Vind med en intelligent varmepumpe - Aalborg Universitet

Aalborg Universitet
bare ikke af danskerne. Så det er stadig positivt for miljøet. Et modargument til dette er,
at de lande, der modtager el fra de danske eloverløb, ikke er engagerede i selv at producere
vedvarende energi, fordi de får det fra Danmark. På den måde vil det at sælge strømmen
til under produktionspris væk være en ulempe for miljøet.
At lukke ned er teknisk set en besværlig løsning. Hvis man kigger på kraftværkerne,
så tager det tid og koster penge at lukke ned, og det tager tid og koster penge at få
kraftværkerne op og køre igen. Dette er ikke økonomisk rentabelt, medmindre man bliver
nødt til det for at undgå kritisk eloverløb. Ved eloverløb skal man reagere hurtigt, og
derfor virker løsningen med at lukke ned for kraftværkerne ikke, da det tager 3 dage for
et kraftværk at lukke ned og 3 dage at starte op. Man kan i stedet stoppe vindmøllerne
ved eloverløb. Pointen med vindmøller er dog, at de skal producere CO 2 fri el. Hvis denne
løsning bliver gældende vil flere af de opstillede vindmøller komme til at stå stille en del af
tiden. Det vil ikke være rentabelt at bruge penge på at opstille vindmøller, hvis de en del
af tiden ikke er i brug. Det vil medføre, at møllerne ikke bliver sat op, og ambitionen om
op mod 36% vindkraftbaseret el ikke bliver en realitet. Derfor er det at lukke ned heller
ikke en holdbar løsning for hverken kraftværker eller vindmøller.
At øge forbruget vil sige, at man i perioder med eloverløb hæver forbruget af el, således
at der er en større korrelation imellem udbud og efterspørgelsen. Dette stiller krav til, at
der er forbrugere, der er i stand til at reagere hurtigt og fleksibelt, hvis behovet opstår.
Hermed flytter forbrugerne eller virksomhederne noget af deres elforbrug til perioder, hvor
der er eloverløb. Denne løsningsform vil være den mest attraktive, da man så udnytter
vindkraften til noget, der alligevel ville være brugt energi på. I det følgende vil der blive
præsenteret flere forskellige muligheder for at øge forbruget:
ˆ
Brint- og elbilsamfund: Hvis der i fremtiden bliver flere husstande, der får biler,
som enten helt eller delvist kører på el, vil der være et større behov for at lade
bilernes batterier op. Et af projekterne, der er i gang, hedder Edison-projektet,
som er startet af Dong Energy og californiske Better Places. Deres idé er, at en
privatperson med en elbil sætter den til at oplade om natten, hvor forbruget er
lavt, og på den måde stabiliserer elnettet. En intelligent elmåler kan ud fra prisen
holde øje med produktionen fra vindmøller. Elmåleren kan afbryde en opladning,
når prisen er for høj og omvendt starte opladning, når der er en høj produktion af
el og derved lav pris [Energinet.dk, februar 2009a].
Et forslag, der vil gøre det mere attraktivt at eje en elbil, er ved at bruge dem som
energilagre. Når der er overproduktion af strøm fra vindmøller, så sættes elbilerne
til at oplade, og når der er en lav produktion fra vindmøllerne, så sættes elbilerne
til at afgive strømmen til elnettet igen. Ejerne af disse elbiler kan på denne måde
tjene penge ved at fungere som et el-lager [Schaltz, 23. oktober 2009]. At en elbil
udover at skulle kunne køre også skal bruges som el-nettets lagre, stiller store krav til
dens batteri. Et eksperiment med denne idé vil blive fortaget på Bornholm i år 2011.
En sådan løsning virker holdbar, men der skal ske en udvikling i batteriteknologien,
samt findes på løsninger til, hvordan opladningen skal foregå på infrastrukturplan.
Løsningen vil samtidig være miljømæssig gavnlig, da elbiler i så fald vil erstatte
15