Maj 2009 Liahona - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

Det er etstort arbejde,jeg er i gang med,så jeg kan ikketage dernedPRÆSIDENT DIETER F. UCHTDORFAndenrådgiver i Det Første PræsidentskabVi kan ikke og må ikke tillade at blive distraheret fravores hellige pligt. Vi kan og må ikke miste fokus på det,der betyder mest.Mine kære brødre, jeg har i etpar måneder vidst, hvad jegville tale til jer om i dag. I dentid har jeg ledt efter en historie, somkunne illustrere det, jeg ønsker atsige. Jeg ledte efter en historie omlandbrug. Jeg ledte efter en historieom dyr. Til ære for ældste Scott, harjeg ledt efter en historie om atomfysikog til ære for præsident Monson enhistorie om at holde duer.Til syvende og sidst var der én historie,som blev ved med at kommetilbage til mig – en historie, som jeghar husket i mange, mange år. Denhandler ikke om landbrug, dyr, atomfysikeller duer. Den handler, som Imåske har gættet – om flyvning. Jegkalder den: »Historien om elpæren.«Historien om elpæren, eller at tabedet af syne, som betyder mestEn mørk aften i december for 36år siden, styrtede en Lockheed 1011jumbojet ned i Floridas Everglades,og flere end 100 mennesker omkom.Denne forfærdelige ulykke var etaf de flystyrt i USA’s historie medflest døde.Det ejendommelige ved denneulykke er, at alle vigtige dele og systemerpå flyet fungerede perfekt – flyetkunne let have landet sikkert på sitbestemmelsessted i Miami, kun30 km derfra.Kort før landing opdager besætningen,at en grøn lampe ikke lyser –en lampe, som indikerer, om næsehjuleter kommet rigtigt ned eller ej.Piloterne afbrød landingen, lod flyetcirkulere over det kulsorte Everglades,og rettede al deres opmærksomhedmod problemet.De blev så optaget af at undersøgedet, at de ikke så, at flyet gradvistdalede længere og længere ned modden mørke sump under dem. Da deendelig opdagede, hvad der skete, vardet for sent at undgå katastrofen.Efter ulykken forsøgte havarieksperterat fastslå årsagen.Landingsstellet var blevet sænket ned,som det skulle. Flyet var i perfektteknisk stand. Alt virkede som detskulle – bortset fra én ting: En enkeltudbrændt pære. Denne lille pære – tilen værdi af én krone – indledte enkædereaktion, som i sidste instansførte til, at flere end 100 menneskerled en tragisk død.Selvfølgelig var pæren, der ikke virkede,ikke skyld i ulykken; den skete,fordi besætningen rettede opmærksomhedenmod noget, som i øjeblikketsyntes at betyde noget, mens manmistede det, der var vigtigst, af syne.Bestem jer for at gøre det, derbetyder mestTilbøjeligheden til at fokusere pådet uvæsentlige på bekostning af detvæsentlige ser man ikke kun blandtpiloter, men hos alle. Vi er alle i risikogruppen.Bilisten, som holder øjnenepå vejen, har langt større chance forat nå sikkert frem til sin destinationend den bilist, som har travlt med atsende sms’er fra sin mobil.Vi ved, hvad der betyder mest ilivet – Kristi lys oplyser alle om det. Vihar som trofaste sidste dages helligeLIAHONA MAJ 2009 59