KLIK HER FOR AT DOWNLOADE ... - Realdania Byg

More documents

Recommendations

Info

OM PROJEKTET ’ENERGIPARCEL’ Fire familier i hvert sit hus i Danmarks største parcelhuskvarter, Skjoldhøjparken i Tilst ved Århus, er omdrejningspunktet for projektet ’EnergiParcel’, der strækker sig over tre år. Familierne flyttede ind i efteråret 2008, og Aalborg Universitet har målt familiernes forbrug af el, vand og varme og husenes indeklima før og efter renoveringen, og fortsætter målingerne frem til efteråret 2011. Et af husene er blevet renoveret til lavenergiklasse 1-standard for 2 mio. kroner - en smule mindre, end det ville koste at rive ned og bygge et nyt hus. De tre andre huse er blevet renoveret for enten 200.000 eller 400.000 kroner. I tilknytning til projektet er der udgivet en dvd om de fire huse og de fire familier, ligesom alle resultater fra Aalborg Universitet er samlet i en rapport. Læs mere på www.energiparcel.dk. Og efter to år med målinger og renoveringer og atter målinger var resultaterne klar, og det store spørgsmål kunne besvares. Kan det så betale sig? Er det umagen værd? Sparer man noget? Bliver indeklimaet bedre? Og ja, det kan godt betale sig – op til et vist punkt. Selv med mindre indgreb kan landets parcelhusejere halvere husets energiforbrug og få betydelige sidegevinster i form af bedre indeklima, flere brugbare kvadratmeter og større komfort i hverdagen. BESPARELSER PÅ 30-50 PROCENT – Man kan spare omkring 30 procent af energiforbruget til opvarmning, brugsvand og el ved at investere 200.000 kroner, og ved en investering på 400.000 kroner har beboerne i et af vores testhuse sparet helt op til 50 procent af energiforbruget, fortæller Realeas projektleder, Jørgen Søndermark, som sammen med en lang række eksperter har haft snor i det store projekt. Besparelserne er så store, at de kan dække renteudgifterne til et afdragsfrit F1 lån, og det betyder – ifølge Jørgen Søndermark – at en familie kan energirenovere sit hus stort set uden at skulle have penge op af lommen. De samlede månedlige udgifter er de samme. Realeas forsøg viser også, at hvis en familie er villig til at bruge næsten lige så mange penge på energirenovering, som det ville koste at rive parcelhuset ned og opføre et nyt hus, er det muligt at skære 70 procent af energiforbruget væk. – Men en sådan besparelse kan ikke forrente et lån og hænger derfor kun sammen, hvis familien samtidig har et mål om et sundere indeklima, mere anvendelig plads, et lunere og smukkere hus og en grøn samvittighed, siger Jørgen Søndermark. NEMMERE IND I KLIMAKAMPEN Alle de fire testhuse har fået færre kuldebroer og markant bedre tæthed. Simple tiltag som at udskifte en utæt havedør og sløjfe en brændeovn og dens skorsten har givet 15 procent bedre tæthed i det ene hus, mens tætheden i prototypehuset – som er huset med de fleste energirenoveringer – er forbedret med hele 85 procent. – Bagsiden af medaljen ved en sådan tætning er dog, at CO2-niveauet stiger, og derfor skal beboerne huske, at de faktisk skal lufte mere ud, end før de fik nye vinduer og døre – med mindre huset udstyres med mekanisk ventilation, forklarer Realeas arkitekt. Selv om projektet foreløbig tegner til at blive en succes, er Jørgen Søndermark ikke helt tilfreds: – Vi havde en lille drøm om, at det skulle være lige så nemt at få en energirenovering som et nyt køkken. Det skulle være sådan, at parcelhus-familien kunne gå ned i en butik eller sidde derhjemme og klikke sig frem til det, som de gerne ville have. Og så skulle en tømrer kunne give en fast pris og garantere en energibesparelse på 30 procent. Den forretningsmodel mangler stadig på markedet. Og den er nok afgørende for, at landets mange parcelhuslejere for alvor kaster sig ind i klimakampen, konstaterer han. Hverken Jørgen Søndermark eller Realeas administrerende direktør, Peter Cederfeld, er dog i tvivl om, at projekt ’EnergiParcel’ har gjort det nemmere for parcelhusejerne at se, hvordan de kan bidrage til et bedre klima, og hvad de egentlig får ud af det. Og søndag den 29. august var der i hvert fald rig lejlighed til at se de mange energitiltag, der er foretaget i de fire testhuse både ude og inde – og masser af gode råd og inspiration til, hvordan landets 1,1 million parcelhusejere kan komme ind i klimakampen. 60 / REALEA ÅRBOG 10 SOMMER / 61
