MagasinetFinans12015

Recommendations

Info

40 arbejdsmiljø Finans Januar 2015 Jeg keder mig på et enmandskontor Der skal være liv og kolleger omkring teamleder hos Bankdata, Søren Becher Andresen. Ellers taber han energi og arbejdsglæde Af Birgitte Aabo, freelancejournalist Telefonsamtaler i massevis, snak på tværs af rummet, vittigheder og latter, musik. Endnu en dag på kontoret for ATM-teamet hos Bankdata i Fredericia. Her er ingen arbejdsro, og det passer den 38-årige teamleder, Søren Becher Andresen, glimrende. ”Vi har et højt støjniveau og forstyrrer hinanden. Sådan er det, fordi vi arbejder meget med drift og har mange telefonsamtaler i gang på en gang. Det giver god vidensdeling og er med til at skabe en rar stemning, hvor der er plads til lidt drilleri”, siger han. Bankdata ejes af 12 danske pengeinstitutter og leverer it-løsninger til den finansielle sektor. De syv ansatte i ATM-teamet sidder i et timandskontor og har typisk dørene til at stå åbne ud til gangen, hvor forbipasserende også kan se ind til dem gennem glasvæggene. Bordene er samlet i to øer, og alle kan høre og se hinanden. ”Vi kan let få øjenkontakt, og det er nemt for mig at holde overblik over, hvad de enkelte er i gang med. Det er vigtigt, at vi alle kan høre hinanden, så man lige kan spørge til råds eller sige: ’Jeg hørte, hvad du sidder og bøvler med, jeg tror, Søren Becher Andresen og kollegerne har et højt støjniveau og forstyrrer hinanden. jeg har en idé til en løsning’. Det giver dynamik, at vi kan bruge hinanden på den måde”. Forskellige grænser De syv kolleger, der aldersmæssigt spænder fra i 20’erne til i 60’erne, har ikke samme grænser for, hvad der er velkomne forstyrrelser, og hvad der er støj. Nogle vil gerne have radioen til at køre i baggrunden og har ikke noget problem med at føre en samtale på tværs af lokalet hen over andre: ”Vi prøver at finde kompromiser, så vi hører musik lavt nogle dage, mens andre tager hørebøffer på for at koncentrere sig eller høre musik for sig selv. Og når det griber om sig med at tale på tværs af lokalet, minder vi hinanden om at lette bagdelen og gå over til hinanden”. Hvis nogen har brug for at koncentrere sig om at læse eller lignende, er der mulighed for at søge ind i et andet lokale, ligesom man kan arbejde hjemme efter aftale. ”Nogle dage går der for meget pjat og snak i den, men jeg føler, at vi har den rette balance i hverdagen til den type opgaver, vi varetager”, siger Søren Becher Andresen. Selv vil han bestemt ikke bytte til et enmandskontor, hvis han får chancen: ”Nej! Det har jeg prøvet i et tidligere arbejde. Jeg sad med en opslagstavle foran mig og en reol i ryggen, og der var kun den sociale kontakt, man selv opsøgte. Jeg keder mig på et enmandskontor, der skal ske noget. Det er en vigtig del af arbejdsglæden for mig”. • Foto: Jakob Mark
Finans Januar 2015 arbejdsmiljø leder for Institut for Organisation på Copenhagen Business School, er varm tilhænger af åbne kontorlandskaber og de afbrydelser, det giver i hverdagen at sidde i et. ”Det er kedeligt at sidde for sig selv bag en skærm uden den inspiration, der kommer af andres selskab og interaktion. Så kan man lige så godt blive hjemme og arbejde. Desværre er der stadig status i at have eget kontor, og mange kan ikke forestille sig at sidde i et storkontor, selv om det er berigende”. De forstyrrelser, man uvægerligt oplever, er ofte værdifulde, mener han. Også selv om de ikke har spor at gøre med det, man arbejder med: ”Inspiration og kreativitet opstår netop typisk ved, at man får input, som ikke umiddelbart virker relevante”. 