Download blad 3-2010 som pdf - Dansk Beton

More documents

Recommendations

Info

Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark Figur 2 Lager fra betonvareproduktion Betonen blandes og fyldes i blokstensmaskinens fyldkasser, hvor den komprimeres under tryk. Efter blokstensmaskinen køres fliser og belægningssten typisk i hærdekammer et døgns tid, og derefter bliver de palleteret og kørt på lager, hvor de stakkes til en højde på 5-6 paller – se figur 2. Nogle producenter beklæder pallerne med en plastfilm, men ofte er pallerne udækkede. Sædvanligvis ses der ikke kalkudblomstringer på det øverste lag af sten på en palle. Det skyldes, at det øverste lag ikke udsættes for så lang tids opfugtning som de øvrige. Den fugt, der sætter gang i transportmekanismen, som fører til kalkudblomstringer, stammer overvejende fra regn og andet nedbør samt dug, men afdampning af betonens egen vand og kondens kan også have indflydelse. Derfor forekommer kalkudblomstringer også, selvom pallerne er overdækkede med plastfilm. Når det regner, trænger vandet på ubeskyttede paller ned gennem lagene af sten. Efterfølgende udtørring i tørvejr vil hurtigt tørre det øverste lag af sten, mens lagene længere nede kun tørrer langsomt – her er der meget lidt ventilation, og stenene vil derfor være opfugtet gennem længere tid, hvilket er ugunstigt i forhold til kalkudblomstringer. Når stenene nede i lagene så tørrer, sker det først i randzonerne, der ligger tæt på mellemrummet mellem stenene, da ventilationen er størst i disse områder. Derfor vil stenene ofte få et udseende som vist på figur 3. Cementtyper Det kunne være nærliggende at tro, at kalkfillercementer som f.eks. BASIS cement ville have større tendens til at give kalkudblomstringer end cementer uden kalkfiller. Sådan forholder det sig imidlertid ikke! De kalkforbindelser, der transporteres ud af betonen, når vi ser kalkudblomstringer på overfladen, bevæger sig i opløst form. Kalkfilleren i BASIS cement består primært af calciumkarbonat, som er tungtopløseligt og bundet i betonen – kalkfilleren er med andre ord immobil og indkapslet i cementens reaktionsprodukter. Det, der har betydning, og som er i stand til at bevæge sig fra betonens indre til overfladen, er calciumhydroxid. Forskellige cementer kan danne lidt forskellige mængder af calciumhydroxid, men det er helt uden betydning i forbindelse med kalkudblomstringer – calciumhydroxid vil som tidligere nævnt dannes i mængder, der langt overstiger det der skal til for at danne en synlig hvidfarvning uanset cementtype. Ud over mængden af calciumhydroxid har den porestruktur, som cementen danner, betydning. Her vil der igen ikke være noget at bekymre sig om ved at anvende kalkfillercement sammenlignet med en ren klinkercement. En tæt porestruktur i cementpastaen, som er påkrævet for at minimere kalkudblomstringer, hænger sammen med holdbarhed af beton i aggressive miljøer. Her har BASIS cement gennem mange år vist sit værd, og på grundlag af en lang række undersøgelser, må BA- SIS cement også anvendes i næsten alle miljø- og eksponeringsklasser – eneste undtagelse er sulfatholdige miljøer, og det er af helt andre årsager. Minimering af kalkudblomstringer Kalkudblomstringer kan forekomme i forskellige grader. Hovedparten af det hvide uønskede slør forsvinder typisk i løbet af et par år som følge af slid og regn. Desuden findes der metoder til at fjerne lette kalkudblomstringer såsom kostning med skarpkantet sand og let syrebehandling. Der er dog nogle tilfælde, hvor kalkudblomstringerne er så tykke og ”sammengroede” med betonen, at de ikke forsvinder inden for en overskuelig tidshorisont og i øvrigt er vanskelige at fjerne. Under alle omstændigheder er det ønskværdigt at minimere risikoen for at kalkudblomstringer i det hele taget forekommer. Det skal igen understreges, at man kan ”minimere” men ikke med 100 % garanti ”eliminere” kalkudblomstringer. 38
