guide til alarm- og pejlesystemer for demente - Socialstyrelsen

CASE
ET SIGNAL TIL OMVERDEN
Efter at en ældre dement kvinde gentagne gange havde forladt et plejecenter,
anskaffede personalet en mobil alarm med pejlemulighed. Det førte til øget livskvalitet
for kvinden, og personalet fik mere ro i hverdagen.
”Vi besluttede os for at anskaffe pejleudstyr, fordi vi havde en række episoder med en
beboer, der forsvandt fra vores plejecenter. Det var en dement kvinde på 78 år, som var
i god fysisk form, og som godt kunne lide at gå ture. Hun kunne finde på at gå flere
gange om dagen. Nogle gange gik hun rundt ude i skoven alene, eller folk fra lokalområdet
ringede til os og sagde, at de havde set hende, eller at hun var hjemme hos dem.
Gemte sig i skoven
På plejecenteret var vi bekymrede for, om der en dag skulle ske hende noget. Det var
kvindens familie også. Vi forsøgte at ledsage hende på hendes ture, men det ville hun
ikke have. Hun følte, at det var et overgreb, hvis vi gik bag hende. Hun blev ked af det,
når hun skulle hjælpes, for hun havde en høj grad af frihedstrang og selvstændighed.
Og hvis hun fornemmede, at vi ledte efter hende, gemte hun sig for os i skoven.
I fællesskab med familien diskuterede vi frem og tilbage, hvad der rent moralsk var
den mest forsvarlige løsning, og hvor vi anvendte mindst mulig magt. Jeg fandt frem
til pejleudstyret, som jeg fik godkendt af kommunen og introducerede til personalet.
Vi fik en video og en manual fra forhandleren som viste, hvordan udstyret skulle
anvendes og samles, og jeg lavede en mappe med information til personalet om, hvordan
de skulle forholde sig, hvis der blev problemer. De kunne altid ringe til mig eller
tre andre udekørende ”flyvervagter”, dvs. aftenvagter, hvis de havde spørgsmål. På den
måde var der altid en form for bagvagt, hvilket gav dem en ekstra tryghed.
Pejlede efter kvinden
I begyndelsen var der problemer med at få den demente kvinde til at gå med armbåndet
med alarmsenderen. Hun ville ikke gå med det, og forsøgte at fjerne det fra sin arm. Men
efter et stykke tid accepterede hun det og var villig til at bære rundt på det. Vi udvalgte
en lille gruppe kontaktpersoner som blev ansvarlige demensvagter. Når hun forlod plejecentret,
var det en af dem, der skulle køre rundt i byen og pejle efter hende. Så tog de ud
i en bil, hvor der var en antenne monteret på taget af bilen. På den måde kunne de
spore sig ind på, hvilket område hun befandt sig i. Herefter stod de ud af bilen, gik rundt
med en håndholdt antenne og pejlede efter hende. Og vi fandt hende hver gang”.
ASSISTERENDE OMRÅDELEDER, NØRRE-SNEDE KOMMUNE