Page 1 Page 2 DENcíam/sße @man Auuunt 19H3 for Jesu Kristi ...

Himlene"..Canada.kirkensformsom overbringer os de oplysninger hanfår fra Gud som vejledning for Gudskirke, at vi er så velsignede og heldigeat have den kundskab og den præstedømmemagtsom kan frelse os og vorefamilier og hjælpe os til at kommetilbage til Gud.På grund af frafald og fordi noglemennesker har forhærdet deres hjerterVi er så velsignede ogheldige at vi har denkundskab ogpræstedømmemagt der kanfrelse os og vore familier.så de ikke vil høre, tro og acceptereGuds ord, så er der mange i denneverden som lever i mørke og uvishedmed hensyn til deres frelse og evige liv.Det er derfor vort privilegium, vorespligt og vores ansvar at „lade vort lysskinne for menneskene, for at de må sevore gode gerninger og prise vorFader, som er i [Matt. 5:1 6]Det er vigtigt for os at huske pådette, og hvis vi hele tiden minder osselv om at Gud har givet os detteansvar, så burde det kunne hjælpe ostil at indrette vore gerninger efter hansbud.Jeg har altid ment at de af vore ungemennesker som har vanskelighederved at holde loven, som har narkotikaogalkoholproblemer og som ofte erøkonomisk uansvarlige, tit har sådanneproblemer på grund af voksnemenneskers eksempel. De gør for detmeste kun hvad de ser andre gøre. Derfindes alt for megen umoralitet, uærlighedog mangel på retskaffenhed iden måde som de mennesker, der lederog styrer vore lande, vore skoler og vortsamfund lever på. Vi må på én elleranden måde tilbage til de høje idealerog ærlige principper som er karakteristiskefor dem der kæmpede og dødefor sandhed, religion og frihed.Skønt vort medlemstal vokser hurtigt,så må vi hver især arbejde med atmissionere, enten ved vort eksempelpå en kristen levevis eller ved direkte atmissionere og undervise i evangelietsprincipper.Jeg husker en oplevelse jeg havdeda jeg var i Jeg arbejdede i enårrække sammen med en mand somikke var medlem af kirken. Jeg havdeværet tilbageholdende med at nævnereligion af frygt for at belaste vortvenskab. Men til sidst følte jeg miginspireret til at finde ud af om han varinteresseret i at lære om mormonismenog Jesu Kristi evangelium. Han udvisteinteresse, og umiddelbart efter deltoghans hustru sammen med os i kirkensmøder. Det varede ikke længe før deog deres børn tilsluttede sig kirken, ogde har ydet meget i af tid ogtalenter til kirken. Forældrene er netopkommet hjem efter at have præsideretover en mission og børnene har ydetderes bidrag itjeneste påforskellige måder, nogle af dem harværet på mission. Hvilket tab det villehave været for kirken hvis jeg ikkehavde påtaget mig mit ansvar at fortælledem de gode nyheder i evangelietsbudskab!Da denne mand engang revsedemig fordi jeg havde ventet så længemed at fortælle ham om kirken og

Fotografi af Eldon K.Linschoten

et. De er i overensstemmelsegjortden.harnogen. . sommed deprincipper som Kristus belærte om itidens midte. Det er umuligt her atnævne alle de principper der indgår ihans vilje, men de er så enkle at ,selvenfoldige farer ej vild', som der står i Es.35:8.Når vi adlyder evangeliets principperog ordinanser, så vil Gud at vi skaltjene vore medmennesker og gavnedem, og at denne verden skal blivebedre fordi vi har levet i Kristusofrede alt for at belære os om detteprincip. Og han har sagt: ,Hvad I hargjort imod en af mine mindste brødredér, har Iimod mig." [Matt.25:40]. Dette er det budskab Gud hargivet os. Denne kirke er Guds kirke, ogden er så fuldkomment organiseret atenhver mand, enhver kvinde og ethvertbarn her kan få mulighed for at gørenoget godt for én eller anden. Det ervore præstedømmemedlemmers pligt,det er hjælpeorganisationernes pligtog det er ethvert medlems pligt atarbejde og gøre Guds vilje. Hvis vi gørdet, og gør mere end det, vil vi blivemere overbevist om at dette er Gudsværk, fordi vi har sat det på prøve. Vedat gøre Guds vilje vil vi således læreGud at kende, komme ham nærmereog fornemme at vi vil få evigt liv. Vi skalnære kærlighed til mennesker overalt,så kan vi ligesom apostlene i fordumstid udråbe: , Vi ved, at vi er gået over fradøden til livet, thi vi elsker brødrene.'[1 Joh. 3:14]." [Generalkonference,okt. 1966].Vores profet i dag, præsident SpencerW. Kimball, kommer med densamme erklæring. Det stod mig fulstændigklart dengang jeg sad oglyttede til hans afsluttende budskabved den generalkonference hvor jegførste gang blev opretholdt som hansrådgiver. Han sagde:„Når I nu kommer hjem, og tilbagetil jeres forretninger og jeres gerningog jeres åndelige forvaltning, så håbervi at I oplagret en masse som kanvære til værdi for jer selv og jeresfamilie. Måden vi udfører arbejdet påVihar kundskab om at Gudlever og befinder sig i sineHimle og om at hans Søn,Jesus Kristus, har lagt enplan . kan bringe osevigt liv.er selvfølgelig betydningsfuld, menformålet med at vi gør det er af størrevigtighed.Vi har en forpligtelse til at tjene vorHerre. Vi har fået en forsikring om atdet er en retfærdig og værdig sag. Menfremfor alt har vi kundskab om at Gudlever og befinder sig i sine Himle og omat hans Søn, Jesus Kristus, har lagt enplan for os som kan bringe os og vorekære evigt liv, dersom vi er trofaste. Ensådan levevis vil være travl og hensigtmæssigog betyde at vi opnår resultaterog kan glæde os over vores udvikling.Hvis I vil tænke på den størsteglæde I sinde har oplevet i detteliv forestil jer derpå det næste liv somen forstørrelse af dette, idet alt dethensigtsmæssige mangedobles, forstørresog gøres endnu mere ønskværdigt.Alle disse berøringsflader i

idag,.vorvort liv her har bragt os udvikling ogglæde, fremgang og lykke. Når vort liver slut skal vi tilbage og vi vil befinde osen situation efter samme mønster somlivet her, det er blot mindre begrænset,herligere og rummer meget større glæde."[Genralkonferencen, april 1974].Jeg beder indtrængende til at vi alleher i hvor vi nærmer os enden,først og fremmest vil huske hvem vi er.Lad os takke Gud for livets gave og forhans kærlighed, for vort medlemskabaf hans kirke, for vore familier, vorevenner og medmennesker. Lad osvære gode og betænksomme. Lad osgive os selv i tjenesten for andre, ogvise kærlighed og barmhjertighed. Lados være Kristi eksempler i levevisog vore tjenestegerninger. Så vil allekunne se på vore frugter og i voregerninger at vi er Guds sønner og døtreog medlemmer af hans kirke.Ideer til hjemmelærereNogle punkter derkunne lægges vægt på.Hvis I synes kan I behandle dissepunkter under jeres hjemmelærerbesøg:1 Vi bør huske hvem vi erog handle derefter. Vi har hverisær et personligt ansvar.2. På grund af evangelietsgengivelse og åbenbaringerne tilvor tids profeter er vi velsignedemed den kundskab og præstedømmemagtsom kan frelse os ogvore familier og hjælpe os tilbagetil Gud.3. Vi må hver især heletiden arbejde med missionering,enten ved at være et eksempel påkristen levevis eller ved direkte atmissionere og undervise i evangelietsprincipper.4. Præsident David O. Mc-Kay har sagt: „Gud vil at vi skaltjene vore medmennesker,gavne dem og at denne verdenskal blive bedre fordi vi harlevet i den."Hjælp til diskussion7 . Fortæl om din personligemening og oplevelser du harhaft ved at huske hvem du er oghandle derefter. Bed familiensmedlemmer fortælle hvad de mener.2. Er der nogle skriftstedereller citater i denne artikel somfamilien kunne læse højt og drøfte?3. Ville denne diskussionblive bedre hvis du talte med familiensoverhoved før besøget? Erder et budskab fra kvorumsledereneller biskoppen til familiensoverhoved?

enJESUS:DEN FULDKOMNE LEDERPræsident Spencer W. KimballDer kunne siges meget mere omHerren, Jesu Kristi bemærkelsesværdigeevner til at lede end det er muligtat skrive i enkelt artikel elleren bog, men jeg vil gerne pege pånogle få af de egenskaber og evnerhan så fuldkomment udviste. Desamme evner og egenskaber er vigtigefor os alle sammen at have dersomvi ønsker at være vellykkedeledere på nogen af de måder der harbetydning.Faste principperJesus vidste hvem han var oghvorfor han var her på denne planet.Det betød at han kunne bruge sinstyrke til at lede og ikke behøvede atføle sig usikker eller svag. Jesus arbejdedeud fra faste principper ellersandheder fremfor at opstille reglerhen ad vejen. På den måde var hansledelse ikke blot korrekt, men ogsåkonsekvent. Mange af de værdslige

i detI sinsitdétdag!dem. Vi er nødt til at lære at se tilstrækkeligdybt i andres tilværelse,så vi kan få øje på de egentlige årsagertil deres fejl og ufuldkommenheder.Uselvisk ledelseFrelseren var en uselvisk leder.Han satte sig selv og sine egne behovi anden række og tjente andremennesker utrætteligt, kærligt ogeffektivt udover sin kaldelses pligt.Mange af verdens problemer i voredage kommer af selviskhed og selvoptagethed,som bevirker at alt formange stiller barske krav til livet ogandre for at få tilfredsstillet deres egnekrav.ledelse lagde Jesus vægt påhvor vigtigt det er at bruge dømmekrafti forhold til andre mennesker,uden at forsøge at få herredømmetover dem. Han belærte omat der ikke kan ske nogen vækst ogudvikling uden ægte frihed. Et afproblemerne med ledelse som manipulerer,er at det ikke udspringer afnæstekærlighed, men af trangen tilat udnytte folk. Sådanne ledere koncentrerersig om deres egne behovog ønsker og ikke om andres behov.Jesus kunne se problemer og folkrette perspektiv. Han kunneomhyggeligt afgøre hvilken virkningog indflydelse det han sagde ville fåpå længere sigt, ikke kun for demder hørte på ham i øjeblik, menogså på dem der ville læse hans ord2000 år senere. Verdslige ledere farerofte til at løse problemer, så de kanstandse de øjeblikkelige smerter,hvorved de forårsager endnu størrevanskeligheder og smerter senerehen.AnsvarlighedJesus vidste hvordan han skulleengagere sine disciple i livet. Hangav dem noget vigtigt og specielt atgøre af hensyn til deres udvikling.Jesus havde så megen tillid til sinetilhængere at han tildelte dem nogetaf sitarbejde for at de kunne udviklesig. Det er én af de største lektier vikan lære af hans ledelse. Hvis viskubber andre mennesker fra os forat få en opgave udført hurtigere ogmere effektivt, så vil opgaven måskenok blive gjort korrekt, men andremennesker vil ikke få den vækst ogudvikling som er så vigtig. Jesusvidste at der er et formål med detteliv og at vi er anbragt på denne planetfor at vokse og udvikle os, derforbliver væksten ét af de store formålmed livet såvel som et middel. Vi kanreagere korrekt overfor andre på enkærlig og hjælpsom måde når dersker fejltagelser.Jesus var ikke bange for at stillekrav til dem han var leder for. Hanhavde mod til at bede Peter og andreom at forlade deres fiskenet og følgeham - ikke efter fiskesæsonen varforbi eller efter den næste fangst,men nu! I Jesus lod folk vide athan troede på dem og på deres muligheder,og således kunne han frithjælpe dem til at opnå nye resultater.Jesus troede på sine tilhængere,ikke blot for det de var, men for detde havde mulighed for at blive. Vi

vori historiensitkan idem tilkærlighed til andre hjælpeat udvikle sig ved at stillerimelige, men reelle krav til dem.Jesus gav folk sandheder og opgaverder svarede til deres evner.Han overbebyrdede dem ikke medmere end de kunne magte men gavdem netop så meget at de måtte anstrengesig. Jesus var interesseret idet fundamentale i den menneskeligenatur og i at bibringe permanenteændringer, og ikke blot ændringerder skulle se pæne ud.Vi skal stå til regnskabJesus belærte om at vi ikke kunskal stå til regnskab for vore handlinger,men også for selve vore tanker.Dette er naturligvis ikke muligt udenfaste principper. En god leder huskerat han skal stå til regnskab overforGud såvel som overfor de menneskerhan er leder for. Hvis han kræver detsamme overfor sig selv er han derforbedre stillet til at kunne se at andreogså er ansvarlige for deres opførselog det de udfører. Folk har en tendenstil at arbejde efter den standardsom deres ledere har sat.Klog anvendelse af tidenJesus belærte også om hvor vigtigtdet er at vibruger vores tidklogt. Det betyder ikke at vi aldrigmå have fri, for der skal være tid tilovervejelser og fornyelser, men manmå ikke spilde tiden. Det betyder såmeget hvordan vi administrerer vorestid, og det kan vi blive gode til udenat gå over gevind ellerblive irriterende.Verdslig ledelseDer findes blandt den menneskeligefamilies ledere nogle som vi elsker,beundrer og respekterer mere endandre, fordi de på mange måder er ibesiddelse af netop de egenskabersom Jesus udviste i sinledelse.liv og iPå den anden side findes der ogsåledere som på den mesttragiske måde har øvet deres indflydelsepå menneskeheden netop fordide manglede næsten alle de egenskabersom manden fra Galilæa var ibesiddelse af. Det er måske ikke osalle der kan blive fuldkomne eksemplariskeledere, men vi kan alle gøreos alvorlige anstrengelser for at arbejdehen imod dette store ideal.Vore mulighederEn af de store lærdomme sommanden fra Galilæa, Herren, JesusKristus belærte om var at I og jeghar uendelige muligheder. Jesus tilskyndedeos til at være fuldkomnesom vor Fader i Himmelen er fuldkommen,men han gjorde det ikkehverken for at være spydig eller forat drille. Han fortalte os en magtfuldsandhed om vore muligheder. Det eren sandhed der næsten er for betagendetil at man kan fatte den. Jesus,som ikke kunne lyve, bestræbtesig på at få os til at bevæge os længereud ad vejen til fuldkommenhed.Vi er endnu ikke så fuldkomnesom Jesus var, men hvis ikke voresomgangskreds kan se at vi bestræberos på at blive bedre, vil de ikke kun-10

Iimodsætningtjenestenbesiddelsene se op til os som et eksempel, ogde vil ikke synes at vi tager det vigør helt alvorligt.Vi har allesammen flere mulighederfor at gøre godt og for at væregode end vi nogen sinde benytter osaf. Disse muligheder findes alle stederomkring os. Uanset hvor stor enkreds vi øver effektiv indflydelse på,så vil denne kreds blive større dersomvi ville forbedre os blot en lillesmule. Der er mange mennesker somventer på at blive påvirket, hvis voresinteresse var stor nok til at vi forbedredevore resultater.Vi må huske på at de menneskervi møder på parkeringspladser, kontorer,i elevatorer og hvor som helst,er den del af menneskeheden somGud har beregnet at vi skulle elskeog betjene. Vi vil ikke få megen glædeaf at tale generelt til hele menneskehedensom er vore søskende, hvisvi ikke kan betragte de menneskerder befinder sig lige omkring os somvore søskende. Hvis vort eksempelpå menneskelighed ikke stråler særligmeget eller kun meget lidt, såtrænger vi til at tænke over den lignelseJesus har givet hvor han minderos om at storhed ikke altid harnoget at gøre med størrelse eller omfang,men hvordan man lever sit liv.Hvis vi anvender vore talenter og demuligheder der findes omkring os, såvil Gud ikke lade det gå ubemærkethen. Og dem der udnytter de mulighedergodt som gives dem, vil fåendnu mere!skrifterne findes mange forunderligeproblemanalyser for lederesom, i til Jesus, ikke varfuldkomne, men alligevel effektive.Det ville være godt for os at læsedem - og læse dem ofte. Vi glemmerat skrifterne indeholder ledererfaringersom er gjort i århundreder, oghvad der måske er endnu vigtigere,de faste principper hvorved ægtelederskab skal udføres dersom detskal føre til succes. Skrifterne er instruktionshåndbøgernefor den derstræber efter at være en god leder.Den fuldkomne lederHvis vi ønsker at være eminentdygtige må vi benytte Jesus somvort forbillede. Alle modenhedens,styrkens og modets ædle, fuldkomneog smukke karakteregenskaber findesdette ene menneske.Det vigtigste der kan siges omJesus Kristus, måske vigtigere endnoget andet jeg har sagt, er at hanlever. Han er virkelig i afalle disse dyder og egenskaber somskrifterne fortæller os. Hvis vi kanblive helt klar over dette, så kan vilære den inderste virkelighed at kendeom mennesket og universet. Hvisvi ikke accepterer denne sandhed ogdenne virkelighed, så kan vi ikke havede faste principper eller de ufatteligesandheder hvorved vi kan levelykkeligt livet ud, i for andre.Vi vil med andre ord finde detmeget vanskeligt at være betydningsfuldeledere, med mindre vianerkender at Jesus Kristus virkeligvar den fuldkomne leder, og laderham være det lys som viser os vejen!11