– Energirenoveringen af Fæstningens Materialgård i København var begrænset af, at ejendomskomplekset er fredet. Men erfaringerne fra projektet kan fint genbruges i andre ejendomme. Uanset om en bygning er fra 1795 eller fra 1935, så er de som oftest rent byggeteknisk identiske. Det vil sige, at de problemer, vi stødte ind i, og de løsninger, vi fandt, også kan bruges i meget af den ældre bygningsmasse i Danmark, siger Realeas projektleder, Anders Brüel. KULTURARV OG KLIMA KAN DISSE TO STØRRELSER OVERHOVEDET <strong>FOR</strong>ENES? Ja, når ’kulturarv’ handler om Danmarks fredede bygninger, og ’klima’ handler om at nedbringe CO2-udledningen, så kan disse to størrelser sagtens forenes. Det viser de første resultater af det eksempelprojekt, som Realea i samarbejde med bl.a. Kulturarvsstyrelsen har været i gang med siden 2007, og som interesserede fagfolk i Øst- og Vestdanmark fik mulighed for at høre om og spørge ind til, da Realea i sensommeren inviterede til gå-hjem-møder i København og Horsens. Både i København og i Horsens var spørgelysten stor hos de interesserede, der var mødt frem for at høre om energirenovering i fredede ejendomme og for at høre om erfaringerne fra det storstilede energirenoveringsprojekt, der er i gang på det fredede bygningskompleks Fæstningens Materialgård i København. Formålet med projektet har været at kortlægge og belyse de energibesparende foranstaltninger, der kan gennemføres, når kulturarven ikke må lide overlast, og når bygningernes særlige visuelle udtryk og historiske kvaliteter skal bevares. Og selv om bygningskomplekset Fæstningens Materialgård i København primært anvendes til kontorformål, og derfor byder på andre udfordringer end en privatbolig, er resultaterne lovende for fredede bygninger generelt. Eksempelprojektet viser, at det er muligt at opnå målbare besparelser på gennemsnitligt næsten 20 procent, og det betyder, at selv om der er stor forskel på, hvad der kan lade sig gøre i forskellige fredede bygninger, så kan også disse bygninger – på deres egne præmisser – bidrage til en væsentlig reduktion i CO2-udledningen. Projektet i Fæstningens Materialgård forventes afsluttet i 2011. – Med relativt få tiltag som f.eks. tætning, forsatsvinduer, energiglas, nye varmeledninger, vandbåren køling og central strømstyring lykkedes det os at opnå en besparelse i bygningens CO2-udledning på cirka 20 procent og rykke alle de fire bygninger en energiklasse op. Der skal altså ikke så meget til i første omgang. Få, men gennemtænkte tiltag kan have en betydelig effekt, påpeger Realeas projektleder, Anders Brüel. ■ VINTER / 63
Page 1 and 2: 2O1O ÅRETS GANG I ORD OG BILLEDER
Page 3 and 4: OM REALEA FORORD REALEA A/S - EJEND
Page 5 and 6: VINTER HINDSGAVL SLOT REALEA KLUBBE
Page 7 and 8: NATUR OG ARKITEKTUR PÅ HINDSGAVL H
Page 9 and 10: OVERNATNING MED KONTRASTER Netop v
Page 11 and 12: KLUBBEN TILBYDER… … to typer er
Page 13 and 14: REALEA OG TANGHUSENE PÅ LÆSØ Rea
Page 15 and 16: FOND HAR KØBT HUSMANDSSTED Bevarin
Page 17 and 18: Trods bidende kulde og frostgrader
Page 19 and 20: Stueetagen fungerer i dag som turis
Page 21 and 22: Ølkuskene stod klar ved bryggerhes
Page 23 and 24: ROSENHUSET I TAL: Så mange kilo, l
Page 25 and 26: BOLIG+ er navnet på det ambitiøse
Page 27 and 28: BOLIG+ KONCEPTET - opstod i forbind
Page 29 and 30: PARKERING NYT SUPER P-ANLÆG PÅ HA
Page 31: TIL: PARCELHUSEJEREN FRA: REALEA KO
Page 35 and 36: ’På én og samme tid et stykke a
Page 37 and 38: Det fredede råd- og tinghus i Sor
Page 39 and 40: FRA ORDBOGEN: Historicismen er en f
Page 41 and 42: C.F. TIETGENS PLAN Finansmanden C.F
Page 43 and 44: ÅRETS NYE UDGIVELSER BINDESBØLLS
Page 45: 2010 blev et år med øget fokus p

KLIK HER FOR AT DOWNLOADE ... - Realdania Byg

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?