MagasinetFinans12015

Finansforbundets magasin nr. 1, 2015 

Forstyrrelser 

skaber 

kreativitet 

Side 41 

Fordomme bremser kvinder 

“Hvis udviklingen ikke går 

hurtigere end den gør i dag, så vil 

det tage 81 år, før vi opnår ligestilling 

på toplederniveau”, siger 

Marianne Vagn Pedersen, som 

efter 25 år i den finansielle sektor, 

valgte at læse til sociolog og her 

har undersøgt, hvorfor der ikke 

kom flere kvinder på de tungere 

ledelsesposter i banken. 

Side 10

Jyske Bank bliver kaldt 

Havkatten – en sprælsk fisk, 

der skaber liv og bevægelse, 

hvor den er. Som bank forsøger 

vi også at ”ilte vandet” 

ved at gå nye og anderledes 

veje. Det er med til at skabe 

aktivitet og konkurrence 

– også til gavn for dig som 

medarbejder. 

Velkommen i en anderledes bank 

Et hav af muligheder 

Som medarbejder i Jyske Bank er mulighederne 

mange. Frihed og fleksibilitet er en selvfølge 

– og som rådgiver kan du få både fagansvar og 

nye udfordringer undervejs. Du er selv med til 

at definere din profil, og vi investerer gerne i 

din faglige udvikling. 

Man kan sige meget om os ... 

Men kig hellere forbi og få en god fornemmelse 

– eller tag en snak med en medarbejder. Du kan 

også starte på jyskebank.dk/job og læse mere 

om os og mulighederne. Eller opret en jobagent 

eller læg dit cv i emnebanken. Så er det dig, vi 

ringer til, når drømmejobbet pludselig er der. 

Ikke så kedelig endda 

Indretningen afspejler det, vi er: en anderledes 

og uhøjtidelig bank, der har gjort sig utraditionelle 

tanker om, hvordan en bank skal være. 

Det behøver jo ikke være så kedeligt – heller ikke 

som medarbejder.

Leder 

Finans 

Januar 2015 

3 

Nytårsønske: 

Nyt perspektiv fra arbejdsgiverne 

Det er næsten ved at blive en tradition 

på linje med julekalender, pebernødder 

og andestegen juleaften. December 

er også tid for Finanssektorens Arbejdsgiverforenings 

(FA) faste julegave til de 

ansatte: Beskæftigelsesundersøgelsen. 

Og det er efterhånden blevet en kedelig 

en af slagsen. Nemlig en prognose, 

der lader til at have som eneste formål at 

forstærke den mærkværdige forestilling 

om, at medarbejderne stort set er overflødige 

i den finansielle sektor. 

Frem mod juni 2015 vil pengeinstitutterne 

angiveligt reducere medarbejdertallet 

med 1.350 i forhold til juni 

2014, lyder det fra FA. I så fald vil det 

være næsten en reduktionsfordobling i 

forhold til året forinden og en fortsættelse 

af den procentvise stigning i medarbejderreduktionerne, 

vi har set siden 

2010. Det er ikke holdbart. Hverken 

for de medarbejdere, der kommer til 

at miste deres job, eller for de medarbejdere, 

der kommer til at løbe endnu 

stærkere, end de gør i forvejen. Men på 

bare en smule længere sigt heller ikke 

over for kunderne og dermed også vores 

virksomheders ve og vel. 

Det seneste kapitel i føljetonen med 

de dystre FA-prognoser kommer i slutningen 

af et 2014, hvor vi har set tydelige 

tegn på en sektor, der i den grad 

har stabiliseret sig på bundlinjerne – og 

som også har talt varmt og længe om og 

for kundefokus og styrkede relationer 

som et afgørende element i en intensiveret 

konkurrence. Det kræver medarbejdere, 

og det kræver, at blikket rettes 

mod udvikling og værdiskabelse i stedet 

for det evindelige reduktionsfokus. 

Den digitale udvikling 

bliver ofte brugt som den afgørende 

forklaring. Javist, 

men sammenhængen er 

mere kompliceret end som 

så. For selvfølgelig betyder 

den forenkling og automatisering, 

men teknologi er også 

muligheder for forretningsudvikling 

og vækstskabelse. 

Vi har – blandt andet 

krystalklart på Finansrådets 

årsmøde i starten af december 

– hørt sektorens topfolk 

slå fast, at der er behov 

for at styrke relationerne til 

kunderne. Fordi det er livsnødvendigt 

i forhold til de 

nye spillere, der efter alt at 

dømme tripper i kulisserne 

til pengeinstitutternes traditionelle 

marked. 

Kunderelationerne er et 

uvurderligt aktiv, og de bæres 

af medarbejderne. Det perspektiv 

har vi brug for, at 

virksomhederne finder frem 

i 2015. Vi har brug for fokus 

på kunderne, ambitioner om vækst og 

anerkendelse af, at medarbejdernes kompetencer 

er et helt afgørende aktiv for 

fremtidens forretning. 

Formand Kent Petersen, 

næstformand 

Solveig Ørteby og 

næstformand 

Michael Budolfsen 

Magasinet Finans udgives af Finansforbundet, der er et kompetent, 

udviklings- og internationalt orienteret fagforbund for ca. 55.000 

medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor. 

Bladets kolofon med kontaktinfo til 

redaktionen finder du på side 50 

www.finansforbundet.dk

VELKOMMEN 

TIL ET SPÆNDENDE 

NYT ÅR 

I januar afholder vi årets første seminar/temadag og i februar begynder 

uddannelserne: 

SEMINARER/TEMADAGE & UDDANNELSER: 

EKSAMINERET FINANSRÅDGIVER – BOLIG • TEMADAG OM FØRTIDSPENSION 

TEMADAG K/S INVESTERINGER • EKSAMINERET FINANSRÅDGIVER – PENSION 

ERHVERVSRÅDGIVERUDDANNELSEN • PENSIONSSEMINAR • DEN NYE LEDER 

BOLIGSEMINAR • EKSAMINERET FINANSRÅDGIVER – FORMUE • FORMUE- 

OG INVESTERINGSSEMINAR • DEN ERFARNE RÅDGIVER 

Læs mere på finansudd.dk 

DESIGN: SANDAHLS.NET

Indhold 

Faste sider 

Leder | 3 Nyheder | 6 Job og karriere | 34 Feriehuse | 42 Læserbrev | 44 

Månedens bog | 45 Generalforsamlinger i kredsene | 46 

Arrangementer for seniorer | 48 Det juridiske hjørne | 49 Politisk klumme | 50 

Finans 

Januar 2015 

5 

Nordens bedste om fem år 

Danske Banks direktør, Thomas Borgen, havde øjnene rettet mod fremtiden, 

da han talte for 200 tilhørere hos Finansforbundet Side 22 

Foto: Christoffer Regild 

Tema: Kvinder i ledelse 

Det går kun langsomt fremad med at få kvinder ind 

på ledelsesgangen. En række usynlige strukturer og 

barrierer bremser selv de mest ihærdige kvinder 

Side 10 

Det handler om at bryde vaner 

Skjern Bank har sendt samtlige 132 medarbejdere 

på uddannelse 

Side 16 

Et nyt syn på bankjobbet 

Efter at have ført en omskiftelig tilværelse i flere 

danske banker har 47-årige Allan Heck fundet sin 

helt rette hylde i en af landets mindste banker, 

Andelskassen Oikos 

Side 20 

Kent Petersen vil have en sikker hånd på roret 

Finansforbundets formand vil vælges ind i 

TryghedsGruppens repræsentantskab for at arbejde 

for at give kundernes ejerskab et reelt indhold 

Side 24 

Som en lus mellem to negle 

Unge ledere må ofte pejle sig frem i ukendt farvand 

uden gps og søkort, og de er under stort pres, viser 

en analyse af yngre ledere i finanssektoren 

Side 30 

Forstyrrelser skaber kreativitet 

Der er ingen mening i at gå på arbejde, hvis man 

sætter sig ind på et enmandskontor og lukker døren, 

siger professor 

Side 40

6 

Nyheder 

Finans 

Januar 2015 

Jutlander køber del af 

Østjydsk Bank 

Jutlander Bank har per 1. januar købt to filialer 

af Østjydsk Bank i Randers og Gjerlev for 95,5 

millioner. Købet, der omfatter en kundeportefølje 

bestående af omtrent 7.000 kunder med et 

forretningsomfang på cirka 1,4 milliarder kroner, 

indebærer også, at 20 medarbejdere overtages. 

Følg Finansforbundet 

på facebook. 

Danmark har verdens 

sikreste obligationer 

Danmark er det eneste land, der får topkarakter på alle de otte 

parametre, som Moody’s har set på i en analyse af de globale udsigter 

for såkaldt dækkede obligationer – det vil sige obligationer, 

der har sikkerhed i og pengestrømme fra underliggende aktiver. 

Kreditvurderingsbureauet har derfor placeret Danmark helt i top 

på listen over verdens vigtigste obligationslande foran Tyskland, 

Australien og Sverige, skriver FinansWatch. 

Fakta: 

Disse finansvirksomheder 

fyrede fleste i 2014: 

Nykredit: 220 

Danske Bank: 158 

Nordea: 106 

Jyske Bank: 97 

Bankernes 

Kontantservice: 61 

Sydbank: 54 

(Kilde: Finansforbundet) 

80 fyringer om måneden 

966 finansansatte blev præsenteret for en fyreseddel i 2014, 

hvilket er på niveau med afskedigelserne året før 

Mange finansansatte er bekymret for at blive 

arbejdsløse, og det kan det være svært ikke at 

fortænke dem i. Igennem 2014 blev 80 medarbejdere 

i gennemsnit afskediget hver måned. 

Det vi ser en opgørelse fra Finansforbundet, 

som er baseret på indberetninger fra tillidsmænd. 

De største banker første an med afskedigelser. 

Nykredit sagde farvel til 220 medarbejdere, 

Danske Bank 158 og Nordea 106. Af de 

966 afskedigelser, som forbundet har registreret, 

tegnede landets fem største pengeinstitutter sig 

for 635 – hvilket svarer til 65 procent. I 

alt fordeler afskedigelserne sig på 

22 finansvirksomheder. 

Selv om det samlede antal fyringer 

i 2014 er på niveau med 

fyringerne året før, ærgrer 

det Finansforbundets formand 

Kent Petersen, at afskedigelser 

fortsat er på 

dagsordenen i mange 

virksomheder. 

”Vi har i 2014 set tydelige tegn på en sektor, 

der i den grad har stabiliseret sig økonomisk – 

og som også har talt varmt og længe om kundefokus 

og styrkede relationer som et afgørende 

element i konkurrencen. Det kræver medarbejdere, 

og det kræver, at blikket rettes mod udvikling 

og værdiskabelse i stedet for det evindelige 

reduktionsfokus”, siger Kent Petersen til 

Nyhedsbrevet Finans. 

Finansforbundet og de finansansattes 

a-kasse FTF-A gør en stor indsats for at hjælpe 

afskedigede medarbejdere videre til nye job. Derfor 

er det trods de mange afskedigelser lykkedes 

at holde ledigheden på et relativt lavt niveau 

blandt finansansatte. 

De seneste tal fra FTF-A fra november 2014 

viser en ledighedsprocent på 2,7, hvilket omregnet 

svarer til 1.096 fuldtidsledige. Det seneste 

år har ledighedsprocenten for Finansforbundets 

medlemmer holdt sig på 2,8 procent eller 

derunder. /CJO 

Danske Bank nedskriver 

goodwill for ni milliarder 

Danske Bank vil tage en nedskrivning på goodwill på 

ni milliarder kroner i sit 2014-regnskab. Nedskrivningen, 

der vedrører bankens aktiviteter i Finland, 

Nordirland og Estland, baserer sig på langsigtede vurderinger 

og er ikke relateret til den forventede kortsigtede 

udvikling i de respektive forretningsenheder, 

skriver Danske Bank i en meddelelse til Fondsbørsen. 

Banken holder fast i sin forventning til helårsresultatet 

på 11,5-13,5 milliarder kroner, men det er vel 

at mærke før nedskrivningen, som vil kunne ses på 

egenkapitalen. Det er altså en mærkbar del af årets 

overskud, som forsvinder i nedskrivningen. 

”Når man kigger på historiens vingesus i andre 

brancher, står det helt klart for mig, at internationale 

kræfter vil transformere banksektoren, og 

derfor anser jeg dem for at være vores største 

konkurrenter. Det kan godt være, at det ikke 

sker om to år, men om fem eller 12 år. Uanset 

hvad er du som bank allerede nu nødt til at gøre 

dig klar, for du skal have både din organisation 

og dine kunder med på rejsen, og det gør man 

ikke bare på 30 dage” 

Tonny Thierry Andersen, direktør i Danske Bank, til Berlingske Business

Finans 

Januar 2015 

Nyheder 

7 

af selskabsskattebetalingen 

i Danmark 

i perioden 

200-2012 har den 

finansielle sektor 

tegnet sig for. 

(Kilde: Finansrådet) 

Flere finansøkonomer får job 

På godt et år er beskæftigelsen for finans 

økonomer, et år efter at de er dimitteret, 

vokset fra knap 70 til 74 procent. Samtidig er 

ledigheden med 5,9 procent på sit laveste 

niveau siden de glade dage i 2007, hvor ni 

ud af ti finansøkonomer havde job. Det viser 

den seneste beskæftigelsesanalyse fra 

Finansøkonomnetværket. 

De store banker er robuste 

Nationalbankens halvårlige stresstest, hvor robustheden 

af bankernes kapitalisering undersøges, fik 

positive ord med på vejen af nationalbankdirektøren 

i december. “Stresstesten viser, at de fem største 

banker kan modstå hårde makroøkonomiske stød”, 

lød det fra Lars Rohde i en pressemeddelelse. 

En stresstest på EU-niveau forud for etableringen 

af bankunionen viste et lignende resultat. 

Flest kandidater for ejerfordele 

Mange kandidater til valget til den øverste ledelse i Danmarks 

største forsikringskoncern, TryghedsGruppen, interesserer sig 

mest for TrygFondens uddelingspolitik. Men flertallet vil arbejde 

for moderselskabets ejere, nemlig kunderne i Tryg og Nordea 

Liv & Pension, viser Magasinet Finans’ rundspørge 

To ud af tre kandidater til Trygheds- 

Gruppens repræsentantskab i hovedstadsregionen 

går til valg på at give kunderne 

økonomiske fordele af deres ejerskab af 

TryghedsGruppen. Den resterende tredjedel 

stiller primært op for at få indflydelse 

på TrygFondens donationspolitik. Det viser 

Magasinet Finans’ rundspørge blandt 28 af 

de 35 opstillede kandidater til valget, der 

finder sted i perioden 20. januar til 3. februar. 

Selv om en del af dem fremhæver flere 

forskellige mærkesager, er der en klar 

overvægt af kandidater, som først og 

fremmest ønsker at give kunderne i Tryg 

og Nordea Liv & Pension et reelt indhold 

i deres ejerskab. Gennem årene har 37 

milliarder kroner hobet sig op i Trygheds- 

Gruppen sideløbende med det almennyttige 

arbejde i TrygFonden. 

Omvendt er der altså en tredjedel af 

kandidaterne, som nævner donationerne 

Illustration: Miss Lotion 

i TrygFonden som det første og primære 

fokusområde. En af dem er nuværende 

bestyrelsesmedlem i TryghedsGruppen, 

Ulrik Salmonsen, der også er bestyrelsesformand 

i Tjenestemændenes Forsikring, 

som er den største samlede kunde i Tryg. 

Han siger: 

”Det, vi har i TrygFonden, synes jeg, 

vi skal bevare for enhver pris. Jeg synes, 

TrygFonden har stået for mange gode initiativer 

og ting, som ellers ikke ville ske i 

samfundet. Livreddertårne og støtte til lokale 

foreninger som for eksempel spejdere. 

Og det med hjertestartere og at redde liv, 

det er noget af det, der er vigtigt for mig”. 

Finansforbundet arbejder for medlemsbonus 

til Trygkunderne og en opsplitning 

af de to medlemsgrupper. Det vil betyde, 

at medlemmerne fra Nordea Liv & Pension 

kan få råderet over en del af formuen, som 

tilhører dem. Og bestyrelsen har efter lang 

tids pres erklæret sig enig, men efter et bestyrelsesmøde 

i december måned tvivler 

Finansforbundets formand, Kent Petersen, 

på bestyrelsens reelle hensigter. For pludselig 

fik bestyrelsen travlt: 

”Det er en meget udemokratisk fremgangsmåde, 

at bestyrelsen indkalder til 

ekstraordinært repræsentantskabsmøde, 

lige inden de nyvalgte kandidater formelt 

indtræder. Vi mener, at det er i strid med 

vedtægterne, og derfor må jeg opfordre 

de siddende repræsentanter til at sige fra”, 

siger Kent Petersen. 

Finansforbundets formand understreger, 

at han også støtter TrygFondens donationer 

til humanitære og velgørende formål. 

”TrygFonden står for mange gode initiativer, 

og det skal den naturligvis fortsætte 

med”, siger Kent Petersen. 

Ingen af de 28 kandidater, som 

Magasinet Finans har talt med, ønsker at 

lukke TrygFonden. /JTH 

Læs også side 24-28

8 

Nyheder 

Finans 

Januar 2015 

Danske Bank leverede 

årets ord 

”Byhaver”, ”ebola”, ”hverdagssexisme” og 

”inklusion” var med i opløbet, men det blev 

Danske Banks betalings-app ”MobilePay”, 

der løb med titlen som årets ord i 2014. 

Bag kåringen står Dansk Sprognævn og 

DRs ”Sproglaboratoriet”. 

Straksclearing godt fra start 

Danskerne har taget godt imod straksclearingen, 

som bankerne lancerede fredag den 21. november. 

Inden for den første uge rundede omsætningen en 

milliard kroner, oplyser Finansrådet. Straksclearingen 

giver danskerne mulighed for at overføre penge 

mellem hinanden uanset hvilket dansk pengeinstitut. 

Overførs-lerne sker i realtid, og systemet er åbent 

24 timer i døgnet, 365 dage om året. 

TIP OS 

Har du en god historie 

til Magasinet Finans 

Skriv til cjo@finansforbundet.dk 

eller ring på 

tlf. 32 66 14 72. 

Løsninger skal laves i fællesskab 

Mere end 2.000 fagforeningsledere deltog i UNI’s verdenskongres 

for at drøfte det globale fagforeningssamarbejde. Blandt 

deltagerne var Finansforbundets formandskab 

Ubuntu – sydafrikansk for at løsninger skal 

laves i fællesskab – var det gennemgående 

tema for UNI’s verdenskongres i dagene 

7. – 10. december i Cape Town i Sydafrika. 

Mere end 2.000 fagforeningsledere var 

samlet for at beslutte strategien for de 

næste fire års globale fagforeningssamarbejde 

i UNI – der er den faglige 

paraplyorganisation, som Finansforbundet 

er med i. 

Finansforbundet, der var repræsenteret 

ved formandskabet, lykkedes med 

at få samtlige sine forslag og ændringsforslag 

igennem, så Finansforbundet 

nu har sat sit fodaftryk i det politiske 

arbejdsprogram. Finansforbundet har 

i processen koordineret sin indsats og forslag med 

de nordiske UNI-medlemmer for derigennem at få 

større gennemslagskraft. Således blev det fastslået, at 

kollektive overenskomster er det bedste redskab til 

at sikre, at medarbejdere verden over får en fair løn 

og dermed sikre deres købekraft, der kan være med 

til at sætte gang i en global vækst. 

”Rent fagligt var det vigtigt for os, at kongressen 

vedtog vores forslag om, at aftalemodellen, som vi 

kender den fra Danmark og det øvrige Norden, skal 

respekteres. Der er mange stærke kræfter ude i 

verden, som arbejder for, at eksempelvist et emne 

som mindsteløn alene drejer sig om lovgivning”, siger 

Finansforbundets næstformand Michael Budolfsen, 

som også benyttede kongressen til, som vicepræsident 

for UNI Europa Finance at netværke med fagforeningsledere 

fra andre lande. 

En voksende ulighed er et globalt problem og et 

tema som fyldte meget på kongressen. Budskabet 

om at verdenen har brug for en lønstigning nu blev 

en del af UNI’s fremtidige arbejdsprogram. Beslutningen 

er et stærkt budskab, men et beskedent krav i 

en verden, hvor den globale lønandel udgør en stadig 

mindre del af verdens BNP. De 85 rigeste personer 

har tilsammen en formue, der svarer til, hvad de fattigste 

3,5 milliarder personer råder over. 

Finansforbundet bakkede op omkring, at styrke 

det globale fagforeningsarbejde for at indgå globale 

rammeaftaler med flere multinationale virksomheder. 

Danske Bank var den første bank, der indgik en global 

rammeaftale med UNI i 2008. I aftalen anerkender 

Danske Bank blandt andet samarbejdet med medarbejderrepræsentanter 

og fagforeninger i alle de 

lande, hvor Danske Bank er til stede. UNI har indgået 

omkring 50 globale rammeaftaler indenfor finans, it 

og andre servicesektorer. For Finansforbundet er det 

vigtigt, at arbejdet med globale rammeaftaler tager udgangspunkt 

i en tæt dialog mellem de tværnationale 

virksomheder og medarbejderrepræsentanterne, og 

det var netop, hvad verdenskongressen besluttede. 

”Specifikt for det finansielle område blev det også 

fastslået, at finanssektoren skal medvirke til at at skabe 

vækst og job og ikke alene tage udgangspunkt i aktionærernes 

interesser”, siger Michael Budolfsen. /AMI+CJO 

Et sydafrikansk kor og 

dansere markerede 

afslutningen på UNIkongressen 

og overgav 

stafetten til Liverpool, 

hvor den næste UNI 

verdenskongres 

afholdes i 2018. 

”Vi har ikke givet 

nogle garantier 

overfor Jyske Bank. 

