolds biografi iEnsign og Liahona, maj2003), Yoon Hwan Choi, BrentH. Nielson, Dale G. Renlund,Michael T. Ringwood ogJoseph W. Sitati (se biografierne,der begynder på s. 135).Syv mænd blev kaldet til attjene som medlemmer af DeHalvfjerds’ Andet Kvorum (sebiografierne, der begynder pås. 137), 38 blev afløst somområdehalvfjerdsere og 40nye områdehalvfjerdsere blevkaldet. ■132

Ældste Neil L. AndersenDe Tolv Apostles Kvorum»Ingen er forberedt på enkaldelse som denne. Det erovervældende, og jeg følermig meget utilstrækkelig. Jegbeder til, at Herren findermig ydmyg og formbar noktil, at han kan forme mig tildet, som jeg skal være.«Ældste Andersen er fødtden 9. august i Logan i Utah iUSA som søn af Lyle P. ogKathryn Andersen og takkerde år, hvor han arbejdedesammen med sin familie forat indgyde de vigtige værdier.»På en lille familiegård hjælperalle i familien til. Det eren velsignelse at lære, atarbejde er en tilfredsstillendedel af livet tidligt.«Da ældste Andersen var 19,blev han kaldet på en missiontil Frankrig, hvor medlemmernesdybe hengivenhed ogden omvendende kraft afMormons Bog styrkede hansvoksende vidnesbyrd.Efter at være vendt hjemfra sin mission udmærkedeældste Andersen sig vedBrigham Young Universityved at blive betegnet som enHinckley-student og valgtsom elevrådets næstformand.Det var der, at ældsteAndersen mødte den person,som nok har haft den størsteindflydelse på hans liv – hanskommende hustru, Kathy SueWilliams. De to blev viet itemplet i Salt Lake City den20. marts 1975.»Da jeg blev gift medhende,« siger ældsteAndersen med et varmt smil,»blev standarderne i mit livmeget højere – fuldstændigkonsekvente mht. bøn ogskriftstudium og i at holdebefalingerne. Hendes indflydelsepå mig og vore børn erfænomenal. Hun har en renog disciplineret tro.«Efter at have afsluttet sinuddannelse fra BYU i 1975 fikældste Andersen en magistergradi virksomhedsledelse fraHarvard University i 1977.Han og Kathy vendte tilbagetil Kathys barndomshjem iFlorida, hvor han plejede sinkarriere inden for reklamebranchen,byggeplanlægningog sundhed. Senere tjentehan som stavspræsident forTampa Stav i Florida.Som 37-årig blev ældsteAndersen i 1989 kaldt tilbagetil Frankrig – denne gang sompræsident for Bordeaux-missionen.»Vore fire børn varmodige i mødet med en nykultur og et nyt sprog, og vivar vidner til Herrens hånd iarbejdet med at opbyggehans rige,« siger han.Ældste Andersen blev kaldettil De Halvfjerds’ FørsteKvorum i april 1993 som 41-årig. Med sine år som missionspræsidenthar han i desidste 20 år virket 10 år udenfor USA på kirkeopgaver. »Vihar elsket de vidunderligemennesker i Kirken over heleverden,« siger han. »Troen,Ide 16 år, som ældste NeilLinden Andersen har virketsom generalautoritet,har han ofte hørt præsidentMonson undervise i, at »den,som Herren kalder, gørHerren egnet« (Thomas S.Monson citerer Harold B. Lee,»Den, som ærer Gud, ham vilGud ære«, Liahona, jan., 1996,s. 48). Nu mere end nogensindefør holder ældsteAndersen godt fast ved de ord.Ældste Andersen, som hartjent som seniorpræsident iDe Halvfjerds, forklarer:LIAHONA MAJ 2009 133

134hengivenheden og vidnesbyrdeti ethvert land har været etlysende eksempel for os.«I fire år boede ældste ogsøster Andersen i Brasilienog så Herrens værk blomstresom aldrig før og fik vennerfor livet fra et nyt kontinent.Senere assisterede ældsteAndersen De Tolv i tilsynetmed Mexico og Centralamerika.Da han virkede vedKirkens hovedsæde, stod hanfor ledelsen af Kirkens audiovisuelleafdeling og førte tilsynmed indspilningen afVidner om én fold og énhyrde samt den første udviklingaf Mormon.org i 2001.Ældste Andersen anerkendertaknemligt, at han harhaft en ekstraordinær mulighedfor at lære under DetFørste Præsidentskabs ogDe Tolv Apostles vejledning ide sidste 16 år. »PræsidentMonson har været envidunderlig lærer for mig også mange andre, når hanunderviste os i at række ud tilandre, ligesom Frelseren villehave gjort,« siger han. »Hanhar konstant lagt vægt på, atder ikke findes nogen størreglæde end at vide, man harværet et instrument i Herrenshænder for at besvare enoprigtig bøn.«Skønt han er meget ydmygover kaldelsen til det helligeapostelembede, udtrykte ældsteAndersen ved generalkonferencensit faste vidnesbyrdom Frelseren. »Jeg finder trøsti,« sagde han, »at i en kvalifikationtil det hellige apostelembede,hvor der ikke kan værenoget spillerum, har Herrenvelsignet mig rigt. Jeg vedmed fuldkommen og sikkerklarhed gennem Helligåndenskraft, at Jesus er Kristus, Gudselskede Søn« (»Kom til ham«,Liahona, maj 2009, s. 78). ■Ældste Donald L. HallstromDe Halvfjerds’ PræsidiumÆldste Donald LarryHallstroms kirketjenestei De Halvfjerds’Præsidium har kombinerethans dybt forankrede vidnesbyrdmed en livslang samhørighedsfølelsetil verdensmennesker og kulturer.Ældste Hallstrom er født iHonolulu i Hawaii i USA den27. juli 1949 som søn afJames og Betty Jo LambertHallstrom. Han havde enbarndom rig på multikulturelleoplevelser. Hans vennervar fra Kina, Japan, Korea,Filippinerne, Samoa ogTonga. »Vi delte forskelligtmad og traditioner med hinanden,og vi accepterede allehinanden,« mindes han.Da han var 5 år gammel,hørte han David O. McKay(1873-1970) tale i HonoluluStavs Tabernakel. »Da forsamlingensang: »Hvem erfor Herrens sag?