Maj 2009 Liahona - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

66Jeres bidrag under besøget kansynes meget beskedent, men det kanhave større virkning, end I kan forestillejer. Jeres ansigtsudtryk og væremådeviser folk, at I bekymrer jer omdem. De vil kunne se jeres kærlighedtil dem, og Herren vil gøre, at I ikke erbange. Og I vil være frimodige nok tilat bære jeres vidnesbyrd om sandheden.Jeres ydmyge, enkle og måskekorte vidnesbyrd rører måske hjertetmere hos en person, end det gør, nårdet kommer fra jeres mere erfarnemakker. Jeg har set det ske.Uanset hvilke rolle I har ved detpræstedømmebesøg, så vil jeresønske om at besøge Herrens folk forat hjælpe dem medføre mindst to velsignelser.For det første vil I mærkeGuds kærlighed for de mennesker, Ibesøger. For det andet vil I mærkeFrelserens taknemlighed for detønske, I havde, da I tog af sted for atyde den hjælp, Frelseren vidste, debehøvede.Han sendte jer til dem, fordi hanstolede på, at I ville føle jer ansvarligefor at opfordre dem til at komme tilham og glæden.Efterhånden som I bliver lidtældre, kommer der en anden mulighedtil jer for at tjene i præstedømmet.I vil også komme til at kende deandre medlemmer af kvorummetgodt. I har måske spillet basketball,football eller lavet andre aktiviteter ogtjenesteprojekter. I bliver måske nærevenner med nogle af dem.I vil vide, hvornår de er glade, oghvornår de er kede af det. Måske haringen af jer en bemyndiget stilling ikvorummet. Men I vil føle ansvar overfor de andre medlemmer af præstedømmet.Jeres ven betror jer måske,at han er begyndt at overtræde etbud, og I ved, at det vil skade hamåndeligt. Han beder jer måske områd, fordi han stoler på jer.Jeg kan udfra erfaring sige, at hvisdet lykkes jer at finde en måde atpåvirke ham, så han kommer væk fraden farlige sti, vil I aldrig glemme denglæde, der følger af at være en sandven. Hvis det ikke lykkes jer, kan jeglove jer, at I vil føle sorgen, som varden jeres egen, når den melder sig, ogdet gør den. Men hvis I prøvede athjælpe, vil I stadig være hans ven. Ogdet kan ske, at han i årevis vil tale omalle de gode ting, der kunne haveværet, og hvor taknemlig han er, fordiI bekymrede jer nok til at prøve. Så vilI støtte ham og atter engang opfordreham, som I gjorde, da I var unge, til atkomme tilbage til glæden, som forsoningenstadig gør mulig for ham.Endnu senere i livet er I måskeblevet fædre – fædre med præstedømmet.Det I lærte gennem præstedømmetved at hjælpe andre vækfra sorg og mod glæde, kan givejer den styrke, I vil få brug for ogønsker. Årevis med ansvar for menneskesjæleforbereder jer til athjælpe og beskytte jeres familie, somI elsker mere, end I kan forestille jer ijeres ungdom. I ved, hvordan I gennempræstedømmets kraft skal lededem i sikkerhed.Min bøn er, at I i livet og for altidvil finde glæde i jeres tjeneste i præstedømmet.Jeg beder til, at I viludvikle det mod og den kærlighed tilvor himmelske Faders børn, der førtetil, at Mosijas sønner tryglede om lovtil at kundgøre evangeliet for et forhærdetfolk til trods for stor fare.Deres ønske og mod udsprang af enansvarsfølelse for nogle fremmedemenneskers evige lykke, som stod ifare for uendelig pinsel. 8Må vi udvikle lidt af det ønske,Jahve havde, da han i en verden førdenne bad om at stige ned fra himlensherlighed for at tjene os og givesit liv for os. Han sagde til sin Fader:»Send mig.« 9Jeg vidner om, at I er kaldede afGud og sendt hertil for at tjene hansbørn. Han ønsker ikke, at en enestebliver ladt tilbage. Præsident Monsonbesidder præstedømmets nøgler påjorden. Gud vil give jer inspiration ogstyrke til at leve op til jeres ansvar forat hjælpe hans børn med at findefrem til den glæde, der er gjort muliggennem Jesu Kristi forsoning. Detbærer jeg vidnesbyrd om i Jesu Kristihellige navn. Amen. ■NOTER1. Se The U.S. Army Leadership Field Manual,2004, s. 28-29.2. Jakob 2:2.3. L&P 81:5.4. Præd 4:9-10.5. History of the Church, 3:295.6. L&P 20:47.7. L&P 20:53-55.8. Se Mosi 28:1-8.9. Se Abr 3:27.