Maj 2009 Liahona - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

Dette er jerestelefonopkaldBISKOP RICHARD C. EDGLEYFørsterådgiver i Det Præsiderende BiskoprådVi kalder nu på jer for at mobilisere vorepræstedømmekvorummer som svar på arbejdsløshedenog de finansielle udfordringer, som vore medlemmerstår overfor.Mine brødre i præstedømmet, ide senere år har vi væretvidne til mange ulykker ognaturkatastrofer verden over. Blandtdem har der været orkaner, storbrande,jordskælv og en ødelæggendetsunami.Kirken har reageret på disse ogmange andre katastrofer på storslåetvis. Grupper af medlemmer har hurtigtmobiliseret sig for at tage af stedog hjælpe de nødlidende. De følte sigalle glade ved at vide, at de velsignedeandre gennem deres tjeneste.Ofte udtaler personer, som ikkedeler vores tro – medlemmer af andrekirker, hjælpeorganisationer, regeringerog nyhedsmedier – sig om,hvor hurtigt Kirken er i stand til atmobilisere så mange, der er villigetil at hjælpe. De spørger: »Hvordangør I det?« Svaret på det spørgsmålkan udtrykkes meget enkelt: »Vi erberedte, vi har en organisation, vi harmedfølelse, og vi har næstekærlighed.«Det kræver sædvanligvis blotnogle få telefonopkald fra præsiderendeautoriteter til lokale ledere forat kunne mobilisere hundredvis ogsommetider tusindvis af personer, dertager af sted for at redde deres brødreog søstre i nød.I dag ønsker jeg at tale om endnuen udfordring, som vi har mulighedfor at reagere på, og brødre, dette erjeres telefonopkald. Denne udfordringkommer ikke af naturlige årsager,men dens resultater er virkeligeog kan mærkes globalt. Og selv om vier optimistiske vedrørende fremtiden,så fortsætter vi – som vi har gjort det iårtier – med at tilegne vore kræfter tildet grundlæggende princip om, at vier vores brors vogter.Ældste Robert D. Hales har fornyligt bemærket: »De økonomiskeskyer, der længe har truet verden, ernu fuldstændig over os. Påvirkningenaf denne økonomiske storm over vorhimmelske Faders børn kræver enevangelisk velfærdsvision mere endnogensinde før.« 1 Denne stormsarbejdsløshed og finansielle kølvandskyller ind over alle stave og allemenigheder overalt i Kirken. Jeg tænker,at vi alle har følt dem på en elleranden måde, enten personligt, gennemvores familie eller gennemnogen, vi kender.Brødre, der findes ingen organisation,der er bedre i stand til at reagerepå menneskehedens udfordringerend den allerhøjeste Guds præstedømme.Den organisation har vi.Stavspræsidenter, biskopper, ældsterneskvorumspræsidenter og højpræsternesgruppeledere – vi kalder nupå jer for at mobilisere vore præstedømmekvorummersom svar påarbejdsløsheden og de finansielleudfordringer, som vore medlemmerstår over for. Betragt dette som jerespersonlige telefonopkald. Nu er tideninde til at stå sammen, opløfte oghjælpe de familier i vore kvorummer,som måtte være i nød.Der er rige muligheder, og det erjeres mulighed og ansvar at fordeleHerrens ressourcer. Blandt vorekvorumsmedlemmer finder I højstsandsynlig nogle, der kender til jobmuligheder,og andre, der er dygtigetil at skrive CV’er eller bistå med atforberede en jobsamtale. Uden hensyntil titler eller færdigheder finder Iet broderskab, der er forpligtet til atbære hinandens byrder.Præsident Monson fortæller enberetning om en pensioneret lederved navn Ed, som var et godt eksempelpå et kvorumsmedlem. Ved en lejlighedtalte præsident Monson med Edog spurgte ham: »›Ed, hvad laver du iKirken?‹ Han svarede: ›Jeg har den bedsteopgave i menigheden. Mit ansvar erat hjælpe mænd, som er arbejdsløse,med at finde fast arbejde. I år har jeghjulpet 12 af mine brødre, som vararbejdsløse, med at få et godt job. Jeghar aldrig været lykkeligere hele mitliv.‹« Præsident Monson fortsætter:LIAHONA MAJ 2009 53