Men vi kan godt huske 

fremadrettet, hvem 

der er vores venner” 

Mads Hvolby, bestyrelsesformand 

i Nørresundby 

Bank til FinansWatch

® 

® 

.nu 

Kør selv-ferie med 

Vinferie 

ved Mosel 

Hotel Reiler Hof HHH 

Midt på Mosels slyngede bånd, her hvor floden slår sine mest dramatiske sving, ligger vinbyen 

Reil. Byens beliggenhed under den sydtyske sol og midt mellem kulturperlerne Koblenz og Trier 

gav den tidligt en ganske særlig position inden for vinavl og vinhandel, og Reil kan dateres mere 

end 1000 år tilbage i tiden. Bybilledet er præget af både historiske stenhuse og bindingsværk 

fra middelalderen, og den livlige trafik på såvel floden som i vinmarkerne, der omgiver byen, 

giver en oplevelse af rendyrket moselromantik. Hotellet ligger på selve promenaden og lægger 

en stemningsfuld ramme til alle mulighederne for vandreture og udflugter. 

• 5 overnatninger 

• 5 x morgenbuffet 

• 5 x 3-retters middag 

• 1 velkomstdrink 

Ankomst: Søndage i perioden 

10.5.-18.10. samt 25.5.2015. 

Hotel Reiler Hof 

® 

.nu 

Rejser med glæde 

Pris med rejsekode 

2.349,- 

pr. person i dobbeltværelse 

1 barn 0-3 år gratis. 

1 barn 4-11 år ½ pris. 

® 

.nu 


.nu 


Rejseklubben 

Rejseklubben 

® 

Hotel Relais Monaco 

Luksus i Norditalien 

Hotel Relais Monaco HHHH 

Her venter dovne dage ved swimmingpoolen, 

køreture fra vingård til vingård på Strada del 

Prosecco, overdådige kulturoplevelser fra Venedig 

til Vicenza, eller en duftende risotto på en 

frokostrestaurant på domkirketorvet i Treviso. 

Ankomst: Valgfri i perioden 1.2.-3.12.2015. 



• 3 x 3-retters middag 

• Frugtkurv på værelset 

• 1 glas prosecco 

ved ankomst 

• 1 flaske vin ved 

afrejse 

• Fri Wi-Fi 


3.249,- 

pr. person i dbl.vær. 

3 overnatninger 1.499,- 

5 overnatninger fra 2.499,- 

1 barn 0-5 år gratis. 

2 børn 6-14 år ½ pris. 

Schleswig-Holstein 

• 3 overnatninger • 3 x morgenbuffet 

• 3 x 3-retters middag • Rabat på greenfee 

Pris med rejsekode fra 

1.299,- 

pr. person i dbl.vær. 

Pristillæg 1.5.–30.9.: 150,- 

Hotel Waldblick Galerie Leiber´s HHH 

Mellem Kiel og Lübeck ligger det store bakkelandskab Naturpark Holsteinisches 

Schweiz med mere end 200 søer. Ved Plön See finder man 

byen Dersau, hvor værtsparret Leiber står klar til at byde jer velkommen. 

Ankomst: Valgfri frem til 28.4. og i perioden 1.5.-28.9.2015. 

Gasthof Lendwirt 

Bo i de østrigske alper 

Gasthof Lendwirt HHH 

Den klassisk østrigske gæstgivergård ligger i en 

skøn dal midt i de østrigske alper, og stedet er 

præget af en hyggelig og varm atmosfære, hvor 

hele familien vil føle sig velkommen. 

Ankomst: Onsdag til søndag 10.5.-6.6. og 

22.8.-24.9. samt lørdage 13.6.-15.8.2015. 

Brug rejsekoden FINANS for at få specialprisen 

Brug rejsekoden FINANS på 

www.happydays.nu og se 

flere opholdsmuligheder. 

God børnerabat 

– ring og hør 



• 1 x kaffe og kage 

• 7 x 3-retters 

middag/buffet 

• Aktivitetsprogram 

• 10 % rabat på aktiviteter 

i oplevelsesparken Area 47 

Pris med rejsekode fra 

2.699,- 

pr. person dbl.vær. 

Pristillæg 13.6.-21.8: 150,- 

Kurafgift EUR 1,- pr. person over 15 år pr. døgn. 

Bestil på www.happydays.nu eller ring 70 20 34 48 

Afbestillingsforsikring kan tilkøbes. Børnerabat gælder ved 2 voksne. Ekspeditionsgebyr kr. 79,-. Forbehold for trykfejl og udsolgte datoer. 

Flere hoteller, ankomster og billeder 

Brug rejsekoden FINANS på wwww.happydays.nu 


Derag Hotel Königin Luise HHHH 1.249,- 

På det 4-stjernede hotel har I et godt pr. person i dbl.vær. 

udgangspunkt for at opleve Berlin. 

3 nætter, 3 x morgenbuffet og 2 x øl og vand i minibar. 

Åbent hverdage kl. 8-17. 

Berlin – bare berusende! 

Skønne dage i Skagen 


Color Hotel Skagen HHHH 1.549,- 

På toppen af Danmark har I mulighed pr. person i dbl.vær. 

for at finde ind til det ægte Skagen. 

3 nætter, 3 x morgenbuffet og 1 x 3-retters middag. 

Miniferie på Sydfyn 


Best Western Hotel Svendborg HHHH 1.149,- 

Bo på centrumpladsen kun 500 meter pr. person i dbl.vær. 

fra Svendborg Lystbådehavn. 

2 nætter, 2 x morgenbuffet og 1 x 3-retters middag. 

BESTIL SOMMERFERIEN NU 

Ændringsgaranti kun 99,- 

Du kan ændre dato og hotel 

helt frem til 30 dage før ankomst. 

Garantien gælder, når rejsen er fuldt betalt. 

Gebyret betales kun ved ændring.

Usynlige 

barrierer 

bremser 

kvinderne 

Foto: Hans Munk

For Marianne Vagn Pedersen blev det en øjenåbner, da 

hun skiftede karrieren i finanssektoren ud med en femårig 

universitetsuddannelse i sociologi, som hun afsluttede 

med et speciale om køn og ledelse i et pengeinstitut. 

”Jeg opdagede, at der stadig er strukturer og usynlige 

barrierer, der sætter en kæp i hjulet for selv den mest 

ihærdige kvinde”, siger Marianne Vagn Pedersen. 

Af Sabina Furbo 

" 

Jeg har altid haft den opfattelse, at det var 

et spørgsmål om, at kvinder kan, hvis de 

vil. At det handlede om, at de nok ikke 

havde lyst, og så skal vi da ikke tvinge dem. 

Men det ændrede sig drastisk, da jeg blev 

introduceret til forskningsfeltet omkring 

køn og ledelse. Der er stadig strukturer 

og usynlige barrierer, der sætter en kæp i 

hjulet for selv den mest ihærdige kvinde, 

og at hvis vi ikke tør sætte spørgsmålstegn 

ved vores faste overbevisninger, så bryder 

vi aldrig koden til at få flere kvinder i toppen 

af ledelseshierarkiet. Hvis udviklingen 

ikke går hurtigere end den gør i dag, 

så vil det tage 81 år, før vi opnår ligestilling 

på toplederniveau”. 

Sådan siger Marianne Vagn Pedersen, 

der selv har arbejdet 25 år i den finansielle 

sektor, inden hun valgte at læse til 

sociolog på Aalborg Universitet. Et studie 

hun afsluttede med et speciale, hvor hun 

i samarbejde med et pengeinstitut undersøgte, 

hvorfor der ikke kom flere kvinder 

på de tungere ledelsesposter i •• 

Finans 

Januar 2015 


Danmark er 

nummer 72 i verden 

Selvom Danmark ligger lunt i svinget, 

når det gælder ligestilling 

generelt, er der langt til skåltalerne, 

når der tales om køn og ledelse. 

World Economic Forum, der hvert 

år udgiver en såkaldt ”Gender Gap 

Report” over ligestillingen i 142 lande 

verden over, placerer Danmark på en 

flot femteplads. Men kigger man på 

tallene for kvinders repræsentation 

på ledelsesgangene, er Danmark placeret 

som nummer 72 sammen med 

lande som Sri Lanka og Thailand – 

og langt bag lande, vi normalt sammenligner 

os med, som Island på en 

22.-plads og Sverige på en 44.-plads. 

Ifølge samme rapport fra 2011, 

hvor Danmark lå på en 78.-plads, 

var forklaringen på den lave placering 

specielt udviklingen i antallet 

af kvinder i de øverste ledelsespositioner. 

I rapporten fra 2014 er der 

ikke specifikt nævnt noget om Danmarks 

placering i forhold til kvinder 

og ledelse, men noget tyder på, at 

forklaringen er den samme. 

Således viste en opgørelse, 

Berlingske Research foretog i 

november i år, at 90 ud af 95 direktionsmedlemmer 

i 25 af landets 

største og mest fremtrædende virksomheder 

er mænd. Mens en analyse, 

som fagforeningen Djøf foretog 

i samarbejde med Arbejderbevægelsens 

Erhvervsråd tilbage i marts i 

år, viste, at chancen for at ende på en 

høj post på arbejdspladsen for mænd 

og kvinder er den samme som for ti 

år siden, nemlig to og en halv gang 

større for mænd end for kvinder. 

Andelen af kvindelige topledere 

i den private sektor i Danmark er 

steget fra fire procent til seks procent 

de seneste 10 år. Den samme 

tendens gør sig gældende for kvinder 

i virksomhedsbestyrelser. 

Et antal, som ikke er meget højere 

i det offentlige. 

11

12 


Finans 

Januar 2015 

banken, selvom man brugte rigtig mange 

ressourcer på området. Selvopfattelsen 

var, at kvinder og mænd havde lige muligheder 

for at gøre karriere i banken. 

Specialet påviste strukturer og usynlige 

barrierer, der gør det vanskeligere 

for kvinder at nå de øverste ledelsespositioner. 

Der var nogle helt bestemte 

opfattelser af og forestillinger om, 

hvilken adfærd kvindelige og mandelige 

medarbejdere forventes at have og 

ikke mindst hvad de to køn, kan og vil i 

forhold til familieliv og karrierer. 

Ikke af ond vilje 

”Det er helt naturligt, at kvinderne vægter 

familielivet højere i den periode, hvor karrieren 

skal dannes, så de prioriterer anderledes”. 

”Den typiske privatrådgiver er en kvinde, 

der har styr på det hele og passer sine ting, 

men 10 år efter er det typisk den unge mandlige 

erhvervsrådgiver, der er afdelingsdirektør, 

mens hun er blevet mor og stadig sidder 

og passer sit rådgiverjob”. 

Nogenlunde sådan lød det fra et par 

af de ledere, som Marianne Vagn Pedersen 

interviewede. 

”Citaterne understreger jo meget 

godt, hvad det er for nogle forventninger, 

som den unge kvindelige privatkunderådgiver 

bliver mødt med, når hun starter i 

banken, mens man for de unge mandlige 

talenters vedkommende ikke tænker familielivet 

ind i samme grad”, siger Marianne 

Vagn Pedersen, og understreger, at det 

ikke er af ond vilje, at lederne har den 

forventning, men at det blandt andet 

hænger sammen med vores socialisering. 

”De overbevisninger, der er i samfundet, 

trækkes ofte med ind i organisationerne. 

For eksempel er der noget, der tyder 

på at graden af social accept af at gøre 

karriere på højt niveau som småbørnsforælder, 

selv i 2014 er afhængig af, om 

det er mor eller far, det drejer sig om. 

Som individ vil man ofte lade sig styre af 

dette og træffe beslutninger på baggrund 

heraf. Hvis vi ikke sætter spørgsmålstegn 

herved, kan det derfor nemt gå hen og 

blive en selvopfyldende profeti”. 

Fronterne trækkes op 

I dag er Marianne Vagn Pedersen selvstændig, 

hvor hun dels arbejder som proceskonsulent 

i virksomheder, der gerne vil 

have afdækket de strukturer, der blokerer 

for en bedre balance mellem kønnene 

på ledelsesgangene, ligesom hun arbejder 

som coach for kvinder, der gerne vil 

bryde barriererne og styrke deres karriere. 

Og så holder hun foredrag, der har 

til formål at sprede budskabet. 

”Det er lidt af en udfordring og 

kræver diplomati, for når vi taler køn 

og ledelse bliver fronterne meget hurtigt 

trukket op. Mit budskab er jo ikke, 

at kvinderne skal overtage mændenes 

plads, men at vi skal have diversitet i 

ledelserne, fordi det er samfundsøkonomisk 

fornuftigt. Der sker et ressourcetab, 

når kvinder samtidig med, at de er 

overrepræsenterede på de videregående 

uddannelser, er underrepræsenterede på 

de øverste ledelsesniveauer. Der er simpelthen 

nogle kompetencer, der ikke 

bliver udfoldet hensigtsmæssigt”. 

Som i pengeinstituttet, hvor det hurtigt 

stod klart, at en af de væsentlige årsager 

til, at kvinder ikke kom helt til 

tops, var, at der var klare forestillinger 

om, hvem der blev set som kompetent 

topleder. Og at disse eksisterende forestillinger 

havde betydning i praksis. 

Ikke overraskende var det typisk 

en mand med en bestemt faglig baggrund. 

Det var en fast overbevisning, at 

en topleder skulle have erfaring med 

Foto: Jakob Mark

”Mit budskab er ikke, at kvinderne skal overtage 

mændenes plads, men at vi skal have diversitet 

i ledelserne, fordi det er samfundsøkonomisk 

fornuftigt”, siger Marianne Vagn Pedersen. 

Finans 

Januar 2015 

Fordomme holder 

ikke vand 


13 

Selvom mange virksomheder arbejder ihærdigt for at få 

flere kvinder på ledelsesposterne, så går udviklingen meget 

langsomt. Det skyldes i høj grad, at myter og kønsstereotype 

fordomme stadigvæk huserer i selv de mest velmenende 

virksomheder, mener lektor fra Copenhagen Business 

School Lynn Roseberry. Den gode nyhed er, at ledelsen 

kan arbejde målrettet på at udrydde dem 

Af Sabina Furbo 

erhvervskunderådgivning for overhovedet 

at komme i betragtning til en af de 

tungere poster i banken. 

”Men som en kontrast hertil står, at 

pengeinstituttet tidligere havde ansat 

en mandlig afdelingsdirektør, der kom 

udefra og ikke havde nogen erfaring fra 

den finansielle sektor. Han blev valgt, 

fordi han havde nogle gode ledelseskompetencer. 

Helt så åben var banken 

ikke, da en kvindelig leder med megen 

erfaring som mellemleder i banken adspurgte 

sin chef om muligheden for at 

blive afdelingsdirektør. Her var svaret, at 

så måtte hun sige sit job op og tage en 

erhvervstrainee uddannelse først, fordi 

’man kan jo ikke blive afdelingsdirektør 

for en større afdeling, hvis man ikke 

har erfaring med erhverv’. Usynlige barrierer 

er ikke anerkendte af dem, der 

ikke møder dem”, siger Marianne, og 

påpeger, at det væsentlige er, at man tør 

stille spørgsmålstegn ved de faste forestillinger 

og overbevisninger man har. 

”I modsat fald risikerer man at miste 

et talent, fordi vedkommende ikke passer 

ind i det,” vi plejer at gøre””. • 

Bankens identitet er kendt af redaktionen. 

Køn og ledelse er på dagsordenen i rigtig 

mange virksomheder – ikke mindst fordi 

det at have en mangfoldig ledelse er en 

god business case. Det har mange undersøgelser 

påvist. Så hvorfor går det så 

alligevel så langsomt med at få flere kvinder 

på ledergangen 

Overvejende fordi ledelsesbeslutninger, 

på trods af at mange virksomheder 

anser sig selv for at være kønsneutrale, 

bliver truffet med udgangspunkt 

i syv myter og kønsstereotype 

fordomme, selv i de mest velmenende 

virksomheder, mener lektor og Equal 

Opportunities Officer fra Copenhagen 

Business School Lynn Roseberry, som 

sammen med sin svenske kollega, professor 

og administrerende direktør 

og dekan på Jönköping International 

Business School Johan Roos, har udgivet 

bogen ”Bridging the gender gap”. 

Her har de identificeret syv myter og 

kønsstereotype fordomme ved at interviewe 

20 kvindelige og mandlige topledere 

i Danmark og udlandet om, hvad 

de tror, ubalancen i ledelse skyldes, og 

hvad der skal til for at overkomme den, 

og sammenligne deres forklaringer med 

forskningslitteraturen om emnet. 

De syv fordomme og myter var: 

• At kvinder og mænd er gode til forskellige 

ting på grund af genetiske og 

neurobiologiske forskelle. 

• At mænd er mere ambitiøse end 

kvinder. 

• At kvinder prioriterer børn, fordi det 

er naturligt for dem. 

• At mænd bliver ledere, fordi de er 

konkurrencemindede, egoistiske 

og aggressive, mens kvinder er samarbejdsorienterede 

og omsorgsfulde. 

• At så længe ligestillingsloven bliver 

overholdt, kan virksomheden ikke 

gøre mere. 

• At positiv særbehandling skaber 

konflikter, fordi det går ud over 

mændene. 

• At arbejdsgiverne skal passe på med 

at krænke de kvinder, der ikke ønsker 

særbehandling. 

Og den overraskende konklusion er, 

at ikke blot holder myterne og de kønsstereotype 

fordomme ikke vand, når 

de bliver sammenlignet med den 

konkrete forskning, der er på området. 

De trives lige så godt blandt ••

14 Finans 

Tema: Kvinder i ledelse Januar 2015 

”Rent faktisk ligner mænd og kvinder 

hinanden mere, end de er forskellige, 

både adfærdsmæssigt og hjernemæssigt”, 

siger Lynn Roseberry, 

lektor på CBS. 

mænd som blandt kvinder. 

”Der er for eksempel ikke belæg for 

i forskningen, at kvinder og mænd har 

nogle medfødte evner, der bunder i 

gener og hormoner. Rent faktisk ligner 

mænd og kvinder hinanden mere, end 

de er forskellige, både adfærdsmæssigt 

og hjernemæssigt. På samme måde viser 

undersøgelser, at kvinder og mænd, der 

er færdige med universitetet, er lige ambitiøse, 

den dag de bliver færdige”, siger 

Lynn Roseberry og fortsætter: 

”Ligesom moderskabet først blev konstrueret 

i industrisamfundets behov for 

at adskille hjemmet og arbejdsliv – inden 

da bestemte manden over både kvinden 

og børnene, og kvinderne var ikke særligt 

respekterede for deres moralske og 

empatiske evner, som samfundet i dag 

definerer som særlige kvindelige evner 

– de var tværtimod anset som fjollede, 

lidt dumme og ikke mindst amoralske”. 

CBS-lektoren understreger, at så længe 

vi har et samfund, hvor vi tillægger hjemmelivet 

nogle særlige kvindelige værdier 

og den offentlige økonomiske verden 

nogle særlige mandlige værdier, så har 

den mangfoldige ledelse trange vilkår. 

”Selvom mænd og kvinder begge er på 

arbejdsmarkedet, så er det stadig kvinden, 

der trækker læsset derhjemme. Men det 

er jo både mænd og kvinder, der får børn, 

så i stedet for at snakke om ’det gode 

moderskab’ bør vi snakke om ’det gode 

forældreskab’”.”, siger Lynn Roseberry. 

Glem fortiden, og skrot fordommene 

Det handler altså om at kunne se ud over 

de forældede roller og forventninger, 

som vi har til kønnene i dag, og kigge på 

dem på en ny og mere rummelig måde. 

Hvis man formår det, så er det til gavn 

for både mænd og kvinder. For mænd 

taber også på vores gammeldags syn på 

køn, mener Lynn Roseberry. 

”For eksempel har vi en forestilling 

om, at piger er stille, pæne, dygtige og 

pligtopfyldende, og det gør omvendt, 

at vi har lavere forventninger til drengene 

og lader stå til, fordi sådan er det 

jo. Det handler virkelig om et opgør med 

de kønsstereotyper og strukturer i samfundet, 

der forstærker forskellene mellem 

kønnene. Med andre ord: Glem fortiden, 

og skrot fordommene”. 

Hvis en virksomhed virkelig vil have 

en mangfoldig ledelse, er det vigtigt at 

få identificeret, hvilke og hvor myterne 

og fordommene blomster i deres virksomhed, 

og dernæst lægge en strategi 

for at få dem udryddet. Det handler 

om, at virksomhederne tør kigge indad 

på strukturerne i stedet for, som mange 

gør, at stille sig tilfreds med forklaringer, 

som at det nok er kvinderne, der ikke 

selv vil eller er bange for at gå imod den 

modstand, som altid vil kunne findes, 

siger lektoren. 

”De virksomheder, der lykkes med 

at få flere kvinder i ledelsen, er kendetegnet 

ved, at de ikke er bange for at 

gøre noget. De er opmærksomme 

på, at kvinder har talent og lige så 

meget talent som mændene, og det er 

underligt, hvis de ikke kommer op i 

virksomheden. Og hvis de ikke gør det, 

så er der noget galt med den måde, de 

leder organisationen på”, siger Lynn 

Roseberry, der påpeger, at de virksomheder, 

hvor det lykkes at tiltrække de 

kvindelige talenter også på de øverste 

ledelseslag, i øvrigt har det tilfælles, at 

topledelsen går forrest, at der er udnævnt 

en person med mangfoldighed 

som hovedansvar, og så er emnet et 

evalueringspunkt for de ledere, der 

refererer til topledelsen. •

Finans 

Januar 2015 


Flere kvindelige chefer i sektoren 

15 

Ligestilling på ledelsesgangene er på dagordenen i den finansielle sektor 

og har været det i mange år, viser Magasinet Finans rundringning til de 

fem største pengeinstitutter i Danmark 

Af Sabina Furbo og Klaus Thodsen 

Fra 2006 til 2012 er andelen af kvindelige 

ledere inden for finansiering og 

forsik-ring steget med fire procentpoint, 

så kvinder i dag udgør 30 procent af 

ledelsesandelen, viser tal fra Finanssektorens 

Arbejdsgiverforening (FA). 

