HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET - Grundejernes ...

More documents

Recommendations

Info

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET Grundlæggende principper i Cradle to Cradle er: AFFALD=FØDE: I naturen findes affald ikke, da alt er næring for noget andet. Det første C2C princip handler derfor om at anskue alle materialer som en potentiel ressource for enten det biologiske eller det tekniske kredsløb. BRUG VEDVARENDE ENERGI: Alle biologiske systemer drives af energi fra solen. Det andet C2C princip handler om at basere produktion og bygninger på energi fra vedvarende kilder såsom sol og vind. Disse energikilder er uudtømmelige. VÆRDSÆT MANGFOLDIGHED: Inspireret af naturens mangfoldighed og evolutionære udvikling tilskynder det tredje C2C-princip os til at værdsætte mangfoldighed af naturens arter, menneskeskabte kulturer og løsninger. Disse tre principper er fundamentet for C2C. Principperne definerer og understøtter to metabolismer for alle materialer – det biologiske kredsløb og det tekniske kredsløb. Se også kapitel 4 og præsentationen af ’Green Solution House’ MILJØRIGTIG PROJEKTERING Miljørigtig projektering’ er en arbejdsmetode, som integrerer miljøhensyn i beslutningsprocessen på linje med økonomi, arkitektoniske og funktionelle hensyn, og hvor der i programmeringsfasen skabes et overblik over de væsentlige miljøforhold for det konkrete byggeprojekt. Overblikket er med til at målrette indsatsen på områder, hvor en indsats vil have væsentlig betydning for det samlede projekt. Miljørigtig projektering består herefter i meget høj grad i at sikre sig, at de relevante problemstillinger er belyst på de rigtige tidspunkter i projekteringen, så det er muligt at tage de beslutninger og vælge de løsninger, der resulterer i færrest mulige miljøpåvirkninger. Det er således vigtigt, at starte miljøaktiviteterne så tidligt som muligt i projektforløbet. Det er, når rammerne fastlægges, at der for alvor er mulighed for at vælge mellem miljømæssige alternativer. Dernæst er det vigtigt at tænke langsigtet og helhedsorienteret, bl.a. sådan at kortsigtede budgetter ikke bremser de miljømæssige initiativer. De samlede omkostninger til anlæg og drift i hele bygningens eller anlæggets levetid bør vurderes ud fra, om det vil være fordelagtigt at acceptere en højere anskaffelsessum mod til gengæld at opnå lavere driftsudgifter til fx el, vand, varme, affaldshåndtering og mindre ressourcekrævende vedligeholdelse gennem hele bygningens levetid. Ambitionerne skal afbalanceres i forhold til det råderum, der er i det konkrete projekt, og råderummet vil indsnævres efterhånden som processen skrider frem. Miljørigtig projektering som arbejdsmetode er præsenteret i BPS 121 og PAR-publikation Nr. 7. 116
HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET RAMSUB Rambølls eget unikke værktøj, RamSuB, til vurdering af bæredygtigt byggeri. Modellen kan som den første omsætte alle aspekter af bæredygtighed til målelige størrelser og visualisere graden af bæredygtighed i alle faser af et konkret projekt. Bæredygtighedstiltagene bliver dermed synliggjort – både i selve byggeprocessen og som ekstern markør i forhold til interessenter. Rambølls model for bæredygtighed er baseret på et pointsystem, hvor et byggeri tildeles point for dets bæredygtighed inden for fire bæredygtighedskategorier; de sociale, økonomiske, miljømæssige og klimatiske hensyn. Et byggeri bliver således helhedsvurderet på baggrund af de fire elementers prioritering i projektet. Alle fire aspekter skal være integreret for at et byggeri kan kaldes bæredygtigt. De tre førstnævnte aspekter ligger I forlængelse af Brundtland-definitionen – og Klima er valgt som et selvstændigt aspekt pga. samfundsaktualiteten samt for at understrege, at miljø er andet end energibesparelser og klimaeffekter. Modellen supplerer BREEAM og LEED ved at inkludere fokusområder fra LEnSE, Svanemærkning og Miljørigtig projektering. TOTALØKONOMISKE PRINCIPPER Beregning af totaløkonomi / samlede levetidsomkostninger er en metode til at sammenligne to eller flere alternative løsninger, hvor fordelingen af anskaffelsessum og driftsudgifter er forskellige, fx for at afveje bæredygtige hensyn. I den sammenhæng er det væsentligt at vælge den rette model for tilbagebetalingstid, når økonomien skal vurderes. -- Modellen for simpel tilbagebetalingstid er lineær og hurtig og giver et overslag over investeringens tilbagebetalingstid, men uden at tage højde for eventuelle prisstigninger og eventuel ønsket forrentning af investeringen, hvilket kan være upræcist og utilstrækkeligt i forhold til det billede, som bygherren har brug for at tage stilling til, for så vidt investering i bæredygtighed. Simpel tilbagebetalingstid giver øget fokus på ’lavt hængende frugter’ og kan fx stå i vejen for, at en helhedsorienteret investering i et kortsigtet perspektiv fremstår som urentabel, selv om samme investering i et langsigtet perspektiv kan være bæredygtig – også i økonomisk henseende. -- Nutidsværdibetragtninger er en mere plausibel måde at vurdere bæredygtighedsaspekter på i forhold til langsigtede investeringer. For at kunne sammenligne alternativerne skal alle udgifter diskonteres til en nutidsværdi, dvs. alle udgifter over hele levetiden skal omregnes til samme tidspunkt. Dernæst lægges nutidsværdien ud som et gennemsnit (typisk kr/m2) over bygningens levetid. Derved bliver det umiddelbart muligt at vurdere, hvilke konsekvenser valget af løsning har for de løbende omkostninger i driften. Men metoden anses af mange for at være uigennemsigtig, bl.a. fordi den samlede rentabilitet ikke er synlig før hele investeringen er tilbagebetalt. - - Annuitetsbetragtninger er nutidsværdibetragtninger, hvor investeringen annuitiseres, så investeringens afdrag, drift og de årlige ressourcebesparelser er umiddelbart sammenlignelige. Dette giver mulighed for at vurdere det bæredygtige tiltag allerede det første år, men annuitetsbetragtningen har den samme svaghed som nutidsværdibetragtningen, at forudsætninger for ønsket forrentning, inflationstakt, finansieringsomkostninger og prisstigninger på ressourcer er usikre. 117
Page 1 and 2:
HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERI
Page 3 and 4:
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
Page 51 and 52:
Page 53 and 54:
Page 55 and 56:
Page 57 and 58:
Page 59 and 60:
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
Page 65 and 66: HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERI
Page 77 and 78: Hvidbog om Bæredygtighed i byggeri
Page 115: HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERI
Page 129: Hvidbogen er blevet til med udgangs
show all

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET - Grundejernes ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?