Betænkning om lægdommerordningen i straffesager m.v. - Krim

22
mellem Rettens juridiske og læge Element, der kun
lader sig gennemføre, naar Rettens faste Dommere og
Lægdommere virker sammen med lige Beføjelser og i
Forening udgør den samlede Ret. 0g den forringer derigennem
Faren for urigtige Afgørelser af Skyldsspørgsmaalet,
at Lægdommerne, naar de er medbestemmende
ved Strafudmaalingen, bliver i Stand til ved dette
Spørgsmaals Afgørelse at tage behørigt Hensyn til
saadanne Momenter, som vel er meget vægtige, men dog
ikke med Rette bør være afgørende for Skyldsspørgsmålet."
Ved revisionen, der udover indførelsen af domsmandsinstitutionen
tillige tilstræbte at tilvejebringe en forenkling af
de teknisk set indviklede regler om området for nævningebehandling,
indførtes til dels under rigsdagens behandling af
forslaget et system (stort set svarende til de gældende regler),
hvorefter sager som hovedregel skulle behandles under
medvirken af nævninger, når loven hjemlede livsstraf eller,
uden at dette var betinget af gentagelse m.v., fængsel i 8
år eller derover. Sager om overtrædelse af straffelovens §
286, stk. 2, var dog undtaget. Dertil indførtes regler om nævningebehandling
i sager om barnemord og fosterdrab, politiske
lovovertrædelser og undsigelsessager. En sag kunne dog med
visse undtagelser fremmes som tilståelsessag uden medvirken
af nævninger, såfremt sigtede havde afgivet en uforbeholden
tilståelse (jfr. reglen i retsplejelovens § 925). Den summariske
behandlingsmåde i § 925 var uanvendelig i politiske sager
og undsigelsessager. Det samme gjaldt sager, i hvilke der
var spørgsmål om anvendelse af særforanstaltninger.
Revisionen i 1932 indebar endvidere en ændring af fordelingen
af sager mellem underret og landsret i 1. instans, således
at kun nævningesager behandledes i 1. instans ved landsret,
medens andre straffesager i 1. instans behandledes ved underret.
Den hidtidige ordning, hvorefter fordelingen af sager
mellem underret og landsret i vidt omfang beroede på parternes
ønske, havde efter det ovennævnte udvalgs opfattelse vist
sig at være uhensigtsmæssig.
Ved lov nr. 276_af 9. juni 1948 indførtes adgang til - bortset
fra sager, der angår politiske overtrædelser - at behänd-