Dog er succeserne størst, når det gælder 

at få kvinder ind på de laveste ledelsesniveauer, 

mens andelen af kvindelige 

ledere daler kraftigt, jo længere op i 

ledelseshierarkiet man kommer. 

Andelen af kvinder i den kategori, der 

hedder ”Overordnede ledere”, som i FAstatistikken 

er defineret ved ”personer, 

som vedtager, planlægger, koordinerer 

og sikrer udførelsen af den overordnede 

aktivitet i virksomheden eller i organisatoriske 

afdelinger”, er nede på 24 procent, 

og kigger man på direktionsgangene 

og ind i bestyrelseslokalerne i de største 

banker, så kan andelen tælles på én hånd. 

Det på trods af at kvinder udgør halvdelen 

af medarbejderstaben i sektoren. 

Men fokus på at få flere kvinder i 

ledelse er dog på dagsordenen i finanssektoren, 

viser en rundringning til de 

fem største pengeinstitutter i Danmark. 

I Nordea, hvor andelen af kvindelige 

ledere udgør 32 procent, udtaler HRdirektør 

Niels Gregers Hansen, at banken 

har arbejdet målrettet på at få flere kvinder 

i ledelsen i mange år, fordi man ser et 

stort uudnyttet potentiale blandt de kvindelige 

medarbejdere. Senest har Nordea 

lavet en intern regel om, at hver gang der 

skal ansættes en leder, skal begge køn være 

repræsenteret blandt de sidste tre kandidater, 

men – understreger HR-direktøren: 

”Vi vælger altid den bedste person til 

jobbet, og vi kan ikke se nogen grund til, 

at det skal defineres ud fra køn. Det er 

kompetencerne, der er det vigtigste for 

os, ikke om man er mand eller kvinde”. 

Flest kvinder i de laveste ledelseslag 

I Danske Bank er 36 procent af lederne 

kvinder. Banken arbejder med løbende 

mål for kvinder i ledelse og forventer, 

at tallet er steget til 42 procent i 2017. 

Danske Bank underskrev i 2010 regeringens 

charter for flere kvinder i ledelse 

med et mål om at have 22 procent kvinder 

i de øverste ledelseslag i 2015, men 

allerede i 2013 var dette tal 30 procent. 

”De lavere ledelseslag har stadig det 

højeste antal kvindelige ledere, og det er 

også her, den største indsats bliver lagt, 

“Det er kompetencerne, 

der er det 

vigtigste for os. 

Ikke om man er 

mand eller kvinde” 

Niels Gregers Hansen, 

HR-direktør i Nordea 

ud fra ideen om at når kvinderne stiger i 

graderne internt i Danske Bank, vil tallet 

automatisk stige i de øverste ledelseslag”, 

siger underdirektør Pia Andreasen. 

I Nykredit, hvor andelen af kvindelige 

ledere udgør 31 procent, har flere kvinder 

i ledelse været et indsatsområde 

siden 1996. Fokus har været på at få opbygget 

en pipeline af kvindelige talenter 

og at få kvinder i tungere specialiststillinger, 

da tesen er, at dette på sigt kan 

føre til at få flere kvinder ind i de tungere 

ledelsesstillinger. 

HR-strateg Poul Bonde Jensen fra 

Jyske Bank oplyser, at andelen af kvindelige 

ledere i banken er 31,2 procent. 

Her vedtog banken i 2013 en ligestillingspolitik, 

som indebærer en årlig 

opfølgning på udviklingen i kønnenes 

repræsentation i lederstillinger. 

”Politikken lægger vægt på at holde 

adgangen til udviklings- og karrieremuligheder 

åben og ligelig for alle medarbejdere, 

herunder tilstræbes der en 

forøgelse af andelen af kvindelige ledere. 

Det er et vigtigt princip i politikken, at 

den enkelte medarbejder har ansvaret 

for egen læring og udvikling, herunder 

også for at bringe sig i position til nye opgaver. 

Særligt ved lederstillinger og andre 

job med stort ansvar er det vigtigt, 

at medarbejderen har tilstrækkelig motivation 

og selv viser initiativ til at få jobbet. 

Vi arbejder primært ud fra en såkaldt 

’mainstreamingstrategi’, der går ud på 

at holde temaet på dagsordenen i relevante 

sammenhænge, for eksempel ved 

konkrete stillingsbesættelser”, fortæller 

Poul Bonde Jensen, der understreger, at 

den strategi også betyder, at Jyske Bank 

sjældent iværksætter målrettede tiltag, 

der udelukkende sigter mod at få flere 

kvindelige ledere. 

I Sydbank, der som bekendt er det 

eneste pengeinstitut i Danmark, hvor 

en kvinde er administrerende direktør, 

udgør kvinder 29 procent af ledelseslaget. 

Et tal, de mener er tilfredsstillende, selvom 

de dog stræber efter at få en mere 

ligelig fordeling mellem kønnene. 

”Men det skal ske ved en løbende proces, 

hvor man har fokus på det, frem for 

at tvinge det igennem. Der bliver ikke 

gjort nogen konkrete tiltag for at få flere 

kvinder i ledelsen, da vi ved hver ansættelse 

går efter den bedste kandidat og 

ikke fokuserer på køn. Det er ’handling 

og ikke ord’, der får flere kvinder ind i ledelse”, 

siger HR-direktør Else Guldager. •

16 

arbejdspladsen 

Finans 

Januar 2015 

Det handler 

om at bryde 

vaner 

På den jyske vestkyst har Skjern Bank sat gang i det 

største uddannelsesprojekt i bankens historie, da 

samtlige 132 med-arbejdere er blevet sendt på uddannelse. 

Et stort projekt, siger banken, men det hele værd 

Af Klaus Thodsen / Foto: Jakob Mark 

”Jeg havde ikke skrevet opgaver i over 20 år, siden jeg selv tog 

min uddannelse, så jeg måtte søge gode råd hos mine døtre, 

der stadig går i skole. I det hele taget var uddannelsen en 

meget speciel oplevelse, men også en stor oplevelse, synes jeg, 

og jeg bestod da heldigvis også”, siger pensionsrådgiver Per 

Fjord, der er en af de mest erfarne rådgivere i Skjern Bank 

og en del af det første hold af rådgivere, der har gennemført 

bankens store uddannelsessatsning. 

Uddannelsen, der er gennemført i samarbejde med Erhvervsakademi 

Sydvest, havde et forløb på i alt 6 dage, hvor medarbejderne 

i hold a 15-16 tog plads på skolebænken. Kolleger 

fra alle bankens seks filialer blev sat sammen, og nogle kom 

helt fra Skjern Banks afdeling i Hellerup nord for København. 

”De fik tilbuddet om at tage mødet i København, men de 

var alle sammen friske på at stå tidligt op og tage til Skjern. De 

sidder jo langt fra hovedkontoret og kollegerne i Jylland, så 

det var dejligt at se dem herovre”, siger underdirektør Carsten 

Allerslev, der er hovedansvarlig for hele uddannelsesforløbet. 

Med på første hold af deltagere var også privatrådgiver Jan 

Sølbeck fra Skjern Banks afdeling i Ribe, der har en fortid i 

Danske Bank. Selvom han tidligere har været medarbejder i 

en væsentlig større bank end Skjern Bank, er bankens uddannelsessatsning 

alligevel noget særligt, mener han. 

”Det er uden tvivl det største uddannelsesforløb, jeg har 

været med til i min karriere. Jeg synes, det er rigtig positivt, 

at banken investerer så meget i medarbejdernes uddannelse, 

og man må bare sige, at hele forløbet har været virkelig godt 

sat sammen”, siger Jan Sølbeck. 

Alle ansatte i Skjern 

Bank var i efteråret 

på efteruddannelse.

I det hele taget har tiden på uddannelsen været en gevinst 

på flere områder for bankens medarbejdere, hvor især det 

sociale har været en ekstra bonus. 

”Vi har haft det sjovt på en helt anden måde, end vi plejer. 

Vi har bakket hinanden meget op undervejs, mens vi skrev 

opgave, og da vi skulle til eksamen, var gangen uden for eksamenslokalet 

fyldt med kolleger, der ville høre, hvordan det 

var gået. Ligesom i folkeskolen. Det var rigtig sjovt at opleve”, 

siger Per Fjord. 

Finde en rød tråd 

Hele uddannelsen er blevet tilrettelagt med udgangspunkt i 

bankens strategi, men opdelt i forskellige forløb for privatrådgivere, 

erhvervsrådgivere, kundemedarbejdere, stabsmedarbejdere 

og ledere. Så hele medarbejderstyrken kommer igennem 

en uddannelse, der er specielt designet til deres arbejdsopgaver. 

”Tit bliver uddannelser og kurser lidt skabelonagtige, og 

Finans 

Januar 2015 


man glemmer det hurtigt, når man kommer tilbage til sit skrivebord. 

Det ville vi meget gerne undgå”, siger Carsten Allerslev. 

Ideen med at planlægge de forskellige forløb til medarbejdernes 

jobbeskrivelse er at skabe en rød tråd gennem hele 

organisationen, hvor man ikke oplever en kompetenceforvridning 

internt i banken. At både rådgivere og ledere ved, 

hvad hinanden er uddannet i, gør samarbejdet nemmere på 

tværs af hierarkiet. 

”Der er størst chance for, at man tager uddannelse til sig, 

hvis man er en del af en gruppe. På den måde kan man også 

bedst bryde nogle vaner, og det er ideen med at sende alle af 

sted. På den måde er alle medarbejderne også vidende om, at 

alle i organisationen taler samme sprog, og den røde tråd er til 

stede. De lærer sådan set Skjern Bank”, siger Carsten Allerslev. 

Ideen om, at man lærer bedst, når hele afdelingen er af 

sted, er Jan Sølbeck helt enig i, og i afdelingen i Ribe har uddannelsen 

været et af de helt store samtaleemner, siden •• 

17

18 


Finans 

Januar 2015 

de første gang tog plads på skolebænken. 

”Når alle har lært det samme, så kommer der et meget større 

sammenhold omkring arbejdet. Der er mange, der minder 

hinanden om forskellige ting, vi lærte. Det ville have været 

anderledes, hvis det var én eller to, der havde været af sted”. 

Ud over at have fået en mere veluddannet medarbejderstab 

har uddannelserne også haft den sidegevinst, at banken 

får 50 opgavebesvarelser, der kan blive en del af bankens 

egen idébank, som kan give inspiration til fremtidige tiltag 

i Skjern Bank. 

”Det var da også en motiverende faktor, både at Skjern 

Bank var casen i vores opgaver, og at banken måske vil bruge 

ens opgave til noget i fremtiden. Så giver man den lidt ekstra”, 

siger Per Fjord. 

Stor opbakning 

Uddannelsen for privatrådgivere 

var oprindeligt 

opdelt i to niveauer, en basispakke 

og en større pakke 

afsluttende med udarbejdelse 

af en rapport og eksamen. 

Forventningen var, at 

de fleste ville tage basispakken, 

der var et kortere forløb, 

hvor man ikke på 

samme måde kom i dybden 

med tingene. 

”Vi har haft 

det sjovt 

på en helt 

anden måde, 

end vi plejer” 

Per Fjord, 

pensionsrådgiver 

”Men alle valgte den store pakke, og ikke nok med det, 

så var det også alle medarbejdere, der skrev sig op til uddannelsen. 

Det havde vi ikke forventet, men det var fantastisk, 

at samtlige 50 privatrådgivere skrev sig op. Vi havde nok forventet, 

at omkring halvdelen ville tilmelde sig”, siger Carsten 

Allerslev, der personligt har været rundt i alle fem afdelinger 

af banken for at fortælle om uddannelsen og opfordret medarbejderne 

til at tilmelde sig. Det har ifølge medarbejderne 

været en vigtig faktor i deres motivation til at deltage. 

”Folk syntes hurtigt, at det lød rigtig spændende. Der har 

lige fra starten været en god stemning omkring det, og jeg var 

i hvert fald ikke i tvivl om, at jeg skulle med”, siger Per Fjord. 

Skjern Bank har selv opstillet kravene til uddannelsen og deltaget 

aktivt i tilrettelæggelsen af hele forløbet, og uddannelsen 

er i sin udforming også anderledes end mange af de forløb, 

man som bankarbejder typisk kommer igennem. De to undervisere 

kommer med en baggrund inden for henholdsvis salg 

og erhvervspsykologi, og da begge i forvejen har et indgående 

kendskab til banken, havde de begge en stor baggrundsviden 

for undervisningen. • 

Sælgeren og 

psykologen 

Erhvervspsykolog Lars Steen Hansen fra Momentum 

Erhvervspsykologi og Kim Gildsig fra konsulentfirmaet 

Hald & Lie har stået for Skjern Banks store 

uddannelsessatsning, og valget faldt på de to, da 

de begge har et stort kendskab til banken og ydermere 

supplerer hinanden godt både personligt 

og professionelt. Det har ligeledes været et meget 

vigtigt punkt i valget af netop de to, at de også 

arbejder med andet end finanssektoren. Baggrunden 

for den beslutning var, at jo mere man er låst 

fast i en bestemt branchetankegang, jo sværere er 

det at tænke ud af boksen og se de nye muligheder. 

Der blev blandt andet gjort meget ud af, hvordan 

man som rådgiver kan lære sine kunder bedst 

muligt at kende og klæde sig bedst muligt på til 

hvert enkelt møde. 

”Vi lavede blandt andet adfærdsprofiler, hvor 

man lærer mange ting om menneskers personlighed 

og adfærd. Det kan være en stor hjælp i en 

rådgivning, at man ikke fremlægger tingene på en 

måde, som kunden slet ikke kan identificere sig 

med. Hvis man ikke læser kunden rigtigt, så bliver 

samarbejdet lidt sværere”, siger Jan Sølbeck. 

En af de ting, der nævnes, er, at der i større grad 

skal tænkes i helheder for kunden, end man mange 

gange ender med at gøre. At kunne se, hvad der vil 

være en god forretning eller et godt produkt for 

kunden, selvom denne ikke selv efterspørger det, 

skal gøre kunderne mere tilfredse. 

”Mange kunder har ikke ret meget indsigt for 

eksempel i deres pension, men derfor kan de sagtens 

være interesserede i gode råd eller produkter. 

At de ikke efterspørger noget, kan sagtens være, 

fordi de ikke ved, hvad de kan efterspørge. Der er 

det min opgave at tænke i helhed og give kunden 

den bedst mulige service, så længe det er bedst for 

kunden og for banken. Ligesom man forventer, at 

en håndværker tænker i helheder, skal man også 

kunne forvente det af sin bank”, siger Per Fjord. 

Hele uddannelsesforløbet har været i støbeskeen 

i næsten et år, og de første medarbejdere startede 

deres uddannelse i august. Da det hele var overstået 

før jul, havde Skjern Bank brugt i alt 480 kursusdage 

på nogle få måneder. Men det har været det 

hele værd, mener Carsten Allerslev. 

”Skjern Bank klarer sig allerede rigtig godt, men 

som bank er vi jo grundlæggende ikke anderledes 

end alle andre banker, så vi skal hele tiden blive 

endnu bedre til de ting, vi i forvejen er gode til, og 

det er jeg sikker på, at uddannelsen hjælper os til”. •

Spar penge... 

... mange penge hos: 

10% 

BONUS 

9% 

BONUS 

7,5% 

BONUS 

15% 

BONUS 

4% 

BONUS 

6% 

BONUS 

Vores 

medlemmer 

fik i 2014 over 

4% 

BONUS 

kr. 194 mio. 

i bonus 

1,8% 

BONUS 

4% 

BONUS 

6% 

BONUS 

10% 

BONUS 

- og flere end 4.500 

andre steder i Danmark 

Meld 

dig ind på 

fbf.nu

20 

Finans 

Portræt Januar 2015 

Et nyt syn på 

bankjobbet 

Efter at have ført en omskiftelig tilværelse i flere danske banker har 

47-årige Allan Heck fundet sin helt rette hylde i en af landets mindste 

banker, Andelskassen Oikos, en etisk og bæredygtig bank, der har 

fokus rettet på verdens fattigste 

Af Klaus Thodsen / Foto: Mads Teglers 

”Jeg bliver rigtig stolt over mit arbejde 

her i Oikos, når jeg ser, hvad vi er med 

til at udrette blandt verdens fattigste 

mennesker. Det giver arbejdet rigtig 

meget mening, at man kan se, at det 

bankarbejde, vi laver her i København, 

rent faktisk gør en stor forskel for en 

masse mennesker ude i verden”, siger 

kunderådgiver Allan Heck som noget af 

det første, når man spørger ham, hvad 

der er specielt ved arbejdet i den lille 

Andelskassen Oikos. 

Allan startede i Oikos i marts 2013. 

Han havde inden da arbejdet for en 

række af Danmarks største banker, inden 

det blev hans tur til at føle finanskrisen 

på egen krop, da han blev afskediget fra 

sit daværende job og måtte stille sig op 

i køen bag alle de andre finansansatte, 

der var i samme situation. 

Fra stort til småt 

Der skulle gå mere end to år, inden Allan 

endelig fandt sin nye arbejdsgiver, den 

lille etiske og bæredygtige andelskasse 

Oikos, der bare tæller fem ansatte, og 

så er en af dem endda studiemedhjælperen, 

der kun er der én gang om ugen. 

”Det var meget anderledes at arbejde 

et så lille sted. Jeg havde tidligere siddet 

som valutadealer i Jyske Banks hovedsæde 

i Silkeborg, hvor der vel arbejder 800-1.000 

mennesker, og pludselig sad jeg her hos 

Oikos i Nørregade, hvor vi er to på kontoret. 

Men det er faktisk én af de ting, jeg 

rigtig godt kan lide ved stedet. Når man er 

i en meget lille bank, har man langt større 

ansvar end i en stor bank. Her dækker jeg 

alle funktioner i banken, hvilket jeg synes 

giver et langt større ejerskab for arbejdet. 

Det gør det også sjovere”. 

Og det er ikke bare de fysiske rammer 

i Oikos’ hovedkontor, der er en treværelseslejlighed 

i hjertet af København, 

som på alle måder er meget anderledes 

end i de store banker, Allan tidligere har 

arbejdet for. En af de største forandringer 

er måden, han tænker om sit arbejde på. 

Den lille andelskasse har et uofficielt 

motto, der lyder: ”Banking the unbankable”. 

Et motto, der bliver ført ud i livet 

både i Danmark og ude i verden. For 

ligesom pengene går til de fattigste ude i 

verden, tager man også herhjemme hånd 

om mange af de kunder, der kan have 

svært ved at få tingene til at hænge sammen 

eller skal låne til den første bolig. 

I den lille andelskasse har Allan i det 

hele taget fået et meget anderledes syn 

på, hvordan man kan drive en bank. 

”Mit mindset omkring mit arbejde er 

helt sikkert blevet meget anderledes. Jeg 

synes, det er spændende, at vi på sin vis 

arbejder for en sag, der handler om andet 

end banken og aktionærerne. Man 

kan vel sige, at i og med at vi som bank 

har en anden forpligtigelse, har jeg ændret 

mit mindset omkring arbejdet”. 

Større ejerskab 

En af de største omvæltninger for 

Allan, efter at have været i flere af 

landets store banker, var, hvor tydeligt 

han kunne måle sit arbejde, ikke bare 

ude i den store verden, men også i bankens 

månedlige regnskab. 

”Når man arbejder i en meget lille 

bank, kan man virkelig se betydningen 

af sit arbejde. Jeg kan se i regnskabet, 

hvis en forretning, jeg har gjort, er gået 

rigtig godt eller knap så godt. Det er 

rigtig motiverende, for alle vores forretninger 

skulle jo gerne gå godt”. 

I Oikos er der ingen rigtig store

Finans 

Januar 2015 

Portræt 

21 

“Når man arbejder i en meget lille bank, kan 

man virkelig se betydningen af sit arbejde”, 

siger Allan Heck. 

erhvervskunder, men helt almindelige 

kunder med en lønkonto og små forretningsdrivende. 

Næsten alle har dog det 

tilfælles, at det er Oikos’ profil, der gør, 

at de vælger den lille andelskasse frem 

for en anden bank. 

”Jeg kan rigtig godt lide, at vi tager os 

tid til, at kunderne kommer forbi og får 

hjælp, så de ikke skal tale med et callcenter 

et sted. Det er også medvirkende 

til, at vi har en meget stor fastholdelse 

af kunderne og meget sjældent oplever, 

at de forlader os igen”. 

Frugten af arbejdet 

Når alt kommer til alt, så er hverdagen 

i en lille etisk bank som Oikos ikke så 

frygtelig meget anderledes end hverdagen 

i en stor bank, hvis man spørger 

Allan. Kundernes behov er langt hen ad 

vejen de samme, og langt de fleste henvendelser 

er, som de er alle andre steder. 

Samtidig fortæller Allan, at banker tager 

mange af de kunder, der har svært ved at 

passe ind i andre banker. Kunder, der for 

eksempel har vanskeligt ved at styre deres 

økonomi, og som derfor har brug for 

ekstra støtte og hjælp fra deres rådgiver. 

”Det sker, at jeg aftaler med en kunde, 

at visakortet ryger i vores pengeskab et 

par måneder, for at tingene ikke løber af 

sporet. Så kommer kunden op og henter 

et fast beløb hver uge i stedet. Det tager 

selvfølgelig lidt af min tid, men det klarer 

jeg nok. Det vigtigste er, at kundens økonomi 

får det bedre, dermed bliver både 

kunden og banken glade”. 

Men alligevel er der noget, der er anderledes. 

Der er ingen salgsmål, der skal 

nås hver måned, og det daglige stressniveau 

er kun en brøkdel af, hvad det 

tidligere var. Og ikke mindst mærker 

man tydeligt på Allan, at han er en mand, 

der er engageret i sit arbejde og føler, at 

det gør en forskel. 

