Vind med en intelligent varmepumpe - Aalborg Universitet

More documents

Recommendations

Info

Gruppe B221 1. Fra vindmølle til forbruger De fleste kontrakter, der indgås handles til systemprisen. Det sker, at prisen ikke er den samme overalt i Skandinavien. Hvis vinden blæser rigtig meget i Danmark, og elproduktion derfor går kraftigt op på grund af vindkrafproduktionen, vil man sælge så meget, man kan til udlandet. I Danmark kommer der også ofte udsving i prisen pga. at Øst- og Vestdanmark er to systemer. Der bygges allerede nu på en forbindelse mellem Øst- og Vestdanmark og det forventes at den vil være færdig i år 2010 [Andersen, 2009]. Vindkraften har direkte indflydelse på, hvordan prisen ændrer sig på spotmarkedet, da der ved høj vindkraftproduktion vil være en større andel vind, der bliver solgt. Deraf vil der ikke være behov for kulkraften, og man vil ikke komme så højt op prismæssigt i deres udbud. Prisen for den enkelte forbruger Når danskerne i dag køber strøm, bliver de fleste afregnet til en gennemsnitspris af deres elselskab. Forbrugerne har derfor ingen fordel af at gå ind og bruge en masse strøm, når vi er tæt på et eloverløb. Man kan også vælge at blive tilsluttet til en variabel pris, som følger spotmarkedet. Det afhænger af, hvilket selskab og bindingstype man vælger. Liberaliseringen af el-markedet i slutningen af 1990’erne medførte, at forbrugerne selv kan vælge el-leverandør. Hvis man ikke benytter dette valg, er man sikret el-leverance fra det lokale elselskab. Fælles for alle kunder er dog, at man skal betale en afgift til det lokale netselskab. Netselskabet er dem, der er ansvarlige for at kabler og ledninger fungerer, og de stiller elnettet til rådighed for elselskabet. Der betales en abonnementspris, som dækker over det, det koster at være tilsluttet som kunde på elnettet og nettatriffer, der er en pris pr. kWh, man bruger. Udover de faste udgifter opkræver netselskabet afgifter på statens vegne. Der er tale om elafgift, eldistributionsafgift, elsparebidrag, CO 2 -bidrag og moms. Afgifterne beregnes som en pris pr. kWh. Dette er vist i et eksempel på elprisens sammensætning i tabel 1.3. Samlet set udgør ca. 70-80 procent af en almindelig husstands elregning udgifter, som man ikke kan ændre ved at skifte hverken selskab eller bindingsmetode. Hvis man ser det i forhold til, at der ikke er store udsving på spotmarkedet, vil gennemsnitsprisen i forhold til elspotprisen ikke betyde det store for forbrugeren medmindre vedkommende er meget opmærksom på kun at handle, når prisen er meget lav. At flytte alt forbruget til et billigere tidspunkt, er ikke realistisk. Det kan forventes, at forbrugeren kan få en besparelse på op mod ca. 10% af elregningen ved at ændre forbrugsvaner. 12
1.5. Vindens indflydelse på elspotprisen Aalborg Universitet Produkt øre/kWh Betaling til leverandør Betaling for el 33,69 Øvrige omkostninger 0,25 Abonnement 1,89 Moms (25,00 %) 8,96 I alt 44,79 Betaling til netselskabet Transportbetaling - lokalt net 11,73 Trans. - overliggende net 7,50 Offentlige forpligtelser (PSO) 12,86 Abonnement 15,85 Effektbetaling 0,00 Moms (25,00 %) 11,99 I alt 59,93 Afgifter (opkræves via netselskabet) Elafgift 55,00 Eldistributionsafgift 4,00 Elsparebidrag 0,60 CO2-afgift 8,90 Moms (25,00 %) 17,13 I alt 85,63 Pris pr. kWh: 190,34 Tabel 1.3. Eksempel på elregning. Der er regnet med et årligt forbrug på 4000kWh, og tallene er et gennemsnit fra 4 forskellige selskaber i 5 forskellige byer (Frederiksberg, Odense, Århus, Aalborg og Esbjerg), hvor forbrugeren bliver afregnet til en fast elpris på årsbasis. Hvis mængden af eloverløb stiger, vil det få en indflydelse på systemprisen på el, og Danmark vil i endnu højere grad end i dag, sælge strømmen til under produktionspris, til nabolandene. At få forbrugerne til at ændre forbrugsvaner, for at få dem til at bruge mere strøm, når prisen er lav, er en mulighed. Når 70-80% af elregningen alligvel er afgifter, er det ikke her, at man vil forvente, at den største motivation til at gøre noget ved eloverløbene skal findes. 13
Page 1: Vind med en intelligent varmepumpe
Page 4 and 5: Enheder Symboler Forklaring Enhed k
Page 7 and 8: Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Fra v
Page 9 and 10: Fra vindmølle til forbruger 1 I å
Page 11 and 12: 1.1. Udviklingen af vindkraft i Dan
Page 13 and 14: 1.2. Eloverløb - et kritisk proble
Page 15 and 16: 1.3. Fremtidens eloverløb Aalborg
Page 17 and 18: 1.4. Handel med el Aalborg Universi
Page 19: 1.5. Vindens indflydelse på elspot
Page 23 and 24: Aalborg Universitet bare ikke af da
Page 25 and 26: 2.1. Problemformulering Aalborg Uni
Page 27 and 28: Aalborg Universitet udenfor bygræn
Page 29 and 30: 3.1. Den intelligente elmåler Aalb
Page 31 and 32: 3.4. Teknisk gennemgang af varmepum
Page 33 and 34: 3.4. Teknisk gennemgang af varmepum
Page 35 and 36: 3.5. Varmepumpens energi Aalborg Un
Page 37 and 38: 3.6. Varmepumpers kørsel Aalborg U
Page 39 and 40: 3.6. Varmepumpers kørsel Aalborg U
Page 41 and 42: 3.7. Eloverløb og varmepumpen Aalb
Page 43 and 44: Aalborg Universitet oliefyr, naturg
Page 45 and 46: 4.1. Scenarieanalyse Aalborg Univer
Page 51 and 52: 5.1. Forsøgsopstillingen og beregn
Page 53 and 54: 5.1. Forsøgsopstillingen og beregn
Page 55 and 56: 5.2. Forskellige lagerkapaciteter o
Page 57 and 58: 6.1. Dimensionering af lager Aalbor
Page 59 and 60: 6.2. Lagdelingens betydning Aalborg
Page 61 and 62: 6.2. Lagdelingens betydning Aalborg
Page 63 and 64: Konklusion 7 Efter endt rapport kan
Page 65 and 66: LITTERATUR Aalborg Universitet SydE
Page 67 and 68: Vindkraft og husstande A Beregning
Page 69 and 70: Tid Temp. Tid Temp. Tid Temp. Tid T
Page 71 and 72:
Kildekode til Matlab program og Exc
Page 73 and 74:
%a l den e n e r g i der s k a l br
Page 75 and 76:
kT = 0 . 1 4 ; %Varmekonduktivitet
Page 77:
Qtab = kT*AT*( ArrayB ( i i )−Ta)
show all

Vind med en intelligent varmepumpe - Aalborg Universitet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?