HÃ¸relsen maj 2008 - HÃ¸reforeningen

More documents

Recommendations

Info

4 Interview Vi skal strække os til det yderste for at hjælpe folk med høreproblemer - Jeg synes allerede, der er sket meget. I de seneste 5-6 år har vi udleveret mange flere høreapparater. Det frie valg har gjort, at man også har haft mulighed for at få høreapparat med offentligt tilskud. Jeg mener, at der skal gøres, hvad man kan for at hjælpe hørehæmmede. De sættes uden for og isoleres fra familien, og det kan give psykiske påvirkninger. Så selvfølgelig skal vi fra sundhedsvæsenet side strække os til det yderste for at hjælpe folk med høreproblemer. Kort interview med den nye sundhedsminister Jakob Axel Nielsen, der er glad for de private høreklinikker som alternativ, og som godt selv kan have lidt svært ved at høre i larmende forsamlinger Af Ir e n e Sc h a r b a u Fot o: Th o m a s Willads E fter Folketingsvalget i november sidste år er flere ministerier lagt om. Således er Sundhedsministeriet blevet delt fra Indenrigsministeriet og forebyggelse er lagt til. Ikke alle skilte er på plads hos ministerierne på Slotsholmen, så vi går lidt forkert, da vi skal finde den nye minister for sundhed og forebyggelse, Jakob Axel Nielsen. Han har nemlig sagt ja tak til et lille interview om hørelse. Med lidt hjælp finder vi hans kontor. Vores nye sundhedsminister er en travl mand. Fra et job som folketingsmedlem, hvor han bl.a. har haft at gøre med skattespørgsmål, og en erhvervsbaggrund som advokat, er han nu chef for det danske sundhedssystem. Da han kommer susende efter en spørgetid i Folketinget, er han dog klar til at tale om hørelse. Høreområdet er i øjeblikket under forandring. Derfor er det naturligt at spørge den nye minister, hvilke ambitioner han har vedrørende den danske høreapparatbehandling: Har du personligt kendskab til høreproblemer - Nej ikke sådan privat. Men jeg kender da folk med høreproblemer. I 1970’erne havde jeg f.eks. lærere, som havde høreproblemer, og som syntes, vores skramlen med stole var en voldsom larm. Og så kan jeg da også selv i nogle situationer have lidt svært ved at høre. Når der er mange mennesker samlet, må jeg af og til mundaflæse. Hvad med udviklingen Som høreområdet udvikler sig i dag, kan man komme hurtigere igennem systemet, hvis man selv er med til at betale for høreapparatbehandlingen. Ventelisterne er lange i det offentlige, og det får en del til at betale selv. Og det er en udvikling, som ministeren går ind for: - Jeg mener, det vigtigste er, at folk kan komme til og få løst deres problemer. Så ja, det bifalder jeg. Men mit udgangspunkt er, at vi skal støtte, at det offentlige løser folks høreproblemer. Og her skal vi blive bedre til at tilbyde behandling, siger han.
Interview 5 Mangel på ekspertise I den forbindelse bliver det er også naturligt at spørge sundhedsminister Jakob Axel Nielsen, hvordan han vil sikre, at det nødvendige personale er til stede på de offentlige høreklinikker. Høreområdet er nemlig i dag præget af mangel på både lægefagligt uddannede audiologer og audiologiassistenter. - Høreområdet er jo ikke det eneste sted i det offentlige, som har rekrutteringsproblemer. Du påpeger et generelt problem i hele sundhedssektoren. Det kommer jo meget tæt på overenskomstforhold. Derfor er det vigtigt at sige, at når det offentlige ikke kan konkurrere på lønnen, handler det om at holde fagligheden højt og skabe spændende og inspirerende arbejdsmiljøer, siger ministeren. Hjælpemiddel med forsinkelser Høreapparatbehandling foregår fortsat mest på hospitalerne, og en ørelæge er altid inde over, før et apparat kan bevilges. Alligevel hører det vigtigste behandlingsmiddel, høreapparatet, under serviceloven og defineres som et hjælpemiddel, selv om det på EU-plan er et ”medical device”. At høreapparatet defineres som et hjælpemiddel betyder, at kommunerne skal betale, og at kommunerne i Region Midtjylland har besluttet, at de skal godkende, om folk kan få bevilget til et høreapparat, selv om overlæger har sagt ja - med endnu længere ventetider til følge. Hertil siger Jakob Axel Nielsen: - Selve høreapparatet har jo altid har været en offentlig udgift - det er der ikke noget nyt i. Det nye er, at det efter kommunalreformen er