Aktiv praktikantpolitik styrker rÃ¥dgiver DTU Byg er ... - Dansk Beton

More documents

Recommendations

Info

Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark Fortsat fra side 37 For trykstyrkens vedkommende vil det også afhænge af om tempe ra turstigningen sker løbende i takt med betonens hærdning, eller om der benyttes en mere forceret opvarmning. Herudover vil anvendelse af flyveaske trække i den anden retning – højere styrker, idet flyveaskens reak tioner fremmes ved de højere hærdetemperaturer. Uanset disse betragtninger om problemets reelle betydning, er det kravene i projekt eller standard, som skal efterleves, og da det er en kostbar affære, at indstøbe køleslanger og køle en stor betonkonstruktion, er det vigtigt, at disse overvejelser er med – allerede i tilbudsfasen. Den anden problemstilling, med tilknytning til betonens temperatur, er krav til max temperaturforskelle. Det vedrører dels temperaturforskelle inden for samme støbning, dels temperaturforskelle mellem ny og tidligere udstøbt beton – f.eks. ved støbning af en væg mod en tidligere støbt bundplade. Problematikken og især løs- Flyveaske supplerer med op til ca. halvdelen (kJ pr. kg) og har derfor også betydning for temperaturstigningen. Herudover har cementens temperatur ligesom temperaturen af alle øvrige delmaterialer betydning for den temperatur man opnår i den friske blandede beton. Cementen er ofte det mest iøjen faldende materiale 38 nings mulighederne er vidt forskellige for de to kravtyper. Krav til temperaturforskelle inden for samme støbning – f.eks. krav om max 20 graders forskel – kan principielt altid overholdes ved passende valg af isolering. ”Hvis du ikke kan holde den kold, så hold den varm”, som jeg lærte i tidernes morgen. Det kan dog konflikte med kravet til max temperatur. temperaturforskel mellem ny og tidligere støbning er ofte mere problematisk. Kravet er her typisk max 15 °C i temperaturforskel, og hvis den nye støbning er blot ”lidt massiv”, kan det være vanskeligt at overholde dette uden at skulle køle den nye støbning, alternativt opvarme den tidligere udstøbte beton. Ved konstruktionstykkelser på blot 30 cm kan der optræde tempera turstigninger på 20 – 25 °C, så allerede ved helt almindelige dimensioner kan det være vanskeligt at overholde kravet på de 15 °C. Det er også her vigtigt at kunne vurdere et evt. behov for køling i denne sam menhæng, fordi temperaturen er markant højere end for de øvrige materialer. Cement skal formales ved temperaturer over 100 °C, da man ellers vil få problemer med fugt og forhydratisering af cementkornene. temperaturen vil derfor typisk være omkring 100 °C, når cementen fyldes på siloerne i Aalborg. Afkølingen i de store siloer allerede i tilbudsfasen, fordi der kan ligge store omkostninger forbundet hermed. Generelt De omtalte problemstillinger kan naturligvis forekomme på alle årstider, men ofte spidser det til i de tørre og varme perioder. nogle krav er mindre relevante i passiv miljøklasse, og det er også især for de stærke og cementrige betoner, at de temperatur relate rede problemstillinger kræver størst fokus. LAVALKALI SULFAtBeStAnDIG ce ment har en væsentlig langsommere og lavere varmeudvikling end vore øvrige cementer. Der kan derfor i nogle tilfælde være god økonomi i at vælge denne cementtype til massive konstruktioner og undgå køling eller andre omkostninger – også selvom det er en dyrere cement og selvom der ikke er direkte krav til denne cements særlige egenskaber mht. alkaliindhold og sulfatbestandighed Cement temperaturens betydning for betonens temperatur Cementens varmeudvikling er årsag til at betonens temperatur stiger under hærdningen. af hænger af produktions- og udleveringsmønster, men er i praksis meget begrænset. Hvis cementen ligger uberørt i siloen, vil det f.eks. vare mellem 1 og 1½ år inden temperaturen i en af de store siloer (diameter 20 m) vil være faldet fra 90 til 50 °C. Leveringstemperaturen fra Rørdal ligger derfor typisk i inter vallet 70 - 90 °C om sommeren og 5 – 10