”Selvfølgelig skal vi tjene penge for 

at kunne fortsætte, men mit mindset er 

meget anderledes end før. Vi går nogle 

flere skridt for kunderne end andre 

banker, og herhjemme og i udlandet synes 

jeg virkelig, at vi gør en stor forskel”. • 

Oikos og mikrolånene 

Oikos er en andelskasse, der har sit fokus 

rettet på noget helt andet end de fleste danske 

banker og andelskasser. En fjerdedel af bankens 

overskud bliver sendt til velgørende projekter 

og mikrokreditter i lande som Zambia, 

Cambodja og Kirgisistan. 

Mikrokreditter kan betegnes som en hjælp 

til selvhjælp, hvorved der skabes grobund for 

ændrede levevilkår og en bæredygtig udvikling 

i samfund eller områder med stor fattigdom. 

Fattige får muligheden for at få deres egen 

sunde husholdning, starte en lille forretning 

eller et landbrug med hjælp fra den startkapital, 

som et mikrolån er. Det er typisk kvinder, 

som får mikrolånene, derved får de en position 

i deres lokalsamfund, som de ikke havde før. 

Oikos arbejder typisk sammen med 

lokale samarbejdspartnere, der kan hjælpe 

dem i de lokalområder, som banken ikke selv 

har kendskab til.

22 Finans 

fokus Januar 2015 

Nordens bedste 

om fem år 

Danske Banks direktør, Thomas Borgen, havde øjnene rettet mod 

fremtiden, da han talte for 200 tilhørere hos Finansforbundet. 

Kundetilfredsheden stod øverst på dagsordenen 

Af Klaus Thodsen / Foto: Christoffer Regild 

”Vores vigtigste aktiv er og bliver vores kunder. En bank bliver 

målt på, hvor tilfredse kunderne er, og der skal Danske Bank 

være nummer 1 i Norden i 2020. Det er mit mål”, sagde 

Danske Banks administrerende direktør, Thomas Borgen, 

der mandag den 15. december talte for mere end 200 af Finansforbundets 

medlemmer ved et 

arrangement i forbundets hus på 

Applebys Plads. 

Thomas Borgen lagde ikke 

skjul på, at Danske Bank fortsat 

kæmper med sit image efter en 

lang finanskrise og flere store 

fyringsrunder gennem de 

seneste år. Alligevel var der optimisme 

for fremtiden, hvor 

de teknologiske fremskridt 

inden for finanssektoren vil 

betyde store udfordringer, men 

– ifølge Thomas Borgen – også 

endnu større muligheder. 

”Vi glemte, at alle er velkommen 

i Danske Bank, og vi gik på 

kompromis med kvaliteten. Det 

straffede kunderne os for. Det har 

været en vigtig lektie for os”, lød det fra Danske Banks topchef. 

Walk the talk 

Samtidig vil Thomas Borgen gøre op med det mantra, man 

ifølge ham i mange år har haft i den finansielle sektor; nemlig 

at hvad der er godt for sektoren, er godt for samfundet. 

Dette mantra bør ifølge Borgen vendes på hovedet, så samfundet 

sættes før sektoren: 

”Her er vi som sektor nødt til at walk the talk, som man 

siger. Det nytter ikke noget at bruge store ord, hvis det ikke 

bakkes op af handling”. 

Og det er netop ved at gå forrest og selv være det gode 

”Vi skal væk fra arrogancen om, 

at banken og sektoren 

altid ved bedst” 

Thomas Borgen 

eksempel, at finanssektoren kan genskabe respekten hos 

befolkningen. En respekt, der har lidt alvorlige knæk 

under finanskrisen. 

”Vi skal væk fra arrogancen om, at banken og sektoren altid 

ved bedst. Respekten genskaber vi ved at give kunderne 

gode og professionelle oplevelser. 

I bund og grund handler 

det om integritet, og det er altafgørende 

for en bank”, fastslog 

Thomas Borgen. 

Fremtiden er lige om hjørnet 

Danske Bank, der er den største 

it-udvikler i Norden, skal med 

øget fokus på gennemførte 

teknologiske løsninger give 

kunderne den største tilfredshed 

i Norden. Det bliver nødvendigt, 

hvis man skal tage kampen 

op med de nye spillere, der 

er på vej ind i sektoren. 

”Facebook, Google og Paypal 

er på vej. Men vi er godt forberedte, 

og vi skal holde på vores 

3,8 millioner kunder ved at give dem enkle og brugbare services, 

og ved at gøre deres kontakt med banken så nem og tryg som 

muligt. Vi skal slå Silicon Valley på vores kundetilfredshed”. 

Efter Thomas Borgens tale til forsamlingen blev der også 

tid til at besvare spørgsmål fra salen. Her måtte Borgen blandt 

andet tage stilling til mulige fremtidige fyringer. 

”Danske Bank har nogle utroligt dygtige medarbejdere, 

og jeg ønsker ikke at skille mig af med nogen af dem. Men 

verden bliver en anden i fremtiden, og vi er ikke kun nødt 

til at have de dygtigste, men også den rigtige slags medarbejdere. 

Det bliver den store udfordring, ikke bare for os, men 

for hele sektoren i fremtiden”, sagde han. •

Finans 

Januar 2015 

fokus 

23 

Kommentator ved TV 2 Finans Ole Krohn var ordstyrer under den efterfølgende debat mellem Thomas Borgen og salen.

24 Finans 

Valg Januar 2015 

Kent Petersen vil have 

en sikker hånd på roret 

I en lang årrække har ledelsen i TryghedsGruppen undladt at give medlemmerne 

økonomisk fordel af deres ejerskab. Hvis kunderne i både Nordea Liv & Pension og 

Tryg skal have et reelt udbytte af deres ejerskab af milliardformuen, er det vigtigt at 

få en kandidat ind, som vil sørge for at omsætte valgkampens gode intentioner til 

handling. Kent Petersen vil arbejde for at give kundernes ejerskab et reelt indhold 

Af Jakob Thomsen, freelancejournalist / Illustration: Miss Lotion

Finans 

Januar 2015 

Valg 

25 

Slutspurten i valgkampen om TryghedsGruppens 

milliardformue sætter ind den 20. januar, hvor valget 

begynder. Frem til den 3. februar kan hovedstadsregionens 

kunder i både Tryg og Nordea Liv & 

Pension vælge mellem 35 kandidater til repræsentantskabet 

i TryghedsGruppen, der er hovedaktionær 

i Tryg. Alle har de gode budskaber om at 

gøre godt med den 37 milliarder kroner store formue, 

som i sidste ende ejes af kunderne. Langt 

de fleste kandidater går ind for at lade en del af 

de store årlige overskud fra Tryg A/S gå tilbage til 

kunderne i form af en bonus. Selv den siddende 

bestyrelse, anført af Jørgen Huno Rasmussen, har 

også udadtil udtrykt villighed til at finde en konstruktion, 

som giver de 300.000 kunder i Nordea 

Liv & Pension økonomisk fordel af deres medlemskab. 

Den udvikling har Finansforbundet en del 

af æren for. 

”Det er positivt, at det er lykkedes at få bestyrelsen 

i TryghedsGruppen i tale og få dem •• 

Sådan foregår valget 

• Valget til TryghedsGruppens repræsentantskab i Region Hovedstaden 

begynder den 20. januar og fortsætter til den 3. februar 2015. 

• Hvis man er stemmeberettiget, får man automatisk et brev fra 

TryghedsGruppen. I brevet er en afstemningskode, som man 

skal bruge til at stemme digitalt via www.Tryghedsgruppen.dk/ 

valg. Man kan også stemme via brev. 

• Når valget begynder, kan man på TryghedsGruppens hjemmeside 

se mere om, hvad de enkelte kandidater står for, og hvad de 

mener er de vigtigste temaer. 

• Man er stemmeberettiget, hvis man bor i Region Hovedstaden 

og har en police i enten Tryg eller Nordea Liv & Pension. 

• Repræsentantskabet er den øverste besluttende myndighed i 

TryghedsGruppen. Der sidder 70 medlemmer i repræsentantskabet, 

som bliver valgt for en femårig periode. I år er der valg i Region 

Hovedstaden, hvor der skal vælges 21 repræsentanter.

26 

Valg 

Finans 

Januar 2015 

til at indse, at kunderne skal tilgodeses som medlemmer. 

Men man skal huske på, at vi var nødt til 

at true med en retssag for at nå dertil. Og med de 

mange skiftende udmeldinger, vi har hørt fra bestyrelsen, 

kan jeg godt være bekymret for, om de 

sætter handling bag ordene, når valget er slut. Derfor 

stiller jeg op, så jeg på tæt hold kan sikre, at 

de nye toner udmønter sig i reelle forandringer”, 


Derfor opfordrer han til, at man tager stilling 

til spørgsmålet om ejerskab og medlemsbonus i 

TryghedsGruppen og stemmer på ham, når brevet 

med valgkoden lander i postkassen. 

”Man skal huske på, at den store formue stammer 

fra kunderne, som ejer TryghedsGruppen 

i fællesskab. Godt en tredjedel af Finansforbundets 

medlemmer har en police i enten Tryg eller 

i Nordea Liv & Pension. Derfor er det naturligt, 

at Finansforbundet påtager sig et ansvar for at sikre, 

at nogle af de penge kommer tilbage og arbejder 

for medlemmerne”, siger Kent Petersen, som 

med Finansforbundets cirka 20.000 medlemmer 

af TryghedsGruppen i ryggen vil holde bestyrelsen 

fast på sine nye løfter. 

TryghedsGruppen er primært blevet markedsført 

på det velgørende arbejde, 

der støttes gennem 

Trygfonden. 

Dette gode arbejde 

ønsker Kent 

Petersen ikke at 

ændre på. Derimod 

har han 

offentligt kritiseret 

bestyrelsen i Trygheds- 

Gruppen for en kapitalforvaltning, 

der 

fokuserer mere på kapitalfondslignende investeringer 

end egentlig formuepleje, som kan komme 

medlemmerne til gavn. 

Tryg og Nordea Liv & Pension 

skulle ikke give overskud 

Tryg var oprindeligt et gensidigt forsikringsselskab 

med en skadedel og en livs- og pensionsdel. 

Kunderne ejede selskabet og hæftede solidarisk, hvis 

egenkapitalen ikke kunne dække udbetalingerne. 

Til gengæld skulle præmierne ikke være større, end 

at selskabet kunne løbe rundt. Hvis selskabet gav 

overskud, blev pengene fordelt tilbage til kunderne. 

Den tankegang er i dag helt gledet ud af Trygheds- 

Gruppen, efter at selskabskonstruktionen er blevet 

ændret ad flere omgange. Og hidtil har bestyrelsen 

i TryghedsGruppen afvist at lade en del af pengene 

gå tilbage til kunderne i Tryg. 

En anden konsekvens af de tidligere selskabsændringer 

i TryghedsGruppen er, at livs- og pensionsselskabet 

blev solgt til Nordea. Det betyder, 

at medlemmerne fra Nordea er kørt ud på et sidespor 

i forhold til TryghedsGruppen. I modsætning 

til kunderne i Tryg ejer de ikke længere deres eget 

selskab. Det er baggrunden for, at Kent Petersen 

også vil bruge sin indflydelse til bruge sin indflydelse 

til at få Nordea-delen af formuen tilbage og 

arbejde for pensionsopsparingerne hos kunderne 

i Nordea Liv & Pension. • 

Kunderne i Tryg og 

Nordea Liv & Pension 

ejer TryghedsGruppen 

• TryghedsGruppen er bedst kendt for Trygfonden, 

som uddeler penge til almennyttige aktiviteter. Trygfonden 

er dog ikke i retlig forstand en fond, som for 

eksempel Nordea-fonden er. TryghedsGruppen er 

et såkaldt selskab med begrænset ansvar (smba). 

• TryghedsGruppen ejer 60 procent af aktierne i 

Tryg Forsikring A/S og har tidligere ejet Tryg Liv, der 

i dag er Nordea Liv & Pension. I alt sidder Tryghedsgruppen 

på en formue på 37 milliarder kroner. 

• Ejerne af Tryg-formuen er medlemmerne af 

TryghedsGruppen. Der er 300.000 medlemmer fra 

Nordea Liv & Pension. De har krav på 35 procent af 

formuen, hvis selskabet opløses. Og de 900.000 

medlemmer fra Tryg ejer 65 procent.

Gruppekunder hæver stemmen 

Finans 

Januar 2015 

Valg 

27 

Flere tunge organisationer stiller med kandidater til 

valget i TryghedsGruppen i hovedstadsregionen. 

På vegne af tusindvis af forsikrings- og pensionskunder 

med gruppeordning kræver de værdi af 

deres medejerskab af TryghedsGruppen. Alene i 

Finansforbundet er der op mod 20.000 medlemmer 

af TryghedsGruppen 

Af Jakob Thomsen, freelancejournalist 

Finansforbundet står ikke alene om at kræve mere 

medlemsindflydelse i TryghedsGruppen. Håndværksrådets 

virksomheder, ingeniører, pharmaakademikere, 

apotekere, Q8-funktionærer og ikke 

mindst de finansansatte har også sendt delegerede 

til valg i TryghedsGruppen for at minde om, 

at tusindvis af deres medlemmer har betalt en stor 

del af gildet i TryghedsGruppen og Trygfonden. 

Nu vil de selv sidde med ved bordet. 

”Når man har med andre folks penge at gøre, så 

skal man behandle dem med respekt og ikke bare 

gå og drysse ud af dem. For at kunne hævde, at pengene 

bliver brugt efter medlemmernes ønske, så 

kræver det mere åbenhed, mere gennemsigtighed 

og bedre medlemsdemokrati i TryghedsGruppen”, 

siger Lars Magnus Christensen fra Håndværksrådet, 

der for første gang stiller op til repræsentantskabet. 

Han er samtidig formand for Venstre i København. 

Han har opbakning fra formanden i Håndværksrådet, 

Niels Techen, som støtter Lars Magnus Christensens 

bestræbelser på at få TryghedsGruppen 

til at skabe mere værdi for interesseorganisationens 

medlemmer, nemlig 20.000 små- og mellemstore 

virksomheder, som har en gruppeaftale om 

erhvervsforsikringer hos Tryg. 

Ud over de 900.000 kunder i Tryg er også 

de 300.000 pensionskunder i Nordea Liv & 

Pension medejere af TryghedsGruppen. Det 

skyldes, at Nordea for 15 år siden købte 

pensionsselskabet Tryg Liv af Trygheds- 

Gruppen. Inden da var det pensionskunderne 

selv, der ejede selskabet og den 

i pensionssprog såkaldt kollektive formue. 

Men på grund af salget fik pensionskunderne 

ikke udbetalt den fælles formue, som altså 

siden har ligget og vokset sig større som en del 

af den nu 37 milliarder kroner store formue. 

I stedet fik kunderne i det, der blev til Nordea Liv 

& Pension, et medlemskab af TryghedsGruppen. 

En af de kandidater, der repræsenterer pensionskunderne, 

er Chrilles Svendsen, som er finansdirektør 

i Q8 Danmark. De funktionæransatte i 

Q8-koncernen har deres firmapension i Nordea 

Liv & Pension, og derfor har han som repræsentant 

i TryghedsGruppen siden 2010 arbejdet for at 

give pensionskundernes medejerskab et reelt indhold. 

Det kan gøres på flere måder, mener han: 

”Problemet ligger i, at man ikke gjorde arbejdet 

ordentligt, dengang TryghedsGruppen først 

solgte ud til Nordea og siden købte Tryg tilbage. 

Derfor har man fået den besynderlige konstruktion, 

TryghedsGruppen har i dag. Det er jo i realiteten 

et misfoster. En mulighed er, at TryghedsGruppen 

køber Nordea Liv & Pension tilbage. En anden mulighed 

er en form for opsplitning af de to medlemsgrupper 

og deres formueandele”, siger Chrilles 

Svendsen, der selv har en fortid som bankansat. 

Ifølge vedtægterne har kunderne fra Nordea 

Liv & Pension krav på 35 procent af formuen, hvis 

TryghedsGruppen opløses, og Tryg-kunderne har 

de 65 procent. 

TryghedsGruppens bestyrelsesformand, Jørgen 

Huno Rasmussen, har hidtil været helt afvisende 

over for at lade medlemmerne få økonomiske 

fordele af deres ejerskab. Så sent som i februar 

måned sidste år afviste han over for Magasinet 

Finans, at formuen kunne bruges til andet end at 

være ”kapitalberedskab” for Tryg og til donationer 

via Trygfonden. 

Dunkel tale om Nordea-pensioner 

Men i foråret gik Finansforbundet ind i sagen, og 

på baggrund af en grundig advokatundersøgelse 

gjorde Kent Petersen opmærksom på, at Trygheds- 

Gruppens måde at drive formueforvaltning på 

kunne være i strid med vedtægterne. Han 

truede TryghedsGruppens bestyrelse med en 

retssag, hvis ikke den begyndte at varetage 

medlemmernes interesser. 

Siden er det gået stærkt, og op til valget 

i TryghedsGruppen i hovedstadsregionen, 

hvor også flere bestyrelsesmedlemmer er på 

valg, er stemningen vendt, og der ser nu ud 

til at være mere opbakning til kritikerfløjen og 

Kent Petersens synspunkter. Det er i hvert ••

28 

Valg 

Finans 

Januar 2015 

fald de meldinger, der nu kommer fra bestyrelsen. 

Finansforbundets formand stiller derfor op for at 

sikre sig indflydelse på de nye planer og sikre sig, 

at Jørgen Huno Rasmussens kovending ikke bare 

er valgflæsk: 

”I begyndelsen var det nødvendigt at tale lidt 

højt for at få TryghedsGruppens bestyrelse til at 

indse, at når man har et kundeejet selskab, så skal 

bestyrelsen altså arbejde for, at kunderne får noget 

ud af deres ejerskab. Og man skal i hvert fald ikke 

arbejde imod det. Da det så lykkedes at få dem til 

at lytte, er det mit klare indtryk, at det hjælper på 

forståelsen, når vi fortæller, at vi er cirka 20.000 

medlemmer, der mener, at TryghedsGruppen er 

til for at give værdi til medlemmerne og ikke omvendt”, 


Godt en tredjedel af Finansforbundets cirka 

50.000 medlemmer har enten deres arbejdsmarkedspension 

i Nordea Liv & Pension, eller de er stadig 

kunder i Tryg. Finansforbundet har for nylig lavet 

en gruppeaftale med Alka Forsikring. Det skyldtes 

netop, at Tryg pressede priserne op, så gruppeordningen 

ikke længere var konkurrencedygtig. 

Mens det ser ud til, at TryghedsGruppen nu arbejder 

konstruktivt for en bonusmodel 

til Tryg-kunderne, så er der 

stadig behov for at holde bestyrelsen 

på sporet af en løsning 

på Nordea-delen, som skaber 

værdi for pensionskunderne, 

mener Kent Petersen. 

”Det er lidt dunkel tale, 

det, vi hører fra bestyrelsen. 

Når det drejer sig om Nordea-medlemmernes 

formueandel, 

er det, som 

om bestyrelsen trækker i 

kapitalfondshabitten og 

mørklægger sine planer. 

Det er en uklog tilgang 

til at varetage sit bestyrelseshverv 

i et kundeejet 

selskab, og derfor håber jeg 

at blive valgt til repræsentantskabet, 

så jeg kan påvirke 

de endelige modeller 

og kaste lys på processen”, 

siger han. 

Pligt og ansvar 

En anden kandidat, der repræsenterer medlemmer, 

som har gruppeaftaler med Tryg, er Arne Kurdahl, 

der som direktør i Pharmadanmark organiserer 

akademikere inden for lægemiddelområdet. Han 

er desuden medlem af bestyrelsen i den forsikringsforening, 

som står for gruppeaftalerne med Tryg, 

som både dækker 3.000 Pharma-medlemmers 

privatforsikringer og cirka 215 danske apotekeres 

erhvervsforsikringer. Han mener, at de mange medlemmer 

skal høres: 

”Der er ingen tvivl om, at når Tryg giver et højt 

overskud, så skyldes det, at priserne er presset 

højt op i forhold til skadeserstatninger, dæknings 

procenter og andre vilkår. Det er vores opfattelse, 

at når nu TryghedsGruppen repræsenterer medlemmerne 

og dermed forsikringskunderne, så er 

det jo væsentligt at forholde sig til medlemmernes 

interesser ikke bare i TryghedsGruppen, men også i 

Tryg. Der er det en fordel, at man har et bagland og 

repræsenterer en stor gruppe af forsikringstagere. 

Dermed taler man med en stemme, der har en 

organisatorisk tilknytning, og som favner mange 

af TryghedsGruppens medlemmer”, siger Arne 

Kurdahl, der genopstiller til repræsentantskabet. 

En af de nye kandidater er den tidligere formand 

for Ingeniørforeningen, IDA, Lars Bytoft. 

Ud over sin tid som formand fra 2004 til 2010 var 

han også efterfølgende bestyrelsesformand for 

IDA Forsikring, som administrerer ingeniørernes 

gruppeforsikringsordning med Tryg. I dag er han 

bestyrelsesformand i ingeniørernes pensionskasse, 

ISP, med en balance på 16 milliarder kroner Han 

vil bruge sine konkrete erfaringer fra området og 

sin opbakning blandt ingeniørerne til at skabe 

ordentlige og rimelige rammer i TryghedsGruppen 

til gavn for alle kunderne: 

”Noget af det, ingeniører lægger vægt på, er 

ordentlighed og ikke mindst retfærdighed. Når man 

så erfarer, at de forsikringer, de får igennem gruppeordningen 

med Tryg, faktisk kunne være endnu billigere, 

så er det ikke i orden. Så der, hvor vi i Trygheds- 

Gruppen kan lave nogle forsvarlige tiltag, som kommer 

medlemmerne til gode i form af billigere præmier, 

der synes jeg faktisk, vi har en pligt til at gøre 

det. Jeg vil næsten sige, at det må være tæt på at være 

ansvarspådragende ikke at gøre det”, siger Lars Bytoft, 

der til daglig er partner i Albæk Byggerådgivning. •

DET JURIDISKE FAKULTET 

KØBENHAVNS UNIVERSITET 

Professionsbachelor 

med lyst til mere jura 

Cand.soc. 

i jura 

Tag en samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse i jura 

Uddannelsen integrerer juridiske kompetencer med de færdigheder, 

du har som professionsbachelor. Du lærer at agere professionelt 

i spændingsfeltet mellem juraen og din egen profession, 

og får indgående kendskab til områder som fx selskabsret, kapitalmarkedsret 

samt bank- og investeringsret. 