« (Salmerog sange, nr. 173) ønskedejeg at rejse mig op og sige:›Jeg er! Jeg er for Herrenssag!‹« siger han. Han blevsenere stavspræsident forden stav.Efter at have tjent på missioni England fra 1969 til1971, gik ældste Hallstrom påBrigham Young Univeristy iProvo i Utah, hvor han mødteDiane Clifton fra Alberta iCanada. De blev viet i templeti Cardston i Alberta den22. juli 1972 og har fire børn.Ældste Hallstrom afsluttedesin uddannelse i økonomi ogvendte tilbage til Hawaii,hvor han var direktør for etkonsulentfirma inden forejendomssalg.Ældste Hallstrom blev kaldettil De Halvfjerds’ FørsteKvorum i april 2000 og hartjent i områdepræsidentskabernefor Det NordasiatiskeOmråde og for nyligt for DetAsiatiske Område, der omfatterKina, Indien og 23 andrelande – halvdelen af jordensbefolkning.Ældste Hallstrom er dybtberørt over de pionerendehellige, som bor ved »Kirkensyderste grænse« og som rejserlangt til det nærmestetempel.»Jeg bliver uophørligtinspireret af menneskers troog mod, som hæver sig overjordisk kultur og acceptererevangeliets kultur,« sigerhan. »Det er bemærkelsesværdigtat se menneskeretablere evangeliet i deresegen tilværelse og i deresegen familie.« ■

Ældste Yoon Hwan ChoiDe HalvfjerdsÆldste Brent H. NielsonDe HalvfjerdsÆldste Yoon HwanChoi fra DeHalvfjerds siger, at to14-årige drenge bragte hansfamilie ind i den genoprettedekirke.Ældste Choi er født den 18.maj 1957 som søn af DongHun Choi og Jeung Soon Lee.Hans far gav ældste Choi oghans to søskende lov til atvælge hvilken som helst kristenreligion, men de skændtesofte under middagen overderes forskellige trosretninger.Hans far ønskede at ændredette. Fordi familien var imponeretover ældste Chois 14-årige brors mormonreligion,lyttede de til missionærerne.Efter at have lært mere om enanden 14-årig, Joseph Smith,blev de alle døbt.Da ældste Choi voksedeop, drømte han om at blivegeneral i den koreanske hær.Så da hans biskop bad hamom at tale om at forberede sigpå at tage på mission, sagdeældste Choi nej. En andenung mand talte i stedet for,hvilket fik ældste Choi til at fådårlig samvittighed.»Helligånden fortalte mig,at jeg var nødt til at tage påmission,« siger han. Han forberedtesig og tjente i to årsom missionær, hvilket blevafbrudt undervejs af tre årsværnepligt. Selv i dag sigerældste Choi, at han og hanshustru, Bon Kyung Koo,»aldrig afviser noget, somkommer fra Herren.«Ældste Choi færdiggjordeen bachelorgrad i virksomhedsledelsefra BYU–Hawaii i1988 og en magistergrad iinformationsteknologi ogundervisning fra Utah StateUniversity i 1989. Han undervistepå begge universiteterog var salgs- og investeringscheffor et investeringsfirma.Han var regional forvaltningscheffor Kirken i Korea.Ældste Choi og hans hustruer begge født og opvokseti Seoul i Korea. De blevviet den 25. september 1982og beseglet et år senere itemplet i Laie i Hawaii. Dehar tre sønner. Ældste Choitjente før sin kaldelse til DeHalvfjerds’ Første Kvorumsom biskoppens rådgiver,biskop, højrådsmedlem, stavensmissionspræsident,stavspræsidentens rådgiver,stavspræsident og områdehalvfjerdser.■Ældste Brent HatchNielson fra DeHalvfjerds siger, athans families motto har væretFrelserens formaning: »Mensøg først Guds rige og hansretfærdighed, så skal altdet andet gives jer i tilgift«(Matt 6:33).Han siger, at skriftstedet»angiver, hvordan vi følerfor vores liv. Når I først gøralt dette, synes alt andet atløse sig.«Da ældste Nielson var 27 år,blev han kaldet som biskop.Da han var 30 år, blev han kaldettil stavspræsidentskabet,og han tjente i forskellige kaldelseri stavspræsidentskabet i20 år, mens hans seks børnvoksede op.»Vores største kærlighed ervore børn,« siger Marcia AnnBradford Nielson, ældsteNielsons hustru. »Udoverevangeliet giver vore børn osden største glæde.«Søster Nielson siger, atselv om hendes mand havdemeget ansvar, har han væreten utrolig far. Han tog sigaltid tid til at være sammenmed deres børn, siger hun.Nogle af familiens yndlingsaktiviteterhar været at rejseog sejle.Hun og ældste Nielsonblev viet i templet i Salt LakeCity i juni 1978. Familien harboet i Twin Falls i Idaho i USAi 30 år.Ældste Nielson er søn afNorman og Lucille Nielson.Han er født i Burley i Idahoden 8. december 1954. »Jegvoksede op med vidunderligeforældre,« siger ældsteNielson.Forud for sin kaldelse tilDe Halvfjerds’ Første Kvorumvirkede ældste Nielson somfuldtidsmissionær i Finland,menighedens Unge Mændspræsident, højrådsmedlem ogområdehalvfjerdser i Idaho.Ældste Nielson fik enbachelorgrad i engelsk vedBrigham Young University i1978. I 1981 fik han sin juraeksamenfra University ofUtah. Siden 1985 har hanværet advokat og partner i etadvokatfirma. ■LIAHONA MAJ 2009 135

