Maj 2009 Liahona - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

80Juchitán i Oaxaca i MexicoVore dage er en tid, der har væretlænge ventet i verdenshistorien.Skrifterne taler om det, »som Herrenhar befalet og forberedt før verdensgrundlæggelse« (L&P 128:5).Åbenbaringerne fortæller om enstor indsamling, der skal finde sted(se 2 Ne 10:7-8; 3 Ne 16:5). Esajas profeterede,at Herrens hus ville bliveetableret i bjergenes top, og atHerrens røst ville udgå derfra til helejorden (se Es 2:2-3). Daniel erklærede,at det ville være som en sten,der blev revet løs fra bjerget, menikke ved menneskehånd (se Dan 2:34,44-45). Peter taler om genoprettelsenaf alt (se ApG 3:20-21). Nefi så, atantallet tilhørende Guds lams kirkeville være få, men være i alle lande ognationer (se 1 Ne 14:12, 14).Vi lever i disse dage, hvor Herrenudfører »et forunderligt værk og etunder« (2 Ne 25:17). Vi er blevet velsignetmed at bringe evangeliet tilvores familie og vore efterkommereog til at hjælpe ved forberedelsen afFrelserens andet komme. Herrenbeskrev formålene med genoprettelsensom at »være et lys for verden… være et banner for [os, hans] folk… og for at den kan være et sendebudfor [hans] ansigt til at beredevejen foran [ham]« (L&P 45:9). Vi harikke et ligegyldigt ansvar; det er ikketilfældigt, at vi er dem, vi er; overholdelseaf vore pagter i disse skæbnesvangredage vil være et hæderstegngennem alle evigheder.Jeg har været så privilegeret at seHerrens hånd virke over hele verden.Selvom vi ærer de pionerer,som vandrede over sletterne til SaltLake-dalen, så lever der langt flerepionerer i dag. De skubber ikkehåndkærrer, men de er på så mangemåder præcis de samme pionerer:De har hørt Herrens røst gennemMormons Bog og gennem deres personligebønner. Med tro og omvendelseer de trådt ned i dåbens vandeog har plantet deres fødder solidt ievangeliets fede muld. Som Kristidisciple har de været villige til at ofrefor det, der er rigtigt og sandt. Ogmed Helligåndsgaven holder de enstabil kurs mod evigt liv.Mine kære brødre og søstre, vi måhuske, hvem vi er, og hvad vi har ivore hænder. Vi er ikke alene i voresønske om at gøre godt; der er vidunderligemennesker i mange trosretninger.Vi er ikke alene om at bede til vorhimmelske Fader eller om at modtagesvar på vore bønner; vor Fader elskeralle sine børn.Vi er ikke alene om at ofre for enstor sag; der er andre, der er uselviske.Andre deler vores tro på Kristus.Der er loyale og hæderlige fædre ogmødre i alle lande, som elsker hinandenog elsker deres børn. Der ermeget, vi kan lære af gode menneskeroveralt omkring os.Og alligevel må vi ikke vige tilbagefra det, der er enestående og kun findesi Jesu Kristi Kirke af Sidste DagesHellige. Kun her findes Guds præstedømme,gengivet til jorden af himmelskesendebud. Kun her stårMormons Bog ved Bibelens side ogåbenbarer og erklærer Kristi guddommelighedog hele hans evangelium.Kun her er der Guds profeter, sombringer vejledning fra himlen ogbærer de nøgler, der binder det i himlen,der er bundet på jorden.Vores viden om Kirkens guddommeligemission bør ikke føre til tankerom overlegenhed eller arrogance,men bør føre os på knæ, bønfaldendeom Herrens hjælp, så vi kan blive det,vi bør være. Men vi behøver i ydmyghedikke være frygtsomme, idet vihusker Herrens ord: »Dette er minkirke, og jeg vil stadfæste den; ogintet skal omstyrte den« (Mosi 27:13).Frem for alt proklamerer vi vorFrelser og Forløser, Jesus Kristus. Alt,hvad vi er – alt, hvad vi nogensinde vilblive – skylder vi ham. Mens vi medforundring betragter hans majestæt, såbeder han os ikke om at holde os påafstand, men byder os at komme tilham. »Se, jeg står ved døren og bankerpå; hører nogen mig og åbner døren,vil jeg gå ind til ham« (Åb 3:20).Hans ord lyder ned gennem århundrederne:»Jeg er opstandelsen og livet; den,der tror på mig, skal leve, om hanend dør.Og enhver, som lever og tror påmig, skal aldrig i evighed dø« (Joh11:25-26).Brødre og søstre, han lever. Han eropstanden. Han vejleder sit helligeværk på jorden. Hans profet er præsidentThomas S. Monson. Det vidnerjeg om i Jesu Kristi navn. Amen. ■