Semesterstart: 1. september 2015 

Ansøg inden: 1. april 2015 

Hvem kan ansøge 

Professionsbachelorer i: 

• International handel og markedsføring 

• International Sales and Marketing Management 

• Finans 

• Offentlig administration 

• Socialrådgiver 

• Bachelor i jura 

Læs mere: studier.ku.dk/candsoc-7

Som 

Innovationsbureauet IS IT A BIRD har foretaget 

en analyse af de unge lederes vilkår, udfordringer 

og selvopfattelse for Finansforbundet. Undersøgelsen 

er baseret på dybe interviews af mindst en 

times varighed med i alt 12 unge ledere (under 40 

Der er nok at se til som ung år), seks akademikere og seks med kortere uddannelser. 

Tre udfordringer tegner sig tydeligt for de 

leder, og ofte må de pejle sig unge ledere: Det er en svær balancegang både at 

være firmaets mand og en sympatisk chef. De føler 

frem i ukendt farvand uden 

ofte, at de mere bureaukratiske og kontrollerende 

gps og søkort. De taler ikke chefopgaver tager tiden fra de opgaver, de brænder 

for, og endelig er det en udfordring at have mindre 

tid til det, de er rigtigt gode til, og som ofte var 

gerne om belastningerne, 

men de er under stort pres, grunden til, at de avancerede, i forhold til det strategiske 

overblik, som de som ledere også skal mestre. 

viser en analyse af yngre ”Som en lus mellem to negle”, karakteriserer 

flere positionen mellem den øverste ledelse og medarbejderne. 

De unge ledere føler sig i en dobbelt- 

ledere i finanssektoren 

rolle og under krydspres, hvor det er umuligt at 

gøre alle tilfredse. De bruger meget tid og energi 

på at tænke over, hvordan de gør ledelsens budskaber 

spiselige for de menige medarbejdere. 

Samtidig er det en belastning, at de ikke føler det 

legitimt at vise svaghed eller tvivl. For ledere, der 

er ”vokset op” i banken, kan det være et endnu 

større problem end for akademikerne, fordi de 

ofte skal være budbringere over for kolleger, som 

de for nylig var på lige fod med. 

De unge ledere er ikke vilde med rutineopgaver. 

De vil være innovative, nytænkende og dynamiske. 

Men efter finanskrisen er der kommet meget mere 

fokus på kontrol og compliance i det daglige arbejde. 

Der skal tjekkes af, og bureaukratiet er blevet 

tungere. For at holde fast i arbejdsglæden prøver 

30 Finans 

Unge ledere Januar 2015 

Af Elisabeth Teisen 

mell 

de ofte selv at opdyrke nye områder, at være vakse 

og suge spændende opgaver til sig. På den måde 

er de tilbøjelige til at skabe så meget arbejde for 

sig selv, at presset i virkeligheden bliver for stort. 

Noget, de unge ledere er meget uvillige til at indrømme. 

For svaghed – det viser man bare ikke!

en 

Finans 

Januar 2015 Unge ledere 

31 

Ingen steder at gå hen 

De har rigtigt mange udfordringer, men det kniber 

Endelig har de svært ved at give deres hjertebørn 

fra sig. De vil helst være mestre i alle discipliner. 

Hvis man for eksempel var rigtigt god til 

rådgivning, er det surt at skulle slippe det, der gav 

lus 

faglig stolthed. Så man beholder en del, samtidig 

med at man skal have det overordnede blik. Endnu 

et lod på arbejdsbelastningen. 

”Det er især de unge ledere med bankbaggrund, 

der har problemer med at give de fagspecifikke arbejdsopgaver 

fra sig. Det er lettere for akademikerne, 

fordi de oftere kommer ind udefra og har 

mere veldefinerede lederopgaver”, siger chefantropolog 

Annika Porsborg Nielsen, IS IT A BIRD, som 

har stået for undersøgelsen. 

med steder at gå hen for at drøfte problemerne. 

Til deres medarbejderudviklingssamtaler, klager 

flere, handler over 90 procent af snakken med den 

nærmeste chef om afdelingen og kun en ganske 

lille del om dem selv, deres egne arbejdsopgaver 

og deres egen trivsel. De savner kompetente sparringspartnere, 

og arbejdspresset er så stort, at det 

er svært at løfte blikket og søge støtte i netværk eller 

kurser uden for virksomheden. 

Især efterlyser de støtte i overgangen fra at være 

menig medarbejder til at være leder. For dem, der 

er vokset op i banken, kan det være vanskeligt at 

opbygge legitimitet, autoritet og troværdighed, når 

man pludselig skal være leder for de tidligere kolleger. 

Men også akademikerne, der oftere kommer 

udefra ind i en afdeling, kan have udfordringer med 

legitimiteten, og derudover står de måske fremmede 

over for mindsettet og kulturen i afdelingen. 

Mange føler også, at de bliver kastet ud i ”den 

svære samtale” uden at være ordentligt klædt på. Det 

er slemt pludselig at skulle fyre medarbejdere, men 

også samtaler om mere personlige problemer som sygdom 

og skilsmisser ville de gerne være bedre rustet til. 

Viser ingen svaghedstegn 

De unge ledere taler nødigt om stress. De kan 

beskrive en række symptomer som søvnmangel, 

bly i kroppen, når de skal ud af sengen om morgenen, 

og glemsomhed. Men stressede, nej, det er 

de ikke. At indrømme det ville være et svaghedstegn. 

”De oplever et stort pres i arbejdslivet, som de 

ikke ved, hvad de skal stille op med. Der er rigtigt 

meget, de skal leve op til, og det er ikke oplagt for 

dem, hvor de som ledere kan gå hen at få sparring, 

støtte og rådgivning”, siger Annika Porsborg Nielsen. 

I de tilfælde, hvor hun har spurgt ind til, om der var 

hjælp at hente i virksomheden, er svaret ofte: ”Uha, 

ja, men så ruller det store apparat ud med taskforce, 

sygemelding og psykologhjælp”, og de har ikke lyst 

til at blotte sig i den grad. Der mangler nogle mellemstationer 

eller eksterne partnere at gå til. 

De unge ledere er meget afhængige af, at 

deres medarbejdere trives og er motiverede, og de 

er sårbare, hvis medarbejderne ikke har det godt. 

Men også her mangler de redskaber til at befordre 

motivationen. 

Og endelig savner de også et sted, de kan gå hen 

at få uvildig karriererådgivning. 

”De har ikke den store tiltro til, at banken er 

den rigtige partner til at klæde dem på til en videre 

karriere uden for virksomheden, og her er det 

især de bankuddannede, der har behov for hjælp. 

Akademikerne har oftere skiftet job og har været 

i forskellige virksomheder, og de har deres eksamenspapirer 

og deres netværk fra universitetet, som 

de kan trække på”, siger Annika Porsborg Nielsen. 

”Helt generelt har de unge ledere behov for at 

møde andre, der har samme udfordringer som dem. 

Men de er også spændt hårdt for, de er ambitiøse, de 

har familie og meget ofte små børn, så de tilbud, der 

skal modsvare behovene, skal være meget lette at gå 

til. Man må tænke nye medier ind, så de unge ledere 

kan bruge tilbuddene, når det lige passer ind i deres 

travle hverdag”, siger Annika Porsborg Nielsen. •

32 

Finans 

Januar 2015 

Internationalt 

Bankerne krymper sig 

under bøder 

Bøderne er ved at være så høje, at bankerne er 

begyndt at vånde sig. 

Bøderne, som det britiske Financial Conduct 

Authority, FCA, har udstedt siden april i år, udgør 

1,39 milliarder pund, mere end tre gange så 

meget som i finansåret 2013-14, hvor bøderne 

allerede var meget højere end tidligere. Langt 

størstedelen udgøres af de 1,1 milliard pund, som 

blev pålagt fem banker i et forlig om den såkaldte 

Forex-skandale, som handler om svindel og manipulation 

med valutakurser, og som i øvrigt var 

en del af en bøde på i alt 4 milliarder dollar, som 

var det, i alt syv banker måtte betale til engelske, 

amerikanske og schweiziske myndigheder. 

Mark Carney, chefen for den britiske nationalbank, 

Bank of England, opfordrer ifølge Financial Times 

til, at myndighederne koordinerer deres bødeudmålinger 

bedre. 

”Det er ikke et kapløb med andre regulatorer om 

at udstede de højeste bøder”, forsikrer Georgina 

Philippou, en direktør fra FCA, der også mener, 

at det er på tide at analysere erfaringerne og 

justere bødepolitikken, der blev udformet i 2010, 

og som gav FCA grønt lys til at pumpe bøderne 

op for at øge den afskrækkende effekt. 

P2P er hot – især 

blandt de unge 

Frygten breder sig i City 

Toplederne i Londons City bliver mere og mere utrygge 

ved den engelske EU- og immigrationsdebat 

På Financial Times’ lukkede, eksklusive 

onlinedebatforum for topledere i den 

finansielle sektor udtrykker mange deres 

frygt for, at Englands eventuelle exit fra 

EU vil skade London, hele Storbritannien 

og i det hele taget den skrøbelige økonomiske 

fremgang i hele Europa. 

Således skriver sir Win Bischoff, chef 

for Financial Reporting Council og tidligere 

formand for Lloyds: ”City vil miste noget 

af sin relevans og en stor del af sin internationale 

dominans, hvis resten af Europa 

vælger at vende sig mod andre steder”. 

Jean-Pierre Mustier, chef for den London-baserede 

investmentbankafdeling af 

UniCredit, kalder en exit en katastrofe, dog 

mere for Europa end for Storbritannien. 

Et mindretal tror dog på, at City stadig 

vil have fremgang på trods af udmelding. 

Således skriver Helena Morrissey, administrerende 

direktør for Newton og formand 

for Investment Management Association: 

”City vil ikke blot overleve, men 

faktisk trives, hvis Storbritannien forlader 

EU. Det er ikke troværdigt, når store Citiinstitutioner 

truer med at rømme. Den 

samme trussel hørte vi, da vi ikke sluttede 

os til euroen. Ikke bare blev de, men 

det viste sig at være den rigtige beslutning”. 

UKIP’s antiimmigrationsagenda er der 

ikke meget godt at sige om blandt cheferne: 

”… (Mange af) de 2,2 millioner EUborgere, 

som arbejder i England, er veluddannede 

medarbejdere i City. En exit 

ville problematisere disse medarbejderes 

fremtid, og nogle ville blive tvunget til at 

forlade landet. Sådan en udvandring ville 

intensivere manglen på kvalificerede medarbejdere, 

som England oplever allerede 

nu”, skriver Guy Hands, formand for Terra 

Firma, mens Colm Kelleher, chef for Morgan 

Stanleys investeringsaktiviteter i London, 

påpeger den uro, usikkerheden frem 

til den mulige folkeafstemning i 2017 allerede 

nu medfører. /ET 

Det er ikke specielt lukrativt, men det er 

smart og moderne at skabe løsninger, 

der håndterer de små overførsler mellem 

privatpersoner, også kaldet person 

to person – P2P. 

Antallet af betalinger via P2P vokser 

drastisk. Det amerikanske analyseinstitut 

Forrester havde forudsagt, at mobile 

P2P-betalinger i USA ville løbe op i fire milliarder 

dollar om året frem til 2017. Nu forventer 

Forrester, at beløbet lander på fem 

milliarder dollar i år og vil vokse 26 procent 

om året for at lande på 17 milliarder 

dollar i 2019. 

Venmo, et P2P-selskab oprettet af Pay- 

Pal, oplyser til ugemagasinet The Economist, 

at det overførte 700 millioner dollar i 

tredje kvartal i 2014, 50 procent mere end 

i andet kvartal. 

Pioneren i P2P er Kenyas M-Pesa, 

som blev oprettet i 2007 og nu bliver 

brugt af mere end 17 millioner kenyanere, 

mere end to tredjedele af den voksne 

befolkning i Kenya. 

Store engelske og amerikanske banker 

er også begyndt med for eksempel Popmoney 

i USA og Paym i England. 

Det er ikke helt let at tjene penge på servicen. 

De unge, som er i overtal blandt brugerne, 

forventer realtime og gratis service. 

Men de unge er lokket til, og det er ikke et 

dårligt udgangspunkt for andre tilbud. /ET 

Illustration: Mikkel Hennsel

To fagpakker på linjen i Organisation 

Vil du være Master i it 

It-videreuddannelse for dig, der arbejder som 

· It-chef 

· It-leder 

· It-arkitekt 

· It-konsulent 

· It-projektleder 

GLOBALE PROJEKTER 

It-videreuddannelser 

på Aalborg Universitet 

- kompetencer, der styrker 

dig og din virksomhed 

Master i it er en fleksibel, 

modulbaseret deltidsuddannelse 

for højtuddannede 

it-med arbejdere. 

Læs mere på 

www.master-it-vest.dk 

eller kontakt 

mit@learning.aau.dk 

for mere information. 

Du kan også ringe til os på 

tlf. 9940 3064. 

- LÆR AT LEDE IT-PROJEKTER PÅ TVÆRS AF 

KULTUR OG GEOGRAFI 

Mastermodul for it-udviklere, it-projektledere, itledere 

m.fl. En del danske virksomheder flytter i disse 

år hele eller dele af deres projekter ’offshore’. At få 

’distancesamarbejde’ til at lykkes kræver dyb indsigt 

og praktiske færdigheder. ’Globale projekter’ klæder 

dig og din virksomhed på til opgaven med at lede og 

drive globale samarbejdsprocesser. 

Seminarer i Aarhus. 

IT-LEDEREN 

STUDIESTART 

1. FEB. 2015 

ANSØGNINGSFRIST 

1. DEC. 2014 

- FÅ VIDEN TIL AT LEDE TEAMS, DER SKABER 

STORE RESULTATER 

Mastermodul for dig, der arbejder som it-leder, it-chef, 

it-direktør, it-konsulent eller it-projektleder. Du vil få 

styrket dine ledelsesmæssige kompetencer inden 

for forandringsledelse, forretningsforståelse, ledelse 

af individer og grupper, klar kommunikation mv. Din 

egen ledelsespraksis vil blive udfordret, og du vil 

blive styrket til fremover at kunne lede med succes. 

Seminarer i Aarhus. 

www.master-it-vest.dk

34 

Finans 

Januar 2015 

Springet 

over Atlanten 

Job & Karriere 

Park Avenue på Manhattan har i to 

omgange været arbejdsplads for 

Hans Obel Jensen, der er udsendt 

til New York af Danske Bank. 

Dagligdagen i en af verdens største 

byer byder på store kulturforskelle 

i forhold til Danmark, men også på 

en spændende oplevelse 

Af Klaus Thodsen 

”Det er et kæmpe skridt at flytte over Atlanterhavet 

til New York. Det er en stor udfordring 

rent personligt, men det er da også en 

kæmpe oplevelse”, siger 52-årige Hans Obel Jensen, 

der til daglig arbejder som brokerdealer for 

Danske Bank på Manhattan. 

Oprindeligt var Danske Banks plan at oprette en 

filial i New York, men efter at have kæmpet med 

det indviklede amerikanske system i flere år blev 

den ide opgivet. Derfor har banken nu et kontor, 

hvor Hans og kollegerne blandt andet arbejder 

med pensionskasser og hedgefonde. 

Han blev første gang udsendt til New York i årene 

2000-2005, og efter et par år tilbage i hovedsædet 

i København gik turen i 2010 atter over Atlanten 

til USA. 

”De fleste, der bliver udsendt, har ikke specifikt 

ytret ønske om at komme til udlandet, det er 

typisk noget, banken spørger om, hvorvidt man 

kunne have lyst til. Og det kunne jeg, begge gange 

jeg er taget af sted”. 

Allerede året efter at Hans var landet i New York, 

blev han gift med sin canadiske kone og fik også 

en datter, der i dag er 12 år. Den lille familie har 

siden dengang to gange rykket teltpælene op og 

flyttet frem og tilbage over Atlanten. Og endnu en 

flytning kan lure i fremtiden. 

Fra København til storbyen 

Det er store forskelle, der møder udsendte fra Danmark, 

når de lander i New York, en af verdens største 

byer. Og selvom Hans Obel kom fra Danmarks 

eneste millionby, var det alligevel noget ganske 

andet at skulle finde sig til rette i New York. 

”Man regner med, at der bor 19 millioner mennesker 

i byen. Det er næsten fire gange så mange 

som i hele Danmark, så det er en gigantisk by. Det 

gør også, at afstandene i byen er meget større, end 

vi er vant til derhjemme. Selvom man kommer fra 

København, som også er en stor by, er man ikke 

helt forberedt på, hvor stor New York er”. 

For en børnefamilie som Hans Obels er det dog 

ikke kun de øgede afstande til kontoret, der kan 

være en udfordring i hverdagen. I den tætpakkede 

by er det småt med institutioner til børnene, og da 

Hans Obel Jensen 

sammen med sin kone 

Julie og datteren Josephine, 

på deres gade i 

bydelen Brooklyn.


Finans 

Januar 2015 

35 

de offentlige skoler ofte har en tvivlsom standard, 

er privatskolerne ofte at foretrække. Derudover er 

det berømte amerikanske bureaukrati også en udfordring 

for en dansker, der er vant til, at tingene 

foregår noget anderledes. 

”Som dansker er du vant til, at staten kender alt 

til dig. I USA ved staten intet om dig, så hver gang 

man henvender sig, skal man starte helt fra bunden. 

Det er for eksempel utroligt besværligt at få et 

kørekort, selvom det er nemt nok at bestå prøven”. 

Men også den amerikanske mentalitet er 

meget anderledes end den danske, selvom det på 

Danske Banks kontor i New York er de ansatte 

amerikanere, der skal tilvænne sig. De amerikanske 

finansansatte er typisk mere aggressive i deres 

tilgang til kunderne og er indstillet på længere 

arbejdsdage end deres danske kolleger. 

”Amerikanerne er helt sikkert vant til en mere 

hierarkisk opbygget arbejdsplads, end vi er i Danmark. 

De forventer meget mere topstyring, end 

en dansker vil bryde sig om. Men her på kontoret 

er vi mere danske. Her er højere til loftet, og det 

er mindre formelt, end de er vant til. Så det er 

vigtigere, at de kan tilpasse sig til os, end at vi kan 

tilpasse os til dem”. 

Generelt er det danske kontor på Manhattan 

på mange måder fokuseret mod de skandinaviske 

markeder og de amerikanske investorer. Hans 

møder ind allerede ved 6-tiden, og andre på kontoret 

møder klokken 2 om natten, da det er vigtigt, 

at kontoret har åbent og kan servicere de skandinaviske 

markeder, mens disse stadig er åbne. 

Det ene eller det andet hjem 

Efter fem år i New York udløber Hans Obel Jensens 

kontrakt som udsendt til sommer, og endnu ligger 

det hen i det uvisse, om han får den fornyet. Bliver 

den ikke det, skal han og familien tage turen hjem 

til Danmark, hvor han og alle andre hjemvendte 

er garanteret et arbejde. 

”Skal vi hjem til Danmark, er det både godt og 

skidt. Det bliver dejligt at komme hjem, men omvendt 

skal vi slås med de danske myndigheder, for 

at min kone må komme ind i landet, og det var noget 

værre rod sidste gang. Myndighederne er meget 

tunge at danse med, selvom min kone er canadier. 

Min datter er både dansk, amerikansk og canadisk, 

så hun kan sagtens komme ind”. 

At kontrakten ikke er blevet fornyet endnu, og 

beslutningen måske lader vente på sig længe endnu, 

spiller naturligvis en rolle i hverdagen, men Hans 

tager det alligevel med ophøjet ro. 

”Når man tager af sted, så ved man, at den slags 

beslutninger nogle gange først bliver taget i sidste 

øjeblik. Sådan er det”. • 

Syv nye veje der hjælper dig videre 

Finansforbundet.dk har fået et nyt og mere overskueligt karriere-site, der 

giver dig nu endnu flere muligheder for at komme videre med din karriere. 

Tjek det ud via en af disse syv indgange: 

Finansforbundet.dk/karriere 

Finansforbundet.dk/uddannelse 

Finansforbundet.dk/netvaerk 

Finansforbundet.dk/kompetence 

Jubilæumsfonden for 

sønderjyske bankfolk 

Legatets formål er at yde støtte til videreuddannelse af funktionærer, 

der er ansat i banker med hovedsæde i Sønderjylland og har været 

medlem af Finansforbundet i mindst 3 år. 

Til dette formåls opnåelse kan legatbestyrelsen uddele portioner på 

maksimalt 5.000,00 kroner til en enkelt ansøger og maksimalt uddele 

15.000,00 kroner per år. 

I henhold til ovennævnte kan ansøgninger sendes til 

Erik Jepsen 

Sydbank Kreds 

Peberlyk 4 

6200 Aabenraa 

Ansøgninger skal være ovennævnte i hænde senest den 16. juni 2015. 

Legatbestyrelsen 

Finansforbundet.dk/job 

Finansforbundet.dk/selvstaendig 

Finansforbundet.dk/karrierepleje

36 

Finans 

Januar 2015 

Jeg er nødt til at 

have en plan B 


Hvad vil jeg med mit liv og min fremtid De 

spørgsmål stillede den 53-årige vurderingsmand 

Mike Biran sig selv, da han sammen 

med 220 kolleger i foråret blev fyret i 

Nykredit. I dag er han otte kilo lettere, et nyt 

job rigere og meget klogere på sig selv 

Af Berit Villadsen / foto: nana reimers 

Mike Biran brugte sin fyring 

som en mulighed for 

at trække stikket ud og 

tænke sig godt om. Og 

finde ud af, hvad han vil. 

