guide til alarm- og pejlesystemer for demente - Socialstyrelsen

GUIDE TIL ALARM- 

OG PEJLESYSTEMER 

FOR DEMENTE

ALARM- OG PEJLESYSTEMER FOR DEMENTE 

Et alarmog pejlesystem gør det muligt for en person at tilkalde hjælp, eller 

for plejepersonale eller pårørende at finde ud af, hvor en person befinder sig, 

som ikke er i stand til at tage vare på sig selv – som det kan gælde for 

demente borgere. Et alarmog pejlesystem kan være værd at overveje fra det 

tidspunkt, en person har de første symptomer på demens. 

Publikationen er en guide til, hvilke overvejelser man bør gøre sig forud for 

anskaffelsen af et alarmeller pejlesystem, og hvilken type alarmog pejlesystem 

der egner sig bedst i en situation, hvor der er behov for at sikre både 

øget tryghed og frihed for en person med en demenslidelse. Langt de fleste 

alarmog pejlesystemer vil kræve godkendelse efter servicelovens § 125. 

Publikationen medtager derudover andre former for alarmog pejlesystemer. 

Se skemaet side 22-23. 

Den henvender sig således både til sagsbehandlere, demenskoordinatorer, 

ansatte i plejesektoren og alle andre, der kan blive involveret i beslutninger, 

der vedrører anskaffelse af alarmog pejlesystemer.

Vores demente medborgere 

skal have trygge vilkår 

INTRO 

Demens er en sygdom, som har alvorlige konsekvenser. 

Ikke blot for dem, som må leve 

med den, men også for deres pårørende. 

Blandt andet fordi den demente uforvarende 

risikerer at komme i situationer, hvor han 

eller hun er til fare for sig selv eller sine 

omgivelser. 

Her kan en alarm være et værdifuldt redskab, 

fordi den kan bidrage til at øge sikkerheden 

for den demente i alle sygdommens faser. 

Men alarmer skal altid anvendes med stor 

omhu, for de er et indgreb i den enkelte borgers 

personlige frihed. Det stiller store krav til 

dem, der skal tage den endelige beslutning 

om anskaffelsen af et alarmog pejlesystem. 

De skal overveje hver enkelt sag meget grundigt 

og altid have fokus på det konkrete 

behov, som en alarm skal dække. 

Der gives ingen lette svar, men vores mål er, 

at denne Guide til alarmog pejlesystemer for 

demente kan være med til at sikre, at man 

kommer hele vejen rundt om de relevante 

overvejelser. Guiden giver et samlet overblik 

over de typer af alarmog pejlesystemer, som 

findes på markedet. Og nok så vigtigt: Den 

sætter fokus på alle de spørgsmål og overvejelser, 

som man skal gøre sig i processen 

op til den endelige beslutning. 

Jeg håber, at guiden vil være et godt værktøj 

for alle de kommuner, der står overfor at 

introducere alarmog pejlesystemer, og at 

den kan hjælpe dem med at træffe den rigtige 

beslutning. 

Eva Kjer Hansen 

Socialminister 

3

Indhold 

- Introduktion 5 

1 Hvad siger loven 6 

2 Alarm- og pejlesystemer til demente – hvorfor og hvornår 10 

3 Fra idé til anskaffelse 14 

4 Alarm – hvilken type 20 

4.1 Alarmer med automatisk aktivering 24 

4.2 Mobile alarmer med positionsbestemmelse (GPS) 28 

4.3 Mobile alarmer med pejlemulighed 32 

4.4 Mobile alarmer uden positionsbestemmelse 36 

4.5 Stationære alarmer med tovejs tale 40 

4.6 Alarmer der aktiveres ved passivitet 44 

5 www.hmi-basen.dk 45 

6 Hvis du vil vide mere 46 

Udgivelsesår: 2007. 

1. udgave 

1. oplag: 10.000 eks. 

Layout: Advice A/S 

Foto: Kim Wendt 

Tryk: Schultz 

ISBN: 978-87-92031-15-0 

ISBN (www): 978-87-92031-16-7 

Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service kan ikke gøres ansvarlig 

for eller pådrage sig erstatningspligt for noget krav, der direkte eller indirekte 

skyldes defekter ved eller manglende oplysninger om de produkter, som producenterne 

præsenterer på hjælpemiddelbasen, ligesom Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service 

ikke kan gøres ansvarlig i henhold til lov om produktansvar. 

Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service påtager sig intet ansvar for produkter, som leveres af tredjemand. 

Det påhviler den ansvarlige bruger at overholde gældende lovgivning.

Introduktion 

INTRO 

DENNE GUIDE ER SKREVET SOM EN HJÆLP TIL BESLUTNINGSTAGERE I FORBINDELSE 

MED ANSKAFFELSEN AF EN ALARM TIL EN BORGER MED DEMENS. 

Målgruppen er personale på både myndighedsniveau 

og leverandørniveau, dvs. demenskoordinatorerne 

i kommunerne, sagsbehandlere, 

plejepersonale med ansvar for borgere 

med demens – både i hjemmeplejen og på 

plejecentrene, og de terapeuter som i nogle 

kommuner bevilger alarmsystemerne. Pårørende 

til demente vil også med fordel kunne 

orientere sig i guiden. 

Guiden har til hensigt at give et overblik over 

de overvejelser, der bør gøres – både i forhold 

til, om tiden f.eks. er moden til at anskaffe 

en alarm, hvilken type der i givet fald 

bør vælges, og hvilke refleksioner man bør 

gøre sig for at sikre, at alarmen opfylder sin 

hensigt; nemlig at øge sikkerheden omkring 

den demente, så han eller hun ikke er til fare 

for sig selv eller andre. 

En demenslidelse er en fremadskridende sygdom, 

som ikke kan standses. Ved bevidst, 

fremsynet og etisk korrekt brug kan en alarm 

i det tidlige forløb bidrage til, at demente borgere 

kan fastholde deres daglige aktiviteter så 

længe som muligt, og det har direkte betydning 

for deres funktionsniveau, personlighed 

og livskvalitet. 

Guiden er skrevet og struktureret på en måde, 

som sikrer overblikket over de forskellige typer 

alarmer og pejlesystemer og deres respektive 

fordele og ulemper. 

Udviklingen og forbedringen af alarmog pejlesystemerne 

går meget stærkt i disse år. Guiden 

indeholder derfor ingen enkeltprodukter. Et 

samlet overblik over de konkrete alarmer, 

som findes på det danske marked, og alle 

deres enkeltspecifikationer kan fås på hjemmesiden 

www.hmi-basen.dk som løbende 

ajourføres med de nyeste produkter og med 

alle relevante produktoplysninger. 

Guiden er udarbejdet i tæt samråd med personer, 

som har haft beslutningen om anvendelse 

af alarmog pejlesystemer til demente inde på 

livet. De mange råd og overvejelser, som bringes, 

er således baseret på praktiske erfaringer. 

SEKS TYPER ALARMER 

Et alarmeller pejlesystem er et elektronisk 

apparatur, som kan skabe kontakt 

mellem to personer – den demente og 

dennes kontaktperson(er). Der findes 

seks hovedtyper af alarmer, som bliver 

beskrevet i detaljer i kapitel 4: 

- Alarmer med automatisk aktivering 

- Mobile alarmer med positionsbestemmelse 

(GPS) 

- Mobile alarmer med pejlemulighed 

- Mobile alarmer uden positionsbestemmelse 

- Stationære alarmer med tovejs tale 

- Alarmer der aktiveres ved passivitet. 

5

KAP. 1 

Hvad siger loven 

DET ER ALTID EN VANSKELIG BESLUTNING AT ANSKAFFE OG ANVENDE ET ALARM- 

ELLER PEJLESYSTEM, FORDI DET KAN VÆRE ET INDGREB I EN AF DE MEST FUNDAMEN- 

TALE RETTIGHEDER – VORES PERSONLIGE FRIHED. 

Alarm- og pejlesystemer har mange funktioner. 

Nogle af systemerne kan anvendes til 

overvågning, og det er ulovligt. Beslutningen 

skal naturligvis altid holde sig inden for lovens 

rammer. Men hvad siger loven 

Reglerne om anvendelse af alarmog pejlesystemer 

er fastsat i Lov om Social Service – i 

daglig tale Serviceloven. Dette kapitel gengiver 

de vigtigste lovtekster og henviser til hele den 

relevante lovgivning. Kapitlet beskriver også 

de vigtigste overvejelser, man skal gøre sig i 

forbindelse med en beslutning om at indkøbe 

og anvende et alarmeller pejlesystem, således 

som de er beskrevet i vejledningen til lovgivningen. 

RESPEKT FOR INDIVIDETS INTEGRITET 

Den personlige frihed er ukrænkelig. Det er 

et fundamentalt princip i Grundloven, og 

dette princip gælder naturligvis i lige så høj 

grad for demente som for alle andre. 

Når man overvejer at anskaffe og anvende 

et alarmeller pejlesystem til en dement, er 

udgangspunktet altid, at man så vidt muligt 

skal respektere den dementes personlige integritet 

og frihed. 

Man bliver derfor nødt til at afveje mange 

forskellige og nogle gange modstridende hensyn 

i forhold til hinanden, når man skal træffe 

den konkrete beslutning. 

MÅLET ER AT ØGE SOCIAL 

TRYGHED OG SIKKERHED 

Formålet med at anvende et alarmeller pejlesystem 

skal primært være at øge den dementes 

sikkerhed og dermed sociale tryghed. Men 

der er også andre forhold, der kan spille ind. 

Blandt andet hensynet til de pårørende, og at 

man ønsker at sikre den dementes værdighed 

for eksempel ved at forhindre, at han eller 

hun forlader boligen uden tøj på. 

Det skal også indgå i overvejelserne, om det 

vil give den demente større udfoldelsesmuligheder 

og livskvalitet at anvende et alarmeller 

pejlesystem. 

SAMTYKKE 

Anvendelse af alarmog pejlesystemer efter 

servicelovens § 125, kræver godkendelse af 

det sociale nævn under Statsforvaltningen, 

hvis den demente ikke er i stand til eller ikke 

vil give sit samtykke til at anvende et alarmog 

pejlesystem. Et gyldigt samtykke kan være et: 

- Udtrykkeligt samtykke: Når den demente 

giver klart udtryk for, at han eller hun er 

indforstået med handlingen. Det kan både 

være skriftligt og mundtligt. 

- Stiltiende samtykke: Når den dementes signaler 

og opførsel kan tolkes således, at der 

foreligger et samtykke. Det kræver, at man 

har et godt kendskab til personen. 

Et samtykke er ikke gyldigt, hvis det er baseret 

på passivitet eller på formodning. Det vil for 

eksempel sige, hvis den demente ikke er i stand 

til at give udtryk for sine ønsker, men heller 

ikke gør modstand, eller hvis man formoder, at 

den demente ville have givet samtykke, hvis 

han eller hun havde været i stand til det. 

6

BETINGELSER FOR AT ANVENDE ET 

ALARM- ELLER PEJLESYSTEM 

Serviceloven opstiller nogle generelle betingelser 

for, hvornår en kommunal myndighed 

kan beslutte at anvende et alarmeller pejlesystem 

for en person, der ikke giver eller kan 

give sit samtykke: 

- Der skal være en risiko for, at personen udsætter 

sig selv eller andre for at lide personskade, 

hvis han eller hun forlader sin bopæl 

- Forholdene skal være sådan, at man kun 

kan afværge denne risiko ved at anvende et 

alarmeller pejlesystem (forholdene gør det 

”påkrævet”) 

- Systemet skal være personligt 

- Systemet må kun anvendes i en afgrænset 

periode 

- Systemet må aldrig erstatte omsorg, pleje og 

socialpædagogisk bistand. 

ALARM- OG PEJLESYSTEM 

ER SIDSTE UDVEJ 

Serviceloven siger altså, at forholdene skal 

være sådan, at de gør det ”påkrævet” at anvende 

et alarmeller pejlesystem. Det betyder, at 

et alarmeller pejlesystem skal være den sidste 

udvej, og at det altid skal indgå i overvejelserne, 

om der er alternativer, der er mindre 

indgribende. 

I de senere år er der høstet mange forskellige 

erfaringer med at forebygge, at demente 

forlader deres bolig og herefter kommer til 

skade. Det kan for eksempel være etablering 

af overskuelige fysiske rammer eller tilrettelæggelse 

af aktivitetstilbud, der holder den 

demente beskæftiget i boligen. 