I hørerkøbetstanddensSpørgsmål og svarSpørgsmål af almindelig interesse besvaret som vejledning, ikke som en officieltilkendegivelse af kirkens politik.Spørgsmål:Min familie og jeg flyttersnart til et område somhører under kirkensInternationale Mission.Hvordan kan denInternationale Mission væreos en hjælp?Svar:Edwin Q. Cannon, jun.,1. sekretær i den InternationaleMission.På grund af de store afstande indenforden Internationale Mission,som dækker alle områder i verdenhvor der ikke er nogen organiseretstav og mission, er det upraktisk omikke umuligt at gennemføre nogensædvanlig kirketjeneste. Den InternationaleMission forsøger dog stadigalt hvad der står i magt forat gennemføre kirkens mission, forkyndeJesus Kristi evangelium, fuldkommengørede hellige og forløsede døde.En af måderne hvorpå den InternationaleMission forsøger at nå dertiler at sende regelmæssige breve. Ikan regne med at modtage brevemed instruktioner og opmuntringsom vil hjælpe jer til at fornemme attil i kirken.Fremsendelse af informationer.Hvis I vil kontakte missionskontoretfør I flytter, kan vi lære jer at kendeog finde frem til jeres behov. En sådantidlig kontakt kan hjælpe os tilat forsyne jer med oplysninger omdet land I flytter til. Vi bliver måskeoven i i til at fortælle jernavne og adresser på kirkemedlemmersom allerede bor i området. Vivil opfordre jer til at få jeres medlemskortflyttet til den InternationaleMission, så vi kan bevare kontaktenmed jer og holde øje med hvordan Ihar det. Vores adresse er 50, EastNorth Temple, Twelfth floor, Salt LakeCity, Utah, USA 84150. Brevenekan adresseres til Elder Carlos E.Asay, President of the InternationalMission.12

områdetdetSaltdetmåskeerOrganisering af grene og distrikter.Præsidentskabet bemyndigertil afholdelse af møder og til organiseringaf grene. Hvis jeres familieer den eneste sidste dages helligeIfamilie i flytter til, opfordrervi jer til at holde regelmæssigemøder. Hvis én i jeres familie erpræst eller har det melkisedekskepræstedømme, kan han få myndighedtil at administrere nadveren vedsådanne møder. Hvis der bor to ellerflere familier i område I flytter tilog hvis det vil være bekvemt for jerat holde møder sammen, så kan derorganiseres en gren og kaldes enpræsident til at præsidere over dennegren. Hvis der er to eller flere grene iområdet kan vi organisere et distriktog kalde en præsident til at præsidereover distriktet. Vi kan også hjælpejer med at finde et sted hvor I kanafholde jeres møder, hvis antallet afaktive medlemmer og omstændighederneberettiger en sådan hjælp.Modtagelse og regnskab fortiende og offerydelser. Den InternationaleMission har myndighed tilat modtage jeres bidrag. Send demdirekte til missionskontoret i LakeCity. Dér vil der blive gjort regnskabfor dem og afsendt kvitteringertil jer. I vil også modtage en årsopgørelseover jeres tiende og offerydelser.Udstedelse af tempelanbefalinger.Medlemmerne i missionspræsidentskabetafholder interview og udstedertempelanbefalinger når det ermuligt. Men på grund af de storeafstande kan det være umuligt for jerat møde til et interview med et medlemaf præsidentskabet. Iså fald vilder blive truffet aftale med tempelpræsidenteni tempel I vil besøge,og han vil afholde interviewet ogudstede en anbefaling i henhold tilden godkendte fremgangsmåde.Hjælp til anskaffelse af materialer.I vil få hjælp til at anskaffejer de grundlæggende materialer,lektiehæfter, materialer til hjemmeseminar,kirkens blade, nadverbægreog andre ting I får brug for, for atgennemføre så fuldstændigt et kirkeprogramsom muligt.Myndighed til at døbe og ordinerei præstedømmet. Missionspræsidentskabetbemyndiger til atdøbe kvalificerede mennesker. Hviset medlem i jeres familie er kvalificerettilat modtage præstedømmet, etnyt embede eller en kaldelse i præstedømmet,så vil præsidentskabetenten selv afholde eller sørge for atder bliver afholdt interview og foretagetordination eller indsættelse.Aftale om besøg af generalautoriteter.Når som helst det er muligtog når det bemyndiges, besøger missionspræsidentskabetog andre generalautoriteterden InternationaleMission. Det vil måske være muligtfor os at arrangere distrikts-ellermulti-grenskonferencer for at I ogandre medlemmer i jeres område kanfå mulighed for at mødes med generalautoriteterder besøger jeres områdei den Internationale Mission. Somkirkemedlem der bor i den InternationaleMission er I den enestekontakt mange mennesker i dennedel af verden får med kirken. Deter derfor vigtigt at I et godteksempel. Jeres adfærd kan hjælpetil at danne grundvold for kirkensindførelse i jeres område.13

iiijiijøjnenekirkenilil'fliliBSWilliliil'?:^11Uli''isii::iliiliiLimipipiiiUstem.HhiffliEPllHi.HulHmB'UKP»ililiii]liSaliliiiHan havdetillid til migMaureen McCulloughMens jeg sad og tænkte over enforestående opgave i blev jegmere og mere bekymret over om jeghavde evner til at klare den. Jeghavde brug for hjælp, så jeg begyndteat bede. Til min store overraskelsebegyndte tårerne at løbe mignedad kinderne da jeg kom i tankerom en hændelse der var indtruffetmange år før.Jeg gik i niende klasse. Skolen ogisær matematik var altid faldet let formig. Men i slutningen af første semesterfik jeg ikke nogen særlig godkarakter i aritmetik, og for at gøresagen værre forstod jeg stadig ikkearitmetik.Med tårer i gik jeg til minfar og fortalte ham bedrøvet om mitproblem. Han sagde roligt og tålmodigt:„Lad os se om vi kan finde udaf det." Selv om han aldrig havdehaft aritmetik i skolen som drenghavde jeg tillid til at han kunne hjælpemig. Det gjorde han, han forklaredealt så logisk at jeg fik en megetfinkarakter resten af semesteret.Men han lærte mig også en andenstor lektie. „Der sidder et godt hovedpå dine skuldre," sagde han, „duskal nok finde ud af det." Han lodmig vide at han var sikker på at jegkunne klare alt hvad jeg satte migfor,selv om jeg ikke var det - hvisjeg bare ikke lod følelserne få overtaget.Mindet om denne oplevelse beroligedemig og gav mig sikkerhed forat min himmelske Fader, ligesom minjordiske far, mente jeg havde storeevner til at klare det godt. Hvis jegville bevare roen og ikke bekymremig om at gøre fejl ville han kunneinspirere mig.Med fornyet tillid takkede jeg vorhimmelske Fader fordi han gav migen far hvis kærlighed og omsorghjalp mig til at begynde at fatte vorhimmelske Faders kærlighed.Jo mere jegefterlever evangelietCarole Osborne ColeJeg opdagede følgende skriftsted ide år min mand ikke var medlem af14

kirkensbilen.kirken: „Hvis nogen vil gøre hansvilje, skal han erfare, om læren er fraGud, eller jeg taler af mit eget."[Joh. 7:17].Jeg fik stor trøst i bevidsthedenom de mange måder hvorpå minmand gjorde Guds vilje - vi afholdtfamiliehjemmeaften, vi havde et årsforråd og han opmuntrede vore børnog mig til at deltage i møder.Dette skriftsted hjalp mig til at bliveklar over at min mand en dag villeopnå et vidnesbyrd om at det hangjorde i virkeligheden var Guds vilje.Han opdagede det virkelig og blevdøbt. Nu minder dette skriftsted migom at jo mere jeg efterlever evangeliet,des mere vished får jeg for atdet er fra Gud.Forvent det bedsteLynette MorrillIngenting gik som det skulle denmorgen. Det var stadig svært for migat få min 15 måneder gamle datterog mit nyfødte barn klar, når vi skulleafsted til ét eller andet. Jeg blevlettet da jeg så at der var en parkeringspladslige overfor lægens klinik.Med lidt held ville jeg stadig kunnekomme til tiden til mit lille barnsførste undersøgelse.Det var ikke nemt at komme ud afden lille bil og gå tværs over vejenmed en blepose, et spædbarn i enbærepose og en datter på 1 5 månederder lige havde lært at gå alene.Da jeg gjorde mig klar til at gå overgaden, opdagede jeg at bilen varparkeret meget tæt på indkørslen tildet hus jeg parkerede foran. Jeg sågardinet bevæge sig og et ansigt derkiggede ud, men jeg skyndte mig atse en anden vej. „Det er rigtig uretfærdigt,"blev jeg enig med mig selvom, „her har jeg faret rundt helemorgenen, og alt hvad hun har atlave er at kigge ud af vinduet for atse om nogen vover at parkere foranhendes indkørsel."Den lange ventetid, mit irritablespædbarn og min urolige datter havdetilsammen sat mig i lidt dårligthumør da jeg endelig slap ud fra klinikkenen time senere. Lige som jegskulle til at gå over gaden så jeg damen,hun var ca. 70 år gammel oghun kom farende ud af sit hus. Nukom alle morgenens besværlighederop til overfladen og jeg forventedenogle barske ord fra damen. Jeg blevklar over at jeg enten ville bryde ud itårer eller eksplodere ivrede.Hendes ord forbløffe-Så kom det.de mig. „Stakkels lille du," sagdehun. „Jeg har siddet og kigget efterdig. Jeg blev så vred på mig selvfordi jeg ikke kom ud for at hjælpedig da du parkerede. Lad mig hjælpedig ind i Du har sandelighænderne fulde."Mine øjne fyldtes med tårer da jegblev klar over hvor hurtigt og hvorforkert jeg havde dømt hende. Jeghavde ladet min ulykkelige indstillingafgøre mit syn på hende.Når jeg siden da har følt mig fristettil at bedømme en andens motiv,har jeg tænkt på denne kvindesreaktion og forsøgt at forvente detbedste.15

nogen. .SÅDAN BLIVER MANEN BEDRE FARUdarbejdet af kirkens samfundstjenesteafdelingEldon K.Fotografi afLinschotenBehovetfor en fars indflydelseHvis jeg blev bedt om at nævneverdens største behov vil jeg udentøven svare: „Kloge mødre og .eksemplariske fædre." [PræsidentDavid 0. McKay].Forældrerollen er den mest indflydelserigerolle I sinde vil få.Der bliver dog alt for ofte lagt mestvægt på moderskabet. Mødre er vigtigefor familiens lykke og velbefindende,men en fars retfærdige indflydelseer ligeså værdifuld. Professionelleundersøgere har opdaget at etbarns intellektuelle, følelsesmæssigeog sociale udvikling, dets mandighedeller kvindelighed og selv evnen tilat16

skullefungere effektivt iet kommende ægteskab,har vist sig at være påvirketaf faderens personlige forhold til barnetog til barnets mor. PræsidentSpencer W. Kimball har sagt: „[En afde] vigtigste stillinger som findes itid og evighed er en fars stilling."["Den, der motager mine tjenere,modtager mig". Studievejledning forDet melkisedekske Præstedømme,1979-80, s. 179].Prioritér dine børn højt„Se, sønner [børn] er Herrensgave, livsens frugt er en løn.Som pile i krigerens hånd er sønner[børn], man får i sin ungdom.Salig den mand, som fylder sitkogger med dem." [SI. 127:3-5].Det er somme tider svært at forestillesig at den 4-årige der giverhunden dit yndlingsslips eller den17-årige søn der kommer hjem fra etstævnemøde kl. 2 om natten og blotsiger: „Jeg glemte hvad klokken var"er velsignelser fra Himmelen.Børn er en stor udfordring såvelsom en stor velsignelse. Vi fædre haret stort ansvar overfor dem. [SeMatt. 18:10; Mark. 9:37; Ef. 6:4;L&P 68:25-28 og Mosiah 4:14]. Deter med dette som med alle andrevigtige ansvarsopgaver - vil vi havesucces med vore børn, kræver det atvi prioriterer dem højt.Ældste Richard L. Evans har sagt:„Alt må prioriteres efter deres vigtighed... og én af vore mest påtrængendemuligheder er at reagere nåret barn stiller ærlige spørgsmål oghuske på at de ikke altid vil spørge,at de ikke altid er lærvillige og at deikke altid vil lytte. Ofte må vi accepteredem på deres præmisser og nårde har lyst. Men hvis vi svarer demmed ægte opmærksomhed og oprigtiginteresse vil de sandsynligvis fortsatkomme tilos og spørge. Og hvisde opdager at de kan stole på os nårde stiller deres kedsommeligespørgsmål, så vil de måske også senerehave tillid til os når de har merevigtige spørgsmål." [The SpokenWord, KSL broadcast, 31. jan.1970].Det er et spørgsmål om tid„Fædre, knyt jers børn til jer . . .det vil sige at en far skænker sinmest kostbare tid!" [Ældste A. TheodoreTuttle, generalkonferencen, okt.1973]. Da over 2000 børn i alle aldreog med forskellige baggrundeblev spurgt: „Hvad gør en far til nogetvidunderligt?" lød det gennemgåendesvar: „At han giver sig tid tilmig." Hvis I opregne den tid ivirkeligt tilbringer sammen med jeresbørn, ville det måske ikke blive til såmeget som I tror. Under studiet afspædbørn på tre måneder opdagedeman at fædrene kun tilbragte 38 se-17

kunder om dagen sammen med deressmå børn! Hvis et barn ikke fårtilstrækkelig megen tid, vil det ikkealene blive berøvet en fars vigtige,gode indflydelse, men i visse tilfældevildet måske skade barnet. Der erfundet beviser på at et barn som altidafvises eller ignoreres vil begyndeat tro at det er uden værdi. Giv jeresbørn tid, den slags tid der hjælperdem tilat få gode følelser for sigselv, for livet og for andre - blandtandet også dig - dette er det førsteog vigtigste skridt til at blive en bedrefar.Fælles tidsproblemer„Hvor længe er det siden, at duhar givet dit barn et knus, sagt tildine børn uanset hvor gamle de er,at du holder af dem, samt at du erglad for, at I altid skal høre sammen?"[Præsident Spencer W. Kimball,Den danske Stjerne, juli 1975,s. 5].Eftersom tiden er et stort problem,opstår der mange problemer mellemfædre og børn. Nogle af de udfordringerdu har som far kunne måskekomme ind under følgende:Mangel på tidDet ser ud som om du aldrig hartid nok. Du arbejder til sent og du erhele tiden engageret i ansvarsopgaverikirke og samfund. Hjemmet eret stoppested mellem de andre pligter.De få samtaler du har med dinebørn handler i reglen om: ,,Du måikke forstyrre mig lige nu, jeg hartravlt."Optaget af andre tingDu tilbringer nogen tid sammenmed dine børn, men du er så optagetaf dine egne tanker eller gøremål atdu i virkeligheden slet ikke er der.Du prøver at se fodbold i fjernsynetsamtidig med at du læser godnathistoriefor dine børn. Du tænker på atdu skal ud at reparere bilen eller nogetandet, mens du hjælper dinebørn med skolelektierne. Du er fysisktil stede, men dine tanker og følelserer fraværende.FrustrationerDu ofrer nogen tid på dine børn,men hvilken byrde det er for dig! Dugår med dem i zoologisk have, menønsker du var blevet hjemme. Hverteneste øjeblik du engagerer dig meddem tænker du på den tid der går fradig og som du kunne have brugt tilnoget du hellere ville gøre. Du erfrustreret over de ansvarsopgaver duhar som far, og fortryder måske at duer blevet far.Næsten enhver far har ind imellemfor travlt,er for optaget eller for frustrerettilmed sine børn. Faren opstår når sådanneproblemer opstår hyppigt ellerat komme godt ud af detpå en sådan måde at det skader børnene.Tilbring nogen tidsammen med dine børn„Børn er det mest betydningsfuldevi har. De har brug for vores tid."[Præsident N. Eldon Tanner].Hvordan kan man undgå dissealmindelige tidsproblemer? Når førstdu har forstået hvor vigtig din indfly-18

DengørandenDet er især betydningsfuldt for et barn at I gør nogetsammen, hvis det er noget barnet ønsker at gøre.Men ... det vigtigste er at du er der.delse på dine børn er og omprioriterer,så er der tre skridt du kan tage:Vis opmærksomhed.Du viser dine børn opmærksomhedved at reagere på deres nærværelse[især når de taler]. Opmærksomhedbetyder at man retter blikketmod barnet i stedet for mod aviseneller TV, at man lytter omhyggeligt tilfølelser såvel som til ord, og spørgerbørnene om deres meninger om det Italer om og viser ægte interessefremfor irritation. Ansigtsudtryk ogtonefald siger lige så meget som ord.Vis i dine gerninger at du ofrer dinebørn opmærksomhed.Fortæl om dine oplevelserDu kan fortælle om dine oplevelserunder samtaler med barnet. Dettekan finde sted når I udveksler ideer,erfaringer og bekymringer, interesserog ambitioner, hvad I kan lide ogikke lide. Fortæl dine små børn omen rejse du engang foretog med flyvemaskine.Fortæl dine større børnom en god bog du lige har læst. Laddine børn tage del i dine oplevelserog livserfaringer. Selv om der nok erpersonlige og intime oplevelser manikke bør fortælle sine børn, så kunnede fleste fædre være meget mere åbneoverfor deres børn.Gør noget sammen med dinebørnEt barn har brug for at nyde familieaktiviteterog traditioner. Men dehar også brug for øjeblikke hvor dekan være alene og tale med deres farunder fire øjne. I kunne f.eks. havenogle planlagte aktiviteter sammen[en campingtur, bygge en hule i ettræ, gå på museum ellerpå biblioteket- såvel som aktiviteter der ikke erplanlagte [gå en tur, arbejde i haven,gå på indkøb sammen]]. Dette ernogle betydningsfulde måder hvorpåman kan tilbringe nogen tid sammenmed sit barn.Det er især betydningsfuld for etbarn at I noget sammen, hvis deter noget barnet ønsker at gøre. Menaktiviteten kommer i række.Det vigtigste er at du, faderen, er derog retter al din opmærksomhed imodbarnet. Og husk at det gælder ligesåvel jeres døtre som jeres sønner.Gør „senere" til nu„Der er gode grunde t/f, at I beslutterjer nu, for som timerne, dageneog månederne synes at gå hurtigereog hurtigere, bliver viljen til atforpligte sig sværere." [Neal A. Maxwelli danske Stjerne, maj 1975,s. 41].Fædre har ofte en slags „senere"-holdning overfor deres børn. „Jeg19

i. ..". .hjælper dig senere. Jeg har travltnu." Eller: ,,Du må ikke forstyrre miglige nu. Måske senere." En fars udfordringer at gøre „senere" til nu.Begynd med det samme og benytdisse kostbare øjeblikke til at reagerepå dine børns behov på en positivmåde. Dine børn bliver voksne, mende vokser aldrig fra behovet for attilbringe nogen tid sammen med deresfar.Se på dit skema for den kommendeuge og afsæt nogen tid til at værepersonligt sammen med hvert afdine børn, selv om det kun kan blivetilet kvarter om ugen før sengetid.Hvis det er en hjælp kunne du udfyldenedenstående skema. Begyndmed at afmærke alle de tidspunkterhvor du har aftaler der ikke kan ændres.Bed hver af dine børn om atgøre det samme. Beram derpå en tid,indenfor de resterende timer ellerminutter, hvor du og dit barn kanvære sammen. Husk at det dine børnvirkeligheden har brug for er DIG.„Kan du nogle steder i de helligeskrifter finde et sted hvor Herren,Jesus Kristus har svigtet sin kirke?Kan du nogle steder i skrifterne findeat han ikke var trofast overfor sitfolk, sin næste, sine venner eller bekendte?Var han trofast? Var han ærlig?Kan du nævne noget godt ellerværdigt som han ikke ydede? .Når ægtemanden er parat til atbehandle sin familie således, det vilsige sin hustru og sine børn, så vilikke alene hustruen, men hele familienreagere på hans kærlige og eksemplariskeledelse. Det sker automatisk,du behøver ikke at stillekrav.[Pæsident Spencer W. Kimball i„Men of Example" - en ikke udgivettale tilreligionsundervisere indenforkirkens undervisningssystem, 12.sep. 1978, s. 4-5].TIDSSKEMASøndag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag6:007:008:009:0010:0011:0012:0013:0014:0015:0016:0017:0018:0019:0020:0021:0020