Da den 53-årige Mike Biran 

i foråret blev fyret som vurderingsmand 

i Nykredit sammen 

med knap 220 andre kolleger, kom 

det ikke bag på ham. Han havde i lang tid 

bemærket, hvordan afdelingens arbejdsopgaver 

ændrede karakter, og tanken 

om en plan B havde flere gange strejfet 

ham. Efter 33 år i den finansielle sektor, 

først 23 år i Realkredit Danmark blandt 

andet som leder og erhvervsrådgiver og 

siden 10 år i Nykredit som vurderingsmand, 

havde Mike overvejet efteruddannelse 

inden for ejendomsadministration, 

hvor han vidste, at der var mangel 

på ejendomsadministratorer. 

”Tiden op til fyringen var mental hård, 

fordi jeg ikke vidste, hvor jeg stod. Så det 

var næsten en befrielse, da afklaringen 

kom, og mine bange anelser blev indfriet, 

selvom jeg havde foretrukket at fortsætte i 

Nykredit. Så i stedet for at bruge en masse 

tid på at bekymre mig, som flere af mine 

fyrede kolleger gjorde, brugte jeg fyringen 

som en mulighed for at trække stikket 

ud og tænke mig godt om Jeg var ikke 

i tvivl om, at jeg nok skulle finde et job”, 

fortæller Mike Biran, som sideløbende 

med jobsøgningen lagde sin kost om og 

indførte et ambitiøst træningsprogram i 

det lokale fitnesscenter. 

Indsatsen gav positivt resultat. Otte kilo 

lettere og flere jobsamtaler med jobtilbud. 

Blandt andet fra en gammel samarbejdspartner 

i Nykredit, et tysk ejendomsmægler- 

og konsulentfirma, Persch Consult, 

som uventet ringede ham op og tilbød 

ham en projektstilling som vurderingsmand 

og kundechef for firmaets skandinaviske 

kunder, som typisk er pengeinstitutter 

og ejendomsselskaber, der har 

brug for en ejendomsvurdering i forbindelse 

med salg, køb og belåning. 

Uden en krone på lommen 

Første september startede Mike hos 

Persch Consult. Han sidder på et kontor 

på Gammel Kongevej i København, 

mens hans 28 kolleger sidder i Tyskland. 

Projektet har en prøveperiode på et år, 

hvor han er 100 procent provisionslønnet. 

Det er en udfordring, da vurderingsopgaver 

strækker sig over tid, gerne over 

et halvt år, og provisionen først bliver 

udbetalt, når kunden har betalt regningen. 

Så selv om Mike har indgået kundeaftaler, 

har han ikke tjent en eneste krone. 

Det har hans bank imidlertid ikke mærket, 

da Nykredit som en del af hans fratrædelsesaftale 

i en 11-måneders periode 

betaler hans løn og en eventuel lønforskel 

i forhold til et nyt job. Lønaftalen udløber 

til marts, men Mike er fortrøstningsfuld. 

”Jeg er gået ind i projektet i den tro, at 

det bliver en succes. Samtidig er jeg også 

nødt til at tænke: Hvad gør du, hvis det 

ikke fungerer Jeg har lært, at jeg er nødt 

til at have en plan B, og den er stadigvæk 

inden for forskellige ejendomsfirmaer og 

vurderingsbranchen. Jeg har fundet ud 

af, at jeg kan nogle ting, jeg ikke var klar 

over, jeg kunne. Som kundechef tager jeg 

ud og snakker med kunder og får forretninger 

hjem. Det havde jeg ikke regnet 

med, at jeg skulle gøre nogensinde. Men 

det gør jeg nu”, siger han og fortsætter: 

”Med et meget snævert job som vurderingsmand 

i en bank troede jeg, at det 

måske ville være lidt svært at komme inden 

for samme branche et andet sted. 

Men jeg har haft flere muligheder, og 

det har overrasket mig positivt. Der har 

imidlertid ikke været nogen interesse 

fra de ejendomsadministrationsfirmaer, 

som jeg har forsøgt at tage kontakt til. 

Og det har overrasket mig negativt. Så 

den plan B har jeg måttet skrotte igen”. 

Hvis Mike Biran lever op til sit budget, 

er planen at oprette et dansk datterselskab 

med Mike som partner og 

administrerende direktør med en målsætning 

om at ekspandere i Norden. •

Hellerup 

Erfaren erhvervskundechef 

Vi søger en ambitiøs og dynamisk erhvervskundechef til 

Vækstfondens afdeling i Hellerup. Vores erhvervskundechefer 

kreditvurderer og forhandler komplicerede lånesager med høj 

risiko. Målsætningen er, at virksomheder med et lån fra Vækstfonden 

kan få den samlede finansiering til at falde på plads. Vi 

samarbejder derfor tæt med virksomhederne og pengeinstitutterne. 

Opsøgende aktiviteter og løbende pleje af relationer 

til virksomheder og samarbejdspartnere er af samme grund en 

vigtig del af jobbet. 

Tempoet er højt, og der er stor opmærksomhed om vores 

arbejde både lokalt og nationalt. Vi leverer samlede finansieringsløsninger, 

som er drevet af virksomhedernes behov, og som 

skaber værdi. 

Vi tilbyder 

• faglige udfordringer i en dynamisk og ambitiøs organisation 

med gode muligheder for at udvikle sig 

• en uhøjtidelig omgangsform og en kultur, der er præget af 

åbenhed og respekt 

• løn efter kvalifikationer. 

Vi forventer, at du 

• har erfaring fra pengeinstitut eller anden relevant virksomhed, 

gerne suppleret med HD el.lign. uddannelse 

• har indgående kendskab til finansiering af vækstvirksomheder 

og ejerskifter i mindre og mellemstore virksomheder 

• har evner og forståelse for forretningsudvikling 

• er forhandlingsvant 

• er en selvstændigt tænkende holdspiller, der er udadvendt 

og opsøgende 

• har et stort og aktivt netværk blandt medarbejdere i pengeinstitutter, 

revisorer og virksomheder 

• kommer med stort engagement, initiativ og handlekraft. 

Vores erhvervskundechefer besøger virksomheder, foretager 

kreditvurderinger og forhandler lånevilkår. Vi er aktive og imødekommende 

sparringspartnere for virksomhederne, deres pengeog 

realkreditinstitutter og eventuelle eksterne rådgivere. 

Har du de rette kompetencer, og kan du se dig selv i rollen som 

virksomhedernes og pengeinstitutternes sparringspartner, hører 

vi meget gerne fra dig. 

Ansøgning 

Send din ansøgning og CV via jobsiden på vf.dk senest 4. februar 

2015 kl. 9.00. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte 

erhvervskundedirektør Anders Christian Andersen på telefon 

21 61 55 56. 

Om Vækstfonden 

Vækstfonden er statens finansieringsfond, som medvirker til at 

skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer 

til rådighed. I samarbejde med private investorer har 

fonden siden 1992 medfinansieret vækst i over 5.000 virksomheder 

for et samlet tilsagn på mere end 12 mia. kr. Vækstfonden 

investerer med egenkapital i partnerskab med private investorer 

og finansierer med lån og kautioner i samarbejde med danske 

finansieringsinstitutter. De virksomheder, Vækstfonden har medfinansieret 

siden 2000, har i dag en samlet omsætning på mere 

end 30 mia. kr. og beskæftiger ca. 20.000 medarbejdere fordelt 

over hele landet. Læs mere på vf.dk

38 

Finans 

Januar 2015 

En chance til 

Jens Nørgaard havde god nytte af 

netværk, outplacement og 

uddannelseskroner fra kredsen i 

kampen om et nyt job, da han var 

blevet fyret fra Sydbank 

Af Elisabeth Teisen / Foto: Anders Brohus 

Fyringen kom som et lyn fra en klar himmel. 

Kort før jul i 2013 blev Jens Nørgaard 

sagt op i Sydbank efter ni års ansættelse. 

”Det kom helt bag på mig. Jeg havde netop skiftet 

til marketingafdelingen og var rigtig glad for jobbet. 

Faktisk har jeg gennem alle årene i Sydbank følt, at 

jeg havde verdens bedste job”, fortæller Jens Nørgaard, 

der var blevet ansat som bankbetjent, men 

siden havde været rundt i post og trykkeri, før han 

blev audiovisuel tekniker. 

Den 1. juli 2014 var det planen, at Jens Nørgaard 

skulle træde fra. Det blev dog lige til en måned 

mere i banken, da man ikke havde været i stand 

til at fordele alle Jens’ opgaver. 

Jens er jyde, så det, han kan svinge sig op til at 

sige om den situation, er: ”Det var da ikke behageligt. 

Nej. Det var det ikke”. 

Han sundede sig hjemme et par dage efter den 

traurige besked, men så var han tilbage på jobbet igen. 

”Der var jo en lang opsigelsesperiode, som tog 

trykket af nerverne, og jeg havde nok en lidt urealistisk 

forestilling om, at jeg hurtigt ville finde noget 

andet. Men det var jo ikke den letteste periode 

at blive fyret i, og så var der lige udfordringen 

med min alder”, siger Jens Nørgaard, der netop 

er fyldt 54 år. 

Jens var rigtig glad for det tilbud om outplacement 

hos Mercuri Urval, som kredsen havde 

forhandlet sig frem til, og som siden er blevet en 

del af overenskomsten. 

”Det var et forløb på otte gange. Det var godt 

og nyttigt, men det var faktisk et problem at få tid 

til det. Jeg var ikke fritstillet, og jeg har altid sat en 

ære i at passe mit job”. 

Jobsøgningen var der meget få ressourcer til. 


”Jeg er jo ikke den, der sætter mig til at læse jobannoncer 

i arbejdstiden, og det er faktisk et fuldtidsjob 

at søge arbejde. Så månederne gik, uden at der 

rigtigt skete noget”. 

Men heldet stod Jens Nørgaard bi. Hans gamle 

ven Hans, der også var tillidsmand, havde et stort 

netværk, som bragte ham på sporet af en ledig 

stilling i et trykkeri. Beskeden blev straks sendt 

videre til Jens. 

Desværre var fristen for at søge udløbet kort 

tid før. Men Jens tog modet til sig og ringede alligevel. 

”Om det fortsat var i orden at sende en ansøgning” 

”Ja, det var det da”. 

Ansøgningen blev sendt i en weekend. Mandag 

blev Jens kaldt til samtale. Tirsdag havde han 

fået jobbet. 

”Jeg havde fået at vide, at kredsen kunne bevilge 

op til omkring 12.000 kroner til efteruddannelse, 

der var nødvendig for at komme i betragtning til 

et job, og det hjalp da nok til det hurtige forløb. 

Jeg fik kredsens ja til en uges kursus i en digital 

trykkemaskine i Barcelona. Det var fantastisk. Men 

mine erfaringer siger også noget om betydningen 

af et godt netværk, opsøgende tillidsmænd, og at 

man ikke skal holde sig tilbage. Den personlige 

kontakt var den vigtigste, jeg bed hovedet af skammen 

og ringede, selvom ansøgningsfristen var overskredet. 

Men selvfølgelig har man også brug for en 

god portion held”. 

Jens Nørgaard er glad for sit nye job. Der er 

noget længere at køre, han kan ikke længere følges 

med sin kone, som stadig er i Sydbank, og han 

har ikke helt vænnet sig til skifteholdsarbejdet, 

som trykkeriet i Gråsten kører med. Men grundlæggende 

er han glad. Skulle Sydbank vende tilbage 

med et tilbud, er han dog ikke i tvivl om, hvad 

han ville svare. • 

Jens Nørgaards 

netværk hjalp ham 

videre til et nyt job, da 

han blev afskediget i 

Sydbank.


Bliv klogere 

på sektoren 

Finans 

Januar 2015 

39 

Finansforbundet byder på otte 

University-arrangementer i 

første halvår af 2015, hvor du 

som medlem gratis kan overvære 

en forelæsning på en 

time om økonomiske emner 

eller ledelse 

Af Carsten Jørgensen 

FOKUS 

arrangementer 

I den kommende tid kan du blandt 

meget andet tilmelde dig 

20. januar: 

• Update: Appetizer til coaching – 

København 

21. januar: 

• Temadag: Visuel og kreativ formidling 

– Århus 

27. januar: 

• Temadag: At lære og at huske – 

København 

28. januar: 

• University: Bankers indtægts- og 

omkostningsstruktur under forvandling 

– København 

2. februar: 

• Temadag: Fokus og performance 

med mindfulness – København 

3. februar: 

• Update: 1 sekund foran – bliv mere 

effektiv med mindfulness – København 

3.-4. februar: 

• Kursus: Coaching: Styrk din kommunikation 

– Kobæk 

10. februar: 

• Temadag: Coaching: Nøglen til 

samarbejde og indflydelse – Århus 

23. februar: 

• Update: Appetizer til coaching – 

Aalborg. 

Læs mere og tilmeld dig på 

Finansforbundet.dk/fokus. 

Finansforbundet University hedder 

de arrangementer, som forbundet 

inviterer til cirka en gang om 

måneden typisk i tidsrummet klokken 9-10 

om formiddagen, hvor topforskere inden for 

finansområdet forelæser om deres arbejde. 

Arrangementerne, der foregår i Finansforbundets 

domicil på Applebys Plads 5 i København, 

tiltrækker mange medlemmer, der gerne vil 

blive klogere på finanssektoren og få nogle 

faglige input, som de kan bruge i deres eget 

arbejde. 

I de kommende måneder byder Finansforbundet 

på otte University-arrangementer om 

forskellige økonomiske emner og om ledelse. 

Onsdag den 28. januar kan du høre lektor 

Johannes Raaballe fra Aarhus Universitet 

forelæse om ”Bankers indtægts- og omkostningsstruktur 

under forvandling”. Fire 

uger senere – onsdag den 25. februar – er 

temaet ”Investering i et lavrentemiljø”, og 

her vil ekstern lektor ved Copenhagen Business 

School (CBS) Søren Plesner forelæse 

om mulige investeringsstrategier under fire 

forskellige økonomiske scenarier. 

En måned senere er der en ny forelæsning 

om investering, ”Optimalt investeringsvalg 

over livscyklus”, som Carsten Sørensen 

fra CBS står for. 

Er du mere interesseret i boligmarkedet, 

kan University-arrangementet onsdag den 29. 

april, hvor professor Peter Birch Sørensen 

forelæser om boligmarkedets effekt og de 

nye låneformer, anbefales. 

Stine Bosse forelæser om personlig ledelse. 

Ledelse er også på dagsordenen i Finansforbundet 

University. Onsdag den 11. marts står 

Christian Waldstrøm, cand.merc., ph.d. og 

lektor ved Aarhus Universitet, bag katederet 

for at tale om netværksledelse. ”Konsistens og 

hykleri – samspil mellem ord og handlinger 

i ledelseskommunikation” er emnet for Lars 

Thøger Christensens forelæsning onsdag den 

8. april. Lars Thøger Christensen er professor 

i organisation og kommunikation ved CBS. 

Stine Bosse, tidligere CEO i TrygVesta og i 

dag professionelt bestyrelsesmedlem, taler 

om det personlige lederskab i Finansforbundet 

University onsdag den 10. juni. Fire uger 

forinden kan man i Finansforbundet onsdag 

den 13. maj høre Jan Molin, professor og uddannelsesdekan 

ved CBS, fortælle om, hvordan 

vi genskaber tillid og respekt. 

Der er også sat plads af til et arrangement 

onsdag den 27. maj. Ved redaktionens slutning 

var forelæser og emne dog ikke endeligt 

på plads. • 

Hvis du vil vide mere om de enkelte arrangementer 

og læse mere om Finansforbundet University, kan 

du gå ind på hjemmesiden 

Finansforbundet.dk/university

40 

arbejdsmiljø 

Finans 

Januar 2015 

Jeg 

keder 

mig 

på 

et 

enmandskontor 

Der skal være liv og kolleger omkring teamleder 

hos Bankdata, Søren Becher Andresen. 

Ellers taber han energi og arbejdsglæde 

Af Birgitte Aabo, freelancejournalist 

Telefonsamtaler i massevis, snak på tværs af rummet, vittigheder 

og latter, musik. Endnu en dag på kontoret for ATM-teamet hos 

Bankdata i Fredericia. Her er ingen arbejdsro, og det passer 

den 38-årige teamleder, Søren Becher Andresen, glimrende. 

”Vi har et højt støjniveau og forstyrrer hinanden. Sådan er det, 

fordi vi arbejder meget med drift og har mange telefonsamtaler 

i gang på en gang. Det giver god vidensdeling og er med til at 

skabe en rar stemning, hvor der er plads til lidt drilleri”, siger han. 

Bankdata ejes af 12 danske pengeinstitutter og leverer it-løsninger 

til den finansielle sektor. De syv ansatte i ATM-teamet 

sidder i et timandskontor og har typisk dørene til at stå åbne 

ud til gangen, hvor forbipasserende også kan se ind til dem 

gennem glasvæggene. Bordene er samlet i to øer, og alle kan 

høre og se hinanden. 

”Vi kan let få øjenkontakt, og det er nemt for mig at holde 

overblik over, hvad de enkelte er i gang med. Det er vigtigt, 

at vi alle kan høre hinanden, så man lige kan spørge til råds 

eller sige: ’Jeg hørte, hvad du sidder og bøvler med, jeg tror, 

Søren Becher Andresen og 

kollegerne har et højt støjniveau 

og forstyrrer hinanden. 

jeg har en idé til en løsning’. Det giver dynamik, at vi kan 

bruge hinanden på den måde”. 

Forskellige grænser 

De syv kolleger, der aldersmæssigt spænder fra i 20’erne til i 

60’erne, har ikke samme grænser for, hvad der er velkomne 

forstyrrelser, og hvad der er støj. Nogle vil gerne have radioen 

til at køre i baggrunden og har ikke noget problem med at 

føre en samtale på tværs af lokalet hen over andre: 

”Vi prøver at finde kompromiser, så vi hører musik lavt 

nogle dage, mens andre tager hørebøffer på for at koncentrere 

sig eller høre musik for sig selv. Og når det griber om 

sig med at tale på tværs af lokalet, minder vi hinanden om at 

lette bagdelen og gå over til hinanden”. 

Hvis nogen har brug for at koncentrere sig om at læse eller 

lignende, er der mulighed for at søge ind i et andet lokale, 

ligesom man kan arbejde hjemme efter aftale. 

”Nogle dage går der for meget pjat og snak i den, men 

jeg føler, at vi har den rette balance i hverdagen til den 

type opgaver, vi varetager”, siger Søren Becher Andresen. 

Selv vil han bestemt ikke bytte til et enmandskontor, hvis 

han får chancen: 

”Nej! Det har jeg prøvet i et tidligere arbejde. Jeg sad med 

en opslagstavle foran mig og en reol i ryggen, og der var kun 

den sociale kontakt, man selv opsøgte. Jeg keder mig på et 

enmandskontor, der skal ske noget. Det er en vigtig del af arbejdsglæden 

for mig”. • 

Foto: Jakob Mark

Finans 

Januar 2015 

arbejdsmiljø 

leder for Institut for Organisation på Copenhagen Business 

School, er varm tilhænger af åbne kontorlandskaber og de 

afbrydelser, det giver i hverdagen at sidde i et. 

”Det er kedeligt at sidde for sig selv bag en skærm uden den 

inspiration, der kommer af andres selskab og interaktion. Så 

kan man lige så godt blive hjemme og arbejde. Desværre er 

der stadig status i at have eget kontor, og mange kan ikke forestille 

sig at sidde i et storkontor, selv om det er berigende”. 

De forstyrrelser, man uvægerligt oplever, er ofte værdifulde, 

mener han. Også selv om de ikke har spor at gøre 

med det, man arbejder med: ”Inspiration og kreativitet opstår 

netop typisk ved, at man får input, som ikke umiddelbart 

virker relevante”. 

41 

Forstyrrelser 

skaber 

kreativitet 

Der er ingen mening i at gå på arbejde, hvis 

man sætter sig ind på et enmandskontor og 

lukker døren. Det er i mødet med andre, at 

ideerne opstår, siger Kristian Kreiner, der er 

professor i organisationsteori og selv er 

begejstret for at sidde i storkontor 

Af Birgitte Aabo, freelancejournalist 

”Jeg ville opleve det som en straf, hvis jeg hver dag skulle møde 

på et enmandskontor, lukke døren og kun forlade kontoret 

for at spise frokost”. 

Storkontorer er udbredte landet over, ikke mindst i finansbranchen, 

og mange klager over støj og manglende mulighed 

for koncentration. Men professor Kristian Kreiner, fungerende 

Udbytte af fællesskabet 

Det er ikke kun teori, der ligger bag Kristian Kreiners lovprisning 

af storkontoret. Han sad som leder af forskningscenteret 

Center for Ledelse i Byggeriet i en seksårig periode på kontor 

med 12 medarbejdere. 

”Inden vi etablerede storkontoret, havde jeg arbejdet med 

en arkitektvirksomhed og set, hvordan de inspirerer hinanden 

i et levende arbejdsmiljø, hvor mange mennesker er samlet i 

samme lokale. Samtidig har jeg en oplevelse af, at unge generelt 

har det bedst med at arbejde på den måde, og jeg var 

også sikker på, at resten af medarbejderne ville få udbytte af 

det. Ingen har i virkeligheden gevinst af at sidde bag en lukket 

dør for sig selv”. 

Desuden er mennesker i al almindelighed gode til at tage 

hensyn og skabe rum for hinandens aktiviteter, er hans erfaring: 

”Mennesker genkender let, når der sker noget seriøst, som 

kræver ro, og de tilpasser deres adfærd efter det”. 

For store hensyn 

Det viste sig også, at hans egne medarbejdere var gode til at 

tage hensyn i storkontoret – næsten for gode. 

