Maj 2009 Liahona - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

92hun, at hendes hjerte helt bogstaveligtblev knust. I desperation overvejedehun, hvordan hun kunne afsluttesit eget liv, som rigtig mange af hendeslandsmænd gjorde. Hvor ville detvære let at hoppe ud fra en nærliggendebro, tænkte hun, eller kaste sigforan et frembrusende tog.Og netop da, mens disse tankernagede hende, sagde noget i hendesindre: »Knæl ned og bed.« Hun ignoreredetilskyndelsen, indtil hun ikkelængere kunne stå imod. Hun knæledeog bad mere inderligt, end hunhavde gjort i hele sit liv:»Kære himmelske Fader, jeg anerikke, hvordan jeg fortsætter. Jeg harintet tilbage – bortset fra min tro pådig. Fader, jeg føler midt i min sjælsensomhed en overvældende taknemlighedfor din Søns, Jesu Kristi sonoffer.Jeg kan ikke udtrykke minkærlighed tilstrækkeligt til ham medord. Jeg ved, at jeg skal leve med minfamilie igen, fordi han led og døde; atjeg skal se mine børn igen og haveglæden ved at opdrage dem, fordi hanbrød dødens lænker. Selv om jeg idette øjeblik ikke ønsker at leve, så viljeg gøre det, så vi atter kan blive forenetsom familie og – sammen –vende tilbage til dig.«Da hun endelig nåede sit mål iKarlsruhe i Tyskland, var hun heltudtæret. Bror Babbel sagde, at hendesansigt var helt lilla, hendes øjne rødeog hævede og hendes led opsvulmede.Hun var bogstavelig talt ved atsulte ihjel. Ved et kirkemøde kortefter bar hun et storslået vidnesbyrd,hvor hun udtalte, at blandt alle desyge mennesker i hendes triste land,var hun et af de lykkeligste, fordihun vidste, at Gud lever, at Jesus erKristus, og at han døde og opstod, såvi atter kan leve. Hun vidnede om, athun vidste, at hvis hun fortsat var trofastog holdt ud til enden, vil hunblive forenet med dem, hun havdemistet, og ville blive frelst i Gudscelestiale rige. 8Fra den hellige skrift læser vi: »Mense, de retfærdige, Israels Helliges hellige,de, der har troet på [ham], de,der har udholdt verdens kors … deskal arve Guds rige … og deres glædeskal være fuldkommen for evigt.« 9Jeg vidner for jer om, at de lovedevelsignelser vil overgå alt. Selv omsorte skyer samler sig, selv om regnenvælter ned på os, så vil vores kundskabom evangeliet og vores kærlighed tilvor himmelske Fader og til vor Frelsertrøste og styrke os og bringe glæde ihjertet, når vi vandrer retskaffent ogholder befalingerne. Der er intet idenne verden, der kan besejre os.Mine elskede brødre og søstre,frygt ikke. Vær ved godt mod.Fremtiden er lige så strålende somjeres tro.Jeg erklærer, at Gud lever, og athan hører og besvarer vores bønner.Hans Søn, Jesus Kristus, er vor Frelserog Forløser. Himlens velsignelser venteros. I Jesu Kristi navn. Amen. ■NOTER1. 2 Tim 1:7.2. 2 Ne 2:25.3. L&P 68:6.4. Tilpasset fra Thomas A. Condie, »History ofGibson and Cecelia Sharp Condie«, 1937;ikke udgivet.5. Joh 16:33.6. Joh 8:12.7. Fra »The Gate of the Year«, i James DaltonMorrison, red, Masterpieces of ReligiousVerse, 1948, s. 92.8. Fra personlige samtaler med Frederick W.Babbel, On Wings of Faith, 1972, s. 40-42.9. 2 Ne 9:18.