mit. .to.detaljer.LIVSSKILDRINGERØGEDE BRODRENSAMMENHOLD IKVORUMMETJim AckermanBror Peterson var en mand derhavde succes ifølge de fleste menneskersstandarder. Men nu var helekvorummets opmærksomhed rettetimod ham, mens han fortalte beretningenom sin forarmede barndom, omotte brødre og en syg far, om skuffelsenved at måtte undvære de tingandre børn fik under faderens sygdom,om hvordan hans undertrykte mindreværdsfølelserhavde ført til at hangjorde oprør imod nogle af evangelietsprincipper. Han fortalte om den pigesom en dag skulle blive hans hustru,og hvordan hun overtalte ham til atopgive dårlige vaner og tage på mission.Og så kom han til beretningen omsit farvelmøde .„Jeg vidste ikke hvad jeg skulle taleom. Jeg spekulerede på det hele ugenigennem. Til sidst gik jeg hen til brorBloomfield. Jeg sagde: ,Bror Bloomfieldjeg skal holde tale om mindre endto timer og jeg aner ikke hvad jeg skalsige!' Han fik mig til at nedskrive et parting og sagde derpå: ,Og så kunne dujo slutte af med at sige at du ved atPeter, Jakob og Johannes gengav detmelkisedekske præstedømme til JosephSmith.' Så sagde jeg: ,Hvem erPeter, Jakob og Johannes?' Jeg havdealdrig iliv lært hvem Peter,Jakob og Johannes var, og jeg skullepå mission om en uge!"Ideen om at bruge noget af kvorummetstid til at hvert kvorumsmedlemkunne fortælle gruppen sin „livshistorie"var biskoppens. Han sagde tillederne for hvert af wardets melkisedekskepræstedømmegrupper at sådannelivsskildringer måske kunnehjælpe med til atfå wardmedlemmernetilat arbejde på deres personlige historier,såvel som fremme broderskabsfølelsenmellem kvorummets medlemmer.Halvfjerdsernes præsident, bror Cowartbesluttede sig til at følge biskoppensråd og brugte hver måned ensærlig tid på disse livsskildringer. Hansmål var at give de regelmæssige instruktioneren fornyelse ved at brydelektieforberedelsernes og undervisningensstivhed og give tid til at drøftekvorummets sager i Men hanønskede også at bevare åndelighedenved præstedømmemødet.Denne tilnærmelse betød at mødetblev opdelt i Den første halvdel afmødet blev helliget kvorummets forretninger- hjemmelærerarbejde, genealogiog påmindelser om de seksområder indenfor familiens forberedelser,og naturligvis til hovedansvaret for21

idettehalvfjerdsernes kvorum, nemlig missioneringen.Men den anden halvdel afdette møde, omkring 20 minutter, blevden del som medlemmerne efterhåndenså frem til. Hele denne periodeblev overgivet til én af kvorumsmedlemmernesom så fortalte gruppen omsit liv og bar sit vidnesbyrd.Præsident Cowart tror fast og bestemtpå at successen med dette hængersammen med den samlede tid somhvert kvorumsmedlem fik til at fortællesin livshistorie. „Det har været godt,"siger han, „fordi ingen blot rejste sigog fortalte hvor han kom fra og hvormange medlemmer der var i hansfamilie. Når de havde 20 minutter attale i varde nødt til at fortælle os noglemeningsfyldte oplevelser."De fleste af de medlemmer der harfortalt deres livsskildringer indtil nufølte sig en smule usikre i begyndelsen.Der er en naturlig tendens til at føle enkonflikt mellem ønsket om at kommefrem med noget meningsfyldt og nyttigtoverfor brødrene og samtidig ikkevirke pralende. Resultatet af dennekonflikt har altid ført til en smuk ogydmyg skildring med en næsten fuldkommenblanding af lette baggrundsanekdoter,vidnesbyrd om opbyggendeoplevelser og iagttagelser af lektiersom er lært gennem årene.En bror der netop havde overvundetnogle alvorlige, økonomiske vanskeligheder,tilbragte det meste af sin tidmed at fortælle om de mirakler derhavde fundet sted i hans liv for nylig,da han handlede i lydighed mod tiendeloven.En anden bror fortalte en betagendeomvendelseshistorie efterfulgt af mangeåndelige oplevelser som fandt stedlige fra Tyskland til Utah, efterhåndensom han voksede i evangeliet.En anden havde været ude for destore problemer der opstår når manvokser op efter at have mistet sin far ien ung alder. Han fortalte en inspirerendeberetning om det vidunderligeeksempel hans ældre brødre havde vistham under disse vanskelige forhold.For alle de kvorumsmedlemmer derhar deltaget i program har detbetydet at gruppen har fornemmetÅndens tilstedeværelse meget stærktved mødet. Og når en ny bror hvermåned stiller sig op foran kvorummetog fortæller nogle af de oplevelser ogden baggrund der har gjort ham til dethan er, knyttes medlemmerne meresammen i en atmosfære af påskønnelseog kærlighed.Bror Peterson var netop blevet færdigmed sin beretning om en ikke heltalmindelig missionæroplevelse. Hanog hans kammerat havde døbt ti menneskerpå en måned. „Denne oplevelseændrede de andre ældsters syn på migmissionen. Det ændrede mit syn påmig selv. Denne nye selvtillid holdtmig oppe resten af min mission og i de12 år der er gået siden jeg komhjem. .."Han fortalte om nogle af de udfordringerhan står overfor nu og sluttedemed at bære sit vidnesbyrd. Eftermødet udveksledes der nogle fastehåndtryk og klap på skuldrene mellembror Peterson og de andre kvorumsmedlemmer.Man kan mærke det i kvorummet.Alle medlemmerne holder af hinanden.Der findes en gensidig respekt ogpåskønnelse - og et fast sammenholdmellem brødrene, fj22

dei Provo.kirkenNogle af de mest bemærkelsesværdige, personligeåbenbaringer står direkte i forbindelse med personligtstudium af skrifterne.„Sig til min far at jeg elsker ham ogsend ham et knus og et kys. Bed hamgive min mor et knus og et kys fra migog også alle de andre i familien."Da telefonsamtalen var forbi ogældsten havde fået forklaret detaljerneved operationen, sagde han: „Jeg er såtaknemlig, jeg vil faste alligevel aftaknemlighed!"Min hustru, Barbara skrev i sinmindebog: „Han gav mig hånden ogforlod mit kontor, og så satte jeg migned og græd."Det kunne være rart at vide hvilkelærdomme, begivenheder og omstændighederder tilsammen i sidste 1 9år havde frembragt en sådan søn meden så dejlig ånd, så hengiven, ydmygog med en sådan evne til at påskønne.Under sin opvækst var han kommettil at videfor sig selv at faste ikke blot erat sulte. Jeg føler mig overbevist om atsådanne åndelige egenskaber, i foreningmed hans andre talenter, vilhjælpe ham til at blive en megetvellykket missionær. Han har alleredeopelsket en sådan åndelighed at han erkendt med daglig, personlig åbenbaring.Min hustru og jeg møder tusindvisaf de bedste mennesker i verden, undervor nuværende kaldelse ipåmissionærernes træningscenter i UtahMissionærerne kommer fravidt forskellige forhold, lige fra de meståndelige og stabile til de mest udfordrende.Mange af missionærerne harallerede opelsket et stort vidnesbyrdog stor åndelighed, mens andre kæmperfor at opnå det.Er vi åndelige har vi succes, hvis ikkehar vi ingen succes. Så enkelt er det.Det er ikke kun et spørgsmål om etoprigtigt ønske om at leve i harmonimed Guds vilje hele tiden som Åndenvejleder til det, men det er også etspørgsmål om evnen til villigt at overgivesig helt til denne vejledning, oggøre det som Ånden tilhvisker. For atvære virkelig åndelig må man vandremed Gud. Det er hemmeligheden vedægte lykke og succes i livet og underalle omstændigheder.24

sindedeHvis vi ønsker mere regelmæssigt at modtageinspirationens hjælp, må vi følge rådet om at „gå tidligt iseng".For nogen tid siden fik jeg denvanskelige opgave at fortælle en ungmissionær at hans far var blevet dræbtved en tragisk ulykke den sammemorgen. Han blev chokeret, hans hageskælvede og han fik tårer i øjnene. Sålagde jeg mærke til en slags mirakel derfandt sted på grund af et personligtvidnesbyrd og den åndelighed som varopelsket. Han løftede langsomt hovedetog der faldt en stille ro over ham.Han sagde ja ti I at ringe ti I sin mor, mender var ikke det mindste tegn på at hanønskede at afbryde sin mission. Hansagde at han vidste han var dér hvorhans far og hans Fader i Himmelenønskede han skulle være, og hanhavde i at blive. Han udviste ensådan fred og et sådant mod som jegsjældent har set. Han er et eksempel påen stærk, hengiven og velforberedtung mand som enhver far ville værestolt af at have til søn.Heldigvis havde han på sin vej i livetfået personlig åbenbaring om at evangelieter sandt, at Jesus er Kristus og atder bogstaveligt findes en opstandelse.Alle disse sandheder hjalp ogstyrkede ham på et kritisk tidspunkt.Når åndelighed og vidnesbyrd hørermed til de personlige oplevelser etmenneske får, så vil den pågældendeblive mere uafhængig og bedre i standtil udvise selvdiciplin samt få størreselvtillid, lykke og fred uanset hvadhan eller hun kommer ud for.Det er klart at det mirakuløse arbejdesom kirkens missionærer udførerikke ville kunne gennemføres med densucces sorn det har, hvis det ikke var forden fantastisk store åndelighed og depersonlige åbenbaringer som missionærernenyder godt af. Hvis det ikkevar for Åndens tilskyndelser ville derikke være så mange der valgte for egenregning at forlade behageligheden ogtrygheden i deres hjem, deres familieog ofte deres kæreste for at tage påmission i måneder der kræves.Dette vidnesbyrd og den personligeoverbevisning om evangeliets sandheder den „klippegrund" som JesuKristi Kirke af Sidste Dages Helligehviler så sikkert på.25

dekøbethøjereHerren har gentagne gange i skrifterne antydet at vibør være frimodige og glade - „vær ved godt mod".Hvilken stor velsignelse det villevære hvis vi alle fik større åndeligstyrke end vi har, og modtog merepersonlig åbenbaring end vi gør. PræsidentBrigham Young har sagt: „Derer ingen tvivl om at dersom folk levedemere efter de åbenbaringer der er givetGuds folk, så kunne Herrens Åndtilkendegive dem sin vilje og lede ogstyre dem, så de kunne løse deresopgaver i verdslige såvel som deåndelige ting. Jeg er dog indforståetmed at vi ikke lever så åndeligt som vikunne, og at vi derfor ikke er i stand tilat modtage så mange velsignelser."[Discourses of Brigham Young, udvalgtog arrangeret af John A. Widtsoe,s. 32. Fremhævelse tilføjet. DeseretBook Co, Salt Lake City, 1973].For nogle år siden kæmpede jeg forat finde ud af hvilke helt praktiske tingjeg kunne gøre for at øge min åndelighedog leve således at jeg kunnemodtage de velsignelser der kommerved at have Helligåndens gave. Jegskrev oven i en personlig listemed ti spørgsmål, og så prøvede jeg fraden ene måned til den anden at gøreop hvor godt jeg klarede hver enkelt.Jeg har naturligvis stadig lang vejigen, men jeg ved at jeg har Åndensindflydelse i grad nu end jeghavde før jeg anvendte disse praktiskeregler. Jeg håber at I også vil synes deter en hjælp at stille jer selv dissespørgsmål:1 . Læser jeg dagligt i skrifterne?Vi har fået befaling om at „ [os] medKristi ord" og ikke nøjes med at nippetil dem engang imellem. [2 Ne. 32:3.Fremhævelse tilføjet]. Præsident Kimballhar sagt: „Jeg har opdaget at nårjeg lader tilfældighederne råde i mitforhold til Gud og jeg ikke rigtigt lyttereller hører hans stemme, så befinderjeg mig langt, langt borte fra ham. Hvisjeg begraver mig i skrifterne, så bliverafstanden imellem os mindre og minåndelighed vender tilbage." [Tale tilseminar- og institutfunktionærer,Brigham Young Universitetet, 11. juli1966, s. 6].Nogle af de mest bemærkelsesværdige,personlige åbenbaringer står direktei forbindelse med personligt studiumaf skrifterne. For eksempel fikprofeten Joseph Smith og SidneyRigdon åbenbaringen om de tre herlighedsgrader,vi kan læse om i L&P76, efter profeten havde studeret oversættelsenaf Johannes 5. [Forordet tilL&P 76 samt versene 15-24]. JosephSmith fik sin første åbenbaring efter athave funderet over skriftstedet i Jak.Brev 1:5 „atter og atter". [JosephSmiths Skrivelser 2:11-17],Præsident Joseph F. Smiths åbenbaringom de dødes forløsning fik han26

forbindelsesengDovenskab og åndelighed kan ikke forenes. Hvis duønsker mere regelmæsæsigt at have Ånden hos dig mådu udstrække „segl [en] af hele din sjæl".1efter at have funderet over noglespørgsmål i med 1 Pe.3:18-20 og 4:6. [L&P 138:1-1 1].2. Beder jeg rigtigt eller er det barenogle ord jeg siger?Hvis jeg ikke passer på opdager jegat jeg somme tider bare siger minebønner fremfor virkelig at bede. Minbøn kan være fyldt med banale gentagelsersom jeg næsten ikke tænkerover, men jeg kan ikke give udtryk formit hjertes inderste følelser overfor minhimmelske Fader uden at tænke.Oprigtige bønner bringer mig nærmereÅnden.3. Er min faste meningsfyldt?Gør jeg andet og mere end blot atsulte? Jeg ved at når jeg forbereder migtil hver fastedag, har et formål med minfaste og den rette indstilling, så styrkesjeg åndeligt. Det er et princip somvirkelig har magt.4. Går jeg tidligt itidligt op?og står jegHvis vi ønsker mere regelmæssigt atmodtage inspirationens sjæl, må vifølge rådet om ikke at sove „længereend fornødent, gå tidligt i seng, så viikke er trætte. Stå tidligt op, at legemeog sind må være friske". [L&P88:124].Disse råd fra skriften ligner dem sompræsident Marion G. Romney fik afældste Harold B. Lee da han blevkaldet til at være assistent til De tolvsKvorum. Harold B. Lee var dengangmedlem af De tolvs Kvorum. „Gåtidligt i seng og stå tidligt op. Gør dudet vil dit legeme og dit sind væreudhvilet, og så vil du i de stille morgentimerkunne modtage mere lys, indsigtog inspiration end på noget andettidspunkt af dagen."5. Er jeg stort set et lykkeligt menneske?Herren har gentagne gange i skrifterneantydet at vi bør være frimodigeog glade - „vær ved godt mod". [Se.Matt. 9:2; 14:27; Joh. 16:33; Ap. g.23:11; 3 Ne. 1:13; L&P 61:36] og[vore] hjerte [r] og„opløft [e] . .fryd[e] [os]" [L&P 25:13]. Hvis viikke er glade, så er der noget galt medos. Vi bør finde ud af hvad der er galtog rette det så hurtigt som muligt, for vikan ikke have Ånden hos os, således atvi kan være frimodige og glade før vihar gjort dette. Vi kan tage et kæmpeskridttil at blive glade og frimodigedersom vi udvikler en taknemlig indstilingfor vore mange velsignelser.6. Arbejder jeg hårdt? Dovenskabog åndelighed kan ikke forenes. Hvisdu ønsker mere regelmæssigt at haveÅnden hos dig må du udstrække„segl [en] af hele din sjæl" [L&P 31 :5]27

atiDisselangtNår vi har lært at elske og tjene andre vil vi ikke alenebevise at vi er kristne, men vi vil også i højere gradhave Ånden med os.og arbejde af hele dit „hjerte, sjæl, sindog styrke" [L&P 4:2].Hver gang jeg tænker på én der harÅnden hos sig kommer jeg i tanke ompræsident Spencer W. Kimball. Hansfantastiske evne til at arbejde er legendarisk.Det er sandt nok at de åndeligefølelser oftere kommer efter man harudrettet noget, end før.7. Er jeg mere interesseret i hvordanjeg arbejder end hvori Hvis vi ikkepasser på kan den helt almindeligesynd som kaldes menneskelig stolthedberøve os vor åndelighed, når vi blivermere interesseret i vor stilling og status[i og udenfor kirken] end i tjeneydmygt. Vor Frelser, Jesus Kristus visteos et enestående eksempel på villighedtil ydmygt at tjene uden at interesseresig for sin stilling, dengang han rejstesig fra bordet og som Herren ogMesteren knælede foran sine discipleog vaskede deres fødder. Vi bør aldriglade misundelse, jalousi eller ambitionerefter høje stillinger fratage os voråndelighed. Der findes ingen stillingJesu Kristi Kirke som vil kræve mere afos end de talenter vi lægger i opgavendersom vi ærer vores kaldelse. Betænksomme,ydmyge tjenestegerningerer karakteristisk for et kristentmenneske.8. Elsker jeg alle mennesker - ogsåmine fjender? Jesus sagde: „En nybefaling giver jeg jer, at I skal elskehverandre; ligesom jeg har elsket jer,skal også I elske hverandre. Derpå skalalle kende, at I er mine disciple, om I.har indbyrdes kærlighed." [Joh.1 3:34-35] to vers består kun afnogle få ord. De er lige så nemme atlæse og lige så svære at overholde somalle andre skriftsteder.Herren har befalet os at vi skal elskehinanden, selv dem som vi ikke kanlide ["Elsk jeres fjender" Matt. 5:44],og hvis vi gør det vil vi ikke alenebevise at vi er kristne, men vi vil også ilangt højere grad have Ånden med os.Man kan ikke opelske åndelighed i enatmosfære af strid, kværuléren og disharmoni.9. Bestræber jeg mig på at blive étmed det jeg ved mit ideal skulle være?28

sindetosHelligåndensNoget af det bedste vi kan gøre for at opelskeåndelighed er at bære vort vidnesbyrd - især for ikkemedlemmer.Lige så længe som vi i det virkelige livlever under den standard vi ved vi børefterleve, så berøver vi os selv åndelighed.Jesus bad gang på gang om at visom tror på ham måtte blive ét, ligesomhan og hans fader er ét. [Joh. 17:11,21-22]. Faderen og Sønnen kom ikkealene enestående godt ud af det sammen,de vidste også præcis hvordandet ideelle menneske bør være - og deter præcis som de er. Vores endemål måvære at blive som dem. [Matt. 5:48; 3Ne. 27:27]. For at nå dertil må vi gørebrug af forsoningen, og ved tro påKristus omvende os og ændre livsførelse,så vi bliver ét med det vi børvære. Denne proces kræver at vi ervillige til at opgive alle vore synder.Hvis vi er på vej til at opnå denneenhed, så vil vore velsignelser blandtandet være fred i og størreåndelighed. Dette er selve grunden tilat vi kom til denne jord. Det er detcentrale budskab vi har til verden.10. Bærer jeg mit vidnesbyrd forandre? Noget af det bedste vi kan gørefor at opelske åndelighed er at bærevort vidnesbyrd - især for ikke-medlemmer. Når vi bærer vidnesbyrd omFrelseren og om det gengivne evangelium,så vil Helligånden bekræfte budskabetssandhed. Det er ikke alene dender hører der velsignes med Ånden,men vi der bærer vidnesbyrd vil ogsåblive det. Vore vidnesbyrd kan ikke ståstille. De vil enten blive større ellermindre, og når vi bærer dem for andrefår de et åndeligt skub fremad. Herrenhar behag i når vi „oplader voresmund" og ikke skjuler vores overbevisningfor andre. [L&P 60:2],Jeg har opdaget at det er en hjælpfor mig når jeg regelmæssigt stiller migselv disse ti spørgsmål. De minder migom nogle meget praktiske trin jeg kantage for at øge min åndelighed ogsåledes blive lidt bedre til at leve, så jeger værdig til det privilegium jeg har,nemlig at få del i gave.Jeg vil opfordre jer til at gøre detsamme og på den måde berige jeres liv.Åndelighed er faktisk hemmelighedenved et vellykket og lykkeligt liv. fj29