RISIKO FOR PERSONSKADE SKAL 

VÆRE DOKUMENTERET 

”Risiko for personskade” omfatter både, at der 

er en risiko for, at den demente udsætter sig 

selv for at komme til skade, eller er årsag til 

at andre kommer til skade. Det kan for 

eksempel være at blive kørt ned, falde i en sø 

eller et vandhul, eller falde og brække et ben 

og udsætte sig for forfrysninger om vinteren. 

Risikoen skal være dokumenteret. Det er 

altså ikke nok, at man formoder, at der kan 

være en risiko. Man skal for eksempel vide, at 

den demente ofte forlader sin bolig eller ofte 

bevæger sig rundt i eller hen mod farlige områder, 

som trafikerede veje eller søer og moser. 

SYSTEMET SKAL VÆRE PERSONLIGT 

Et alarmeller pejlesystem skal altid være personligt. 

Det vil sige, at det kun må registrere, 

når den pågældende person forlader sin bolig 

eller er uden for den. Man må ikke anvende 

systemer, der registrerer mange personers 

færden på en gang. Det er heller ikke tilladt 

at anvende systemer, hvor anvendelsen får 

karakter af at være overvågning. 

En tilladelse til at anvende et alarmeller 

pejlesystem gælder altid i en tidsmæssigt afgrænset 

periode – for eksempel i forbindelse 

med, at den demente flytter til en plejebolig 

eller får ændret sin medicin. 

Plejepersonalet skal løbende vurdere behovet 

for at anvende systemet. Måske tilpasser 

7

den demente sig de nye omgivelser hurtigere 

end forventet, så det vil være tilstrækkeligt 

med en mindre indgribende foranstaltning. 

SÆRLIGE DØRÅBNERE ER 

MERE INDGRIBENDE 

I særlige situationer har myndighederne mulighed 

for at beslutte at anvende særlige døråbnere, 

som begrænser den dementes mulighed 

for at forlade et område. Der er her tale om et 

større indgreb i den personlige frihed end ved 

alarmog pejlesystemer, og kriterierne er derfor 

også skrappere. 

Særlige døråbnere må kun anvendes: 

- Når der er en nærliggende risiko for, at den 

demente vil lide væsentlig personskade, hvis 

han eller hun forlader bostedet 

- Når forholdene gør det absolut påkrævet at 

afværge denne risiko 

- Når man forgæves har forsøgt at udnytte 

andre muligheder. 

ANSKAFFELSE AF ALARM- 

OG PEJLESYSTEMER 

Det er kommunen, der afgør, om der skal ydes 

støtte til at indkøbe et alarmeller pejlesystem 

til en dement. Kriteriet for at yde støtte er, at 

alarmen kan betragtes som et hjælpemiddel, 

der i væsentlig grad kan afhjælpe de varige 

følger af demenslidelsen og i væsentlig grad 

kan lette den daglige tilværelse. 

Ydelsen er skattefri og uafhængig af den 

dementes økonomi eller forsørgelsesgrundlag, 

hvis kommunen vurderer, at der er tale om et 

hjælpemiddel. 

MAN MÅ IKKE… 

Bekendtgørelsens § 3 (Bekendtgørelse 

om magtanvendelse og andre indgreb i 

selvbestemmelsesretten over for voksne 

efter kapitel 34 i lov om Social Service) 

indeholder en beskrivelse af de systemer, 

der er lovlige at anvende i forhold 

til at begrænse eller holde øje med en 

dement, når han eller hun er væk fra 

sin bolig. Den beskriver også, hvad der 

ikke er lovligt: 

- Man må ikke anvende et system, der 

kontinuerligt overvåger den demente i 

eller uden for boligen, for eksempel 

videokameraer. 

- Man må ikke anvende kodelåse, hvor 

man skal indtaste en særlig kode for at 

døren kan åbnes, hvis beboeren ikke 

er i stand til at indtaste koden. Det 

gælder også, selv om koden står lige 

over kodelåsen. 

- Man må ikke aflåse udgangsdøren 

med det formål at tilbageholde den 

demente i boligen. 

8

VIGTIGE PARAGRAFFER 

DE VIGTIGSTE PARAGRAFFER I LOVGIVNINGEN, SOM MAN SKAL KENDE I 

FORBINDELSE MED ANSKAFFELSE OG ANVENDELSE AF ALARM- OG PEJLE- 

SYSTEMER ER FØLGENDE: 

Grundloven 

§ 83. Den personlige frihed er ukrænkelig. Ingen dansk statsborger kan på 

grund af sin politiske eller religiøse overbevisning eller sin afstamning underkastes 

nogen form for frihedsberøvelse. 

Stk. 2. Frihedsberøvelse kan kun finde sted med hjemmel i loven. 

Lov om Social Service 

§ 124. Formålet med bestemmelserne i dette afsnit er at begrænse magtanvendelse 

og andre indgreb i selvbestemmelsesretten til det absolut nødvendige. 

Disse indgreb må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand. 

§ 125. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at anvende personlige 

alarmeller pejlesystemer for en person i en afgrænset periode, når 

1) der er risiko for, at personen ved at forlade bo- eller dagtilbuddet udsætter sig 

selv eller andre for at lide personskade, og 

2) forholdene i det enkelte tilfælde gør det påkrævet for at afværge denne risiko. 

§ 130, stk. 1. Kommunens beslutninger efter § 125, 127 og 128 skal forelægges 

det sociale nævn til godkendelse, såfremt de træffes mod pågældendes vilje. 

Revision af Serviceloven 

Serviceloven er blevet revideret i forbindelse med kommunalreformen, men der 

er ingen indholdsmæssige ændringer i loven i forhold til at anskaffe og anvende 

alarmog pejlesystemer. Nogle af de centrale paragraffer har fået nyt nummer i 

forbindelse med at den nye servicelov trådte i kraft den 1. januar 2007. 

Læs mere 

De fulde lovtekster og vejledninger kan alle læses på eller hentes ned fra internettet 

i deres fulde længde via henholdsvis www.social.dk og www.retsinfo.dk. 

Det drejer sig om 

- Lov om Social Service (Serviceloven) 

- Vejledning om magtanvendelse m.v. efter lov om Social Service, 2004. 

9

KAP. 2 

Alarm- og pejlesystemer til demente 

– hvorfor og hvornår 

ET ALARM- OG PEJLESYSTEM ER ET ELEKTRONISK APPARAT SOM PÅ EN ENKEL MÅDE 

VIA EN SENDER SKABER KONTAKT MELLEM TO PERSONER – DEN PERSON, DER BÆRER 

ALARMSENDEREN OG DEN PERSON, DER HAR ALARMMODTAGEREN. 

Der findes mange forskellige typer alarmog 

pejlesystemer til demente. De kan underinddeles 

i seks forskellige alarmtyper, som 

beskrives mere detaljeret i kapitel 4. 

Alarm- og pejlesystem kan anvendes, når de 

kan være med til at give den demente større 

tryghed og frihed – og dermed bedre livskvalitet. 

En demenslidelse er en fremadskridende 

sygdom, som ikke kan standses, og der er stor 

forskel på den dementes behov i de tidlige og 

sene faser af sygdommen. 

HVORFOR EN ALARM 

En alarm giver demente mulighed for at 

komme i kontakt med andre, hvis de har 

brug for hjælp. Den kan være gavnlig for en 

dement i den tidlige fase af sygdommen, fordi 

den kan give ekstra sikkerhed og tryghed i 

hverdagen. 

Alarmer kan også være et godt redskab til 

demente, som er længere henne i deres sygdomsforløb 

og derfor ikke længere er bevidste 

om deres egen sikkerhed. Her kan den give 

større bevægelsesfrihed til den demente, fordi 

den gør det muligt for plejepersonale eller 

pårørende at spore og finde dem, hvis de er 

væk i bekymrende lang tid. 

Udgangspunktet for valget af alarm, når 

beslutningen er truffet, skal altid være den 

dementes individuelle behov. Jo bedre det 

lykkes at finde en type alarm, der er tilpasset 

den dementes individuelle behov, jo bedre vil 

man kunne yde hjælpen på den dementes 

præmisser. 

Visse alarmer vil også give de pårørende og 

plejepersonalet øget tryghed og frihed, fordi 

de gør det muligt at komme i kontakt med 

den demente. Men deres behov må aldrig 

være udslagsgivende for en beslutning om at 

anvende en alarm. 

HVORNÅR SKAL ALARM OVERVEJES 

Det kan være vanskeligt at sige noget generelt 

om, hvornår tiden er inde til, at en dement vil 

have glæde af en alarm. Det vil altid være en 

individuel vurdering i den konkrete situation. 

Men når overvejelserne starter, er det vigtigt 

at afstemme den dementes behov, aktuelle 

situation og sygdommens udviklingstrin 

med alarmens funktioner. 

Her er nogle eksempler på situationer, hvor 

tiden kan være inde til at overveje, om en 

alarm vil kunne øge den dementes sikkerhed 

og tryghed: 

- Den demente er i den tidlige fase af sygdommen 

og er begyndt at miste orienteringsevnen 

- Personale eller pårørende oplever, at den 

svært demente er 'dørsøgende' 

- Den demente har motoriske, intellektuelle 

eller sproglige funktionsnedsættelser, der 

bevirker, at han eller hun i nødstilfælde 

ikke kan benytte en telefon 

10

ER TIDEN MODEN 

Et alarmog pejlesystem er ikke nødvendigvis 

den bedste og mest effektive vej til større sikkerhed 

eller tryghed i en given situation, selv 

om den demente borger samtykker. Hvis ikke 

tiden er moden, vil alarmen virke som et 

unødigt indgreb i den dementes liv. 

Man skal derfor altid vurdere, om problemerne 

kan løses på en anden og mindre indgribende 

måde. Måske er det tilstrækkeligt at 

tilpasse plejestrukturen og plejeformen (kontakt- 

og tiltaleformer, rutiner, indhold og 

rytme). Det kan også være, at løsningen er at 

tilpasse de fysiske omgivelser, så den demente 

får mulighed for at orientere sig bedre. 

PROCEDUREN I KOMMUNEN 

Den kommunale myndighed kan i visse situationer 

træffe afgørelse om at anvende personlige 

alarmog pejlesystemer for en afgrænset 

periode. Beslutningen om at benytte alarmog 

pejlesystemer skal træffes af kommunen 

som en myndighedsafgørelse. 

Hvis den demente borger ikke har givet et 

gyldigt samtykke til anvendelsen af alarmog 

pejlesystemet, skal kommunens beslutning 

godkendes af det sociale nævn, før systemet 

kan tages i brug. 

FÅ STYR PÅ DE ETISKE DILEMMAER 

Selv om en dement borger har givet et gyldigt samtykke i forhold til at anvende en alarm, 

er der mange etiske overvejelser, som det er vigtigt at tage stilling til. Her er nogle spørgsmål, 

som kan være med til at afklare de etiske problemstillinger, før man tager beslutningen 

om at anvende en alarm: 

- Hvordan vil den indvirke på den dementes aktiviteter 

- Hvordan vil den påvirke den dementes værdighed 

- Hvordan vil den indvirke på den dementes mulighed for at bevare sit privatliv 

- Hvordan passer den til den dementes personlighed og vaner 

- Kan den demente selv give samtykke til brugen af en alarm 

Den endelige beslutning skal træffes på baggrund af en samlet vurdering af den dementes, 

de pårørendes og plejepersonalets synspunkter, hvor den dementes udsagn – sprogligt 

eller adfærdsmæssigt – er det afgørende. 

11

FEM GODE RÅD 

Her er nogle gode råd, som kan bidrage til, at beslutningen om at anvende en 

alarm bliver taget på det rigtige grundlag – og dermed en succes: 

1. Introducér så vidt muligt en alarm tidligt i sygdomsforløbet, inden 

symptomerne er for fremskredne, så den demente stadig er i stand til 

at lære nyt og vænne sig til at bruge alarmen. 

2. Identificer og analysér eventuelle uoverensstemmelser mellem den dementes 

og plejeres opfattelser af, hvad der er hensigtsmæssig adfærd. Det kan være 

en kilde til en forkert og uhensigtsmæssig brug af alarmer, fordi den begrænser 

den dementes frihed. 

3. Vurdér, om der kan være andre farbare løsninger end en alarm – for eksempel 

justering af plejeforholdene eller ændringer i de fysiske omgivelser. 

4. Foretag de nødvendige og helhedsorienterede etiske overvejelser – med 

afsæt i den demente borgers behov. 

5. Tænk alarmen ind i den dementes hverdag, så den støtter op om de vaner, 

den demente har og de aktiviteter, som han eller hun holder mest af. 

12

KAP. 3 

Fra idé til anskaffelse 

DER FINDES PER DEFINITION IKKE EN UNIVERSEL FACITLISTE TIL AT TRÆFFE DET RETTE 

VALG, NÅR DET GÆLDER INDKØB AF ALARM- OG PEJLESYSTEMER TIL DEMENTE. 