Ældste Dale G. RenlundDe HalvfjerdsÆldste Michael T. RingwoodDe HalvfjerdsÆldste Dale GunnarRenlund lærte tidligt,at intet er vigtigereend at følge Herren. Hansforældre, Mats og MarianaRenlund, underviste ham idette princip igennem dereseksempel. De mødtes iStockholm kort tid efterAnden Verdenskrig, og deønskede at blive gift, menkun i templet. De forlodderes hjem i Finland ogSverige, emigrerede til Utahog blev beseglet i templet iSalt Lake City.Ældste Renlund er fødtden 13. november 1952 i SaltLake City i Utah i USA og voksedeop i et hjem, hvor manværdsatte de velsignelser,som man modtog ved at følgeHerrens råd. Han blev ogsåvelsignet med to gange atbo i forældrenes hjemland –engang som teenager, dahans far, som var tømrer, blevkaldet til Sverige som byggemissionærog adskillige årsenere som fuldtidsmissionærfor Kirken i Sverige.Ældste Renlund mødte sinhustru, Ruth Lybbert,hjemme i menigheden. I juni1977 blev de beseglet i templeti Salt Lake City. Sammenmed deres datter har deskabt en tætknyttet familie,som arbejder, leger og tjenersammen.»Vi elsker at foretage osting sammen som familie,«forklarer ældste Renlund. »Alt,hvad vi foretager os, sker påden måde. Hvis vi spiller golf,spiller vi som en treenighedog deler den samme score.«Ældste Renlund fik enbachelorgrad og doktorgrad imedicin fra University of Utahog færdiggjorde sin uddannelseinden for intern medicinog kardiologi ved JohnsHopkins University. Hanviede sin medicinske karrieresom specialist i hjertestop ogtransplantationsmedicin tilat være lærer, forsker ogkliniker.Forud for sin kaldelse tilDe Halvfjerds’ Første Kvorumtjente ældste Renlund til atvære biskop, stavspræsident,højrådsmedlem og i ni år somområdehalvfjerdser i DeHalvfjerds’ Femte Kvorum.Han og hans familie bor pånuværende tidspunkt i SaltLake City. ■Mod afslutningen afsin mission i Seoul iKorea tilbragteMichael Tally Ringwood endag sammen med en syg ogsengeliggende makker, hvilketgav ham ekstra mulighedfor at studere, reflektereog bede.»Jeg følte, at jeg havdebrug for en bekræftelse,«siger ældste Ringwood, numedlem af De Halvfjerds’Første Kvorum. Efter at havebedt i længere tid end hannogensinde havde bedt før,var den bekræftelse stadigikke kommet. Den kom hellerikke, da han studerede i skriften.Men da ældste Ringwoodlæste i sin missionærdagbog,kom bekræftelsen endelig.»I hvert eneste afsnit, somjeg læste, havde jeg skrevetnoget betydningsfuldt omÅnden. Budskabet, der komtil mig, var dette: ›Jeg har fortaltdig det mange gange.Hvor mange gange skal detbekræftes for dig?‹ Det varsvaret på min bøn. Jeg indså,at dette vidnesbyrd ofte varkommet. Herren havde altidværet der. Han mindede migom, at jeg havde følt Åndenog Helligåndens vidnesbyrd.«Den lektie har hjulpet ældsteRingwood igennem helehans liv og i kaldelser sombiskop, højrådsmedlem,højpræsternes gruppeleder,Unge Mænds præsident, spejderleder,stavspræsident ogpræsident for Seoul Vestligemissioni Korea.Forud for sin kaldelse somgeneralautoritet arbejdedeældste Ringwood som chef iadskillige selskaber. Han harogså været bestyrelsesmedlempå Brigham Young UniversitySchool of Accountancy.Ældste Ringwood er fødtden 14. februar 1958 i Provo iUtah i USA som søn afHoward Lee og Sharon LeeRingwood. Han voksede opi Salt Lake City i Utah og gikpå BYU, hvor han fik enbachelorgrad i regnskab i1983. Han og Rosalie Nelsonblev viet den 27. december1982 i templet i Jordan River iUtah. De har fem børn. ■136

Ældste Joseph W. SinatiDe HalvfjerdsÆldste Wilford W. AndersenDe HalvfjerdsÆldste Joseph WafulaSitati mener, at lykkekommer ved at gøredet enkle i evangeliet igen ogigen. »Jeg sætter ikke spørgsmålstegnved kirkeledernesråd,« siger han. »Når jeg gør,som de siger, går det altidgodt.« At gøre det enkle foreneros med vor Frelser, sigerhan, og »kernen i den foreningbegynder med voresfamilie.«Han er født den 16. maj1952 i Bungoma i Kenya, somsøn af Nathan og Lenah Sitati.Ældste Sitati var 34 år, daen forretningsforbindelseinviterede ham og hustruen,Gladys Nangoni og deres fembørn med i kirke i sit hjem.Familien var blevet skuffetover organiseret religion,men følte noget særligt sammenmed denne lille gruppeaf sidste dages hellige. Så devendte tilbage uge efter uge.Seks måneder senere i 1986tilsluttede familien sig Kirken.»Selv før vi blev døbt, badde os om at holde tale ogundervise i Kirken,« siger han.Han følte sig tilskyndet til atfinde ud af om det, som hansagde foran sine børn, varsandt. Langsomt begyndtehan at genkende Ånden, og atvære forenet med Ånden harsiden været et konstant mål.Ældste Sinati fik en bachelorgradsom maskiningeniørfra University of Nairobi i1975. Han har også videreuddannetsig inden for regnskabog økonomi. Han arbejdede iforskellige stillinger for etglobalt olie- og gasselskab.For nylig virkede han somKirkens internationale informationschefi Afrika.Ældste og søster Sinatiblev viet i 1976 og beseglet itemplet i Johannesburg iSydafrika i december 1991.De bor i Nairobi i Kenya.Da ældste Sinati blev kaldettil De Halvfjerds’ FørsteKvorum, virkede han sompræsident for Calabar-missioneni Nigeria. Før det tjentehan som rådgiver i bådegrens- og missionspræsidentskabog som grenspræsident,distriktspræsident,stavspræsident og områdehalvfjerdser.■Ældste Wilford WayneAndersen fra DeHalvfjerds »er god tilat kommunikere til hjertet,«siger hans hustru, KathleenBennion Andersen. »Jeg tror,at hans største styrke er, athan ikke dømmer andre, ogfolk føler sig godt tilpas sammenmed ham.«Ældste Andersen er fødtden 22. august 1949, som dettredje af otte børn og som sønaf Darl og Erma FarnsworhtAndersen i Mesa i Arizona iUSA, hvor han boede påtidspunktet for sin kaldelse.