HELLIGÅNDENEn fremmed, besøgende eller stadig ledsagerColeen BairdFotografier af Craig LawJeg sad på biskoppens kontor iénaf disse særlige anledninger hvorman modtager styrke og velsignelsergennem præstedømmet. Jeg var vedat blive indsat som vejleder for laurbærpigernei mit ward. Meget af detder blev sagt på det tidspunkt harjeg glemt siden, men én af tingenegjorde et dybt indtryk på mig. Biskoppensrådgiver som indsatte migrådede mig til at arbejde på at haveHelligåndens stadige ledsagelse. Dahan sagde disse ord fik jeg en brændendefølelse indvendig og jeg blevdybt påvirket af visdommen i hansråd.Jeg har ofte hørt kirkens lederetale om hvor nødvendigt det er at30

klasser.BØRNESTJERNEN 8/1983FRA VEN TIL VENJoleen Meredith„Jeg blev ikke medlem af kirken førjeg var over primaryalderen," mindedesældste Howard W. Hunter fra Detolvs Kvorum.„Min far var heller ikke medlem[selv om han tilsluttede sig kirkensenere], men min mor var primarypræsidentindeog blev senere præsidentindeforGUF i vores lille gren i Boise iIdaho, som dengang hørte til de nordvestligestaters mission. Det sted hvorvi mødtes havde vi kun et enkelt lokale.Der var hængt gardiner op rundt omkringfra væg til væg, for at opdelelokalet i Udover at uddelenadveren var det diakonernes arbejde

Boiseat trække gardinerne for når vi skullefordeles i klasserne. Eftersom jeg ikkevar medlem af kirken kunne jeg ikkevære med til at udføre disse pligter.Men jeg kom til møderne og varmedlem af spejdertroppen. Jeg blevden første eaglespejder i den trop ogden anden eaglespejder i i Idaho.Da jeg var 1 3 år besluttede jeg migtil at jeg ikke længere ville væreanderledes end de andre drenge, så jegspurgte min far om jeg måtte blivedøbt. Min søster og jeg blev døbt densamme dag."Da ældste Hunter var 1 2 år blev derorganiseret en stav og man ønskede atbygge en ny kirke i Boise ward. Medlemmerneblev anmodet om at betalehvad de havde råd til til opførelsen afden nye bygning. Den første somskænkede penge var Howard Hunter!Han betalte ca. 200 kroner. „Det varmange penge for en dreng 1919,"isagde ældste Hunter henkastet.Ældste Hunter fortalte hvor mangeoplevelser han havde haft mens hanvoksede op på landet i Boise. Hans farvar jernbanearbejder og det skete ofteat han ikke var hjemme i weekenden.Men familien gjorde mange ting sammen.Ældste Hunter husker især hvordejligt han havde det med sin søster,Dorothy, som han stadig føler sigmeget knyttet til.,,Vi havde ikke mange af de modernebekvemmeligheder. Vi havde petroleumslamperog vores „toiletter" lå ca.50 skridt fra bagdøren. Bagest i husethavde vi en kælder hvor min morgemte al sin henkogte frugt og grønts-

kirkenikkejeresheleager. Vi havde en køkkenhave samtnogle frugtbuske og træer.Jeg kan huske at min far engangsagde til mig: ,Det ville faktisk hjælpemig en hel del hvis du lugede i haven.'Jeg syntes jeg ville overraske ham oggav mig til at luge, men jeg lugede allede kartofler op han havde sat, fordi jegtroede det var ukrudt. Det var nok at gåtil yderlighederne."Ældste Hunter elskede dyr sombarn. „Vi havde nogle kyllinger somjeg passede. Og min far byggede noglebure til mine kaniner. Jeg havde ogsåen hund der hed Daisy. Daisy og jegvar gode venner og den fulgte migoveralt hvor jeg gik.Jeg samlede på næsten alt muligt.Jeg havde en frimærkesamling, enmøntsamling og en samling med fugleæg.Ikke langt fra det sted hvor viboede groede der svampe, dunhammereog en masse forskellige træer.Der var også alle de fugle man kunneforestille sig. Jeg kendte dem allesammenog vidste hvor de havde deresreder, så min ægsamling blev megetstor."Ældste Hunter blev interesseret imusik. Han lærte at spille klaver, saxofon,klarinet, trompet, trommer ogmarimba. Han dannede et danseorkesterog da han havdetaget sin eksamenfra High School tog orkestret på turnétil østen om bord på SS PræsidentJackson. Orkestret spillede i Kina,Japan og på Filippinerne.Ældste Hunter har virket som præsidentfor det polynesiske kulturcenter iHawaii, som præsident for GenealogicalSociety, som biskop og som stavspræsident.Han er nu generalautoritet.Idet ældste Hunter så tilbage på sitvirke i sagde han: ,,En af deopgaver jeg holdt meget af var at værerådgiver i primary hvor jeg arbejdede iti år. Jeg besøgte primary overalt iverden og jeg lod aldrig en mulighedgå fra mig til at besøge en primarygruppe."Ældste Hunter fortalte om en oplevelsehan havde dengang han virkedesom præsident for Genealogical Society:,,Jeg tog en dag hjem for atbesøge præsident McKay efter at encomputerrepræsentant havde fortaltmig at hans firma havde fremstillet encylinder der kunne rumme 1milliardoplysninger. Jeg blev ovenud begejstret.Her var der noget nyt som vikunne bruge til vore genealogiskeoptegnelser. Da jeg fortalte præsidentMcKay om det sagde jeg: ,Er det ikkeforunderligt?' Han svarede: ,Hvad forunderligter der ved det? Du har jo ikkehaft brug for det før, har du?' Såsvarede jeg: ,Nej, det er først nu vi ernået dertil.' Og så sagde han: ,Ja, det erderfor Herren har sørget for at detkommer nu.'"Ældste Hunter har altid skrevet dagbogsom dreng, og fortsatte med detgennem hele sit liv. Derfor har hanopfordret alle børn i verden tilogså at skrive dagbog [mindebøger].„Selv om I synes at det I skriver ersærlig vigtigt, så skriv alligevel hvad Ilaver hver eneste dag. Der findes ikkenoget der er så ubetydeligt at det ikkekan skrives i dagbog. Få ogsåjeres familietil at skrive dagbog. Det vilvære rige optegnelser.

iO-ro.cc/)mmTuchiak kunne mærke hvor-Eegikdan den iskolde alaskavindtrængte gennem hans frakke, mensmotorslæden gled hen over kyststrækningen.Selv om han sad megettæt ved siden af sin far på forsædet,skærmede det ikke meget imod kulden.Eegik var både lykkelig og bange.Det var første gang han skulle medsin far ud for at tælle moskusokser.roS3 (Bip--STOL PÅEEGIKNancy FerrellTidligere havde han været for lille tilat komme ud til de urolige dyr. MonJeg er gammel nok hvis der skulleske noget? spekulerede han på.„Hold fast!" hørte han sin far,Ukak råbe. „Vi er snart i nærhedenaf flokken."Lyden af den skurende motor ogvindens tuden var det eneste mankunne høre på Nunivakøens sneklædtehøje, og det lød skarpt pågrund af den stadige blæst. Denskorpede, hvide overflade lyste svagtde korte vinterdage.„Der er de!" råbte faderen.Motoren dæmpedes langsomt ogmotorslæden gled et lille stykke før

enverden.dagenden gik i stå. ,,Vi vil lade motorengå, min søn," sagde Ukak og tog sitgevær. „Den vil fryse hvis vi standserden."Eegik hoppede ud af slæden ogstirrede frem for sig. Forude stod enlille flok moskusokser i kreds påden lave skrænt ved havet. De havdeallerede dannet en forsvarsstilling -hovedet fremefter og bagsiden afkroppene sammen i en ujævn kreds.Dyrene stod med sænket hoved oghornene side om side, mens de afventedefaren, og skrabede nervøst ijorden. Vinden tog i den lange, brunepels som viftede for vinden. ,,Deligner skindtæpper," bemærkede Eegik.„Ja," svarede hans far, „og deresQiviut /7[uld] bliver til varme sweatere.Men," tilføjede han, „de erogså gode til at slås når der ikke ernogen anden udvej. Se hvordan hornenesnor sig ned fra deres hovedersom stive parykker - lad os gå nærmere.Oomingmuk,e\ne [de skæggede]skjuler de yngste dyr bag sig."Eegik følte en dyb stolthed oversin far som regeringen havde uddannet.Nu var han ansat ved Alaskasjagt- og fiskerivæsen for at holde øjemed den voksende moskusoksebestand- nogle af de mest hårdføredyr i I var han ude for atkontrollere bestanden og tælle dem.De to forlod langsomt og stilleslæden og kravlede hen over sneen,mens de holdt øje med de nervøsedyrs bevægelser. En af tyrene rystedepå hovedet og trampede med sænkethoved lidt frem og tilbage. De andredyr, der fornemmede tyrens uro,trængte sig sammen i kreds. Eegikkunne se et lille hoved stikkefrem, det var ét af de yngre dyr dervar ivrig efter at kæmpe hvis det blevnødvendigt.„De er hurtige i vendingen," hviskedeUkak. „Vi må ikke forskrækkedem."Far og søn bevægede sig fremadog gled med nogle meters afstandhenover isen indtil de kun var noglemeter fra dyrene. Den ledende tyrblev forvirret og bange og dansedespændt på stedet.

, room/ngmuk,endenPludselig gav tyren et kort brøl frasig og styrtede frem med en fart somom den var meget lettere end denvar. Ukak sprang op - geværet fløjfra ham og han forsøgte en manøvre,idet dyret gik til angreb. Men moskusoksenvar mere sikker på sineben og gjorde en sidebevægelse, såEegiks far blev smidt henad isen.Uden at tænke sig om råbte Eegikop af forskrækkelse og faldt ned påmaven.Ved dette udbrud brød de rædselsslagnedyr kredsen, opgav nervøstog galopperede afsted i fuldfart.Eegiks hjerte hamrede da han fiksamlet sig sammen og kom på benenefor at skynde sig hen til sin farder låså underligt på isen.„Far!" råbte han og trak ham ifrakken. ,,Far, er der sket noget?"Ukak åbnede øjnene og forsøgte atrejse sig. Der gik en rysten igennemham. „Mit håndled .,". . sagde hanog stønnede af smerter. „Jeg tror deter brækket. Er oomingmuk,er\ væk?"Eegik nikkede. „Kan du gå, far?"spurgte han.„Vi burde måske lægge min arm istræk," sagde Ukak og skar tænderaf smerter.„Men her er ingen kæppe," svaredeEegik.Tankerne for gennem hovedet påEegik, mens han så sig omkring forat finde noget der var lige og hårdt.Men i den nøgne, arktiske ørken dernu var helt dækket med is fandtesder ikke noget som kunne bruges.Så fik Eegik øje på geværet der låved siden af. „Geværet, far!" råbtehan. „Vi kan bruge geværet."„Ja, min søn," sagde Ukak ognikkede, „det var en god idé."Eegik der havde vanter på tog geværetog tømte kammeret for kugler.Så lod han forsigtigt bøssepiben glideop under sin fars ærme lige tilalbuen og forbandt den sårede armmed læderstropperne fra sin frakke.„Så!" sagde han til sidst og giklidt tilbage for at se på sit arbejde.„Det skal nok hjælpe indtil vi kommerhjem."Ukak smilede. „Jeg har det alleredemeget bedre," sagde han.Med Eegiks hjælp fandt far ogsøn hen til motorslæden.,,Du bliver nødt til at køre," sagdeUkak og tog fat i ene ende afgeværet med sin raske hånd.„Jeg kan godt," svarede drengen.Eegik hjalp sin far op, så han sadgodt på forsædet, og begyndte atkøre.Det gik langsomt hjemad, for Eegikpassede på at han kørte så jævntsom muligt. En time senere nåede deMekoryuk og kørte hjem til dereshus.Da Eegiks mor hørte de kom, lukkedehun døren op. „Hvad er dersket?" spurgte hun, da hun så at detvar Eegik der sad på førersædet.kunne ikke lidevores besøg," svarede faderen ogholdt beskyttende om sin arm idethan kravlede ned fra slæden. „Jeghavde måske stadig ligget derudehvis ikke Eegik havde været der. Jeger glad fordi jeg tog vores søn med."Eegik rettede hovedet op. Hanhavde spekuleret på om han mon vargammel nok til at hjælpe sin far medat tælle de urolige moskusokser, nuvidste han at han var det.

jergenekirkedag.MIN MINDEBOG17. maj: Jeg elsker min far.Somme tider glemmer Joby - somnu dengang han glemte at hanikke måtte le da hans bror faldt ned adtrapperne. En anden gang glemte hanat gå lige hjem fra skolen.Men der er noget som Joby aldrigglemmer og det er noget han gør hveraften inden han går i seng - udover atbede sin aftenbøn. Det er noget somhan har hørt profeten, præsidentSpencer W. Kimball tale om mangegangetil generalkonferencer. Og det erat skrive i sin mindebog hver dag.Tilen familiehjemmeaften spurgtejeg Joby om han kunne tænke sig atfortælle børnene over hele verden omnogle af de tanker og følelser hannedskriver.Her er et par af de ting Joby harskrevet i sin mindebog:1 8. marts: Jeg sang til nadvermødetunder et primaryprogram.2. april: Vi så et stykke om Jesus i TVog jeg så min far græde da de korsfæstedeJesus.17. april: Jeg gavfamiliehjemmeaftenlektien.Min mor og far hjalp mig.26. april: Min mor har meget travltmed sit nye arbejde i kirken. Jeg så hunbad om hjælp til det.27. april: Det er ikke helt det sammenår babysitteren giver mig et knus somnår far og mor gør det.24. maj: Nu er jeg færdig med at gå ibørnehaveklassen. Jeg tror jeg ved atblive stor.1 0. juni: Vi var iiSommetider har jeg ikke lyst til at gå derhen,men jeg ved at vor himmelske Faderønsker at jeg skal komme der. Det vedjeg bare.12. juni: Vi tog op til en bjerghytte.Vi fodrede fugle og egern som løbomkring i massevis. Det blev mørkt ogvi hørte nogle mærkelige lyde, menmin mor sagde at vi ikke behøvede atvære bange, for vor himmelske Faderer os nær.21 .juni: Jeg fik noget af min far forhver græshoppe jeg fjernedefra haven,for han ønsker ikke at gøre demfortræd. Han siger at alle Guds skabningerhar følelser.26. juni: Vi har besøgt onkel David.27. juni: Jeg har sluppet mine græshopperløs. Jeg tror de havde hjemve.30. juni: Jeg sad og kiggede påmine røde myrer da de lavede tunneller.Vor himmelske Fader må havenogle gode øjne når han kan lavesådan nogle små ting. Jeg kan næstensletben.ikke se hvordan de bruger deres5. juli: Det var oldemors fødselsdag.Hun blev virkelig gammel i dag.1 2. juli: Var i med min far.Vi fandt sten og vi sov deroppe. Detblev meget mørkt og koldt.13. august: Vi har lagt smukkeblomster på bedstefars grav. Jeg savnerham.

FRA PRIK TIL PRIKBARE FOR SJOVBeverly JohnstonTegn fra prik til prik.• •:V /I Ål «*/• \\ *" / /il24• •• ••s •*\\ W '• UU# X_> •• •» 6\I•»•I6263 • *1A 1«65I 80• **V w 19SAVVWvmViWWUWA'vwwyvwvwvwvw8

i fordumsmindenneenbesiddelse. . enhverhave Helligåndens vejledning, og jeghar på forskellige tidspunkter forsøgtom jeg kunne have Åndens indflydelsei levevis. Men jeg blev sånemt skuffet og jeg har aldrig syntesat det rigtig lykkedes for mig. Skuffet,som jeg var, undskyldte jeg migfejlagtigt med at Helligåndens ledsagelsekun var noget for generalautoriteterneog deres familier. Jeg menteat så længe jeg førte en „god" levevis,så ville jeg en dag i fjernfremtid måske kunne kvalificere migtil denne velsignelse.Hvor er det dog nemt at begravesig selv i undskyldninger når en opgaveikke føles så enkel. Men jegfandt ingen undskyldninger den dagpå biskoppens kontor. Da jeg fikdette råd af en Herrens tjener om atsørge for at få Helligåndens vejledning,så vidste jeg at Herren mindedemig om noget som han havdebedt mig gøre mange år før, dengangjeg blev døbt. Efter dåben blivervi alle bekræftet, nogle af Herrensrepræsentanter lægger dereshænder på vort hoved og én af demsiger: „Modtag Helligånden." Ingenargumenter i verden kan annuleredenne indbydelse og befaling.Vi har i uddeling, såvel somtid, fået at vide hvor vigtigtdet er at vi modtager Helligånden.Præsident Wilford Woodruffsagde tydeligt til en stavskonferencei 1896:„Jeg har nu altid sagt og jeg vilendnu en gang sige til jer, at dethver eneste af Guds hellige har brugfor er Helligånden . mandog enhver kvinde i denne kirke børarbejde på at få denne Ånd ... deter den Ånd vi er nødt til at have forat kunne udføre Guds hensigter påjorden. Vi har mere brug for den endfor nogen anden gave ... vi måbede til Herren indtil vi har fået Helligånden.Det er dette løfte vifår nårvi bliver døbt. Den er lysets, sandhedensog åbenbaringens ånd, og denkan være hos os allesammen påsamme tid." [Deseret Weekly, 7.nov. 1896, s. 641-43].Helligåndens gave er ikke forbeholdtkun mænd eller kun kvinder -den er heller ikke kun forbeholdtgeneralautoriteter. Den står til rådighedfor os allesammen så længe viadlyder Guds bud. Ved hjælp afdenne gave kan vi opleve selv at fåvejledning, inspiration, trøst, visdom,styrke og vidnesbyrd hver enestedag. Vi kan med andre ord modtageåbenbaring. Profeten Joseph Smithhar fortalt at „intet menneske kanmodtage Helligånden uden at modtageåbenbaringer. Helligånden er enåbenbarer". [History of The Churchof Jesus Christ of Latter-day Saints,6:58].Men på hvilke måder kan Helligåndensåbenbaringer nu hjælpe os?Personlig fremgangParley P. Pratt der var medlem afdet første af De tolvs Kvorum i denneuddeling har skrevet: „Et intelligentvæsen der er skabt i Guds billedeer i af ethvert organ,31

