Vind med en intelligent varmepumpe - Aalborg Universitet

5.1. Forsøgsopstillingen og beregninger Aalborg Universitet
Udførelse: 20L vand hældes i kassen. Haake D1 sættes fast på kassen og låget lægges
over. Varmer vandet op til 70°C. K-termometeret sættes fast, så det ikke kommer i kontakt
med siderne på kassen. LabView åbnes, programmet startes og målingerne opsamles. Dette
foretages indtil vandets temperatur inde i kassen er 47°C.
Resultater: Der er givet resultater i form af figur 5.4. Dataerne fra forsøget kan ses i
bilag B.
Figur 5.4. Målingerne fra forsøget. Det ses, at sammenhængen er en eksponentialfunktion.
Fejlkilder: Effekttabet i modellen er for lille i forhold til forsøgsmålingerne. Dette skyldes
fejlkilderne.
ˆ
ˆ
ˆ
ˆ
ˆ
Der er en åbning i beholderen, hvor Haake D1 er sat på kassen. Dette gør, at varmen
afgives hurtigere til luften.
Åbningen i beholderen medfører, at dampen kan slippe ud, hvilket gør vandets masse
mindre. Dette medfører, at der hurtigere bliver afgivet varme til omgivelserne.
Haake D1 bliver siddene på beholderen under forsøget. Varmelegemerne, som bruges
til at opvarme vandet, har en temperatur, der er højere end vandets, og vil derfor
stadig afgive varme til vandet et stykke tid efter, det er slukket.
Vandet i beholderen står stille, da der ingen omrøring er, hvilket medfører, at
vandet i beholderen virker isolerende på vandet i midten. Da temperatur målingerne
foretages i midten af beholderen, er temperaturen, som bliver målt, højere end
gennemsnitstemperaturen i hele beholderen.
k-værdien er ikke præcis. k værdierne for isoleringsmaterialerne er ikke specifikt
kendt, så i beregningerne er den oplyste k-værdi et gennemsnit af værdierne for de
tre materialer.
Konklusion på forsøg:
Den konstruerede formel i Matlab giver et scenarie, hvor temperaturen er 47, 75 ◦ C ved
45