Odense Pilot River Basin - Demonstrationsprojekt for ...

5.1 Miljømål og kriterier for målopfyldelse
Vådområder
Oplandet til Odense Fjord indeholder
44 strandenge (481 ha), 879 ferske
enge (1.743 ha) og 977 moser (2.203
ha). Ifølge Vandrammedirektivet skal
disse vådområder som minimum have
målsætningen ”god økologisk tilstand”,
idet vådområderne følger målsætningen
for de tilknyttede vandområder (vandløb,
søer og kystvande). Desuden er der
i oplandet 7 habitatområder, hvor udpegningsgrundlaget
bl.a. består af våde
naturtyper som ”Vegetation af kveller
mm”, ”Atlanterhavs-strandeng”, ”Tidvis
våde enge på mager eller kalkrig bund,
ofte med Blåtop”, ”Aktive højmoser”,
”Hængesæk og andre kærsamfund dannet
flydende i vand”, ”Plantesamfund
med næbfrø, soldug eller ulvefod på
vådt sand eller blottet tørv”, ”Kilder og
væld med kalkholdigt vand”, ”Rigkær”,
”Skovbevoksede tørvemoser” og ”Elleog
askeskove”. Disse naturtyper skal
have en ”gunstig bevaringsstatus” ifølge
Habitatdirektivet.
Enge langs Odense Å. Foto: Bjarne Andresen.
Kriterier for god tilstand
Der foreligger ikke en beskrivelse af
”naturmål” for strandenge, ferske enge
og moser. Danmarks Miljøundersøgelser
1] har dog opstillet en række målbare
parametre, der benyttes til vurdering
af naturtilstanden, herunder også ”god
økologisk tilstand” i terrestriske lysåbne
habitatnaturtyper. Vurderingssystemet
er baseret på de data, som amterne
indsamlede under kortlægningen af 18
habitatnaturtyper inden for Habitatområderne.
Der opereres med de samme 5
tilstandsklasser som i Vandrammedirektivet.
Danmarks Miljøundersøgelser 2] har
ligeledes udarbejdet beskrivelser af de
parametre, som er afgørende for, om habitatnaturtyperne
har en ”gunstig bevaringsstatus”.
Vurderet ud fra beskrivelserne fra
Danmarks Miljøundersøgelser er følgende
parametre af helt afgørende betydning,
når det skal vurderes, om de
våde naturtyper har en god tilstand:
• tilførsel af kvælstof og andre næringsstoffer
• hydrologi
• drift/naturpleje
• areal og fragmentering
• tilførsel af pesticider.
Tilførsel af kvælstof, andre næringsstoffer
og pesticider samt områdernes
hydrologi og areal er vigtige parametre
vurderet ud fra både Vandrammedirektiv,
Habitatdirektiv og Regionplan,
mens driften/plejen primært har betyd-
ning for Habitatdirektiv og Regionplan.
Driften har dog også betydning for omsætningen
af næringsstoffer i vådområderne
og dermed for udvaskning af næringsstofferne
til vandområderne.
Det tætte samspil mellem vandområderne
og de tilstødende vådområder
(moser, ferske enge og strandenge) er
bl.a. af afgørende betydning for vandområdernes
belastning med kvælstof og
andre næringsstoffer, idet vådområderne
omsætter en del af de tilførte næringsstoffer.
De mest følsomme vådområder
vil dog selv blive ændret i negativ retning,
hvis der tilføres næringsholdigt
drænvand o.l., f.eks i forbindelse med et
projekt, hvor vådområdet skal fungere
som kvælstoffilter.
1] Fredshavn, J.R. & Skov, F. 2005: Vurdering af naturtilstand. Faglig rapport fra DMU nr. 548. Danmarks Miljøundersøgelser.
http://faglige-rapporter.dmu.dk
2] Søgaard, B., Skov, F., Ejrnæs, R., Nielsen, K.E., Pihl, S., Clausen, P., Laursen, K., Bregnballe, T., Madsen, J., Baattrup-Pedersen,
A., Søndergaard, M., Lauridsen, T.L., Møller, P.F., Riis-Nielsen, T., Buttenschøn, R.M., Fredshavn, J.R., Aude, E. &
Nygaard, B. 2003: Kriterier for gunstig bevaringsstatus. Naturtyper og arter omfattet af EF-habitatdirektivet & fugle omfattet af
EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. Faglig rapport fra DMU nr. 457. Danmarks Miljøundersøgelser.
50
MILJØMINIST ER I ET