41 Forstyrrelser skaber kreativitet Der er ingen mening i at gå på arbejde, hvis man sætter sig ind på et enmandskontor og lukker døren. Det er i mødet med andre, at ideerne opstår, siger Kristian Kreiner, der er professor i organisationsteori og selv er begejstret for at sidde i storkontor Af Birgitte Aabo, freelancejournalist ”Jeg ville opleve det som en straf, hvis jeg hver dag skulle møde på et enmandskontor, lukke døren og kun forlade kontoret for at spise frokost”. Storkontorer er udbredte landet over, ikke mindst i finansbranchen, og mange klager over støj og manglende mulighed for koncentration. Men professor Kristian Kreiner, fungerende Udbytte af fællesskabet Det er ikke kun teori, der ligger bag Kristian Kreiners lovprisning af storkontoret. Han sad som leder af forskningscenteret Center for Ledelse i Byggeriet i en seksårig periode på kontor med 12 medarbejdere. ”Inden vi etablerede storkontoret, havde jeg arbejdet med en arkitektvirksomhed og set, hvordan de inspirerer hinanden i et levende arbejdsmiljø, hvor mange mennesker er samlet i samme lokale. Samtidig har jeg en oplevelse af, at unge generelt har det bedst med at arbejde på den måde, og jeg var også sikker på, at resten af medarbejderne ville få udbytte af det. Ingen har i virkeligheden gevinst af at sidde bag en lukket dør for sig selv”. Desuden er mennesker i al almindelighed gode til at tage hensyn og skabe rum for hinandens aktiviteter, er hans erfaring: ”Mennesker genkender let, når der sker noget seriøst, som kræver ro, og de tilpasser deres adfærd efter det”. For store hensyn Det viste sig også, at hans egne medarbejdere var gode til at tage hensyn i storkontoret – næsten for gode. ”I begyndelsen tog vi faktisk for meget hensyn. Hvor man i et normalt storkontor trækker ud i et andet lokale, hvis man vil have ro, var udgangspunktet for os, at man selv forlod lokalet, hvis man forstyrrede andre. Det resulterede i, at der blev for stille og roligt på kontoret, folk forlod eksempelvis lokalet helt, før de tog telefonen”. Det blev gradvist reguleret, og kontoret endte med at være meget velfungerende, fortæller Kristian Kreiner: ”Man bliver glad af at være i et miljø, hvor der er mulighed for spontan interaktion, hvor man ikke behøver at rejse sig og banke på for at tale med andre. Vi fik ry for at være et kontor, hvor der foregik noget, og andre lagde vejen forbi, både for det faglige og det sociale – vi havde for eksempel også fredagsøl”. Siden er forskningscenteret blevet lukket, og Kristian Kreiner har nu plads på et tomandskontor og ikke umiddelbart udsigt til at rykke ind i et storkontor igen. ”Hvis jeg havde muligheden, gjorde jeg det. Storkontorer kan være rædselsfulde, som banegårde, med en masse overflødig støj og trafik. Men med den rette indretning og sociale norm kan det også være en velfungerende og inspirerende ramme for arbejdshverdagen”. •
Page 1 and 2: Finansforbundets magasin nr. 1, 201
Page 3 and 4: Leder Finans Januar 2015 3 Nytårs
Page 5 and 6: Indhold Faste sider Leder | 3 Nyhed
Page 7 and 8: Finans Januar 2015 Nyheder 7 af sel
Page 9 and 10: ® ® .nu Kør selv-ferie med Vinfe
Page 11 and 12: For Marianne Vagn Pedersen blev det
Page 13 and 14: ”Mit budskab er ikke, at kvindern
Page 15 and 16: Finans Januar 2015 Tema: Kvinder i
Page 17 and 18: I det hele taget har tiden på udda
Page 19 and 20: Spar penge... ... mange penge hos:
Page 21 and 22: Finans Januar 2015 Portræt 21 “N
Page 23 and 24: Finans Januar 2015 fokus 23 Komment
Page 25 and 26: Finans Januar 2015 Valg 25 Slutspur
Page 27 and 28: Gruppekunder hæver stemmen Finans
Page 29 and 30: DET JURIDISKE FAKULTET KØBENHAVNS
Page 31 and 32: en Finans Januar 2015 Unge ledere 3
Page 33 and 34: To fagpakker på linjen i Organisat
Page 35 and 36: Job & Karriere Finans Januar 2015 3
Page 37 and 38: Hellerup Erfaren erhvervskundechef
Page 39: Job & Karriere Bliv klogere på sek
Page 43 and 44: Finans Januar 2015 medlemstilbud 43
Page 45 and 46: Månedens bog Spotlys på uligheden
Page 47 and 48: Finans Januar 2015 generalforsamlin
Page 49 and 50: Snestorm giver ikke ret til fravær
Page 51 and 52: Vi er den bank kunderne helst vil s

MagasinetFinans12015

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?