guide til alarm- og pejlesystemer for demente - Socialstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

KAP. 1 Hvad siger loven DET ER ALTID EN VANSKELIG BESLUTNING AT ANSKAFFE OG ANVENDE ET ALARM- ELLER PEJLESYSTEM, FORDI DET KAN VÆRE ET INDGREB I EN AF DE MEST FUNDAMEN- TALE RETTIGHEDER – VORES PERSONLIGE FRIHED. Alarm- og pejlesystemer har mange funktioner. Nogle af systemerne kan anvendes til overvågning, og det er ulovligt. Beslutningen skal naturligvis altid holde sig inden for lovens rammer. Men hvad siger loven Reglerne om anvendelse af alarm- og pejlesystemer er fastsat i Lov om Social Service – i daglig tale Serviceloven. Dette kapitel gengiver de vigtigste lovtekster og henviser til hele den relevante lovgivning. Kapitlet beskriver også de vigtigste overvejelser, man skal gøre sig i forbindelse med en beslutning om at indkøbe og anvende et alarmeller pejlesystem, således som de er beskrevet i vejledningen til lovgivningen. RESPEKT FOR INDIVIDETS INTEGRITET Den personlige frihed er ukrænkelig. Det er et fundamentalt princip i Grundloven, og dette princip gælder naturligvis i lige så høj grad for demente som for alle andre. Når man overvejer at anskaffe og anvende et alarmeller pejlesystem til en dement, er udgangspunktet altid, at man så vidt muligt skal respektere den dementes personlige integritet og frihed. Man bliver derfor nødt til at afveje mange forskellige og nogle gange modstridende hensyn i forhold til hinanden, når man skal træffe den konkrete beslutning. MÅLET ER AT ØGE SOCIAL TRYGHED OG SIKKERHED Formålet med at anvende et alarmeller pejlesystem skal primært være at øge den dementes sikkerhed og dermed sociale tryghed. Men der er også andre forhold, der kan spille ind. Blandt andet hensynet til de pårørende, og at man ønsker at sikre den dementes værdighed for eksempel ved at forhindre, at han eller hun forlader boligen uden tøj på. Det skal også indgå i overvejelserne, om det vil give den demente større udfoldelsesmuligheder og livskvalitet at anvende et alarmeller pejlesystem. SAMTYKKE Anvendelse af alarm- og pejlesystemer efter servicelovens § 125, kræver godkendelse af det sociale nævn under Statsforvaltningen, hvis den demente ikke er i stand til eller ikke vil give sit samtykke til at anvende et alarm- og pejlesystem. Et gyldigt samtykke kan være et: - Udtrykkeligt samtykke: Når den demente giver klart udtryk for, at han eller hun er indforstået med handlingen. Det kan både være skriftligt og mundtligt. - Stiltiende samtykke: Når den dementes signaler og opførsel kan tolkes således, at der foreligger et samtykke. Det kræver, at man har et godt kendskab til personen. Et samtykke er ikke gyldigt, hvis det er baseret på passivitet eller på formodning. Det vil for eksempel sige, hvis den demente ikke er i stand til at give udtryk for sine ønsker, men heller ikke gør modstand, eller hvis man formoder, at den demente ville have givet samtykke, hvis han eller hun havde været i stand til det. 6
