HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET - Grundejernes ...

More documents

Recommendations

Info

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET KAPITEL 1 - BÆREDYGTIGT BYGGERI OG RENOVERING – EN FORSTÅELSESRAMME I dag kaldes det ’bæredygtighed’ – år tilbage hed det ’byøkologi’7 – det har også heddet ’miljørigtig projektering’8 og meget andet. Men siden Romklubben udgav ”Grænser for vækst”9, har der været kredset om nedbringelse af ressourceforbrug i diskussionen, selvom aktørerne, rollefordelingen og bestræbelserne har ændret sig løbende. Og sådan vil det formodentlig fortsætte. ’Bæredygtighed’ er et øjebliksbillede for vores samtid lige nu, og vil om få år føje dialog til den daglige praksis i byggesektoren som endnu et instrument. Men indtil da er det mange steder i byggesektoren nødvendigt med en påpegning af ressourceproblematikken til at italesætte bæredygtighed frem mod den ukomplicerede integrering. HVORDAN DEFINERER BYGGESEKTORENS AKTØRER BÆREDYGTIGT BYGGERI OG RENOVERING Ideen om at udarbejde en hvidbog om bæredygtighed i byggeriet stammer fra observationer i byggebranchen, der indikerer en stor usikkerhed hos mange aktører i branchen om, hvad bæredygtigt byggeri og renovering egentlig er. Og besvarelserne af hvidbogens spørgeskemaundersøgelser viser, at der ligger en udfordring i at udfolde begrebet bæredygtighed i byggeri og renovering for at ruste parterne på især helhedsorienteret arbejdsmetode / integreret design10 og materialedimensionen11, så bæredygtighed generelt kommer til at forstås bredere end alene energioptimering, som den danske byggesektor generelt forvalter med rutine. HVAD ER BÆREDYGTIGHED Bæredygtighed er et etisk begreb, som første gang blev anvendt i rapporten, ’Vores fælles fremtid’12, der udkom i 1987. Rapporten kaldes også ’Brundtland-rapporten’, efter Gro Harlem Brundtland, der var formand for FN- Kommissionen The World Commission on Environment and Development, som stod bag rapporten. Bæredygtighed handler om at etablere vilkår af minimum samme kvalitet for planetens fremtidige beboere, som vi selv har haft, dvs. at fremtiden ikke skal lide under, at vi bruger for mange ressourcer i dag. Rapporten understreger, at fattigdommen i store dele af verden er en væsentlig årsag til miljøproblemer. Her skal den økonomiske vækst derfor genoplives og vækstens kvalitet skal tilrettelægges, så produktionen ikke belaster miljøet. Det kan fx ske ved at nedsætte forbruget af energi og råstof og ved at genbruge en større andel af det affald, der dannes. Samfund Miljø Økonomi Desuden foreskriver rapporten, at man skal: -- bevare og forøge ressourcegrundlaget -- sikre et bæredygtigt befolkningsniveau -- omlægge teknologien og styre risici -- integrere miljø og økonomi i beslutningsprocessen -- omlægge de internationale økonomiske forbindelser -- styrke det internationale samarbejde. Indsatsen herfor skal især fremme den fælles forståelse og ansvarsfølelse, bl.a. ved at hæve niveauet for befolkningernes deltagelse i spørgsmål om miljø og udvikling, og i tre dimensioner – den sociale, den miljømæssige og den økonomiske dimension. BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET Bygge- og anlægsprojekter i byerne, såvel ny- som ombygning, anvender tilsammen meget store mængder af de miljømæssige ressourcer, som vi i dag har til rådig- 7. Se ’byøkologi’ i bilag 12, oversigt over begreber, der anvendes i bæredygtighedsdiskussionen. 8. Se ’miljørigtig projektering’ i bilag 15, oversigt over metoder 9. Grænser for vækst - En rapport til Romklubbens projekt vedrørende menneskehedens truede situation, en alarmerende beskrivelse af den eksponentielle udvikling af verdens forbrug af råvarer, 1972 10. Se kapitel 4 11. Se kapitel 7 og 8 12. ‘Our common Future’, www.un-documents.net/wced-ocf.htm 14
HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET hed på jorden. Drift af bygninger tegner sig for 42 % af vores samlede energiforbrug. Dertil kommer det energiforbrug, der følger af bygningernes placering – transport (en sektor, hvis energiforbrug er stigende), infrastruktur, servicefaciliteter, institutioner osv. Skal man have et komplet billede af bæredygtighed i byggeriet må anskue emnet i forskellige skalaforhold - en global skala, en byog byudviklingsskala, en bygningsskala og på bygningskomponent niveau. Hvidbogen fokuserer på bygningsog bygningskomponentniveau. Byer og byudvikling / planniveau Bæredygtige byer handler om byens fremtid set i forhold til klimaændringer og brugen af ressourcer i et moderne samfund. Et bæredygtigt og rent bymiljø kan