Aktiv praktikantpolitik styrker rÃ¥dgiver DTU Byg er ... - Dansk Beton

More documents

Recommendations

Info

Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark Af Thorkild Rasmussen 36 Thorkild Rasmussen | thorkild.rasmussen@aalborgportland.com Betonstøbning under forårs- og sommerforhold Vinterens sidste besværligheder er ved at være forbi, og varmekanoner, vintermåtter og overvejelser om varm beton kan glemmes for en stund. Sommeren og forårsmånederne byder imidlertid på andre udfordringer. Højere temperaturer og lavere relativ luftfugtighed – især i forårsmånederne, øger udtørringen af frisk beton og dermed risikoen for svindrevner og dårlige hærdeforhold. De højere temperaturer kan endvidere gøre det vanskeligere at opfylde krav til max temperatur og temperaturforskelle i betonen. Udtørring April, maj og lidt ind i juni er den tørre tid i Danmark, og skyldes at den kolde luft med lavt absolut fugtindhold gradvis opvarmes og derved bliver mere og mere tør (relativ). I disse måneder er det derfor især udtørringen af betonen, som man skal have fokus på, og hurtig udtørringsbeskyttelse med plastfolie eller forseglingsmiddel er vigtige forholdsregler, når gulve og andre konstruktioner med frie beton overflader støbes. Plastfolie o.l. skal sikres med sand, brædder el. lign, så den bliver liggende hvor den skal. når den først er blæst hen i hegnet, gør den ingen nytte. tilsvarende skal påføring af forseglingsmidler udføres med omhu. Dyser og sprøjter skal være vedligeholdt, så påføringen kan ske i ensartet mængde – svarende til leve randørens anbefalinger. en ”forkølet sprøjte” og en halv pelikan fra vest gør det i praksis umuligt at påføre en ensartet og korrekt mængde. Forseglingsmidler vil sjældent give samme udtørringsbeskyttelse som en plastfolie, men til gengæld kan de påføres tidligere end en plastfolie, hvis man skal undgå mærker i overfladen. I meget tørt vejr kan det for vigtige støbninger være en god ide, først at påføre et forseglingsmiddel for at undgå den tidlige og mest kritiske udtørring, for så dagen efter eller senere på dagen at supplere med en plastfolie. efterfølgende vanding kan også være en mulighed, men betonen bør så holdes permanent våd, da vekslende udtørring og opfugtning ikke er ønskeligt. For massive konstruktioner med høje temperaturer i det indre, skal man dog være varsom med påføring af vand på overfladen, da det kan medføre store temperaturforskelle og revner. Regler for afdækning er fastlagt i DS 2427 – regler for anvendelse af DS/en 13670 i Danmark, og svar er stort set til de tidligere danske regler i DS 482. Curing - man kan hvis man vil.
Betontemperatur når vi nærmer os sommeren kan det også være de højere betontemperaturer, som kræver forholds regler. Afbinding og hærdning accelereres med stigende temperatur, og når betonen leveres med temperaturer på 25 eller måske helt op til 30 °C, vil der være væsentlig kortere tid til rådighed til at udstø be betonen og færdiggøre overfladen. De fleste betonleverandører vil kun ne tilbyde tilsætning af retarder, som kan løse problemer med konsistens tab under transport og udstøbning. Retarderens virkning er, at den stort set stopper reaktionerne mel lem cement og vand i en periode på op til nogle timer, men når dens virkning ophører, vil reaktionerne fort sætte med uformindsket hastighed. Hvis betonen er varm, vil afbin d ingen og den begyndende styrkeudvikling derfor ske hurtigere end ved lavere temperaturer. Det tidsrum der går fra den første pudsning af et gulv, til glitningen skal være afsluttet vil derfor være kortere, når betonen er varm – også hvis der benyttes retarder. Det er derfor vigtigt, at opgavens størrelse samt mandskabs- og maskinkapacitet er til pas set efter de højere temperaturer. Der ses af og til ek sempler på, at de sidste kvadratmeter ikke har kunnet glittes