Der vil altid være tale om en meget individuel 

proces, som tager udgangspunkt i den konkrete 

situation. Hvad er den dementes behov 

og særlige situation i forhold til at bruge et 

alarmog pejlesystem 

I forhold til det konkrete produkt viser erfaringerne 

fra mange indkøbere, at hhv. sikkerhed, 

betjening og pris er de vigtigste kriterier 

for deres endelige valg. 

OVERVEJELSERNE FØR KØB 

MEST CENTRALE 

Men før man kommer så langt, skal man som 

beslutningstager igennem en lang række 

overvejelser. Og her viser erfaringerne, at de 

overvejelser, man gør sig forud for indkøbet 

af systemerne, er meget vigtige. De er nøglen 

til, om man vælger rigtigt, og dermed om 

alarmen bliver en succes eller fiasko. 

Dette kapitel indeholder en tjekliste over 

emner, som det kan være en god idé at forholde 

sig til i løbet af beslutningsprocessen. 

HVEM TAGER INITIATIVET 

Det varierer fra situation til situation, hvem 

der tager det første initiativ til at overveje en 

alarm. Ofte er det de pårørende, men det kan 

også være den demente selv, der bringer 

emnet på banen. Initiativet kommer naturligvis 

også ofte fra det plejepersonale, som er i 

tæt kontakt med den demente. 

Det er forskelligt fra kommune til kommune, 

hvor man har placeret beslutningskompetencen 

til indkøb af alarmer, når afgørelsen 

er truffet og behovet opstår. I nogle kommuner 

er det forvaltningen, der står for indkøb 

af alarmog pejlesystemer, i andre kommuner 

er det ledelsen på plejehjemmene dvs. på 

leverandørniveauet. 

Pårørende har altid selv mulighed for at investere 

privat i en alarm og selv stå for driften af 

den, hvis den demente borger samtykker. 

Ofte er der flere forskellige personer, som 

har en større eller mindre kompetence til at 

beslutte et indkøb efter at afgørelsen om 

anvendelse er truffet. Det kan være: 

- Lederen i ældreafdelingen hos den kommunale 

myndighed 

- Terapeuter i den kommunale handicapafdeling 

- Ældrechefen og socialchefen hos den kommunale 

myndighed 

- Områdelederen på plejehjemmet, som i flere 

tilfælde har beslutningsret på området og 

betaler fra eget budget 

Uanset hvem, der tager det første initiativ – 

og hvem der træffer den endelige beslutning, 

er det afgørende for processen, at kompetencer 

og beslutningsveje er klare og gennemskuelige, 

så alle relevante parter bliver inddraget 

på det rigtige tidspunkt. Det forhindrer 

unødvendige frustrationer. 

LOVGIVNINGEN GÆLDER UNDER 

ALLE OMSTÆNDIGHEDER 

Pårørende, der privat køber en alarm til et 

dement familiemedlem, er også underlagt 

den gældende lovgivning på området. Helt på 

samme måde som en institution er det. 

14

Tjekliste 

- 13 punkter 

Tjeklisten opsummerer i 13 punkter de 

overvejelser, man bør gøre sig i beslutningsprocessen, 

når man overvejer at 

anskaffe en alarm til en dement borger. 

De enkelte punkter beskrives detaljeret i 

det følgende afsnit. 

1. Afdæk det konkrete behov 

2. Inddrag den demente 

3. Lyt til de pårørende 

4. Gå i dialog med plejepersonalet 

5. Få styr på ressourcebelastningen 

(personaletid, økonomi, mv.) 

6. Sammenlign priser (inkl. drifts- og 

vedligeholdelsesomkostninger samt 

muligheden for at leje) 

7. Tjek brugervenlighed og 

fleksibilitet 

8. Sammenlign sikkerhed og stabilitet 

9. Vurder behovet for vandtæthed 

10. Husk æstetikken 

11. Afdæk behovet for rækkevidde 

12. Tjek producentens serviceniveau på 

alarmen 

13. Foretag det endelige valg 

TJEKLISTEN 

1. Afdæk det konkrete behov 

En nøjagtig vurdering af den dementes konkrete 

behov for støtte er formentlig den 

væsentligste faktor for, om man vælger den 

korrekte alarm, og dermed også om introduktionen 

bliver en succes. 

Her er den dementes sygdomstilstand og 

grad af funktionsevne helt central. Ønsker 

den demente for eksempel selv hjælpen og 

støtten, eller er han eller hun ude af stand 

til at give sit samtykke 

Mange demente borgere har svært ved at 

lære at anvende alarmudstyret korrekt og er 

for eksempel ikke i stand til selv at aktivere 

en alarm. 

Man kan ikke give præcise retningslinjer 

for, hvordan en behovsafdækning bedst gennemføres, 

men nogle af de mest centrale 

spørgsmål er følgende: 

- Hvad er den dementes præcise ønsker eller 

bekymringer – hvis de kan udtrykkes 

- Er der et reelt behov for en alarm 

- Hvor er den demente i sygdomsforløbet 

- Hvor realistisk er det, at den demente vil 

kunne betjene en alarm, og på hvilket 

niveau 

- Hvad er den dementes generelle adfærd 

Kan man imødekomme uhensigtsmæssig 

adfærd på andre måder end ved at introducere 

en alarm 

15

Når den demente borger ikke samtykker, 

indebærer godkendelsesproceduren i den 

kommunale myndighed altid, at man skal 

ansøge om at bruge en alarm inden for et 

nærmere afgrænset tidsrum. 

” 

”Familierne presser i nogle tilfælde 

på for at få produkter, og de har allerede 

foretaget de etiske overvejelser, inden de 

kommer til os.” 

DEMENSKOORDINATOR 

2. Inddrag den demente 

Det er vigtigt, at den demente får mulighed 

for at udtrykke sine overvejelser, ønsker og 

bekymringer, hvis han eller hun er i stand til 

at deltage i beslutningsprocessen. 

Den demente skal også have lejlighed til at 

se de alarmer, som overvejes. Modvilje mod 

en bestemt udformning kan føre til, at den 

demente tager alarmen af, og det kan være et 

sikkerhedsmæssigt problem. 

Det er desuden meget vigtigt, at den 

demente bliver tryg ved alarmen og får forklaret, 

hvad den gør og kan, så den demente i 

videst muligt omfang forstår hvorfor han 

eller hun har alarmen. 

3. Lyt til de pårørende 

Familien og nærtstående kender ofte den 

demente bedre end nogen anden og er i 

mange tilfælde den vigtigste kilde til viden 

om den dementes vaner, personlighed og 

adfærd. De pårørende kan derfor komme med 

vigtige input i forhold til at finde frem til den 

bedste løsning. 

Behovet for at inddrage de pårørende stiger i 

takt med, at demenssygdommen udvikler sig. 

Ofte er det de pårørende, som først udtrykker 

ønske om en alarm. Det er der ikke nødvendigvis 

noget galt i, men omvendt er det 

meget vigtigt, at beslutningstagerne hele 

tiden holder sig for øje, at det primært er den 

dementes behov, som skal opfyldes og ikke de 

pårørendes. 

4. Gå i dialog med plejepersonalet 

Personale på plejehjem og institutioner har 

som regel en stor både faglig og personlig 

indsigt i den dementes behov og daglige 

vaner. De kan derfor give værdifulde input til 

beslutningsprocessen. 

Det er typisk også personalet, der får det 

daglige ansvar for, at den valgte alarm fungerer, 

og at den bliver brugt af den demente. De 

skal være trygge ved systemet og kunne betjene 

alarmen uden problemer. Så alle har en 

interesse i, at de synes, at den fungerer godt 

og effektivt. 

” 

”Køber vi et produkt, skal det bare fungere, 

og vi vil ikke rode med computere og 

teknik hele tiden.” 

PLEJEHJEMSASSISTENT 

5. Få styr på ressourcebelastningen 

(personaletid, økonomi, mv.) 

Man kan nemt komme til at fokusere så 

meget på selve alarmen og dens funktioner, 

at man overser de mandskabsressourcer, der 

følger med købet – til bemanding, efteruddannelse 

og vedligeholdelse af systemet. Hvor 

kompliceret er det at uddanne personalet til 

at bruge den enkelte alarm, og hvad kræves 

der af daglig bemanding til at betjene udstyret 

og vedligeholde det Hvem har ansvaret 

for vedligeholdelse, opladning, osv. 

16

Det er helt afgørende, at der lægges klare retningslinjer 

for, hvem der har ansvaret for 

løbende at sikre sig, at udstyret fungerer og er 

i orden. Dette er ikke blot et sikkerhedsmæssigt 

nøglespørgsmål, men også en opgave, der 

skal afsættes personaleressourcer til. 

Det kan tage tid og kræve oplæring, før et 

plejepersonale føler sig tryg ved et alarmsystem. 

Dette gælder specielt for pejlesystemer, 

hvor personalet typisk skal uddannes til at betjene 

systemet. Og det er nødvendigt, at flere 

medarbejdere kan betjene systemet. Ellers kan 

dagligdagen blive sårbar. 

Der kan også komme andre udgifter afhængig 

af, hvor og hvordan alarmen skal bruges: 

- Kræver udstyret ændringer i boligen 

- Skal udstyret placeres både inde og uden for 

boligen 

- Skal det være stationært eller bærbart 

udstyr 

- Hvor mange skal betjene udstyret 

” 

”Der er helt klart nogle i personalegruppen, 

der har berøringsangst over for at bruge 

teknologisk udstyr. Men det kræver oplæring, 

så man kender udstyret 100 pct. så man føler 

sig tryg. Og man skal være flere om det. Det 

skal ikke kun være mig, der sidder med det, 

for når jeg går hjem, er der jo en anden der 

skal overtage. Så der er mange, der bliver 

berørt af det.” 

MEDARBEJDER PÅ DEMENSAFDELING 

6. Sammenlign priser (inkl. drifts- og 

vedligeholdelsesomkostninger) 

Prisen på alarmen kan være en afgørende faktor, 

hvis der er flere alarmer, som funktionsmæssigt 

dækker behovene i en given situation. 

Følgende områder bør også indgå i sammenligningen: 

- Hvilke serviceomkostninger kan man forvente 

- Hvad koster den løbende vedligeholdelse 

- Hvad koster det at uddanne personalet 

- Er der særlige udgifter forbundet med at 

installere alarmen 

- Er alarmen konvertibel til et allerede eksisterende 

system på en plejeinstitution (centralenhed 

og alarmcentral), eller skal det nyindkøbes 

Det er vigtigt at få afdækket alle udgifter i forbindelse 

med introduktion af et alarmog pejlesystem. 

Indkøbsprisen på alarmen kan i sig 

selv udgøre en mindre del af de samlede 

omkostninger ved at sætte alarmen i drift. 

7. Tjek brugervenlighed og fleksibilitet 

Brugervenligheden er vigtig både ud fra et 

økonomisk og et sikkerhedsmæssigt synspunkt. 

Stor brugervenlighed betyder mindre 

uddannelse af personalet og større sikkerhed 

for, at der ikke sker menneskelige fejl i betjeningen 

af alarmen. En brugervenlig alarm vil 

desuden betyde større sikkerhed for den 

demente, hvis det drejer sig om en alarm, 

som kræver den dementes egen aktivering. 

Den valgte alarm skal helst være så fleksibel 

som muligt. Det kan for eksempel være 

en fordel, hvis den kan kobles til et allerede 

eksisterende system og benyttes sammen med 

andre alarmer, eller hvis den kan kobles til 

fælleskommunale alarmcentraler, som mange 

benytter sig af. Det reducerer ikke blot udgif- 

17

terne, men gør også systemet mere sikkert, 

hvis et plejecenter ikke skal betjene mange 

forskellige alarmsystemer samtidig. 

Forskellige trådløse systemer kan dog forstyrre 

hinandens signaler. Det kan være tilfældet 

i en situation, hvor man anskaffer et 

nyt system til et større plejecenter, hvor der 

allerede findes alarmer. 

Høj fleksibilitet af alarmsystemet giver ligeledes 

mulighed for at tilpasse systemet efter 

udviklingen i demenssygdommen, så alarmen 

kan fungere sammen med evt. fremtidige 

hjælpemidler eller ændringer, der måtte ske i 

borgerens liv. Man skal være opmærksom på, 

at godkendelse til at anvende alarmog pejlesystemer 

efter servicelovens § 125 kun gælder 

for en afgrænset periode. 

