guide til alarm- og pejlesystemer for demente - Socialstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Når den demente borger ikke samtykker, indebærer godkendelsesproceduren i den kommunale myndighed altid, at man skal ansøge om at bruge en alarm inden for et nærmere afgrænset tidsrum. ” ”Familierne presser i nogle tilfælde på for at få produkter, og de har allerede foretaget de etiske overvejelser, inden de kommer til os.” DEMENSKOORDINATOR 2. Inddrag den demente Det er vigtigt, at den demente får mulighed for at udtrykke sine overvejelser, ønsker og bekymringer, hvis han eller hun er i stand til at deltage i beslutningsprocessen. Den demente skal også have lejlighed til at se de alarmer, som overvejes. Modvilje mod en bestemt udformning kan føre til, at den demente tager alarmen af, og det kan være et sikkerhedsmæssigt problem. Det er desuden meget vigtigt, at den demente bliver tryg ved alarmen og får forklaret, hvad den gør og kan, så den demente i videst muligt omfang forstår hvorfor han eller hun har alarmen. 3. Lyt til de pårørende Familien og nærtstående kender ofte den demente bedre end nogen anden og er i mange tilfælde den vigtigste kilde til viden om den dementes vaner, personlighed og adfærd. De pårørende kan derfor komme med vigtige input i forhold til at finde frem til den bedste løsning. Behovet for at inddrage de pårørende stiger i takt med, at demenssygdommen udvikler sig. Ofte er det de pårørende, som først udtrykker ønske om en alarm. Det er der ikke nødvendigvis noget galt i, men omvendt er det meget vigtigt, at beslutningstagerne hele tiden holder sig for øje, at det primært er den dementes behov, som skal opfyldes og ikke de pårørendes. 4. Gå i dialog med plejepersonalet Personale på plejehjem og institutioner har som regel en stor både faglig og personlig indsigt i den dementes behov og daglige vaner. De kan derfor give værdifulde input til beslutningsprocessen. Det er typisk også personalet, der får det daglige ansvar for, at den valgte alarm fungerer, og at den bliver brugt af den demente. De skal være trygge ved systemet og kunne betjene alarmen uden problemer. Så alle har en interesse i, at de synes, at den fungerer godt og effektivt. ” ”Køber vi et produkt, skal det bare fungere, og vi vil ikke rode med computere og teknik hele tiden.” PLEJEHJEMSASSISTENT 5. Få styr på ressourcebelastningen (personaletid, økonomi, mv.) Man kan nemt komme til at fokusere så meget på selve alarmen og dens funktioner, at man overser de mandskabsressourcer, der følger med købet – til bemanding, efteruddannelse og vedligeholdelse af systemet. Hvor kompliceret er det at uddanne personalet til at bruge den enkelte alarm, og hvad kræves der af daglig bemanding til at betjene udstyret og vedligeholde det Hvem har ansvaret for vedligeholdelse, opladning, osv. 16
Det er helt afgørende, at der lægges klare retningslinjer for, hvem der har ansvaret for løbende at sikre sig, at udstyret fungerer og er i orden. Dette er ikke blot et sikkerhedsmæssigt nøglespørgsmål, men også en opgave, der skal afsættes personaleressourcer til. Det kan tage tid og kræve oplæring, før et plejepersonale føler sig tryg ved et alarmsystem. Dette gælder specielt for pejlesystemer, hvor personalet typisk skal uddannes til at betjene systemet. Og det er nødvendigt, at flere medarbejdere kan betjene systemet. Ellers kan dagligdagen blive sårbar. Der kan også komme andre udgifter afhængig af, hvor