Maj 2009 Liahona - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

20Hvad er kilden til en sådanmoralsk og åndelig styrke, og hvordanopnår vi den? Kilden er Gud.Vores adgang til denne styrke skergennem vore pagter med ham. Enpagt er en aftale mellem Gud og etmenneske, en overenskomst, hvorbetingelserne er fastsat af Gud (seGuide til Skrifterne, »Pagt«, s. 149).I disse guddommelige aftaler forpligterGud sig til at styrke, hellige ogophøje os til gengæld for vores forpligtelsetil at tjene ham og holdehans befalinger.Vi indgår pagter ved præstedømmeordinancer,hellige ritualer,som Gud har fastsat, så vi kan visevores forpligtelse. Vores grundlæggendepagt, fx den, hvori vi førstlover vores villighed til at påtageos Kristi navn, bliver bekræftetved dåbsordinancen. Det skerenkeltvis ved navn. Ved denne ordinancebliver vi en del af Herrenspagtsfolk og arvinger til Guds celestialerige.Andre hellige ordinancer udføresi templer, der er bygget til netopdet formål. Hvis vi er trofaste overfor pagterne indgået der, blivervi arvinger til ikke blot det celestialerige, men til ophøjelse, den højesteherlighed i Guds rige, og vi opnåralle de guddommelige muligheder,som Gud kan give (se L&P 132:20).Skrifterne taler om den nye ogevigtvarende pagt. Den nye og evigtvarendepagt er Jesu Kristi evangelium.Evangeliets lærdomme ogbefalinger udgør med andre ordindholdet af en evigtvarende pagtmellem Gud og et menneske, som påny gengives i hver uddeling. Hvis vimed en sætning skulle beskrive dennye og evigtvarende pagt, ville detvære dette: »For således elskede Gudverden, at han gav sin enbårne søn,for at enhver, som tror på ham, ikkeskal fortabes, men have evigt liv«(Joh 3:16).Jesus forklarede, hvad det vil sigeat tro på ham: »Se, dette er befalingen[eller med andre ord, dette erpagten]: Omvend jer, alle I jordensender, og kom til mig, og bliv døbt imit navn, så I må blive helliggjort vedmodtagelsen af Helligånden, så I måstå uplettede for mig på den yderstedag« (3 Ne 27:20).Hvad er det ved at indgå og holdepagter med Gud, som giver os styrketil at smile i vanskeligheder, til atændre trængsler til triumf, til at»være ivrigt engageret i en god sag …og udvirke megen retfærdighed«(L&P 58:27)?