8. Sammenlign sikkerhed og stabilitet 

En alarm skal være stabil og sikker, og der er 

forskel på, hvor meget man selv skal foretage 

for at sikre sig, at alarmerne fungerer. Det er 

derfor en god idé at sammenligne de sikkerhedsgarantier, 

som producenterne giver for 

driftsikkerhed. Det giver en indikation for, 

hvor driftsikker en given alarm er. 

Det skaber tryghed, når professionelle står 

inde for alarmens sikkerhed, og man kan 

tegne en serviceaftale med producenten om at 

sikkerhedschecke produktet med fast frekvens. 

9. Vurder behovet for vandtæthed 

I mange tilfælde kan der være behov for, 

at alarmen er vandtæt, hvis den demente 

bærer alarmsenderen på sig. Det afhænger 

af den dementes daglige vaner. Bader han 

eller hun for eksempel selv – eller går i 

svømmehallen 

De fleste bærbare alarmsendere er stænktætte, 

men det er de færreste, som kan klare 

et brusebad. Hvis vand og damp trænger ind i 

alarmsenderen, er der stor risiko for at den 

bliver ødelagt. 

En bærbar alarmsender, der bæres i en snor 

om halsen, bliver også udsat for mad, drikke 

og sved, og det kan resultere i, at fugt trænger 

ind og ødelægger de elektroniske dele. 

10. Husk æstetikken 

Det er vigtigt at huske æstetikken – og størrelse 

og vægt – selv om det kan give nogle 

dilemmaer i forhold til det sikkerhedsmæssigt 

mest forsvarlige valg. 

Det kan være problematisk, hvis den 

demente synes, at den valgte alarm er grim 

eller for tung. Det kan gå ud over sikkerheden, 

fordi det øger risikoen for, at han eller 

hun ikke vil gå med alarmen og tager den af. 

Med til de æstetiske afvejninger hører også 

størrelsen på alarmen, som kan variere meget 

afhængigt af teknikken. Vægten betyder noget 

for, om den demente føler sig tilpas ved at 

bære rundt på en bærbar alarmsender. Det 

behøver ikke kun at være en ulempe, at en 

alarm har en vis størrelse. Det afhænger helt 

af personen, og om det er en alarm, som skal 

bæres på kroppen eller en alarm, som man 

kan tage med sig i ”løs vægt”. Meget små alarmer 

risikerer erfaringsmæssigt at blive væk, 

med mindre de bæres på kroppen eller er syet 

ind i tøjet. 

Det er en god idé at prøve den valgte alarm 

af i en virkelig situation sammen med den 

demente, inden det endelige valg træffes. 

” ”Størrelsen af senderen har indvirkning 

på om det overhovedet bliver brugt. Fine 

ældre damer går jo ikke rundt med en klods 

af en sender om halsen.” 

OMRÅDELEDER 

18

11. Afdæk behovet for rækkevidde 

Der er stor forskel på, hvor langt alarmerne 

rækker. Den dementes behov skal derfor 

afdækkes nøje. Er han eller hun en aktiv person, 

som kan tage på længere cykelture eller 

tage bussen langt væk Eller er der tale om en 

gangbesværet person med stærkt begrænset 

mobilitet 

Jo større rækkevidde en alarm har, jo bedre 

er det. Men der er ingen grund til at prioritere 

rækkevidden frem for andre måske mere 

centrale funktionaliteter, hvis det ikke er relevant. 

Det betyder også meget, hvor nøjagtigt en 

alarm kan bestemme, hvor en person, der er 

blevet væk, befinder sig. Moderne alarmer – 

og i særdeleshed GPS-baserede alarmer – kan 

bestemme positioner meget nøjagtigt, men 

der er fortsat forskelle, som det er værd at 

være opmærksom på i produkternes specifikationer. 

12. Tjek producentens serviceniveau på 

alarmen 

Personer med erfaringer med alarmer påpeger, 

at det er meget vigtigt at gøre sig klart 

hvilket serviceniveau producenten tilbyder på 

en given alarm. Det gælder både ud fra sikkerheds- 

og omkostningsmæssige hensyn. 

Gode serviceaftaler, som f.eks. omfatter reparations- 

og vedligeholdelsesservice kan ofte 

være givet godt ud. 

Det er under alle omstændigheder vigtigt, 

at der udformes udførlige skriftlige aftaler 

med leverandøren med specifikation af hardware 

og software, driftsomkostninger, service, 

reparationer, garantier, eventuelle forsikringsforhold, 

oplæring og priser på fremtidige services 

m.v. 

13. Foretag det egentlige valg 

Tiden er kommet til valget af den konkrete 

alarm, når man har gjort sig alle de ovenstående 

overvejelser, inddraget de relevante parter 

og er nået til enighed om den dementes 

behov. 

Denne publikation giver i det følgende 

kapitel et overblik over fordele og ulemper 

ved seks typer af alarmer og kan hjælpe med 

at afklare, hvilken type alarm, som er mest 

relevant i en given situation. 

Næste skridt er, at man konsulterer det 

internetbaserede katalog over alle de til 

enhver tid tilgængelige alarmer på det danske 

marked, som kan ses på www.hmi-basen.dk. 

Det er afvejningen af de enkelte produkters 

nøjagtige specifikationer, som danner grundlag 

for det endelige valg. 

19

KAP. 4 

Alarm – hvilken type 

DETTE KAPITEL GIVER FØRST ET OVERBLIK OVER DE MEST CENTRALE KARAKTERISTIKA 

VED DE FORSKELLIGE TYPER AF ALARMER FOR AT VURDERE, HVILKEN TYPE ALARM 

DER ER MEST RELEVANT I EN GIVEN SITUATION. 

De følgende afsnit (4.1-4.6) giver en uddybende 

beskrivelse af de enkelte alarmtyper og 

deres funktioner. 

TYPER AF ALARMER 

En alarm til demente er et elektronisk apparatur, 

som kan skabe kontakt mellem to personer 

– en dement borger og dennes kontaktperson. 

Alarmudstyret består i de fleste 

tilfælde af to dele: 

- en alarmsender, der bliver båret eller befinder 

sig tæt på den demente, og 

- en alarmmodtager, der bliver båret af en 

kontaktperson, som ofte er personale på en 

institution eller pårørende. 

Nogle alarmsendere kan aktiveres og sende et 

signal til alarmmodtageren, og herefter kan 

kontaktpersonen komme den demente til 

hjælp. 

Der findes seks hovedtyper af alarmer: 

1. Alarmer med automatisk aktivering 

2. Mobile alarmer med positionsbestemmelse 

3. Mobile alarmer med pejlemulighed 

4. Mobile alarmer uden positionsbestemmelse 

5. Stationære alarmer med tovejs tale 

6. Alarmer der aktiveres ved passivitet 

HVILKE FUNKTIONER SKAL 

ALARMUDSTYRET HAVE 

Det kan være svært at beslutte, hvilken 

alarmtype man skal vælge. Hvis man er i 

tvivl, kan man tage udgangspunkt i, hvad 

alarmen kan – dvs. alarmudstyrets funktion 

og ikke mindst alarmsystemets primære sigte. 

Alarmerne kan have en af disse tre primære 

funktioner: 

- Alarmer med advarselsfunktion 

- Alarmer med sporingsfunktion 

- Alarmer med tryghedsfunktion. 

Alarmer med advarselsfunktion 

Formålet med denne type alarm er at advare 

andre, hvis den demente forlader et afgrænset 

område og dermed er i fare for at komme til 

skade eller komme i uværdige situationer. 

Ofte bærer den demente på en alarmsender, 

der sender et signal til alarmmodtageren, hvis 

den demente bevæger sig uden for et bestemt 

område. Det kan for eksempel være et plejecenter, 

den dementes borgers bolig eller uden 

for en sikkerhedszone, hvis der i umiddelbar 

nærhed er for eksempelvis veje eller søer, 

som vil være farlige for den demente at færdes 

tæt på. 

Alarmtyper med denne funktion er: 

Alarmer med automatisk aktivering. 

Alarmer med sporingsfunktion 

Formålet med alarmer med sporingsfunktion 

er, at andre kan finde frem til den dementes 

opholdssted og position, hvis den demente er 

blevet væk eller ikke er kommet hjem på et 

20

aftalt tidspunkt. Ofte består udstyret af en 

alarmsender, som bliver båret af den demente, 

og en alarmmodtager, som bliver båret af 

kontaktpersonen. Selve sporingen af den 

demente foregår via pejleudstyr eller GPS. 

Alarmtyper med denne funktion er: 

Mobile alarmer med positionsbestemmelse 

og Mobile alarmer med pejlemulighed. 

Alarmer med tryghedsfunktion 

Sigtet med alarmer med tryghedsfunktion, er i 

modsætning til de to andre kategorier, som også 

har et sikkerhedsfokus, i højere grad at højne 

omsorgen og trygheden for den demente. 

Alarmer med tryghedsfunktion baserer sig derfor 

typisk på, at den demente selvvalgt aktiverer 

alarmen og tilkalder opmærksomhed eller 

hjælp, hvis han eller hun får behov for det. 

Alarmudstyret anvendes ofte til alarmkald. 

Alarmtyper, der primært har et omsorgs- 

og plejesigte inkluderer: Mobile 

alarmer uden positionsbestemmelse, 

Stationære alarmer med tovejstale og 

Alarmer der aktiveres ved passivitet. 

På de følgende sider vises en oversigt over de 

forskellige alarmtyper og deres primære funktioner 

og målgrupper. Skemaet skal guide 

læseren til, hvilken alarmtype der vil være 

mest relevant i en konkret situation. 

21

ALARMTYPE 

ALARMER 

MED AUTOMATISK 

AKTIVERING 

MOBILE ALARMER 

MED POSITIONS- 

BESTEMMELSE (GPS) 

PRIMÆR FUNKTION 

MÅLGRUPPE – TYPISK 

TYPISK ANVENDELSE 

Advarselsfunktion 

Demente i den sene 

fase af demensforløbet, 

og demente der er 

dørsøgende 

Institutioner, plejecentre 

og plejehjem 

Sporingsfunktion 

Aktive, fysisk mobile 

og trafiksikre demente 

Privat brug, institutioner, 

plejecentre 


SKAL BRUGEREN SELV 

AKTIVERE ALARMEN 

MULIGHED FOR SAMTALE 

RÆKKEVIDDE 

Nej – alarmen aktiveres 

automatisk 

Nej 

På et afgrænset område, 

f.eks. et plejehjem 

Nej, men alle alarmer 

med positionsbestemmelse 

kan aktiveres 

manuelt 

Nogle alarmer er udformet 

som mobiltelefon, 

der muliggør samtale 

Uendelig rækkevidde 

UDSTYR 

NÆRMERE UDDYBNING 

- Alarmsender (alarmbrikker/alarmchip) 

- Centralenhed 

- Alarmmodtager 

Eller: 

- Trædemåtte 

- Billedanalyse 

- Bevægelsessensor 

Afsnit 4.1 

- Mobil, trådløs aktiveringsenhed 

med GPS 


- Computer med 

Internetadgang 

- Mobiltelefon med 

SMS 

Afsnit 4.2 

22 TRYGHEDSALARMER

MOBILE 

ALARMER MED 

PEJLEMULIGHED 

MOBILE ALARMER 

UDEN POSITIONS- 

BESTEMMELSE 

STATIONÆRE 

ALARMER MED 

TOVEJSTALE 

ALARMER DER 

AKTIVERES VED 

PASSIVITET 

Sporingsfunktion 

Tryghedsfunktion 



Aktive, fysisk mobile 

og trafiksikre demente 

Ældre og demente, der 

kan finde ud af at 

anvende alarmen 

Ældre og demente, 

der kan finde ud af 

at anvende alarmen 

Ældre og demente 


plejecentre 


Institutioner, plejecentre 


Institutioner, 

plejecentre og 

plejehjem 


plejecentre 


Nej 

Ja – udstyret kræver, 

at den demente forstår 

og kan bruge alarmen 

Ja - udstyret kræver, 

at den demente forstår 

og kan bruge alarmen 

Nej – alarmen 

aktiveres automatisk 

Nej 

Typisk ja 

Ja – udstyret giver 

mulighed for at føre 

en samtale. 

Nej 

Typisk 1-10 km. 

