[pdf] Rehabilitering - Ergoterapeutforeningen

I øjeblikket styres efter lovgivningen, interne retningslinjer, ens sparringspartnere samt
egne normer, værdier og følelser.
Holdningen er, at fagligheden bliver svigtet, når beslutninger nogle gange bliver taget på et
lidt tilfældigt grundlag. Der er ikke tilstrækkeligt kendskab til brugen af tests og redskaber
til at de kan komme i brug. Der efterspørges et arsenal af redskaber målrettet de
forskelligartede problematikker terapeuterne møder. Det vil være gavnligt i
argumentationen for en sag og til at vise terapeuternes faglighed udadtil.
Der er en oplevelse af, at det at komme på kurser med et fagligt indhold oftest kræver, at
man har en specialistfunktion og interne kurser, hvor viden videregives fra nogle der har
været på kurser, er ikke godt nok.
Mere ensretning og faste retningslinjer i forhold til journalskrivning nævnes som en
mulighed for at højne kvaliteten og til at gøre det lettere at finde rundt i en borgersag. Evt.
med ICF som udgangspunkt for ”måden at tænke borgeren på”.
4.2.7 Debriefing
Terapeuterne giver udtryk for, at det er uklart, hvad det er ledelsen vil. Skal alle fx være
gode til at arbejde rehabiliterende
Der er ikke meget tid og der skal spares stillinger, så hvordan skal der prioriteres
5 Diskussion
5.1 Resultater
Lovgivningen har en af hovedrollerne i ft. de begrænsninger terapeuterne giver udtryk for.
Samtidig er lovgivningen et vilkår, som der ikke umiddelbart kan ændres på. Måske der
kommer ændringer med ”Rehabilitering 2.0”, som Gamborg er inde på. Modtrækket for
terapeuterne kan være at opøve selvledelseskompetencer, så det falder mere naturligt at
træffe beslutninger selv. Det forudsætter samtidig en faglig viden og sikkerhed, som hos
nogle terapeuter synes at være mangelfuld eller i en vis grad undertrykt. Jeg tænker, at det i
27