Betænkning om lægdommerordningen i straffesager m.v. - Krim

More documents

Recommendations

Info

26 se sager med 3 undtagelser, nemlig de i § 925 omhandlede sager, de sager, der behandles ved sø- og handelsretten eller søretterne uden for København, og politisager. Om baggrunden for de nævnte undtagelser anføres i betænkningen: "Den i § 925 omhandlede Behandlingsmaade udmærker sig ved, at Sager, i hvilke der foreligger en uforbeholden og troværdig Tilstaaelse, med Sigtedes Samtykke kan paadømmes uden Anklageskrift og Domsforhandling ved Forundersøgelsens Slutning. Da Domsmænd aldrig medvirker ved Forundersøgelsen ... vilde Kravet om Domsmænds Medvirken i disse Sager altsaa føre til en Ophævelse af § 925-Behandlingsmaaden. Dette vilde imidlertid efter Udvalgets Formening være meget uheldigt. § 925-Sagerne spiller i Praksis talmæssigt set en stor Rolle, idet de udgør ca. 56 pct. af alle Straffesager (bortset fra Politisager), og en Ophævelse af denne Behandlingsmaade vilde derfor være meget bekostelig. Ogsaa de Sigtede er som Regel interesserede i en hurtig Afgørelse af Sagen, hvorved bl.a. Varetægtsfængsling forkortes.. 0g paa den anden Side frembyder Behandlingsmaaden ikke nogen væsentlig Betænkelighed, da den som nævnt kun kan gennemføres med Sigtedes eget Samtykke, hvortil kommer, at man (jfr. nedenfor) föreslåar, at Sagerne i Tilfælde af Anke afgøres af Landsretten under Domsmænds Medvirken. Med Hensyn til Sager, der behandles ved Sø- og Handelsretten eller ved Søretterne udenfor København, har man ment, at den gældende Ordning, hvorefter disse Sager behandles under Medvirken af fagkyndige Meddommere, bør opretholdes som den bedste. Hvad endelig angaar Politisagerne (Retsplejelovens § 721), bemærkes, at der efter Udvalgets Formening ikke bør være Tale om at indføre Domsmænd i disse Sager, som særlig i København spiller en talmæssig set overordentlig stor Rolle (i Aaret 1928 behandledes der saaledes ved Købehavns Byret over 10.000 Politisager), og som for en stor Del er Bagatelsager, f.Eks. Politivedtægtsforseelser, der i Retten afgøres med en Advarsel (Lovens § 927) eller med Vedtagelse af en Bøde (§ 936). At lade Domsmænd medvirke i disse Sager vilde være et i Forhold til Sagernes Beskaffenhed altfor omstændeligt og bekosteligt Apparat." Om domsmænds medvirken i 2. instans anføres: "... naar alle Straffesager undtagen Nævningesager henlægges til Underret, kan der efter Udvalgets Mening ikke være Tvivl om, at Anke i fuldt Omfang, altsaa ogsaa med Hensyn til Bevisspørgsmaalet, må staa aaben for Parterne, saaledes at Behandlingen for Lands-
27 retten faar Karakteren af en helt ny Foretagelse med umiddelbar Bevisførelse. Heraf følger da atter, at Domsmænd maa medvirke ogsaa under Ankebehandlingen, og i Overensstemmelse hermed er Forslag ad § 692 affattet. Ifølge dette Forslag skal endvidere § 925-Sagerne, naar de paaankes, afgøres af Landsretten under Domsmænds Medvirken. Det skønnes nemlig rimeligt, at der, naar disse Sager paaankes, er Adgang for Parterne til bl.a. at faa Strafudmaalingen fastsat under Domsmænds Medvirken, og en saadan Adgang maa ogsaa antages at ville forøge Tilbøjeligheden til at samtykke i § 925-Behandling, hvilket paa Grund af denne Behandlingsmaades enkle og hurtige Karakter er