Vind med en intelligent varmepumpe - Aalborg Universitet

1.5. Vindens indflydelse på elspotprisen Aalborg Universitet
Figur 1.8. Billede af de bud, der kommer ind fra vindmøller, kraftværker og gasturbiner.
Vindmøllerne byder lavt for at være sikre på at sælge strømmen.
Stigningen i udbudsprisen fra kraftværkerne er et udtryk for at kraftværkerne har
differentieret deres priser efter, hvor meget de skal leverer. Hvis de skal køre med 50%
last er prisen det her, hvis de skal gå helt op til 80% last, skal de have flere penge for
de resterende 30%, og hvis de skal helt op og køre på fuld last skal de have endnu mere
[Andersen, 2009]. Tønderne på figuren er gasturbiner, der findes rundt om i landet, som
gerne vil gå i gang, når prisen er høj nok, da de den vej så kan tjene sig selv ind, og
ikke behøver at køre på et minimum hele tiden som kraftværkerne [Andersen, 2009]. Når
vinden blæser rigtig meget, uden der dog er tale om et kritisk overløb, vil antallet af
vindkraftsudbud i bunden af figuren stige. Det vil betyde, at en større andel af den strøm,
der bliver solgt vil komme fra vindmøller, og derfor vil strømmen, der bliver solgt ved
eloverløb ofte være mere miljøvenlig, end strømmen, der bliver solgt på andre tidspunkter.
Ved et kritisk eloverløb vil udbudet nærmere ligne figur 1.9. Efterspørgelsen er ikke stor
nok til at matche udbudet fra vindmøller, og udover at en stor del af strømmen bliver
solgt til under produktionspris, skal man også ind og lukke ned for nogle af vindmøllerne,
da man ellers vil have et sammenbrud på nettet pga. for meget strøm.
Figur 1.9. Da vindmøllerne opfylder mere end efterspørgelsen, bliver nogle af vindmølleejerne
nødt til at lukke ned. Da prisen på vindmølleproduktionen er højere end salgsprisen
vil der i dette tilfælde være tab.
11