HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET - Grundejernes ...

More documents

Recommendations

Info

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET KAPITEL 2 - UDFORDRINGER OG BARRIERER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI OG RENOVERING Det er ikke uden forhindringer at implementere bæredygtighed i byggesektorens praksis. Bæredygtighed er komplekst og udfordrende at omsætte i konkrete prioriteringer, krav og bygningsløsninger. Samtidig kan der konstateres et meget vekslende vidensniveau om bæredygtighed i branchen og en oplevelse af, at begrebet ofte tolkes individuelt. Hvidbogens spørgeskemaundersøgelser viser da også, at der ikke på nuværende tidspunkt er konsensus om, hvorvidt arbejdet med bæredygtigt byggeri og renovering kan systematiseres. Og det er en ganske væsentlig barriere for bæredygtigt byggeri og renovering al den stund, at ’uoverskueligt’ arbejde typisk vurderes til at være omkostningstungt – og dermed ikke til at håndtere inden for stramme byggebudgetter. Samtidig ser vi en klar tendens til, at bæredygtigt byggeri og renovering er et aktuelt tema i byggebranchen, dog mere hos bygherrer og rådgivere end hos udførende. “ ”Renovering og bæredygtighed (bør vægtes). Der er et kæmpe hul både mht. viden og mht. mulig indsats på området, så snart det drejer sig om ældre byggeri, og i særdeleshed vedr. fredede og bevaringsværdige bygninger.” Deltager i workshop om hvidbogen, 04.09.12 Spørgeskemaundersøgelser indikerer endvidere at: -- Certificeringssystemerne DGNB, BREEAM og LEED29 er systemer, som flere end hver anden bygherre er bekendt med, og som rådgiverne arbejder mest med – men mange udførende kender ikke til systemerne. -- Rådgivere, som praktiserer projektering af bæredygtigt byggeri og renovering, baserer sig oftest på egne systemer, dernæst på DGNB og i et vist omfang BREEAM / LEED, mens en mindre del baserer sig på andre metoder eller systemer. -- Entreprenører, der arbejder med certificerbart byggeri, prioriterer også DGNB, men de allerfleste har egne systemer. -- 2/3 af bygherrerne forventer ikke p.t. at stille krav om certificering om bæredygtigt byggeri og renovering, og omkring hver 5. er usikre herpå. Når der stilles krav om certificering, er det ofte på baggrund af bygherrens eget system, som ofte er bygget op over DGNB. -- For bygherrers og udførendes vedkommende er den altovervejende grund til ikke at have et system for bæredygtighed, at der ikke er viden og kapacitet i organisationerne til den indsats, som systemopbygning og -- forvaltning forudsætter, mens rådgiverne også angiver andre grunde, som ikke er uddybet, til ikke at have systemer. Blandt alle tre grupperinger angiver kun ca. hver 10, at de manglende systemer skyldes en holdning om, at det bliver for dyrt. -- LCA, Life Cycle Assessment, ser ud til at være et område, som kun få har beskæftiget sig med og ved noget om. Blandt de tre grupperinger er det mest rådgivere, der angiver, at de arbejder med området. -- Mange, især blandt de udførende, kender ikke til andre systemer for certificering end de ovenfor nævnte. -- Mange bygherrer og rådgivere kender til de kommende krav om bæredygtighed i byggevaredirektivet og/eller det europæiske standardiseringsarbejde inden for bæredygtighed, mens langt færre udførende kender til dem. Der er altså en række barrierer for bæredygtigt byggeri og renovering, som er årsager til at vi på nuværende tidspunkt stadig ikke har mange helhedsorienterede bæredygtige byggerier i Danmark: -- Der mangler klar terminologi og fælles forståelse -- Byggebranchens vanetænkning og organisatoriske forhold spænder ben -- Der mangler totaløkonomiske redskaber og rammer for deres anvendelse, der kan belyse risikovillighed og finansiering, og der mangler mulighed for i højere grad end tidligere at kunne værdisætte byggeri og renovering på andre parametre end økonomi 20
HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET -- Rammebetingelser for sektorens arbejdsmetoder til at professionalisere konkurrence mellem systemer / definitioner / certificeringer kan skærpes. -- Der mangler data, viden og erfaring. KLAR TERMINOLOGI OG FÆLLES FORSTÅELSE Retorikken omkring bæredygtighed er ét aspekt af den manglende fælles forståelse – forskellige udlægninger af, hvad bæredygtigt byggeri og renovering er, er et andet aspekt. I spørgeskemaundersøgelserne blev der spurgt ind til definition af ’bæredygtighed’, og besvarelserne viser disse tendenser: -- Der er en tydelig tendens til, at bygherrer og rådgivere forstår bæredygtigt byggeri og renovering som helhedsorienteret/integreret design -- Der er dog samtidig en relativt stor tilbøjelighed til at betragte energirigtigt/-optimeret byggeri og renovering som bæredygtigt byggeri og renovering, især hos de udførende -- Blandt de udførende er der ydermere en tydelig tendens til at betragte materialer med lang levetid som bæredygtige materialer, samt at finde så bæredygtige løsninger som muligt, inden for den givne økonomi. Al den stund at energirigtigt byggeri og renovering og de tilstødende kategorier (lavenergi, klimarigtigt, CO2- rigtigt byggeri30) betragtes som ’bæredygtigt byggeri’, er der en tydelig modsætning mellem de, der anser bæredygtighed for alene at være et teknisk og kvantificerbart karaktertræk, og de, der forstår bæredygtighed som et “ ”Et fælles sprog i branchen og hos bygherrerne vil være en stor hjælp!” Deltager i workshop om hvidbogen, 04.09.12 helhedsorienteret karaktertræk, der udover målbar performance også omfatter de mere umålelige ’bløde’ værdier og de meget konkrete totaløkonomiske aspekter. Dette modsætningsforhold kan være en klar barriere, når der skal kravspecificeres i byggeprogrammer, med henblik på at implementere bæredygtighed i byggeri og renovering31. VANETÆNKNING OG ORGANISATORISKE FORHOLD Byggesektorens organisatoriske forhold og vanetænkning spænder ben for den bæredygtige samarbejdsproces frem mod det bæredygtige byggeri og renovering. Den typiske arbejdsdeling i byggeri og renovering fremmer ikke udvikling, når der holdes skarpt på traditionelle faggrænser og hierarkier igennem alle byggeriets processer. Dette sker ofte ud fra en betragtning om, at anvendelse af kendte løsninger vurderes til at være mere økonomisk rentable for byggeri og renoverings omkostningsniveau, end den ny- eller re-tænkning, som bæredygtig helhedstænkning skønnes at afstedkomme i byggeriets processer. Det drejer sig fx om: -- Nye organisationsformer kan forudsætte et ubestemt timeforbrug, som ikke umiddelbart kan anslås pga. mangel på erfaring hermed -- Integreret design – kulturelt er det udfordrende for byggebranchens parter at indgå i anderledes organisatoriske forhold indbyrdes, end de kendte modeller, som byggeriets aftaleforhold pr. tradition omfatter32. Samtidig implicerer byggesektoren så mange forskellige parter og har så høj en grad af kompleksitet og overordnet økonomisk betydning i samfundet, at der pr. konvention ikke gerne eksperimenteres unødigt, grundet den vidtrækkende betydning som byggeriet har for såvel det enkelte projekts økonomi, samt for samfundsøkonomien. Bygherren/bygningsejerens beslutningstagere belønnes typisk i forhold til kortsigtet pay-back. Bygherrens incitament kan have betydning for barrierer, muligheder 29. DGNB og de øvrige nævnte certificeringsordninger i dette kapitel er nærmere beskrevet i kapitel 6. 30. Se Bilag 17, oversigt over typologier 31. Se kapitel 1 – ’Bæredygtigt byggeri – en forståelsesramme’ 32. Se Kapitel 4 – ’Den gode proces’ 21
Page 1 and 2: HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERI
Page 19: HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERI
Page 71 and 72:
HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERI
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Hvidbog om Bæredygtighed i byggeri
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129:
Hvidbogen er blevet til med udgangs
show all

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET - Grundejernes ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?