Jenny Bohr - ADHD: Foreningen

23-04-2012 

Forældrekursus 

ADHD-foreningen 

Nordsjælland 

21. & 22. april 2012 

Jenny Bohr 

Jenny@jb-cps.dk 

www.jb-cps.dk 

www.hjernecentrum.dk 


Lærer, Master i specialpædagogik. Advanced trainee i Collaborative 

Problem Solving (CPS) Samarbejdsbaseret Problemløsning. 

• Hundeslæde; samarbejde, pædagogik og indsigt 

1

23-04-2012 

Det individuelle 

CHOKO 

MAGNUM 

ADHD Findes ikke i sig selv – der findes 

en række mennesker med ADHD 

Noget ved ADHD er fælles, men meget er forskelligt, ADHD 

præges af individuelle træk og påvirkes af hvilke betingelser 

en person har igennem livet. 

Kombinationen af vanskeligheder er individuel 

2

23-04-2012 

Forskellige børn kræver 

forskellige værktøjer! 

- forskellige 

opdragelsesmåder 

• Der findes ikke nogen form 

– der passer alle 

Jenny Bohr – www.jb-cps.dk 

Nogle børn handler og reagerer på 

måder vi forstår og forventer 

• De reagerer forventeligt på almindelige pædagogiske 

måder, de tilpasser sig socialt og på andre måder 

• De formår at leve op til de krav og forventninger der er 

til dem. De automatiserer på samme måde som de 

fleste og tilpasser sig fint 

• I forhold til disse børn virker det vi gør 

Jenny Bohr - www.jb-cps.dk 

3

23-04-2012 

Nogle børn handler og reagerer på 

måder vi ikke forstår eller forventer 

• De profiterer ofte ikke af vores interventioner og de 

tilpasser sig ikke automatisk 

• De formår ikke at leve op til de krav og forventninger 

der er til dem. 

• Vi taler om børn med adfærdsmæssige udfordringer, 

når børn agerer eller reagerer, på måder vi ikke 

forstår og ikke forventer. 

• Nogle børn reagerer kraftigt, mens andre tækker sig 

ind i sig selv. 


• Adfærdsmæssige udfordringer betyder at barnet 

udviser en adfærd der kommer i vejen for ham selv, 

eller hans interaktion med omgivelserne 


4

23-04-2012 

Sproget er som en lygte 

- Det vi taler om, er det vi bliver i 

stand til at se! 

Vores italesættelser har stor 

betydning for hvordan barnet 

bliver forstået og hvordan barnet 

forstår sig selv. 


Børn med Adfærdsmæssige 

udfordringer. 

• Fortæller noget om hvad der er på spil for barnet. 

• Barnet har nogle særlige udfordringer i forbindelse 

med at håndtere nogle situationer, krav og 

forventninger på hensigtsmæssige måder 

• Når barnet har særlige udfordringer – betyder det at 

barnet har nogle mangelfulde kompetencer eller 

færdigheder 


5

23-04-2012 

Problemløsende samarbejde 

bygger på Collaborative Problem Solving 

• Udviklet af dr. Ross Greene, Center for Collaborative Problem 

Solving Boston, Massachusats 

• Oprindelig udviklet til børn med eksplosiv/uhensigtsmæssig 

adfærd. Men modellen har vist sig, at være meget anvendelig 

i forhold til børn, unge og voksne med mange forskellige 

vanskeligheder 

• Modellen tilbyder os en ny og anerkende tilgang, til at forstå 

og hjælpe børn, unge og voksne 


Samarbejdsbaseret Problemløsning 

• Ross W. Greenes har i en længere årrække forsket i 

diagnosticeringen og behandlingen af eksplosive 

børn og unge. Derudover forsker han i, hvordan 

læreres adfærd og karaktertræk påvirker udbyttet af 

skolegangen for elever med adfærdsforstyrrelser 

• Det er disse forskningsresultater, der er blevet omsat 

til modellen: 


6

23-04-2012 

Den konventionelle forståelse af børn med 

adfærdsmæssige udfordringer 

• På grund af mangelfuld, inkonsekvent opdragelse, 

muligvis forkælelse, har barnet lært at 

eksplosiv/utilpasset adfærd er effektive måder at søge 

opmærksomhed eller presse voksne til at give efter. 

• Uhensigtsmæssig adfærd, forstås konventionelt, som et 

redskab børnene anvender bevidst – At den er 

viljestyret, børnene kontrolerer denne adfærd. 

Den konventionelle forståelses Logiske 

intervention 

• At træne og motivere tilpasset adfærd, gennem 

intensiv konsekvenspædagogik og motiverende 

programmer. 

– Konsekvens 

– Skæld ud - Irettesættelse 

– Straf og belønning 

– Motiverende programmer 

7

23-04-2012 

Grænser for de traditionelle metoder 

- konsekvenspædagogik 

• Hvad de traditionelle systemer kan gøre: 

– Lære barnet basale færdigheder om rigtigt og forkert 

– Facillitere mangelfuld motivation 

• Greenes kritik: 

– Det er højst sandsynligt, at barnet/den unge allerede 

kender basis af rigtig og forkert (ikke slå, ikke bande, 

ikke eksplodere) og kender konsekvensen af disse 

handlinger. 

– Højst sandsynligt, er barnet/den unge allerede 

motiveret, til at have det rart med andre og undgå 

nederlag 

Grænser for de traditionelle 

metoder - konsekvenspædagogik 

• Straf og belønningssystemer lærer ikke børn 

komplicerede færdigheder. 

• Konsekvens og belønning, kan facillitere børn til at 

udvise en adfærd de allerede mestrer. Men hvis 

barnet ikke har færdighederne til at opføre sig 

hensigtsmæssigt. Så vil selv meget store belønninger 

ikke løse problemet. 

• Motiverende programmer, gør måske det mulige, 

mere muligt – men de gør ikke det umulige, muligt. 

8

23-04-2012 

Vi rejser ikke med samme hastighed 

• Det er ikke ualmindeligt, at børn har særlige 

områder hvor de ikke udvikler sig, som andre, nogle 

har svært ved, at lære at tale, nogle med matematik, 

andre er ordblinde 

• Her tænker vi automatisk – Alle vil lære at tale med 

andre osv. Derfor bliver det tydeligt, at de ikke kan, 

at de har brug for at vi gør noget andet. 

• Hvad med at have det godt med andre Passe ind 

Leve op til forventninger 


Alle børn er motiverede for, 

• At have det rart med andre 

• At leve op til forældrenes forventninger 

• At være dygtig 

• At få ros og positiv opmærksomhed 


9

23-04-2012 

En vigtig præmis for 

samarbejdsbaseret problemløsning 

• Er, at disse børn lige så lidt har valgt deres 

vanskeligheder som børn og unge med andre 

vanskeligheder og de fortjener derfor den samme 

forståelse, den samme omsorg og den nødvendige 

hjælp, ligesom børn med andre vanskeligheder. 

• Ingen vælger ikke at have det godt med andre! 


Lidt mere kritik fra Greene 

• Der er ikke noget der tyder på, at disse børns 

forældre ikke opdrager dem på en ordentlig måde – 

ofte har familien også andre børn, der ikke opfører 

sig uhensigtsmæssig 

• Ofte har disse børn, været udsat for meget mere 

konsekvens og straf, end andre børn og det har ikke 

løst problemet 

• Mange børn vokser op, med inkonsekvent 

opdragelse eller forkælelse, uden at udvise 

adfærdsmæssige forstyrrelser 


10

23-04-2012 

Ny – ukonventionel forståelse af børn 

med adfærdsmæssige udfordringer – 

vanskeligheder med at tilpasse sig. 

• Barnet er forsinket i udviklingen, af vigtige/nødvendige 

kognitive færdigheder indenfor områderne: 

FLEKSIBILITET - FRUSTRATIONSTOLERANCE - 

PROBLEMLØSNING. 

• Eller har betydelige vanskeligheder med at anvende disse 

færdigheder, når der er mest brug for det. 

• Altså selvom barnet eks. Udviser gode sociale kompetencer I 

nogle situationer – så er de ikke tilgængelige når barnet er 

presset 

Den logiske intervention 

• Identificere de specifikke mangelfulde kognitive 

færdigheder der ligger til grund for uhensigtsmæssig 

adfærd og lære barnet dem. 

• Mens vi lærer børnene de mangelfulde kognitive 

færdigheder, kan vi tage højde for de vanskeligheder 

de medfører i vores dagligdag og i vores 

italesættelse af barnet. 

11

23-04-2012 

• Mangelfulde kognitive færdigheder 

– ikke manglende. 

• Det betyder at børnene kan lære 

nogle af de mangelfulde 

færdigheder, således at de på sigt, 

kan håndtere situationer, krav og 

forventninger mere 

hensigtsmæssigt 

• Men det betyder også, at hvis vi 

ikke lærer dem de mangelfulde 

kognitive færdigheder bliver de ikke 

i stand til at håndtere tingene på 

mere hensigtsmæssige måder 



ikke bare for børn med særlige 

diagnoser 

• Mange nye undersøgelser viser, at der ofte ligger 

kognitive vanskeligheder bagved adfærdsmæssige 

udfordringer også hos ikke diagnosticerede 

mennesker. 