Rækkevidde typisk 

svarende til mobiltelefonnettet 

På et afgrænset 

område, f.eks. et 

plejehjem eller bolig 

På et afgrænset 

område, f.eks. et 

plejehjem eller bolig 

- Mobil, trådløs 

alarmsender 

- Alarmpejlemodtager 

(antenne) 


aktiveringsenhed 

(mobiltelefon) 


(Mobiltelefon, mobilradio, 

personsøger) 


aktiveringsenhed 

Centralenhed 


(Institutions netværk, 

alarmcentral, hjemmeplejen) 

- Centralenhed 


(Institutions netværk, 

alarmcentral, hjemmeplejen) 

Afsnit 4.3 

Afsnit 4.4 

Afsnit 4.5 

Afsnit 4.6 

23

KAP. 4.1 

ALARMER MED AUTOMATISK AKTIVERING 

DEFINITION: Alarmer med automatisk aktivering er alarmer, der automatisk aktiveres, 

når den demente borger er ved at forlade et afgrænset område, som for eksempel sin 

bolig. Alarmen kan også sikre, at personen ikke får adgang til bestemte, farlige lokaler, 

som f.eks. maskinrum, storkøkken, varmecentraler og svømmeanlæg. 


Alarmer med automatisk aktivering kan 

anvendes, når der er risiko for, at demente 

borgere forlader et afgrænset område, og farlige 

situationer kan opstå. Alarmtypen bruges 

især på institutioner, plejecentre eller lignende 

steder, hvor personale eller pårørende kan 

rykke hurtigt ud og guide den demente tilbage 

til sin bolig. Der kan især være relevant at 

overveje en alarm med automatisk aktivering, 

hvis den demente er dørsøgende eller kan 

finde på at gå ud om natten. 

FUNKTIONSBESKRIVELSE 

En alarm med automatisk aktivering består af 

tre dele: en alarmsender, en centralenhed og 

en alarmmodtager. Man skal have alle tre 

dele, hvis alarmen skal virke, men man kan 

vælge imellem flere typer af alarmsendere alt 

efter, hvilket behov man har, og hvilken 

situation, den demente befinder sig i. 

De forskellige typer alarmsender kan være: 

- Alarmchip 

- Alarmbrikker 

- Billedanalyse 

- Bevægelsessensor 

Alle alarmsenderne har den samme funktion: 

De aktiveres automatisk, hvis den demente 

forlader et afgrænset område. Alarmchippen 

bæres af den demente for eksempel syet ind i 

tøjet eller placeret i en taske. Alarmbrikker 

lægges i den dementes sko. En bevægelsessensor 

opfanger bevægelser. 

Centralenheden er som regel placeret ved 

døråbninger, for eksempel på dørkarme i den 

dementes bolig. Når den demente med en 

alarmsender krydser et område med en centralenhed, 

vil alarmsenderen automatisk 

sende et signal til centralenheden, som videresender 

alarmopkaldet til alarmmodtageren. 

Alarmmodtageren kan enten være en personsøger, 

en fastnettelefon eller en mobiltelefon, 

som personale eller pårørende bærer på 

sig, og alarmen sendes enten som taleeller 

tekstbesked. 

24

FORDELE & ULEMPER 

Fordele: 

- Alarmen aktiveres automatisk. Den demente skal ikke selv gøre noget. 

- Personalet bliver orienteret, når den demente forlader sin bolig – og kan derved 

forebygge farlige situationer 

- Personalet kan sætte efter borgeren, inden han/hun går for langt væk og kan derved 

ofte undgå unødig magtanvendelse 

- Udstyret er typisk nemt at anvende 

- Jo flere centralbokse, der er monteret i området, jo større frihedsgrad får den 

demente. Det kan være en fordel på en institution eller ved tættere bebyggelse 

Ulemper: 

- Det kræver stor viden om den dementes daglige vaner og færden for at sikre sig, at 

udstyret anvendes sikkert. F.eks. kan det være svært at sikre sig, at alarmbrikker 

sidder i det tøj eller de sko, som den demente tager på, når vedkommende forlader 

boligen. I nogle tilfælde skal alt tøjet ”chippes”. 

25

CASE 

STØRRE TRYGHED OM NATTEN 

Alarmbrikker var løsningen på en dement kvindes natteture på et plejecenter i 

Næstved. En medarbejder fra plejehjemmet fortæller, at alarmudstyret gav mere 

sikkerhed i hverdagen. 

”På vores plejehjem havde vi i længere tid været bekymret for en ældre dame på 90 år. 

Hun gik ud af døren, så snart den var åben - også om natten. Det var ikke så stort et 

problem om dagen, for der var altid mange på vagt og derfor mange til at holde øje. 

Vi var godt klar over, at hun ikke forsøgte at slippe væk fra os med vilje, og hun 

havde heller ikke et bestemt ærinde. Hun havde været enlig det meste af sit liv, hun 

havde altid gjort meget for andre mennesker og var en meget aktiv kvinde. Hun gik 

derfor ud, hvis døren var åben, men bagefter var hun konfus og ulykkelig over at 

have været væk. 

Fundet af politiet 

En morgen klokken halv fire stod hun ud af sengen og forlod plejehjemmet i sit nattøj, 

uden at vi opdagede det. Til alt held blev hun fundet af politiet fire, fem hundrede 

meter fra en tankstation. Den oplevelse overbeviste os om, at vi måtte undgå lignende 

hændelser fremover, og vi anskaffede os et alarmudstyr. 

Efter nogle drøftelser frem og tilbage endte det med, at vi anskaffede alarmbrikker, 

som blev lagt ind i hendes sko. På den måde blev vi alarmeret, hvis hun var på vej 

ud, og vi kunne forebygge, at hun forsvandt fra os igen. 

Den store fordel ved at have indført alarmbrikkerne var, at vi kunne nå frem, inden 

hun nåede for langt væk og måske kom til skade. Vores plejehjem ligger ud til en ret 

befærdet vej, så det var mere sikkert for hende. Og det var væsentligt lettere at få 

hende med tilbage, hvis hun ikke gik langt væk. Vi undgik ubehagelige situationer, 

hvor vi skulle bruge magt for at få hende med tilbage, og vi behøvede ikke at holde 

konstant øje med hende.” 

MEDARBEJDER, NÆSTVED KOMMUNE 

26

Nyttige overvejelser 

- Alarmbrikker findes med eller uden mulighed 

for genkendelse af personer. Alarmbrikker 

med persongenkendelse egner sig bedst 

til centre, mens alarmbrikker uden persongenkendelse 

passer fint til mindre bofællesskaber 

og private hjem. 

- Centralenhed og alarmbrikker skal købes 

hos samme leverandør. Ellers risikerer man, 

at alarmsystemets dele ikke passer sammen. 

Centralenheder registrerer kun alarmbrikker 

af eget fabrikat. 

- Grundig analyse af den dementes rutiner og 

vaner er vigtig, når man skal afgøre, hvilken 

alarmsender der velegnet til den dementes 

situation og behov. 

- Hurtig responstid er vigtigt. Der må ikke gå 

for lang tid, fra alarmen er aktiveret, til 

modtageren får alarmopkaldet. Personsøgere, 

trådløse telefoner eller andet lokalt netværk 

har en hurtig responstid. 

- Ledelsen skal også kende anvendelsen af 

udstyret. Det kan være trygt for det øvrige 

personale, hvis der er to eller tre eksperter i 

brugen af udstyret på plejecenteret, som 

man kan ringe til i krisesituationer. 

- Kontaktpersoner, der modtager et alarmopkald, 

skal have tid til at tage sig af problemet. 

- Oplæring af personale er vigtigt, så det ikke 

skaber unødvendige problemer i en krisesituation. 

- Rækkevidden mellem centralenhed og 

alarmbrik kan variere fra leverandør til leverandør. 

Sørg for at udstyret har en sikker 

registrering ved at måle området op. 

- Opladning og batteriskift er uhyre vigtig. 

Personalet bør overveje at indføre tidsrutiner 

for batteriskift og opladning af batterier og 

sikre sig, at batteriet på mobiltelefon eller 

personsøger er fuldt opladet, når den næste 

overtager vagten. Mange har med fordel lavet 

faste planer for, hvem der er ansvarlig for 

opladning og indkøb af batterier, og at man 

skriver det ned i en kalender. Det er desuden 

vigtigt, at personsøgeren eller mobiltelefonen 

er placeret i et rum, hvor personalet kan 

høre den, mens den ligger til opladning. Der 

kan ellers være risiko for, at et alarmopkald 

ikke bliver hørt. 

27

KAP. 4.2 

MOBILE ALARMER MED 

POSITIONSBESTEMMELSE (GPS) 

DEFINITION: Den mobile alarm med positionsbestemmelse er et sporings-system, der har 

to vigtige funktioner: Den ene funktion giver den demente mulighed for at tilkalde hjælp, 

mens den anden funktion giver plejepersonale og pårørende mulighed for at finde frem til 

en forsvunden person. 


De mobile alarmer med positionsbestemmelse 

egner sig til demente borgere, der er aktive 

og fysisk mobile, og som har behov for at færdes 

frit. Denne alarmtype er især en god løsning 

til demente borgere, som er trafiksikre, 

men af og til mister orienteringen. 


Den mobile alarm med positionsbestemmelse 

benytter GPS-systemet: Global Positioning 

Systems. Det er et system, der giver mulighed 

for, at man kan spore den demente borgers 

nøjagtige position og opholdsted via satellit. 


fungerer uafhængigt af faste installationer. Al 

kommunikation foregår over mobiltelefonnettet 

eller et trådløst netværk. 


består af to dele: En trådløs, bærbar aktiveringsenhed 

med GPS-modtager og en alarmmodtager, 

som eksempelvis er en mobiltelefon 

og/eller en computer med internetadgang. 

Der findes flere typer aktiveringsenheder, 

som har forskellige egenskaber: 

- Aktiveringsenhed med indbygget mobiltelefon 

og samtalemulighed 

- Aktiveringsenhed uden samtalemulighed 

- Aktiveringsenhed kun med lyttefunktion 

hos modtageren 

Alle aktiveringsenhederne har samme funktion: 

De kan spores via GPS-systemet, hvorefter 

man kan beregne deres position. 

Alarmmodtageren er ofte en almindelig mobiltelefon, 

og rækkevidden fra den bærbare 

aktiveringsenhed til alarmmodtageren er kun 

begrænset af mobiltelefonnettets dækning. 

Computeren med Internetadgang står ofte hos 

et vagtselskab. Det er vagtselskabet, der betjener 

selve GPS-systemet, og computeren er bindeleddet 

mellem den demente med aktiveringsenheden 

og kontaktpersonen med alarmmodtageren. 

En mobil alarm med positionsbestemmelse 

kræver derfor, at man enten tegner 

et abonnement hos en forhandler eller 

leverandør, eller at man køber specialudstyr. 

Selve sporingen af aktiveringsenheden kan 

foregå på to måder: 

1) Den demente udløser selv alarmopkaldet 

med et tryk på aktiveringsenheden. Alarmopkaldet 

sendes via mobiltelefonnettet til 

de eller den kontaktperson, der er kodet ind 

i aktiveringsenhedens hukommelse, og opkaldet 

bliver registreret i kontaktpersonens 

alarmmodtager, typisk som en SMS-besked 

med information om den dementes nøjagtige 

opholdssted. Kontaktpersonen kan derefter 

tage ud på adressen og finde den demente. 

2) Hvis den demente ikke er kommet hjem til 

et aftalt tidspunkt, kan personalet eller 

28

pårørende sende en SMS-besked til aktiveringsenheden. 

Personalet eller de pårørende 

får herefter tilsendt en SMS-besked retur 

med aktiveringsenhedens position, og de 

kan nu tage ud og finde den demente. 

Alle mobile alarmer med positionsbestemmelse 

kan kobles til et vagtselskab, hvis man vil 

være helt sikker på, at der altid er nogen til at 

modtage og reagere på et opkald fra en 

alarmsender. 


Fordele: 

- Det er relativt nemt at lære at anvende udstyret. 

- Den demente kan bibeholde friheden i længere tid. 

- Alarmen er forebyggende. Man kan undgå eftersøgninger eller situationer, hvor 

den demente borger er forsvundet. 

Ulemper: 

- Man kan risikere, at nogle demente borgere ikke forstår, hvorfor de skal bære 

rundt på aktiveringsenheden – dette afhænger af, hvor langt henne i demensforløbet 

personen er. 

- Standby-tiden kan være kort på noget udstyr. 

- Udstyret er med batterier og skal oplades. 

- Det er en ulempe, hvis aktiveringsenheden ikke er vandtæt, og den demente færdes 

i regnvejr – det kan ødelægge udstyret. 

29

CASE 

NØGLE TIL FRIHED 

En dement borger på et plejecenter ville gerne ud og gå ture, men han mistede 

orienteringen og for vild, når han gik alene. Da personalet skaffede ham en 

mobil alarm med positionsbestemmelse, kunne de spore hans opholdssted, og de 

undgik at søge efter ham i timevis. 