BETINGELSER FOR AT ANVENDE ET ALARM- ELLER PEJLESYSTEM Serviceloven opstiller nogle generelle betingelser for, hvornår en kommunal myndighed kan beslutte at anvende et alarmeller pejlesystem for en person, der ikke giver eller kan give sit samtykke: - Der skal være en risiko for, at personen udsætter sig selv eller andre for at lide personskade, hvis han eller hun forlader sin bopæl - Forholdene skal være sådan, at man kun kan afværge denne risiko ved at anvende et alarmeller pejlesystem (forholdene gør det ”påkrævet”) - Systemet skal være personligt - Systemet må kun anvendes i en afgrænset periode - Systemet må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand. ALARM- OG PEJLESYSTEM ER SIDSTE UDVEJ Serviceloven siger altså, at forholdene skal være sådan, at de gør det ”påkrævet” at anvende et alarmeller pejlesystem. Det betyder, at et alarmeller pejlesystem skal være den sidste udvej, og at det altid skal indgå i overvejelserne, om der er alternativer, der er mindre indgribende. I de senere år er der høstet mange forskellige erfaringer med at forebygge, at demente forlader deres bolig og herefter kommer til skade. Det kan for eksempel være etablering af overskuelige fysiske rammer eller tilrettelæggelse af aktivitetstilbud, der holder den demente beskæftiget i boligen. RISIKO FOR PERSONSKADE SKAL VÆRE DOKUMENTERET ”Risiko for personskade” omfatter både, at der er en risiko for, at den demente udsætter sig selv for at komme til skade, eller er årsag til at andre kommer til skade. Det kan for eksempel være at blive kørt ned, falde i en sø eller et vandhul, eller falde og brække et ben og udsætte sig for forfrysninger om vinteren. Risikoen skal være dokumenteret. Det er altså ikke nok, at man formoder, at der kan være en risiko. Man skal for eksempel vide, at den demente ofte forlader sin bolig eller ofte bevæger sig rundt i eller hen mod farlige områder, som trafikerede veje eller søer og moser. SYSTEMET SKAL VÆRE PERSONLIGT Et alarmeller pejlesystem skal altid være personligt. Det vil sige, at det kun må registrere, når den pågældende person forlader sin bolig eller er uden for den. Man må ikke anvende systemer, der registrerer mange personers færden på en gang. Det er heller ikke tilladt at anvende systemer, hvor anvendelsen får karakter af at være overvågning. En tilladelse til at anvende et alarmeller pejlesystem gælder altid i en tidsmæssigt afgrænset periode – for eksempel i forbindelse med, at den demente flytter til en plejebolig eller får ændret sin medicin. Plejepersonalet skal løbende vurdere behovet for at anvende systemet. Måske tilpasser 7
Page 1 and 2: GUIDE TIL ALARM- OG PEJLESYSTEMER F
Page 3 and 4: Vores demente medborgere skal have
Page 5: Introduktion INTRO DENNE GUIDE ER S
Page 9 and 10: VIGTIGE PARAGRAFFER DE VIGTIGSTE PA
Page 11 and 12: ER TIDEN MODEN Et alarm- og pejlesy
Page 14 and 15: KAP. 3 Fra idé til anskaffelse DER
Page 16 and 17: Når den demente borger ikke samtyk
Page 18 and 19: terne, men gør også systemet mere
Page 20 and 21: KAP. 4 Alarm - hvilken type DETTE K
Page 22 and 23: ALARMTYPE ALARMER MED AUTOMATISK AK
Page 24 and 25: KAP. 4.1 ALARMER MED AUTOMATISK AKT
Page 26 and 27: CASE STØRRE TRYGHED OM NATTEN Alar
Page 28 and 29: KAP. 4.2 MOBILE ALARMER MED POSITIO
Page 30 and 31: CASE NØGLE TIL FRIHED En dement bo
Page 32 and 33: KAP. 4.3 MOBILE ALARMER MED PEJLEMU
Page 34 and 35: CASE ET SIGNAL TIL OMVERDEN Efter a
Page 36 and 37: KAP. 4.4 MOBILE ALARMER UDEN POSITI
Page 38 and 39: CASE RO TIL AT MALE En ældre mand
Page 40 and 41: KAP. 4.5 STATIONÆRE ALARMER MED TO
Page 42 and 43: Nyttige overvejelser - Et åbent sy
Page 44 and 45: KAP. 4.6 ALARMER DER AKTIVERES VED
Page 46 and 47: KAP. 6 HVIS DU VIL VIDE MERE… HVI
Page 48: GUIDE TIL ALARM- OG PEJLESYSTEMER F

guide til alarm- og pejlesystemer for demente - Socialstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?