grader lavere om vinteren. Fra vore øvrige siloanlæg vil tempe raturen typisk være 10 – 15 °C lavere. Den største afkøling sker under transport i skibe, tankbiler, rørledninger samt i kun dens silo, og aktiv køling af cementen vil være ekstremt omkost ningskrævende og i praksis umuligt at gennemføre. I kolde perioder er varm cement som regel en fordel, men om sommeren vil det naturligvis bidrage til højere beton- og hærdetemperatur og er derfor en ulempe eller i mange tilfælde uden betydning. Betydning for betonens temperatur et delmateriales betydning for temperaturen af den blandede beton afhænger af delmaterialets varmekapacitet (mængde x varmefylde) samt dets temperatur. Cementens betydning er proportional med cementindholdet og derfor størst i cementrige blandinger. Det er også i cementrige blandinger, at hurtig afbinding og høje hærdetemperaturer kan give problemer. I nedenstående skema 1 er forholdene illustreret ved et ”sommer eksempel” med 370 kg cement pr. m 3 . Med de forudsatte mængder og temperaturer vil blandingstemperaturen i eksemplet blive 30 °C. Materiale Indhold kg/m 3 Varmefylde kJ/kg/°C Varmekapac. kJ/°C/m 3 Cement og tilslag bidrager med – i grove træk – samme andel til blandingstemperaturen – ca. 40 %, medens tilsat vand og fugt i tilslag (bør egentlig henføres til tilslaget) bidrager med de sidste knap 20 %. Varmekapaciteterne af delmaterialerne er et udtryk for hvorledes en temperaturændring af det enkelte delmateriale vil påvirke blandingstemperaturen. en temperaturændring af tilslaget (inklusive fugt) vil have ca. 5½ gange så stor betydning for blandingstemperaturen som en tilsvarende ændring af cementtemperaturen, og tilsvarende for blandevandet knap 2 gange så stor betydning som cementen. Cementen kan f.eks. køles ved forlænget opbevaring i en ekstra silo med højst et par meter i diameter. Ved større støbninger vil det nok knibe med at opnå tilstrækkelig lang opholdstid i siloen. For blandevandets vedkommende, kunne man i det viste eksempel vælge at skifte til vand fra egen boring eller vandværk og derved sænke temperaturen til måske 12 °C. tilslaget kan f.eks. køles ved at sikre at overfladen er våd (fordampning) samt ved afskærmning mod solen. Ligevægtstemperaturen for en våd overflade ligger på en god sommerdag med 50 % RF f.eks. 7 – 8 °C under lufttemperaturen. Varmekapac. %-andel Temperatur °C Energi* kJ/m 3 Energi %-andel Cement 370 0,8 296 12,5 90 26640 37,3 Procesvand 120 4,2 504 21,2 20 10080 14,1 Fugt i tilslag 40 4,2 168 7,1 22 3696 5,2 Tilslag 1760 0,8 1408 59,3 22 30976 43,4 Skema 1. Eksempel på delmaterialernes betydning for betontemperaturen. *) Med reference 0° C Ved større støbninger vil det næppe være muligt at holde en så lav temperatur, men en sænkning på 5 °C skønnes at være realistisk. Hvis man i eksemplet udskifter vandet og det lykkes at sænke tilslagstemperaturen de nævnte 5 °C, vil blandingstemperaturen i stedet blive ca. 25 °C. temperaturer i området 20 – 25 °C vil som regel være helt acceptable, hvorimod 30 °C godt kan give problemer. Den opnåede temperatursænkning vil derfor have stor betydning for hvordan betonen vil opføre sig under støbningen. Hvis man ved forlænget opholdstid i siloen kan sænke cementtemperaturen f.eks. 20°C til 70 °C vil temperaturen kunne sænkes yderligere ca. 2½ °C, således at man ender med en blandingstemperatur på 22 – 23 °C. For cementen svarer en ændring i temperaturen på 20 °C altså til en ændring på ca. 2½ °C i en beton med et cementindhold på 375 kg/m 3 . Der vil være proportionalitet mellem cementindhold og temperatur. Udover de materialemæssige overvejelser vil temperatur af blande- og transportmateriel samt støbeform og underlag også være parametre, som bør indgå i overvejelserne. en mørk støbeform eller en betonbil, som står i solen vil blive opvarmet og yderligere bidrage til højere temperaturer. Ingen af de nævnte tiltag er uden omkostninger, og man skal selvfølgelig kun benytte dem til opgaver, hvor det har betydning. For svagere betoner eller ukomplicerede støbninger er høje betontemperaturer ikke nødvendigvis noget problem. Beton 2 • MAJ 2012 39
Page 1 and 2: Beton 2 · Maj 2012 TEMA Kompetence
Page 3 and 4: ISSN 1903-1025 Beton Nr. 2 · Maj 2
Page 5 and 6: »De nye ingeniører er gode til IT
Page 7 and 8: Fabriksbeton Færdige betonelemente
Page 9 and 10: »Vi har brug for at få input fra
Page 11 and 12: MINSK ARENA, HVIDERUSLAND - BETOND
Page 13 and 14: Kompetenceafklaringen er et regiona
Page 15 and 16: Også blandt arkitektstuderende kan
Page 17 and 18: TEMA Kompetencer og uddannelse Her
Page 19 and 20: DANSK BETON PRÆSENTERER: KOmPANS h
Page 21 and 22: FREMRAGENdE ARKITEKTUR Beton 2 •
Page 23 and 24: Tre nominerede til In-Situ Prisen 2
Page 25 and 26: NoTEr IP-PIR isolationspaneler Tynd
Page 27 and 28: BAYFERROX ® is a registered tradem
Page 29 and 30: Saint Mary’s Cathedral i San Fran
Page 31 and 32: »Der er plads til flere elementbro
Page 33 and 34: Ny topchef i Contiga Tinglev Contig
Page 35 and 36: Resultaterne viser, at selv når de
Page 37: Betontemperatur når vi nærmer os

Aktiv praktikantpolitik styrker rÃ¥dgiver DTU Byg er ... - Dansk Beton

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?