”Vi havde en dement borger på vores plejehjem, der fysisk var meget mobil. Han ville 

gerne alene ud i naturen og gå ture uden at have nogen til at følge sig. Han havde en 

stor længsel efter at være aktiv. Vi var dog bekymrede for, om han kunne klare det, da 

han på en tur mistede orienteringen og for vild. Her blev vi nødt til at gå ud og lede 

længe efter ham og hjælpe ham sikkert hjem igen. Vi var bange for, at han en dag 

ville komme alvorligt til skade. 

Ingen overvågning 

Vi undersøgte derfor mulighederne for at anskaffe noget alarmudstyr, og til sidst valgte 

vi i fællesskab med ham en mobil alarm med GPS. Vi valgte denne alarm, fordi vi 

nemt kunne spore manden, hvis han ikke kom hjem til den aftalte tid. Og så var det 

nemt at lære og anvende. Prisen spillede også en rolle, for det var ikke særligt dyrt. 

Da vi præsenterede ham for udstyret, accepterede han det. Vi fik en melding om 

hans position, når han ikke kom hjem på det aftalte tidspunkt, og vi valgte Internettet 

fra, for vi er så lokalt kendt, at vi nemt kan finde en person ud fra en positionsmelding 

på SMS. Vi behøvede derfor ikke Krak-kort, som også var en del af GPS-servicen. 

En ven 

Vi benyttede alarmudstyret hele døgnet. Det gik fra vagt til vagt, og både aktiveringsenheden 

og alarmmodtager havde batterier, der skulle oplades. Det betød, at vi skulle være 

opmærksomme på, om batterierne fungerede. Men så lavede vi en regel om, at den, der 

havde aftenvagten, også havde ansvaret for, at udstyret blev ladet op hver aften. 

Det gode ved det her udstyr var, at manden kunne bibeholde sin frihed i længere tid. 

Vi undgik, at han forsvandt og kom til skade. Han var meget tidligt i sit demensstadie, 

da han fik sin alarm, så for ham var det også en nøgle til frihed. Han forstod godt, at 

han gerne måtte gå, når han havde aktiveringsenheden på. Han sagde: ”Den her, den 

er min ven”. Det var en meget positiv oplevelse for os.” 

DEMENSKONSULENT, HIRTSHALS KOMMUNE


- Automatisk binding kan være et problem. Man binder sig automatisk til leverandørens 

vagtcentral, når man køber en mobil alarm med positionsbestemmelse. 

- Mobiltelefondækning i det pågældende område er nødvendigt, hvis den mobile 

alarm med positionsbestemmelse skal virke. Stort set hele Danmark har mobildækning. 

- Månedlig afgift kan betyde noget for økonomien. Vær opmærksom på, at man skal 

betale for at være tilsluttet leverandørens vagtcentral. 

- Opladning af udstyr er uhyre vigtigt. Det kan have afgørende betydning i en krisesituation. 

Man skal sikre sig, at opladeren står et bestemt sted hos personalet og lave 

faste rutiner for opladning. Vær desuden ekstra opmærksom på den demente om 

natten, hvis alarmen ligger til opladning. 

- Oplæring af personale er vigtigt, så det ikke skaber unødvendige problemer i en 

krisesituation. 

- Tavshedspligt er en væsentlig faktor ved brugen af en mobil alarm med positionsbestemmelse. 

Kun vagtcentralen, nøglepersoner med kodeord og politiet kan få afgang 

til oplysninger om den dementes færden. 

- Ledelsen skal også kende anvendelsen af udstyret. Det kan være trygt for det øvrige 

personale, hvis der er to eller tre eksperter i brugen af udstyret på plejecenteret, 

som man kan ringe til i krisesituationer. 

- Mobiltelefonsystemet er vigtigt. Alarmen skal være beregnet til det europæiske 

system. Det amerikanske mobiltelefonsystem virker ikke i Europa. 

31

KAP. 4.3 

MOBILE ALARMER MED PEJLEMULIGHED 

DEFINITION: Mobile alarmer med pejlemulighed er alarmer, der via pejleudstyr gør det 

muligt for en kontaktperson at retningsbestemme, hvor en udebleven eller bortkommet 

dement borger befinder sig, hvis vedkommendes liv og helbred vurderes at være i fare. 

Anskaffelsen af en alarm med pejlemulighed til en dement kræver altid kommunens godkendelse 

(jf. kapitel 1), hvis den demente ikke samtykker. 


Mobile alarmer med pejlemulighed kan anvendes, 

når en person er udebleven eller forsvundet, 

og man vurderer, at der er fare for vedkommendes 

liv og helbred. Alarmtypen bruges 

ofte på plejecentre eller lignende steder, hvor 

personalet eller pårørende har brug for at finde 

frem til en forsvundet person. Det kan være 

særligt relevant at overveje denne alarmtype, 

hvis den demente er dørsøgende eller kan finde 

på at gå ud om natten. 


En mobil alarm med pejlemulighed består af 

to dele: en trådløs, mobil alarmsender og en 

alarmpejlemodtager. 

Den mobile, trådløse alarmsender bæres af den 

demente. Den kan både bæres som et armbånd 

eller være spændt fast i et bælte. Der findes 

forskellige typer af alarmsendere; nogle sender 

konstant signaler til alarmmodtageren, så 

længe der er strøm på batteriet. Andre alarmsendere 

begynder først at sende signaler, når 

den bliver fjernet fra opladerapparatet, og den 

demente tager den med sig. Nogle af alarmsenderne 

gør det muligt at have flere brugere 

på samme kanal – uden at de forstyrrer hinanden. 

Alarmmodtageren består af en modtager med 

indbygget antenne, der modtager et signal fra 

den mobile, trådløse alarmsender, når rækkevidden 

mellem alarmsender og kontaktperson 

er 1-5 km. Dette afhænger af apparattype, 

omliggende bygninger og terræn. Signalet fra 

alarmsenderen kan kun modtages på pejleudstyret 

og kan derfor ikke videresendes til en 

alarmcentral, en fastnettelefon eller en 

mobiltelefon. 

Pejleudstyr kræver generelt stor erfaring at 

anvende korrekt, og udstyret er meget ressourcekrævende. 

Det er derfor afgørende, at 

de kontaktpersoner, som får brug for at 

anvende udstyret har den rette træning i brugen 

af pejleapparatet. 

32


Fordele: 

- Den mobile alarm med pejlemulighed kræver ikke, at den demente selv er i stand 

til at aktivere alarmen. 

Ulemper: 

- Det er ikke muligt for den demente at tilkalde hjælp, da alarmsenderen ikke kan 

aktiveres manuelt. 

- Det kræver en vis ekspertise og træning at anvende pejlesystemer korrekt. 

- Det er ikke muligt at føre en samtale med den demente. 

- Antenneudstyret er ofte stort i omfang og kan være svært at håndtere. 

- I bymæssig bebyggelse er pejlesystemets rækkevidde betydelig mindre. Pejlesignalet 

kan forstyrres af bygninger og metalkonstruktioner, som kan gøre det svært 

at finde frem til den forsvundne. 

33

CASE 

ET SIGNAL TIL OMVERDEN 

Efter at en ældre dement kvinde gentagne gange havde forladt et plejecenter, 

anskaffede personalet en mobil alarm med pejlemulighed. Det førte til øget livskvalitet 

for kvinden, og personalet fik mere ro i hverdagen. 

”Vi besluttede os for at anskaffe pejleudstyr, fordi vi havde en række episoder med en 

beboer, der forsvandt fra vores plejecenter. Det var en dement kvinde på 78 år, som var 

i god fysisk form, og som godt kunne lide at gå ture. Hun kunne finde på at gå flere 

gange om dagen. Nogle gange gik hun rundt ude i skoven alene, eller folk fra lokalområdet 

ringede til os og sagde, at de havde set hende, eller at hun var hjemme hos dem. 

Gemte sig i skoven 

På plejecenteret var vi bekymrede for, om der en dag skulle ske hende noget. Det var 

kvindens familie også. Vi forsøgte at ledsage hende på hendes ture, men det ville hun 

ikke have. Hun følte, at det var et overgreb, hvis vi gik bag hende. Hun blev ked af det, 

når hun skulle hjælpes, for hun havde en høj grad af frihedstrang og selvstændighed. 

Og hvis hun fornemmede, at vi ledte efter hende, gemte hun sig for os i skoven. 

I fællesskab med familien diskuterede vi frem og tilbage, hvad der rent moralsk var 

den mest forsvarlige løsning, og hvor vi anvendte mindst mulig magt. Jeg fandt frem 

til pejleudstyret, som jeg fik godkendt af kommunen og introducerede til personalet. 

Vi fik en video og en manual fra forhandleren som viste, hvordan udstyret skulle 

anvendes og samles, og jeg lavede en mappe med information til personalet om, hvordan 

de skulle forholde sig, hvis der blev problemer. De kunne altid ringe til mig eller 

tre andre udekørende ”flyvervagter”, dvs. aftenvagter, hvis de havde spørgsmål. På den 

måde var der altid en form for bagvagt, hvilket gav dem en ekstra tryghed. 

Pejlede efter kvinden 

I begyndelsen var der problemer med at få den demente kvinde til at gå med armbåndet 

med alarmsenderen. Hun ville ikke gå med det, og forsøgte at fjerne det fra sin arm. Men 

efter et stykke tid accepterede hun det og var villig til at bære rundt på det. Vi udvalgte 

en lille gruppe kontaktpersoner som blev ansvarlige demensvagter. Når hun forlod plejecentret, 

var det en af dem, der skulle køre rundt i byen og pejle efter hende. Så tog de ud 

i en bil, hvor der var en antenne monteret på taget af bilen. På den måde kunne de 

spore sig ind på, hvilket område hun befandt sig i. Herefter stod de ud af bilen, gik rundt 

med en håndholdt antenne og pejlede efter hende. Og vi fandt hende hver gang”. 

ASSISTERENDE OMRÅDELEDER, NØRRE-SNEDE KOMMUNE


- Batteritid kan være forskellig fra alarmsender til alarmsender. Dette afhænger af, 

hvilket batteri man benytter sig af. 

- Kanaler til pejleudstyret kan variere. Der findes pejleudstyr med kun én kanal, som er 

beregnet til en person, og pejleudstyr med op til 100 kanaler. Det er dog centralt, at 

man har klare og faste aftaler om, hvem der anvender udstyret og til hvilken borger. 


personale, hvis der er to eller tre eksperter i brugen af udstyret på plejecenteret, som 


- Oplæring i brugen af pejleudstyr er vigtigt for, at udstyret fungerer optimalt. Vær 

sikker på at få den rigtige brugervejledning og sørg for, at alle involverede parter 

kan finde ud af at anvende udstyret. 

- Rutinepejlinger med personalet er en god idé. På denne måde sikrer man, at udstyret 

forsat virker, og samtidig bliver eftersøgningsholdet fortrolige med brugen af 

udstyret. 

- Rækkevidden for den mobile alarm med pejlemulighed afhænger i nogen grad af 

antennens størrelse og det frekvensbånd, der anvendes. Spørg forhandleren til råds 

om, hvilket udstyr der passer bedst til jeres behov. 

- Vand kan ødelægge den mobile alarmsender. Tjek om alarmsenderen er vandtæt, da 

fugt eller damp ellers kan trænge ind i de elektroniske dele og beskadige alarmsenderen. 

- Æstetik og udformning kan have en afgørende betydning for, om den demente borger 

vil gå med den bærbare alarmsender. 

35

KAP. 4.4 

MOBILE ALARMER UDEN POSITIONS- 

BESTEMMELSE 

DEFINITION: Mobile alarmer uden positionsbestemmelse fungerer som mere eller mindre 

forenklede udgaver af almindelige mobiltelefoner. Alarmerne skal således – i modsætning 

til de mobile alarmer med hhv. positionsbestemmelse (4.2) og pejlemulighed (4.3) - aktiveres 

af den demente selv, hvorefter det er muligt at tale med en kontaktperson. Til gengæld kan 

kontaktpersonen ikke positionsbestemme et alarmkald fra en sådan alarm. 


Mobile alarmer uden positionsbestemmelse 

egner sig til ældre mennesker og demente 

borgere, som er i det tidlige stadium af en 

demenslidelse. Det skyldes, at den demente 

skal kunne forstå og finde ud af alarmens 

funktioner – også i en stresssituation. 

Fordi den mobile alarm uden positionsbestemmelse 

kræver, at den demente selv kan 

aktivere alarmen, når personen har behov for 

hjælp, er det vigtigt, at man løbende følger op 

og vurderer, om den demente er i stand til at 

anvende alarmudstyret, og om behovet for 

alarmen forsat er til stede. 

