Betænkning om lægdommerordningen i straffesager m.v. - Krim

More documents

Recommendations

Info

18 i Loven", samt i sager om politiske forbrydelser. I andre tilfælde måtte derimod hensynet til sagens konkrete beskaffenhed være afgørende for, om nævninger skulle medvirke. Til støtte for en begrænsning af nævningesagerne anførte kommissionen, at nævningeinsti tutionen ville lægge en betydelig byrde på såvel borgerne som landsretterne, ligesom det efter kommissionens opfattelse ville være praktisk umuligt at lade alle sager behandle som nævningesager. Kommissionen pegede således på det nødvendige i at afveje hensynet til at opnå den mest vidtgående retssikkerhed (under medvirken af nævninger) over for den betydelige arbejdsbyrde, nævningeordningen ville indebære. 1 udkastet af 1899, der blev udarbejdet af den i 1892 nedsatte proceskommission, blev området for straffesager, der skulle behandles og påkendes ved underretten, fastsat til sager angående lovovertrædelser, for hvilke straffen ikke kunne overstige fængsel, eller som faldt under en straffebestemmelse, der alternativt med andre strafarter gav hjemmel til anvendelse af formuestraf(bøde og konfiskation), simpelt fængsel (fængsel - uden indskrænkninger i kosten - der kunne idømmes fra 2 dage til 2 år), tvangsarbejde, ris eller fortabelse af næringsret (dog således at sigtede kunne begære påkendelse ved landsretten, når straffen kunne stige til strafarbejde eller embeds- eller bestillingsfortabelse). Visse andre mindre betydningsfulde sager skulle ligeledes behandLes ved underretterne, ligesom disse skulle behandle tilståelsessager. Sager, der ikke var henlagt til underretten, skulle behandles ved landsret. De sager, der ved landsretten skulle undergives nævningebehandling, blev ved udkastet af 1899 fastsat til sager, der angik anvendelse af straffelovens bestemmelse om sikkerhedsfængsel eller vedrørte en forbrydelse, for hvilken loven hjemlede livsstraf, eller uden at sådant var betinget af gentagelse, livsvarigt strafarbejde. Nævninger skulle endvidere efter overanklagerens eller sigtedes begæring medvirke i sager, der angik en forbrydelse, hvor der efter loven kunne i- dømmes strafarbejde eller fortabelse af embede, bestilling
19 eller valgret. I visse tilfælde, hvor den sigtede tidligere havde været idømt strafarbejde, kunne der dog bortses fra en begæring fra sigtede om behandling ved nævningeting. Endelig skulle nævninger medvirke i andre landsretssager, når retten traf bestemmelse herom, og sigtede og overanklageren var enige heri, samt i sager om politiske lovovertrædelser. Baggrunden for forslaget var, at kommissionen af 1892 i overensstemmelse med udtalelserne i grundlovsudvalgets betænkning fandt det rigtigst "til Nævningepaakendelse ubetinget at henlægge de allergroveste Forbrydelser, for hvilke Straffen er Livsstraf eller for første Gang begaaet Forbrydelse livsvarigt Strafarbejde", hvormed kommissionen sidestillede sikkerhedsfængsel efter den dagældende straffelovs § 299. På den anden side mente kommissionen (side 14), "at der ikke uden i ganske exceptionelle Tilfælde ... bør kunne være Tale om, at et for Borgerne som for Retsplejen saa tungt Apparat som Nævninger skulle kunne bringes til Anvendelse paa Handlinger, for hvilke Straffen ikke kan overskride Fængsel. At disse Forbrydelser efter nærværende Udkast ikke kunne bringes for Nævninger, ligger allerede deri, at de normalt ikke kunne bringes for Landsret. Men selv med Hensyn til en stor Del af de Forbrydelser, for hvilke Straffen kan stige til Strafarbejde, og som altsaa efter Udkastet regelmæssigt kunne komme for Landsret, gør det sig gældende, at de høre til de dagligdags Ting og for en meget væsentlig Del forøves af professionelle Forbrydere. Naar hertil endvidere kommer, at Tiltaltes Strafskyld i mangfoldige Tilfælde ved egen Tilstaaelse eller paa anden Maade kan være konstateret ud over al Tvivl, saaledes at Dommerens Opgave i Virkeligheden indskrænker sig til at udmaale Straffen - noget, der er Nævningerne u- vedkommende - vil det ses, at det vilde være urimeligt, om man ubetinget vilde foreskrive Nævningebehandlingen i alle de her omhandlede Tilfælde, hvor Straffen kan stige til Strafarbejde. Paa den anden Side kan der inden for denne Gruppe let forekomme Tilfælde, hvor vedkommendes Velfærd i Virkeligheden eller efter hans og andres Opfattelse staar paa Spil, og hvor Spørgsmaalet om Bevisets Tilstrækkelighed eller et strafferetligt Begrebs større eller mindre Rækkevidde frembyder Tvivl. Her vil en Paakendelse under Medvirken af Nævninger kunne være paa sin Plads. Det naturlige vil herefter være at overlade det dels til Anklagerens, dels til Sigtedes eget Valg, om Sagen i saadanne Tilfælde, i hvilke der kan blive Spørgsmaal