• At uhensigtsmæssig adfærd, udspringer af kognitive 

vanskeligheder – mangelfulde kognitive færdigheder 


12

23-04-2012 

ADHD 

• ADHD er et kemisk problem i hjernens 

”styresystem”, der giver en kognitiv 

funktionsnedsættelse 

• Børn med ADHD har altså større eller mindre 

kognitive vanskeligheder, som giver dem problemer 

med at opfatte, fortolke, huske, planlægge og 

orientere sig m.m. 

Sammenhæng mellem 

blodgennemstrømningen i frontallapperne 

og ADHD og andre kognitive forstyrrelser 

16 årig dreng 8 årig dreng 

Dette betyder at børnene har vanskeligheder 

med de eksekutive færdigheder. Det er de 

overordnede styrende funktioner. 


13

23-04-2012 

Mangelfulde kognitive færdigheder 

• Børn med ADHD kan have vanskeligheder med: 

• Eksekutive færdigheder 

– De overordnede styrende færdigheder 

• Sprogbearbejdnings færdigheder 

– Indre sprog og formulering af følelser og anliggender 

• Følelsesregulerings færdigheder 

– Færdigheder til at håndtere sine følelser og adskille affekt 

• Kognitive fleksibilitets færdigheder 

– Færdigheder til omstilling og ændringer 

• Sociale færdigheder 

– Færdigheder til at indgå i samspil med andre 


• Opfattelse - fortolkning 

Kognition 


14

23-04-2012 

Situationer er ikke objektive størrelser 


Kognitive vanskeligheder 

• Det er altså en persons oplevelse af en situation, der 

bestemmer, hvordan han reagerer, følelses- og 

handle-mæssigt, ikke situationen i sig selv. 

• Har man kognitive vanskeligheder, vil man ofte 

opleve situationer væsensforskelligt fra andre. 

• Hvis en person eks. oplever en situation som 

truende eller stressende, vil personen derfor agere 

som truet eller stresset, uanset hvordan andre 

opfatter situationen 


15

23-04-2012 

Børn med ADHD kan have nogle kognitive 

kendetegn 

Børnene opfatter og fortolker på nogle særlige måder 

Børn med ADHD har nogle mangelfulde kognitive 

færdigheder 

Mangelfuld forestillingsevne 

• Vanskeligheder med at gøre sig fri af ”nu og her” – 

og forestille sig at ting kan være anderledes 

• Vanskeligheder med at tage andre perspektiver 

• Vanskeligheder med at kunne rumme flere tanker 

eller perspektiver på samme tid 

• Vanskeligheder med at sætte og forfølge mål 

• Vanskeligheder med at generere løsninger 

på et problem. 

• Vanskeligheder med at tage valg og 

forudsige konsekvenserne af valg 

16

23-04-2012 

Mangelfuld følelsesregulering 

• Børnene kan have svært ved at håndtere deres 

følelser, de er ofte i deres følelsers vold og magt. 

• De kan ikke adskille affekt – således at de kan tænke 

rationelt 

• Russel Barkley: børn og unge med ADHD har 

stærkere følelser end andre 


Vanskeligheder med at se sin egen andel 

• At være i stand til at se andres andel, men ikke 

samme opmærksomhed på egen – små 

politibetjente. 

• Det er lettere helt konkret at se andres handlinger 

• At se sin egen andel kræver at man kan løfte sig ud 

af situationen og tage et andet perspektiv 

17

23-04-2012 

Konkret tænkende 

Sort/hvide tænkere fanget i en farverig og nuanceret verden 

• De gode 

• Sort 

• Dur 

• Retfærdig 

• Ja 

• De onde 

• Hvid 

• Dur ikke 

• Uretfærdig 

• Nej 

Ser ikke nuancer og har vanskeligheder med abstraktion. 

Almindelige sociale færdigheder opleves som abstrakte, 

at deles, at skiftes og mange andre……… 

Mangelfuld situationsfornemmelse 

• Børn med ADHD kan have vanskeligheder, med at 

være ”lige tilpas” ikke for lidt eller for meget. 

• De mangler ofte den ”finger” som man putter i 

jorden 

• Og fornemmelsen for hvad der er ”forventeligt af 

dem lige i denne situation 

De er ligesom ikke i vater 


18

23-04-2012 

Gradbøjning - At noget er relativt eller varierer 

Ingen legetøj ved maden, heller ikke i 5 min. heller 

ikke nogle gange, heller ikke bare lidt. 

SLET INGEN legetøj ved maden 


Børn med ADHD kan have sproglige 

vanskeligheder vi ikke kan høre. 

• Mangelfuld indre tale 

• Mangelfuld indre kobling af sproget 

• Vanskeligheder med at udtrykke følelser, behov og 

tanker med ord 

• Forstyrret latens – for kort/for lang 

19

23-04-2012 

Ubalance i sansningen 

• Nogle børn med ADHD har overfølsom sansning 

andre underfølsom, nogle mærker sig selv for lidt, 

andre for meget. 

• Kan være særligt følsomme overfor sanseindtryk fra 

en bestemt sansekanal – syn, hørelse, duft, berøring 

m.m. 

• Vanskeligheder med sanseintegration 

• Vanskeligheder med kropsbevidsthed, 

kropsafgrænsning, koordinering, bevægelse og 

udførelse af daglige gøremål, både kendte og 

ukendte. 

Motivations forstyrrelse 

• Russel Barkley mener at der i ADHD indgår en 

motivationsforstyrrelse og forstyrrelse af 

selvregulering. Motivationsforstyrrelse forstået som 

uballance i graden af motivation. 

• For lidt og for meget, enten / eller - Mangelfuld 

motivation berøver adfærden dens normale 

målrettethed og for høj motivation lukker af for 

andet. 

• Børn med ADHD mangler en indre motivation, dette 

hænger sammen med manglende abstraktion og 

forestillingsevne. 

20

23-04-2012 

Alle har brug for Motivation! 

- Men ikke alle har den i sig selv 

Vanskeligheder med kognitiv 

fleksibilitet 

• At omstille sig, at gå fra at gøre en slags ting, løse en 

slagsopgaver, til at gøre en anden ting. 

• Børnene kan have vanskeligheder med ændringer i 

planer og uforudsigelighed 

• Vanskeligheder med afbrydelser 

• Nogle af børnene kan synes ufleksible 


21

23-04-2012 

Problemløsningstænkning 

• At generere og formulere anliggender og løsninger 

• At generere flere løsninger på et problem 

• At overføre løsninger fra et problem til et andet, fra 

en situation til en anden 

• At se flere perspektiver og dermed opleve at der er 

et problem 


Vanskeligheder med socialkognition 

• Børnene kan have svært ved at opfatte og fortolke 

sociale signaler. 

• Nogle børn har en mangelfuld fornemmelse for hvordan 

deres adfærd påvirker andre 

• De kan have svært ved at søge andres opmærksomhed 

på hensigtsmæssige måder 

• Nogle børn mangler basale sociale færdigheder, hvordan 

man spørger om man må være med, hvordan man 

træder ind i en gruppe 


22

23-04-2012 

Er der nogle af de nævnte 

vanskeligheder I kan genkende hos 

jeres barn 


Viden om og forståelse for det enkelte 

barns vanskeligheder kan hjælpe os til 

at finde og møde ham der hvor han er. 

Ligesom med eks. ordblinde børn, kan vi finde hans 

”niveau” 


23

23-04-2012 

Børn med ADHD er ofte ikke automatiserede i 

forhold til omgivelserne! 

Børnene vil ofte reagere på måder vi ikke forstår eller 

forventer 

Vi må prøve a forstå dem på en anden måde 

Børn med adfærdsmæssige 

udfordringer 

• Adfærd er så overbevisende for os, at vi kun ser 

barnet som udfører adfærden. 

• Vi kan komme til at tillægge barnet bestemte 

egenskaber og lægger dermed utilstrækkelig vægt 

på forholdende eller situationen omkring. 

• Vi kan komme til at se barnet som problemet. 

24

23-04-2012 

At rumme barnet 

• Pas på hvilken ”label” vi kommer til at sætte på 

barnet. For den vil højest sandsynligt følge ham. 

• Og mennesker risikerer at komme til at møde ham 

med den særlige forventning. 

• Et barn kan ikke være et problem – problemet, er 

problemet. Og problemet kan løses. 

Uhensigtsmæssig adfærd 

• Der er en stor variation af hvordan adfærdsmæssige 

udfordringer kommer til udtryk 

• Fra Implosiv til Eksplosiv 

– Fra børn/unge der trækker sig ind i sig selv – til 

børn/unge der er udadreagerende 

– Udtykkene er mange og individuelle, men udspringer 

alle af vanskeligheder 

• Det er når adfærden kommer i vejen for en selv eller 

ens interaktion med omgivelserne, at vi taler om 

adfærdsmæssige udfordringer. 