”I begyndelsen tog vi faktisk for meget hensyn. Hvor man 

i et normalt storkontor trækker ud i et andet lokale, hvis man 

vil have ro, var udgangspunktet for os, at man selv forlod lokalet, 

hvis man forstyrrede andre. Det resulterede i, at der 

blev for stille og roligt på kontoret, folk forlod eksempelvis 

lokalet helt, før de tog telefonen”. 

Det blev gradvist reguleret, og kontoret endte med at være 

meget velfungerende, fortæller Kristian Kreiner: 

”Man bliver glad af at være i et miljø, hvor der er mulighed 

for spontan interaktion, hvor man ikke behøver at rejse sig og 

banke på for at tale med andre. Vi fik ry for at være et kontor, 

hvor der foregik noget, og andre lagde vejen forbi, både for det 

faglige og det sociale – vi havde for eksempel også fredagsøl”. 

Siden er forskningscenteret blevet lukket, og Kristian Kreiner 

har nu plads på et tomandskontor og ikke umiddelbart udsigt 

til at rykke ind i et storkontor igen. 

”Hvis jeg havde muligheden, gjorde jeg det. Storkontorer 

kan være rædselsfulde, som banegårde, med en masse overflødig 

støj og trafik. Men med den rette indretning og sociale 

norm kan det også være en velfungerende og inspirerende 

ramme for arbejdshverdagen”. •

42 

medlemstilbud 

Finans 

Januar 2015 

Hold da helt ferie til 

attraktive priser 

Den 9. februar 2015 klokken 10.00 

åbnes for resten af feriesæsonen 

2015. Ferieboligerne kan kun bookes 

via Finansforbundets hjemmeside 

www.finansforbundet.dk/feriehuse. 

Sommerhusene: uge 22 til og med uge 46 

Boligerne på Bornholm, ferielejlighederne i 

København og Berlin, Alicante og Lalandia 

i Billund og Rødby: uge 22-53. 

Der vil være lodtrækning i langt de 

fleste uger. For sommerhusene er der 

lodtrækning i uge 22-35 og uge 42. 

De resterende uger kan bookes fra den 

9. februar. For resten af ferieboligerne er 

der lodtrækning i uge 22-53. 

Du har mulighed for at oprette lodder til 

en feriebolig, og selve lodtrækningen vil 

foregå den 16. februar 2015. Alle vil få 

direkte besked om resultatet af lodtrækningen, 

og du vil blive bedt om at bekræfte, 

at du fortsat ønsker den feriebolig, som 

du har vundet. De ferieboliger, der ikke 

skulle blive udlejet ved lodtrækning, vil blive 

frigivet den 23. februar 2015. 

Læs, hvordan du kan booke en feriebolig, 

på www.finansforbundet.dk/feriehuse 

under praktisk. Her kan du også se, hvordan 

du kan deltage i lodtrækningen. 

Lejebeløbet skal indbetales samtidig 

med bookningen, herefter modtager du 

straks en skriftlig bekræftelse på leje af 

ferieboligen. 

Vær opmærksom på, at ferieboligerne kun 

kan lejes af alle ansatte i virksomheder, 

der har en aftale med Finanssektorens 

Arbejdsgiverforening. Som pensionist eller 

efterlønsmodtager kan du reservere en 

feriebolig, dog foreskriver lovgivningen, 

at det først kan ske, tidligst en måned før 

du ønsker at bruge den. 

Året er opdelt i tre ferieperioder: 

Lavsæson: Ugerne 1-6, 9-21, 36-41, 43-53 

Mellemsæson: Ugerne 7, 8 og 42 

Højsæson: Ugerne 22-35 

For lejlighederne i København og Berlin er 

der ens priser hele sæsonen. 

Bemærk, at Lalandia i både Rødby og Billund 

har deres egen sæsonkalender, og at 

der er uger, hvor vandland med mere er 

helt eller delvist lukkede. 

Sommerhusene kan kun lejes for en uge 

ad gangen. Lejeperioden begynder lørdag 

klokken 14 og slutter den følgende lørdag 

klokken 11. Lejepriserne er anført under de 

enkelte huse. Lejen er eksklusive elforbrug, 

som afregnes efter hjemkomsten 

direkte til Feriefonden. 

Lejlighederne i København og Berlin kan 

lejes hele året fra søndag klokken 16 til 

den følgende søndag klokken 14, eller de 

kan lejes fra søndag klokken 16 til torsdag 

klokken 14 eller fra torsdag klokken 16 til 

søndag klokken 14. Lejlighederne i København 

er eksklusive elforbrug, som afregnes 

efter hjemkomsten direkte til Feriefonden. 

I Berlin er elforbrug inkluderet. 

Ferieboligerne på Bornholm og Alicante 

kan kun lejes for en uge ad gangen. Lejeperioden 

begynder lørdag klokken 14 og 

slutter den følgende lørdag klokken 11. 

Lejen er eksklusive elforbrug på Bornholm 

og afregnes efter hjemkomsten 

direkte til Feriefonden, men er inklusive 

lejen i Alicante. 

Ferieboligerne i Lalandia kan lejes for en 

uge ad gangen. Vandland med mere kan 

være helt eller delvist lukket. Tjek det på 

Lalandias hjemmeside eller i forbindelse 

med bookning af huset. 

finansforbundet.dk/feriehuse

Finans 

Januar 2015 

medlemstilbud 

43 

ebeltoft: 

Stenagervej 57 A, ØER 

ebeltoft: 

Stenagervej 57 C, ØER 

ebeltoft: 

Øreflak 11 A, ØER 

ÅLBÆK: 

Musvågevej 176, LODSKOVVAD 

ÅLBÆK: 

Oksevej 61, HVIDEKLIT 

ÅLBÆK: 

Musvågevej 15, LODSKOVVAD 

BoRNHOLM: 

Hasle Marina 49, HASLE 

BORNHOLM: 

Hasle Marina 31, HASle 

ODSHERRED: 

Højby Lyng vej 29, HØJBY 

KØBENHAVN: 

Gasværksvej 13, KBH V 

Berlin: 

Schreinerstrasse 32 

Billund: 

lalandia 

KØBENHAVN: 

Frederiksborgvej 17, KBH NV 

alicante: 

Calle del Mar 8, Calas de Campoamor 

Rødby: 

Lalandia

44 

læserbrev 

Finans 

Januar 2015 

Ude af øje – ude af sind 

Af Frode Sørensen, tidligere formand for Danske Sparekassefunktionærers 

Landsforening og viceformand i Finansforbundet 

Opsparing gennem hele sit aktive arbejdsliv og til den dag, 

hvor man ikke længere skal møde op i banken/sparekassen, 

er både vigtigt og absolut nødvendigt. De seneste år har dog 

også vist, at det er uhyre kompliceret at gennemskue sin pensionsordning. 

Kloge forgængere besluttede i 1965, at ansatte i sparekasserne 

skulle have pensionsbidrag med i den kollektive sparekasseoverenskomst. 

Det var meget overskueligt, indtil starten 

af 1980’erne havde man et pensionstilsagn på for eksempel 

62 procent af sin slutløn, hvis man var fuldmægtig på pensioneringstidspunktet, 

67 procent, hvis man blev pensioneret 

som assistent. Senere blev lønsystemet mere komplekst, 

og Sparekassesektorens Pensionskasse (senere Finanssektorens 

Pensionskasse – FSP) var nødt til 

at ændre procenttilsagnet til et tilsagn i 

kroner og øre. 

"AP Pensions svar 

på klagen var negativ, 

og der kommer nu til at 

køre omkring 300 sager 

ved Ankenævnet for 

Forsikring" 

Indtil midten af 00’erne var forholdene 

i FSP udmærkede, formuen blev forrentet 

fornuftigt, og pensionisterne fik pristalsreguleret 

deres pensioner, men så gik 

det galt. Siden 2008 er pensionerne ikke 

blevet pristalsreguleret, tværtimod fik de 

fleste reduceret deres pension med 5 procent 

per 1. april 2014, og nu ser man med 

ængstelse frem til 2015. 

Hvorfor gik det sådan I 2011, efter 

år med dårlige afkast og store tab på investeringer, gennemførte 

FSP en succesfuld kampagne for at få medlemmerne 

til at opgive deres garanti og gå over til markedsrente. Argumentet 

var, at FSP derved fik bedre investeringsmuligheder, 

et bedre afkast, som kunne sikre medlemmerne den gamle 

kendte pristalsregulering. Hvem kunne afslå sådan et tilbud 

Anslået tog mellem 80 og 85 procent eller 11-12.000 af medlemmerne 

imod ”tilbuddet”. Modsat andre pensionskasser, 

hvor man får tilskrevet en bonus som kompensation for at 

opgive garantien, betalte FSP-medlemmerne netto 2,3 procent 

for at droppe garantien! 

Efter fusionen med AP Pension i 2012 kom den chokerende 

melding. FSP’s beregnede restlevetid for en 65-årig var 

18-19 år, AP Pension mente, den skulle være 23½ år. En forskel, 

som indebar, at tilsagnene for de aktive skulle reduceres 

med omkring 30 procent. Pensionisterne fik i første omgang 

pensionerne reduceret med 5 procent. Ny varsling den 

13. december 2014 betyder for nogle, at også pensionerne på 

sigt vil blive reduceret med op til 30 procent. I omvalgsmaterialet 

i 2011 stod der intet om, at man ved omvalg til markedsrente 

selv påtog sig risikoen ved forlænget levetid. Denne 

risiko lå tidligere hos pensionskassen. 

Sagen blev indbragt for Finanstilsynet, som 2. april 2014 

i en 10-siders redegørelse kraftigt kritiserede forholdet med 

de manglende oplysninger om levetid (citat): ”Omvalgsmaterialet 

adresserede imidlertid ikke eksplicit, at medlemmet 

med et ja til at overgå fra et garanteret til et ugaranteret 

produkt også opgav en garanti for, at ændrede levetidsforudsætninger 

ikke kan nedsætte den garanterede ydelse… 

Det fremgik ikke af omvalgsmaterialet, 

at medlemmerne måtte forventes at leve 

betydeligt længere end forudsat på det 

nye tegningsgrundlag, at dette isoleret 

ville betyde, at pensionsydelserne efter 

omvalget ville blive nedskrevet”. 

Et gruppesøgsmål måtte på grund af for 

stor økonomisk risiko for den enkelte opgives, 

men nu har omkring 300 tidligere 

FSP-medlemmer fremsendt en klage til 

den klageansvarlige i AP Pension med krav 

om at få gjort omvalget i 2011 ugyldigt 

på grund af de forannævnte manglende 

oplysninger om konsekvenser af en længere levetid. AP Pensions 

svar på klagen var negativ, og der kommer nu til at køre 

omkring 300 sager ved Ankenævnet for Forsikring. 

75-85 procent af dem, der overvejer forsikringsankenævnet, 

er pensionister, derfor min overskrift: ”Ude af øje – ude af 

sind”. Så længe man er aktiv, så har man (forhåbentlig) sin 

fagforening til at varetage sine løn- og ansættelsesmæssige 

vilkår. Når man efter den sidste dag har forladt sin arbejdsplads, 

så er man sin egen lykkes smed, uagtet man i 30-40 år 

eller mere har betalt sit månedlige kontingent og dermed 

bygget det hus, der i dag er en velkonsolideret fagforening. 

Om føje år udgør antallet af pensionister, som har arbejdet 

i den finansielle verden, adskillige tusinde, og jeg tillader 

mig at spørge: Hvem skal egentlig varetage deres interesser 

for et godt otium betinget af en pristalsreguleret, overenskomstaftalt 

pensionsordning •

Månedens bog 

Spotlys på 

uligheden 

Finans 

Januar 2015 

45 

Det er kortlægningen af ulighedens struktur, der er den franske 

økonom Thomas Pikettys største bedrift. I de fleste lande er 

indkomstuligheden steget siden 1980’erne. Den diskussion er for 

vigtig til, at vi kan overlade den til økonomer 

Af Carsten Rasmussen 

”Introduktion til Thomas 

Pikettys Kapitalen i det 

enogtyvende århundrede” 

skrevet af Jesper Roine. 

Informations Forlag 2014. 

De 111 sider koster 129,95 kr. 

Når forandringens vinde nu blæser ind 

over de økonomiske teorier, skyldes det 

ikke mindst den franske økonomiprofessor 

Thomas Piketty (født 1971), der med sit banebrydende 

værk fra 2013 ”Kapitalen i det 21.århundrede” 

viser os vores økonomiske system, 

som vi ikke har set det før. 

Vi ved, at kapitalismen både kan skabe velstand 

og social uretfærdighed. Piketty viser os 

også, hvordan stigende ulighed er en uundgåelig 

følgesvend til en ureguleret markedsøkonomi. 

Han gør debatten om økonomisk 

ulighed helt konkret med sin historiske analyse 

af indkomst- og formuefordelingen i en 

række vestlige lande, som det har taget Piketty 

og hans kolleger 15 år at indsamle og opstille, 

og det fører ham frem til den hypotese, 

at stigningen i ulighed, som vi har set i en 

række lande siden 1980, vil fortsætte med at 

underminere de forventninger om demokrati 

og lighed, vi har bygget vores samfund på. 

De to verdenskrige, depressionen i 

1930’erne og ikke mindst den økonomiske 

vækst fra 1950 til 1980 udlignede de økonomiske 

uligheder i samfundet. Men siden 1980 

er uligheden igen øget, og det er den udvikling, 

som Piketty advarer imod. 

I dag bevæger vi os mod en slags ”heritokrati”, 

hvor den nedarvede velstand vil blive 

større og større, uden at det nødvendigvis vil 

komme resten af samfundet til gavn. Det betyder, 

at de rige bliver rigere, fordi afkastet 

på kapital er højere end vækst i produktion 

og lønninger. Eller anderledes formuleret vil 

uligheden blive større, fordi formuer vokser 

hurtigere end lønindkomst. 

Hvis man ikke lige vil kaste sig ud i 676 

sider Piketty, har den svenske økonom Jesper 

Roine på 111 sider skrevet en udbygget 

læsevejledning til og referat af ”Kapitalens” 

analyse og hovedkonklusioner, og Roine har 

inddraget tal for de nordiske lande, som 

Pikettys materiale ikke dækker. Mens indkomstuligheden 

er steget dramatisk i lande 

som USA og Storbritannien, ser det meget 

bedre ud i de nordiske lande, der stadig er 

blandt de lande i verden, hvor indkomsten 

er mest jævnt fordelt. 

Men ulighed er ikke et problem i sig selv. 

Ulighed kan være godt for udvikling og vækst, 

mener Thomas Piketty, der er optaget af at 

finde balancen, hvor samfundsøkonomien 

kan gøres mere retfærdig, uden at det hæmmer 

det markedsøkonomiske systems effektivitet. 

Han rejser en diskussion om vores skattesystem, 

om at flytte kampen om fordeling 

fra skat på arbejde til skat på kapital. 

Ud over at have sat gang i den vigtigste 

debat i årtier er det et bemærkelsesværdigt 

træk ved den franske økonom, at han bruger 

skønlitteratur som empirisk materiale, 

det vil sige, at han i lige så høj grad demonstrerer 

sine pointer via landsmanden Honoré 

de Balzac (1799-1850) og den engelske Jane 

Austen (1775-1817) som via grafer og matematiske 

formularer. I litteraturen finder han 

historien om, at man tidligere kunne tjene 

mere på at leve af sine rentepenge end ved 

at uddanne sig og arbejde for en løn. Er det 

sådan, vi vil have det igen 

Jesper Roine omtaler endvidere kort den 

kritik, Thomas Pikettys bog har fået. •

46 

generalforsamlinger 

Finans 

Januar 2015 

Spar Nord Kreds 

Spar Nord Kreds indkalder hermed til 

ordinær generalforsamling onsdag den 

11. marts 2015 klokken 10.00 på 

Scandic Aalborg, Hadsundvej 200, 

9220 Aalborg Ø. 

Der vil blive serveret kaffe og rundstykker 

fra klokken 9.00. 

Efter generalforsamlingen er Spar Nord 

Kreds vært ved en frokostbuffet. 

Dagsorden i henhold til vedtægterne: 

1. Valg af dirigent 

2. Beretning fra bestyrelsen om Kredsens 

virksomhed i det forløbne år 

3. Orientering om Finansforbundets 


4. Godkendelse af regnskab med 

decharge 

5. Indkomne forslag: 

a. Fra medlemmerne 

b. Fra bestyrelsen 

6. Valg til bestyrelsen af: 

a. Formand 

b. 1 bestyrelsesmedlem 

Valgperioden for begge er 2 år 

7. Valg af: 

a. Revisor 

b. Revisorsuppleant 

Valgperioden for begge er 1 år 

8. Eventuelt. 

Alle medlemmer af Spar Nord Kreds kan 

deltage med taleret. 

Alle delegerede har stemmeret. Der kan 

ikke stemmes ved fuldmagt. 

Ønsker du at stille op som kandidat til 

bestyrelsen, skal du anmelde dit kandidatur 

til Kredsens formand senest 4 

uger inden generalforsamlingen, det vil 

sige senest onsdag den 11. februar 2015. 

I den forbindelse skal du anvende blanketten, 

der findes på Kredsens hjemmeside: 

www.sparnordkreds.dk. 

Ledige og hvilende medlemmer, som ønsker 

at deltage som delegeret, skal anmelde 

deres kandidatur samtidig med 

deres tilmelding senest 14 dage efter indkaldelsen, 

det vil sige senest fredag 

den 30. januar 2015. I den forbindelse 

skal du anvende blanketten, der findes 

på Kredsens hjemmeside: 

www.sparnordkreds.dk. Kredskontoret 

vil herefter forestå valg af delegerede. 

Tilmelding til generalforsamlingen skal 

ske via Kredsens hjemmeside 

www.sparnordkreds.dk senest onsdag 

den 18. februar 2015. 

Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, 

skal være formanden i 

hænde senest 2 uger før generalforsamlingens 

afholdelse, det vil sige 

senest onsdag den 25. februar 2015. 

Forslag skal fremsendes skriftligt. 

Der vil ikke blive arrangeret fælles transport. 

Der ydes sædvanlig kørselsgodtgørelse 

til delegerede. Vi opfordrer til at 

aftale samkørsel. 

For delegerede, der har mere end 3 timers 

transport til generalforsamlingen, vil der 

være mulighed for overnatning fra den 

10. marts 2015. Ønske om overnatning 

skal oplyses til kredskontoret, Dorthe 

Kræmmergaard, via mail på dkr@sparnord.dk 

senest den 25. februar 2015. 

Venlig hilsen 

SPAR NORD KREDS 

Jyske Bank Kreds 

Der indkaldes til generalforsamling i 

Jyske Bank Kreds lørdag den 14. marts 

2015 klokken 9.00. Generalforsamlingen 

holdes på Scandic Bygholm Park, 

Horsens, Schüttesvej 6, 8700 Horsens 

og indledes med et foredrag af Karen 

Marie Lillelund. Vi forventer, at generalforsamlingen 

slutter cirka klokken 14.00, 

hvorefter vi er vært ved en frokost. 

Der er mulighed for overnatning og spisning 

den 13. marts 2015 på hotellet på 

Kredsens regning. Transport refunderes 

som sædvanlig. Dog er kørselsrefusion 

til medlemmer, der ikke er delegerede, 

skattepligtig på grund af skattereglerne. 

For de delegerede er der ingen ændringer 

– de vil stadig få udbetalt skattefri 

kørselsgodtgørelse. 

DAGSORDEN: 


2. Beretning fra bestyrelsen om Kredsens 


3. Orientering fra Finansforbundets 


Debatforum 

4. Forelæggelse og godkendelse af det 

reviderede regnskab 

5. Indkomne forslag 

6. Valg af: 

a. Formand i ulige år 

b. Næstformand i lige år 

c. Almindelige bestyrelsesmedlemmer 

iht. § 10 

d. Suppleanter iht. § 10 

e. 2 revisorer for 2 år ad gangen, 

således at 1 revisor er på valg ved 

hver ordinær generalforsamling 

f. Revisorsuppleant 

g. Landsmødedelegerede iht. Finansforbundets 

vedtægter 

h. 1 medlem til bankens medarbejderudvalg 

og suppleant for denne i lige år 

iht. forretningsorden for medarbejderudvalget 

i banken 

7. Eventuelt. 

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, 

skal være formanden i 

hænde – på Kredsens kontor, Vestergade 

18, 8600 Silkeborg – senest 3 uger før 

generalforsamlingen, det vil sige den 20. 

februar 2015. 

Tilmelding skal ske via Kredsens 

hjemmeside: www.jyskebankkreds.dk 

under ”Generalforsamling” og skal ske 

SENEST DEN 2. FEBRUAR 2015. 

Dette gælder også for ledige, pensionister 

og hvilende og passive medlemmer. 

Venlig hilsen 

Jyske Bank Kreds 

www.jyskebankkreds.dk 

Telefon: 89 89 26 00 

Kreds Nordea 

Kreds Nordea holder ordinær generalforsamling 

på Nyborg Strand, Østerøvej 

2, 5800 Nyborg lørdag den 21. marts 

2015 klokken 9.00. 

Generalforsamlingen er Kredsens øverste 

myndighed og er åben for alle Kredsens 

medlemmer. 

Dagsordenen ifølge Kredsens vedtægter: 


2. Valg af stemmeudvalg 

3. Beretninger 

a) Beretning fra bestyrelsen om Kredsens 


b) Orientering om Finansforbundets 


4. Forelæggelse af det reviderede regnskab 

til godkendelse og decharge 

5. Indkomne forslag 

a) Fra medlemmer

Finans 

Januar 2015 

generalforsamlinger 

47 

b) Fra bestyrelsen 

6. Valg af 

a) 1 formand 

b) 4 bestyrelsesmedlemmer 

c) 3 bestyrelsessuppleanter 

d) 1 intern revisor 

e) 2 interne revisorsuppleanter 

7. Eventuelt. 

Forslag til valg og andre forslag, der af 

medlemmer ønskes behandlet på den 

ordinære generalforsamling, skal være 

Kreds Nordea skriftligt i hænde senest 

fredag den 6. februar 2015. 

