sag nr. 40-2004-S - Revisornævnet

Efter det oplyste var der ikke for de indklagede oplyst nogen forretningsmæssig begrundelse for disse transaktioner,
som tilsammen repræsenterede et beløb på over 4 milliarder kr. Det tiltrædes derfor som anført af klageren, at den
koncerninterne skabte avance på ca. 10,8 millioner kr. burde have været elimineret i koncernregnskabet.
Nævnet finder således, at de indklagede burde have taget forbehold i revisionspåtegningen på årsrapporten vedrørende
de interne avancer på råvarelageret. Ved at undlade at tage et sådant forbehold, har de indklagede overtrådt den
dagældende erklæringsbekendtgørelses § 5, stk. 1, nr. 6 og har dermed handlet i strid med god revisionsskik.
Nævnet tiltræder endvidere, at de indklagede i revisionsprotokollen burde have omtalt, at MCT koncernen ikke havde et
betryggende system (koncernrapportering) til opgørelse af interne avancer på varebeholdninger, som skulle elimineres.
Ved ikke at have rapporteret dette i revisionsprotokollen har de indklagede overtrådt revisionsvejledning 18 af marts
1991, punkt 4.12 og dermed ikke levet op til god revisorskik.
Ad klagepunkt 13.5.
Det er ubestridt, at defekte varer i henhold til de indklagedes arbejdspapirer var opgjort til en værdi af ca. 20 millioner
kr. Som i det foregående regnskabsår foretog de indklagede ikke stikprøvevis kontroloptælling.
De indklagede har navnlig anført, at den stikprøvevise kontroloptælling af hovedlageret gav fuldt tilstrækkelig
revisionsbevis for selskabets evne til at foretage en nøjagtig lageroptælling, herunder for, at selskabets optællinger af
defektlageret kunne lægges til grund.
Henset imidlertid til at defektvarelageret efter sin karakter kunne være underlagt andre forretningsgange end
hovedlageret og til indholdet af notatet fra Michael Nielsson hos X, finder nævnet, at tilstedeværelsen af dette varelager
måtte anses for behæftet med en forøget risiko. Herefter og i betragtning af den opgjorte betydelige værdi af
defektvarelageret, finder nævnet, at de indklagede ikke havde opnået et tilstrækkeligt revisionsbevis vedrørende
tilstedeværelsen af defekte varer til at meddele revisionspåtegning uden forbehold herfor. Ved at undlade at tage et
sådant forbehold har de indklagede overtrådt den dagældende erklæringsbekendtgørelses § 5, stk. 1, nr. 6 og derved
tilsidesat god revisionsskik.
Ad klagepunkt 14.6
Den med KN A/S indgåede transaktion savnede ifølge de indklagede selv ”egentlig forretningsmæssig logik.” Det blev
ikke overfor de indklagede dokumenteret, at der var indgået nogen skriftlig aftale om denne transaktion, der havde en
værdi af ca. 45 millioner kr.
Nævnet bemærker imidlertid, at saldomeddelelse blev bekræftet af medkontrahenten, at regnskab for KN A/S ikke gav
anledning til bemærkninger vedrørende dette selskabs betalingsevne, og at stikprøvevis optælling af KN A/S´s
konsignationslager hos MCT blev foretaget. Heroverfor kan det forhold, at transaktionen blev foretaget tæt på
statusdagen, at der var tale om et stort beløb, og at de nærmere betingelser vedrørende arrangementet ikke var oplyst for
revisionen, ikke føre til at anse det for værende i strid med god revisionsskik, at de indklagede undlod at tage forbehold
for værdiansættelsen af tilgodehavendet i påtegningen på årsrapporten. De indklagede frifindes derfor for dette
klagepunkt.
Ad punkt 15.6.
Den med AT indgåede transaktion omfattede to fakturaer med et samlet pålydende på ca. 46 millioner kr. Ved
henvendelse til medkontrahenten kunne de indklagede ikke opnå bekræftelse på den ene faktura med en pålydende
værdi svarende til ca. 20 millioner kr.
Dette skal sammenholdes med, at fragtbrevene ifølge de indklagedes egen opfattelse ikke fuldt tilstrækkeligt
dokumenterede afsendelsen af varerne og ikke udgjorde et fuldt tilstrækkeligt revisionsbevis. Dette skal endvidere
sammenholdes med, at det i årsrapporten er anført, at indtægter ved salg af varer indgår i resultatopgørelsen på
leveringstidspunktet, hvorfor spørgsmålet om eventuel manglende dokumentation for levering af varerne eller en
betydelig del af disse må tillægges væsentlig betydning. Det burde endvidere have givet de indklagede anledning til
særlig opmærksomhed, at denne væsentlige transaktion, der var tæt på statusdagen, til dels blev udlignet ved et modkøb
ganske kort efter.
30