25

23-04-2012 

Adfærdsmæssige udfordringer 

• Desværre er det ofte sådan, at jo større adfærdsmæssige 

udfordringer et barn har, dvs. jo flere mangelfulde 

færdigheder barnet har at slås med, jo mere 

uhensigtsmæssig adfærd han udviser 

• jo større vanskeligheder har omgivelserne med at møde 

ham på en hensigtsmæssig måde. De der reagerer ud får 

ofte negativ reaktion – de der lukker sig inde risikerer at 

blive overset 

• HUSK: Man lærer ikke nogen at blive mere fleksibel ved 

at møde dem ufleksibelt 


Almindelige opdragelsesmetoder og pædagogik virker 

ikke for disse børn 

- De automatiserer ikke på samme måde 

De almindelige tilgange forudsætter at man; 

• Kan fastholde sin opmærksomhed, si og sortere og finde det 

væsentlige. 

• Har en god sprogforståelse 

• Er i stand til at opfatte og forstå sociale og følelsesmæssige 

signaler, social erfaringsdannelse og social tilpasning. 

• Kan hæmme sine impulser og udsætte sine behov 

• Kan sætte sig ind i hvad andre tænker, føler og mener 

• Kan bruge feedback konstruktivt 

Kan man ikke det, har man brug for at omgivelserne 

kompenserer 

26

23-04-2012 

Børnene er ikke uopdragne eller 

uopdragelige. 

De har bare brug for en anden opdragelse 

En anden forståelse og rummelighed 

Konsekvenspædagogik 

Undersøgelser viser, at; 

• Den almindelige disciplinerende praksis, 

konsekvenspædagogik, ikke virker på de 10% af 

børn, den bliver brugt mest på. Og ikke behøves for 

de andre 90%, der lærer af naturlig konsekvens. 


27

23-04-2012 

Konsekvens – hvad er det 

• Vi stopper op (nutid) og peger på en konsekvens, på 

baggrund af en hændelse (fortid) - med henblik på at det 

ikke gentager sig (fremtid) 

• Det betyder, at der er 3 tider i spil: 

Fortid – nutid - fremtid 

• Det kræver gode kognitive evner, at forstå sådanne 

koblinger og derfor forværres konflikter ofte ved denne 

strategi 


Verbal guidning 

• De alt for mange ord! 

28

23-04-2012 

Skæld ud og irettesættelse 

• Kan fortælle børn, at man ikke er tilfredse med deres 

handlinger – men tro mig, det ved de allerede. 

• Når barnet får megen skæld ud og irettesættelse 

fortæller det derfor barnet, at han ikke er god nok – 

lad os håbe han ikke ved det i forvejen. 


Tydelige voksne 

• At vi ikke skal irettesætte og skælde ud, betyder 

ikke at alt er til debat. Vi skal være tydelige 

voksne 

• Undgå at bruge spørgemåde, når I vil have barnet 

til at gøre noget. 

”vil ”Der du er være aftensmad, sød at slukke pc’en” pc’en” 

• Vær anerkendende overfor barnet: 

• ”Jeg kan godt forstå at det er sjovt, at svinge med 

det sværd. Det må du gå udenfor og gøre” 


29

23-04-2012 

Udspringet for Samarbejdsbaseret 

Problemløsning 

• Det der virker for andre børn, virker tydeligt ikke for 

denne gruppe. 

• De har fået masser af det der virker for andre uden 

effekt 

• Der er brug for en anden tilgang. 


”Hvis en soldat ikke holder trit 

med sine kammerater, er det 

måske fordi han hører en 

anden trommeslager” 

Henry David Thoreau 


30

23-04-2012 

Repertoire udvidelse 

• Når et barn, bliver ved med at komme i de samme 

vanskeligheder, kan det ikke nytte at blive ved at 

gøre det samme. 

• Vi må kigge på, hvad vi kan gøre anderledes, 

hvordan kan vi bedre hjælpe 

• Vi må spille en anden tromme! 


Alt ”Hvis det i gør din der hest virker, er det død skal i – selvfølgelig så stå 

fortsætte med, men når det ikke virker – så 

af!” 

må vi gøre anderledes. 

Indiansk ordsprog 


31

23-04-2012 

Er en ordblind, ordblind når han fisker 


”It takes two to tango” 

• Det er i mødet med omgivelserne, at barnets 

udfordringer, bliver mere eller mindre tydelige 


32

23-04-2012 

Uhensigtsmæssig adfærd fremkommer 

altid i relation til særlige, personer, 

situationer, krav og forventninger. 

• Er der nogle særlige situationer eller særlige 

omgivelser hvor barnet får vanskeligheder 



• Når vi har viden om og forståelse for barnets særlige 

udfordringer, kan vi tilpasse de krav/forventninger vi 

stiller til ham. 

• Krav i en bred forstand, altså ikke bare direkte krav 

og forventninger vi har til ham. Men også de 

implicitte krav der ligger i situationer, aktiviteter og 

kommunikation. 


33

23-04-2012 


• Vi er vant til at justere forventninger og tilgange i 

forhold til børn med særlige handicaps eller 

diagnoser 

• I samarbejdsbaseret problemløsning, er det barnets 

adfærd, der giver os pejlemærker for om vi møder 

barnet hvor han er. 

• Barnet fortæller os noget, med sit 

adfærdsmæssige udtryk 



Vi Kan skabe omgivelser, der støtter barnet. 

Vi kan sætte realistiske krav og forventninger til 

barnet. 

Hvilke krav og forventninger har vi til børnene i vores 

familie 


34

23-04-2012 

Har vi de samme krav og forventninger til 

alle vores børn 


Jeg er ingen 

stenbuk! 

forventninger er 

en god ting!! 

Men kun de 

positive og 

realistiske 

forventninger 


35

23-04-2012 

Potteplanter 


Retfærdighed betyder ikke at 

alle får det samme 

Retfærdighed betyder at alle 

får hvad de har brug for 


36

23-04-2012 

Problemet er at vi kører på autopilot 

• Langt hen ad vejen, er vi automatiserede i den måde 

vi er sammen på, vi forlader os på vores autopilot 

• Mange gange reagerer vi automatisk, fordi en stor 

del af vores fortolkning af andre, foregår 

ureflekteret. 


Synlige og usynlige udfordringer/vanskeligheder 

• Når vi kan se at et barn har vanskeligheder, tager vi 

automatisk hensyn og sætter vores krav og 

forventninger derefter 

• Når vi ikke kan se vanskelighederne, kommer vi let til 

at stille krav og forventninger der ikke er realistiske 


37

23-04-2012 

Kognitive vanskeligheder er usynlige 

• Vi møder derfor ikke automatisk barnet på en anden 

måde og justerer ikke automatisk de krav og 

forventninger der stilles til ham. 

• og når vanskelighederne kommer til udtryk, mødes 

barnet ofte med bebrejdelse eller skæld ud. 

• Det kan give dem meget store vanskeligheder med 

selvtillid og selvværd! 

• Ofte er ressource stærke børn, de mest misforståede: 

kan han A, så kan han vel også B 


Kognitive udfordringer/vanskeligheder påvirker 

barnets erkendelses- eller tankemæssige forståelse 

og dermed hele hans udvikling. 

Kognition 

Situationsoplevelse 

Adfærd 

Tanker og 

følelser 

38

23-04-2012 

Forforståelsen 

• Vi forholder det der sker, til vores egen oplevelse af 

situationen – vi opfatter det som ”den rigtige 

oplevelse” Vi tager for givet, at andre har samme 

oplevelse af situationen 

• Problemet er at vi kører på autopilot og en stor del 

af vores fortolkning af andre foregår ureflekteret. 

Derfor kommer vi let til, i vores fortolkning at 

tillægge andre motiver 

Vi motivforsker: 

For at vide hvad han er, må vi kende 

hans oplevelse af situationen. 


39

23-04-2012 

Vi ser kun det synlige 

Det umiddelbare 

tydelige, det vi 

ser 

Det skjulte, det 

underliggende – 

det vi ikke kan se 


Vanskeligheder indeni og udenpå 

Vanskelighed 

Behovsstyret 

(kan ikke udsætte 

noget godt eller skidt) 

Vanskelligheder med 

kommunikation, især 

verbal 

Vanskeligheder med at 

skifte strategi 

Impulsiv – behovstyret 

symptom 

Oplevet indefra 

Jeg aner ikke hvad jeg 

skal gøre! 

(Desperation) 

Hjælp jeg 

oversvømmes af alle 

de ord. (Overload) 

Ved ikke hvordan jeg 

skal komme i gang 

(Opgivenhed) 

Ups nu brød jeg ind 

igen. 

(Selvbebrejdelse) 


symptom 

Oplevet udefra 

Hun er simpelthen så 

egoistisk, Motivforskning, 

hun ringer 

uafbrudt er ofte og tager ikke 

hensyn 

indgangen til, at 

vores 

intervention 

kommer galt fra 

Han er altså aggressiv 

og utilregnelig 

Hun gider ikke lave 

start 

noget 

Han er altid så uhøflig 

og ligeglad med hvad 

andre siger. 

40

23-04-2012 

Faktisk er det ikke sjældent at disse 

børn tillægges motiver 

som de slet ikke har de kognitive 

færdigheder til at kunne leve op til 


Problemet er at vi kører på autopilot 

Vi er ofte automatiserede i den måde vi er 

sammen på og kommunikerer på. 

Det er den største udfordring! 