heldigt. " Med hensyn til retternes sammensætning i sager, hvor domsmænd skal medvirke, foreslog betænkningen for underretternes vedkommende, at retten skulle bestå af dommeren og 2 domsmænd. Om landsrettens sammensætning i domsmandssager hedder det i betænkningen (Rigsdagstidende 1930-31, tillæg A, sp. 4930-31): "Ved Spørgsmaalets Afgørelse maa det haves for Øje, at Underretternes Domme som ovenfor nævnt maa kunne paaankes i fuldt Omfang . . . ,a_t Ankebehandlingen derved faar Karakteren af en fuldstændig ny Domsforhandling ... med ny Bevisførelse under Anvendelse af Umiddelbarhedsprincippet, og at Landsretten træffer den endelige Afgørelse af Bevisspørgsmaalet og som Regel ogsaa af Retsspørgsmaalet. Herefter, og idet en Nyordning saavidt muligt bør opbygges paa den bestaaende Organisation, bør de juridiske Dommeres Tal efter Udvalgets Formening være 3. Hvad Domsmændenes Tal angaar, bør dette formentlig være mindst 3, da de ellers vilde komme i Minoritet i Modsætning til, hvad der gælder i Under instansen. Ud fra den Betragtning, at Forholdet mellem det juridiske og det læge Element burde være det samme i begge Instanser, kunde man tænke sig Domsmændenes Antal i Landsretten fastsat til 6. Dette vilde imidlertid give en meget stor og temmelig tungt virkende Ret, blive ret bekosteligt og gøre Domsmandsombudet mere byrdefuldt. 0g endelig vilde det nødvendiggøre særlige Voteringsregler for at sikre mod Faren for urigtige Domfældelser mod de 3 juridiske Dommeres Stemmer, svarende til de i Nævningesager gældende Regler i Lovens §§ 904 og 905. Dette.sidste Moment gør sig ligeledes gældende, hvis Domsmændenes Antal sættes til 4. Udvalget er herefter enedes om at foreslaa Landsretten sammensat af 3 Landsdommere og 3 Domsmænd, ... Denne Sammensætning giver for det første en mindre - men dog formentlig tilstrækkelig fyldigt sammensat - Ret og medfører derfor mindre Udgifter. Den kræver dernæst ingen særlige Voteringsregler, udover den ene,
Page 1 and 2: Betænkning om lægdommerordningen
Page 3 and 4: Indholds for tegnelse Side Indledni
Page 5: 4.3. Lægdommeres stilling ved beha
Page 8 and 9: 8 lingen siden reformen af lægdomm
Page 10 and 11: lo påtales af statsadvokaten. Deri
Page 12 and 13: 12 rådet i betænkningen fra 1977
Page 14 and 15: Kapitel 1 De gældende regler og de
Page 16 and 17: 16 ningen i retsplejelovens § 721,
Page 18 and 19: 18 i Loven", samt i sager om politi
Page 20 and 21: 2o om Strafarbejde - i Klasse hvorm
Page 22 and 23: 22 mellem Rettens juridiske og læg
Page 24 and 25: 2k området for nævningebehandling
Page 28 and 29: 28 at Formandens Stemme ikke, saale
Page 30 and 31: 5o nämdemän. Vedrører sagen en f
Page 32 and 33: 32 Kapitel 3 Retsplejerådets overv
Page 34 and 35: 3^ at befolkningen har indseende me
Page 36 and 37: 36 Fordelingen af kompetencen melle
Page 38 and 39: 38 Siden den nuværende ordning ble
Page 40 and 41: ko virke på grund af sagens karakt
Page 42 and 43: et samlet skøn over sagens betydni
Page 44 and 45: v+ ring over for offentlig myndighe
Page 46 and 47: ejst spørgsmål om en videre anven
Page 48 and 49: ^+8 hus og Aalborg). Oversigten giv
Page 50 and 51: 5o stk. 4, og § 18 b). I søsager
Page 52 and 53: 52 dette medlem imidlertid at mått
Page 54 and 55: statsadvokatsager. Behovet for ænd