Alarmtypen anvendes såvel til privat brug 

som på plejecentre, da denne alarmtype giver 

den demente mulighed for i højere grad at 

bevæge sig omkring på et område og samtidig 

være i stand til at tilkalde hjælp, hvis det bliver 

nødvendigt. 


En mobil alarm uden positionsbestemmelse 

består af to dele: en aktiveringsenhed, der 

fungerer som mobiltelefon og en alarmmodtager. 

Man skal anskaffe sig begge dele, hvis 

den mobile alarm uden positionsbestemmelse 

skal virke. 

Aktiveringsenheden er typisk udformet som 

en mobiltelefon i mere eller mindre forenklet 

udgave. F.eks. kan den være udformet med 

kun få taster, der alle er indkodede med 

numrene på den dementes kontaktpersoner, 

samt en nødalarmknap. 

Når den demente i længere tid trykker på 

en af tasterne på mobiltelefonen, vil telefonen 

sende et alarmsignal til den eller de kontaktpersoner, 

der er kodet ind i aktiveringsenhedens 

hukommelse. Alarmsignalet sendes til 

kontaktpersonens alarmmodtager via radiobølger 

eller over mobiltelefonnettet. Der kan der 

nu føres en samtale mellem den demente og 

kontaktpersonen. 

Selve alarmopkaldet kan sendes som taleeller 

tekstbesked, mens nogle alarmmodtagere 

afgiver et bip eller en klokkelyd hos kontaktpersonen, 

når alarmen modtages. 

Afstanden mellem aktiveringsenheden og 

kontaktpersonen kan være fra 100 meter eller 

længere, afhængig af apparattype. 

36


Fordele: 

- Den demente har altid adgang til en alarm, så vedkommende kan komme i kontakt 

med andre. 

- Den mobile alarm giver den demente mere frihed og større råderum. 

- Alarmudstyret er synligt for den demente. 

- Udstyret er nemt at tage med rundt, da det ikke vejer meget. 

- Ligner en almindelig mobiltelefon. 

Ulemper: 

- Den mobile alarm kræver, at den demente er i stand til at genkende tal, læse, 

huske, forstå og anvende aktiveringsenheden. 

- Der kan være ”blinde” områder, hvor alarmsignalet ikke kan nå. 

- Personalet kan ikke se, hvornår den dementes batteri i alarmog pejlesystemet er 

tomt. 

- Hvis man vil ændre, slette eller tilføje en kontaktperson i mobiltelefonens hukommelse, 

er man afhængig af, at andre kan hjælpe en. 

37

CASE 

RO TIL AT MALE 

En ældre mand var bekymret for at miste orienteringen på sin ferie. En ergoterapeut 

forslog, at han kunne tage en alarm med på ferie, så han kunne ringe til 

familien, hvis han fór vild, når han var ude i naturen og male. 

”Vi har en del gæster, der kommer i vores cafe. Det er især mennesker, som er i 

begyndelsen af deres demensforløb, der kommer her og får vejledning og rådgivning. 

En af dem, en dement mand i begyndelsen af 50’erne, skulle på et forlænget weekendophold 

i Danmark med sin familie. Han skulle ud og rejse med sine tre søskende 

og glædede sig meget til sin ferie. 

Bekymret for at fare vild på ferien 

I forbindelse med ferien blev manden dog lidt bekymret. Normalt kan han godt finde 

rundt her i Århus, for Århus kender han. Men nu skulle han rejse hen et sted, hvor 

han aldrig havde været før. På ferien ville han gerne ud i naturen og male, men han 

blev i tvivl, om han kunne finde rundt i området og tilbage til hotellet. 

Da manden fortalte mig om sine bekymringer, kom jeg i tanke om et alarmsystem, 

som jeg havde set på demensdagene i foråret. Det var en mobil alarm uden positionsbestemmelse, 

og da jeg så den til arrangementet, tænkte jeg, at dén måtte vi afprøve. 

For det gode ved alarmen er, at den er så enkel og kun har få funktioner. Og så synes 

jeg ikke, at den ligner andre hjælpemidler, som nogle gange godt kan signalere hjælpeløshed. 

Den ligner mere en smart lille mobiltelefon. 

Alarmen gav tryghed 

Jeg præsenterede derfor manden for den mobile alarm med positionsmelding, for vi 

havde lige fået alarmen hjem og havde aftalt med forhandleren, at vi kunne beholde 

den i en prøveperiode. Jeg snakkede med manden, og vi blev enige om, at han kunne 

få alarmen med på ferien. Så kunne han med det samme afprøve systemet og se, om 

det fungerede. Efter ferien fortalte han mig, at det havde været en god ide at tage 

alarmen med på ferie. Han forklarede, at det var en tryghed at vide, at han kunne 

komme i kontakt med sine søskende, hvis han mistede orienteringen, når han var 

ude og male. Hans familiemedlemmer havde også haft mulighed for at ringe til ham, 

hvad de også havde benyttet sig af. Hans ferie gik rigtig godt, han havde følt en større 

frihed på sine ture i naturen, hvor han fik ro og fred til at male”. 

ERGOTERAPEUT, DEMENSCAFEEN, ÅRHUS KOMMUNE


- Manglende positionsbestemmelse kan være et problem. Da alarmsystemet ikke 

giver mulighed for at få en præcis position på den demente, skal den demente enten 

være i stand til at forklare, hvor vedkommende befinder sig, eller det skal være en 

dement, som ikke sandsynligt har behov for akut hjælp, da det ofte vil tage længere 

tid at finde den demente end med en alarmtype med positionsbestemmelse. 




- Oplæring af personale er vigtigt, så det ikke skaber unødvendige problemer i en krisesituation. 

- Opladning er uhyre vigtigt. Sørg for at der er faste rutiner for opladning af udstyret. 

- Erfaring med mobiltelefon kan være en fordel. Vær opmærksom på at udstyret er 

lettere at anvende, hvis den demente i forvejen har erfaringer med brug af en mobiltelefon. 

- Økonomi er også en faktor. Vær opmærksom på, at hvert alarmopkald kan koster 

penge, hvis alarmsystemet kører over mobiltelefonnettet. Alarmudstyret kan derfor 

være dyrt i brug. 

39

KAP. 4.5 

STATIONÆRE ALARMER MED TOVEJS TALE 

DEFINITION: En stationær alarm med tovejs tale kan anvendes, når den demente borger 

har behov for at kunne tilkalde hjælp fra personale, de pårørende eller en vagtcentral. 

Denne alarmtype er fastmonteret eller fast installeret, typisk i den dementes hjem, og kan 

derfor ikke transporteres rundt. Den demente kan føre en samtale med andre, når han 

eller hun aktiverer alarmen. Det kan give plejepersonalet mulighed for hurtigt at danne sig 

et overblik over situationen, samtidig med at personalet kan berolige den demente borger. 


Stationære alarmer med tovejs tale henvender 

sig primært til ældre mennesker eller demente 

borgere, som er i det tidlige stadium af en 

demenslidelse og forstår, hvordan alarmsystemet 

fungerer. 

De stationære alarmer med tovejs tale bruges 

især til nødvendig pleje og omsorg og 

anvendes ofte på plejecentre, hvor personale 

eller en kontaktperson hurtigt kan træde til, 

hvis den demente har behov for hjælp. Det er 

derfor vigtigt, at personale løbende følger op 

og vurderer, om den demente er i stand til at 

anvende alarmudstyret, og om behovet for 

alarmen forsat gør sig gældende. 

De stationære alarmer egner sig til demente 

borgere, der befinder sig meget i de samme 

rum, hvor alarmen er placeret. Det kan for 

eksempel være demente, som ikke er så mobile 

og kun forlader deres bolig med en ledsager. 


Stationære alarmer med tovejs tale består af 

op til tre dele: 

- En mobil, trådløs aktiveringsenhed 

- En centralenhed 

- En alarmmodtager 

De fleste stationære alarmer med tovejs tale 

har tilknyttet en trådløs aktiveringsenhed. Den 

er ofte en fordel at have med, selv om den 

ikke er nødvendig for at systemet kan fungere. 

Centralenheden er fastmonteret i den dementes 

bolig og er tilsluttet et telefonstik. Når den 

demente borger trykker på en alarmknap på 

centralenheden, foretager centralenheden et 

telefonopkald til de kontaktpersoner, der er 

kodet ind i centralenhedens hukommelse. 

Alarmopkaldet sendes herefter videre til en 

alarmmodtager, der ofte vil være en fastnettelefon, 

lokaltelefon eller en mobiltelefon. 

En eventuel mobil, trådløs aktiveringsenhed 

kan være udformet som et armbånd eller et 

smykke og bæres af den demente. Når den 

demente trykker på aktiveringsenheden, sendes 

der et signal til centralenheden, som herefter 

foretager et telefonopkald til alarmmodtageren. 

Når forbindelsen er opnået, kan der 

føres en samtale mellem den demente og 

kontaktpersonen fra centralenhedens indbyggede 

mikrofon og højtaler. 

Den trådløse aktiveringsenhed gør det 

muligt for den demente at aktivere alarmen 

og tale til en kontaktperson uden at trykke 

direkte på centralenheden. Det kan være 

praktisk, hvis den demente har en tendens til 

at falde og dermed ikke er sikker på at kunne 

nå centralenheden. 

Den trådløse aktiveringsenhed har en relativt 

kort rækkevidde. Det betyder, at afstanden 

mellem personen og centralenheden kan 

40

være op til 10 – 15 meter, hvis samtalen skal 

fungere godt. Enkelte trådløse aktiveringsenheder 

har indbygget mikrofon og højtaler. 

Disse aktiveringsenheder bliver dermed lidt 

større – til gengæld kan man opnå en længere 

rækkevidde, og den demente får større 

bevægelsesfrihed. 


Fordele: 

- Den demente har altid adgang til en alarm i sin bolig og kan tilkalde hjælp, når 

der er behov for det. 

- Centralenheden sikrer, at opkaldet aldrig ender blindt. 

- Der er mulighed for nummerprogrammering, kortnummervalg, gentagekald. 

- Ekstra mikrofon- og højtaleranlæg er en fordel for gangbesværede eller kørestolsbrugere. 

Ulemper: 

- Rækkevidden af aktiveringsenheden kan være begrænset. Hvis den demente er 

dørsøgende, skal systemet have en vis rækkevidde for at dække behovet. 

- De stationære alarmer er ikke altid lige brugervenlige. 

- Hvis der er mange brugere på systemet, kan der opstå problemer med centralenheden, 

således at et opkald kan spærre for andre opkald, og borgeren skal vente 

længe på hjælp. 

- Man kan risikere, at alarmsignalet fra den trådløse aktiveringsenhed ikke virker 

overalt på det område, der skal dækkes - dvs. der er ”blinde” områder, hvor alarmsignalet 

ikke kan nå. 

41


- Et åbent system kan være en fordel. Det vil sige et system, hvor man kan ringe ud 

af huset. På denne måde kan man ringe til andre mennesker udenfor området, hvis 

det bliver nødvendigt. 

- Automatisk opringning fra centralenheden sker, hvis alarmopkaldet ikke går igennem. 

Centralenheden vil automatisk forsøge at ringe op igen eller forsøge at ringe til 

en anden kontaktperson. Hvis dette mislykkes, må den demente aktivere alarmen 

igen. Derfor er det vigtigt at informere den demente om, at man skal trykke nogle 

gange på alarmknappen, hvis man skal være sikker på, at alarmopkaldet går igennem. 

- Blinkende lys eller tone hos centralenheden giver besked, når nødstrømsbatteriet 

tager over. Det er vigtigt at indgå en aftale om, hvad kontaktpersonen skal foretage 

sig, når vedkommende får en besked om strømudfald. 

- Ekstra mikrofon og højtaler kan være en fordel for gangbesværede og kørestolsbrugere, 

da der således kan samtales flere steder i boligen. 

- Oplæring af personale er vigtigt, så det ikke skaber unødvendige problemer i en krisesituation. 

- En almindelig telefon, der er indbygget i centralenheden, er i visse alarmer en 

mulighed. Disse kan være mere eller mindre brugervenlige og have forskellige funktioner: 

gentagekald og kortnummervalg. 

- Fortrydelsesfunktion på den trådløse aktiveringsenhed gør det let for den demente 

at afbryde et utilsigtet alarmopkald.




- Kvittering for alarmopkald giver sikkerhed. Når kontaktpersonen modtager et alarmopkald, 

skal han eller hun trykke en afstillingskode på alarmmodtageren og dermed 

kvittere for opkaldet. Hvis dette ikke sker, bliver alarmopkaldet sendt videre til 

den næste kontaktperson, som er kodet ind i centralenhedens hukommelse. Dette er 

for at sikre, at det er den rette person, der har modtaget alarmopkaldet, og at det 

ikke ender blindt. 