. . dendenneenhver egenskab, sans, medfølelse,ømhed som Gud selv er i besiddelseaf.Men disse . . . egenskaber er i sinvorden, og de er nødt til at udvikleslidt efter lidt . . .Helligånden tilpasser sig alle disseorganer eller egenskaber. Den skærperalle intellektuelle talenter, udviderog renser alle de naturlige lysterog lidenskaber og tilpasser dem vedSelv om Herren har bedt osom at bruge visdom og selvfinde løsningen på voreproblemer, så har han ikkeforladt os.hjælp af visdommens gave til dereslovformelige brug . inspirerertildyd, venlighed, godhed, kærlighed,mildhed og barmhjertighed.Den udvikler indre skønhed såvelsom ydre skønhed. Den giver ossundhed, kræfter, bevægelighed ogsociale følelser. Den intensiverer allefysiske evner og det intellektuellemenneske. Den styrker nerverne ognuancerer dem. Den er kort og godtsom marv for benene, glæde i hjertet,lys for øjet, musik for øret oglivskraft for hele personen." [Key tothe Science of Theology, 1 0. udgave,s. 100-101. Deseret Book Co.,1965].Vi er allesammen dagligt udsat forat skulle kæmpe i vort forsøg på atforbedre os og komme til at ligneGud mere. Vi har et ønske om at blivefuldkomne og alligevel virker dettil tider som en meget vanskelig ogumulig opgave. Vi kan ikke undværeHelligånden i denne kamp. Og såledesvil vi i kamp for en fuldkommenlevevis søge at opnå de gaverog talenter der kan styrke og vejledeos under vore bestræbelser påat blive fuldkomne.En af de måder hvorpå jeg for eksempelhar fået hjælp fra Helligåndentil personlig fremgang er at denhar gjort mig opmærksom på mineufuldkommenheder. Når jeg bederom Åndens vejledning før jeg læser iskrifterne, så vil de skriftsteder derhandler om de bestemte områderhvor jeg trænger til at forbedre migklart fremstå for mig. Når jeg læserdisse skriftsteder fyldes jeg med ønsketom at gøre bedre. Udover atgøre os opmærksomme på sådanneting kan Helligånden også skænkeos andre åndelige gaver som hjælptil at vi kan nå vore mål.Iopdragelsen af vore børnUnder forældrenes forsøg på atopdrage deres børn skal de dagligttræffe hundredvis af beslutninger,store og små. Nogle af disse beslutningerspiller en større rolle underudformningen af vore børns tilværelseog vil naturligvis bekymre os32

kirken,vortenvoreskrifternemest. Selv om Herren har bedt osom at bruge visdom og selv findeløsninger på vore problemer, så harhan ikke forladt os. Han har givet oset middel hvorved vi kan vide om debeslutninger vi når frem til er de rigtige.Gennem Helligåndens vejledningkan forældre blive sat iforbindelsemed de mest effektive midlerunder arbejdet med deres børn, ogmodtage inspiration på deres børnsvegne.Vi kan ikke alene få vejledning nårvi befinder os i kritisk situation,men også i daglige liv. Vi kanmodtage omgående vejledning i småting, som f.eks. hvordan man hjælperen 3-årig over skuffelserne ved atlære at binde sine sko, eller måske tilat løse konflikter mellem søskende.De ideer vi får virker måske ofte sånaturlige at vi ikke betragter demsom inspiration, men hvis vi reagererpå dem vil vi opdage hvilke forandringerder sker i vort hjem. „MenÅndens frugt er kærlighed, glæde,fred, langmodighed, mildhed, godhed,trofasthed." [Gal. 5:22-23].Findes der bedre egenskaber vi kunneindføre i vort hjem og vores familie?Tænk blot hvilken god virkningde kunne få!Kaldelser i kirkenVi ved at vi allesammen har ret tilåbenbaring indenfor vore særligekaldelser ihvad enten vi erprimarypræsident, hjemmelærer ellergeneralautoritet. Og vi er ikke aleneberettigede til denne åbenbaring,men vi har også pligt til aktivt at søgeat få åbenbaring, så Ånden kanlede os i vores kaldelse.Jeg har mange gange i mine forskelligekaldelser fået ideer som jeghar betragtet som inspiration. Noglefår jeg efter megen omtanke og bønog andre kommer ligesom ud af denblå luft. Der er dog tidspunkter hvorsvaret ikke står så tydeligt for mig,men hvis vi bestræber os på at gørevort bedste, så vil vor evne til at opdagesådanne tilskyndelser bliverstørre. Tænk engang hvor meget vikunne udføre i kaldelser i kirkenhvis vi skærpede vore evner til atmodtage denne vejledning, fik kundskabom hvad He'rren ønsker vi skalgøre og havde mod til at udføre det?Hvordan får man Ånden somledsager?Når vi læser istår dettydeligt for os at vi må leve vort liv ioverensstemmelse med evangelietsstandarder for at have Helligåndensom ledsager, for „Herrens Ånddvæler ikke i vanhellige templer".[Hel. 4:24]. Præsident Harold B. Leehar sagt: „Hemmeligheden ved succespå dette punkt er åndelig ydmyghedhvorved man søger at leve ioverensstemmelse med de evige planerfor et evigt liv og gør sig ærligeanstrengelser for at kende Herrensvilje." [Generalkonferencen, okt.1946. Fremhævelse tilføjet].„Ærlige anstrengelser for at kendeHerrens vilje" minder os om Nephisformaning om flittigt at søge H el li - 33

i henholdmitdennegånden. [Se 1 Ne. 10:17]. Vi måønske at have Helligånden hos os ogvise at vi har et sådant ønske ved atpåkalde Gud og bede oprigtigt tilham. „og det skal ske, dersom dubeder Faderen i navn og / tro, atdu skal modtage den Helligånd."[L&P 14:8. Fremhævelse tilføjet].Når vi så har gjort alt dette - levettil evangeliets standarder,*Vi må være lærvillige ogåbne for Åndens hvisken -noget man bliver bedre tilmed øvelsen.bedt flittigt, udøvet tro og modtagetvejledning fra Helligånden - så har viifølge skrifterne endnu ikke gjorthvad vi skulle. Derpå må vi lytte tilHelligåndens tilskyndelser, så kommerden lille, stille stemme helt naturligtsom en tanke eller indskydelse.Profeten Joseph Smith har sagt:,,Et menneske kan have gavn af atlægge mærke til den første tilkendegivelseaf åbenbaringens ånd; foreksempel når du føler den rene intelligensflyde ind til dig, kan den givedig visse tanker og ideer pludseligtså at du, ved at lægge mærke deril,kan finde den opfyldt samme dageller snart ... og ved således at læreGuds Ånd at kende og forstå denkan du vokse ind i og med åbenbaringensprincip." [Teachings of theProphet Joseph Smith, s. 151].Jeg har haft en oplevelse der kanillustrere dette begreb. Mens jeg varhjælpeforeningspræsidentinde i vortward blev min mand bedt om at virkesom gruppeleder i ældsterneskvorum, mens kvorumspræsidentenvar bortrejst for sommeren. Da vifikat vide at kvorumspræsidenten ikkeville komme tilbage talte vi om mulighedenfor at min mand måtteovertage denne stilling. Vi afviste detdog, fordi vi mente at vi ikke beggeto kunne sidde i så krævende stillingerder tog så megen tid, for det villevære for svært for vore tre små børnder endnu ikke gik i skole.Men jeg følte hele tiden at jegmåtte bede for sagen. En aften mensjeg bad fik jeg tydeligt den tanke imit sind at dersom Herren kaldte minmand til denne stilling måtte vi betragtedet som et bevis på at hanmente det var muligt for os at klareopgaven. Hvis vi ville planlæggeklogt ville vore børn ikke komme tilat lide under det. Da min mand blevkaldt ind til stavspræsidenten og denfølgende uge opretholdt til dennestilling, så jeg hvordan den tilskyndelsejeg havde modtaget blev førtud i livet. Før min mand blev kaldethavde han også modtaget et vidnesbyrdfra Helligånden om at han skullesidde i stilling på dette tidspunkt.Vi må være lærvillige og åbne forÅndens hvisken - noget man kanblive bedre til med øvelsen. Vi må34

Ivænne os til at lytte til Ånden i desmå daglige begivenheder, såvel somnår de store begivenheder indtræffer.Vejledningen med hensyn til småtingkommer måske til os linie på linie ogbud på bud, for Helligånden åbenbarerkun det til os som vi er i standtilat acceptere.En aften skulle min mand afstedpå forretningsrejse. Han skulle ikkekøre særlig langt og regnede med atankomme til bestemmelsesstedetomkring kl. 19. Da han tog afstedsagde han at han ville ringe når hanvar ankommet. Klokken 20 begyndtejeg at blive nervøs og kl. 22 var jegtemmelig urolig. Jeg vendte og drejedemig i mit forsøg på at falde isøvn, men kl. 2 vidste jeg at jeg havdebrug for Helligåndens trøst. Jegkunne ikke sove og var næsten sygaf angst, så jeg knælede ned og badHelligånden om at trøste mig og givemig fred i sjælen hvis alt var somdet skulle være. I løbet af natten fornemmedejeg to gange denne ro,men jeg ville ikke acceptere dissefølelser fordi jeg ikke var vant til atlytte til den slags åndelige tilskyndelser.Jeg ignorerede de følelser jeg fikfordi jeg mente at dersom alting var iorden ville det være logisk at minmand havde fundet en udvej for atringe til mig. Den næste morgen lykkedesdet mig at finde frem til hamog jeg opdagede at alt var i orden.Min ellers så betænksomme ægtemandhavde ganske enkelt glemt atringe. Hvor meget lettere ville detikke have været for mig hele den nathvis jeg blot havde accepteret Åndenshvisken i stedet for at afviseden.Når vi først har lært at lytte oggenkende Helligåndens tilskyndelserer der endnu en ting vi skal gøre. Vimå handle efter disse tilskyndelser.Når vi kender Herrens vilje er detvigtigt at vi ikke udsætter at adlydeden fordi vi negligerer den eller erbange for den. Somme tider kræverdet mod at følge denne hvisken ogsomme tider kræver det blot energiikke at udsætte. Hvis Herren tilskynderos til at få søster Jones til at gå igang med ét eller andet, eller til atbesøge bror Smith for at se om hanvar i vanskeligheder, så skal en sådantilskyndelse følges. Vi får måskealdrig et tidspunkt igen hvor det erså ideelt for os at hjælpe disse mennesker.Hvis vi vil bringe orden i voreslevevis, bede i tro, tænke over ogfinde frem til vore behov, lytte tilÅndens tilskyndelser og handle efterdem, så kan vi være sikre på at fåden daglige vejledning vi har fåetløfte om, lige så hurtigt som vier istand til at acceptere den og dragenytte af den.Lære og Pagter tales der omhvilke karakteregenskaber og åndeligfremgang der skal til for at man kanhave Helligånden som en „stadigledsager". [L&P 121:45-46].Når vi betragter vort eget forholdtil Helligånden hvad ser vi så? Enfremmed, en besøgende eller en stadigledsager?35

i en„Tjen hverandre ikærlighed"Ældste L. Tom PerryDe tolvs KvorumIllustreret af Bill Swensen,,l blev jo kaldet til frihed, brødre,kun må friheden ikke blive en anledningfor kødet; men tjen hverandre ikærlighed! Thi hele loven er opfyldt i eteneste bud, nemlig dette: ,Du skalelske din næste som dig selv.'" [Gal.5:13-14].Tjenesteydelser har hørt med tilevangeliets lærdomme lige fra begyndelsen.Fra Adams tid til vore dage er viblevet opfordret til at tjene vore medmennesker.Jeg har haft det privilegiumat være vidne til hvordan Paulus'råd til gaiaterne „tjen hverandre ikærlighed", virkelig er blevet ført ud ilivet.Da jeg boede sammen med minfamilie i Massachusetts havde vi et huslille landsby der hedder Weston,ca. 20 km vest for Boston. Det var etmærkeligt, men fornemt samfund hvorder boede ca. 11.000 mennesker. IWeston var der mange maleriske,snoede landeveje med stengærder dervar lavet med håndkraft langs vejsiderne.Det lille forretningskvarter var fuldstændigøde omkring kl. 21 hver aften.Selv om det var et mærkeligt ogmalerisk kvarter, så havde Weston sineproblemer. Især med de mange skoleeleverder var narkomaner og bragtespiritus med ind til byen hvor man ikkekunne købe alkohol. Jeg vil dog gerne36

atbesiddelseatfortælle jer om én af Westons skoleeleversom var travlt engageret med altandet end narkotika og spiritus. Denneunge mand brugte en masse tid til atstå på ski. Det var ikke usædvanligt idette område at være ivrig skiløber,men denne dreng brugte sit talent tilnoget usædvanligt. Han var ekspert i atstå på ski og han elskede denne sport.Han var faktisk skiinstruktør og brugteal sin fritid til at lære andre at stå på ski.Man kunne regelmæssigt se ham løbened ad bjergsiden tæt ved siden af énaf sine elever, som ofte var ældre endhan selv. De begyndte ganske langsomtog satte lidt efter lidt farten opmensdeyndefuldtgled ned ad bjergsidenog hele tiden talte sammen, lo ognød den friske luft og det strålendesolskinsvejr. Folk stod og kiggede pådette par og fulgte dem med øjnene tilde nåede dalen, og betragtede demblot som et par skiløbere der havde detdejligt.Men der var noget som disse menneskerikke opdagede og det var at denene skiløber var blind. Denne ungeskoleelev fra Weston underviste deblinde i stå på ski. Han gjorde detgratis. Straks da han fik denne idé taltehan med andre om den og blev rådet tilat glemme alt om det. Han fik gang pågang at vide at det simpelthen varumuligt.Men denne unge mand havde sethåbløsheden hos nogle af de blinde ogønskede at dele en af livets glæder meddem. Han ønskede at de ville fornemmeat de opnåede et resultat og havdesucces. Han ønskede at give deres livnye dimensioner. Han ønskede at deskulle fornemme at de var rigtigemennesker. Han havde virkelig omsorgfor dem. Han havde så megen omsorgat han helligededentid derskulletilogden nødvendige tålmodighed på atgive disse mennesker kærlighed, opmuntringog forståelse og hjælp til atopbygge tro på sig selv og på sineevner. Lidt efter lidt udvikledes der etgensidigt venskab.Disse blinde mennesker satte deresdenne unge mand. Han var dereslid tilven. Han var den eneste som fik lov tilat give dem skistøvler på og sættebindingerne på deres ski. Under træningensagde han at det vigtigste var athjælpe dem til at udvikle tillid og tro påsig selv. Bagefter var det nemt for demat lære teknikken.Det sidste jeg hørte var at detlykkedes ham at undervise 13 blindemennesker i at stå på ski og at han var igang med at undervise flere. Han varoven i købet blevet bedt om at skriveen lærebog om hvordan man underviserblinde i stå på ski. Han vardengang i af den tillid derfølger med succes, og jeg er sikker påat han stadigvæk er i besiddelse af den.Men hvad der er endnu mere vigtigt erat han har udviklet varige venskaber oghar lært hvordan man viser kærlighedog delagtiggør andre gennem et værdifuldthjælpearbejde.Det er en evig sandhed at vi ikkefinder den største tilfredssti Helse i detteliv gennem det vi gør for os selv, mengennem det vi gør til gavn for andre.Og ligesom denne unge mand fraWeston fandt tilfredsstillelse ved athjælpe de blinde, således kan vi hverisær også få den tilfredsstillende lønder kommer af at „tjene hverandre ikærlighed".Må Gud velsigne os alle med ønsketom at finde den sande glæde ved attjene.37

c l\l D K t iMENINGShirley Farnsvworth Berlinkunne ikke undgå at være en lilleVismule nervøse. Fru Hall var en afvore bedste undersøgere. Hun vidsteallerede at kirken var sand, selv om hunikke var medlem. Hun havde tidligerehaft kontakt med andre missionærerog efterhånden som hun havde fåetstandardlektierne og læst MormonsBog var hendes ønske om at tro voksettil et stærkt vidnesbyrd. Min kammeratog jeg havde opmuntret hende tilfortsat at studere evangeliet, men nuville hendes søster, Joan McArthurkomme og besøge hende. Fru Hallsmand og alle slægtningene på beggesider i familien var aktive i andre kirker,38