Page 56 and 57: 56 se af forslaget og fremsatte i d
Page 58 and 59: 58 målet i byretten ikke anfægtes
Page 60 and 61: DO at det næppe vil kunne være mu
Page 62 and 63: 62 for afdelingerne, behandles på
Page 64 and 65: h de foreliggende muligheder foreg
Page 66 and 67: 66 tet at gennemføre en nedsættel
Page 68 and 69: 68 plejelovens § 935, stk. 1), så
Page 70 and 71: 7ö væsentligt under strafniveauet
Page 72 and 73: 72 nes kompetence og arbejdsform i
Page 74 and 75: 7k ikke har givet tilstrækkeligt g
Page 76 and 77:
76 genoptagelse (§§ 977 og 979) b
Page 78 and 79:
?8 det må derfor fraråde en ændr
Page 80 and 81:
8o videre forslag om at undtage sag
Page 82 and 83:
82 I bemærkningerne til forslaget
Page 84 and 85:
84 tidligere betinget dom eller eve
Page 86 and 87:
86 vens § 191, stk. 1, 1. pkt. (na
Page 88 and 89:
88 Kapitel 4 Beskyttelse af lagdo
Page 90 and 91:
9o timesterforeningen finder det im
Page 92 and 93:
92 ligt, hvis parterne under en ell
Page 94 and 95:
9-'+ hed, at habilitetsreglerne opr
Page 96 and 97:
96 oplysning om de udtagne nævning
Page 98 and 99:
98 ning ikke er påkrævet. Hensyne
Page 100 and 101:
loo Der er i rådet enighed om, at
Page 102 and 103:
Io2 "når særegne grunde taler der
Page 104 and 105:
og da ubehag ved tanken om, at ens
Page 106 and 107:
Io6 udsnit af befolkningen, og at d
Page 108 and 109:
Io8 og praktisk måde. Retsplejerå
Page 110 and 111:
llo føre lægdommerne i deres hver
Page 112 and 113:
112 Kapitel 5 udkast til lov om and
Page 114 and 115:
Hk 2) sager vedrørende overtrædel
Page 116 and 117:
116 og mindretal. Lovudkastet er ud
Page 118 and 119:
118 om ubetinget frakendelse af fø
Page 120 and 121:
12o Med hensyn til kære af landsre
Page 123:
123 Bilag
Page 128 and 129:
128 Tiltalt efter: Domfældt efter:
Page 130 and 131:
13o Tiltalt efter: Domfældt efter:
Page 132 and 133:
132 Bilag 5. Pådømte nævningesag
Page 134 and 135:
15^ Bilag 6. Udkast til forslag til
Page 136 and 137:
136 5. I § 962, stk. 4, der bliver
Page 138 and 139:
138 Den nuværende byretsgrænse p
Page 140 and 141:
Ufo ved landsretterne har været dr
Page 142 and 143:
Ik2 handling ved landsret, hvis beg
Page 144 and 145:
IM Til nr. 3. Retsplejeloven indeho
Page 146 and 147:
146 1e domsskrivningen i borgerlige
Page 148 and 149:
148 kes. Efter forslaget skal der i
Page 150 and 151:
15o Spørgsmålet om mulighederne f
Page 152 and 153:
152 ferammen indebærer en betydeli
Page 154 and 155:
15^ •> Underbilag I. Udviklingen
Page 156 and 157:
156 Underbilag 3. Sagsantallet ved
Page 158 and 159:
158 Underbilag S. Bocgerlige 1. ins
Page 160 and 161:
l6o Underbilag 6. Borgerlige 1. ins
Page 162 and 163:
162 underbilag 7. Politisager (bort
Page 164 and 165:
l6*t Bøde 800,- kr. frif. for frak
Page 166 and 167:
166 Underbilag 9. Uddrag af retsple
Page 168 and 169:
168 som ovenfor nævnt i dag uden p
Page 170 and 171:
17o Navnlig østre Landsret er for
Page 172 and 173:
172 love afgøres med en bøde, oft
Page 174 and 175:
174 Underbilag 10. Uddrag af retspl
Page 176 and 177:
176 69, blev 29, svarende til lidt
Page 178 and 179:
1 178 ministeren og som hidtil på
Page 180:
l8o forekommer næppe i de sager, s
show all

Betænkning om lægdommerordningen i straffesager m.v. - Krim

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?