Ældste Andersen sagde, at hanlærte at elske mennesker medforskellig baggrund af sin far,som arbejdede med menneskerfra mange trossamfund,og fra sin mor, der kom fraChihuahua i Mexico og somlærte ham sit modersmål.Ældste Andersen mener,at han fik sit vidnesbyrd påden samme måde, som Almabeskrev processen i Alma 32.Som dreng blev et frø sået ihans hjerte.»Jeg følte de første tilskyndelsermeget tidligt,« sagdehan. »Frøet fortsatte med atspire i mit liv. Det er blevet tilet træ og har båret frugt. Jeghar nydt glæde af frugten, ogden har fyldt mit liv medglæde.«Ældste Andersen virkede iDe Halvfjerds’ Sjette Kvorumsom områdehalvfjerdser iNordamerikas SydvestligeOmråde, da han blev kaldettil De Halvfjerds’ AndetKvorum den 4. april 2009.Hans tidligere kaldelseromfatter præsident forGuadalajara-missionen iMexico fra 2002 til 2005,stavspræsident og rådgiver,stavsassistent, højrådsmedlem,biskop og rådgiver ogfuldtidsmissionær i ArgentinaSyd-missionen.Ældste Andersen mødtesin hustru gennem en fællesven. De blev viet i templet iProvo i Utah i april 1975 oghar ni børn. Ældste Andersenfik en bachelorgrad i erhvervsøkonomifra Brigham YoungUniversity i 1973 og en juraeksamenfra J. Reuben ClarkLaw School i 1976. Siden 1979har han været partner i etfirma med salg og investeringaf fast ejendom. ■LIAHONA MAJ 2009 137

Ældste Koichi AoyagiDe HalvfjerdsÆldste Bruce A. CarlsonDe HalvfjerdsDa ældste Koichi Aoyagivar 17 år gammelog voksede op iMatsumoto i Japan tilsluttedehan sig skolens engelskklub.En dag på vej til skole gav enung mand, som stod pågaden, ham et stykke papir,da han kørte forbi på cykel.Det var en invitation til gratisengelsktimer. Den ungemand var sidste dages helligmissionær.»Jeg havde aldrig mødtnogen, der var så positive,så glade, så optimistiske«som disse missionærer, sigerældste Aoyagi. »Jeg ønskedeat blive som dem.« Hanbegyndte at komme i kirke iMatsumoto, hvor medlemmerneimponerede ham medden samme ånd af glæde ogkærlighed. Han blev døbt ogbekræftet i 1962.Efter at have gået påKanagawa University i Tokyo ito år, vendte ældste Aoyagihjem, fordi familiefirmaet gikkonkurs. Hans forældre varikke længere i stand til atbetale for hans skolegang.Denne episode gav hammulighed for at tjene på enbyggemission i den nordligefjernøstlige mission fra 1965til 1967. Et år senere, efter athave arbejdet med tre forskelligejobs for at spare pengesammen, blev han kaldet til attjene på en forkyndende missioni det samme område fra1968 til 1970.Ældste Aoyagi giftede sigmed Shiroko Momose, etmedlem fra hans første gren iMatsumoto, i september1970. De blev beseglet itemplet i Salt Lake Citysenere det år. Efter at haveuddannet sig som ejendomsmæglerfra Japan Real EstateAcademy, arbejdede han somejendomsmægler og byggelederfor Asiens NordligeOmrådekontor i Tokyo. Hanarbejdede også som salgschefog salgsleder for to andre firmaeri Japan.Inden ældste Aoyagi blevkaldet til de Halvfjerds’ AndetKvorum, tjente han i mangekaldelser, deriblandt somgrens-, stavs-, og missionspræsident;biskop; beseglerog områdehalvfjerdser.Ældste Aoyagi er født den24. marts 1945, som søn afMitsuo Yagasaki og SuenoAoyagi. Han og søster Aoyagihar fire børn og bor i Chibakeni Japan. ■Selvom ældste BruceAllen Carlson fra DeHalvfjerds ikke kunnekomme i Kirken, før han var16 år gammel, blev hans voksendeåndelighed styrket afhans mor, som undervisteham og hans to søskende vedat læse i skrifterne og syngesalmer. Denne første religiøseundervisning gav ham etåndeligt fundament, som harbåret ham gennem livet.Ældste Carlson er født den3. oktober 1949 i Hibbing iMinnesota i USA, som søn afClifford og Helen Carlson.Han tilbragte det meste af sinbarndom med at flytte rundt iden nordlige halvdel af staten,da hans far arbejdede forMinnesota Forestry Department.Da familien flyttede tilBrainerd i Minnesota, varHelen Carlson (der blev døbtsom ung) endelig i stand til attage sine børn med til en afKirkens små grene, der mødtesi nærheden.Efter sin omvendelse fikældste Carlson en bacheloreksamenfra University ofMinnesota i Duluth i 1971,afsluttede sin uddannelseved U.S. Air Force FighterWeapons School ved NellisAir Force Base i Nevada, USA i1979 og fik en meget anerkendtmagistergrad fra U.S.Naval War College i 1989.Som officer i det amerikanskeflyvevåben fløj ældsteCarlson kampfly i størstedelenaf sin 37 år lange karriere.Andre opgaver omfatteradskillige stillinger i Pentagonog i Washington, D.C.Sammen med sin hustru,Vicki Lynn Martens, som hangiftede sig med den 8. august1972 i templet i Salt Lake Cityog deres tre børn, har ældsteCarlson viet sit liv til at tjenedem, som han elsker, og elskedem, som han tjener.Ældste Carlson har virketsom ældsternes kvorumspræsident,biskop, højrådsmedlemog som rådgiver forKirkens rådgivende komitéfor militære forhold. Hantjente som søndagsskolelæreri sin hjemmenighed i SanAntonio i Texas i USA, dahan modtog kaldelsen til DeHalvfjerds’ Andet Kvorum. ■138