41

23-04-2012 

Det drejer sig om at være sin tænkning 

bevidst 

At den måde vi er sammen på er 

automatiseret, er en stor udfordring når vi 

arbejder børn med adfærdsmæssige 

udfordringer 


Vi må slå autopiloten fra 


42

23-04-2012 

Din forklaring guider din intervention 

- det mest grundlæggende og den største udfordring. 

• En stor udfordring – meget går bag om ryggen på os. 

• At være opmærksom på sin egen (for)forståelse. 

. 

• Spørg dig selv og hinanden: ”I hvor høj grad det I gør 

stemmer overens med det I mener I gør” 

• Hvordan tænker vi om børn med adfærdsmæssige 

udfordringer, på en anerkendende måde 


Filosofien der ligger til grund for Samarbejdsbaseret Problemløsning: 

Børn gør det godt hvis de kan….. 

…..når de ikke kan, må vi finde ud af hvad der kommer 

i vejen for dem, så vi kan hjælpe 


43

23-04-2012 

To alternative filosofier 

to forskellige syn på børn 

• Børn gør det godt hvis de vil, hvis de ikke vil må 

vi få dem til at ville (motivere, belønning, trusler 

og straf) 

• Børn gør det godt hvis de kan, hvis de ikke kan 

må vi finde ud af, hvad der kommer i vejen for 

dem, så vi kan hjælpe 


Hvis vi tænker: Børn gør det godt hvis 

de vil.. 

• Betyder uhensigtsmæssig adfærd, at de ikke vil gøre 

det godt. At de eksempelvis vil os det dårligt. 

• Vores opgave bliver derved begrænset til, at få dem 

til at ville. (irettesættelse, belønning, straf, trusler, 

konsekvens) – værktøjskassen er begrænset. 

• Denne tænkning er forbundet med skyld 


44

23-04-2012 

Hvis vi tænker: Børn gør det godt hvis de 

kan.. 

• Betyder uhensigtsmæssig adfærd, at det er svært for 

dem. At noget kommer i vejen for dem. 

• Og vores opgave bliver at finde ud af, hvad der er 

svært for dem, hvad der kommer i vejen for dem, så 

vi kan hjælpe 

• Denne tænkning giver et væld af redskaber og 

værktøjer 


Hvordan tænker og forstår vi 

• I kommer ind til frokostbordet og et andet barn har 

taget ”Peters plads” – Peter reagerer med stor 

frustration. 

Hvilken betydning for indsatsen har de to 

forståelser 

45

23-04-2012 

”Andrea” kommer ind fra haven 

Mor: ”du skal sætte dig og lave lektier”. 

Andrea, sætter sig, men starter ikke på lektierne. 

Mor: ”Det er lektietid nu, tag din bog frem” 

Andrea: ”gu’ vil jeg ej, jeg hader matematik” 

Mor: ”se nu bare at komme i gang” 

Andrea: ”Fuck dig! Du fatter ikke noget som helst!” 

Andrea, forlader rummet og smækker med døren. 

Hvordan kan vi forstå Andreas 

reaktion 

• Hvis vi tænker, hun gør det godt hvis hun vil 

• Hvis vi tænker, hun gør det godt hvis hun kan 

• Hvilke handle muligheder giver de to forståelser 

46

23-04-2012 

Kan og vil snak 

• Tal med hinanden om hvilken tænkning i møder om 

børnene, hos jer selv, i omgivelserne, skole, familie 

osv. 

• Hvilken tænkning er det 

– Børn gør det godt hvis de vil 

– Børn gør det godt hvis de kan 

– måske begge dele 

• Kom med eksempler gerne på begge dele. 


Opsamling 

• Knytter tænkningen sig til bestemte personer 

• Børn 

• Voksne 

• Knytter tænkningen sig til forskellige former for 

adfærd 


47

23-04-2012 

• I stedet for at spørge Jer selv; 

”hvad skal der til for at motivere barnet til at gøre 

anderledes” 

• Spørg; 

”hvorfor er det så svært for ham”, 

”hvad kommer i vejen for ham”, 

”hvordan kan jeg hjælpe” 


Børn gør det godt hvis de kan, betyder: 

• At, hvis de kunne gøre det 

godt, så ville de gøre det 

godt. Men noget kommer i 

vejen for dem. 


48

23-04-2012 

• Vi må prøve at forstå hvad der kommer i vejen for 

Jeres barn 

• For børn med ADHD kan det være mange forskellige 

udfordringer/vanskeligheder der kommer i vejen. 

• Vi må skabe forståelse gennem indsigt i Jeres barns 

særlige forudsætninger 


Ressourcer og vanskeligheder 

• Ressourcer er vigtige for, at finde frem til det barnet 

er god til, der hvor vi kan skabe udvikling. 

• Vanskeligheder er vigtige for at finde ud af hvor der 

er brug for hjælp eller kompensation og for at få 

forståelse for barnet. 


49

23-04-2012 

Man kan ikke løse problemet før man har 

erkendt at det er der. 

• Vi skal selvfølgelig se på den enkeltes ressourcer, 

men vi skal ikke være blinde. 

• Vi skal også se hvad det er der er svært for ham, vi 

skal ville se hans vanskeligheder. 

• At vanskelighederne bliver erkendt er også at 

anerkende barnet. 


Balancen mellem ressourcer og 

vanskeligheder 

• Hvis vi fokuserer for meget på ressourcer – så 

risikerer vi, at overse barnets vanskeligheder og vi 

kan komme til at sætte for store krav og 

forventninger til barnet 

• Hvis vi fokuserer for meget på vanskelighederne, så 

risikerer vi at overse barnets ressourcer og dermed 

vigtige veje til udvikling. 


50

23-04-2012 


Modellens 3 dele 

1. Viden: Besvar spørgsmålet, ”hvilke mangelfulde 

færdigheder bidrager til barnets 

udfordringer/vanskeligheder indenfor områderne, 

fleksibilitet, frustrationstolerance og problemløsning 

2. Bevidsthed: Vær bevidst om dine muligheder for at 

agere på problemer, umødte forventninger og hvad 

hver af disse muligheder bringer 

3. Handling: Udfør Plan B 



1. del Viden 

• Besvar spørgsmålet, hvilke mangelfulde færdigheder 

bidrager til barnets udfordringer/vanskeligheder 

indenfor områderne, fleksibilitet, 

frustrationstolerance og problemløsning 

HVAD KOMMER I VEJEN FOR BARNET, I HVILKE 

SITUATIONER 


51

23-04-2012 

Det er vigtigt at vi er bevidste om hvad 

vi har med at gøre. 

”at vi spiller den hånd vi har fået” 

At vi forstår at vores børn er forskellige og derfor har 

forskellige behov 


I Samarbejdsbaseret Problemløsning forstås 

uhensigtsmæssig adfærd som udtryk for 

mangelfulde kognitive færdigheder - det er en 

indlærings vanskelighed 

Barnet er forsinket i udviklingen af vigtige kognitive 

færdigheder omkring fleksibilitet, 

frustrationstolerance og problemløsning, 

- eller har betydelige vanskeligheder med at anvende 

disse færdigheder, når der er allermest brug for det. 

- Færdigheder der ville sætte dem i stand 

til, at håndtere situationer 

mere hensigtsmæssigt 


52

23-04-2012 

• Fordi modellen anskuer eksplosiv/uhensigtsmæssig 

adfærd, som udtryk for en indlæringsvanskelighed, 

rykker fokus sig fra adfærd til kognition eller 

færdigheder. 

ADFÆRD 

FÆRDIGHEDER 


Færdigheder i stedet for adfærd 

• Det er ikke vigtigt, hvad barnet gør - om han, råber 

op, isolerer sig, truer og slår eller handler 

uhensigtsmæssigt på anden måde. 

• Adfærden er bare barnets ”sprog” eller ”udtryk” 

• Det vigtige er hvorfor og hvornår han gør det, altså 

hvad der er svært for ham, i hvilke situationer. 


53

23-04-2012 


• Eksplosive reaktioner - som alle andre former for 

uhensigtsmæssig adfærd – fremkommer, når de 

krav, der stilles til barnet overgår hans evne til at 

respondere hensigtsmæssigt 

• Når der er ubalance mellem omgivelsernes krav og 

forventninger og barnets færdigheder (på det 

særlige område) 

Krav og 

forventninger 

færdigheder 


54

23-04-2012 

Barnet ”overloades” simpelthen 

- barnet bliver kognitivt 

overbelastet 


55

23-04-2012 

Eksplosive reaktioner, som andre 

former for uhensigtsmæssig adfærd, er 

derfor utrolig forudsigelige 


Alle krav og forventninger fordrer 

særlige færdigheder. 

• Eksplicitte krav og forventninger ”Du skal….” Når vi 

beder barnet om at gøre noget 

• Implicitte krav og forventninger, der er indbygget i 

kommunikation og samvær. Ikke udtalte 

forventninger. 


56

23-04-2012 


– defineres derfor som 

umødte forventninger 

Barnet kan ikke håndtere de krav og forventninger der 

er i situationen. 

