Maj 2009 Liahona - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

122ville gerne prøve noget spændende,så vi spurgte naturvejlederen, om dervar en sti, som kun få kendte. Hanfortalte os om en rute uden sti, derville føre os gennem enge, vandløbog klipper hen til en uberørt sø ogtil sidst til vores mål – Muren. Vislog til! Han gav os instruktionerom den generelle retning og sagde:»Gå højt oppe mod bjerget. Gå ikkened mellem pilebudskadset, for derholder bjørnene til; hold øje medvarderne, der viser vej.« Varder ersten, der er stablet oven på hinandenog udgør en naturvenlig markeringaf ruten.Vi begyndte tidligt næste morgen.Vi tilbragte nogen tid nede i pilebudskadset,hvilket gjorde mig meget nervøs.Så så vi vores første varde oppepå en bakke, og vi gik derhen. Vivandrede fra varde til varde. Noglegange virkede det, som var vi faretvild, for vi gik meget længe uden atse en ny varde, men så så vi til voresstore lettelse igen én, og alt var godt.Vi kom frem til et klippefyldt områdeog måtte løfte hinanden og vorerygsække op på hver afsats. Det varkrævende, men ved aftenstid nåede viden smukke og uberørte sø. Her slogvi vores telte op. Vi havde en fantastiskudsigt i alle retninger. Det varalle anstrengelserne værd!Men tidligt næste morgen vågnedejeg til lyden af en hylende blæst. Derlå en tæt tåge over søen, og det varnæsten umuligt at se i nogen retning.Vi tog vores telt ned, pakkede detog vore soveposer ned og begyndteat navigere rundt om søen, hvor vibegyndte nedstigningen til vores mål– Muren. Jeg var utrolig glad, da vikom til Muren – det var vi faktisk alle!Vi gik hen til den store granitvæg ogkyssede den! Vi var kommet frem.Når jeg i aften står foran jer og kalderpå Kirkens unge piger til at rejsejer og vende tilbage til dyd, så sigerjeg med Esajas’ ord: Lad os »vandre til… Herrens bjerg … han skal vise ossine veje, og vi vil gå på hans stier …«(Es 2:3). Dydens sti er »mindre befærdet«(se »The Road Less Traveled,« iThe Poetry of Robert Frost, comp.Edward Connery Lathem, 1969, s.105), den vil føre os gennem livetsenge og vandløb og uberørte søer –og tilmed klipper! Vi får brug for atløfte og trække hinanden op! Turenkan være anstrengende, men hvis vier villige, er belønningerne evige.Når I klatrer, så tillad ikke, at I gårned i pilebudskadset. Bliv højt oppepå bjergsiden. I er Guds dyrebaredøtre! Med denne viden om voresguddommelige identitet må alt væreanderledes: Vores tøj, vores sprog,vore prioriteter og vores fokus. Vi måikke søge vejledning fra verden, oghvis vores sande identitet er blevettilsløret på grund af fejl eller synd,kan vi ændre os. Vi kan vende omog omvende os og vende tilbage tildyden. Vi kan klatre op over pilebudskadset.Frelserens forsoning gælderfor os alle. Han indbyder os hver isærtil at komme til ham.Jeres dydige liv vil give jer den nødvendigeselvsikkerhed, kraft og styrketil at klatre op. I vil også være velsignetmed Helligåndens stadige ledsagelse.Følg de tilskyndelser, I modtager.Reagér ud fra dem. Helligånden vil,som varder på en mindre befærdet sti,vise dig alt, hvad du bør gøre (se 2 Ne32:5). Han vil undervise og vidne omKristus, som »viste vej og gik den selv«(»Den store visdom, kærlighed,«Salmer og sange, nr. 116).Jeres personlige dyd vil ikke blotgøre jer i stand til at have Helligåndensstadige ledsagelse, men den vil ogsågøre jer i stand til at træffe de beslutninger,der vil hjælpe jer med at væreværdige til at træde ind i templet ogder indgå og holde hellige pagter ogmodtage ophøjelsens velsignelser.Forbered jer selv åndeligt og vær redetil at træde ind i vor himmelske Fadersnærhed. Forberede jer nu til templet,Herrens bjerg. Lad aldrig målet om atkomme i templet slippe jer af syne. Gåi hans nærhed i al renhed og dyd ogmodtag hans velsignelser – ja »alt, hvadhan ejer« (Luk 12:44). I hans hellige