Canada,i JosephGudsIog fru Hall ønskede ikke at lade sigdøbe før hendes mand [som i detmindste var venlig overfor missionærerne]ville acceptere evangeliet sammenmed hende. Hun var også bangefor at hun ville støde de andre familiemedlemmerfra sig, især sine forældre,hvis hun tilsluttede sig kirken før defuldtud forstod hvad det var hun gjordeog hvorfor.Man kunne nemt forestille sig at fruHalls søster var sendt for at kontrollerefru Hall og advare hende, så hun kunneholde op med at komme sammen medmormoner. Joan var kun 20 år og detvar første gang hun skulle være bortefra sithjem. Hun har sikkert været ligeså ængstelig under sin rejse til Victoria,British Columbia i som vi varmens vi ventede på hendes ankomst.iFru Hall så imidlertid ud til at væreganske rolig. Hun inviterede os ganskeenkelt til middag et par dage efter, daJoan havde haft tid til at falde til. Jegtror nok at Joan blev overrasket dahendes søster bød os velkommendøren og førte os ind dagligstuen.iHun havde måske forestillet sig atmissionærerne som kom, var halvgamlemænd eller vanvittigt fanatiske. Vivar glade, men oprigtige og hun så tilgengæld ud til at være lettet over atkunne sludre med to unge dameromtrent på sin egen alder. Efter middagenviste vi et billedbånd. Hun stilledeen masse spørgsmål og vi lovede atkomme igen.Til den næste aftale havde Joanrustet sig det bedste hun kunne. Hunkom frem med alle sine modargumenterog alt det forkerte hun havde hørtom mormonerne. Men hun slyngededet ikke vredt imod os. Hun nævnededet bare frit og bad om en forklaring.Hun beskrev sin opfattelse og vi svaredeså godt vi kunne. Vore svar syntes attilfredsstille hende. Hun kendte Bibelengodt og henviste til det ene skriftstedefter det andet. Hun virkede ægteinteresseret i de skriftsteder vi citerede,vi slog dem allesammen op og talte omdem. Fra den dag var jeg imponeretover hendes dybe åndelige indsigt.slutningen af samtalen var vi alle ensmule lettede. Vi forklarede hvorfor viblev kaldt søstre og talte om hjem ogfamilier, mens vi fortalte hende hvilkenoverbevisning der havde ført til at vi ihalvandet år var kaldet til at tjeneHerren. Hun fortalte hvor spændendedet havde været for hende for førstegang at krydse kontinentet i tog.Den næste lektie handlede om frafaldet.Joan strittede desperat imod ogsidst bad hun os om at gå og ikketilkomme tilbage mere. Hun sagde athun ikke ønskede at høre mere. Hunvar vred; vi var skuffede og frustrerede.Hun skrev senere i et brev: „Jeg kanhuske at jeg, da I var gået den aften,græd bittert på grund af de ord der stodSmiths traktat, hvor hansagde at alle kirker var en vederstyggelighedi øjne. Det sårede migvirkelig fordi min kirke betød nogetsærligt for mig. Jeg havde hele mit livtroet på det mine forældre havde lærtmig og en udtalelse som denne fik helemin verden til at styrte sammen. Hvordankunne Joseph Smith sige nogetsådant? Men han sagde jo at Herrenhavde sagt det. Det var det der gjordedet hele så vanskeligt.Jessie [fru Hall] tvang mig ikke til atstudere evangeliet, men hun opmuntredemig til det. Jeg tror ikke jeg havdefortsat uden hende. Men da vi var i39

denfamilie og havde stor kærlighed tilhinanden kunne jeg ikke holde op.Jeg var vred og forarget, noglefølelse som jeg nu undrer mig over atjeg havde. Jeg spekulerede på hvordandetgiktil at jeg stadig var lærvillig,men Herren var god imod mig ogtålmodig med mig. Mit problem var atDen unge dame ... varkommet, fast besluttet på atændre sin søsters mening,om det var nødvendigt. Istedet havde hun selv modnok til at ændre sin.jeg mente jeg kunne tro på alt det minsøster lærte mig og stadig forblivemedlem af min egen kirke. Jeg klyngedemig til denne tanke."Men Joan søgte efter sandheden.Efter en uge med bøn og indre kampesendte hun bud efter os igen. Hunhavde ændret mening. Hvornår kunnevi komme og undervise hende igen?Da vi gav hende den næste lektie, somhandlede om evangeliets gengivelse,lagde jeg mærke til at der var sket enforandring med hende. Hun gjordeikke længere modstand. Hun syntes athungre - og stillede ivrigt spørgsmål,som om svarene ikke kunne kommehurtigt nok. Hun forstod at når Kristusbesøgte Joseph Smith var det enkærlighedsgerning, at sandheden findespå jorden i sin fylde, ikke kun fordem som ønsker at finde fejl, men fordem der længes efter at finde debrikker der mangler.Den samme ånd gjorde sig gældendei næste lektie. Emnet varfrelsesplanen. Jeg vidste at min kammeratog jeg ikke var alene mens viunderviste. Ordene kom frit. Vi fandtskriftstederne uden problemer. Åndkommunikerede med ånd. Joan, derhavde overvundet sine problemer, udbrød:,,Nu kan jeg se hvorfor Jessieønsker at blive døbt!"Selv om Joan mange gange erklæredeat hun aldrig ville tilslutte sigkirken, så var hun et andet menneskeend hun var da hun kom for at bo hossin søster. Da vi forlod huset følte jegmig inspireret til at sige tilmin kammerat:„Jeg ved at hun en dag vil tilsluttesig kirken."Vi besøgte hende et par gange mereog gav hende hver gang en stærk lektieom evangeliet. Så blev jeg flyttet til etandet område i missionen. Jeg hørteikke mere om denne oprigtige, ungedame eller om familien Hall før jeg varkommet hjem fra min mission.40

stedetSå en dag lå der et brev medcanadiske frimærker i min postkasse.Det havde været vanskeligt at findefrem ti I min adresse og få skrevet ti I migstod der i brevet, men Joan og søsterHall ønskede at jeg skulle vide at debegge var blevet døbt to år før i en koldsø udenfor byen.Det var begyndelsen til en langrække overraskende breve. To år senerefik jeg et brev hvor der stod at Joanvar på mission i Sydafrika og at søsterHalls mand Barry, elskede missionærerneog kirkens medlemmer som hanaltid havde gjort, selv om han stadigikke var interesseret i at lære noget omkirken, og at han tog med familien isøndagsskolen. Senere fik jeg en bekendtgørelseom Joans bryllup. Hunvar blevet viet i Salt Lake Templet til enhjemvendt missionær. Senere sammeår skrev str. Hall at hendes mand varblevet døbt og elskede at arbejde ikirken. Året efter tog de deres børnmed til Salt Lake Templet hvorfamilienblev beseglet til hinanden.Siden da har bror Hall været grenspræsidentog medlem af stavspræsidentskabet.Han er nu medlem afstavens højråd. Joans mand, Dale J.Laub blev biskop. Begge søstrene eraktive i deres kaldelser og de har udførtgenealogisk arbejde som har gjort detmuligt for dem at udføre tempelordinanserfor adskillige hundreder af deresforfædre.Den unge dame, Joan McArthur,som kun lige var fyldt 20 år, varkommet til Victoria fast besluttet på atændre sin søsters mening, om det varnødvendigt. I havde hun selvmod nok til at ændre sin. Hendesærlige henvendelse til Herren kunneikke tillade hende at gøre andet. Hendessøster, Jessie var klog nok til atbevare tålmodigheden mens hun forklaredeom evangeliet, og lod HerrensÅnd om at overbevise søsteren.De lærte begge at lytte til dereshjertes stemme og mange sjæle vilvære dem evigt taknemlige for at degjorde det. Joan McArthur ændredeikke alene mening om kirken - hunændrede sit liv.I41

den„DETTE ER DETEVIGE LIV"Ældste F. Enzio BuscheDe halvfjerds første KvorumForleden dag efter stavskonferencenkom en ung mand hen til migog forklarede mig at han havde væretmedlem af kirken siden han var barn, athan så vidt han vidste havde holdt allebudene indtil nu, og at han oven ikøbet havde fuldført en mission for atopbygge Herrens rige. Han fortalte migat han havde et vidnesbyrd om MormonsBog og om de forskellige profeteri gengivne kirke, men at hanshøjeste ønske: virkelig at kende GudFaderen og Frelseren, på den mådesom Johannes har beskrevet [Joh.17:3] som værende evige liv, endnuikke var blevet til virkelighed.Mens jeg stod og så på ham,fornemmede jeg denne ærlige mandsretfærdige og sandhedssøgende ånd.Da det ikke var det rigtige sted at taleom dette i sin helhed, sagde jeg bare tilham: „Bliv ved med at leve som du gørnu, og så vil tiden komme hvor dineøjne bliver åbnet og du vil blive i standtil i dyb ydmyghed at bære vidnesbyrdog sige: ,Jeg takker dig, min Forløserfordi du har åbenbaret dig for mig.'"Jeg vil gerne tale til jer om detteemne, fordi hvis vi ikke rigtigt kenderHerren, hvis vi ikke har modtagetdenne glæde, denne forløsende oplevelsedet er at kende ham, så vil helevort liv være én stor misforståelse somvi til sidst vil vågne sørgeligt op til.Et vidnesbyrd har mange forskelligedimensioner, og kundskaben om Gudssandheder og om at vi er hans børn ernoget man kan erfare. Vi kan få „frygtensvidnesbyrd" når vi erkender hvortungt vore synd vejer. Der er „håbetsvidnesbyrd" som fylder vor sjæl når vikæmper for at løse pinagtige tvivlspørgsmål.Der er de vidnesbyrd vi hararvet som en velsignelse fra vore forældre,når de har vidnet om sandheden iord og gerninger. Der er de detaljeredevidnesbyrd - som de vidnesbyrd viopnår om programmer eller om skrifterne.Og så er der princippernesvidnesbyrd - dem der handler omlydighed, kyskhed og forskelligt andet.Alt dette er blot begyndelsen, måskeen forunderlig begyndelse som banerden lige og snævre vej der fører tilfrelse - men det er en begyndelse somindbyder stærkt til fortsat at søge,stræbe og lære. Og undervejs vil vimodtage det som Paulus ønskedeefeserne skulle modtage dengang hanskrev:„Derfor kan jeg, siden jeg har hørtom jeres tro på Herren Jesus og jeres42

lovenbesiddelsealtkærlighed til alle de hellige, ikke holdeop med at takke for jer, når jeg nævnerjer i mine bønner.Og jeg beder om, at vor Herres JesuKristi Gud, herligheden Fader, vil givejer visdoms og åbenbarings Ånd i jereserkendelse af ham." [Ef. 1:15-17].Kendskab til vor himmelske Faderog ham som han har sendt, JesusKristus, får vi samtidig med at vi læreratelske dem, og derved efterlever videt første bud som han har givet sinebørn. Jesus har tydeligt fortalt os hvaddette bud er:„En af dem, en lovkyndig, stillede enfælde for ham, idet han spurgte:, Mester, hvilket bud istørste?'er detHan svarede ham: ,Du skal elskeHerren din Gud af hele dit hjerte, afhele din sjæl og af hele dit sind.Dette er det største og første bud.'"[Matt. 22:35-38].At elske Gud af hele sit hjerte, afhele sin sjæl og af hele sit sind betyderat kende ham, og dette er nøglen til atforstå hans frelsesplan og til at adlydealle hans bud. Som vi læser i 1. Joh.2:3-4:„Og deraf kan vi erkende, at vikender ham, om vi holder hans bud.Den, der siger: ,Jeg kender ham,' ogikke holder hans bud, han er en løgner,og i ham er sandheden ikke."Hvordan kan vi elske nogen som viikke kender? Hele formålet med livet,og med alle løfterne om frelse, hviler påkravet om at lære ham at kende. Detteer den største velsignelse et menneskeligtvæsen kan få! Det er detendelige formål med vort jordiske liv -at finde ham og at føle den glæde ogvarme der kommer af at acceptere hamog kraften i hans lys og hans røst. NårGud beder os om at elske ham, så må viikke glemme at han elsker hver enesteén af os og at han rækker os hver isærhånden og rører ved os, så vi ikkemister os selv i kødet og denne verdenstomme pral.At være et Guds barn betyder atvære i af handlefrihedensværdighed. Vi kan i vore daglige gerningerog beslutninger opnå de karakteregenskaberder kan hjælpe os til atovervinde denne verdens forfængeligeønsker og få den sejr der fører tilstigende glæde og tilfredshed, og til atfå succes i hvad vi bestræber os påat opnå. Men vi kan også blive stadigmere uopmærksomme under brugenaf vores handlefrihed, og pludseligvære engageret i noget forkert så voreånder fyldes med sorg og falske ambitioner,hvilket fører til et stadigt mindrelys, til lidelser og måske oven i købet tilsarkasme og frygt.Vor himmelske Fader elsker os virkeligmeget højt- han søger at nå ud tilhver eneste én af sine børn og vise demsin omsorg, men han gør det på sinegen måde og påvirker vor tilværelsemed alle slags åndelige oplevelseruden at fratage os vor handlefrihed!Jeg forundres altid når jeg taler medikke-medlemmer om deres åndeligeoplevelser. Jeg har opdaget at næstenalle mennesker vil se at de har denslags hellige oplevelser, hvis de blot vilgive sig tid til at se på deres egentilværelse. De åndelige oplevelser jeghar haft tidligt imit liv er for mig blevetigangsætteren og den drivkraft der fårmig til at søge en højere mening medlivet, og det har omsider hjulpet mig tilat finde, acceptere og glæde mig iHerrens rige og hans kirke.43

den1 . Kor.Da vor himmelske Fader sendte osned til denne jordiske prøvetilstand forat udarbejde vores egen skæbne, såforlod han os ikke helt. Først ogfremmest har jo vor himmelske Fadersenbårne søn, Jesus Kristus udgydt situskyldige blod som et forsonendeoffer, for at vi allesammen kunne opståog få mulighed for at opnå evigt liv.Retfærdigheden skete fyldest ved Kristisejr over døden. Mennesket skalikke lide for Adams overtrædelse, såledessom vi læser det i1 5:22:„Thi ligesom alle dør i Adam, såledesskal også alle levendegøres i Kristus."Gennem Frelserens forsonende offerfik vi ansvaret for konsekvenserneaf vore gerninger. Paulus har sagt dettemeget tydeligt i sit brev til Gaiaterne:„Far ikke vild, Gud lader sig ikkespotte! Thi hvad et menneske sår, detskal han også høste.Thi den, der sår isit kød, skal høstefordærvelse af kødet, men den, der sår iÅnden, skal høste evigt liv af Ånden."[Gal. 6:7-8].Vor kærlige himmelske Fader hargivet os et magtfuldt og vældigt redskab,så vi ikke står uden vejviser.Hellige mænd, som blev forudordineretfør denne verden blev skabt -særlige vidner om den guddommeligefrelsesplan - er blevet oprejst ialleuddelinger af menneskehedens historieog står som strålende lyssøjler iverdens tykke mørke. Disse mændsvidnesbyrd står optegnet i hellige bøgerder er samlet i hensigt atvidnesbyrdene kan tale „dybt fra jorden"[se Es. 29:4] og være en advarselsrøstforhele menneskeheden. Dissehellige mænd som vi kalder „degamle profeter" har sammen med delevende profeter i de sidste dage råbtderes ord ud til hele verden - til vorhimmelske Faders børn - således somAmulek gjorde:„Dette liv er tiden, da menneskeneskulle berede sig til at møde Gud; ja,dette livs dag er den dag, da menneskeneskal udføre deres arbejde.Og som jeg sagde jer før, eftersom Ihar haft så mange vidnesbyrd, så bederjeg jer om ikke at opsætte jeres omvendelsesdagtil enden; thi dersom vi ikkebenytter vor tid i dette liv, da kommerder efter denne livets dag, som er osgivet til at berede os til evigheden, enmørk nat, hvori intet arbejde kan udføres."[Alma 34:32-33].På grund af vor handlefrihed kan vivælge om vi vil være uberørte af dettevidnesbyrd eller vi vil følge tilskyndelsernei os, Åndens tilskyndelser, og gåvidere og finde svarene på de påtrængende,grundlæggende spørgsmål omlivet: Hvem er jeg? Hvad er formåletmed mit liv? Hvor kommer jeg hen nårjeg er død?Gud har i sin kærlighed til os og i sitønske for os om at opnå succes ikkealene givet os profeterne som vidnerom ham, men han har også givet os énaf de største af alle sine gaver - evnentil at kommunikere direkte med ham.Jeg bliver altid meget betaget når jegstår en klar aften og ser op på himlenovenover mig. Når jeg så prøver på atfatte de milliarder af stjerner i himmelrummetog den store afstand til dem, såbliver jeg klar over at han, Faderen tildet hele, har ladet mig være alene medmine mange spørgsmål for at jegkunne kommunikere direkte med ham.Vi menneskelige væsener føler osbeærede når vi får lov til at komme ind45

daMormonsDet. .til en privat samtale med vore verdsligeautoriteter - borgmesteren eller enanden af samfundets ledere, eller præsidentenfor et land. Vi forbereder osog glæder os og værdsætter at vi harfået en sådan mulighed. Men vi harstadig kun oplevet at mødes med etandet jordisk væsen. Hvilken oplevelsevil det så ikke være at blive inviteret tilen samtale med den største majestætaf alle, Skaberen af hele universet! Jegbliver dybt rørt hver gang jeg læserFrelserens ord i de hellige optegnelser:„Bed, så skal der gives jer; søg, såden, som søger, han finder, og den,som banker på, for ham skal der lukkesop.Eller er der iblandt jer nogen, som vilgive sin søn en sten, når han beder hamom brød,eller give ham en slange, når hanbeder ham om en fisk?Når da I, som er onde, forstår at givejeres børn gode gaver, hvor megetsnarere vil så ikke jeres Fader, som er iHimlene, give gode gaver til dem, sombeder ham!" [Matt. 7:7-11].Hvilken trøst og fryd er det så ikke atvide at I og jeg ikke er for ubetydeligeog heller ikke for langt væk eller endogfor urene til at kommunikere med hamtil enhver tid! Hvilken velsignelse ogtrøst er det ikke at vide at hver enesteén af os, som hans børn, har ret til ogansvar for at opdage og udvikle evnentil at kommunikere med vor Fader. Ognår vi gør dette vil vi modtage Himmelensguddommelige kræfter, såsomtro, moralsk styrke og magt til at sesandheden og forstå frelsesplanen. Ogvort endemål bliver evigt liv efterhåndensom vi lærer at kende ham, deneneste sande Gud, og ham, som hanhar sendt, Jesus Kristus. [Se Joh.17:3].I dette liv er løsningen på alle voreproblemer, alle vore lidelser og sorgerat vi finder ham. Vi her på jorden haransvaret for at lære at de mangebønner som mange af Guds børn bederikke nødvendigvis betyder at der skeren kommunikation. Man kan bedebønner på grund af vane eller tradition,eller de kan blive enetaler uden nogenoprigtig hensigt. Sådanne bønner kanendog være skadelige som vi læser iskal I finde; bank på, så skal der lukkesop for jer.skrifterne. I Bog står der:Thi enhver, som beder, han får, og„Og på samme måde bliver det ogsåtilregnet et menneske om han ikkebeder med et oprigtigt hjerte; ja, og detgavner ham intet, thi Gud annammeringen sådan." [Moroni 7:9].Hvad kan vor himmelske Fader gørefor at nå os når vi ikke villytte eller nårvi har ladet os forblinde af falske guder,eller når vi gør oprør imod ham ellerignorerer hans eksistens? Han viser ossin kærlighed på sin egen måde, såledessom skrifterne vidner om det:„Og I har glemt formaningen, der jotaler til jer som til sønner: ,Min søn!Lad ej hånt om Herrens tugt, bliv ejheller modløs, når du revses af ham;thi Herren tugter den, han elsker,straffer hårdt hver søn, han har kær .hvis I ikke får nogen tugtelse,som dog alle får deres del af, så er I jouægte børn og ikke sønner.'" [Hebr.12:5-6,8].Et andet sted i ny Testamentelæser vi:„Alle dem, jeg har kær, dem revserog tugter jeg; vær derfor nidkær ogomvend dig!" [Joh. Åb. 3:19].46