Figur 3 Belægningssten med kalkudblomstringer i midten I det følgende nævnes nogle foranstaltninger, som vil kunne nedbringe risikoen for kalkudblomstringer: • Tilstræb ideelle hærdeforhold (høj temperatur, høj luftfugtighed og højt CO 2 niveau) • Tilstræb høj densitet af betonvarerne • Optimer kornkurve på tilslag • Brug af vandskyende tilsætningsstoffer indblandet i betonen • Påfør vandskyende coating efter hærdekammer • Ekstra tid i hærdekammer • Indfør ventilerende mellemrum mellem lagene ved palletering Først og fremmest er det vigtig, at betonen er tæt. Dette opnås ved en god og homogen komprimering, ved at anvende tilslag med en hensigtsmæssig sammensat kornkurve samt ved at køre med en tilpas høj fugtighed. En god komprimering vil komme til udtryk ved en høj densitet af betonvarerne. Det er svært at angive, hvad densiteten præcis skal ligge på, da det også afhænger af, hvilke materialer der er til rådighed. Det er dog Aalborg Portlands erfaring, at der er forhøjet risiko for kalkudblomstringer, hvis densiteten af fliser er under 2280 kg/m³ og densiteten af belægningssten under 2300 kg/m³. Dernæst er det en mulighed, at forhindre/reducere vandets bevægelser i betonen – og dermed transport af calciumhydroxid fra betonens indre til overfladen. Dette kan opnås ved brug af vandskyende tilsætningsstoffer – enten til iblanding i betonen eller som coating. Tilsætning af vandskyende midler i betonen kan erfaringsmæssigt mindske risikoen for kalkudblomstringer betydeligt. Styring af kuldioxidindholdet under hærdningen praktiseres ikke i Danmark, men bl.a. i Tyskland og USA benyttes systemer, hvor man opvarmer hærdekamrene med direkte gasfyrede fordampningsanlæg, så man udover optimale temperatur- og fugtforhold opnår et kuldioxidindhold på op til 300 gange højere end i almindelig luft. Hvis dette system er økonomisk fornuftigt, synes det at være ideelt. Undersøgelser har vist, at mellemlæg mellem lagene af sten på pallerne, har en gavnlig effekt til reduktion af kalkudblomstringer [1]. Mellemlæggene skal være udformet, så der sker ventilation mellem lagene, og det sikres bl.a. ved en minimumstykkelse på 5 mm. Afrunding Dette er tredje artikel fra Aalborg Portland i bladet Beton om kalkudblomstringer (omend med lidt forskellige vinkler). Der er flere årsager til, at vi bliver ved med at skrive om kalkudblomstringer – det er ikke bare for at gentage os selv – men vi kan endnu ikke sætte flueben ved ”problem med kalkudblomstringer løst”. Forklaringen hertil blev måske allerede belyst i en gammel Beton- Teknik fra 1961 [2], hvori der står ”udblomstringsprocessen er ret vanskelig tilgængelig eksperimentelt og teoretisk”. Det er med andre ord temmelig kompliceret, og derfor er det stadig knap 50 år senere et relevant og aktuelt emne. Kilder [1] Mario Romero, Estetisk betong och kalkutfällningar, 1995 [2] C.A Bang Petersen, Udblomstringer, særtryk af Beton-Teknik nr.2:1961 Postboks 165 | DK-9100 Aalborg | Tel. +45 99 33 77 54 | www.aalborgportland.dk B e t o n 3 • A u g u s t 2 0 1 0 39
Page 1 and 2: Beton 3 · August 2010 Kunderne vil
Page 3 and 4: Beton Bel ægninger aF beton ISSN 1
Page 5 and 6: ”Vi oplever stor og voksende efte
Page 7 and 8: Fabriksbeton Færdige betonelemente
Page 9 and 10: Dynamon System Nanoteknologi i beto
Page 11 and 12: Noter Danmarks største lavenergiby
Page 13 and 14: KAN TEKNISK FORVALTNING SKABE BEDRE
Page 15 and 16: Derfor beton Betonbranchen blev udv
Page 17 and 18: Studenterstrædet i Birk Centerpark
Page 19 and 20: Fra venstre: Formand for dommerkomi
Page 21 and 22: udtryk Fremragende Arkitektur Bel
Page 23 and 24: Nu kommer markedskontrollen på bes
Page 25 and 26: Broen er 51 meter lang og 8,5 meter
Page 27 and 28: Noter Nordisk Betonforskningsmøde
Page 29 and 30: Fuldt hus til elementmøde Der var
Page 31 and 32: Hold tuschpennen langt væk fra fal
Page 33 and 34: Ny lærebog kan bestilles nu ”Bet
Page 35 and 36: Det nye center vil udnytte kompleme
Page 37: To ting er overordnet afgørende fo

Download blad 3-2010 som pdf - Dansk Beton

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?