Ældste Bradley D. FosterDe HalvfjerdsÆldste James B. MartinoDe HalvfjerdsÆldste Bradley DuaneFoster fra DeHalvfjerds’ AndetKvorum kan spore begyndelsenpå sit vidnesbyrdtilbage til at lytte til sine forældresvidnesbyrd.»Mine bedstefædre påbegge sider var emigranter,da de kom til USA som nyemedlemmer af Kirken fraTyskland og England,« sigerældste Foster. »De led hårdtpå grund af det. Jeg fik etvidnesbyrd ved at lytte tilmine forældre, som fortaltemig historier om deres forældre,og hvad de havde ofretfor Kirken. Jeg troede påderes ord.«Ældste Forster er født iIdaho Falls i Idaho i USA den15. marts 1949 som søn afDewain og Melba Foster. Hanvoksede op i Rigby og tjentesom fuldtidsmissionær i TexasSyd-missionen. Hans vidnesbyrdblev yderligere styrketunder hans mission, da hanmødte en præst fra et andettrossamfund, som fortalteden unge missionær, atde eneste mennesker, somkommer i himlen, var medlemmerneaf hans lille kirke iTexas.»Jeg kunne ikke forestillemig, at vor himmelske Fadervar så uvenlig mod resten afos. Da jeg bad til vor himmelskeFader den aften, vidnedehan for min sjæl, at hans planog hans kærlighed er for alle.Så vidste jeg, at vores budskabtil verden er sandt.«Da ældste Foster vendte tilbagefra sin mission, gik hanpå Ricks College (nu BrighamYoung University–Idaho), hvorhan fokuserede på sit dyrlægestudie.I 1971 begyndte hansom selvstændig inden forlandbruget i Rigby. Han ogSharol Lyn Anderson blev vietden 14. maj 1971 i templet iIdaho Falls. De har fire børn.Han har virket som medlemaf Idaho Potato Commission,Northwest Farm Credit Boardof Directors og i President’sAdvancement Council vedBYU–Idaho.Ældste Foster har tjentsom ældsternes kvorumspræsident,stavens missionspræsident,biskop, højrådsmedlem,stavspræsident og som præsidentfor Arcadia-missionen iCalifornien. ■Blot tre måneder efter,at James Boyd Martinotilsluttede sig Kirken i1968, inviterede en ven hamtil at møde en præst fra etandet trossamfund. Præstenbombarderede ham medspørgsmål, og kun få, somhan kunne svare på.Selvom oplevelsen chokeredeJames, lod den 17-årigesig ikke afskrække af præsten– eller svækkede hans forpligtelsefor Kirken. Han siger:»Mit vidnesbyrd var dengangsnarere som receptpligtigtmedicin, som skal omrystesfor at virke. Oplevelsen motiveredemig til at studere evangelietog vokse i min tro.«Ældste Martino, der fornylig blev kaldet som medlemaf De Halvfjerds’ AndetKvorum, siger, at det at studereevangeliet har velsignetham lige siden.Ældste Martino er fødtden 28. marts 1951 i Denton iTexas i USA som søn af FrankNilson og Betty Jean NewmanMartino. Han og hans barndomskæreste,Jennie MarieBarron, blev viet i templet iOgden i Utah den 18. august1973, et år efter at hun tilsluttedesig Kirken. De harfem børn.Ældste Martino fik enbachelorgrad fra BrighamYoung University i 1974. Efterat have afsluttet sin uddannelse,arbejdede han for etfamilieejet firma. Han varadm. direktør for firmaet fra1989 til 2000.Ældste Martino boede iAubrey i Texas i USA, da hanblev kaldet, og virkede sommedlem af De Halvfjerds’Sjette Kvorum i NordamerikasSydvestlige Område. Indenden opgave tjente han fra2000 til 2003 som præsidentfor Maracaibo-missionen iVenezuela.Ældste Martinos andrekirkekaldelser omfatter kaldelsersom fuldtidsmissionæri El Salvador-missionen iGuatemala, stavsassistent,præsident for Unge Mænd istaven, seminarlærer, biskop,stavspræsident, højrådsmedlemog rådgiver for missionspræsidenten.■LIAHONA MAJ 2009 139

Ældste Kent F. RichardsDe HalvfjerdsÆldste Gregory A. SchwitzerDe HalvfjerdsÆldste KentFarnsworth Richardsfra De Halvfjerdsmener, at egoisme afholderos fra at leve et lykkeligt liv.»Hold jer fra egoisme,« sigerhan. »I bliver langt mere fuldbyrdet,når I kigger uden forjer selv.«Efter 32 år som kirurg iSalt Lake City i Utah i USA,hvor han er født og opvokset,siger ældste Richards, at haner blevet forberedt til kirketjenesteved at lære at drageomsorg for folks fysiskebehov.»Som læge forsøger jeg ivirkeligheden at finde måder,hvorpå jeg kan tjene dem,«siger han. »Det er hvad, vigør i riget.«Ældste Richards er fødtden 25. februar 1946 somsøn af C. Elliott og MargaretFarnsworth Richards og iaugust 1968 blev han ogMarsha Gurr viet i templet iSalt Lake City. De bor i NorthSalt Lake i Utah i USA og harotte børn. Gennem hele sitliv har han forsøgt at holdefokus på familien, og han trorpå, at livets største lykke kommerfra familien.»Jeg mindes, at jeg somung far hørte ældste RichardL. Evans (1906-1971) fra deTolv Apostles Kvorum sige:›Ingen hobbyer, kun minesønner.‹ Det var en lektie tilmig om først og fremmest atfokusere på min familie.«Ældste Richards fik enbachelorgrad i medicin i 1969og en doktorgrad i medicin i1972, begge fra University ofUtah. Sammen med sin karriereinden for medicin har hanværet klinisk professor vedUniversity of Utah, formandfor kirurgisk afdeling for LDSHospital og vicedirektør ogmedlem af bestyrelsen for ensundhedsorganisation.Forud for sin kaldelse tilDe Halvfjerds’ Andet Kvorumtjente ældste Richards påen fuldtidsmission i DenMexicanske Sydlige Missionog som spejderleder, ældsterneskvorumspræsident,biskop, højrådsmedlem,stavspræsident og præsidentfor San Antonio-missionen iTexas. ■Som læge med speciale iakutmedicin, har ældsteGregory Allan Schwitzerfra De Halvfjerds hjulpetmange med livstruende skaderog er blevet velsignetmed at se vor himmelskeFaders godhed ved at hjælpedem og deres kære i sådannesvære stunder.»Jeg har holdt mange patienteri hånden, der gik gennemsløret,« siger han. Nårde står ansigt til ansigt meddøden, henvender mangesig til deres himmelskeFader, »for han er det sidstehåb, de har.