Maj 2009 Liahona - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

84Vi ved, at Satan vil friste os ogprøve os, mens vi stræber efter atgøre alt dette, men Herren har lovet,at han vil styrke os. Han vil hjælpe os. 4Øg tro og personlig retskaffenhedSom barn lærte jeg af mine forældre,at min himmelske Fader og JesusKristus elsker mig. Jeg lærte, at »Jeg erGuds kære barn.« 5 Jeg kan ikke huskeat have vidst andet. De lærte mig, atJesus Kristus er vor Frelser, og at kunved ham kan vi blive frelst. 6Jeg lærte også, at for at min troskulle øges, skulle jeg bede hverdag. Faktisk skulle jeg bede altid. 7Jeg lærte, at når jeg læste og studeredeskrifterne, ville min kundskabog mit vidnesbyrd om evangelietssandhed vokse. Jeg lærte at elskeGud, og at jeg kunne vise min kærlighedved at holde hans befalinger. 8Jeg lærte som barn også om templetsbetydning. Som ung lærte jeg,at ved at indgå og holde hellige tempelpagterville det holde mig på kursentil evigt liv.Vi må hver især følge disse princippergennem hele vores liv forat øge vores tro og personlige retskaffenhed.Styrk familie og hjemDet er vores alles ansvar og velsignelseat styrke vores familie og hjem.Vi er alle i forskellige familiesituationer.Nogle familier har en mor og enfar med hjemmeboende børn. Noglepar har ikke længere hjemmeboendebørn. Mange medlemmer i Kirken erenlige, og nogle er enlige forældre.Andre er enker eller enkemænd, derbor alene.Uanset hvordan vores familie serud – så kan vi alle arbejde på at styrkevores egen familie eller hjælpe med atstyrke andre.I følgende eksempel vises noglemåder, hvorpå man kan styrke en familie.Jeg havde en opgave i nærheden afBoise i Idaho. Efter et oplæringsmødelørdag eftermiddag opholdt jeg mighjemme hos min niece og hendesfamilie. Samme aften havde vi, før børneneskulle i seng, en kort familieaftenog en beretning fra skriften. Deres farfortalte om Lehis familie, og hvordanhan lærte sine børn, at de måtte holdefast i jernstangen, som var Guds ord. 9Hvis de holdt fast i jernstangen, villede være i sikkerhed, og det ville føredem til glæde og lykke. Hvis de gav slippå jernstangen – så var der fare for atdrukne i flodens beskidte vand.For at illustrere det for børneneblev deres mor »jernstangen«, som deskulle klynge sig til, og deres far spillededjævelen, der prøvede at trækkebørnene væk fra sikkerhed og lykke.Børnene elskede beretningen oglærte, hvor vigtigt det er at holde fasti jernstangen.Efter beretningen fra skriften vardet tid til familiebøn. Deres mor mindedebørnene om at bede for biskoppen,som havde alvorlige problemermed øjnene. Treårige Brooklyn badbønnen den aften. Hun takkede vorhimmelske Fader for deres velsignelser,og hun bad ham indtrængendeom at »velsigne biskoppen, fordi hansøjne er i stykker.«Næste morgen kom vi til nadvermødetog satte os. Brooklyn og hendesfemårige søster Kennedy kiggedeop på forhøjningen og så biskoppenstå der. Pigerne pegede på biskoppenog sagde begejstret til deres mor: »Se,der er biskoppen.« Så udvekslede desmå piger et sigende blik, som om derblev sagt: »Vi bad for biskoppen, ognu har han det bedre.« De bad i tro ogvidste, at vor himmelske Fader villehøre deres ydmyge bøn.Skrifterne, familieaften og familiebønstyrker familien. Vi er nødt til atbenytte os af enhver mulighed for atstyrke familien og støtte hinanden i atforblive på den rigtige vej.Tjen Herren og hans børn og findfrem til og hav omsorg for de fattigeog trængendeGennem hele Frelserens jordiskeliv underviste han i, at vi skal haveomsorg for hinanden og hjælpe hinanden.Han helbredte de syge, fik delamme til at gå, gav de blinde synetigen og åbnede de døves ører. Hanunderviste folket i evangeliet. Han