I envortHimmelendettejeresnutidsåbenbaring til sin tjenerJoseph Smith har Herren sagt:„Sandelig, så siger Herren til jer,som jeg elsker, og den, jeg elsker,tugter jeg også, at synderne kan forlades;thi med tugtelsen bereder jeg envej til befrielse ud af alle fristelser; ogjeg har elsket jer.Derfor er det nødvendigt, at Itugtesog står strafskyldige for mit ansigt."[L&P 95:1-2].De dårlige tider i vort liv - når vi harsygdomme, når vi går glip af muligheder,når vi har uheld og udsættes forpludselige katastrofer, når vi er dybtulykkelige, føler tomhed og har skyldfølelser- alt sådan noget kan blive etvendepunkt i liv, fordi sådanneoplevelser kan nedbryde vor personligestolthed. De kan motivere os til atblive sagtmodige og ydmyge af hjertet,og kun ved at være ydmyg og sagtmodigaf hjertet har vi den nødvendigeforudsætning for at blive værdige til atkomme i Guds nærhed:„Ingen, uden de sagtmodige ogydmyge af hjertet, finder nåde forGud." [Moroni 7:44].Der er mange mennesker som ikkeer i stand til at nå Faderen, og de søgerikke hjælp hos Frelseren for at findeFaderen før de er blevet ydmyge,tugtet og bragt til fortvivlelse.Lad os gøre osen anstrengelse for atforstå at Gud i sin kærlighed til os ikkevil fratage os vores personlige værdighed- vor handlefrihed. Men han kan isin store visdom og kærlighed revse ostil bitterhed og slå os ned, med mindrevi kommertil hamog renser os gennemomvendelse, så vi kan være parate til atvære i hans nærhed.„Derfor befaler jeg dig at omvendedig. Ja, omvend dig, at jeg ikkeskal slådig med min munds ris, med min vredeog min harme, og dine lidelser bliversvære - hvor svære ved du ikke, hvorgruelige ved du ikke, ja hvor tunge atbære, begriber du ikke!" [L&P 19:15].Lad os beslutte os til ikke at nøjesmed et svagt vidnesbyrd - ét der bestårmere af håb end kundskab eller måskeoven i købet mere af frygt end håb. Lados tage en beslutning om at vi villæreat overvinde verden og lære Herren atkende i liv, som er tiden damenneskene skulle berede sig til atmøde Gud. [Se Alma 34:32].Jeg vilgerne bede jer acceptere eninvitation til at komme til jeres Fader iHimmelen i tanker og sind, ogvære ydmyge i hans nærhed.Hvad sker der hvis vi åbner os for vorFader i gennem Åndensbøn? Gud vil påvirke os og hjælpe ospå grund af sine kærlige ønsker for os.Han vil stille og roligt og meget omgåendevise os vore svagheder:„Og dersom menneskene kommertil mig, vil jeg vise dem deres svaghed.Jeg giver menneskene svaghed, for atde kan være ydmyge; og min nåde ertilstrækkelig for alle mennesker, somydmyger sig for mig; thi dersom deydmyger sig for mig og har tro på mig,vil jeg gøre det svage stærkt for dem."[Ether 12:27].Hans Ånds lille, gennemtrængenderøst vil gennembore os ligesom etsværd i sjælen, således som det står iHebr. 4:12:„Thi Guds ord er levende og virkendeog skarpere end noget tveæggetsværd og trænger så dybt ind, at detsønderdeler sjæl og ånd, marv og benog er dommer over hjertets tanker ogmeninger."47

den2.tjenestenenPå det tidspunkt hvor vi som hansbørn lytter til den lille, stille stemme derfortæller os om vore svagheder, må vivælge mellem liv og død. Vor himmelskeFader ved at kun vore svaghederkan adskille os fraham. Han kan ikkefjerne vore svagheder, men han kanpåpege dem med en kærlig, mengennemtrængende røst. Og netop pådette tidspunkt bliver vi herre overvores skæbne. Millioner af menneskerlever deres liv efter deres egne planerog ønsker og de ved ikke hvad de gør.De afviser denne kærlige indflydelse.De kan ikke lide at høre den! De erbange for sandheden! De er endogbange for at opleve den ophøjede ogfredelige stilhed. Menneskeheden ønskerat afvise denne gennemtrængende,ubehagelige sandhedens røst ogflygte ind i en verden med overfladiskhedog forlystelser - og det er grundentil at forlystelsesindustrien iså stor succes.vor tid harAndre af vor himmelske Faders børnhører den gennemtrængende, stillerøst, men vilikke se sandhedens reali-øjnene. De kommer med alleteter imulige undskyldninger. De lærer atkoncentrere sig om andres fejl ogskaber deres egne guder efter dereseget billede. De er hyklere og oprettertusindvis af menneskeskabte kirker,religioner og filosofier. Istår der:Tim. 4:3-4„Thi der kommer en tid, da de ikkevil finde sig i sunde lære, men forat leve efter deres egne lyster skaffe siglærere ihobetal, efter hvad der kildrerderes øren, og de vil vende øret bort frasandheden og vende sig til fablerne."Når vi ikke er opmærksomme på dendette, kan vi også nemtfare der ligger iblive involveret ien gruppe der ikke viltolerere røsten, eller begynde at levedet besværlige liv hvor man altid finderundskyldninger og koncentrerer sigom andres fejl og svagheder, for atpynte på sine egne svagheder. Enten vigør det ene eller det andet, vil vi ikkekunne få frelse eller evigt liv. Voresreaktion på vor himmelske Faders lille,stille stemme må nødvendigvis væreydmyg lydighed i taknemlig ånd:„Ja, Fader. Jeg ved det. Tilgiv mig!Hjælp mig! Styrk mig! Jeg vil kunneklare det med din hjælp. Jeg vil overvindedet! Jeg takker dig for dinelærdomme. Vis mig hvilken rolle jegspiller i for dig og hvordanjeg kan omvende mig, så jeg kan bliveren og værdig til at modtage denbarmhjertighed Frelseren viste ved atsone med sit blod, og således at jegkan gøre alt for at han til sidst kan rensemig og jeg kan finde frelse gennemham! Fader, acceptér mig og mit ønskeom at indgå en pagt med dig, ja endåbspagt til syndernes forladelse vedén af dine salvede tjenere og lad migforny min pagt gennem nadverordinansen.Fader, giv mig mod til at væreærlig overfor mig selv, overfor dig ogoverfor min næste, så jeg kan værelærvillig og lære at lytte!"Når vi i denne ånd reagerer på hanslille, stille stemme, så vil vi kunneglæde os over at modtage den gave ogkraft fra Helligånden som vidner for osog fører os til en brændende kundskabom Gud. Når vi opnår kommunikationmed Gud - stadig lærer og lytter,accepterer, følger og adlyder, så fyldesvor sjæl med visdom og kundskab,med styrke og kraft og med denåbenbaring vi har brug for hver dagsamt den store glæde der kommer af at48

Luk.måskekommelivet?tankeblive påvirket af Ånden. Dette er denkraft der fører til villig tjeneste for hanshellige sag, til et brændende og stadigstørre ønske om at få lov at blive hansdiscipel og erkende vor gæld til ham, atfå lov til at adlyde hans bud og endogbede om flere.At kende ham vil sige at man heletiden bestræber sig på at få en størreforståelse for sin uværdighed og gørsin omvendelse mere fuldkommen, såhans Ånd bedre kan bo hos os oghjælpe os til at se det ukendte i vorespersonlighed, til der hvor der intet erder er for højt, for fjernt eller for sværtat række efter. Det er på dette stade vitil sidst fornemmer belønningen ved athave sejret, idet vi fyldes med Kristikærligheds store gave til os. Efterhåndensom vi fyldes med denne kraft vilhjertet blive fyldt med kærlighed til vorhimmelske Fader og til vore medmennesker,og denne kærlighed vil hjælpeos til at overvinde al frygt.Jeg bærer mit vidnesbyrd om at jeg imit liv har opdaget denne, vor himmelskeFaders kærlighed til alle sine børnpå denne jord. Lad os lære at lytte ogarbejde så fuldkomment på at lytte tilhvad han i sin visdom og magt ønskerat fortælle os. Dette vil vi kun være istand til hvis vi bliver som de trofastedisciple der omtales i 14:33:„Således kan da ingen af jer væremin discipel, uden at han giver afkaldpå alt, hvad han har."Lad os lære at kommunikere medvor himmelske Fader, så vi kan blive entrofast discipel og være parate til ærligtat lægge vort liv, vore vaner og indstillingerog bedste tanker, ja selv vorsundhed og vore ønsker i hans hånd.Han vil opløfte os og påvirke os og ledeos.Lad os tale om detNår I har læst „Dette er detevige liv" hver for sig eller i familien,får I lyst til at diskuterenogle af følgende spørgsmål,samtidig med at I studerer evangeliet:1. Forfatteren nævner forskelligeslags vidnesbyrd. Hvordan erde? Kan I om andre?i2. Hvad siger artiklen at vi ernødt til at gøre for at kende Gudog Jesus Kristus? Hvordan kanman opnå en sådan kundskab?3. Hvordan vil I definere „verdenstomme pral"? [Se Alma1:16].4. Forfatteren understreger at„de bønner som mange af Gudsbørn beder ikke nødvendigvis betyderat der sker en kommunikation".Hvad kan vi gøre for at sikreos at vore bønner bliver en meningsfyldtkommunikation medHerren?5. Hvorfor tugter Herren demhan elsker og giver tilladelse til atvi bliver revset i Hvordankan et menneske overvinde sinesvagheder i dette liv?49

OrientenendetI Asien,bølger.AsiendagISRAEL ISpencer J. PalmerASIENiOptegnelser skrifterne, de levendeprofeters lærdomme og en betagendesamling af historiske beviserbærer et rigt vidnesbyrd om at israelitternesefterkommere er blevet spredtså langt omkring som til Asien, og atfolkene i er lovmæssige arvingertil de løfter som fader Abrahamfik. Og selv om mange skribenter haridentificeret nulevende europæere ogamerikanere og afgjort at de nedstammerfra bestemte stammer i fordumsIsrael, så er der dog kun få derhar tænkt på at israelitterne også erudspredt til Asien.Med hensyn til denne adspredelsehar Herren gennem profeten Amossagt: „Jeg byder, at Israels hus skalsigtes blandt alle folkene, som mansigter med sold, uden at et korn faldertil jorden." [Amos 9:9]. Idelvisopfyldelse af denne profeti kan vi iBibelen læse følgende: „I kong Peka afIsraels dage kom assyrerkongen Tiglat-Pileserog indtog Ijjon, Abel- Bet -Ma'aka, Janoa, Kedesj, Hazor, Gileadog Galilæa, hele Naftalis land, og førteindbyggerne bort til Assyrien." [2.Kong. 15:25]De af israelitterne som blev taget tilfange og bosatte sig nord for Eufratflodener aldrig samlet kommet tilbage tilPalæstina, således som mange af deresbrødreder blev taget til fange i Judæagjorde. [Se Ezra 2:1].Med hensyn til de øvrige af detilfangetagne israelitters tilbagekomsthar Esajas profeteret at de skulle indsamlesfra verdens fire hjørner. [Se Es.11:11-12].Denne indsamling af de spredtestammer har haft de sidste dagesprofeters interesse, som man kan se iden bøn profeten Joseph Smith badved indvielsen af templet i Kirtland.„Og måtte alle Israels spredte rester,der er blevet fordrevet ti I jordens ender,komme til kundskab om sandheden ogtro på Messias og blive befriet forundertrykkelse og glæde sig for[an]dig." [L&P 109:67].Og som svar på profetens brændendebøn, gennemstrømmede sidste dageshellige missionærer Asiens kontinentfor at forkynde Kristi evangeliumallerede i 1850.Fra denne første begyndelse hvorselv Rusland blev indviet til missioneringener kirkens udvikling i Asienforegået i I er der 21asiatiske missioner. Mormons Bog eroversat til adskillige asiatiske sprog.Antallet af dåb i er steget i etimponerende tempo, især siden 2.verdenskrig.som tæller en trediedel afverdens befolkning, er der over en bredfront en fornyet interesse for at lytte tildet kald som lyder i Lære og Pagtersførste vers, hvor der blandt andet står:50

sinfortidenhavet.."denvoresCranganoreomkringhenhold„ . . . hør, I folk, som er langt borte, og I,som bor på øerne i . [L&P1:1].Samtidig med missionærernes udbredtearbejde i Det fjerne Østen er deren betydelig interesse for den fordumsmen tilbagevendende israelitiske indflydelseover hele Asien. Opdagelserhar vist at nogle af de kunstværker manhar opdaget kan spores tilbage til dentid hvor israelitterne blev spredt. Detteblik ind ikan være af storbetydning for kirken i vore dage og fordens udbredelse og etablering vidtomkring i verden, og den er selvfølgeligogså af stor betydning for detasiatiske folk, som ser med stor ærbødighedpå deres forfædre. En eventuelforbindelse mellem det asiatiske folkog de spredte israelitiske forfædrekunne være én af forklaringerne på atde forskellige folk i Asien er så uhyremodtagelige for evangeliets budskab.Malabarjødemes ældgamle metalplader.Folk på Malabarkyst [Peberkysten,Indien] i Cochin, som er etsamfund der består af „hvide jøder",har i besiddelse haft to messingellerkobberplader som var indgraveredemed det gamle Tamilsprog, som etsærligt privilegium der blev skænketen Joseph Rabban for mange århundredersiden af Malabars hinduregent.Disse jøder værner om pladerne somderes meget kostbare, historiske dokumenter- deres forfatning eller koloniseringsdokument- og de bliver opbevareti en jernkiste de kalder Pandeal iParadisi synagogen.Her følger en beretning om noglebegivenheder der fandt sted ved dissejøders ankomst:,,Da det andet tempel blev ødelagt[må Gud hurtigt genopbygge det]flygtede vore fædre fra Jerusalem afrædsel for sejrherrernes vrede. Der varet stort antal mænd, kvinder, præsterog levitter som ankom til dette land.Iblandt dem var der mænd som havdery for at være lærde og havde visdom,og Gud gav dette folk et fortrin ikongens øjne - han som på den tidregerede her - og han skænkede demet sted som de kaldte Cranganore, hvorde kunne bo. Han lod dem leve efter enpatriarkalsk orden med særligefyrsteligeprivilegier indenfor området, og denkongelige bevilling blev i til"skikkene på den tid graveret på enmessingplade. De\Xe blev gjort i år4250 efter verdens skabelse [490e.Kr.], og denne messingplade er stadigi besiddelse. Vore forfædreboede i i 1 000 årog i tid havde de 72 overhoveder.Kort efter at vi havde bosat os der komandre jøder fra Judæa, og blandt dissevar der en mand med stor visdom,Rabbi Samuel, en levit fra Jerusalem,sammen med sin søn, Rabbi JehundaLevita. De medbragte nogle sølvtrompetersom blev brugt ved jubilæet. Deblev reddet dengang det andet tempelblev ødelagt og vi har hørt fra vorefædre at det hellige navns bogstavervar ingraveret på disse trompeter. Fratid til anden kom der også bestemtejødiske stammer og israelitter til os fraSpanien og andre steder, de havdehørt hvor godt det gik os. Men til sidstopstod der en strid iblandt os, én afregenterne tilkaldte hjælp hos en indiskkonge som gik imod os med en storhær og ødelagde vore huse, paladser51

:v;W: :1 v'u: :: :: : : :;::.::': :J,'iøsten-• - ^ —i ....". __. __i_'Uo'O Zr-Uf-uS sy^'SjO V ^€!wo

detKina,talehinandens1953Ikke-kineserne i Kina. Folk i vesten haren tendenstil at betragte alle orientaleresom én race, og mener at kinesere,japanere, koreanere, thailændere ogindonesere ikke kan adskilles fra hinanden.Der findes ikke noget der hedderen asiatisk race. På det asiatiskekontinent er der en blanding af mangeforskellige racer.Kineserne stammer selvfølgelig ikkeallesammen fra den samme etniskegruppe og det ville være lige så unøjagtigtat tale om „den kinesiske race"som det ville være at tale om „deneuropæiske race". En mand fra Irlandville sikkert synes at han var lige såforskellig fra en bulgarer i ogmanérer som en indfødt fra Shansi ogen cantoneser.Professor Lo Hsiang-Lins studiumaf den kinesiske klans genealogi viserat der er utallige historiske emigranterblandt klanerne i såvel somkinesere rundt omkring, der har indgåetægteskab med andre etniskegrupper - blandt andet kan man seanlæg så fjernt fra som Sydvestasien.Blandt disse forskellige blandede ægteskaberer der mange som er indgåetmellem semitiske og europæiske folk.Således observerede Rodney Gilbert i1926 følgende: ,,På Konfutses tid varder lyshårede, ariske stammefolk sombesatte områder i der nu er detnordvestlige Kina, og man kan sporemennesker med lyse øjne og lyst hårlængere tilbage, hvilket vidner om atselv om de fleste af de lyshårede varemigranter, så var der også et vist antalsom var absorberet i befolkningen. Dervar blandt andet absorberet indiske,arabiske, jødiske og russiske kolonier... og indenfor Kinas grænser er dermange ikke-kinesiske folkegrupperspredt rundt omkring, som stadig bevarerderes races identitet og dereseget ikke-kinesiske sprog, men alligevellangsomt absorberes og som, efterhåndensom kommunikationen bliverbedre, vil være lige så kinesiske som deandre i løbet af 2 eller 3 generationer,mens de stadig kun bevarer få traditioneraf udenlandsk oprindelse."Disse historiske forskelligheder somses i fremmede grupper er stadig nemmeat få øje på forskellige steder i Kina.René Grousset forklarede i atoaseboere i Tarimdalen er jorddyrkeresom stadig adskiller sig fra de altaiskenomader som de bor iblandt:„Selv ivore dage ligner de ikke mongoler,men meget mere iranske varianter fraKaukasien."Jødiske købmænd og asiatiske karavaneruter.G. F. H udson har påvist atfolk fra Kina og Middelhavsområdetrejste meget i lande oghavde en væsentlig kulturel og økonomiskudveksling lige fra begyndelsenaf romertiden. Under Handynastiet -ca. 200 år før og efter Kristus - nåedesilkehandelen mellem øst og vest sithøjeste, og det bragte fremmede købmændog handlende såvel som soldaterog gidsler til, som blandede sig medHans sønner. Mændene satte deres livpå spil både på landjorden og på havetfor at hjemføre de kostbare stoffer tilRom, stoffer som dengang kun kunneskaffes iKina.Kina var interesseret i at holde vejenåben til den vestlige verden mindst1000 år før den kristne tidsalder. Deoldsager man har fundet på kamelka-53

detDette maleri af en kinesisk jøde iHankow er lavet af den amerikanskekunstner, Betty Bryne, ogskildrer på en levende måde racernesblanding som følge af dethebraiske folks omvandring ogbosætte/ser rundt omkring i verden.ravanernes ruter viser faktisk at kamelen,som hørte hjemme i centralasien,var kendt i gamle Babylonienomkring 2000 år før Kristus.Da de israelitiske kolonier nåede deiranske meders handelsbyer i år 720 førKristus havde der allerede længe væreten vej til Kina, den gik tværs overCentralasien og den havde de iranskeoasehandlendes kolonifolk lavet tildem.Disse israelitter behøvede såledesikke at optræde som pionerer og gennemrejseørkener der ikke var kortlagteller kæmpe sig frem i øde områder. Ienhver oase, i iransk forstand, kunnede komme i kontakt med nomader somvar ivrige efter at handle med dem.To jødiske grupper havde alleredevist hvor stor betydning det kinesiskeTurkestan havde for jøderne. I begyndelsenaf dette århundrede fandt sirAurel Stein et sted på den nordligekaravanerute et persisk forretningsbrevder var skrevet med hebraiskeskrifttegn. Det er dateret til år 708 efterKristus. Det andet manuskript kommerfra den sydlige karavanerute, og er ca.1 5 år ældre. Det kommer fra den gamleby Tunhuang i det østlige Turkestan. Iet udgravet klosterbibliotek har denfranske lærde, prof.Paul Pelliot, fundetet ark papir med gammel hebraiskskrift. Philippe Berger og Moise Schwab,som udgav det, har også dateretdette til det 8. århundrede. Det er etenkelt, helligt skrift, sammensat afskriftsteder fra Salmerne og Profeterne.Men det er skrevet på papir, som pådette tidspunkt kun blev lavet i Kina.Kaifengjøderne. Menneskenes kundskabom det spredte Judas rejser og54