«Ældste Schwitzer er fødtden 2. april 1948, og er søn afHarvey og Gloria Schwitzerfra Ogden i Utah i USA, hvorhan også er vokset op. Hantjente som fuldtidsmissionæri den Nordtyske Mission. Hanfik en bachelorgrad i biologi i1972 og i 1975 blev han læge,begge dele fra University ofUtah. Derefter arbejdede hanfem år som læge i den amerikanskehær på FitzsimonsArmy Medical Center iDenver i Colorado i USA.Ældste Schwitzer og hustruen,Jo Ann ElizabethRawsthorne, blev gift den 24.juni 1972 i templet i Ogden iUtah. De har fem børn.Da deres yngste søn tjentepå mission i Tyskland, blev deringet op midt om natten ogfik at vide, at deres søn havdefået en kraftig hjerneblødning,og man forventedeikke, at han overlevede.»Takket være Herrens underfuldeindgriben, overlevedehan 12 operationer,« fortalteældste Schwitzer. »I løbet afårene har vi set en total helbredelse.Når man i den gradmodtager Herrens velsignelseri sit liv, kan man ikkeafvise at gøre noget, hanbeder en om at gøre.«Inden ældste Schwitzerblev kaldet til De Halvfjerds’Andet Kvorum, har han tjentsom biskop, højrådsmedlem,stavspræsident og missionspræsidenti JekaterinburgMissionen i Rusland. ■140

Russell T. OsguthorpeSøndagsskolens hovedpræsidentDavid M. McConkieFørsterådgiver i SøndagsskolenshovedpræsidentskabUndervisning er envigtig nøgle til enhverform for fremgang,vi oplever som kirke,« sigerRussell Trent Osguthorpe,der for nylig blev opretholdtsom hovedpræsident forSøndagsskolen. »Meget afdet, vi kalder lederskab, er ivirkeligheden undervisning.Jeg betragter Søndagsskolensom Kirkens værktøj tilforbedret undervisning.«Bror Osguthorpe er læreraf både profession og væsen.Han har adskillige eksaminerfra BUY, deriblandt en ph.d iundervisningspsykologi.Bror Osguthorpe arbejderfor tiden som professor påinstituttet Department ofInstructional Psychology andTechnology på BYU. Han erogså direktør for universitetetscenter for undervisningog indlæring, som har tilformål at forbedre de studerendesindlæring og hjælpelærerne med at undervise sågodt som muligt.Han er født den 4. decemberi Salt Lake City i Utah somsøn af Wesley og Iva RussellOsguthorpe. Bror Osguthorpetjente på mission på Tahiti.Den 7. august 1969 giftedehan sig med Lola »Lolly«Sedgwick i templet i Salt LakeCity. De er forældre til todøtre og tre sønner.Inden bror Osguthorpetjente som missionspræsidenti Rapid City-missionen i SouthDakota, tjente han som UngeMænds præsident i staven,rådgiver i biskoprådet, grenspræsidentpå missionsskolen iProvo og som stavspræsidenti en BYU studenterstav. Dabror Osguthorpe blev kaldet,tjente han i De Halvfjerds’Femte Kvorum.»Jeg har set Herrenshånd så ofte og på såmange måder,« siger brorOsguthorpe, da han fortæller,hvordan hans vidnesbyrd blevstyrket. »Selv som barn vidstejeg, at jeg fik hjælp fra oven.Det var det samme på minmission på Tahiti. Jeg har haftoplevelser som far, hvor jegvidste, at Herren vejledte mig.Og da jeg tjente som missionspræsident,var det at vogteover Herrens storslåede missionæreren konstant påmindelseom Guds magt ogkærlighed.« ■Selvom David MerrillMcConkie, førsterådgiveri Søndagsskolenshovedpræsidentskab, kun harhaft få muligheder for at tjenei Søndagsskolen, har hans årsom præstedømmeleder giveten vigtig indsigt i evangeliskundervisning.»Læresætningerne ergrundlæggende for alt, vi gør,og alt, vi er,« siger han. »Viudvikler tro gennem atlære og forstå læren og derefterefterleve befalingerne.Man kan ikke efterleve befalingerne,førend man ved,hvad de er.«At efterleve budene harværet en prioritet, siden brorMcConkie var ganske ung.Han er født den 13. oktober1948 som søn af FranceBriton og Beth MerrillMcConkie i Salt Lake City iUtah i USA og er vokset op iBountiful også i Utah, indenhan blev kaldet til at tjene påmission i Sydafrika.I september 1971 giftedehan sig med JoAnne Albrechti templet i Salt Lake City.De har syv børn. Han fik enbachelorgrad i historie vedUniversity of Utah i 1974 ogen juraeksamen i 1977, hvorefterhan blev ansat på etadvokatkontor med hovedsædei Salt Lake City.Han har tjent i DetAronske Præstedømme,Søndagsskolen, som biskop,højrådsmedlem og rådgiver iet stavspræsidentskab. Forudfor sin kaldelse var han stavspræsident.I sine kaldelserhar han set vigtighedenaf undervisning i Kirken.»Enhver leder og forælder iKirken er lærer,« siger han.Bror McConkie siger, at etaf de største ansvar, en lærerhar, er at lytte til og følgeÅndens tilskyndelser. »Der ermange undervisningsmetoder,men den vigtigste af alleer at være lydhør over Åndenshvisken, så man ved, hvadHerren ønsker, der undervisesi. Så kan læreren blive etredskab i Herrens hånd til atlette byrden og besvare bønner.Det bør finde sted i alleklasser i Kirken.« ■LIAHONA MAJ 2009 141