Det tager også adfærden væk fra at være en egenskab 

eller lign. hos barnet 


Det handler om, at lytte til og forstå 

hvad barnet siger: 

Gennem kendskab til barnets særlige 

forudsætninger – kan du forstå hvad han siger. Og 

du kan respondere på dette 


57

23-04-2012 


At lytte til og forstå barnet 

• ”NEJ, din….”, ”gu’ vil jeg ej”, ”Fuck dig!” – kan betyde 

mange forskellige ting. Alt efter barnets særlige 

udfordringer/vanskeligheder. 

• Har han vanskeligheder med at skifte kognitiv strategie, 

kan et ”NEJ din ...” til at stoppe en aktivitet betyde – 

”hjælp mig med at skifte” eller ”jeg ved ikke hvordan jeg 

kommer videre”. 

• Det er færdighederne der er det vigtige, hvilke 

færdigheder er mangelfulde hos barnet 


58

23-04-2012 

Hvad siger barnet 

Giv mig fem minutter, 

jeg kan ikke skifte. 

Må jeg være med 

Hvor gode er vi til at lytte 


59

23-04-2012 

Eksplosive reaktioner, som andre 

former for uhensigtsmæssig 

adfærd er signaler på at noget er 

galt. 

Situations analyse 

Eksplosive reaktioner som andre former for 

uhensigtsmæssig adfærd giver masser af information 

inden for to områder 

Triggere 

(udløsende faktorer) 

& 

Læringsstier 

(mangelfulde færdigheder) 

60

23-04-2012 

Situationsanalyse 

• Triggere 

Hvilke situationer, krav og forventninger fremkalder 

uhensigtsmæssig adfærd Hvilke situationer er 

svære for barnet 

De krav og forventninger som barnet ikke kan 

håndtere, på hensigtsmæssige måder. 

Triggerne er de udløsende faktorer. Det er 

problemer, der stadig mangler, at blive løst. 

Det er det vi skal tage højde for i vores planlægning 

og pædagogiske arbejde. 


Situationsanalyse 

• Læringsstier 

• Mangelfulde kognitive færdigheder 

- Hvad er det barnet har så svært ved 

- Hvilke mangelfulde færdigheder kommer i vejen for 

ham (vanskeligheder med at skifte kognitiv 

strategi, vanskeligheder med at forestille sig flere 

forskellige løsninger på et problem m.m.) 

- Det er de færdigheder barnet har brug for at lære. 


61

23-04-2012 

Eksplosive reaktioner er forudsigelige 

• At kende de færdigheder der er mangelfulde hos 

barnet, giver dig bedre mulighed for, at forudse de 

situationer, hvor han får flest vanskeligheder, 

Nemlig de situationer der kræver de mangelfulde 

færdigheder, og du vil være i en bedre position til at 

udpege de færdigheder, han har brug for at lære 

• Når du har denne indsigt har du bedre mulighed for 

at tilrettelægge ting for ham, som giver den bedste 

mulighed for succes 

62

23-04-2012 

At eksplosiv/uhensigtsmæssig adfærd, er 

udtryk for barnets vanskeligheder, betyder 

også, at vi ikke skal tage det personligt, 

altså ikke skal tage det ind og lade os 

ramme af det. 

- Vi er ikke ”på spil” 


Forklaringer på uhensigtsmæssig 

adfærd, vi ikke kan bruge 

• Han har ADHD 

• Han er adopteret 

• Forældrene giver hende også alt 

• Hun vil bare have opmærksomhed 

• Hun vil bare have sin vilje 

• Han skal lære at tage et nej 


63

23-04-2012 

Vi har brug for noget meget mere 

konkret. 

• Noget der fortæller os hvad der er på spil for det 

enkelte barn. Noget der kommer i vejen for ham og 

som vi umiddelbart ikke kan se. 

• Vi må finde det der kommer i vejen 

for barnet i en given situation, vi må 

se på barnets mangelfulde kognitive 

færdigheder - læringsstier. 


• Liste over læringsstier (2011) 

Navn _________________________________________ Dato _______ 

 

 

 

 

 

 

 

Vanskeligheder med at håndtere overgange, at skifte fra en strategi 

eller opgave til en anden.(skifte kognitiv strategi) 

Vanskeligheder med at gøre ting, i en logisk rækkefølge eller bestemt 

plan 

Vanskeligheder med at være udholdende i forhold til krævende eller 

kedelige opgaver. 

Mangelfuld tidsfornemmelse 

Vanskeligheder med at tænke på flere ting og ideer samtidigt 

Vanskeligheder med at fastholde fokus på målrettet problemløsning. 

Vanskeligheder med at forestille sig mulige resultater og konsekvenser 

af sine handlinger (impulsivitet) 


64

23-04-2012 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vanskeligheder med at forestille sig flere forskellige løsninger på et 

problem 

Vanskeligheder med at udtrykke problemer, behov eller tanker med 

ord 

Vanskeligheder med at forstå, hvad der bliver sagt 

Vanskeligheder med at forblive rolig nok, til at tænke rationelt, ikke 

lade sig styre af sine følelser. 

Kronisk irritabel og/eller angst. 

Vanskeligheder med at se nuancer, konkret sort/hvid tænker 

Vanskeligheder med at afvige fra regler, rutine, den oprindelige plan 

Vanskeligheder med at håndtere uforudsigelighed, tvetydighed, 

usikkerhed, nye situationer 

Vanskeligheder med at skifte fra den oprindelige løsning / 

vanskeligheder med at tilpasse sig til ændringer i planer, nye regler. 


 

 

 

 

 

 

Vanskeligheder med at se de tegn i en situation, som tyder på, at der 

er behov for at ændre en handlingsplan 

Ufleksible, Upræcise forklaringer / kognitive forvrængninger eller 

ensidighed, fejlagtige tolkninger eller forudfattede meninger ( eks. ”Det 

er uretfærdigt”, ”jeg er dum”, ”alle er efter mig”) 

Vanskeligheder med at være opmærksom på eller tolke sociale 

signaler på den rigtige måde/svært ved at opfatte sociale nuancer 

Vanskeligt ved at søge andres opmærksomhed på en god måde 

Mangler basale sociale færdigheder. Vanskeligheder med at 

påbegynde en samtale, komme ind i grupper, få kontakt med 

mennesker eller har andre grundlæggende sociale vanskeligheder 

Andet, beskriv med egne ord: 

______________________________________________________________ 

Triggere (uløste problemer): 

1. __________________________________________________________ 

2. __________________________________________________________ 


65

23-04-2012 

Prioriter jeres indsatser 

• Hverken barnet eller vi kan arbejde med alt på en 

gang, vælg nogle triggere eller områder, der er målet 

med interventionen, for øjeblikket. 

• Hvilke situationer vil vi løse nu og hvad kan vente 

• Hvad er ikke indsatsområde nu 


Nicklas drøner ind i en gruppe af andre børn der spiller 

bold. Nicklas tager bolden og kaster den op i luften, 

griber den igen og råber: ”Kom og tag bolden” til de 

andre. 

En anden dreng siger: ”gi’ os bolden Nicklas, vi havde 

den først” 

Nicklas drøner afsted med bolden, mens han råber ”I 

kan ikke fange mig!” 

De andre børn løber efter ham og tager bolden fra ham, 

en af de andre siger: ”Du er ikke med” 

Nicklas flår i bolden for at få den tilbage. En af de andre 

skubber Nicklas væk. Nicklas kaster sig over den anden 

dreng og slår ham. 

66

23-04-2012 


Hvad fortæller Nicklas’ reaktioner os om: 

Triggere 


Hvad er det der udløser Nicklas’ reaktion 

Hvad kan vi gøre ved det 

& 

Læringsstier 


Hvad er det Nicklas har så svært ved i denne situation 

Hvad er det Nicklas har brug for at lære 

Andrea er i køkkenet, hun står og skærer løg. 

Mor: ”du skal bruge det andet skærebræt til løg” 

Andrea: ”jeg bruger det her skærebræt” 

Mor: ”det der er ikke til løg, vi har et særligt 

skærebræt til løg” 

Andrea: ”det er sgu da ligegyldigt” 

Mor, begynder en forklaring: ”det er ikke ligegyldigt, 

fordi………” 

Andrea afbryder og siger højt: ”så kan du sgu selv 

lave mad!” Andrea forlader køkkenet og smækker 

med døren. 

67

23-04-2012 


Hvad fortæller Andreas reaktion os om: 

Triggere 


Hvad er det der udløser Andreas reaktion 

Hvad kan vi gøre ved det 

& 

Læringsstier 


Hvad er det Andrea har så svært ved i denne situation 

Hvad er det Andrea har brug for at lære 

Børn gør det godt hvis de 

kan! 

Når de ikke gør det godt, 

fortæller det os derfor en 

masse! 


68

23-04-2012 

Hvorfor lægges så stor vægt på 

læringsstierne 

• Fokus på læringsstierne, hjælper de os med, at 

– Forstå, at barnets uhensigtsmæssige adfærd er 

udtryk for mangelfulde kognitive færdigheder og 

ikke er intenderet, mål-orienteret eller 

manipulerende 

– Identificere specifikke kognitive færdigheder som 

barnet har brug for at lære 


Fokus på læringsstierne 

• Hjælper os med at sætte realistiske krav og 

forventninger til det barnet. Krav og forventninger 

han kan leve op til – således at han oplever succes. 