KaifengKinaHangchowdebosættelser ier stadig megetutilstrækkelig. Vestens interesse fordette emne begyndte i år 1 605, da enKaifengjøde som hed Ngay T'ien besøgtejesuitermissionæren og læremesterenMatteo Ricci i Peking. Lige fradengang og til sidst i det 1 9. århundredehar udlændinge vist stor interessefor disse jødiske overlevende. FaderRiccis beretning om deførste opdagelseraf israelitter i Østasien forekom somen dramatisk afsløring for den europæiskeverden. Det førte til en byge afundersøgelser som først blev iværksataf katolske missionærer, senere af protestanterog endelig af jøder.Omstændighederne omkring denneindledende undersøgelse af Kaifengjøderneog hvad dette eventuelt kunne indebære, har Ricci skrevet om: „Vihar ligeledes, som vi her vil forklare,opdaget jøder som lever efter dengamle moselov. Men det drejer sig kunom nogle få familier, og så vidt vi vedhar de ingen synagoger nogen stederundtagen i fu, Honanprovinsenshovedstad, og i fu,Chekiangprovinsens hovedstad. I Kaifengsynagogen findes de fem mosebøgerpå fåreskindspergament udenvokaltegn som er oprullet på gammeldagsmanér. De har ikke andre bøgerfra Det gamle Testamente og de vedikke hvad det er for nogen de mangler.De har bevaret omskæringsceremonienog de afstår endvidere fra at spisesvinekød og alt andet kød med sener, ihenhold til deres fordums skik.Det er kun nogle få år siden vi medsikkerhed er blevet klar over at der ogsåfandtes kristne, især i nordligeDe to aftryk foroven taget fra denførste mindesten i Kaifeng. Pådet venstre ses den første inskriptionder er dateret år 1489.Den til højre er lavet i år 1512.Begge fortæller om de israelittersreligion som kom til Kina underHandynastiet [206 f.Kr. - 220e.Kr.J og om en anden indvandringvia Indien i det 12. århundrede.Nedenunder ses en afstemt,sort marmorklokke ellergonggong, som brugtes til atsammenkalde menigheden tilbøn tre gange om dagen i de århvor Kaifengsynagogen var påhøjdepunktet. Gonggongen erca. 30 cm. i diameter og der erindgraveret fire kinesiske symbolerpå den. De betyder noget lignendedette: „Jaden kalder pååndelighed. " Visse karaktertrækviser at den må være lavet underMingdynastiet.55

enKina. . kineserneKina.landetsdetprovinser, de kaldes korstilbedere. For60 år siden blomstrede deres meninghedi sådan grad, med hensyn tilantallet af fami lier og deres litterære ogmilitære evner, at kineserne fattedemistanke til dem . ønskedederfor at tage dem til fange, hvorforde allesammen skjulte sig, nogle afdem som tyrker eller jøder, men defleste af dem som hedninger. [KinesiskeKonfutsetilhængere, buddister, ellertaoister]. Deres kirker blev ændrettil templer for afguder, og deres efterkommerevar stadig så bange at de ikkeønskede at indrømme at de var efterkommereaf korstilbederne, selv ommange af dem bevarede deres skikkemed at slå kors over deres mad ogdrikke, og der er ingen af dem, hellerikke blandt andre, som kender til andrelejligheder hvor de gør disse korstegn.Men dette symbol som de har, viserklart at de er efterkommere af etfremmed folk ."i .En jøde som kom fra Honanprovinsenog hvis efternavn var Ai fik fat i enbog der var skrevet af Ricci. Da hanhavde læst denne bog om udlændingeder opholdt sig i og som kuntilbad „Himmelens Konge", så søgtehan hen til præsternes hjem i denoverbevisning at de sikkert fulgte moseloven.Under dette besøg kom detfrem at der var 10 eller 12 jødiskefamilier som boede i Kaifeng og at dehavde en smuk synagoge på stedet.Den indeholdt borggårde, pavillionerog et lukket område mod nord hvorman foretog religiøse tvætninger. Påsydsiden var der et slagterhus. Herdræbte synagogeforstanderne dyr påden foreskrevne måde. Kaifengjødernelevede respektfuldt efter de fem mosebøgersom var skrevet på fåreski ndspergamentogoprullet i fem ruller. Dervar andre jøder som boede i Hangchowog andre steder, og de kunnedatere deres familier mindst 600 årtilbage idette område.Disse kinesere der er efterkommereaf jøder, har fortalt mange historier fraDet gamle Testamente, og de har eninteressant udtale. For eksempel kalderde Jerusalem for Heirusoloim og Messias,som denne jøde sagde endnumangler at komme, kaldte han Mosicia.Han sagde at mange i Kaifengkendte til hebraisk, selv om han ikkeselv gjorde det.Israelske indgraveringer i Japan. Japander består af fire hovedøer oghundredevis af mindre øer, strækkersig over 2420 km langs den asiatiskeøstkyst, og ligger fjernt fra de fordumsisraelitters hjemland. Den lette adgangfra havet til disse øer gjorde det dogmuligt for kolonister fra mange forskelligegeografiske områder at kommedertil. Mange kom fra det indre Asienog andre fra kystområderne i sydøstligeAsien og fra Polynesien. Deførste kolonister man kender til erblandt andet gåden om Ainu, et europidtfolk hvoraf der i dag kun er et lilleantal overlevende i nordligeområder. Og ligesom i Kina og Koreaser man folk med rød hud samt langnæsedejøder og ariske typer.Der er ingen tvivl om at blandt demange immigranter som nåede dejapanske øer gennem tiderne, vil derogså være rester af de fordums israelitter.56

Individuel og familiemæssiguafhængighed som det blevbehandlet til lederskabsmødetTil aprilkonferencens lederskabsmødepræsenteredes en bekræftelse afkirkens grundlæggende velfærdsprincipper.Til stede var generalautoriteter,regionalrepræsentanter og stavspræsidenter[eller deres rådgivere] fra heleverden.De instruktioner der blev præsenterettilskyndede præstedømmeledernetil at anvende de ændringer der erudarbejdet for at øge den personligeog familiemæssige uafhængighed,åndelig vækst og kristen tjeneste. Derblev lagt vægt på kirkens medlemmersøgede behovfor at blive mere uafhængige,for at kunne klare vore dagesøkonomiske og åndelige udfordringer.Præstedømmekvorummer, ward ogstave blev opfordret til at bruge flerekræfter på at hjælpe enkeltpersoner ogfamilier til at udvikle økonomisk stabilitet,at opretholde et års forråd ogudvikle mulighederne for hjemmeproduktion.Præstedømmelederne blevbedt om, ved hjælp af skriften ogeksemplets magt, igen at understregevigtigheden af fasteloven, som indebæreret rundhåndet, frivilligt offer derskal bruges til at hjælpe medlemmerder er inød.Kirkens medlemmer er altid blevetopfordret til at faste eller undlade atspise og drikke mindst to på hinandenfølgende måltider om måneden og såskænke et beløb svarende til måltidernesværdi, eller et langt mere rundhåndetoffer hvis dette er muligt, til en fondfor de trængende.Bekendtgørelserne om de foretagnemodifikationer var „de vigtigste ogmest vidtrækkende" i velfærdstjenestenshistorie „siden 1936, da præsidentHeber J. Grant holdt sin berømtetale om programmets formål," sagdeældste Monson i sine bemærkninger.Ældste Monson sagde videre at„velfærdstjenestens formål stadig erdet samme, uformindsket, uforandret.Men de metoder hvorved vi skal fuldføreformålet påvirkes af skiftende tiderog fortsat åbenbaring".Under en præsentation af velfærdstjenestensomfang igennem kirkenshistorie sagde ældste Monson: ,,l hverperiode har formålet været at gøre denenkelte uafhængig. Når man kender tilde forandringer velfærdsprogrammethar undergået siden dets begyndelsekan man bedre forstå at de ændringer57

enpræsident Hinckley har bekendtgjorter en del af en ubrudt kæde."Velfærdsprogrammet er „gudgiventog inspireret af profeten. Sådan har detværet fra begyndelsen . Til tider trækkervi på tidligere erfaringer for at klarenuværende behov og overvinde morgendagensudfordringer," sagde ældsteMonson.Biskop Brown, der understregedemedlemmernes forpligtelse til at væreuafhængige sagde: „Vi har modtagetrapporter der viser at kirkens voksenderessourcer og forberedthed har resultereti falsk tryghedsfølelse blandtalt for mange mennesker.Det er vigtigt at alleklart forstår atkirkens ressourcer kun kan tage vare påen meget lille procentdel af kirkensmedlemmer. De er til de fattige og detrængende som altid vil være blandtos, som ikke kan klare sig selv - ikke tildem der ikke vil," sagde han.Biskop Brown forklarede at medlemmernesrundhåndede fasteoffer„kan være en god prøve der viser hvortæt vi er kommet ivor forberedelse til atefterleve indvielsens lov, hvis Herrenskulle bede os om at gøre det."Ældste J. Thomas Fyans sagde atden nye bekendtgørelse er „rettet modat opmuntre medlemmerne af kirken tilatbruge deres egne gaver og evner,deres økonomiske og personlige ressourcertil at blive verdsligt uafhængigog så række ud og hjælpe andre med atopnå den samme mulighed for uafhængighed.Vi bør stræbe efter at blive fysiskuafhængige, følelsesmæssigt, økonomiskog vigtigst af alt, åndeligt uafhængige".Ældste Fyans understregede at fædreneog hjemmenes overhoveder skal58

familienkirkendettehjemmetogatJesulære at praktisere velfærdsprincipper ,,ihans eller hendes personlige studiumaf skrifterne, bøn, ved at søge atHerrens vilje i deres egen familie, ogligeledes i præstedømmekvorummer,hjælpeforeningen og andre hjælpeorganisationeri kirken.Forståelsen af et præstedømmekvorumsom et „arbejdende broderskab"blev dernæst præsenteret af ældsteFyans. Ældste Fyans nævnte 4 skridtsom han ville tage hvis han var lokalpræstedømmeleder, for at hjælpe kvorumsmedlemmernetilat hjælpe hinanden:[1] tage sin egen „timelige redningsvest"på; [2] lave en liste overkvorummets mænds ressourcer ogfærdigheder; [3] fastslå kvorummetsmedlemmers behov; og [4] undervisekvorumsmedlemmerne i hjælpedem til at blive uafhængige.Præsidentinden for hjælpeforeningen,søster Barbara B. Smith, sagde:„Kvinderne vil spille en vigtig rollebåde i og i når destøtter præstedømmelederne i fåsucces med denne nye fase i velfærdsprogrammet.Ved at undervise i hjælpeforeningenog i kan kvinder fremmemestringen af visse grundlæggendeprincipper som giver en basis for etgodgørende liv. Vi kvinder ønsker atgøre vore del i vidunderligeværk."Efter præsentationen og diskussionenaf disse velfærdsanliggender fokuseredeældste Maxwell på hvorledespræstedømmelederne kan blive „storemænd itroen på Herren".„I jeres undervisning og ledelse,"sagde han, „skal I tagejer den nødvendigetid til at forklare medlemmernehvad der ønskes. Der er nu, blandt vortfolk, et stort behov for hjælp til at forståhvorledes de grundlæggende formålmed Herrens værk er kædet sammenmed vort daglige liv.Enkelheden i Kristi evangeliumsprincipper bør mødes med densamme enkelhed i vor kirkes administrationerog programmer."Ældste Maxwell opfordrede ledernetilat uddelegere ansvaret, „ikke alenefor jeres egen skyld, men også formedlemmernes skyld -for at ikke ogsåde skal falde bort". Han opfordredelederne til at finde tid til hvile, fornyelse,at være alene og tænke.Ældste Maxwell lagde også vægtpå kærlighedens princip som en afpræstedømmets overordnede retningslinier.„Historien lærer os at langmodighed,overbevisning, kærlighed,mildhed og venlighed er de enestemåder der kan ændre et menneskesopførsel på en fri og bestandig måde,"sagde han.Tidligere på dagen afholdtes et seminarfor regionalrepræsentanter i kirkenskontorbygning. Præsident EzraTaft Benson fra De tolv Apostles kvorumledede dette seminar.Præsident Gordon B. Hinckley varmødets hovedtaler. I sin tale behandledepræsident Hinckley den amerikanskeregerings voksende tendens til attillade hasardspil: „Den udspekulerethedvi ser hos dem der ønsker atfremme hasardspillet er, som den udspekulerethedvi finder hos dem derønsker at fremme andre umoralskelaster, besnærende og meget forkert."Præsident Hinckley bemærkedehvorledes hasardspil har vist sig atvære en meget ineffektiv måde atskaffe sig penge på, udover at væreumoralsk.59

kirken".andrevisdom,atPræsident Hinckley sagde at hantalte i stedet for præsident Kimball,som på grund af sitdårlige helbred ikkevar i stand til at overvære konferencen,men „han ville have opfordret os til atøge misssioneringen i Medhensyn til at komme ind i landesagde præsident Hinckley: „Jeg eroverbevist om at Herren vil åbne enudvej når vi er parat til at drage fordel afdet."Han understregede behovet for fleremissionærer, han lagde vægt på velsignelsernei missionærarbejdet og atdet som kunne synes et offer ved attage på mission viser sig at være eninvestering der giver et fantastisk afkasten hel livstid og endda strækkersig ind i evighederne.„En missionærs arbejde er evigt isine konsekvenser. Når man acceptererevangeliet fra en sand og hengivenlærer virker dette ikke blot på modtageren,men også på de generationerder kommer efter modtageren," sagdehan.Præsident Hinckley talte også omtempelarbejde og gjorde opmærksompå at i de kommende måneder vil 5templer blive indviet, og på den mådeblive til velsigelse for mange mennesker.Med hensyn til ledernes behov sagdepræsident Hinckley: „Jeg formoderat den vigtigste egenskab hos ledere erderes holdning." Han sagde at lederemå være villige til at lære, og søgekundskab om det der kan forventes.Han sagde at ledere bør udvikle livskvaliteterder indgyder tillid.Lederskab „involverer også en personligog dybtfølt interesse i deresproblemer og bekymringer som bliverledet, og vigtigst af alt en villighed til atgå ned på sine knæ og søge en størremagt end den man ejer i sig selv".Præsident Hinckley sagdeat kirkensledere skal undervise folket i at adlydeHerrens befalinger så de kan væreværdige til at modtage de velsignelsersom vil udspringe fra en sådan lydighed.„Deres liv vil blive beriget og de vilvære lykkelige når de vandrer i lyset ogsandheden," sagde han.Præsident Hinckley omtalte præsidentHeber J. Grants udtalelse fraoktober 1939. „Han talte som enprofet, og jeg hører ham som en profetnår jeg læser disse ord. Jeg lover jer,som den levende Guds tjener, at enhvermand og kvinde som adlyderGuds befalinger skal have fremgang, atethvert løfte som Gud har afgivet vilblive opfyldt på deres hoveder og at devil vokse og øges i lys, kundskab,intelligens og fremfor alt i deresvidnesbyrd om Herren Jesus Kristus.Må Gud hjælpe os hver især, somhar en kundskab om evangeliet, tilefterleve det, så vort liv vil prædike detssandheder.'"Efter præsident Hinckleys tale fremlagdeældste Carlos Asay og ældsteDean L. Larsen fra De halvfjerds' førsteKvorum en præsentation om at forberedeungdommen til tjeneste i kirken.Præsentationen understregede denvigtige rolle familiebøn og personligbøn, familiehjemmeaftenen og studiumaf skriften spiller i bibringestyrke til at modstå vore dages udfordringer.Ældste David B. Haight fra De tolvApostles kvorum talte så om at aktiverekirkens medlemmer, og ældste Tom L.Perry talte om kirkens råd.at60

i bøgerneI denMormons"kirkenET KAPITELOM DAGENAlle medlemmer opfordres til at læse etkapitel om dagen i de fire evangelier ogdernæst i 3 Nephi.„Lær af mig," sagde vor Herre JesusKristus, „så skal I finde hvile for jeres sjæl.I[Matt. 11:29].nyligt overståede aprilkonference1 983 foreslog Det øverste Præsidentskabog De tolv Apostles kvorum en plan for alledem af kirkens medlemmer der ønsker develsignelser der kommer af at følge Herren.Præsident Gordon B. Hinckley sagde: „Lados gøre det ti en vane at læse det der styrkervor tro på Herren Jesus Kristus, verdensFrelser. Han er den centrale figur i vorteologi og vor tro. Enhver sidste dageshellig har ansvaret for selv at vide medsikkerhed at Jesus er den opstandne, levendesøn af den levende Gud. Brødrene i Detolvs Råd foreslår at vi læser et kapitel omdagen i evangelierne-det vil sige Mattæus,Markus, Lukas og Johannes i Bibelen; og i3 Nephi i Bog, hvor man kanbegynde med kapitel 11, hvor vi finderberetningen om Kristi besøg til nephiterne iAmerika. Jeg vil gernefastslå dette programog anbefale det for jer og opfordrejer til atfølge det."Planen er enkel: Læs et kapitel om dagenMattæus, Markus, Lukas ogJohannes. Dette bliver i alt 89 kapitler - 89dage, eller 3 måneder med dagligt studium.Når vi har læst de 4 evangelier opfordrerBrødrene os til at læse det der er blevetkaldet „det 5. evangelium", 3 Nephi, somindeholder 30 kapitler. Det store formålmed Mormons Bog i disse sidste dage kanfindes på det titelblad der oprindeligt blevskrevet til den - det er en bog der skal„overbevise jøder og ikke-jøder om, atJesus er Kristus, den evige Gud, somåbenbarer sig for alle folk."3 Nephi er „endnu et vidnesbyrd" omHerren Jesus Kristus, endnu et vidnesbyrdom de belæringer der forbindes med hansmission i livet og umiddelbart efter hansopstandelse. Når de hellige læser 3 Nephi islutningen af 1983 bereder de sig også tillæseprogrammet i for 1984 - MormonsBog. Ved at fokusere på 3 Nephiinden læsningen af hele Mormons Bogopnår de voksne et klart perspektiv afMormons Bogs største formål, nemlig atvære endnu et vidnesbyrd om Jesus Kristus.Ved ligeledes at fokusere på Mattæus,Markus, Lukas og Johannes fuldfører devoksne kirkens studieplan for 1983 af Detnye Testamente som anvendes i søndagsskolenog i det melkisedekske præstedømmeskvorummer.„Kom. . .følg mig!" [Luk. 18:22], sagdevor Herre. For at gøre dette med visdom måhver af os vide så meget som vi kan om hansliv og lærdomme. Vor forståelse vil øges,vor tro vil udvikle sig og vi vil få styrke veddagligt at læse disse vidnesbyrd om Jesus.Lad os begynde nu. Det er kun 119kapitler - 1 19 dage der kan ændre vort livfor evigt!fjKunstværket på forsiden er fremstillet af Robert T. Barrett

:summmammmm^amBammmmKiiKmKam