Matthew O. RichardsonAndenrådgiver i SøndagsskolenshovedpræsidentskabDavid L. BeckUnge Mænds hovedpræsidentMatthew OttesenRichardson havdealdrig planlagt at bliveunderviser. Så han blev naturligvislidt overrasket, da hanindså, at Herren tilsyneladendeforberedte ham til etliv som underviser.»Jeg har lært mig at lademig forme til mit bedste,«siger han. »Vor himmelskeFader har det store overblikover alt, deriblandt over demest private detaljer i mit liv.«Da bror Richardsonvendte hjem fra sin mission iDanmark i 1982, begyndtehan at undervise i dansk påMTC for at supplere sine studierpå BYU. I juli 1983 blevhan gift med Lisa JeanneJackson i templet i Salt LakeCity. Snart efter opmuntredehans venner ham til at prøveat undervise i seminar.»Vi tænkte, at det skullevare et år, og så var det overstået.Et år blev til syv, og jeger stadig ikke færdig med atundervise,“ siger han. ”Det erkommet bag på mig.«Han fik en bachelorgrad ikommunikation og tog kandidateksamenog doktorgradindenfor uddannelsesledelse,alt sammen fra BYU. BrorRichardson tænkte, at hanhavde fundet sit livs kald somlærer i seminar på fuld tid,men han føler samme begejstringved at være professor iKirkens historie og læresætningerpå BYU, hvor han hartjent i fire år som hjælpedekani religiøs uddannelse.Han tager sine erfaringer sombåde elev og lærer med sigind i sin nye kaldelse.Han er født den 12.december 1960 i Salt LakeCity i Utah i USA som søn afEdward Milton og AndreaLovina Ottesen Richardson.Han har tjent som præsidentfor Unge Mænd, i ældsterneskvorumspræsidentskab,som lærer i Søndagsskolen,biskop, og han har været medtil at lave undervisningsmaterialertil Unge Mænd og UngePiger. Han bor sammen medsin familie i Orem i Utah.Da han modtog sin kaldelse,spurgte den yngste afhans fire børn: »Kan far stadigvære med til at spille baseball?«Bror Richardson, somer en hengiven far, ægtemandog lærer lovede, at der stadigville være tid til at spillebaseball. ■Gennem årene har DavidLeRoy Beck interviewetmange af Kirkens ungei forbindelse med sine kaldelser,og han sætter storpris på dem.»Jeg har erfaring med atsidde med dem på tomandshånd,hvor de fortæller, hvadde har på hjerte, og de ernoget helt særligt,« siger dennye præsident for UngeMænds hovedpræsidentskab.»Jeg kan mærke den kærlighed,vor himmelske Faderføler for dem, og hvor dyrebarede er for ham. Mange afdem er mine helte, fordi deer så trofaste, selvom demøder udfordringer.«Bror Beck har tjent sommissionspræsident i Rio deJaneiro Nord Mission iBrasilien, stavspræsident,biskop, højrådsmedlem, medlemaf biskoprådet, ældsterneskvorumspræsident og iPrimary. Han var missionslederi Bountiful i Utah i USA, dahan blev kaldet.Han blev født den 12. april1953 som søn af Wayne ogEvelyn Moon Beck i Salt LakeCity i Utah i USA. Bror Beckvar 10 år gammel, da hans farblev kaldet til at præsidereover den brasilianske mission,og begge hans forældre ogfuldtidsmissionærerne varfine rollemodeller. »Som ungblev jeg grebet af begejstringfor dette værk,« siger han.Senere tjente han som fuldtidsmissionæri BrasiliensNord-Centrale Mission.»Jeg håber, at de ungemænd i Kirken vil være trofasteog værdige til DetAronske og MelkisedekskePræstedømme og alle templetsstore velsignelser,« sigerhan. »Jeg ville elske det, hvisalle unge mænd, der er istand til det, oplevede glædenmed at føre sjæle til Kristuspå en fuldtidsmission.«Bror Beck giftede sig medRobyn Ericksen i templet i SaltLake City i 1976. De har firebørn. »Vi elsker at være sammen,«siger han. Bror Beck erleder i en fremstillings- og distributionsvirksomhedogbestyrelsesmedlem på enteknisk skole. Han har enbachelorgrad som elektroingeniørog en kandidatgrad iingeniørvidenskab fraUniversity of Utah. ■142

Larry M. GibsonFørsterådgiver i Unge MændshovedpræsidentskabAdrián OchoaAndenrådgiver i Unge MændshovedpræsidentskabDa Larry Miner Gibsongik ud fra high school,besluttede han at hikei Havasupai i Arizona i USA, iGrand Canyon, hvor han tilbragteadskillige dage med atlæse Mormons Bog og bedeom og overveje sit vidnesbyrd.Han siger, at han ikkekan huske, at der har væreten tid, hvor han ikke vidste,at Kirken var sand, men hanville have et sikkert grundlag,inden han begav sig ud iverden.»Der skete mange helligeting ved den lejlighed, « sigerhan. »Det hjalp mig, da jegskulle væk fra skolen og vækpå mission.«Han tjente på fuldtidsmissioni den sydbritiske missionfra 1966 til 1968 og giftede sigmed Shirley Barton i templet iManti i september 1968. Hanhar tjent i forskellige kirkekaldelser.Da han blev kaldet,tjente han som stavspræsident,og han har tidligere tjentsom rådgiver til stavspræsidenten,højrådsmedlem, biskopog Unge Mænds præsident imenigheden og staven.Bror Gibson fik eksamen icomputerteknologi og handelfra BYU i 1971. I 1974 blevhan kandidat i informationsteknologiogså fra BYU.Han har været administrerendedirektør i adskilligeteknologivirksomheder og varsenest teknisk direktør i en›Fortune 500‹-virksomhed.Familien Gibson tællerseks børn, som kan lide atdykke, flyve i luftballon, cykle,hike, campere og rejse. Hanog hustruen bor for tiden iHighland i Utah.Bror Gibson blev født den26. februar 1947 i BoulderCity i Nevada i USA som sønaf Robert Owen og ThaisMiner Gibson. ■Som ung mand komAdrián Ochoa Quintanatil en forståelse afbehovet for at være ydmyg,hvilket har gjort ham målrettetlige siden.»Da jeg læste Alma 32:15for første gang, fandt jeg udaf, at hvis man følger tilskyndelseruden at være tvungettil at være ydmyg, vil manmodtage mange velsignelser,«mindes bror Ochoa.»Da jeg besluttede mig for atfølge det løfte, tog mit liv enny retning.