Maj 2009 Liahona - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

Dine venner står dig bi, og de skalatter hilse dig med varmt hjerte ogvenlige hænder.Du er endnu ikke som Job, dinevenner går ikke i rette med dig, ej hellerbeskylder de dig for overtrædelse,sådan som de gjorde med Job.« 3Jeg har set tro og mod komme fraet vidnesbyrd om, at det er sandt, at vibliver forberedt til evigt liv. Herren vilredde sine trofaste disciple. Og disciplen,der accepterer en prøvelse somen invitation til at udvikle sig og derforkvalificerer sig til evigt liv, kanfinde fred midt i kampen.Jeg talte for nylig med en yngre far,som har mistet sit job i den nyligeøkonomiske krise. Han ved, at hundredtusinderaf personer med præcishans færdigheder desperat søgerarbejde for at kunne forsørge deresfamilie. Hans stille overbevisning fikmig til at spørge ham, hvad han havdegjort for at blive så sikker på, at hankunne finde en måde at sørge for sinfamilie. Han sagde, at han havde gennemgåetsit liv for at sikre, at hanhavde gjort alt, hvad han kunne, for atvære værdig til Herrens hjælp. Det varklart, at hans behov og hans tro påJesus Kristus førte han til at være lydigmod Guds befalinger, når det varsvært. Han sagde, at han indså denmulighed, da han og hans hustrulæste i Alma, hvor Herren havdeberedt et folk til at finde evangelietgennem modgang.I husker det øjeblik, hvor Almahenvender sig til en mand, der ledtefolket i nød. Manden fortalte ham,at de var blevet forfulgt og afvist pågrund af deres fattigdom. Og beretningenlyder:»Og se, da Alma hørte dette, vendtehan sig straks om med ansigtet vendtlige mod ham, og han så med storglæde, for han så, at deres trængslervirkelig havde ydmyget dem, og at devar beredte til at høre ordet.Derfor sagde han ikke mere til denanden mængde, men han strakte håndenud og råbte til dem, som han så,og som oprigtigt angrede, og sagdetil dem:Jeg ser, at I er ydmyge i hjertet, ogom så er, da er I velsignede.« 4Skriften fortsætter med at prise deaf os, som forberedte os på modgangi de gode tider. Mange af jer havde trotil at forsøge at være værdige til denhjælp, I nu behøver, før krisen kom.Alma fortsatte: »Jo, den, der oprigtigtydmyger sig og omvender sig frasine synder og holder ud til enden,han skal blive velsignet – ja, megetmere velsignet end de, der bliver nødttil at være ydmyge på grund af deresoverordentlig store fattigdom.« 5Den unge mand, jeg for nylig taltemed, var én, der havde gjort mereend at lægge lidt mad og penge tilside til dårlige tider, som de levendeprofeter havde advaret om villekomme. Han havde begyndt at forberedesit hjerte til at være værdig tilHerrens hjælp, som han vidste, athan ville få brug for i den nærmestefremtid. Da jeg spurgte hans hustruden dag, hvor han mistede sit job,om hun var bekymret, sagde hunmed glæde i stemmen: »Nej, vi er ligekommet fra biskoppens kontor. Vibetaler en ærlig tiende.« Nuvel, det erstadig for tidligt at sige, hvordan detgik, men jeg følte mig overbevist,ligesom de syntes overbevist: »Altingordner sig.« Tragedien undermineredeikke deres tro; den prøvede denog styrkede den. Og den følelse affred, som Herren har lovet, er alleredeblevet leveret midt i stormen.Andre mirakler kommer helt sikkert.Herren tilpasser altid hjælpen tilpersonen i nød for at styrke og renseham eller hende bedst muligt. Ofte vilden komme som inspiration til at gøredet, der kan synes særligt svært forpersonen, der selv har brug for hjælp.En af de store prøvelser i livet er atmiste en elsket ægtefælle til døden.Præsident Hinckley beskrev smerten,da søster Hinckley ikke længere stodved hans side. Herren kender behovenehos dem, der af døden er adskiltfra deres elskede. Han så enkernessmerte og kendte deres behov fra sitliv på jorden. Han bad en højt elsketapostel, midt i smerten på korset, omat sørge for hans mor, der var enke ognu ville miste en søn. Han fornemmerLIAHONA MAJ 2009 25