Page 1 and 2: Betænkning om lægdommerordningen
Page 3 and 4: Indholds for tegnelse Side Indledni
Page 5: 4.3. Lægdommeres stilling ved beha
Page 8 and 9: 8 lingen siden reformen af lægdomm
Page 10 and 11: lo påtales af statsadvokaten. Deri
Page 12 and 13: 12 rådet i betænkningen fra 1977
Page 14 and 15: Kapitel 1 De gældende regler og de
Page 16 and 17: 16 ningen i retsplejelovens § 721,
Page 20 and 21: 2o om Strafarbejde - i Klasse hvorm
Page 22 and 23: 22 mellem Rettens juridiske og læg
Page 24 and 25: 2k området for nævningebehandling
Page 26 and 27: 26 se sager med 3 undtagelser, neml
Page 28 and 29: 28 at Formandens Stemme ikke, saale
Page 30 and 31: 5o nämdemän. Vedrører sagen en f
Page 32 and 33: 32 Kapitel 3 Retsplejerådets overv
Page 34 and 35: 3^ at befolkningen har indseende me
Page 36 and 37: 36 Fordelingen af kompetencen melle
Page 38 and 39: 38 Siden den nuværende ordning ble
Page 40 and 41: ko virke på grund af sagens karakt
Page 42 and 43: et samlet skøn over sagens betydni
Page 44 and 45: v+ ring over for offentlig myndighe
Page 46 and 47: ejst spørgsmål om en videre anven
Page 48 and 49: ^+8 hus og Aalborg). Oversigten giv
Page 50 and 51: 5o stk. 4, og § 18 b). I søsager
Page 52 and 53: 52 dette medlem imidlertid at mått
Page 54 and 55: statsadvokatsager. Behovet for ænd
Page 56 and 57: 56 se af forslaget og fremsatte i d
Page 58 and 59: 58 målet i byretten ikke anfægtes
Page 60 and 61: DO at det næppe vil kunne være mu
Page 62 and 63: 62 for afdelingerne, behandles på
Page 64 and 65: h de foreliggende muligheder foreg
Page 66 and 67: 66 tet at gennemføre en nedsættel
Page 68 and 69:
68 plejelovens § 935, stk. 1), så
Page 70 and 71:
7ö væsentligt under strafniveauet
Page 72 and 73:
72 nes kompetence og arbejdsform i
Page 74 and 75:
7k ikke har givet tilstrækkeligt g
Page 76 and 77:
76 genoptagelse (§§ 977 og 979) b
Page 78 and 79:
?8 det må derfor fraråde en ændr
Page 80 and 81:
8o videre forslag om at undtage sag
Page 82 and 83:
82 I bemærkningerne til forslaget
Page 84 and 85:
84 tidligere betinget dom eller eve
Page 86 and 87:
86 vens § 191, stk. 1, 1. pkt. (na
Page 88 and 89:
88 Kapitel 4 Beskyttelse af lagdo
Page 90 and 91:
9o timesterforeningen finder det im
Page 92 and 93:
92 ligt, hvis parterne under en ell
Page 94 and 95:
9-'+ hed, at habilitetsreglerne opr
Page 96 and 97:
96 oplysning om de udtagne nævning
Page 98 and 99:
98 ning ikke er påkrævet. Hensyne
Page 100 and 101:
loo Der er i rådet enighed om, at
Page 102 and 103:
Io2 "når særegne grunde taler der
Page 104 and 105:
og da ubehag ved tanken om, at ens
Page 106 and 107:
Io6 udsnit af befolkningen, og at d
Page 108 and 109:
Io8 og praktisk måde. Retsplejerå
Page 110 and 111:
llo føre lægdommerne i deres hver
Page 112 and 113:
112 Kapitel 5 udkast til lov om and
Page 114 and 115:
Hk 2) sager vedrørende overtrædel
Page 116 and 117:
116 og mindretal. Lovudkastet er ud
Page 118 and 119:
118 om ubetinget frakendelse af fø
Page 120 and 121:
12o Med hensyn til kære af landsre
Page 123:
123 Bilag
Page 128 and 129:
128 Tiltalt efter: Domfældt efter:
Page 130 and 131:
13o Tiltalt efter: Domfældt efter:
Page 132 and 133:
132 Bilag 5. Pådømte nævningesag
Page 134 and 135:
15^ Bilag 6. Udkast til forslag til
Page 136 and 137:
136 5. I § 962, stk. 4, der bliver
Page 138 and 139:
138 Den nuværende byretsgrænse p
Page 140 and 141:
Ufo ved landsretterne har været dr
Page 142 and 143:
Ik2 handling ved landsret, hvis beg
Page 144 and 145:
IM Til nr. 3. Retsplejeloven indeho
Page 146 and 147:
146 1e domsskrivningen i borgerlige
Page 148 and 149:
148 kes. Efter forslaget skal der i
Page 150 and 151:
15o Spørgsmålet om mulighederne f
Page 152 and 153:
152 ferammen indebærer en betydeli
Page 154 and 155:
15^ •> Underbilag I. Udviklingen
Page 156 and 157:
156 Underbilag 3. Sagsantallet ved
Page 158 and 159:
158 Underbilag S. Bocgerlige 1. ins
Page 160 and 161:
l6o Underbilag 6. Borgerlige 1. ins
Page 162 and 163:
162 underbilag 7. Politisager (bort
Page 164 and 165:
l6*t Bøde 800,- kr. frif. for frak
Page 166 and 167:
166 Underbilag 9. Uddrag af retsple
Page 168 and 169:
168 som ovenfor nævnt i dag uden p
Page 170 and 171:
17o Navnlig østre Landsret er for
Page 172 and 173:
172 love afgøres med en bøde, oft
Page 174 and 175:
174 Underbilag 10. Uddrag af retspl
Page 176 and 177:
176 69, blev 29, svarende til lidt
Page 178 and 179:
1 178 ministeren og som hidtil på
Page 180:
l8o forekommer næppe i de sager, s
show all

Betænkning om lægdommerordningen i straffesager m.v. - Krim

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?