• Vi kan skabe dage der passer ham 

• Vi kan møde barnet anerkendende 


69

23-04-2012 

Fokus på læringsstierne 

• Hjælper os med at forstå at barnets 

uhensigtsmæssige adfærd er udtryk for mangelfulde 

kognitive færdigheder 

• Og at huske det når vi taler om barnet. 

– I stedet for ”han vil ikke deltage i……” 

– Kan man sige ”Det er godt nok svært for ham når vi 

skal ….. Og videre ”hvad kan vi gøre så det bliver 

lettere” 


• Forstår vi vanskelighederne som en undskyldning for 

eks. utilpasset adfærd – lukker vi døren for at 

hjælpe. 

• Forstår vi vanskelighederne som forklaring på 

utilpasset adfærd, så kan vi hjælpe 


70

23-04-2012 


2. del: Bevidsthed 

• Vær bevidst om dine muligheder for at agere på 

problemer, umødte forventninger og hvad hver af 

disse muligheder bringer 

HVOR VIL VI GERNE HEN, MED DET VI GØR – 

HVILKEN ”VEJ” VIL VI GÅ 

AT VÆRE SINE HANDLINGER BEVIDST – AT VÆRE PÅ 

FORKANT 


Børn der ikke tilpasser sig på 

samme måde som andre, har 

brug for omgivelser der agerer 

ikke bare reagerer 

- omgivelser der er bevidste om 

hvad de kan gøre og gør det! 


71

23-04-2012 

Det kræver bevidsthed 

• Vi må slå autopiloten fra! 

• Vi må være bevidste om hvilke muligheder vi har for 

at respondere på uhensigtsmæssige adfærd og hvad 

hver af disse muligheder bringer. 

• Vi må være bevidste om, hvad målet med vores 

intervention er. Hvad vi gerne vil med det vi gør 

Hvordan kan vi gøre det vi gerne vil 


Der er tre måder at handle på 

• Plan A; Pålægge og gennemføre den voksnes vilje 

• Plan C; Lad gå, drop det. 

• Plan B; Samarbejdsbaseret Problemløsning 

TRE VEJE VI KAN GÅ……. 


72

23-04-2012 

Bevidsthed 

• Målene med Problemløsende samarbejde er, at: 

– Nedsætte konflikter og uhensigtsmæssig adfærd – 

skabe ro og stabilitet 

– Bevare forventninger til barnet – altså realistiske 

forventninger 

– Lære barnet kognitive færdigheder 

• Vi har tre muligheder, tre måder vi kan agere på Plan 

A, Plan C og Plan B – det er vigtigt at vi er bevidste 

om, hvad hver af disse muligheder bringer 


Plan A 

• Plan A, handler om at sætte vores vilje igennem, at 

fasthold vores krav og forventninger. 

• Plan A: 

• Barn: ”jeg vil ikke lave lektier!” 

• Voksen: ”Det skal du, se at komme i gang!” 

• Hårdt mod hårdt. 

– Der er lagt op til duel! 


73

23-04-2012 

Plan A 

• Den voksne giver sig ikke – barnet bliver mere og 

mere frustreret - Konflikten optrapper 

• Plan A, har en indbygget magtkamp – bygger på at 

nogen skal vinde og nogen skal tabe 

• Det handler om at holde fast, i sine krav og 

forventninger uden at vurdere om de er realistiske – 

uden at finde ud af barnets anliggende. 


Plan A 


74

23-04-2012 

Plan A i forhold til vores mål: 

• Plan A, nedsætter ikke konflikter og 

uhensigtsmæssigheder – tværtimod konflikter 

optrappes 

• I Plan A, forsøger vi om ikke andet, at fastholde 

vores krav og forventninger – men uden at se på om 

de er realistiske 

• Plan A, lærer ikke barnet vigtige kognitive 

færdigheder 


Plan C 

• Plan c, handler om at droppe vores krav og 

forventninger 

• Plan C: 

• Barn: ”Jeg vil ikke lave lektier!” 

• Voksen: ”Ok, så lad være” 

• Afbøjning 

– Der er lagt op til våbenhvile 


75

23-04-2012 

Plan C 

• Den voksne bøjer af, dropper sine krav og 

forventninger og konflikten stoppes – eller sættes 

ikke i gang 

• Plan C, er brandslukning – ingen konflikt giver ingen 

vinder og ingen taber. 

• Det handler om at droppe sine krav og forventninger 

uden at se på om de er realistiske – Uden at kende 

barnets anliggende 


Plan C 


76

23-04-2012 

Plan C i forhold til vores mål 

• Plan C, nedsætter konflikter og uhensigtsmæssig 

adfærd – vi stopper situationen 

• I Plan C, får vi ikke fastholdt vores krav og 

forventninger, vi dropper dem jo – uden at vurdere 

om de er realistiske 

• Plan C, lærer ikke børn og unge vigtige kognitive 

færdigheder 


Plan B 

• Plan B, handler om samarbejde, at løse problemerne 

sammen med barnet – men i første omgang handler 

det om, at lytte og søge at finde barnets anliggende. 

• Plan B 

• Barn: ”Jeg vil ikke lave lektier!” 

• Voksen: ”du vil ikke lave lektier” og så ”Hvordan kan 

det være” 

• At mødes 

– Der er lagt op til samarbejde 


77

23-04-2012 

Plan B 

• Den voksne møder barnet anerkendende 

• Plan B er samarbejde hvor begge sider tilgodeses – 

den refleksive lytning er konflikthåndterende og de 

opfølgende proaktive Plan B samtaler er 

konfliktforebyggende 

• Det handler om, at finde barnets anliggende, så vi 

kan vurdere om vores krav og forventninger er 

realistiske 


Plan B 


78

23-04-2012 

Plan B i forhold til vores mål 

• Plan B, nedsætter konflikter og uhensigtsmæssig 

adfærd, både kortvarigt og på længere sigt 

• Plan B tilgodeser begge sider af en sag – vores 

forventninger tilgodeses altså også. 

• Gennem Plan B, lærer og træner barnet vigtige 

kognitive færdigheder. 


Mål der opfyldes for hver Plan 

Forfølge 

forventninger 

Nedsætte 

konflikter 

Lære 

færdigheder 

Plan A 

Plan C 

Plan B 

79

23-04-2012 

Valget synes ikke, at være 

svært 

• Plan B, er den eneste Plan der 

tilgodeser alle målene 


Er der nogen særlige situationer, hvor I 

ville vælge en anden Plan 

• Når det er farligt, eller går ud over nogen – husk at 

følge op med proaktiv Plan B 

• Når det er lige meget – husk, at følge op med at se 

på hvilke krav og forventninger I har, hvis der ikke er 

to sider af en sag, er det ikke noget problem. 

• Når vi selv er pressede eller stressede – brug denne 

indsigt i, at vi ikke yder optimalt når vi føler os 

pressede, til at forstå at barnet heller ikke gør det. 


80

23-04-2012 

Planerne C og B, kan supplere 

hinanden 

• Nogle gange må man starte med Plan C – tage nogle 

kasser af, før man kan komme i gang med Plan B 

• Aktiv Plan C – der er nogle ting vi ikke arbejder med i 

øjeblikket – noget vi tlllader, mens vi arbejder med 

noget andet i Plan B 

• Plan B og C kan spille sammen 


Planerne A, C og B 

• Planerne er ikke forskellige opdragelses måder, men 

bliver først aktuelle, når I står overfor et problem. 

Når vi står overfor uhensigtsmæssige adfærd 

• Alt det I gør der virker, det skal I bare fortsætte med 

• Det er i forhold til umødte forventninger/når barnet 

ikke gør som vi forventer, at man har brug for en 

plan. 


81

23-04-2012 

En struktureret hverdag er ikke Plan A 

• Plan A, fremkommer først – når barnet ikke kan leve 

op til forventningerne i dagsskemaet. 

– I stedet for, han vil bare sætte sin egen dagsorden 

– Kan vi sige ”Hvad er det der gør, at han ikke kan følge 

vores dagsorden. Hvordan kan vi gøre det mere 

tydeligt! 

– Vi tager ansvaret 


Planerne A, C og B 

• I familier med børn med adfærdsmæssige 

udfordringer, er der ofte en tendens til at den ene 

forælder bliver mere og mere Plan C og den anden 

forælder bliver mere og mere Plan A. Hvilket 

forstærker hinanden og gør det ekstra svært for 

barnet. 