bopælskommunen, der skal finansiere høreapparatet og derfor også må have en kommunal sagsbehandler til at sikre, at betingelserne for tilskuddet er opfyldt. Men jeg vil gerne slå fast, at det ikke er de lægefaglige spørgsmål, man sidder i kommunen og vurderer, og desuden har kommunen selvfølgelig ansvaret for at tilrettelægge sagsbehandlingen, så det giver mindst mulig ventetid. Høreforeningen mener dog, at høreapparatet bør høre til behandlingen i regionerne, så bureaukratiet afskaffes og brugerne kommer med ind under ventetids-garantierne (det udvidede frie sygehusvalg). Verdens bedste høreomsorg Tidligere blev Danmark kendt for at have ”Verdens bedste høreomsorg”, og bl.a. derfor skabte Oticon, Widex og andre store høreapparatfirmaer deres virksomheder her i landet. En af grundene var, at man rent statistisk og forskningsmæssigt havde et overblik over høreapparatbehandlingen, fordi den lå samlet i det offentlige. Nu spredes erfaringen, fordi behandlingen spredes med de mange private høreklinikker. Så hvordan vil ministeren sikre, at ekspertisen bliver i det offentlige, og at der fortsat vil være overblik over høreapparatbehandlingens resultater - Det er rigtigt, at Danmark har stolte traditioner på området. Og vi ligger stadig i den absolutte verdenselite, hvad angår høreomsorg. Vi vil også fremover have overblik over omfanget af udleverede høreapparater - også de apparater der udleveres fra private høreklinikker. Samtidig er kvaliteten i behandlingen sikret med de krav, der stilles til godkendelse af de private forhandlere af høreapparater. Det er bl.a. et krav, at klinikkerne oplyser om deres procedurer for høreapparatbehandlingen, herunder tilpasningen. Så ekspertisen går ikke tabt. Det er altså en entydig fordel for brugerne, at de selv frit kan vælge mellem godkendte forhandlere af høreapparater, og den seneste brugerundersøgelse fra 2007 viser da også stor tilfredshed med brugen af høreapparat udleveret hos de private forhandlere, siger Jakob Axel Nielsen. Fremtid Men hvordan ser ministeren fremtiden Når man får høreapparat på, er det meget forskelligt, hvilke miljøer man kan høre i, og det er meget personligt, hvor avancerede apparater man skal have for at blive kompenseret tilstrækkeligt. Mindre høretab kan godt være problematiske, fordi man f.eks. også har skelnetab, og svære høretab kan være lette at forstærke. Vi spurgte sundhedsministeren om, hvordan tror tilbuddene ser ud om 10 år. - Nu er jeg jo ikke ekspert i de teknologiske muligheder, men jeg håber og tror da, at de seneste års udvikling vil fortsætte. Indenfor de seneste 10 år har høreapparaterne fået tilført megen ny digital teknologi. Den udvikling - i kombination med, at også de private høreklinikker nu er inddraget i høreomsorgen - har betydet, at flere end nogensinde før har fået tildelt et høreapparat. Det er i sig selv en succes, mener ministeren. Det sidste siger han ude på gangen - på vej hen til det næste møde. Vi ønsker ham god vind med de mange nye opgaver og håber, at han som minister for forebyggelse også vil tænke høreskader ind i sit arbejde.
Page 1 and 2: nr • 05 • maj 2008 • udgivet
Page 3: 3 leder indhold Sør e n Da l m a r
Page 8 and 9: 8 Ungdom En sprudlende ungdom med u
Page 10 and 11: 10 Akustik Portræt af lydspecialis
Page 12 and 13: 12 Akustik CV ’Mr. akustik’ Jan
Page 14 and 15: 14 Audiologi Generalsekretæren i H
Page 16 and 17: 16 Audiologi Når vi er tre månede
Page 18 and 19: 18 Skuffeapparater 15.000 høreappa
Page 20 and 21: 20 Design Vinderne af designkonkurr
Page 22 and 23: 22 Tinnitus Tinnitus tvang mig til
Page 24 and 25: 24 Tinnitus - Jeg kan godt irritere
Page 26 and 27: 26 Ungdomscamp Ungdomslejr 2008 - e
Page 28 and 29: 28 Høreforeningen Se hvad du kan k
Page 30 and 31: 30 TEKNIK K EN Af Er i k Ba c h, fr
Page 32 and 33: 32 mellem mK edlemmer Når CI ikke
Page 34 and 35: 34 mellem mK edlemmer Min vej ud af
Page 36 and 37: 36 mellem mK edlemmer At høre elle
Page 38 and 39: 38 K aktiviteter & adresser Deadlin
Page 40 and 41: 40 K aktiviteter & adresser Fast m
Page 46 and 47: 46 Høreforeningen Foreningen varet
Page 48: ID-nr. 42049 hørelsen Al henvendel

HÃ¸relsen maj 2008 - HÃ¸reforeningen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?