HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET - Grundejernes ...

More documents

Recommendations

Info

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET KAPITEL 3 – RAMMESÆTNING HVORFOR SKAL VI SÅ BYGGE BÆREDYGTIGT I de senere år er der, ikke mindst som følge af temaer som klimaforandringer, den globale finanskrise, øget befolkningstilvækst mm, rettet fokus på ressourceudnyttelse og omsorg for miljøet. Bæredygtighed er ikke længere et projekt for kun idealister, men anerkendes bredt både politisk og på verdensplan. Hvidbogens spørgeskemaundersøgelser viser en række klare tendenser i forhold til forventningen om hvad bæredygtighed kommer til at betyde: -- Majoriteten blandt alle tre aktører antager, at det bliver vigtigt eller vigtigere end i dag at bygge bæredygtigt byggeri og renovering fremover -- Majoriteten antager ligeledes, at bæredygtigt byggeri og renovering bliver økonomisk bæredygtigt i fremtiden – men der er også en vis skepsis herpå i branchen (15-28 % af respondenterne) Det er vigtigt for fremtidens bæredygtige byggeri og renovering, at det bliver både bygbart og økonomisk attraktivt. I dag og fremover er det blot 1 %, af det, der skal bygges, der vil være nybyggeri, og den store udfordring ligger i at gøre den eksisterende bygningsmasse bæredygtig. Formålet må være at få det bedste og mest mulige for pengene med mindst mulig risiko. I udviklingen af bæredygtigt byggeri og renovering kan designet bidrage med løsninger, som har lang levetid og er robuste. Alene ved at arbejde med bygningens volumen og sammensætninger af volumener kan man opnå betydelige reduktioner af ressourceforbruget. Ud fra en helhedsorienteret betragtning handler det derfor om at søge de holdbare, robuste og ressourceeffektive løsninger. Hermed tænkes ikke kun i forhold til enkel drift og vedligehold, men også ved at løsningerne skal kunne holde til fleksibelt brug, som skifter med brugernes behov, ved samt genanvendelse. Incitamenterne Bæredygtige bygninger tager hensyn til brugerens trivsel og sundhed, hvilket reducerer sygdomme og fremmer livskvalitet. Bæredygtige bygninger forbruger færre ressourcer under opførelsen, har lavere udledning af drivhusgasser og kan i høj grad genanvendes. De er derfor mere skånsomme over for vores miljø. De direkte incitamenter, der knytter sig til bæredygtigt byggeri og renovering, kan i forhold til den globale dagsorden opgøres som: -- reduktion af global opvarmning -- reduktion af nedbrydning af ozonlaget -- reduktion af rovdrift på naturressourcer -- sikring af biodiversitet -- sikring af folkesundhed -- sikring af livskvalitet -- sikring af gode vilkår for produktivitet -- nemmere rekruttering af medarbejdere Og i forhold til de nære omgivelser: -- Robusthed og merværdi. Det er vigtigt at fremme holdbare løsninger i bæredygtigt byggeri og renovering, da det modsatte vil belaste drift og vedligehold og derved indirekte medføre en værdiforringelse. Det gælder også for de tekniske løsninger, hvis robusthed bør udvikles. Hvis et ventilationsanlæg ikke vedligeholdes korrekt, risikerer man udover øget strømforbrug også et forringet indeklima, hvilket kan medføre en sundhedsrisiko. De tekniske anlæg er et væsentligt element i en opnåelse af godt indeklima, men de skal udvikles, så der undgås løsninger, der er sårbare for små skift i anvendelse, drift og vedligehold -- Bedre indeklima og dermed mindre sygdom, i forbindelse med indeklima og arbejdsmiljø blandt brugere. -- Lavere driftsomkostninger. For en bygherre giver en programmering af bæredygtighed tidligt i byggeforløbet større tillid til, at bygningens resultatmål vil blive nået. Når en bygning er projekteret bæredygtigt, er bygningens samlede livscyklus vurderet fra starten og herved reduceres driftsomkostninger og vedligeholdelsen optimeres -- Markedsfordele ved leje/udlejning/salg. En bæredygtig bygning har et øget salgs- og udlejningspotentiale, da den har bevis på sin kvalitet, og efterspørgslen efter certificerede bygninger fortsætter med at vokse, hvilket gør finansieringsmulighederne nemmere og hurtigere40. -- Bygningers mulighed for transformation (ændret anvendelse) og optimal anvendelse. -- Brandingværdi (gælder ikke mindst i forhold til kommercielt erhvervsbyggeri). Der er således en række meget konkrete og kvantificerbare aspekter, der taler til fordel for bæredygtigt byggeri og renovering, og i sig selv kan være incitamenter nok til at bygge bæredygtigt. 28
HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET Certificeringsordninger synliggør sådanne aspekter. Formålet med certificering af en bygning, er at sikre, at bygningen er bedre end gældende minimumskrav på en række områder. En certificeret bygning forventes derfor at have en højere brugsværdi og dermed et højre salgsværdi. Den økonomiske vinding ved at bygge bæredygtigt er demonstreret i bogen ”Green Buildings Pay” af Professor Brian W. Edwards, Ph.d., MSc, RIBA, som siger om bæredygtigt administrationsbyggeri: “ “Green offices produce tangible business benefits. These benefits are improved with certification: - The benefits are found mainly in increased business performance and productivity - Green offices have marketing and image appeal - Energy savings are relatively small but good energy design leads to factors enjoyed by users - Life cycle model has to consider social, economic and environmental factors, not just energy performance.” Brian Edwards RAMMEBETINGELSER En af de mest styrende faktorer for udviklingen af byggeriet er de rammebetingelser, som byggeriet er underlagt i form af lovgivning og i særlig grad bygningsreglementet. Historisk har væsentlige ændringer i bygningsreglementets krav til fx energi ført til meget målbare ændringer i bygningsmassen. Bygningsreglementet som det ser ud i dag, har et stærkt fokus på energi og på at optimere komponenter i bygningsmassen. Denne tilgang udfordrer imidlertid ikke den traditionelle tænkning i byggeriet, hvor der ofte tænkes i ’siloer’, det være sig i forhold til finansiering, til brugere og ejere og i forhold til de fagligheder som planlægger, tegner og udfører bygge- og anlægsprojekter. For at udvikle bæredygtigt byggeri og renovering er der brug for at tænke på tværs af økonomiske modeller, der bygger på silotænkning. Samtidig er der brug for, at rammebetingelserne for bæredygtigt byggeri og renovering i Danmark kommer til at omfatte aspekter, som gør det attraktivt at bygge bæredygtigt. Generelt er der umiddelbart bedst økonomi i de nemmeste energibesparelser. Men det er bedre for samfundet og kloden at udnytte alle mulighederne, også de mindre bekvemme, og støtte dem, der viser vejen. Investeringer i nybyggeri eller renovering, der fører til en standard, som er mindst en klasse bedre end Bygningsreglementets krav, bør derfor understøttes med graduerede tilskud eller fradrag. Bedre rammebetingelser vil udgøre det væsentligste afsæt til at sætte gang i det bæredygtige byggeri og renovering i Danmark. Fx: -- Krav til bæredygtighed ind i bygningsreglementet -- Tilskud eller skattefradrag til bygherrer, der bygger nyt eller renoverer til en bedre standard end bygningsreglementet kræver -- Tilskud til vedvarende energianlæg i bygninger -- Mulighed for højere anlægsbudgetter, hvis det fører til optimeret ressourceforbrug for offentligt og offentligt støttet byggeri og renovering -- ’Grøn’ ejendomsskat, så husejere får skatterabat ved at hæve deres bygning en eller flere klasser i forhold til energimærkeordningens skala og/eller bæredygtighedscertificerer bygninger -- Ændring af beregningen af bygningernes areal fra det nuværende bruttoprincip til en nettoberegning, hvor ydermuren ikke regnes med. Den nuværende beregning er konkurrenceforvridende, fordi velisolerede bygninger har tykke ydermure. Det har betydning for ejendomsværdier, skat, boligstøtte mm. og er ikke i harmoni med landene omkring os -- Langsigtet tænkning - og ikke kun i korte tilbagebetalingstider. 40. Bygningsstyrelsen (BYGST) har fx efterspurgt højere energikrav i lejede bygninger, hvilket har ført til et generelt kvalitetsløft og ændret fokus hos private udlejere – altså er markedsfokus ændret. 41. I ’Hvad med dagslys’ er et eksempel på successiv kalkulation demonstreret – se bilag 3. 42. Det tidligere omtalte paradoksproblem 43. Se ’Totaløkonomiske principper’ i Bilag 15 – oversigt over metoder og værktøjer 29
Page 1 and 2: HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERI
Page 27: HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERI
Page 77 and 78: Hvidbog om Bæredygtighed i byggeri
Page 79 and 80:
HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERI
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129:
Hvidbogen er blevet til med udgangs
show all

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET - Grundejernes ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?