• Planerne gør det muligt for os at sætte ord på hvilke 

handlinger vi ønsker, mens løse forklaringer kan 

opfattes helt forskelligt 


82

23-04-2012 

Det er vigtigt at være bevidst om 

hvilken plan man bruger 

• Og at I som forældre er enige 

om, hvad I bruger 

- At I gør det samme 


Lidt næring til tankerne 

– Hvis du lærer et barn, at voksne er de eneste med 

gode ideer, hvornår lærer barnet så, at det selv har 

gode ideer 

– Hvis du lærer et barn at, det at vinde er afhængig af 

at være større og stærkere (magt giver ret), hvad gør 

du så når barnet bliver større end dig 

– Hvis du lærer et barn, at der altid er nødt til at være 

en vinder, og nogen altid er nødt til at tabe, hvornår 

lærer barnet så vigtigheden og nødvendigheden og 

færdigheden af fælles løsning (vinder/vinder) 


83

23-04-2012 


3. del: Handling 

1. Udfør Plan B 

- Løs problemet sammen med barnet 

2. Situationsanalysen som guidelines i vores hverdag 

- at tage højde for barnets mangelfulde 

færdigheder i vores daglige omgang med ham 



3. del: Handling 

• AT MØDE BARNET HVOR HAN ER, ET SAMARBEJDE 

DER TAGER HØJDE FOR BARNETS MANGELFULDE 

KOGNITIVE FÆRDIGHEDER – SAMTIDIG MED AT 

BARNET LÆRER OG TRÆNER VIGTIGE FÆRDIGHEDER 

• SÆRLIGE MÅDER OG TILGANGE DER KOMPENSERER 

FOR NOGLE AF DE MANGELFULDE KOGNITIVE 

FÆRDIGHEDER 


84

23-04-2012 

Voksenrollen i Plan B 

• ”tourguide”, i at løse problemer. 

Tourguiden: 

• Går for an og kender vejen 

• Udpeger det væsentlige 

• Har overblik og står for 

planlægning 

• Kender baggrund og 

uddybende forklaringer 


Tourguide 

• Tourguide i at løse 

problemer, i starten, men på 

sigt lærer barnet vigtige 

kognitive færdigheder, så 

han ikke har brug for en 

tourguide resten af livet. 


85

23-04-2012 

To former for Plan B 

Nødsituations Plan B - Brandslukning 

• I situaitionen - Refleksiv lytning 

Proaktiv Plan B – finde veje vi kan gå 

• Ikke i situationen – varige løsninger 

De to former skal spille sammen – en fortløbende 

process 


Plan B trin 

• Empati (+ forsikring/beroligelse) 

• Definér problemet 

• Invitation 

86

23-04-2012 

Empati 

(+ forsikring/beroligelse) 

• Hjælper med at holde barnet (og den voksne) rolige 

• At lytte uden at vurdere! 

• Lad barnet vide at du har hørt og set ham, uden at 

forholde/fordømme 

• Gentag om nødvendigt 

Empati 

(+ forsikring/beroligelse) 

• Sikrer at barnets anliggende kommer på bordet 

• Anliggendet er barnets side af sagen 

• Vis barnet din nysgerrighed og spørg ind til barnets 

side af sagen 

• Brug empatien igen 

• løsninger er ikke anliggender 

87

23-04-2012 

Definér problemet 

• Sikrer at den voksnes anliggende kommer 

på bordet - Den voksnes side af sagen 

• Uden at validere eller overbevise 

– Barnet behøver ikke at tage ejerskab på den anden side af 

sagen. 

• Definition af et problem: to sider af en sag der skal 

forliges 

• En husker; løsninger er ikke anliggender 

Definér Problemet 

• Definér Problemet er et enkelt trin – du skal blot 

nævne dit anliggende. 

• Hvorfor er der så mange der finder det vanskeligt 

– fordi vi har en tendens til at gøre tingene mere 

komplicerede end de er. Vi har tendens til at 

overbevise eller argumentere. Vi synes at barnet 

skal forstå, måske endda tage ejerskab på vores 

anliggende – det behøver han ikke! Han skal blot 

tage højde for det, når vi løser problemet. 


88

23-04-2012 

Invitation 

• Dette er en invitation til at brainstorme løsninger 

sammen 

• Lader barnet vide, at det er noget du gør sammen 

med ham, i stedet for ved eller for ham 

- ”Lad os tænke på en måde, vi kan løse dette” 

- ”Lad os se om vi kan løse det 

problem” 

Invitation 

• Skal resumere to anliggender, to sider af en sag for 

at tydeliggøre det problem der skal løses 

• Barnet får første mulighed til at komme med 

løsninger (”har du nogle ideer”) – men løsningen er 

et teamarbejde (collaborative) 

89

23-04-2012 

Definition af en løsning 

Enhver løsning, som: 

• De involverede kan enes om, 

– Er det ok med dig Det er også ok med mig. 

• Der er realistisk og 

– Den voksne har ansvaret. 

• Som tilgodeser begge parter 

– Begge sider af sagen skal tilgodeses, men ikke 

nødvendigvis fuldstændig lige meget 

Der findes ingen forkerte 

løsninger! 

Kun løsninger der er 

realistiske og gensidigt 

tilfredsstillende 

Og 

Løsninger der ikke er 

realistiske eller gensidigt 

tilfredsstillende 


90

23-04-2012 

LAD VÆRE MED AT VÆRE ET GENI! 

• Vi er så vant til at gøre ting og udtænke løsninger 

FOR børnene 

• Samarbejdsbaseret Problemløsning, er samarbejde 

– det er noget vi gør sammen MED dem 


• Er samarbejde med barnet, på præmisser der passer 

ham. 

• Du lytter til ham og tager ham alvorligt, ligesom du 

gør med andre. 

91

23-04-2012 

Nødsituations Plan B-samtaler 

• Foregår ”in the heat of the moment”, nu og her. 

• Nedsætter eksplosive reaktioner umiddelbart og 

skaber derved stabilitet. 

• Er en art refleksiv lytning, der egner sig til 

konflikthåndtering. 

• Skal spille sammen med proaktiv Plan B, for at 

barnet får lært og trænet færdigheder – og for at 

løse problemer varigt. 


Proaktiv Plan B-samtaler 

• Foregår ikke i selve situationen, men er forebyggende , 

starter med en observation 

• Er samarbejde hvor barnet lærer og træner færdigheder og 

problemer løses på sigt – At vi når frem til fælles løsninger 

(veje vi kan gå) 

• I ro og mag, gennemgås alle trinene – eller man stopper 

op og tager en pause. 

• Det er her de varige løsninger findes 

• Barnet lærer og træner vigtige kognitive færdigheder 

• Er en fortløbende proces 


92

23-04-2012 

Konkrete måder i empati 

• Nødsituations Plan B: Refleksiv lytning. Gentag hvad barnet 

siger og spørg ind til barnets anliggende: ”Du vil ikke lave 

lektier” og så ”hvordan kan det være” 

• Proaktiv Plan B: Start med en observation og spørg så ind til 

barnets anliggende: ”Jeg har lagt mærke til, at når vi skal 

lave lektier så bliver det rigtig svært for dig” og så ”Hvordan 

kan det være” Hjælp med at præcisere ”Jeg kan godt høre 

du er utilfreds med lektierne, men hvad er det ved lektierne 

du ikke kan lide” eller en lidt mere forsigtig form: ”ret mig 

hvis jeg tager fejl, men når ………., så bliver det rigtig svært 

for dig” og så ”Hvad sker der” 

©Jenny Bohr – www.jb-cps.dk 

Anliggender 

• Barnet (ofte også den voksne) vil ofte starte med en 

løsning, du skal spørge ind til barnets 

anliggende/barnets side af sagen. 

• ”Jeg vil have mad” er en løsning. 

• ”Jeg er sulten” er et anliggende 

• ”Jeg vil ikke rydde op” er en løsning. 

• ”jeg kan ikke overskue oprydningen” er et anliggende 

• Anliggendet er det ”problem” barnets løsning tilgodeser 

• Løsninger er ikke anliggender 

©Jenny Bohr – www.jb-cps.dk 

93

23-04-2012 

Plan B samtaler 

• Plan B samtaler vil have samme tre trin, men 

vil se meget forskellige ud, alt efter hvilket 

barn vi står overfor og hvilket problem, der 

skal løses. 

• Der er ikke nogen præcis form, der passer alle. 

Plan B er levende og flytter sig i forhold til den 

enkelte. 

• Det vigtige er at få skabt en fortløbende 

proces, for den enkelte. 


Plan B samtaler 

• Hvis løsningen ikke virker, kan man altid lave 

den om, men husk det skal foregå i 

samarbejde med barnet, igennem en ny plan B 

samtale. Her kan udspringet være: ”Den 

løsning vi fik lavet, den er ikke rigtig god nok, 

vi må prøve at finde på noget mere” 

• Samarbejde tager tid og nogle problemer vil 

kræve flere samtaler for at blive løst. 

• Det er igennem dette arbejde, at barnet lærer 

vigtige kognitive færdigheder! 


94

23-04-2012 

Det individuelle aspekt 

• Plan B skal tilpasses barnets forudsætninger og 

løbende justeres eftersom der trænes færdigheder 

• Plan B samtalen, skal foregå på en måde, der er rar 

for barnet 

• Eksempel på Plan B samtaler 


Proaktiv Plan B øvelse 

- foregår ikke i situationen. 

• Gå sammen 3 eller 4, den ene spiller, barnet, den 

anden voksen og den tredje anvender Plan B 

tjeklisten 

• Den der spiller barn, vælger et anliggende på 

forhånd, som den ”voksne” så skal spørge ind til. 