- Opladningstid kan være forskelligt og det samme gælder levetiden for batteriet i 

den trådløse aktiveringsenhed. Husk at undersøg batteriets levetid, og om den trådløse 

aktiveringsenhed giver signal til alarmmodtageren, når batteriet skal skiftes. Et 

nødstrømsbatteri kan sikre, at centralenheden stadig virker, hvis strømmen bliver 

afbrudt, eller ledningen er trukket ud. Vær opmærksom på, at nødstrømsbatterier 

har forskellig driftstid. 

- Vandtæt, stænktæt og støvtæt er vigtige faktorer for den trådløse aktiveringsenhed. 

Den bliver hurtigt udsat for vand, mad og støv, hvis den bliver båret om halsen på 

den demente. 

43

KAP. 4.6 

ALARMER DER AKTIVERES VED PASSIVITET 

DEFINITION: Alarmer der aktiveres ved passivitet, er alarmer, der automatisk aktiveres, 

hvis en person forholder sig passiv, og der således er mangel på visse daglige rutineaktiviteter 

i et længerevarende nærmere defineret tidsrum. 

Det kan for eksempel være, hvis en person 

bliver syg og dermed er forhindret i at stå ud 

af sengen og tilkalde hjælp. Eller hvis et køleskab 

ikke bliver åbnet inden et bestemt tidspunkt, 

lyset ikke bliver tændt eller andre rutineaktiviteter 

udebliver. 


Alarmer der aktiveres ved passivitet egner sig 

til ældre mennesker og til demente borgere, 

som på grund af sygdom eller risiko for fald 

er forhindrede i selv at tilkalde hjælp. Denne 

alarmtype benyttes primært til nødvendig 

omsorg og pleje, og udstyret kræver ikke, at 

den demente selv er i stand til at aktivere 

alarmen. 

Det er vigtigt, at personale og kontaktpersoner 

løbende følger op og vurderer, om behovet 

for en alarm, der aktiveres passivt, fortsat 

er til stede. 


Alarmer der aktiveres ved passivitet består af 

to dele: 

- En alarmsender 

- En alarmmodtager 

Alarmsenderen befinder sig ofte på den demente 

eller installeres på en måde, så senderen 

kan registrere, at daglige rutineaktiviteter 

udebliver. 

Alarmopkaldet sendes til en kontaktpersons 

alarmmodtager, der ofte er en trådløs fastnettelefon, 

en personsøger eller en mobiltelefon. 

Kontaktpersonen har ikke mulighed for 

umiddelbart at komme i kontakt med den 

demente via alarmen, men kan enten ringe 

til den demente, selv komme forbi eller få en 

anden person til at sikre, at passiviteten ikke 

dækkede over et behov for hjælp. 


Fordele: 

- Den demente kan få hjælp, selv om 

han eller hun ikke selv er i stand til 

at aktivere alarmen. 

- Udstyret kræver ikke, at den demente 

forstår eller kan bruge alarmen. 

- Alarmen kan tidsindstilles, så den 

passer til den dementes situation og 

behov. 

- Alarmudstyret er synligt for den 

demente. 

Ulemper: 

- Der kan være ”blinde” områder, hvor 

alarmsignalet ikke kan nå. 

- Alarmudstyret kræver en viden om 

den dementes rutiner og daglige 

vaner, således at man kan tidsindstille 

alarmen efter den dementes behov. 

- En ikke aktiveret alarm kan eventuelt 

give en falsk tryghed. 

44

www.hmi-basen.dk 

KAP. 5 

DENNE GUIDE INDEHOLDER INGEN KONKRETE BESKRIVELSER AF ALARMPRODUKTER. 

DET ER HELT BEVIDST, FOR DEN TEKNOLOGISKE UDVIKLING GÅR SÅ STÆRKT, AT GUIDEN 

HURTIGT VILLE BLIVE FORÆLDET, HVIS DEN HAVDE GENGIVET ET ØJEBLIKSBILLEDE AF, 

HVAD DER FINDES PÅ MARKEDET. 

Hjælpemiddelinstituttet har en hjemmeside, 

www.hmi-basen.dk, som beskriver de aktuelle 

produkter, inden for de seks hovedgrupper, 

og den ajourføres løbende. 

Hjælpemiddelinstituttet er et center for viden 

og information om redskaber til mennesker 

med funktionsnedsættelser, som f.eks. 

demens. 

HVAD INDEHOLDER HJEMMESIDEN 

www.hmi-basen.dk indeholder alle relevante 

oplysninger, som er nødvendige for at man 

kan sammenligne forskellige alarmtyper og 

træffe et endeligt og kvalificeret valg af en 

alarm. 

Hjemmesiden indeholder således alle tilgængelige 

oplysninger om bl.a. de enkelte alarmers 

vægt, størrelse og dimensioner, anskaffelsespris, 

vedligeholdelsesudgifter, uddannelsesmuligheder, 

rækkevidde, producentoplysninger 

og meget mere. 

Hjemmesiden er opbygget med udgangspunkt 

i de seks alarmtyper, som denne guide også er 

opdelt i. 

45

KAP. 6 

HVIS DU VIL VIDE MERE… 

HVIS DU VIL VIDE MERE OM ALARMER TIL DEMENTE BORGERE ELLER OM DEMENS 

GENERELT, ER DER RIGE MULIGHEDER FOR AT FÅ INFORMATION PÅ OMRÅDET. 

ADRESSER OG LINKS STÅR NEDERST PÅ SIDEN. 

INFORMATION OM ALARMER: 

Vidensorganisationer: Der er en række vidensorganisationer 

med erfaringer på området, 

som kan være nyttige at kontakte, bl.a.: 

- Styrelsen for Specialrådgivning 

og Social Service 

- Hjælpemiddelinstituttet 

- Alzheimerforeningen 

- Ældresagen 

Fagspecialister: Der er ofte en række fagspecialister, 

der har sat sig ind i emnet i din egen 

eller i andre kommuner. Det kan være 

demenskoordinatorer, terapeuter eller ledere 

af plejecentre. 

Besøg af producent: Du kan ofte aftale et besøg 

med en producent på dit plejecenter. Her kan 

producenten undervise i brugen af produktet 

og giver information om kommende produkter. 

INFORMATION OM LOVEN: 

Retsinformation: Her kan du hente oplysninger 

om love, bekendtgørelse og cirkulærer. 

LITTERATUR OM DEMENS: 

Socialpædagogik og demens – det vanskelige 

omsorgsarbejde 

Forfatter: Mette Borresen mfl., 2004, Styrelsen 

for Social Service. 

(Publikationen kan bestilles NBC Ekspedition, tlf. 56 36 

40 48, e-mail: ekspedition@nbcas.dk, eller kan 

downloades fra styrelsens website: 

www.social.dk/media/Servicestyrelsen/Publikationer/200 

4/PDF/socialpaed_og_demens.ht) 

En lettere hverdag for mennesker med 

demens 

Forfatter: Hjælpemiddelinstituttet og 

Marianne Schjøtt Rohweder, 2004, Styrelsen 

for Social Service. 

(Publikationen kan downloades fra Styrelsen for Social 

Services website: www.social.dk/media/Servicestyrelsen/ 

Publikationer/2004/PDF/Demens_lettere_hverdag.ht) 

Temamagasin: Demens 

Redaktør: Gerda Grønning, 2005, Ældresagen 

(Temamagasinet kan bestilles hos Ældre Sagen, 

Nørregade 49, 1165 København K, tlf. 33 96 86 86 eller 

downloades fra Ældresagens website: www.aeldresa- 

gen.dk/_bin/4727B0BB-D84D-4B57-88A1- 

F701254C306F.pdf) 

Magasinet Demens: Alzheimerforeningen 

rykker ud til de unge 

Redaktør: Gitte Bisse Bertelsen, 16. årgang, 

nr. 1, februar 2006, Alzheimerforeningen. 

(Publikationen kan downloades på: 

www.alzheimer.dk/files/DemensNr1-2006screen%20(2).pdf) 

Rundt om demensindsatsen 

Dvd med initiativer, der kan være med til at 

forbedre hverdagen for demente. (2006) 

Styrelsen for Social Service i samarbejde med Jydsk 

Pædagog-Seminarium og Deluca Film. DVD’en kan 

bestilles hos NBC Ekspedition, tlf. 56364048. 

46

NYTTIGE LINKS 

OG ADRESSER 

VIDENSORGANI- 

SATIONER OG 

FORENINGER 

Alzheimerforeningen 

Sankt Lukas Vej 6 

2900 Hellerup 

Tlf. nr.: 3940 0488 

www.alzheimer.dk 

Demensportalen 

- Videnscenter for 

Demens i 

Nordjyllands Amt 

www.demensportalen.dk 

FOA - Fag og Arbejde 

Staunings Plads 1-3 

1790 København V 

Tlf. nr.: 4697 2626 

www.foa.dk 

KL Huset 

Weidekampsgade 10 

Postboks 3370 

2300 København S 

Tlf. nr.: 33 70 33 70 

http://www.kl.dk/ 

LederForum 

Bredballe Byvej 63 

7120 Vejle 

Tlf. nr.: 7581 4088 

www.lederforum.dk/inde 

x.asp 

Retsinformation 

Gyldenløvesgade 11, 2. 

1600 København V 

Tlf. nr.: 3392 3334 

www.retsinfo.dk/ 

Styrelsen for 

Specialrådgivning 

og Social Service 

Skibhusvej 52B, 3. 

5000 Odense C 

Tlf. nr.: 7242 3700 

www.spesoc.dk 

Socialministeriet 

Holmens Kanal 22 

1060 København K 

Tlf. nr.: 3392 9300 

www.social.dk 

Videnscenter på 

ældreområdet 

Aurehøjvej 24 

2900 Hellerup 

Tlf. nr.: 394010 10 

www.aeldreviden.dk 

Ældre Sagen 

Nørregade 49 

1165 København K 

Tlf. nr.: 3396 8686 

www.aeldresagen.dk 

‘ 

RÅDGIVNING 

Demenslinien 

Tlf. nr.: 58 50 58 50 

(man, tirs, ons og fre 

kl. 9.00 - 15.00 og tors 

kl. 14.00 - 18.00) 

eller e-mail: demenslinien@alzheimer.dk 

www.alzheimer.dk/index. 

phppk_menu=3 

HJÆLPEMIDLER 

Dansk Standard 

www.ds.dk 

Hjernet – om hjælpemidler 

og om hjerneskader 

www.hjernet.dk 

Hjælpemiddelinstituttet 

Gregersensvej, port 

38. 2630 Taastrup 

Tlf. nr.: 4399 3322 

www.hmi.dk 

SUNDHED 

OG SYGDOM 

Foreningen 

HjerneSagen 

Kløverprisvej 10B 

2650 Hvidovre 

Tlf. nr.: 3675 3088 

www.hjernesagen.dk 

Gerontologisk 

Institut 

Aurehøjvej 24 

2900 Hellerup 

Tlf. nr.: 3940 1010 

www.geroinst.dk 

Hjerneskadeforeningen 

Brøndby Møllevej 8 

2605 Brøndby 

Tlf. nr.: 4343 2433 

www.hjsf.dk 

Netdoktor 

Generelt om sundhed 

www.Netdoktor.dk 

Demensdøren 

Samarbejdsmodellen 

på demensområdet. 

www.demensdoeren.dk 

47

GUIDE TIL ALARM- OG PEJLESYSTEMER FOR DEMENTE 

Denne guide er skrevet som en hjælp til beslutningstagere i forbindelse 

med anskaffelsen af en alarm til en borger med demens. 

Den henvender sig blandt andet til demenskoordinatorerne i kommunerne, 

sagsbehandlere, plejepersonale med ansvar for borgere med demens 

– både i hjemmeplejen og på plejecentrene, og de terapeuter som i nogle 

kommuner bevilger alarmsystemerne. Pårørende til demente vil også med 

fordel kunne orientere sig i guiden. 

Guiden giver et overblik over de overvejelser, man bør gøre sig, inden 

man anskaffer en alarm. Er tiden moden Hvilken type alarm skal vi 

vælge Hvordan sikrer vi, at alarmen opfylder sin hensigt – nemlig at 

øge sikkerheden omkring den demente, så han eller hun ikke er til fare 

for sig selv eller andre. 

Guiden er udarbejdet i tæt samråd med personer, som har haft beslutningen 

om anvendelse af alarmog pejlesystemer til demente inde på livet. 

De mange råd og overvejelser er således baseret på praktiske erfaringer.

guide til alarm- og pejlesystemer for demente - Socialstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?