19.01.2015 Views

MagasinetFinans12015

MagasinetFinans12015

MagasinetFinans12015

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

36

Finans

Januar 2015

Jeg er nødt til at

have en plan B

Job & Karriere

Hvad vil jeg med mit liv og min fremtid De

spørgsmål stillede den 53-årige vurderingsmand

Mike Biran sig selv, da han sammen

med 220 kolleger i foråret blev fyret i

Nykredit. I dag er han otte kilo lettere, et nyt

job rigere og meget klogere på sig selv

Af Berit Villadsen / foto: nana reimers

Mike Biran brugte sin fyring

som en mulighed for

at trække stikket ud og

tænke sig godt om. Og

finde ud af, hvad han vil.

Da den 53-årige Mike Biran

i foråret blev fyret som vurderingsmand

i Nykredit sammen

med knap 220 andre kolleger, kom

det ikke bag på ham. Han havde i lang tid

bemærket, hvordan afdelingens arbejdsopgaver

ændrede karakter, og tanken

om en plan B havde flere gange strejfet

ham. Efter 33 år i den finansielle sektor,

først 23 år i Realkredit Danmark blandt

andet som leder og erhvervsrådgiver og

siden 10 år i Nykredit som vurderingsmand,

havde Mike overvejet efteruddannelse

inden for ejendomsadministration,

hvor han vidste, at der var mangel

på ejendomsadministratorer.

”Tiden op til fyringen var mental hård,

fordi jeg ikke vidste, hvor jeg stod. Så det

var næsten en befrielse, da afklaringen

kom, og mine bange anelser blev indfriet,

selvom jeg havde foretrukket at fortsætte i

Nykredit. Så i stedet for at bruge en masse

tid på at bekymre mig, som flere af mine

fyrede kolleger gjorde, brugte jeg fyringen

som en mulighed for at trække stikket

ud og tænke mig godt om Jeg var ikke

i tvivl om, at jeg nok skulle finde et job”,

fortæller Mike Biran, som sideløbende

med jobsøgningen lagde sin kost om og

indførte et ambitiøst træningsprogram i

det lokale fitnesscenter.

Indsatsen gav positivt resultat. Otte kilo

lettere og flere jobsamtaler med jobtilbud.

Blandt andet fra en gammel samarbejdspartner

i Nykredit, et tysk ejendomsmægler-

og konsulentfirma, Persch Consult,

som uventet ringede ham op og tilbød

ham en projektstilling som vurderingsmand

og kundechef for firmaets skandinaviske

kunder, som typisk er pengeinstitutter

og ejendomsselskaber, der har

brug for en ejendomsvurdering i forbindelse

med salg, køb og belåning.

Uden en krone på lommen

Første september startede Mike hos

Persch Consult. Han sidder på et kontor

på Gammel Kongevej i København,

mens hans 28 kolleger sidder i Tyskland.

Projektet har en prøveperiode på et år,

hvor han er 100 procent provisionslønnet.

Det er en udfordring, da vurderingsopgaver

strækker sig over tid, gerne over

et halvt år, og provisionen først bliver

udbetalt, når kunden har betalt regningen.

Så selv om Mike har indgået kundeaftaler,

har han ikke tjent en eneste krone.

Det har hans bank imidlertid ikke mærket,

da Nykredit som en del af hans fratrædelsesaftale

i en 11-måneders periode

betaler hans løn og en eventuel lønforskel

i forhold til et nyt job. Lønaftalen udløber

til marts, men Mike er fortrøstningsfuld.

”Jeg er gået ind i projektet i den tro, at

det bliver en succes. Samtidig er jeg også

nødt til at tænke: Hvad gør du, hvis det

ikke fungerer Jeg har lært, at jeg er nødt

til at have en plan B, og den er stadigvæk

inden for forskellige ejendomsfirmaer og

vurderingsbranchen. Jeg har fundet ud

af, at jeg kan nogle ting, jeg ikke var klar

over, jeg kunne. Som kundechef tager jeg

ud og snakker med kunder og får forretninger

hjem. Det havde jeg ikke regnet

med, at jeg skulle gøre nogensinde. Men

det gør jeg nu”, siger han og fortsætter:

”Med et meget snævert job som vurderingsmand

i en bank troede jeg, at det

måske ville være lidt svært at komme inden

for samme branche et andet sted.

Men jeg har haft flere muligheder, og

det har overrasket mig positivt. Der har

imidlertid ikke været nogen interesse

fra de ejendomsadministrationsfirmaer,

som jeg har forsøgt at tage kontakt til.

Og det har overrasket mig negativt. Så

den plan B har jeg måttet skrotte igen”.

Hvis Mike Biran lever op til sit budget,

er planen at oprette et dansk datterselskab

med Mike som partner og

administrerende direktør med en målsætning

om at ekspandere i Norden. •

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!