• Prøv at agere et samarbejdende barn, øvelsen går 

på, at nå igennem alle trinnene 

• Byt roller og prøv den næste beskrivelse 

95

23-04-2012 

• Opsamling 


Situationsanalyse som guidelines i 

vores dagligdag 


96

23-04-2012 


• Når vi kender de færdigheder der er mangelfulde 

hos barnet, kan vi tilpasse de krav/forventninger vi 

stiller til ham. 

• Krav i en bred forstand, altså ikke bare direkte krav 

og forventninger vi har til ham. Men også de 

implicitte krav der ligger i situationer, aktiviteter og 

kommunikation. 



• Når vi ved hvad der er svært for barnet, kan vi tage 

højde for det i vores dagligdag. 

• Vi kan nedsætte de krav og forventninger der netop 

fordrer de færdigheder der er mangelfulde hos 

barnet 

• Alt det I skal sige 100 gange, kan I løse på en anden 

måde 


97

23-04-2012 

Visualiser eller skriv ned: 

Ord forsvinder i det øjeblik de er 

sagt! 

Mens visuelle budskaber og 

nedskrevne aftaler er stationære 


Husk: Hverken børnene eller vi selv 

kan arbejde med alt på en gang. 


98

23-04-2012 

Prioriter 

• Noget kan vi tillade/ignorere (Aktiv Plan C) 

• Noget kan vi løse sammen med barnet (Plan B) 

• Noget kan vi løse pædagogisk (evt. med visuelisering) 

• Hvis barnet reagerer voldsomt når han skal stoppe 

en aktivitet. Kan det være han har svært ved at skifte 

kognitive strategier og vi kan forberede ham på 

skiftet. 

• Lav evt. mellemstationer 

99

23-04-2012 

Skift til: 


Mellemstationer, når barnet har 

vanskeligheder med skift 

Computer 

Spille et spil sammen 

Lektier 


100

23-04-2012 

Verbal guidening 

• Hvis noget går galt for et barn gang på gang, selvom 

vi har forklaret ham det mange gange, er forklaring 

nok ikke den rigtige måde for ham. 

• Alt det I skal gentage gang på gang på gang, skal I 

finde en anden løsning på 

• Eksempelvis Jakke, taske og sko 


Huske eksempler 

På toilet døren 

På hoveddøren 

På spejlet på 

badeværelset 

Hvor man går ud af rummet 

101

23-04-2012 

Pakke taske til 

fodbold 


Farveindeling af skema og materialer 

mandag tirsdag onsdag torsdag fredag 

8.00 – 9.30 Øko. 207 Eng. 207 Dansk 201 Øko. 207 

9.30 – 10.00 Pause Pause pause Pause 

10.00 – 11.30 Samf. 201 Øko. 207 Øko. 207 Vejl. 108 Dansk 201 

11.30 – 12.00 Frokost Frokost Frokost Frokost Frokost 

12.00 – 13.30 Regns. 211 IT Comp. Regns. 211 Dansk 201 Samf. 201 

13.30 – 14.00 Pause Pause Pause 

14.00 – 15.30 Dansk 201 Eng. 207 Samf. 201 

Skema i dankort-format 

102

23-04-2012 

Pakke skoletaske 

Dække bord 


• Hvis et barn eksempelvis ofte kommer til at slå 

andre børn, kan det være han er impulsiv og 

behovsstyret og ikke kan huske hvordan han skal 

gøre når han bliver vred eller ked af det. 

103

23-04-2012 

• Hvis et barn eksempelvis aldrig synes at have 

forstået fælles beskeder, der gives ved under 

frokosten. Kan det være at barnet ikke kan to ting på 

samme tid. Og vi må tage højde for dette i vores 

hverdag. 


Mobil og computer 


104

23-04-2012 

APS 

Find inspiration på 

www.tejbjerg.com 


Hvad vil det sige at, 

• Opføre sig pænt 

• Være dygtig i skolen 

Hvilke færdigheder fordrer det 


105

23-04-2012 

At passe sin skole 

• Du skal møde 8.30 

• Du skal spise morgenmad med de andre 

• Du skal følge dit skema 

• Du skal spise frokost med de andre 

• Du har fri kl. 14.00 

• Hvis du er forsinket skal du ringe til Karen 21xxxx21 

• Hvis du er syg skal du ringe til karen 21xxxx21 


Man må ikke løbe 

på gangen 

Giv anvisninger frem for korrektion. 

Børn med mangelfulde Undgå kognitive 

færdigheder, har brug for at vide 

Ikke-regler 

hvad de skal! 

ikke, hvad de ikke skal! 

Husk at gå stille 

på gangen 

106

23-04-2012 

VIGTIGT!!! 

Børn med adfærdsmæssige 

udfordringer, har brug for, at du 

hjælper dem med at fokusere på det 

der går godt! 

I stedet for at fokusere på, det der 

ikke gør det! 

• Historien om Jonas 


Regler for at være på storebrors 

værelse 

På Jonas’ værelse er det Jonas der bestemmer 

Vi skal tale pænt til hinanden 

Når Jonas beder mig gå ud, 

skal jeg forlade værelset 


107

23-04-2012 

Det er ikke let og det vil tage tid, 

men at gøre det rigtige for disse 

udfordrede børn tager altid kortere 

tid, end at gøre det forkerte. 


Nogle vigtige pointer 

• Forventninger er en god ting – men kun de 

realistiske 

• Hver Plan præsenterer en særlig måde at agere på 

umødte forventninger på 

• Plan B er ikke en teknik, det er samarbejde 

• Plan B tager ikke længere tid end plan A 


108

23-04-2012 

Når I starter op med Plan B 

• Er det en god ide, at starte med at fokusere på et 

bestemt uløst problem (trigger) i stedet for en 

bestemt færdighed (læringssti) 

• Fordi når du bruger Plan B til at arbejde med 

problemer, lærer du samtidig barnet færdigheder. 

Vær opmærksom på hvad du har i din 

rygsæk. 

• At ændre vaner og måder kræver refleksion og 

bevidsthed 

• Nogle mennesker er mere Plan A 

• Nogle mennesker er mere Plan C 

• Nogle mennesker er mere Plan B 


109

23-04-2012 

Sproget er som en lygte 

- det vi taler om er det vi bliver i stand til at se. 

• Hjælp hinanden med at tale om barnet på en 

anerkendende, empatisk måde. 

• Brug termer fra modellen, det hjælper med at få det 

ind under huden 

– Det er godt nok svært for ham 

– Hvad kommer i vejen for ham 

– Hvordan kan det være han ikke kan 

– Hvad kan vi gøre det kunne gøre det nemmere for 

ham 

Øv jer hver for sig og sammen: 

• Øv jer i at diskutere: 

”Hvilke færdigheder har han brug for at lære” 

• Øv jer i at diskutere: 

”Hvordan kan vi planlægge hans dage og 

aktiviteter” 

• Vær opmærksom på Jeres egen andel 


110

23-04-2012 

Vend Jer til at bruge empati 

• I rolige situationer 

• I forhold til andre børn 

• I samtale med andre 

• Øv jer i at tænke empatisk, om barnet og om andre 

Det hjælper med at få det ind under huden. 


handler om, at se muligheder i stedet 

for begrænsninger. 

Ikke bare for børn med adfærdsmæssige udfordringer 

men for alle involverede. 

111

23-04-2012 

Filosofien gælder jo ikke bare børn og unge 

med adfærdsmæssige udfordringer 

• Også andre børn, gør det godt hvis de kan… 

• Teenagere gør det godt hvis de kan… 

• Forældre gør det godt hvis de kan… 

• Lærere gør det godt hvis de kan… 

• Pædagoger gør det godt hvis de kan… 

• Sagsbehandlere gør det godt hvis det kan… 

• Mennesker gør det godt hvis de kan… 


• I skal bare gå i gang, det eneste der kan 

ske er at det ikke virker – men ved at 

være opmærksom på hvad der går galt 

og træning, så skal det nok lykkes. 


112

23-04-2012 

Forståelse for, og samarbejde på vilkår der 

passer den enkelte, vil føre os på sporet 


Husk: 

Mennesker gør det godt hvis de 

kan. 

Det gælder også os selv. 


113

23-04-2012 

Bøger på dansk om 


”Det Eksplosive Barn” er en brugsbog der 

henvender sig til forældre og fagfolk omkring 

børn med udfordrende adfærd. 

Bogen beskriver CPS modellen på en let 

tilgængelig og praktisk anvendelig måde. 

”Fortabt i skolen” henter sine eksempler i 

skole- og institutionsverdenen. Bogen hjælper 

os med bedre at forstå og rumme børn med 

udfordrende adfærd. Bogen giver lærere og 

andre voksne omkring børnene en ny forståelse 

for børnene og nyeredskaber i arbejdet med 

dem. 


Bøger på dansk om 



henvender sig til dig, der beskæftiger 

dig med unge og voksne, med eller 

uden diagnoser, der har svært ved at 

håndtere deres frustrationer på en 

hensigtsmæssig måde. 

Bogen fås hos forlaget 

VIASYSTIME, hvor den kan købes 

på nettet. Du får 20% ved at 

anvende koden: 

planb 


114

23-04-2012 

Spørgsmål og afrunding 

Jenny@jb-cps.dk 


www.jb-cps.dk 

115

Jenny Bohr - ADHD: Foreningen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?