færdige, fordi afbindingen er sket hurtigere end ventet. Ved 25 °C vil der f.eks. være ca. 40 % mindre tid til rådighed end ved f.eks. 15 °C. Figur 1 viser sammenhængen mellem temperatur og hærdehastighed hhv. varighed for temperaturområdet 10 – 30 °C. en anden problemstilling, som melder sig hyppigere i varme perioder, er høje hærdetemperaturer i forbindelse med massive kon struktioner og tempe ratur stigning på grund af hærdevarmen. Figur 1. Sammenhæng mellem temperatur og hærdehastighed hhv. varighed. I stærke betoner (f.eks. 35 MPa) vil temperaturstigningen typisk være 45 – 55 °C, hvis konstruktionen er så massiv, at varmen ikke kan nå at afgives til omgivelserne. Ved en starttemperatur på f.eks. 25 °C, vil temperaturen altså kunne nå op på mellem 70 og 80 °C inde i konstruktionen. når starttemperaturen er høj, vil hærdevarmen udvikles hurtigere, og der er således tale om en selvforstærkende proces, som medfører, at varmen har vanskeligere ved at nå at slippe væk, jo højere betontemperaturen er. Ved en starttemperatur på 25 °C vil temperaturstigningen i en 80 cm tyk væg f.eks. være lige så stor som i en 100 cm væg udstøbt ved 15 °C – af størrelsesordenen 45 °C med 350 kg RAPID cement/m 3 . temperaturen vil i de to eksempler således stige til 70 °C, hhv. 60 °C. Der er to problemstillinger omkring høje hærdetemperaturer. Den ene er krav til max hærdetemperatur, hvor der i DS 2427 er et vejledende krav på max 70 °C. I nogle projekter – f.eks. broer – stilles typisk krav om max 60 °C og i enkelte tilfælde 50 °C. Begrundelsen for dette krav er dels at der kan udvikles en ekspansiv reaktion – forsinket ettringit dan nelse – hvis hærdetemperaturen bliver for høj, dels at meget høje hærdetemperaturer kan med føre en reduktion af betonens tryk styrke, hvilket selvfølgekig også er uønsket. Der er dog (mig bekendt) ikke set eksempler i Danmark på problemer med forsinket ettringit dannelse, selv ved hærdetemperaturer op til 80 °C, så kravet på de 70 °C i DS 2427 er nok et rimeligt sikkert krav. Mekanismen vil dog afhænge af om temperaturstigningen sker løbende i takt med betonens hærd ning, eller om betonens opvarmning forceres med damp eller lignende, således at temperaturen med det samme eller efter ganske få timer når op på 70 eller 80 °C. De eksempler som refereres i litteraturen (worldwide) er pri mært eksempler på intensivt hær det beton, som fra starten er varme hærdet ved 80 eller 90 °C, og som har udviklet forsinket ettringit i et omfang, som har været skadelig for kon struktionen (ekspansion og revner). Mekanismen er beskrevet i mange artikler, efter min opfattelse primært fordi det er en ”kemisk interessant” mekanisme, og ikke så meget fordi det er et reelt holdbarhedsmæssigt problem. Beton 2 • MAJ 2012 37
Page 1 and 2: Beton 2 · Maj 2012 TEMA Kompetence
Page 3 and 4: ISSN 1903-1025 Beton Nr. 2 · Maj 2
Page 5 and 6: »De nye ingeniører er gode til IT
Page 7 and 8: Fabriksbeton Færdige betonelemente
Page 9 and 10: »Vi har brug for at få input fra
Page 11 and 12: MINSK ARENA, HVIDERUSLAND - BETOND
Page 13 and 14: Kompetenceafklaringen er et regiona
Page 15 and 16: Også blandt arkitektstuderende kan
Page 17 and 18: TEMA Kompetencer og uddannelse Her
Page 19 and 20: DANSK BETON PRÆSENTERER: KOmPANS h
Page 21 and 22: FREMRAGENdE ARKITEKTUR Beton 2 •
Page 23 and 24: Tre nominerede til In-Situ Prisen 2
Page 25 and 26: NoTEr IP-PIR isolationspaneler Tynd
Page 27 and 28: BAYFERROX ® is a registered tradem
Page 29 and 30: Saint Mary’s Cathedral i San Fran
Page 31 and 32: »Der er plads til flere elementbro
Page 33 and 34: Ny topchef i Contiga Tinglev Contig
Page 35: Resultaterne viser, at selv når de
Page 39 and 40: grader lavere om vinteren. Fra vore

Aktiv praktikantpolitik styrker rÃ¥dgiver DTU Byg er ... - Dansk Beton

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?