KLIK HER FOR AT DOWNLOADE ... - Realdania Byg

FRA ORDBOGEN:
Historicismen er en fællesbetegnelse for en
europæisk arkitekturstrømning, der efterlignede
tidligere stilarter. I Europa blomstrede
den i perioden ca. 1820-1900. I Danmark især
i perioden 1850-1910 og i kirkearkitektur helt
frem til omkring 1940. I historicismen blev
samtlige klassiske stilarter blandet efter forgodtbefindende,
en slags ”katalog-arkitektur”,
og i modsætning til funktionalismen, der tog
afstand fra det overpyntede og gik mod enkelheden,
var historicismen nærmest at betegne
som stilforvirring.
EN MASKERADE AF STILARTER
Historicismen, som opstod omkring 1830, var
på mange måder et afgørende brud med den
tidligere stilhistoriske udvikling i dansk arkitektur.
Klassicismen var ikke længere den mest
moderne stil, tværtimod. I løbet af 1800-tallet
blev arkitekterne mere bevidste om de arkitekturhistoriske
stilarter, og for første gang i
historien begyndte man at analysere arkitektur.
Bygningerne blev klassificeret efter deres
forskellige stilarter, og mange arkitekter brugte
nu arkitekturhistorien som et opslagsværk, alt
efter hvilken type bygning der skulle bygges.
I denne periode lod man sig altså inspirere af
tidligere perioder og deres stilarter som f.eks.
gotik fra England og Tyskland, renæssance og
barok fra Italien og græsk og romersk antik arkitektur.
I starten byggede man kun i en stilart
afhængig af bygningen. For eksempel skulle en
bank bygges i italiensk renæssancestil, fordi
bankvæsnet opstod i Firenze under renæssancen.
En kirke skulle bygges i gotisk stil, fordi
gotikken blev forbundet med de store katedraler
fra middelalderen. Efterhånden begyndte
arkitekterne dog mere frit at blande de forskellige
stilarter. Et motiv fra én stilart blev blandet
med et motiv fra en helt anden stilart, og meget
rammende blev historicismen af en samtidig
kritiker kaldt ”en let og festlig maskerade af
forskellige stilarter”. Resultatet blev bygninger
med mange forskellige stilarter og motiver blandet
sammen.
En sådan bygning er Søetatens Pigeskole. En
maskerade af stilarter – med alt fra romansk
facadeudtryk og murværksdetaljer, over gotiske
træk i naturstensdekorationerne til en rent
klassicistisk frontispice. Og alt dette og meget
mere fik klubbens medlemmer rig lejlighed til
at se, da de efter foredraget blev guidet rundt i
den gamle pigeskole.
HISTORICISME SET UDEFRA
Bygningen, der er opført i 1854 af den danske
arkitekt Bernhard Seidelin, er et usædvanligt
helstøbt eksempel på tidens kvalitets-, men
også funktionsbevidste institutionsbyggerier.
Fra forgården præsenterer bygningen sig stateligt
og strengt symmetrisk med en markant
facade, store murflader, regelmæssig facadeinddeling
og et fremskudt midterparti, der tilmed
er markeret med en trekantfronton. På de
oprindelige tegninger er porten sågar placeret
præcis midt for hoveddøren og har på den måde
understreget symmetrien yderligere.
Skolen, portnerboligen og den omkransende
mur er opført af gule teglsten, og denne fælles
brug af materiale giver bebyggelsen et stærkt
helhedspræg. Oprindeligt var skolen udstyret
med jernvinduer, men disse blev på et tidspunkt
udskiftet til trævinduer, som dog i dag
har fået den oprindelige mørkegrønne farve.
Skolens bageste del vender ud mod en lille
lysgård, hvor der i sin tid var brændeskure,
vaskehus og gennemgang til gymnastiksalen.
FRA PIGESKOLE TIL KADETSKOLE
Indvendig er ejendommen præget af en overdådig
detaljerigdom – ikke mindst i aulaen, der er
pigeskolens hovedrum, udført i dobbelthøjde og
fornemt udstyret med gallerigang på 1. sal og
tagkonstruktion i udskåret træ. På gallerigangens
træværk, i tagværket og i dørene, der fører
til rummene omkring aulaen, ses detaljeret
snedkerarbejde med blad- og blomsterdekorationer
og med både ensrettede og slyngede bånd.
Murværket er ligesom udenfor inddelt i felter
af en række pilastre, afsluttet med murede
buefriser og med brug af Thorvaldsens relieffer.
Oprindeligt stod væggene i blank mur med
mønstermuring af sten i grå og gule nuancer,
men i dag er væggene malet hvide. Loftet i aulaen
har synlige, profilerede bjælker med brædder
oven på, mens vestibulen er domineret af et
imponerende kuppelloft. Hovedtrappen har trin
af granit og balusterværk med det gotiske motiv
’firpasset’.
Bygningen fungerede som pigeskole i knap ti
år, og herefter blev den hjemsted for Søværnets
Kadetskole – en funktion den beholdt helt frem
til efter 2. verdenskrig. Huset blev fredet i 1992
– ganske enkelt på grund af den gennemførte
funktionalitet og det tidstypiske historicistiske
udtryk med en enestående håndværksmæssig
kvalitet.
Fra 1903-1932 var Søetatens Pigeskole indrettet som Kadetskole.
Som en del af gymnastikundervisningen skulle kadetterne gå på hænder gennem aulaen.
■
■ Originaltegning: Tværsnit igennem skolestuer og aula. Snittet viser bygningens tre parallelle tage.
74 / REALEA ÅRBOG 10 EFTERÅR / 75