og hvordan alarmen skal bruges: - Kræver udstyret ændringer i boligen - Skal udstyret placeres både inde og uden for boligen - Skal det være stationært eller bærbart udstyr - Hvor mange skal betjene udstyret ” ”Der er helt klart nogle i personalegruppen, der har berøringsangst over for at bruge teknologisk udstyr. Men det kræver oplæring, så man kender udstyret 100 pct. så man føler sig tryg. Og man skal være flere om det. Det skal ikke kun være mig, der sidder med det, for når jeg går hjem, er der jo en anden der skal overtage. Så der er mange, der bliver berørt af det.” MEDARBEJDER PÅ DEMENSAFDELING 6. Sammenlign priser (inkl. drifts- og vedligeholdelsesomkostninger) Prisen på alarmen kan være en afgørende faktor, hvis der er flere alarmer, som funktionsmæssigt dækker behovene i en given situation. Følgende områder bør også indgå i sammenligningen: - Hvilke serviceomkostninger kan man forvente - Hvad koster den løbende vedligeholdelse - Hvad koster det at uddanne personalet - Er der særlige udgifter forbundet med at installere alarmen - Er alarmen konvertibel til et allerede eksisterende system på en plejeinstitution (centralenhed og alarmcentral), eller skal det nyindkøbes Det er vigtigt at få afdækket alle udgifter i forbindelse med introduktion af et alarm- og pejlesystem. Indkøbsprisen på alarmen kan i sig selv udgøre en mindre del af de samlede omkostninger ved at sætte alarmen i drift. 7. Tjek brugervenlighed og fleksibilitet Brugervenligheden er vigtig både ud fra et økonomisk og et sikkerhedsmæssigt synspunkt. Stor brugervenlighed betyder mindre uddannelse af personalet og større sikkerhed for, at der ikke sker menneskelige fejl i betjeningen af alarmen. En brugervenlig alarm vil desuden betyde større sikkerhed for den demente, hvis det drejer sig om en alarm, som kræver den dementes egen aktivering. Den valgte alarm skal helst være så fleksibel som muligt. Det kan for eksempel være en fordel, hvis den kan kobles til et allerede eksisterende system og benyttes sammen med andre alarmer, eller hvis den kan kobles til fælleskommunale alarmcentraler, som mange benytter sig af. Det reducerer ikke blot udgif- 17
Page 1 and 2: GUIDE TIL ALARM- OG PEJLESYSTEMER F
Page 3 and 4: Vores demente medborgere skal have
Page 5 and 6: Introduktion INTRO DENNE GUIDE ER S
Page 7 and 8: BETINGELSER FOR AT ANVENDE ET ALARM
Page 9 and 10: VIGTIGE PARAGRAFFER DE VIGTIGSTE PA
Page 11 and 12: ER TIDEN MODEN Et alarm- og pejlesy
Page 14 and 15: KAP. 3 Fra idé til anskaffelse DER
Page 18 and 19: terne, men gør også systemet mere
Page 20 and 21: KAP. 4 Alarm - hvilken type DETTE K
Page 22 and 23: ALARMTYPE ALARMER MED AUTOMATISK AK
Page 24 and 25: KAP. 4.1 ALARMER MED AUTOMATISK AKT
Page 26 and 27: CASE STØRRE TRYGHED OM NATTEN Alar
Page 28 and 29: KAP. 4.2 MOBILE ALARMER MED POSITIO
Page 30 and 31: CASE NØGLE TIL FRIHED En dement bo
Page 32 and 33: KAP. 4.3 MOBILE ALARMER MED PEJLEMU
Page 34 and 35: CASE ET SIGNAL TIL OMVERDEN Efter a
Page 36 and 37: KAP. 4.4 MOBILE ALARMER UDEN POSITI
Page 38 and 39: CASE RO TIL AT MALE En ældre mand
Page 40 and 41: KAP. 4.5 STATIONÆRE ALARMER MED TO
Page 42 and 43: Nyttige overvejelser - Et åbent sy
Page 44 and 45: KAP. 4.6 ALARMER DER AKTIVERES VED
Page 46 and 47: KAP. 6 HVIS DU VIL VIDE MERE… HVI
Page 48: GUIDE TIL ALARM- OG PEJLESYSTEMER F

guide til alarm- og pejlesystemer for demente - Socialstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?