sikre byboere god livskvalitet, sundhed og velfærd. Mere end 50 % af verdens befolkning bor i byer og bymæssig bebyggelse, og byerne er i deres nuværende form ofte miljø- og ressourceproblematiske13. Funktionsopdeling i byerne og mellem byerne har fået transportbehovet til at stige, og støj, luft- og jordforurening præger hverdagen mange steder. Transporten og de mange andre aktiviteter medfører stort energiforbrug, og energi- og ressourceforbrug fører til CO2-udledning14. Dermed udgør byerne og de måder, som mennesker bruger byer på, en stor del af grundlaget for klimaforandringer. Oversvømmede kældre og overbelastede kloakker er - i kombination med de store befæstede arealer på veje, pladser og udearealer, der forhindrer regnvandet i at sive ned i jorden, åbenlyse resultater af klimaforandringerne. Omvendt er det imidlertid også det mest hensigtsmæssige, set gennem bæredygtighedsbriller, at mennesker bor tæt i fælles bebyggelser med mindre arealforbrug og velplanlagte, korte transportveje, hvorved vi efterlader os mere agerland, og potentielt større biodiversitet15, frem for at alle bosætter sig i hver sin uafhængige bolig på landet, hvor det kræver forholdsmæssigt flere ressourcer at fragte mennesker og ting16. Så mens byerne i dag forværrer klimaudfordringen, er det samtidigt i byerne, at løsningerne på klimaudfordringen skal findes og udfoldes ikke mindst i den måde byer bruges på. Bæredygtig byudvikling og byfortætning er derfor nogle af vores væsentligste udfordringer med henblik på en bæredygtig fremtid, for at nedbringe danskernes store økologiske fodaftryk / carbon footprint17. I Danmark har vi rundt regnet 300 byer med mere end 2.000 indbyggere. Udgangspunkterne, for at tage udfordringerne om bæredygtig udvikling op, er ikke ens fra by til by. Byernes størrelse, beliggenhed og muligheder er forskellige. Ligeledes er planlægningstraditioner og holdninger forskellige. Løsningerne skal passe til de lokale forhold. Den store udfordring med henblik på såvel social som miljømæssig bæredygtighed er, at bygge med høj tæthed og alligevel sikre, at byer er grønne, blå og sunde. Det gælder såvel ved planlægningen af byerne og byens huse som ved de tekniske løsninger omkring transport, vand, energi og affald. Heri ligger, at den overordnede byplan er den vigtigste forudsætning for bæredygtig udvikling – og heri indgår bygningerne, som afhængig af typologi og tilgang er dele af en samlet strategi, der ideelt set baseres på de tre dimensioner, social, økonomisk som miljømæssig bæredygtighed18. Det vil sige, at graden af bæredygtighed for den enkelte bygning er afhængig af den sammenhæng, som den indgår i - og at hvad der er bæredygtige bygninger på den jyske hede kan være væsentligt forskelligt fra, hvad der er bæredygtigt byggeri i Ørestad pga. klima, geografi og demografi. Klimaplaner, som fx Aarhus Kommune19 og København Kommune20 har udviklet, er udtryk for, at politikere og planlæggere tager klimaudfordringerne seriøst som grundlag for byudvikling. Bygning / volumen Byggeri, der fra starten er gennemtænkt og projekteret med henblik på at undgå unødvendige miljøpåvirkninger i f.t. omgivelserne, vil belaste miljøet i mindre grad, end et dårligt placeret bygge- og anlægsprojekt, der kan udløse unødvendigt stort energiforbrug. Samtidigt har indeklima og arbejdsmiljø21 i bygninger væsentlig betydning for bygningsejere og – brugeres 13. Se www.sustainablecities.dk/da 14. Se ’Inspirationskatalog – Forsynings- og infrastruktur - teknologier for bæredygtig byudvikling’ – Realdania, 2011 15. Se ’biodiversitet’ i bilag 12, oversigt over begreber, der anvendes i bæredygtighedsdiskussionen 16. Se ”Sustainable Compact City / kompakt bæredygtig by”– Poul Bæk Simonsen, 2009 17. Se ’økologisk fodaftryk’ og ’carbon footprint’ i bilag 12 18. Se kapitel 1 19. Se www.co2030.dk/da/Om-CO2030/Klimaplan-2012-2015.aspx 20. Se www.kk.dk/da/om-kommunen/indsatsomraader-og-politikker/natur-miljoe-og-affald/klima/co2-neutral-hovedstad 21. Se definitioner af ‘indeklima’ og ‘arbejdsmiljø’ i bilag 12 15
Page 1 and 2: HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERI
Page 13: HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERI
Page 65 and 66:
HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERI
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Hvidbog om Bæredygtighed i byggeri
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129:
Hvidbogen er blevet til med udgangs
show all

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET - Grundejernes ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?