«Som andenrådgiver i UngeMænds hovedpræsidentskabanerkender bror Ochoa fortsatbehovet for at være ydmyg.Bror Ochoa blev født iSan Francisco i Californien iUSA den 7. marts 1954 somsøn af Eduardo og ConsueloOchoa. Som ung boedehan delvist i Los Angeles iCalifornien og Chihuahua iMexico. Erfaringerne frabegge disse steder har vistsig værdifulde senere i livet.Bror Ochoa har arbejdetmed reklame og filmproduktioni USA og Mexico samttilrettelagt adskillige reklamekampagnerfor nogle af destørste virksomheder i verden.Han påskønner sin tid iLos Angeles, hvor han fikmulighed for lære, hvordande forskellige medier arbejder.Samtidig tror han, athans tid i Mexico gav hammulighed for ›lidt frisk luft‹ ogat tilbringe tid i naturen. »Detvar det bedste af begge verdener,«siger han.Hans interesse for mediergjorde, at han fik en bachelorgradi kommunikation, oghan blev senere kandidatindenfor handel og markedsføring.Som ung mand blev hankaldet til at tjene på en særliginformationsmission i Mexico,hvor han mødtes med regeringsledereog brugte mediernetil at forkynde evangeliet.Bror Ochoa og hans hustru,Nancy Villareal, blevbeseglet i templet i MexicoCity i Mexico og bor iHighland i Utah. De harfem børn. Bror Ochoa hartjent som højpræsternesgruppeleder, stavspræsident,områdeinformationschef,områdehalvfjerdser og præsidentfor Sula-mission i SanPedro i Honduras. ■LIAHONA MAJ 2009 143

Den nye bog Evangelisk Kunst vil gøre evangelisk kunst tilgængeligfor en brøkdel af det, det nuværende samlesæt koster.144Bogen Evangelisk kunst erdesignet til et verdensomspændendepublikumFor at imødekomme denvoksende efterspørgselpå evangelisk relateretkunst fra familier og lærereoveralt i verden, har Kirkenudgivet en 137 siders bogEvangelisk kunst, som kosteren brøkdel af, hvad det nuværendesamlesæt med EvangeliskKunst koster. Bogenindeholder en indholdsfortegnelseog skriftstedshenvisningerpå 8 sprog og et tillægpå yderligere 50 sprog.»Bogen Evangelisk Kunster en vidunderlig ny kilde tilat undervise i evangeliet, bådei hjemmet og i Kirken,« sagdeCheryl C. Lant, Primaryshovedpræsident. »Vi lærer alleog især børn af visuel stimulans.Disse smukke billederfanger vores opmærksomhed,får os til at koncentrere os oglærer os mange uudtalte evangeliskeprincipper. Vi vedogså, at det at se hjælper os tilat føle eller med andre ord såindbyder det Ånden i indlæringsprocessen.«Den nye bog EvangeliskKunst vil koste U.S. $3,50 iUSA og Canada (eller U.S.$1,50 per styk ved køb af 20).I Europa vil bogen koste ˇ1,15.Til sammenligning kostersamlesættet med EvangeliskKunst ca. 30 dollar.»Vi har efterstræbt at gøreden så billig som mulig,«sagde Michael Madsen, der erprojektansvarlig. »Vi har forsøgtat fastsætte en pris, såalle medlemmer af Kirken kanfå et eksemplar af bogen.«Den 22 x 28 cm store bogmed spiralryg indeholderillustrationer, som afbillederhistorier fra Det Gamle Testamente,Det Nye Testamente,Mormons Bog og Kirkens historie,såvel som fotografier,der viser andre aspekter af Kirkenog evangeliet. Nogle af billedernei bogen er Adam ogEva underviser deres børn,Kristus ordinerer sine apostle,Enos beder, Det første syn,Ung pige holder tale i Kirken,Trosartiklerne, templet i SaltLake City og sidste dageshellige profeter.Julie B. Beck, Hjælpeforeningenshovedpræsident,sagde, at bogen er et stortfremskridt i forhold til samlesættet.Sættet er tungt ogsvært at transportere og holdesamlet, hvorimod bogen er letat tage med sig. Den er ikkestørre, end den kan være i entaske og komme med i kirke,og den er samlet.»Den kan bruges i alle klasseværelser,den kan bruges iPrimarys fællestid, den kanbruges til familieaften, til familiestudiumaf skriften og åndeligetanker, og den kan brugestil personligt studium,« sagdesøster Beck.Bror Madsen tilføjede, atbogen kan bruges i Søndagsskoleneller som supplement iseminar og institut. Forældrekan bruge bogen til at fortællegodnathistorier fra skriftenfor deres børn eller somhjælp til, at børnene sidderstille i kirken.I et interview i forbindelsemed præsentationenaf bogenEvangelisk kunst illustreredeældsteSpencer J. Condiefra De Halvfjerds visuellehjælpemidlersvirkning ved at påpege,at et af malerierneaf Frelseren i bogen ogsåhænger på præsident ThomasS. Monsons kontor. PræsidentMonson har omtalt tidspunkter,hvor han har kigget på billedetog spurgt sig selv: »Gadvide, hvad Frelseren ønsker,jeg skal gøre?« Når han rettersine tanker mod Frelseren,modtager han inspirationog svar på mange af sinespørgsmål.»Det kan ske for os alle,«sagde ældste Condie. »Jeghåber, denne bog snart vilvære at finde i hvert enestehjem og klasseværelse,« sagdesøster Lant. »Den kan berigevores undervisning og velsignevores liv, når vi stræber mod atstyrke vores tro og vidnesbyrdog opløfte andre og styrkevores familie.«Bogen Evangelisk Kunstkøbes på Kirkens distributionscentreeller via internetadressengospelart.lds.org ■

De Halvfjerds’ PræsidiumSiddende (fra venstre) ældste Ronald A. Rasband, ældste Claudio R.M. Costa, ældste Steven E. Snow og ældste Walter F. González.Stående (fra venstre) ældste L. Whitney Clayton, ældste Jay E. Jensen og ældste Donald L. Hallstrom.

Ældste D. Todd Christofferson (til højre), der blevopretholdt til De Tolv Apostles Kvorum i april2008, byder velkommen til det nyeste medlemaf kvorummet, ældste Neil L. Andersen, der blevopretholdt ved aprilkonferencen 2009.DANISH4 02042 85110 5