Forslag til valg og andre forslag, der 

modtages efter 6. februar 2015, kan ikke 

behandles på generalforsamlingen. 

Endelig dagsorden, indkomne forslag og 

det reviderede regnskab offentliggøres 

på www.kredsnordea.dk senest 4 uger 

før den ordinære generalforsamling. 

Senest 8 uger før den ordinære generalforsamling 

kommer indkaldelse/indbydelse 

og tilmeldingsblanket på 

www.kredsnordea.dk. 

Sydbank Kreds 

Sydbank Kreds afholder ordinær generalforsamling 

lørdag den 21. marts 2015 

klokken 9.30 på Munkebjerg Hotel, 

Munkebjergvej 125, 7100 Vejle. 

Dagsorden i henhold til vedtægterne: 

Valg af dirigent 

Valg af stemmeudvalg 

Beretning fra bestyrelsen om Kredsens 


Forelæggelse af det reviderede regnskab 

Indkomne forslag 

Valg af: 

Formand i ulige år 

Bestyrelsesmedlemmer jf. § 4, stk. 7 

Suppleanter for disse jf. § 4, stk. 7 

Revisorer jf. § 4 stk. 7 

Revisorsuppleant jf. § 4 stk. 7 

1 generalforsamlingsvalgt medlem til 

samarbejdsudvalget jf. § 4, stk. 8 

2 suppleanter for generalforsamlingsvalgte 

medlemmer til samarbejdsudvalget 

jf. § 4, stk. 8 

Eventuelt. 

Kredsens generalforsamling er åben for 

alle medlemmer, som samtidig hermed 

indkaldes. 

Alle medlemmer har taleret. Aktive 

(herunder ledige) og hvilende medlemmer 

har stemmeret. Der kan stemmes 

ved fuldmagt. 

Aktive og hvilende medlemmer skal, for 

at få stemmeret på generalforsamlingen 

– gælder såvel almindelig stemmeret 

for fremmødte som via fuldmagt – have 

tilmeldt sig skriftligt, således at tilmeldingerne 

samt fuldmagter er Sydbank 

Kreds i hænde senest 8 dage før generalforsamlingens 

afholdelse. Seneste 

tilmelding til generalforsamlingen er 

derfor den 13. marts 2015. 

Forslag til valg og andre forslag, der 

ønskes behandlet på den ordinære 

gene-ralforsamling, skal skriftligt være 

Kredsen i hænde senest 4 uger før 

generalforsamlingen – det vil sige den 

21. februar 2015. 

Senest 2 uger før afholdelsen offentliggøres 

regnskab, dagsorden og indkomne 

forslag på Kredsens hjemmeside. 

Tilmelding til generalforsamlingen skal 

ske via Kredsens hjemmeside 

www.sydbankkreds.dk. 

Der skal så vidt muligt aftales samkørsel. 

Eventuel fællestransport (bus eller samkørsel 

– flest mulige per bil) arrangeres 

med din tillidsmand. 

Med venlig hilsen 

Sydbank Kreds 

NYKREDS 

NYKREDS afholder generalforsamling 

lørdag den 21. marts 2015 klokken 

9.00 på Huset, Hindsgavl Allé 2, 5500 

Middelfart. 

NYKREDS har per 1.1.2015 i alt 82 ledige 

og 6 hvilende medlemmer. I henhold til 

vedtægterne kan der af og blandt disse 

medlemmer vælges 6 delegerede. 

Forslag til delegerede blandt ledige og 

hvilende medlemmer skal være formanden 

i hænde senest den 30. januar 2015. 

Såfremt der indkommer flere end 6 

forslag til delegerede, vil NYKREDS 

foranledige afholdt valg. 

Dagsordenen for generalforsamlingen 

ifølge vedtægterne. Forslag, der ønskes 

behandlet på generalforsamlingen, må 

være formanden i hænde senest 14 

dage før generalforsamlingen.

48 

Arrangementer 

Finans 

Januar 2015 

Region Sjælland – Vestsjælland 

Besøg i Folketinget og i Tårnet 

Vi skal besøge Folketinget. Her vil vi blive 

vist rundt af en rådhusbetjent, som vil orienterer 

os om, hvordan Christiansborg 

fungerer. Inden vi besøger Folketinget, 

skal vi spise frokost i Tårnet. I Tårnet er 

udsigten unik og storslået. Det er Københavns 

højeste tårn, der er blevet åbnet for 

offentligheden. Tårnet tilhører Folketinget. 

Tid: 17. 2. 

Sted: Vi samler op følgende steder: 

Kl. 9.15 Slagelse, busterminalen. 

Kl. 9.30 Sorø ved Sorø Hallen. 

Kl. 9.45 Ringsted St., rutebilpladsen. 

Kl 10.30 Holbæk, Jernbanevej 6. 

Pris: 200 kr. for medlemmer, 300 kr. for 

ledsagere. 

Kontonummer: 4398-3556266093. 

Frist: 31. 1. 

Tilmelding til: Kirsten Nordbo, e-mail: 

kirstennordbo123@gmail.com. 

Region Hovedstaden – Nordsjælland 

4-dages tur til Als og Slesvig 

3-dages turen bliver i 2015 til en 4-dages 

tur. Turen i år går til det Sønderjyske og 

Flensburg. Det er planen at vi starter 

i Hillerød, sejler til Als, hvor vi indkvarteres 

på hotel Cromwell i Sønderborg. 

Dagene bruges til besøg på Sønderborg 

Slot, byvandring, Dybbøl Banke og Mølle, 

rundt i Gråsten, Glücksburg Slot, byvandring 

i Skt. Jørgens kvarter i Flensburg, 

rundt på Als. Alle turene er med lokale 

dansktalende guider. Som alle andre 

planer, kan der ske ændringer! 

Tid: 16.-19. 6. 

Sted: Afgang fra p-plads Carlsbergvej 

over for Hillerød Station kl. 6.30. Hjemkomst 

ca. kl. 19.00 fredag den 19. juni. 

Pris: 4.400 kr. for medlemmer, evt. ledsager 

4.900 kr. Tillæg for enkeltværelse 

er 1.000 kr. Tilmelding og indbetaling af 

depositum kr. 2.000 senest 30. 1. 2015. 

Ved afbud godtgøres det beløb, som 

gruppen kan frigøre sig for. Beløbet 

dækker turen, guider og entreer, ophold 

med helpension, men ikke drikkevarer! 

Kontonummer: 1551-3719467814. 

Frist: 30. januar. 

Tilmelding til: Erik Mathiesen, Lindehøj 

135, 2990 Nivå, e-mail: ebm@post9.tele.dk. 

Bemærkninger: Forsikring, her henvises 

til egne forsikringer. Udførligt program 

sendes på mail til evt. interesserede. 


Medlemsmøde 

Styregruppen i Nordsjælland indbyder til 

medlemsmøde på Kirkehavegaard, hvor 

gruppen vil orientere om seniorgrupperne, 

evaluere arrangementerne i 2014 

og gennemgå arrangementerne i 2015. 

Efter kaffen og det bløde brød vil der være 

musikalsk underholdning med fællessang. 

Tid: 18. 2. kl. 14. 

Sted: Kirkehavegaard, Kirkehaven 16-18, 

3450 Allerød. 

Pris: Gratis. Frist: 10. februar. 

Tilmelding til: Erik Mathiesen, Lindehøj 

135, 2990 Nivå, e-mail: ebm@post9.tele.dk. 

Region Syddanmark – Fyn 

Arrangementer i 2015 

Tirsdag 24. 3.: Carsten Vagn Hansen og 

frue. 

Mandag 1. 6.: Bustur til Herlufsholm. 

Tirsdag 15. 11.: Kør selv-tur til Grimmerhus, 

Middelfart. 

Fredag 20. 11.: Julemøde, Sepp Piontek. 

Yderligere oplysninger om arrangementerne 

og tilmelding i kommende blade. 

Region Syddanmark – Ribe 


Onsdag 11. 3. kl. 10: Højskoleformiddag 

ved tidligere biskop Elisabeth Dons 

Christensen. 

Tirsdag 30. 6. kl. 17: Sommerspil i Varde. 

Torsdag 10. 9.: Udflugt til fængslet i 

Horsens. Der vil være fællestransport. 

Torsdag 26. 11. kl. 12.30: Julefrokost i 

Skads Forsamlingshus. 

Se kommende numre af Finans. 

Bestyrelsen består af: Olga Pagh Vindbjerg, 

Nr. Nebel – formand, Birgit 

Kærslund Lauridsen, Esbjerg, Kirsten 

Gildenpfenning, Esbjerg, og Ane Marie 

Bertramsen, Ribe – kasserer. 

Mailadresse: Finansribe@hotmail.dk 

Region Nordjylland 

Datoer for arrangementer i 2015 

Torsdag 28. 5, torsdag 17. 11. 

Tirsdag 1. 12. – julefrokost. 


samt tilmelding i kommende blade. 

Region Syddanmark – Sønderjylland 


21. 4.: Gå- og Bustur i Flensborg 

19. 5.: Besøg Folketinget (Hans Chr. 

Schmidt) 

2. 11.: Universe v/Danfoss sejler Peter 

Matthiesen 

20. 10.: Solveig Ørteby næstformand i 

Finans og Lottospil 

24. 11.: Julefrokost 


samt tilmelding i kommende blade. 

Læs mere om seniorgrupperne på: 

finansforbundet.dk/seniorer. 

Jeg tilmelder mig arrangementet: 

Region Sjælland – Vestsjælland 

Besøg i Folketinget og i Tårnet, 17. februar 


Medlemsmøde, 18, februar 

4-dagesture, 16. – 19. juni 

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen. 

Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet. 

Navn: 

Medlemsnr.: 

Adresse: 

Postnr./By: 

Telefon: Antal deltagere: Stiger på i:

Snestorm giver 

ikke ret til fravær 

Finans 

Januar 2015 

det juridiske hjørne 

49 

Udeblivelse fra arbejdet – uanset hvor dårligt 

vejret er – er som udgangspunkt en misligholdelse 

af ansættelsesforholdet, der i yderste konsekvens 

kan medføre bortvisning 

Af Monica Hasanpour, juridisk konsulent 

Vintervejret er over os. Efter den dejlige sommer, 

vi har haft, vil nogen måske håbe på 

en eventyrlig vinter, hvor det danske landskab 

dækkes af hvide snefnug. Vinter kan dog 

også betyde store mængder af sne, storm og 

glatte veje. 

Man vågner på vanlig vis en vintermorgen 

og gør klar til at tage på arbejde, men over natten 

har vintervejret vist sig fra sin værste side, 

og snestormen huserer. Hoveddøren kan knap 

nok åbnes på grund af de store dynger af sne, 

vejene ryddes ikke, og den offentlige transport 

er midlertidigt indstillet. Man fristes til at blive 

hjemme og krybe ind under et varmt tæppe 

– holde en fridag. Men hvad skal man egentlig 

gøre i en situation, hvor vejret forhindrer 

en i at komme på arbejde 

Forhindret i at møde på arbejde 

på grund af vejret 

Udeblivelse fra arbejdet er som udgangspunkt 

en misligholdelse af ansættelsesforholdet, der 

i yderste konsekvens kan medføre bortvisning. 

Man skal gøre, hvad man kan, for at komme 

på arbejde, men hvis ekstreme vejrsituationer 

forhindrer det, vil der være tale om lovligt forfald. 

Lovligt forfald betyder, at der ikke foreligger 

en misligholdelse af ansættelsesforholdet, 

så man ikke kan blive opsagt eller bortvist på 

grund af fraværet. Det er dog rigtig vigtigt, at 

man sørger for, at ens arbejdsgiver så hurtigt 

som muligt får besked om, at man ikke kan 

møde på arbejde på grund af vejret. Dette gør 

sig også gældende i de situationer, hvor man 

bliver forsinket på grund af vejret. 

Løn under fravær 

Ekstreme vejrforhold kan blandt andet medføre, 

at broer lukker, og toge holder stille. 

Umiddelbart skulle man mene, at det var 

en rimelig begrundelse for ikke at kunne 

møde på arbejde, når nu myndighederne 

tager sig visse forholdsregler. Men hvem 

bærer egentlig den økonomiske risiko for 

fraværet I en voldgiftssag fra 1995 udtalte 

opmanden blandt andet, at der ikke 

lovmæssigt er ret til løn under udeblivelse på 

grund af vejrlig. 

Fravær i situationer, hvor vejret umuliggør, 

at man kan møde på arbejde, er altså selvbetalt 

fravær. Selv i de situationer, hvor myndighederne 

fraråder al udkørsel, er fraværet 

selvbetalt. Man bliver altså trukket i løn, medmindre 

man har mulighed for at bruge en 

feriedag, afspadsering eller en omsorgsdag. 

Det er en god idé at aftale med sin arbejdsgiver, 

hvordan fraværet skal afvikles. Alternativt 

kan man aftale med sin arbejdsgiver, at 

man arbejder hjemmefra, hvis det er muligt. 

Vær dog opmærksom på, at der på nogle 

arbejdspladser kan være en lokal aftale om, 

at man får løn under fravær for eksempel på 

grund af ekstreme vejrforhold. Hvis man er i 

tvivl om, hvorvidt der findes en lokal aftale på arbejdspladsen, 

der omhandler denne situation, 

kan man med fordel kontakte sin tillidsmand. 

Arbejdspladsen holder lukket 

I de tilfælde, hvor man har modtaget besked 

fra sin arbejdsgiver om, at arbejdspladsen er 

lukket på grund af vejret, har man krav på løn. 

Arbejdsgiver kan ikke kræve, at man bruger 

en feriedag, afspadsering eller en omsorgsdag, 

når arbejdspladsen er lukket. 

Har du spørgsmål til emnet, kan du altid 

kontakte Finansforbundets sekretariat, din 

kreds eller faglige repræsentant. • 

 

Finansforbundets eksperter sidder 

klar til at svare på dine spørgsmål 

om alt, hvad der vedrører dit job. 

Skriv til redaktionen: 

cjo@finansforbundet.dk eller 

Finansforbundet, Applebys Plads 5, 

1411 København K. 

Låst fast på 

sluttrin i lønramme 

Jeg har længe stået på sluttrin i 

lønramme 26. Jeg har spurgt min 

leder om muligheden for at få mere 

i løn/ alternativt blive udnævnt 

til fuldmægtig. Han siger, at 

fuldmægtigbegrebet ikke bruges 

mere. Er det korrekt 


Janne Østergaard 

Svar: 

Det kan sagtens passe, at man 

ikke bruger begrebet fuldmægtig 

mere i din virksomhed, men man 

kan fortsat blive flyttet fra lønniveau 

1 til lønniveau 2. Det var jo oftest 

det, der lønmæssigt lå i begrebet 

udnævnelse til fuldmægtig 

tidligere. 

Reglerne om flytning fra lønniveau 

1 til lønniveau 2 finder du i 

§ 27, stk. 2. i Standard-overenskomsten. 

Da man mindst skal 

flyttes 16 trin, betyder det for dig, 

at du ville skulle indplaceres på 

trin 53. 


Karen Bay, faglig konsulent

50 

Finans 

Januar 2015 

Klumme 

Forskellighed er en glemt dyd 

Følg formandskabet 

på Twitter. 

Kent Petersen 

@kpfinansforbund 

Michael Budolfsen 

@Mbudolfsen 

Man skal vist have været gemt 

mere end almindelig langt 

væk de seneste år for ikke at 

genkende det fælles, forstemmende 

omkvæd, som vi igen 

og igen har hørt fra næsten 

hele koret af ledelser i den 

finansielle sektor. Og ja, det 

handler selvfølgelig om nedskæringer. 

Om reduktioner 

og effektiviseringer. 

Næsten mere skræmmende 

end selve budskabet er faktisk 

den tunge samklang, der er blevet 

finanssektorens svar på en 

”nødvendighedens politik”. På 

et budskab, der bliver gentaget 

så ofte, at det når et punkt, 

hvor refleksionen holder op. 

Hvor det accepteres som en 

ufravigelig præmis, man ikke 

sætter spørgsmålstegn ved. Det 

kan ske for dem, der hører på 

det – og det lader også til, at 

det sker for dem, der siger det. 

For mens vi i alle andre sammenhænge 

ved, at forskellighed 

skaber dynamik og faktisk kan 

gøres til en konkurrencefordel, 

ser de strategiske værktøjer stadig 

mere forstemmende ens ud 

i den finansielle sektor. Det er et problem. 

Kigger man godt efter, kan man dog finde undtagelser, 

som faktisk kunne tjene som tiltrængt inspiration: 

I december var jeg på besøg i Middelfart 

Sparekasse. En forretningsmæssig succeshistorie, 

som faktisk gør det, hele sektoren skriger efter: 

De vokser på toplinjen. Det gør de, fordi de går en 

anden vej end de fleste andre. De faktisk både 

ansætter medarbejdere og, ja, åbner filialer. Det 

gør de, fordi de har set et potentiale i det hul, som 

efterlades, når alene de tre største banker i 2014 

ifølge Børsen har nedlagt 49 filialer. 

af Kent Petersen 

Formand 

“Mens vi i alle andre sammenhænge 

ved, at forskellighed skaber 

dynamik og faktisk kan gøres 

til en konkurrencefordel, ser de 

strategiske værktøjer stadig mere 

forstemmende ens ud i den finansielle 

sektor. Det er et problem” 

Der er ingen grund til at 

gentage institutternes forklaring 

på lukningerne. Men som 

for eksempel Thomas Borgen 

fra Danske Bank for nogle 

måneder siden erkendte, er 

det måske sket for hurtigt og 

for uovervejet. Fordi den kortsigtede 

gevinst faktisk kostede 

på relationen til kunderne. Det 

havde man indset i Middelfart. 

Alle kan selvfølgelig ikke 

være som Middelfart Sparekasse. 

Men det er netop også 

pointen. For tendensen de 

seneste mange år har jo netop 

været en påfaldende enslydende 

tone fra groft sagt alle 

virksomheder i sektoren. En 

jagt på det samme – og med 

samme simple værktøjer. Uanset 

lokalitet, kultur og virksomheder 

har dagsordenen og den 

strategiske retning i hele træskolængder 

været den samme. 

Her er det åbenlyse problem, at 

det rendyrkede rationaliseringsperspektiv 

har indledt et heftigt 

ræs mod bunden, hvor kun 

meget få tør stoppe op og reflektere 

over, om man overhovedet er 

på rette vej. Det kniber med at få flyttet fokus. Ud af 

boksen. Og på hvor den enkelte virksomhed skal hen. 

Der er brug for forskellighed. For selvfølgelig 

skal man udnytte den teknologiske udvikling og de 

digitale muligheder. Men der er også brug for at 

gå nye veje – og på at kigge på, hvad der egentlig 

skaber værdi. Eksemplet fra Middelfart viser, at 

forretningspotentialet bestemt også findes på områder 

som lokalkendskab, personlig kontakt og 

tætte kunderelationer båret af medarbejderne. 

Læs flere klummer på finansforbundet.dk/klumme 

Finans 

Finansforbundets 

Magasin, medlem af 

Dansk Fagpresseforening. 

ISSN 0907-0192 

Nr. 1 2015. 

Næste nummer 

Fredag 13. februar 

Udgiver 

Finansforbundet 

Applebys Plads 5 

Postboks 1960 

1411 Kbh. K 

telefon 3296 4600 

fax 3296 1225. 

post@finansforbundet.dk 

www.finansforbundet.dk 

Redaktion 

Carsten Jørgensen 

(ansv. red.), 

cjo@finansforbundet.dk 

Carsten Rasmussen (DJ), 

cr@finansforbundet.dk 

Elisabeth Teisen (DJ), 

et@finansforbundet.dk 

Sabina Furbo (DJ), 

sf@ finansforbundet.dk 

Berit Villadsen (DJ) 

bv@finansforbundet.dk 

Klaus Thodsen (DJ) 

klt@finansforbundet.dk 

Annoncer: 

DG Media 

St. Kongensgade 72 

1264 København K 

telefon 3370 7647 

fax 7027 1156 

www.dgmedia.dk 

Læserindlæg 

Læserindlæg senest 

torsdag 22. januar. 

Synspunkter i bladet 

afspejler ikke nødvendigvis 

Finansforbundets 

holdning 

Kontrolleret oplag 

52.972 

Design 

Hans Munk og 

Katrine Kruckow 

Tryk 

Aller 

Forsidefoto 

Jakob Mark

Vi er den bank 

kunderne helst 

vil skifte til 

– det kræver flere hænder 

Vi vil drive landets bedste og mest ansvarlige bank - og det kan ikke 

gøres uden fagligt kompetente medarbejdere. Derfor investerer vi i 

talentfulde og ambitiøse medarbejdere, med hovedet skruet rigtigt 

på og hjertet på rette sted. Vil du være en del af den bank kunderne 

helst vil skifte til, så læs mere på al-job.dk 

Lige nu søger vi: 

Kundemedarbejder til filialen i Kalundborg 

Kunderådgiver til filialen i Lyngby 

Kunderådgiver til filialen i Valby 

Kunderådgiver til Aarhus-området

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028 

ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600 

UDNYT DIT 

LEDELSES- 

POTENTIALE! 

Vil du lære mere om dig selv som leder og give rum for nye perspektiver 

På UC Syddanmark tager vi udgangspunkt i din hverdag og giver dig en 

række nye ledelsesværktøjer til de udfordringer, du står overfor. 

Vi er eksperter inden for: 

Ledelse 

• 

Forandringsledelse 

• 

Projektledelse 

• 

Skoleledelse 

• 

Sundhedsledelse 

• 

Indkøbsledelse 

• 

Idrætsledelse 

• 

Kommunikationsledelse 

• 

Strategisk selvledelse 

• 

Implementering 

• 

Lederudvikling 

• 

Ledercoaching 

Læs mere om vores mange uddannelsesretninger inden for 

ledelse på ucsyd.dk/diplom

MagasinetFinans12015

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?